L 35 Forslag til lov om ophævelse af lov om tilskud til vikarordninger inden for jordbruget.

Af: Fødevareminister Mette Gjerskov (S)
Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 14-12-2011

Afgivet: 14-12-2011

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 14. december 2011

20111_l35_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 14. december 2011

1. Ændringsforslag

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 21. november 2011 og var til 1. behandling den 29. november 2011. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og fødevareministeren sendte den 21. november dette udkast til udvalget, jf. L 35 - bilag 1. Den 24. november 2011 og den 6. december 2011 sendte fødevareministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf de 5 er besvaret. Alle spørgsmål forventes besvaret inden 2. behandling.


3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.


Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.


Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget er imod fjernelse af tilskuddet til vikarordningen, der er målrettet til de mindre landbrug uden fastansatte i tilfælde af sygdom m.v.


De mindre brug uden fastansatte er sårbare i tilfælde af sygdom, og dyrene skal passes hver dag året rundt. Når der akut er brug for hjælp udefra, er det ligeledes vigtigt, at det er vikarer, der har fagligt kendskab til landbrugsområdet og har erfaring med at passe dyr i besætningerne, der varetager pasningen. Det er vigtigt af hensyn til dyrevelfærden, kontinuiteten i besætningen m.m. De mindre brug er sårbare i forvejen, og en afskaffelse af denne ordning vil presse de små brug yderligere.


Ordningen kan derfor ikke alene ses som et tilskud, der bare kan fjernes. Ordningen er en del af de samlede rammebetingelser, som vi fra Folketingets side giver til landbrugs?erhvervet.


Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V og KF):

1) Titlen affattes således:

»Forslag


til


Lov om ændring af lov om tilskud til vikarordninger inden for jordbruget


(Tilskud til vikarordninger begrænses til udgifter til pasning af dyr)«


[Konsekvensændring]

Til § 1

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V og KF):

2) Paragraffen affattes således:

Ȥ 1

I lov om tilskud til vikarordninger inden for jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 17. december 1991, foretages følgende ændring:

1. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Denne lov finder alene anvendelse, når vikarbistanden er anvendt til pasning af husdyrbesætninger i forbindelse med sygdom eller pludseligt opståede hændelser.«

[Begrænsning af tilskud]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er alene tale om en konsekvensændring af ændringsforslag nr. 2.


Til nr. 2

Med bestemmelsen gives der mulighed for under samme betingelser som hidtil, at vikarforeninger kan opnå tilskud til ydelse af vikarbistand til pasning af husdyrbesætninger i forbindelse med sygdom eller hændelser.


Benny Engelbrecht (S) Bjarne Laustsen (S) Karin Gaardsted (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Simon Kollerup (S) Camilla Hersom (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Lotte Rod (RV) Ida Damborg (SF) Eigil Andersen (SF) Per Clausen (EL) nfmd. Henning Hyllested (EL) Stine Brix (EL) Erling Bonnesen (V) Thomas Danielsen (V) Henrik Høegh (V) Jacob Jensen (V) Birgitte Josefsen (V) Jan E. Jørgensen (V) Esben Lunde Larsen (V) Tina Nedergaard (V) René Christensen (DF) fmd. Jørn Dohrmann (DF) Bent Bøgsted (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Bock (LA) Lene Espersen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)44
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)16
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 35


Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til lovforslag, fra fødevareministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Høringssvar og høringsnotat, fra fødevareministeren
4
Høringssvar fra Finansrådet, fra fødevareministeren
5
1. udkast til betænkning
6
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 35


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvor mange landmænd/landbrug der har benyttet sig af ordningen i 2010, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om konsekvenser ved afskaffelsen af sygdomsafløsning m.v., til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om løsninger for landmænd, der bliver ramt af alvorlig sygdom m.v., til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvor mange tilfælde der er ydet tilskud til vikarer til bedrifter med dyrehold i 2010 m.v., til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om kommentar til oplysningerne fra Landbrug & Fødevarer om brugere af vikarordningen, der har dyr m.v., til fødevareministeren