Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 14. december 2011
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 4 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 21. november 2011 og var til 1.
behandling den 29. november 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og skatteministeren sendte den
21. november 2011 dette udkast til udvalget, jf. L 34 - bilag 1.
Den 25. og 27. november og den 5. december 2011 sendte
skatteministeren de indkomne høringssvar og 2 notater herom
til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, RV, EL
og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (V, DF, LA
og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Lovforslagets indhold af stigninger på punktafgifter som
bl.a. vægtafgift, brændstofforbrugsafgift, vandafgift
og afgifter på glødelamper, kaffe, the, cigaretpapir,
snus og skrå er i modstrid med det skattestop, der siden 2002
har fastholdt disse afgifter på samme kronebeløb.
Lovforslaget gør det væsentligt dyrere at være
dansker, idet den varige virkning vil være på 700 mio.
kr. om året. Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti ønsker ikke, at det skal
være dyrere at være dansker.
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti vil samtidig fremhæve
problemstillingen med den korte høringsfrist og med, at
størstedelen af afgiftsstigningerne skal træde i kraft
den 1. januar 2012. Partierne noterer sig, at regeringen går
imod sit eget regeringsgrundlag med hensyn til lovkvalitet. Endelig
er det ikke klart, hvilke beskæftigelsesmæssige
konsekvenser lovforslaget har. Det virker lige arrogant nok blot at
konkludere, at »Regeringens oplæg til finanslov 2012
vil samlet set medføre en beskæftigelsesfremgang som
følge af de initiativer, der er indeholdt heri«,
således som skatteministeren gør det i
høringsnotatet. Det har således ikke været
muligt at få en isoleret vurdering af de
beskæftigelsesmæssige konsekvenser af
lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (S, RV, EL
og SF):
1)
Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om
ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om
forskellige forbrugsafgifter, lov om afgift af ledningsført
vand, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.,
lov om vandforsyning m.v. og
miljømålsloven
(Regulering af de løbende
bilafgifter og andre afgifter m.v.)«
[Ændring af titlen, så
det fremgår, at også vandforsyningsloven og
miljømålsloven ændres]
Nye paragraffer
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (S, RV, EL
og SF):
2)
Efter § 3 indsættes som nye paragraffer:
Ȥ 01
I lov om vandforsyning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010, som ændret
ved § 13 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, § 46 i lov nr.
718 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 1555 af 21. december 2010
og § 7 i lov nr. 553 af 1. juni 2011, foretages
følgende ændringer:
1.
Overskriften til kapitel 4 a affattes
således:
»Kommunernes indberetning af oplysninger til
Jupiter-databasen«
2. I
kapitel 4 a ophæves §§ 24-24 c og 24 e-24 j med tilhørende overskrifter
samt overskriften til § 24 d.
§ 02
I lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder
(miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 932
af 24. september 2009, som ændret ved § 22 i lov nr. 484
af 11. maj 2010 og § 4 i lov nr. 553 af 1. juni 2011,
foretages følgende ændring:
1. §
35 affattes således:
Ȥ
35. Til dækning af Miljøministeriets udgifter
forbundet med den i § 8 a nævnte kortlægning og
kommunernes udgifter til et koordinationsforum og udarbejdelse af
indsatsplaner, jf. vandforsyningslovens § 12 og § 13,
opkræves et bidrag pr. kubikmeter afgiftspligtigt vand efter
§ 3, stk. 2, i lov om afgift af ledningsført vand.
Stk. 2. Af det samlede
bidrag anvendes
1) 70,3 pct. til
dækning af Miljøministeriets udgifter til opgaver
omfattet af § 8 a i lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder
samt told- og skatteforvaltningens udgifter til administration
vedrørende opkrævningen og
2) 29,7 pct. til
dækning af kommunernes udgifter til varetagelse af opgaver
ved at oprette og lede et koordinati?onsforum, jf.
vandforsyningslovens § 12, og udarbejdelse af indsatsplaner
for udpegede indsatsområder, jf. vandforsyningslovens §
13.«
[Ændringerne er en konsekvens
af, at bidraget opkræves efter lov om afgift af
ledningsført vand i stedet for efter vandforsyningslovens
kapitel 4 a]
Til § 5
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (S, RV, EL
og SF):
3) Stk.
16 udgår.
[Afgiftens ikrafttræden]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (S, RV, EL
og SF):
4) I
stk. 18 indsættes som 2. pkt.:
»For afgiftsperioder, der er påbegyndt senest den
31. december 2011, følger afgiften af de hidtil
gældende regler i § 3, stk. 1, A og B, i
brændstofforbrugsafgiftsloven og § 3, stk. 1, A, og
§ 4, stk. 1, II, i lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v.«
[Præcisering af overgangen
fra 2011 til 2012 ved betaling af brændstofforbrugsafgiften
og vægtafgiften]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringerne i titlen er en konsekvens af de i nr. 2
foreslåede ændringer i vandforsyningsloven og
miljømålsloven.
Til nr. 2
Som konsekvens af omlægningen af afgiftspligt til
finansiering af grundvandskortlægningen og
indsatsplanlægningen m.v. til lov om afgift af
ledningsført vand foreslås det, at de gældende
regler om afgiftsopkrævning i kapitel 4 a i
vandforsyningsloven ophæves, ligesom det foreslås, at
§ 35 i miljømålsloven konsekvensændres,
således at det fremgår, at Miljøministeriets
udgifter forbundet med den i § 8 a nævnte
kortlægning samt kommunernes udgifter til et
koordinationsforum og indsatsplanlægning efter
vandforsyningslovens § 12 og § 13 opkræves efter
reglerne i lov om afgift af ledningsført vand.
Indledning og baggrund
Af det fremsatte lovforslag fremgår, at
drikkevandsafgiften i vandforsyningsloven foreslås omlagt til
et bidrag i van?dafgiftsloven, hvorfor der i vandafgiftsloven
foreslås indført et bidrag til drikkevandsbeskyttelse
på 67 øre pr. kubikmeter pr. år til og med
2017.
Det forslåede bidrag til drikkevandsbeskyttelse på
67 øre pr. kubikmeter vand skal træde i stedet for den
nuværende afgift i lov om vandforsyning, kapitel 4 a.
Bestemmelsen vil ifølge det fremsatte lovforslag blive sat i
kraft samtidig med ophævelse af en del af kapitel 4 a i lov
om vandforsyning.
Det foreslås allerede nu at ophæve en del af
kapitel 4 a i vandforsyningsloven og samtidig konsekvensændre
i miljømålsloven. Disse ændringer indgik ikke i
det fremsatte lovforslag, hvorfor det er nødvendigt at
fremsætte dette ændringsforslag. Samtidig findes det
hensigtsmæssigt at uddybe baggrunden for omlægningen af
afgiftsgrundlaget.
Det er blevet anført, at den gældende afgift til
drikkevandsbeskyttelse ikke fuldt ud er forenelig med EU's
statsstøtteregler. For at sikre fremadrettet, at der ikke
kan blive stillet spørgsmålstegn ved afgiftens
overensstemmelse med statsstøttereglerne, har det vist sig
nødvendigt at indføre 1 anden model til
opkrævning af afgift til drikkevandsbeskyttelse baseret
på vandforbrug. Det er derfor mest hensigtsmæssigt at
omlægge afgiften til afgift af ledningsført vand
på baggrund af, at ordningen allerede er godkendt af
Kommissionen.
Omlægningen medfører således en
regelforenkling. SKAT vil fremadrettet skulle opkræve en
afgift baseret på vandforbrug frem for to, hvilket
medfører mindskede offentlige omkostninger og mindre
administrative omkostninger for såvel det offentlige som for
erhvervslivet.
Gældende ret
Afgiftsgrundlaget for den gældende afgift til
drikkevandsbeskyttelse er indberetninger i GEUS'
Jupiter-database.
De gældende regler for afgift til drikkevandsbeskyttelse
er fastsat i vandforsyningslovens kapitel 4 a, som trådte i
kraft pr. 1. januar 2009. Efter disse regler opkræves
årligt en afgift pr. m3 grundvand beregnet på baggrund
af størrelsen af tilladelsen til indvinding af grundvand.
Denne afgift dækker statens udgifter til
grundvandskortlægningen i perioden 2009-2015 og kommunernes
udgifter til udarbejdelse af indsatsplaner for udpegede
indsatsområder m.m. i perioden 2009-17. I 2011 er afgifterne
reguleret til at udgøre hhv. 22,4 øre og 9,1
øre eller i alt 31,5 øre pr. m3 svarende til et
samlet provenu på ca. 186 mio. kr. Satserne og provenuet er
beregnet på grundlag af en økonomisk analyse
udarbejdet af Deloitte i 2008 for Miljøministeriet. Det
årlige provenu er forudsat at bidrage til finansiering af
samlede udgifter på hhv. 1.118 mio. kr. for staten og 510
mio. kr. for kommunerne i hele perioden fra 2007 og frem til
opgavens afslutning. I perioden fra 2009 og frem skal der
finansieres udgifter på hhv. 925 mio. kr. i staten og 455
mio. kr. i kommunerne.
Afgiftspligten påhviler efter de gældende regler i
vandforsyningsloven ejeren af vandindvindingsanlægget. Ejere
af almene vandforsyningsanlæg skal betale afgift af den fulde
tilladelse, hvorimod ejere af andre vandindvindingsanlæg
alene skal betale afgift af en tredjedel af den tilladte
årlige indvindingsmængde, dog af maksimum 25.000 m3.
Endvidere er ejere af indvindinger med en tilladelse på
højst 6.000 m³ fuldstændigt fritaget
afgiftspligten. SKAT træffer afgørelse om afgiftens
størrelse og afkræver den afgiftspligtige det skyldige
beløb til betaling.
Ændringsforslagets
indhold
Det er i løbet af de første
opkrævningsår konstateret, at der har været mange
problemer med at sikre indberetning af data, hvorfor SKAT har brugt
store ressourcer på at skaffe data og lave
afgiftsberegninger. Med omlægning af afgiftsgrundlaget vil
dette arbejde ikke længere være nødvendigt.
Afgift af ledningsført vand blev indført med
skattereformen i 1993, og omlægningen vil derfor ikke give
anledning til indkøringsproblemer.
Der ændres ikke ved fordelingen af opgaver mellem stat
og kommuner, ligesom det nuværende provenu fra afgiften
fastholdes, således at udgifter til
drikkevandskortlægningen dækkes. SKAT vil også
fortsat være opkrævningsmyndighed, da afgiften
omlægges til afgift henhørende under
Skatteministeriets ressort.
Afgift af ledningsført vand betales som udgangspunkt af
alle forbrugere af vand. Imidlertid fremgår det af § 9 i
lov om afgift af ledningsført vand, at virksomheder, der er
registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få
tilbagebetalt afgiften af det af virksomheden forbrugte
afgiftspligtige vand. I realiteten vil det derfor være
ikkemomsregistrerede forbrugere af vand, der belastes af afgiften,
dvs. almindelige borgere - både aftagere af vand fra almene
forsyningsselskaber samt forbrugere med egen indvinding.
Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige
Det resterende finansieringsbehov for den statslige
grundvandskortlægning for perioden 2012-2015 kan ved udgangen
af 2011 opgøres til ca. 520 mio. kr. inkl. administrative
udgifter. I dette beløb er der taget højde for de
hidtidige forudsætninger om en årlig
effektiviseringsgevinst på 2 pct., og det er samtidig
forudsat, at de hidtidige administrative opkrævningsudgifter
kan nedsættes med i alt ca. 8 mio. kr. Herudover er der
foretaget regulering for et mindre provenu på knap 15 mio.
kr. i opkrævningen for årene 2009-11. Den statslige del
af det fremtidige afgiftsprovenu er således forudsat at
udgøre ca. 130 mio. kr. årligt.
Det resterende finansieringsbehov for den kommunale
indsatsplanlægning m.v. for perioden 2012-2017 kan ved
udgangen af 2011 opgøres til knap 330 mio. kr. Den kommunale
del af det fremtidige afgiftsprovenu er således forudsat at
udgøre ca. 55 mio. kr. årligt.
Det samlede årlige finansieringsbehov udgør
hermed ca. 185 mio. kr. Skatteministeriet har beregnet dette
provenu til at kunne dækkes af en afgiftsforhøjelse
på 67 øre pr. m3 faktisk vandforbrug pr. år. Den
statslige andel heraf kan beregnes til at udgøre 70,3 pct.,
mens den kommunale andel udgør 29,7 pct.
For den statslige del af afgiften forudsættes der som
hidtil at skulle etableres balance mellem de samlede udgifter til
grundvandskortlægning og den til dækning af udgifterne
opkrævede afgift over perioden 2007-2015. I slutningen af
denne periode foretages opgørelse med henblik på at
konstatere, om der er tale om fuld omkostningsdækning og at
tage stilling til, om der er behov for regulering af det statslige
afgiftsbeløb.
Den opkrævede kommunale del af afgiften fordeles
årligt til kommunerne efter det udvidede totalrammeprincip.
Der forudsættes tilsvarende at skulle etableres balance
mellem kommunernes samlede udgifter til indsatsplanlægning
m.v. og den til dækning af udgifterne opkrævede afgift
over perioden 2009-17. For at gøre det muligt at
fastslå, om der er tale om fuld omkostningsdækning,
skal kommunerne registrere udgifterne på en særskilt
konto i den kommunale kontoplan og - i overensstemmelse med de
systemer, der i dag fungerer på andre refusionsområder
- have deres revisor til særskilt at opgøre deres
udgifter til indsatsplanlægningen m.v. Det forudsættes,
at der i slutningen af planlægningsperioden foretages
opgørelse og eventuelt regulering af det kommunale
afgiftsbeløb.
Skatteministeriet skønner, at ophævelsen af de
gældende regler om drikkevandsafgiften i vandforsyningsloven
vil medføre engangsomkostninger til et årsværk
svarende til 0,6 mio. kr. til sagsbehandling i forbindelse med
afviklingen af den hidtidige opkrævning af
drikkevandsafgiften.
Endvidere skønner Skatteministeriet, at
ophævelsen af den hidtidige ordning vil medføre, at de
årlige løbende omkostninger på 1,7 mio. kr.
forbundet med opkrævning af drikkevandsafgiften, der hidtil
har været afholdt af provenuet fra drikkevandsafgiften,
bortfalder.
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
ErhvervsRegulering (CKR) har modtaget forslaget i høring.
CKR har følgende bemærkninger, for så vidt
angår de administrative konsekvenser.
Forslaget indebærer en afgiftsomlægning, idet
drikkevandsafgiften omlægges fra vandforsyningsloven til
vandafgiftsloven.
Forslaget vurderes kun at have begrænsede administrative
konsekvenser, idet der som nævnt blot er tale om en
omlægning af afgifterne, der ikke får betydning for
antallet af omfattede virksomheder. Den primære
administrative byrde i forhold til drikkevandsafgiften er
således relateret til ansøgningen om refusion for
virksomheder, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven.
Omlægningen indebærer dog, at virksomhederne vil
skulle foretage færre afgiftsindbetalinger, hvilket vil
minimere det administrative tidsforbrug samt potentielt lette
virksomhederne for en irritationsbyrde.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ændringsforslaget medfører ingen administrative
ændringer for borgerne.
Miljømæssige
konsekvenser
Ændringsforslaget har i sig selv ingen miljø-
eller sundhedsmæssige konsekvenser, da det blot
indfører ny model til beregning af det eksisterende
beløb til finansiering af
grundvandskortlægningen.
Forholdet til EU-retten
Med ændringsforslaget sikres det, at afgiften til
finansiering af grundvandskortlægningen, jf. § 8 a i
miljømålsloven, er fuldt forenelig med EU's
statsstøtteregler.
Til nr. 3
Det foreslås, at hjemmelen til administrativ
ikraftsættelse af lovens § 3, nr. 2, udgår.
Til nr. 4
De foreslåede ændringer i
brændstofforbrugsafgiftsloven og vægtafgiftsloven har
virkning for afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2012 eller
senere.
Med den foreslåede bestemmelse præciseres det, at
der for afgiftsperioder, der er påbegyndt senest den 31.
december 2011, skal betales afgift efter de hidtil gældende
regler i § 3, stk. 1, A og B, i
brændstofforbrugsafgiftsloven og § 3, stk. 1, A, og
§ 4, stk. 1, II, i lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v.
De foreslåede forhøjelser som følge af den
kompenserende indeksering vil således ske som en
løbende overgang, idet ændringerne først
får virkning for den først kommende afgiftsperiode i
2012. I forhold til afgiftsperioder, der er påbegyndt i 2011,
sker der ingen ændringer. Afgiften opkræves efter
hidtidig gældende satser.
Ane Halsboe-Larsen (S) Henrik Sass
Larsen (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S) Pernille
Rosenkrantz-Theil (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem
Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Camilla Hersom (RV) Jonas
Dahl (SF) Jesper Petersen (SF) Frank Aaen (EL) Johanne
Schmidt-Nielsen (EL) Lars Dohn (EL) Hans Andersen (V) Gitte
Lillelund Bech (V) fmd. Karsten
Lauritzen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Tina Nedergaard (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Finn Thranum (V) Mads Rørvig (V)
Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian
Skibby (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Ole Birk Olesen (LA)
nfmd. Mike Legarth (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 44 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
| Radikale Venstre (RV) | 17 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
| Enhedslisten (EL) | 12 |
| Liberal Alliance (LA) | 9 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 34
Bilagsnr. | Titel |
1 | Forslag til lov om ændring af
brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, lov om afgift af ledningsført vand og lov
om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.
(Regulering af de løbende bilafgifter og andre afgifter
m.v.) som sendt i høring, fra skatteministeren |
2 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget |
3 | Høringssvar, fra
Skatteministeriet |
4 | Yderligere høringssvar, fra
Skatteministeriet |
5 | Høringsskema, fra
skatteministeren |
6 | 1. udkast til betænkning |
7 | Yderligere høringsskema og
høringssvar, fra skatteministeren |
8 | Ændringsforslag, fra
skatteministeren |
9 | Ændringsforslag, fra
skatteministeren |
10 | 2. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 34
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvordan den kompenserende
indeksering af satserne i brændstofforbrugsafgiftsloven vil
påvirke salget af biler, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
2 | Spm. om at redegøre for de
beskæftigelsesmæssige konsekvenser ved dette lovforslag
isoleret set, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm. om, hvordan øget afgift
på kaffe og te kan have positive miljømæssige
konsekvenser, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
4 | Spm. om, hvad den foreslåede
kompenserende indeksering er udtryk for, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
5 | Spm. om at redegøre for, om den
valgte »kompenserende indeksering« er et udtryk for den
inflationsmæssige stigning i afgifterne, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
6 | Spm. om, hvordan ministeren forventer at
antallet i bilparken og antal solgte biler vil blive påvirket
af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
| | |