Fremsat den 21. november 2011 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

(Afskaffelse af multimediebeskatningen, ophævelse af skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordninger, ophævelse af skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer m.v., lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v., justering af BoligJobordningen, ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen og tillæg til grøn check m.v.)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 1337 af 19. december 2008, § 4 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 519 af 12. juni 2009, § 38 i lov nr. 698 af 25. juni 2010 og § 3 i lov nr. 624 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. § 7 A ophæves.

2. § 7 H ophæves.

3. § 7 M, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Uanset at en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2, får stillet telefon, datakommunikationsforbindelse eller computer med tilbehør omfattet af ligningslovens § 16, stk. 12 og 13, til rådighed til brug for vedkommendes bistand som led i foreningens skattefri virksomhed eller hjemmeværnets virksomhed, anses personen fortsat for ulønnet, og vedkommende er ikke skattepligtig af privat rådighed over de pågældende goder. Har en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2, fået stillet telefon, datakommunikationsforbindelse eller computer med tilbehør, som nævnt i 1. pkt., til rådighed, kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse efter stk. 1 og 2 for udgifter, som modtageren afholder til tilsvarende ydelser.«

4. § 8 V, stk. 1, affattes således:

»§ 8 V. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn til hjælp og istandsættelse i hjemmet, jf. stk. 2-6. Installation, reparation eller udskiftning af biokedelanlæg og husstandsvindmøller anses som istandsættelse i hjemmet. Installation, reparation eller udskiftning af oliefyr anses ikke som istandsættelse i hjemmet.«

5. I § 8 V, stk. 2, nr. 5, ændres »den 31. december 2013« til: »den 31. december 2012«.

6. § 8 V, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde, som der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger, herunder efter reglerne i lov om hjemmeservice. Tilsvarende gælder udgifter til børnepasning, der er skattefritaget hos modtageren efter § 7 Æ, og udgifter, som er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen.«

7. I § 8 V indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde udført af personer, der har fast bopæl i den helårsbolig, hvor arbejdet udføres.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

8. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 3-13« til: »stk. 3-14«.

9. I § 16, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 4-15« til: »stk. 4-16«.

10. I § 16, stk. 3, indsættes efter 4. pkt.:

»Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet.«

11. I § 16, stk. 3, 6. pkt., der bliver 7. pkt., ændres »3.-5. pkt.« til: »3., 4. og 6. pkt.«

12. I § 16, stk. 3, 7. pkt., der bliver 8. pkt., ændres »3. og 5. pkt.« til: »3. og 6. pkt.«

13. I § 16, stk. 3, 8. pkt., der bliver 9. pkt., ændres »3.-5. pkt.« til: »3., 4. og 6. pkt.«

14. I § 16, stk. 3, nr. 3, ændres »Multimedier, jf. stk. 12« til: »Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, og fri computer med tilbehør, jf. stk. 12 og 13«.

15. § 16, stk. 12, affattes således:

»Stk. 12. Den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau). Den skattepligtige værdi nedsættes svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed i indkomståret. Værdien af en fri datakommunikationsforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer, herunder engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk. Hvis to ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, begge er omfattet af 1. pkt. en del af eller hele indkomståret, nedsættes den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse for hver ægtefælle med 25 pct. Det er en betingelse for nedsættelsen, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst 3.300 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 1. og 5. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.«

16. § 16, stk. 13, affattes således:

»Stk. 13. Værdien af privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke. Skattefriheden efter 1. pkt. gælder dog ikke, hvis arbejdstageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Har arbejdstageren kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 2. pkt., medregnes et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed.«

17. I § 16 indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:

»Stk. 14. Stk. 1, 1. pkt., og stk. 12 finder tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt angår telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er til rådighed for privat benyttelse på bopælen, i sommerhuset eller lignende. Værdien af en datakommunikationsforbindelse tilsluttet den erhvervsdrivendes computer, herunder engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når den erhvervsdrivende fra sin computer har adgang til virksomhedens netværk. Værdien af en selvstændigt erhvervsdrivendes private benyttelse af en computer med tilbehør, der indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og anvendes i forbindelse hermed, beskattes ikke.«

Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og 16.

18. I § 16 B, stk. 2, nr. 1, udgår »aktier m.v., der er omfattet af § 7 A, aktier omfattet af § 7 H, aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af § 7 H og«.

19. § 28, stk. 11, ophæves.

20. § 30 affattes således:

»§ 30. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes heller ikke den rentefordel, som medarbejderen opnår ved, at arbejdsgiveren yder denne et lån til dækning af udgifterne ved behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med de nævnte behandlinger, eller såfremt medarbejderen har tegnet en sådan forsikring, og arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter hertil, medregnes tilsvarende ikke forsikringspræmien eller det fra arbejdsgiveren modtagne beløb ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Skattefriheden for ydelser til dækning af medicinudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren i forbindelse med medarbejderens behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, er begrænset til udgifter afholdt i en periode på højst 6 måneder fra 1. behandlingsdag, bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse på hospital, klinik eller lignende. Tilsvarende gælder for skattefriheden for rentefordelen ved et lån, forsikringspræmier eller beløb til dækning heraf, jf. stk. 1, i det omfang medicinudgifter dækkes af lånet eller forsikringen ud over den nævnte periode.

Stk. 3. Det er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.

Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for skattefriheden for ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren efter stk. 1 til medarbejderens behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, at der foreligger en skriftlig læge­er­klæ­ring om, at medarbejderen har behov for behandlingen.

Stk. 5. Det er en betingelse for skattefriheden for forsikringspræmier efter stk. 1, 3. pkt., at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker behandling efter stk. 1, der opfylder kravene i stk. 4.

Stk. 6. Stk. 1-5 gælder tilsvarende for ydelser til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning, der gives til personer som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i tilfælde, hvor virksomhedens medarbejdere omfattes af en ordning, som nævnt i stk. 1. Stk. 1-5 gælder også tilsvarende for ydelser til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning, der gives til personer, som er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. Stk. 1-5 gælder endvidere tilsvarende for ydelser til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning, der gives til medlemmer af en fagforening, pensionskasse eller lignende.«

21. § 30 A affattes således:

»§ 30 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, fradrage udgifter til behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning for sig selv og for en ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, efter reglerne i stk. 2-6. Fradragsretten er betinget af, at

1) den person, som behandlingen vedrører, deltager i virksomhedens drift med en personlig arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang og

2) eventuelle medarbejdere i virksomheder, der drives af den selvstændigt erhvervsdrivende, bortset fra virksomheder omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 eller 12, med mindst to ejere, som led i virksomhedernes generelle personalepolitik senest samtidig med etableringen af ordningen for den selvstændigt erhvervsdrivende er tilbudt en tilsvarende ordning med skattefrihed for arbejdsgiverbetalt behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning, jf. § 30. Hvis der efter § 30, stk. 3, 2. pkt., er fastsat generelle anciennitetskrav, skal den selvstændigt erhvervsdrivende og en eventuel ægtefælle opfylde et tilsvarende anciennitetskrav.

Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1 omfatter ydelser, som afholdes til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med sådan behandling eller rygeafvænning, og der for eventuelle medarbejdere i virksomheden er tegnet en tilsvarende forsikring efter § 30, stk. 1, 3. pkt., er forsikringspræmien fradragsberettiget. Hvis der for medarbejderne i en virksomhed er tegnet en forsikring som nævnt i § 30, stk. 1, 3. pkt., og den selvstændigt erhvervsdrivende eller en eventuel ægtefælle omfattet af kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, af forsikringsmæssige grunde ikke kan blive omfattet af forsikringen, kan der fradrages ydelser som nævnt i 1. og 2. pkt., forudsat at disse ydelser svarer til de ydelser, der for medarbejdernes vedkommende er omfattet af forsikringen.

Stk. 3. Fradragsretten for udgifter til medicin, som afholdes i forbindelse med en behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, er begrænset til udgifter afholdt i en periode på højst 6 måneder fra 1. behandlingsdag, bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse på hospital, klinik eller lignende. Tilsvarende gælder for fradragsretten for forsikringspræmier, i det omfang medicinudgifter dækkes af forsikringen ud over den nævnte periode.

Stk. 4. Det er en betingelse for fradragsretten for ydelser, som afholdes efter stk. 2, 1. pkt., til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at den pågældende har behov for behandlingen.

Stk. 5. Det er en betingelse for fradragsretten for forsikringspræmier efter stk. 2, 2. pkt., at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker behandling efter stk. 2, 1. pkt., der opfylder kravene i stk. 4.

Stk. 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, medregnes ikke ydelser fra den anden ægtefælle eller udbetalinger fra forsikringer som nævnt i stk. 1, 2, 4 og 5. § 30, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 2

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 221 af 21. marts 2011, foretages følgende ændring:

1. § 4, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Overfører en skattepligtig, der anvender virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit 1, en bil, en telefon eller en computer med tilbehør, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, fra virksomheden til den skattepligtige, behandles dette efter denne lov som et salg af bilen, telefonen eller computeren med tilbehør. Som salgssum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor bilen, telefonen eller computeren med tilbehør tages ud af virksomhedsordningen.«

§ 3

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni 2011, som ændret ved lov nr. 624 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 3, nr. 1, udgår »omfattet af ligningslovens § 7 A, aktier omfattet af ligningslovens § 7 H, aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 7 H og aktier«.

§ 4

I lov om arbejdsmarkedsbidrag (arbejdsmarkeds­bidrags­loven), jf. lov nr. 471 af 12. juni 2009, som ændret ved § 3 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, nr. 3, affattes således:

»3) Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, og stk. 12.«

2. I § 2, stk. 2, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

»8) Arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v.«

§ 5

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 572 af 7. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. § 49 A, stk. 2, nr. 10, affattes således:

»10) Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, og stk. 12.«

2. I § 49 A, stk. 2, indsættes efter nr. 11 som nyt nummer:

»12) Arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 8.«

§ 6

I lov om en skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kurs­gevinst­loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 19. august 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 30, stk. 3, 3. pkt., udgår »ligningslovens § 7 H eller«.

2. I § 30, stk. 4, 2. pkt., udgår to steder »ligningslovens § 7 H eller«.

§ 7

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 19. september 2011, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 3-6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 3.

2. I § 1, stk. 7, der bliver stk. 3, ændres »De i stk. 1-3 nævnte beløb« til: »De i stk. 1 og 2 nævnte beløb«.

3. I § 2, nr. 5, ændres »§ 57 a, stk. 6 og« til: »§ 57 a, stk. 6,«.

§ 8

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 22. maj 2006, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1361 af 8. december 2010, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v. skal dog medregnes til lønsummen, selv om aflønningen ikke berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven.«

§ 9

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011, som ændret ved lov nr. 1134 af 4. december 2009, foretages følgende ændring:

1. § 47, stk. 4, 4. pkt., ophæves.

§ 10

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 1134 af 4. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 A, stk. 2, nr. 11, udgår »er omfattet af ligningslovens § 7 H eller«.

2. I § 7 A, stk. 2, nr. 12, udgår », og som ikke er omfattet af ligningslovens § 7 H«.

3. § 7 A, stk. 2, nr. 13, ophæves.

Nr. 14 og 15 bliver herefter til nr. 13 og 14.

§ 11

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lov­bekendt­gørelse nr. 1075 af 10. september 2007, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 519 af 12. juni 2009 og senest ved § 13 i lov nr. 724 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:

1. § 1, stk. 3, 5. pkt., affattes således:

»Biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden.«

§ 12

I lov nr. 472 af 12. juni 2009 om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, som ændret ved § 14 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, § 2 i lov nr. 624 af 11. juni 2010, § 11 i lov nr. 724 af 25. juni 2010 og § 3 i lov nr. 554 af 1. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Til personer, som opfylder betingelserne i stk. 1, ydes et skattefrit tillæg på 280 kr.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

2. I § 1, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »Stk. 1 og 2« til: »Stk. 1-3«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Det tillæg, som er nævnt i § 1, stk. 4, bortfalder, hvis grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, overstiger et grundbeløb på 212.000 kr. (2010-niveau).«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »Stk. 1 og 2« til: »Stk. 1-3«.

5. I § 2, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »Bundfradraget i stk. 1«: »og grundbeløbet i stk. 3«.

§ 13

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011, som ændret ved § 23 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 1553 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 1556 af 21. december 2010 og § 229 i lov nr. 456 af 18. maj 2011, foretages følgende ændring:

1. § 77 a, stk. 10, ophæves.

§ 14

I lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 17. marts 1999, foretages følgende ændring:

1. § 5, stk. 6, 2. pkt., affattes således:

»Udviklingsselskabet må ikke direkte eller indirekte eje hele porteføljevirksomheden.«

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2012.

Stk. 2. § 1, nr. 3, 8-17, 20 og 21, § 2, §§ 4-5 og § 11 har virkning fra og med indkomståret 2012, jf. dog stk. 6 og 7.

Stk. 3. § 1, nr. 1, 18 og 19, § 3, § 9, § 13 og § 14 har virkning for tildelinger, der sker den 1. januar 2012 eller senere. 1. pkt. finder ikke anvendelse på aftaler mellem den ansatte og virksomheden om tildeling af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, hvis aftalen er indgået inden den 21. november 2011, og tildelingen sker senest 31. december 2012. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.

Stk. 4. § 1, nr. 2, 18 og 19, § 3, § 6 og § 10 har virkning for aftaler om tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, når aftalen er indgået den 21. november 2011 eller senere.

Stk. 5. § 1, nr. 4-7, har virkning for lønudgifter vedrørende arbejde, der udføres fra 1. januar 2012 og senere.

Stk. 6. § 1, nr. 15 og 16, finder ikke anvendelse for indkomstår, der påbegyndes inden den 1. januar 2012. For telefon, herunder datakommunikation, og computer med tilbehør, hvor der inden lovens ikrafttræden er indgået aftale, hvorefter arbejdstageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren for at få udstyret til rådighed, beskattes arbejdstageren maksimalt af et beløb på 3.000 kr. årligt (2010-niveau) til og med indkomståret 2014. Det er en forudsætning, at udstyret i 2. pkt. i indkomståret 2011 beskattes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 12, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011.

Stk. 7. § 1, nr. 20 og 21, finder ikke anvendelse for indkomstår, der påbegyndes inden den 1. januar 2012.

Stk. 8. § 8 finder ikke anvendelse for købe- og tegningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 28, hvis de er tildelt inden 1. januar 2012.

Stk. 9. § 12 har virkning fra og med indkomståret 2013.

Stk. 10. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for indkomståret 2012 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat, korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2012, der følger af denne lov med undtagelse af ændringer i § 1, nr. 4-7 og §§ 7 og 12.

Stk. 11. Den beregnede korrektion af kommunens og kirkens slutskat efter stk. 10 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj 2014.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten har indgået aftale om finansloven for 2012. Følgende elementer fra finanslovsaftalen for 2012 indgår i dette lovforslag:

1. Afskaffelse af multimediebeskatningen

2. Ophævelse af skattebegunstigelsen af medarbejderaktieordninger

3. Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v.

4. Lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v.

5. Justering af Boligjobordningen

6. Ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen

7. Tillæg til grøn check

2. Lovforslagets formål og baggrund

2.1. Afskaffelse af multimediebeskatningen

Multimediebeskatningen blev indført med Forårspakke 2.0. Ordningen er i praksis blevet opfattet som administrativt besværlig for arbejdsgiverne. Multimediebeskatningen virker i mange tilfælde som en skat på arbejdsredskaber, der hindrer en fleksibel arbejdstilrettelæggelse i form af hjemmearbejdspladser. Multimediebeskatningen hæmmer på den baggrund den udbredelse af multimedier, som er nødvendig i et moderne videnssamfund. Regeringen foreslår derfor, at multimediebeskatningen afskaffes og at beskatningen af fri telefon, computer og internetadgang genindføres med udgangspunkt i de regler, som gjaldt før Forårspakke 2.0 med de tilpasninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig beskatning af multimedierne.

Selvstændigt erhvervsdrivende skal i videst muligt omfang beskattes af fri telefon, computer og internetforbindelse på samme måde som lønmodtagere.

2.2. Ophævelse af skattebegunstigelsen af medarbejderaktieordninger

Det er regeringens principielle opfattelse, at skattereglerne ikke bør hæmme virksomhedernes muligheder for at anvende medarbejderaktieordninger m.v. som et led i aflønningen af de ansatte. Omvendt skal skattereglerne heller ikke tilskynde til, at virksomhederne anvender medarbejderaktieordninger som led i aflønningen af de ansatte. Skattereglerne bør i stedet være neutrale over for de forskellige former for aflønning af de ansatte.

Med ophævelsen af skattebegunstigelsen opnås, at medarbejderaktier m.v. bliver beskattet på samme måde som almindelig kontantløn. Ophævelsen indebærer dermed, at man på dette punkt vender tilbage til det skatteretlige udgangspunkt.

Beskatning af købe- og tegningsretter på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver endelig ret til købe- og tegningsretten, kan føre til, at den ansatte bliver beskattet af en anden, højere værdi end den værdi, som købe- og tegningsretten har på det tidspunkt, hvor købe- og tegningsretten udnyttes til køb af aktier. Endvidere kan beskatning af købe- og tegningsretten på det tidspunkt, hvor der erhverves endelig ret til retten, medføre et likviditetsproblem for den ansatte, idet der sædvanligvis skal gå en vis periode, inden købe- og tegningsretten kan udnyttes til erhvervelse af aktier.

Den nuværende mulighed for at udskyde lønbeskatningen af købe- og tegningsretter til det tidspunkt, hvor retten udnyttes eller afstås, og til værdien på dette tidspunkt, opretholdes derfor.

2.3. Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v.

Regeringen lægger lagt vægt på at begrænse uligheden og sikre, at alle har lige muligheder. I dag kan patienter med en sundhedsforsikring komme foran i køen til sundhedsbehandlinger. Regeringen ønsker, at der igen skal være fri og lige adgang til sundhed og vil derfor afskaffe skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Fradragsretten for selvstændige erhvervsdrivendes udgifter til egne og ægtefællers sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. foreslås også ophævet.

2.4. Lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v.

Formålet med ændringen af reglerne i lønsumsafgiftsloven er at skabe et ensartet beskatningsgrundlag, hvad enten aflønningen sker i form af kontanter eller i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v. Lovforslaget indeholder således en udvidelse af pligten til at betale lønsumsafgift af aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v.

2.5. Justering af BoligJobordningen

Den tidligere regering indførte med virkning fra den 1. juni 2011 en midlertidig forsøgsordning med fradrag for private for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet, kaldet BoligJobordningen. Ordningen skulle have været gældende til og med 2013. Det var oprindeligt regeringens ønske at ophæve BoligJobordningen ved udgangen af 2011 og lade den erstatte af en ny energirenoveringspulje for boliger. For at sikre en mere glidende overgang opretholdes BoligJobordningen i 2012 og den nye energirenoveringspulje træder i kraft 1. januar 2013. Til gengæld justeres BoligJobordningen på enkelte punkter, så den bliver mere målrettet og får en mere grøn profil.

2.6. Ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen

Den tidligere regering indførte i 2010 med virkning fra 2011 et loft på 35.136 kr. (2012) over den maksimale ydelse, der kan udbetales til en familie om året. Denne forringelse af børnefamiliernes og børnenes vilkår i Danmark er uhensigtsmæssig og skal afskaffes. Danmark har brug for at skabe gode vilkår for børnefamilierne, både af sociale hensyn og af hensyn til fremtiden. Ved at afskaffe loftet over børne- og ungeydelsen mindskes uligheden i det danske samfund, og den urimelige forskelsbehandling af familier med flere end to børn fjernes. Ved en afskaffelse af loftet afskaffes også de kompensationsordninger, som skulle indfase loftet gradvis.

2.7. Tillæg til grøn check

Som en ekstra og generel kompensation til personer med lave indkomster for stigende skatter og afgifter, foreslås det, at der med virkning fra 2013 indføres et skattefrit tillæg på 280 kr. årligt til personer, der er fyldt 18 år med indkomster, der ikke overstiger 212.000 kr. (2010-niveau).

Det foreslåede tillæg er et supplement til den såkaldte grønne check, som blev indført ved lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Derved målrettes det foreslåede tillæg til den grønne check til personer med lave indkomster, herunder dagpengemodtagere, førtids- og folkepensionister.

Den supplerende grønne check finansieres ved at indføre en afgift på husstandsomdelte reklamer. Indførelsen af denne afgift er ikke en del af nærværende lovforslag.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Afskaffelse af multimediebeskatningen

3.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret beskattes arbejdstagere, der som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde får stillet multimedier - det vil sige en telefon, en computer eller adgang til internettet - til rådighed for privat benyttelse af et årligt beløb på 3.000 kr. (2010-niveau), jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og 12. Tilsvarende gælder for personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Har arbejdstageren kun privat rådighed over multimedier en del af året, bliver arbejdstageren kun beskattet af et forholdsmæssigt beløb svarende til det antal måneder, vedkommende har rådighed over et eller flere af goderne.

Der er ikke adgang til at modregne egne udgifter til telefon, og hver person i husstanden med arbejdsgiverbetalte multimedier bliver multimediebeskattet. Hvis begge ægtefæller i en husstand af hver deres arbejdsgiver har fået stillet et eller flere af de pågældende goder til rådighed for privat benyttelse, bliver ægtefællerne hver især beskattet af 3.000 kr. (2010-niveau). Der gælder dog en rabat for ægtefæller, sådan at det skattepligtige multimediebeløb reduceres med 25 pct. for begge ægtefæller, når begge ægtefæller beskattes. Det er en betingelse for at opnå nedsættelse, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af multimedier udgør 4.000 kr.

Følgende goder er omfattet af multimediebeskatningen:

- Telefon - det vil sige en almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon, der er stillet til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Telefon omfatter også små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion, såsom PDAér (Personal Digital Assistant), smartphones o. lign. Fri telefon omfatter både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens m.v.´s navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne. Telefon dækker både oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen samt sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefonvækning, telefonsvarerfunktion, »visnummerfunktion« og andre sædvanlige ydelser, der er en del abonnementet, men derimod ikke for eksempel indsamlingsbidrag, der opkræves over telefonregningen. Herudover er selve telefonapparatet omfattet - hvad enten det drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, der er stillet til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse.

Derimod omfatter multimediebeskatningen ikke tilskud til telefon, hvorefter arbejdsgiveren til dækning af telefonudgifter yder et fast månedligt beløb, uanset om den skattepligtige afholder udgifter eller ej. Tilskud til telefon bliver medregnet fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2.

Multimediebeskatningen omfatter heller ikke de situationer, hvor arbejdsgiveren dækker den ansattes udgifter som udlæg efter regning. Det vil sige, hvis arbejdsgiveren kun betaler for samtaler, der efter særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres som erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet.

- Computer med sædvanligt tilbehør - det vil sige computer inkl. sædvanligt tilbehør, der er stillet til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse. Det sædvanlige tilbehør omfatter almindeligt forekommende tilbehør til en computer såsom computerskærm, softwareprogrammer, printer m.v. af almindelig størrelse og standard.

- Datakommunikation via en internetforbindelse - det vil sige en adgang til og brug af internet, der er stillet til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse - eksempelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Endvidere er engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen omfattet. Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet. Andre ydelser end internetadgang - eksempelvis »gratis« download af musik eller tv-kanaler er også omfattet hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og er sædvanlige.

En arbejdstager bliver beskattet af 3.000 kr., hvad enten arbejdsgiveren stiller en telefon til rådighed, eller arbejdsgiveren stiller en telefon, en computer og datakommunikationsforbindelse til rådighed for arbejdstagerens private benyttelse. Arbejdstagerens private rådighed dækker, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har mulighed for at anvende de pågældende multimedier, men ikke at arbejdsgiveren m.v. direkte stiller multimedier til rådighed til arbejdstagerens ægtefælle, børn m.v.´s private benyttelse. Der er dermed grænser for omfanget af multimedier, som den enkelte arbejdstager kan få stillet til rådighed for privat benyttelse. Det afgøres konkret, om der er en reel begrundelse, såsom at der rådes over flere boliger, for at medarbejderen får stilet flere af de samme goder til rådighed for privat benyttelse (eksempelvis to computere, to telefoner eller to bredbåndsforbindelser).

Rådighedsbegrebet betyder, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over godet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt. En arbejdsgiverbetalt fastnettelefon eller installation af bredbåndsforbindelse på arbejdstagerens bopæl vil altid udløse beskatning.

Det forhold, at en arbejdstager har en bærbar computer på arbejdspladsen og har mulighed for at tage computeren med hjem, udløser ikke i sig selv beskatning, men tages computeren med hjem er der - som ovenfor anført - en stærk formodning for, at der er privat rådighed over computeren. Privat brug af multimedier på arbejdspladsen udløser som udgangspunkt ikke multimediebeskatning.

Multimediebeskatningen forudsætter, at de pågældende goder direkte er til rådighed for arbejdstagerens private anvendelse. Der kan være situationer, hvor eksempelvis en skoles lærere har mulighed for at låne en af skolens computere med hjem med særligt programmel til brug for forberedelse og efterbehandling af undervisning på lige fod med lærebøger og andet undervisningsmateriale. Der er tale om en rent erhvervsmæssig anvendelse af et gode, som ikke direkte er stillet til rådighed for den ansatte, men som kan lånes med hjem i ny og næ, når der er et arbejdsmæssigt behov. Sådanne tilfælde er ikke omfattet af multimediebeskatningen forudsat, at der samtidig er støtte for, at computeren udelukkende må og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og der kun er et begrænset antal computere til rådighed for hjemlån.

Efter gældende ret vil formodningen for privat rådighed over en telefon kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. I den forbindelse er det en forudsætning, at arbejdsgiverne fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt.

Hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug. Muligheden for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetadgang fra bopælen. Baggrunden er blandt andet, at det for en telefon er muligt at få specificerede lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Dette er ikke muligt på samme måde, for så vidt angår computer eller internetadgang.

Formodningen for privat rådighed over et multimedie kan dog afkræftes, selvom det tages med hjem på bopælen, hvor en person er på tjenesterejse og har et arbejdsbetinget behov for at få stillet et eller flere multimedier til rådighed, som kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og hvor vedkommende ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere multimediet på arbejdspladsen.

Selvstændigt erhvervsdrivende er også omfattet af multimediebeskatningen. Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende har computer, telefon eller adgang til internettet, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed, til rådighed for privat anvendelse, bliver den selvstændigt erhvervsdrivende beskattet af 3.000 kr. årligt (2010-niveau). Virksomheden har fradrag for udgifterne til de pågældende multimedier efter statsskattelovens § 6, litra a, da der er tale om driftsudgifter i relation til driftsmidler med blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse.

Såfremt den selvstændigt erhvervsdrivende driver sin virksomhed i virksomhedsordningen, kan multimedier indgå i virksomhedsordningen på lige fod med eksempelvis biler. Den selvstændigt erhvervsdrivende bliver i så fald beskattet af den private rådighed over multimedierne, som om de var stillet til rådighed af en arbejdsgiver.

Multimediebeskatning finder ikke anvendelse på frivillige ulønnede, der yder bistand i forbindelse med foreningsarbejde, samt frivilligt ulønnet personel i hjemmeværnet, jf. ligningslovens § 7 M, stk. 3.

3.1.2. Forslagets indhold

Forslaget har til formål at ophæve multimediebeskatningen og genindføre beskatningen af fri telefon, computer og internetadgang med udgangspunkt i de regler, som gjaldt før Forårspakke 2.0 med de tilpasninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig beskatning af multimedierne. Forslaget skaber mulighed for, at der igen kan etableres hjemmearbejdspladser og at en arbejdstager fremover kan tage en bærbar computer med hjem for at arbejde, uden at dette udløser beskatning. Internetforbindelser, der giver adgang til arbejdsgiverens netværk, vil således heller ikke udløse beskatning, ligesom arbejdsmobiltelefoner, der er nødvendige for udførelsen af arbejdet, ikke beskattes i samme omfang som hidtil.

Den omfattede personkreds er som hidtil en person, der får stillet et eller flere af de pågældende goder til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

De omfattede goder svarer til de goder, som er omfattet af multimediebeskatningen - det vil sige telefon, computer eller datakommunikationsforbindelse. Men beskatningen af de omfattede goder foreslås ændret med henblik på at fremme en fleksibel arbejdstilrettelæggelse og sikre en mere rimelig beskatning af goderne i de tilfælde, hvor de anvendes privat.

3.1.2.1. Computer med tilbehør

Det foreslås, at hvis en arbejdsgiver stiller en computer med tilbehør til rådighed for en arbejdstager til brug for arbejdet, skal den private benyttelse heraf fremover ikke beskattes. En arbejdstager vil således uden beskatning kunne tage en computer med hjem til brug for arbejdet eller få etableret en hjemmearbejdsplads på sin bopæl. Forslaget svarer på dette punkt til den skattemæssige behandling af computere med tilbehør til arbejdsmæssig brug, som var gældende før indførelsen af multimediebeskatningen. Efter den dagældende praksis skulle der ikke så meget til for at opfylde kravet om et arbejdsmæssigt behov for en computer med tilbehør. Det er tanken, at denne praksis føres videre.

En computer omfatter både stationære og bærbare computere til arbejdsmæssig brug. Endvidere omfattes sædvanligt tilbehør, som stilles til rådighed til arbejdsmæssig brug sammen med computeren. Ved sædvanligt tilbehør forstås almindeligt forekommende tilbehør til en computer såsom computerskærm, softwareprogrammer, printer m.v. af almindelig størrelse og standard. Denne afgrænsning svarer til de indtil 2010 gældende regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug for arbejdet. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området.

Stiller en arbejdsgiver tilbehør til en computer til rådighed for en arbejdstager uden samtidigt at stille en computer til rådighed, er tilbehøret ikke omfattet af den foreslåede skattefritagelse. En printer, som bliver stillet til rådighed for en arbejdstager uden en computer, er derfor ikke omfattet af skattefriheden. Bruger arbejdstageren printeren privat, skal den pågældende beskattes af et beløb svarende til markedslejen af printeren. Dette følger af de almindelige regler i statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Hvis en arbejdstager får stillet en computer med tilbehør til rådighed udelukkende til privat brug eller der slet ikke er en arbejdsmæssig begrundelse for at stille computeren med tilbehøret til rådighed for arbejdstageren, foreslås det, at arbejdstageren beskattes efter de almindelige regler i ligningslovens § 16. Det betyder, at arbejdstageren bliver skattepligtig af et beløb svarende til markedslejen af en tilsvarende computer eller computer med tilbehør.

Det foreslås, at det er en betingelse, at computeren og tilbehøret skal være stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Overdrages det til eje, er arbejdstageren skattepligtig af udstyrets markedspris. Køber arbejdstageren udstyret til udstyrets markedspris på overdragelsestidspunktet, har salget derimod ingen skattemæssige konsekvenser for den ansatte.

Hvis arbejdstageren går ned i løn for at få stillet en computer til rådighed, er der en formodning for, at computeren overvejende stilles til rådighed til privat brug. I de tilfælde, hvor en arbejdstager kompenserer arbejdsgiveren helt eller delvist for udstyret i form af en lønnedgang, foreslås det, at arbejdstageren skal medregne et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris til den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Denne foreslåede værnsregel mod at anskaffe computer med tilbehør mod at kompensere arbejdsgiveren for udstyret i form af lønnedgang svarer til den bestemmelse, der var gældende på området før indførelsen af multimediebeskatningen i 2010.

Er arbejdsgiveren ejer af computeren og tilbehøret, er udstyrets nypris den pris, som arbejdsgiveren har betalt for udstyret. Har arbejdsgiveren lejet eller leaset udstyret, er det udstyrets markedspris på tidspunktet for leje- eller leasingaftalens indgåelse, som udgør udstyrets nypris. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvor udstyret har været til rådighed.

Kompensation af en arbejdsgiver i form af lønnedgang kan eksempelvis bestå i, at arbejdstageren er gået ned i løn eller har udvist løntilbageholdenhed mod, at arbejdsgiveren stiller en computer eller udstyr til rådighed. Der vil også være tale om, at den skattepligtige har kompenseret arbejdsgiveren for rådigheden, hvis der i forbindelse med ansættelsen aftales en lavere løn end den vedkommende ellers kunne have fået, mod at den skattepligtige til gengæld får stillet en computer eller udstyr til rådighed. Stilles en computer eller tilbehør til rådighed, mod at arbejdstageren eksempelvis forpligter sig til ubetalt merarbejde, er der ligeledes tale om, at der ydes kompensation.

Før indførelsen af multimediebeskatningen i 2010 var det under visse betingelser muligt for en arbejdstager at få et ligningsmæssigt fradrag på op til 3.500 kr., hvis vedkommende betalte sin arbejdsgiver for at få stillet en computer med tilbehør til rådighed (hjemmepc-ordningen). Det var en betingelse, at arbejdsgiveren afholdt minimum 25 pct. af udgifterne ved at stille computeren med tilbehør til rådighed. Denne ordning vil ikke blive genindført, da den ikke er tidssvarende og i øvrigt ikke blev anvendt i særlig stor grad.

3.1.2.2. Datakommunikationsforbindelse

Det foreslås, at arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse - eksempelvis en internetforbindelse - fremover ikke bliver beskattet, hvis arbejdstageren via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Det er en forudsætning, at arbejdstageren har adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen. Hvis der ikke er adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattes medarbejderen som af fri telefon.

Ved en fri datakommunikationsforbindelse forstås adgang til og brug af internet, der af en arbejdsgiver m.v. er stillet til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse - eksempelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Det er således ikke afgørende, hvilken teknisk løsning, der er valgt. Internetforbindelse omfatter også mobile bredbåndsforbindelser. Endvidere er engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen omfattet. Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet, hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og er sædvanlige.

Det forhold, at dataforbindelsen samtidig kan anvendes eller bliver anvendt til telefoni ændrer ikke herved, da dette er en integreret del af kommunikationsforbindelsen. Det er en forudsætning, at arbejdstageren har adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen. Skattefriheden omfatter ikke de tilfælde, hvor en mobiltelefon eller en fastnettelefon har en datakommunikationsforbindelse, som giver adgang til arbejdsgiverens netværk. Er der tale om, at en arbejdstager har fået en fastnet- eller en mobiltelefon til rådighed, behandles telefonen og den dertil knyttede datakommunikationen skattemæssigt som en telefon. Spørgsmålet om skattepligt vil i denne forbindelse afhænge af, om telefonen er en skattefri arbejdstelefon eller en skattepligtig fri telefon. Se nærmere herom i afsnittet om fri telefon.

Hvor arbejdsgiveren m.v. til dækning af udgiften til datakommunikationsforbindelse yder et fast månedligt beløb, uanset om arbejdstageren afholder udgiften eller ej betragtes det som et tilskud, som fuldt ud medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de almindelige regler i statsskattelovens § 4.

Arbejdsgiverens helt eller delvise refusion af arbejdstagerens dokumenterede udgifter til internetforbindelse beskattes efter de foreslåede regler derimod ikke, hvis arbejdstageren har den nævnte adgang til arbejdsgiverens netværk.

Hvis en arbejdstager med arbejdsgiverbetalt internetforbindelse ikke har adgang til arbejdsgiverens netværk, foreslås det, at arbejdstageren beskattes som af fri telefon. Arbejdstageren beskattes dermed af et beløb på 2.500 kr. årligt (2010-niveau). Har arbejdstageren både fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse beskattes arbejdstageren af i alt 2.500 kr. (2010-niveau). I begge tilfælde vil den skattepligtige værdi under visse betingelser blive reduceret, hvis arbejdstageren er gift og samlevende med en ægtefælle, der også beskattes af fri telefon eller internetforbindelse uden adgang til arbejdsgiverens netværk. Se nærmere herom i afsnittet om fri telefon.

3.1.2.3. Fri telefon

Det foreslås, at en arbejdstager, der helt eller delvist vederlagsfrit får stillet telefon til rådighed for privat benyttelse af sin arbejdsgiver (fri telefon), beskattes af et beløb på 2.500 kr. årligt (2010-niveau).

Ligesom efter de gældende regler foreslås det, at indføre en ægtefællerabat, hvor to samlevende ægtefæller begge beskattes af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse. Konkret udformes skatterabatten ligesom ved multimediebeskatningen således, at det skattepligtige beløb på 2.500 kr. reduceres med 25 pct. for begge ægtefæller, når begge ægtefæller beskattes. Det betyder, at hver ægtefælle får reduceret den skattepligtige værdi med 625 kr. og dermed beskattes af 1.875 kr. årligt, hvis begge ægtefæller er skattepligtige af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse hele indkomståret.

Det er dog - ligesom efter de gældende regler - en betingelse for at opnå nedsættelse, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af fri telefon og datakommunikationsforbindelse udgør 3.300 kr. (2010-niveau).

Ved en fri telefon forstås fastnet- eller mobiltelefoner. Begrebet telefon omfatter også små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion, såsom PDAér (Personal Digital Assistant), smartphones o. lign. Fri telefon omfatter både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne. Telefon dækker både oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen samt sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefonvækning, telefonsvarerfunktion, »visnummerfunktion« og andre sædvanlige ydelser, der er en del abonnementet, men derimod ikke for eksempel indsamlingsbidrag eller andre private udgifter, der opkræves over telefonregningen. Herudover er selve telefonapparatet omfattet - hvad enten det drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, der er stillet til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse.

Den skattepligtige værdi af fri telefon er, som nævnt ovenfor, fastsat til 2.500 kr. (2010-niveau) årligt pr. person. Dette gælder uanset, om arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne, og uanset der eventuelt kan være tale om et mindre beløb end 2.500 kr., da den skattepligtige værdi kan dække andet end løbende telefonudgifter.

Beskatning af fri telefon forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over en helt eller delvist arbejdsgiverbetalt telefon. Det er således ikke afgørende, om arbejdstageren faktisk benytter den fri telefon privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, udløser beskatningen.

I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis arbejdstageren tager en telefon med hjem på bopælen, er telefonen bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for privat rådighed. En arbejdsgiverbetalt fastnettelefon på arbejdstagerens bopæl vil således altid udløse beskatning. Der er tillige en formodning for privat rådighed, hvis en helt eller delvist arbejdsgiverbetalt mobiltelefon tages med hjem.

Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet. For at afkræfte denne formodning skal der være indgået en tro og love erklæring mellem arbejdstager og arbejdsgiver om, at telefonen er en arbejdstelefon, som kun anvendes erhvervsmæssigt.

Enkeltstående private opkald til og fra telefonen vil dog ikke udløse beskatning. Det afgørende er, at den ansatte ikke anvender mobiltelefonen på en sådan måde, at den faktisk erstatter en privat telefon, men alene anvendes i tæt tilknytning til den ansattes arbejde. Det påhviler i denne forbindelse arbejdsgiveren at føre en vis kontrol med, at aftalen overholdes.

Kravene til hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at der er tale om en skattefri arbejdsmobiltelefon, er således opblødt i forhold til de gældende regler om multimediebeskatning, i og med der godt kan foretages enkeltstående privat opkald fra telefonen uden, at det udløser beskatning. Dette indebærer også, at kontrolkravene til arbejdsgiveren kan lempes i forhold til de vejledninger, der gælder i relation arbejdsgiverkontrol af arbejdsmobiler, som efter de gældende regler udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt.

Det har formodningen imod sig, at en telefon er en arbejdstelefon, hvis arbejdstageren kompenserer arbejdsgiveren for at få stillet telefonen til rådighed i form af en lønnedgang. Formodningen for privat rådighed over en telefon, vil derfor ikke kunne afkræftes, hvis arbejdstager og arbejdsgiver har indgået en sådan aftale om lønnedgang i relation til den pågældende telefon.

Tilskud til telefon, hvorefter arbejdsgiveren m.v. til dækning af telefonudgifter yder et fast månedligt beløb, uanset om arbejdstageren afholder udgifter eller ej, medregnes som hidtil fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2. Tilskud til telefon er således ikke omfattet af de foreslåede regler om beskatning af fri telefon.

De foreslåede regler om beskatning af fri telefon omfatter heller ikke de situationer, hvor arbejdsgiveren dækker arbejdstagerens udgifter som udlæg efter regning. Det vil sige, hvis arbejdsgiveren kun betaler for samtaler, der efter særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres som erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet.

Før indførelsen af multimediebeskatningen i 2010, kunne arbejdstagere modregne private telefonregninger fra husstanden (inkl. ægtefælle/samlever og børns telefonudgifter) i den skattepligtige værdi af fri telefon. Den skattepligtige værdi af fri telefon var dengang 3.000 kr. Havde en arbejdstager øvrige private telefonregninger fra husstanden på 3.000 kr. eller derover, var den skattepligtige værdi af fri telefon således 0 kr. Denne modregningsregel foreslås ikke genindført, i og med det ikke findes hensigtsmæssigt, at private telefonudgifter fra andre telefoner, kan modregnes i den skattepligtige værdi af arbejdstagerens fri telefon. Samtidigt er en sådan modregningsadgang i modstrid med målet om en simpel selvangivelsesproces, hvor beskatningen primært baseres på indberetning fra tredjepart - her arbejdsgiveren. En arbejdstager kan heller ikke fratrække eventuelle betalinger til arbejdsgiveren m.v. for rådigheden over en telefon. Tilsvarende gælder i relation til fri datakommunikationsforbindelse, som beskattes som fri telefon, hvis der ikke er adgang til arbejdsgiverens netværk.

3.1.2.4. Generelt for computer med tilbehør, telefon og datakommunikation.

Efter de foreslåede regler gælder det generelt for computer med tilbehør, telefon og datakommunikation, at arbejdstagerens private rådighed dækker, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har mulighed for at anvende goderne, men ikke at arbejdsgiveren m.v. direkte stiller goderne til rådighed til arbejdstagerens ægtefælle, børn, venner m.v.´s private benyttelse. Arbejdsgiverens betaling af sådanne goder, som stilles til direkte rådighed for øvrige personer i husstanden eller vennekredsen, bliver derfor skattepligtige for arbejdstageren udover den ansattes beskatning af egen fri telefon. Værdiansættelsen af goderne stillet til rådighed for øvrige personer sker efter de almindelige regler i ligningslovens § 16, stk. 1.

Der er endvidere grænser for omfanget af telefoner, computere med tilbehør og internetforbindelser, som den enkelte arbejdstager kan få stillet til rådighed for egen privat benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at en arbejdstager eksempelvis får stillet to telefoner til rådighed for privat benyttelse. Det kan være, at der rådes over flere boliger, at den ene telefon har en begrænset anvendelsesmulighed osv. Hvis der ikke er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at der stilles yderligere telefoner til privat rådighed, beskattes telefonudgifterne vedr. sådanne yderligere telefoner efter de almindelige regler i ligningslovens § 16, stk. 1. Tilsvarende gælder for computer med tilbehør og internetadgang. Den praksis, som gælder i dag i relation til multimediebeskatningen, videreføres således.

Har en arbejdstager kun privat rådighed over sådanne goder en del af året, foreslås det, at arbejdstageren kun bliver beskattet af et forholdsmæssigt beløb svarende til det antal måneder vedkommende har privat rådighed over goderne.

Værdien af fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, vil fortsat være arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst. I det omfang fri computer med tilbehør beskattes, vil der som udgangspunkt være tale om en arbejdsmarkedsbidragsfri B-indkomst for lønmodtageren.

3.1.2.5. Selvstændigt erhvervsdrivende

Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivende i videst muligt omfang beskattes af telefon, computer med tilbehør og internetforbindelse på samme måde som de foreslåede regler om beskatning af arbejdstagere, der får sådanne goder til privat rådighed. Forslaget om ægtefællerabat, afgrænsningen af de enkelte goder o.s.v. , gælder derfor som udgangspunkt tilsvarende for selvstændigt erhvervsdrivende.

3.1.2.5.1. Telefon

Det foreslås, at en selvstændigt erhvervsdrivende er skattepligtig af værdien af privat rådighed over en telefon, som benyttes erhvervsmæssigt af den selvstændigt erhvervsdrivende og derfor indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed, hvis telefonen er til rådighed for privat benyttelse på bopælen, i sommerhuset eller lignende.

En selvstændigt erhvervsdrivende, der eksempelvis tager en mobiltelefon, den selvstændigt erhvervsdrivende benytter erhvervsmæssigt og som derfor indgår i den erhvervsmæssige virksomhed, med hjem på bopælen eller med i sommerhus eller lignende, anses efter forslaget at have telefonen til rådighed for privat benyttelse på bopælen m.v. og er dermed skattepligtig af værdien af privat rådighed over telefonen. Den selvstændigt erhvervsdrivende beskattes i så fald af et beløb på 2.500 kr. årligt (2010-niveau).

Drives virksomheden fra en ejendom, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende også har sin bopæl, anses en telefon, som den selvstændigt erhvervsdrivende benytter erhvervsmæssigt i virksomheden og som derfor indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed, efter forslaget ligeledes for at være til privat rådighed på bopælen. Den selvstændigt erhvervsdrivende er dermed skattepligtig af værdien af privat rådighed over telefonen.

I modsætning til det, der foreslås for arbejdstagere, er det ikke muligt for selvstændigt erhvervsdrivende at afkræfte en eventuel privat anvendelse af en telefon, der tages med hjem på bopælen eller med i sommerhus og lignende, eller som befinder sig på bopælen. Til gengæld har den selvstændigt erhvervsdrivende fradrag for udgiften til telefonen.

Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende har flere telefoner til rådighed samtidigt og dette er arbejdsmæssigt begrundet foreslås det, at den selvstændigt erhvervsdrivende beskattes samlet af et beløb på 2.500 kr. årligt (2010-niveau) uanset de er til rådighed for den selvstændigt erhvervsdrivendes private anvendelse.

Beskatningen af den selvstændigt erhvervsdrivendes private rådighed over en eller flere telefoner dækker, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har mulighed for at anvende telefonen, men ikke at en telefon direkte er stillet til rådighed for den selvstændiges ægtefælle, børn, venner m.v.´s benyttelse.

I forhold til en medarbejdende ægtefælle er det efter forslaget afgørende, om en telefon, der indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed, er til direkte rådighed for den medarbejdende ægtefælles private benyttelse på bopælen, i sommerhuset eller lignende. Det afgørende for beskatningen er således, om den medarbejdende ægtefælle direkte og reelt har telefonen til privat rådighed. Er dette tilfældet, beskattes den medarbejdende ægtefælle ligesom som sin selvstændigt erhvervsdrivende ægtefælle, af et beløb på 2.500 kr. årligt (2010-niveau).

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivendes ægtefælle er lønansat i virksomheden, beskattes ægtefællen efter de foreslåede regler for arbejdstagere.

Er en selvstændigt erhvervsdrivende eller en medarbejdende ægtefælle skattepligtig af en telefon, der indgår i den selvstændige virksomhed og samtidigt af en telefon, der er stillet til rådighed for privat benyttelse af en arbejdsgiver, bliver den pågældende, efter de foreslåede regler kun beskattet èn gang af 2.500 kr. årligt (2010-niveau). I den nævnte situation kan vedkommende vælge, om beskatningen skal ske via vedkommendes arbejdsgiver eller via virksomheden. Hvis virksomheden drives i virksomhedsordningen, kan en erhvervsdrivende, der også er lønmodtager, vælge at lade beskatningen foretage via den af arbejdsgiveren indeholdte skat og dermed undlade at foretage hævning i virksomhedsordningen.

3.1.2.5.2. Datakommunikationsforbindelse

Tilsvarende forslaget for arbejdstagere forslås det, at en datakommunikationsforbindelse, der anvendes erhvervsmæssigt og derfor indgår i en selvstændig erhvervsvirksomhed, og som tages med hjem på bopælen, med i sommerhus eller lignende eller er installeret i den selvstændigt erhvervsdrivendes hjem, sommerhus eller lignende, ikke beskattes, når den selvstændigt erhvervsdrivende via datakommunikationsforbindelsen og en computer har adgang til virksomhedens netværk, uanset datakommunikationsforbindelsen er til rådighed for privat anvendelse. Det samme gælder engangsudgiften til etablering.

Drives virksomheden fra en ejendom, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende også har sin bopæl, anses en datakommunikationsforbindelse som den selvstændigt erhvervsdrivende benytter erhvervsmæssigt i virksomheden og som er installeret, eller befinder sig i virksomheden efter forslaget for at være til rådighed for privat anvendelse. Uanset dette beskattes den private rådighed ikke, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende via datakommunikationsforbindelsen har adgang til virksomhedens netværk.

Hvis ikke der er adgang til virksomhedens netværk, foreslås det, at værdien af datakommunikationsforbindelse til privat rådighed beskattes med et beløb på 2.500 kr. (2010-niveau) årligt. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende samtidig bliver beskattet af telefon til privat rådighed, beskattes telefon og datakommunikationsforbindelse samlet i alt med et beløb på 2.500 kr. (2010-niveau).

Tilsvarende foreslås for en medarbejdende ægtefælle, når der er tale om en datakommunikationsforbindelse, der er stillet til den medarbejdende ægtefælles direkte rådighed.

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivendes ægtefælle er lønansat i virksomheden, beskattes ægtefællen efter de foreslåede regler for arbejdstagere.

Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende har flere datakommunikationsforbindelser til privat rådighed samtidigt, og dette er arbejdsmæssigt begrundet foreslås det, at den selvstændigt erhvervsdrivende beskattes samlet af et beløb på 2.500 kr. årligt (2010-niveau), hvis ikke der er adgang til virksomhedens netværk.

Beskatningen af den selvstændigt erhvervsdrivendes private rådighed over en datakommunikationsforbindelse dækker, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har mulighed for at anvende datakommunikationsforbindelsen, men ikke at en datakommunikationsforbindelse direkte er stillet til rådighed for den selvstændiges ægtefælle, børn, venner m.v.´s benyttelse.

Er en selvstændigt erhvervsdrivende eller en medarbejdende ægtefælle skattepligtig af en telefon og/eller en datakommunikationsforbindelse, der indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed og samtidigt af en telefon og/eller en datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed for privat benyttelse af en arbejdsgiver, bliver den pågældende, efter de foreslåede regler kun beskattet èn gang af 2.500 kr. årligt (2010-niveau). I den nævnte situation kan vedkommende vælge, om beskatningen skal ske via vedkommendes arbejdsgiver eller via virksomheden. Hvis virksomheden drives i virksomhedsordningen, kan en erhvervsdrivende, der også er lønmodtager, vælge at lade beskatningen foretage via den af arbejdsgiveren indeholdte skat og dermed undlade at foretage hævning i virksomhedsordningen.

3.1.2.5.3. Computer med tilbehør

Tilsvarende forslaget for arbejdstagere foreslås det, at en selvstændigt erhvervsdrivende ikke beskattes af en computer eller computer med tilbehør, der indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og som anvendes af den selvstændigt erhvervsdrivende i forbindelse hermed, uanset den også er til rådighed for privat anvendelse. Hvis der er flere computere, evt. med tilbehør til rådighed, og dette er arbejdsmæssigt begrundet, udløser dette ingen beskatning efter forslaget. Tilsvarende gælder for en medarbejdende ægtefælle.

Den selvstændiges ægtefælle, børn, venner m.v. har også mulighed for at anvende den selvstændigt erhvervsdrivendes computer med evt. tilbehør uden at dette medfører beskatning af dem. Skattefriheden dækker dog ikke, at computeren med evt. tilbehør stilles direkte til rådighed for den selvstændiges ægtefælle, børn, venner m.v.´s benyttelse.

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivendes ægtefælle er lønansat i virksomheden, beskattes ægtefællen efter de foreslåede regler for arbejdstagere.

3.1.2.6. Selvstændigt erhvervsdrivende i virksomheds­ord­ning­en

Det foreslås, at hvis den selvstændige erhvervsvirksomhed drives i virksomhedsordningen kan telefon, herunder en datakommunikationsforbindelse, samt computer med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, fortsat indgå i virksomhedsordningen på samme måde som en bil. Den selvstændigt erhvervsdrivende bliver i så fald beskattet af den private rådighed over goderne, som om de var stillet til rådighed af en arbejdsgiver.

Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, overfører en telefon eller en computer med tilbehør, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, fra virksomheden til den skattepligtige, foreslås det, at dette behandles som et salg af telefonen eller computeren med tilbehør efter afskrivningslovens § 4, stk. 2. Som salgssum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor telefonen eller computeren med tilbehør overføres fra virksomheden til den skattepligtige.

3.1.2.7. Frivilligt ulønnede

Det forslås, at frivilligt ulønnede, der yder bistand i forbindelse med foreningsarbejde, samt frivilligt ulønnet personel i hjemmeværnet, fortsat ikke beskattes af privat rådighed af en telefon, datakommunikationsforbindelse eller computer med tilbehør, som de får stillet til rådighed til brug for deres bistand som led i foreningens skattefri virksomhed eller hjemmeværnets virksomhed og at de fortsat anses for ulønnede.

3.2. Ophævelsen af skattebegunstigelsen af med­arbejder­aktieordninger

3.2.1. Gældende ret

Ved en køberet til aktier forstås som udgangspunkt en ret til at erhverve aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere fastsat fremtidig periode til en kurs, der er fastsat på forhånd. Ved en tegningsret til aktier forstås som udgangspunkt en ret til at tegne nyudstedte aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere fastsat fremtidig periode til en kurs, der er fastsat på forhånd.

Medarbejderaktieordninger er skattemæssigt begunstiget på to forskellige måder. Begunstigelsen kan bestå i en udskydelse af lønbeskatningen eller en lavere beskatning kombineret med en udskydelse af beskatningen.

Udskydelse af beskatningen

Beskatningen af den ansatte af købe- og tegningsretter til aktier, som vedkommende er tildelt, kan udskydes til det tidspunkt, hvor den ansatte udnytter retten til køb eller tegning af aktier. Beskatningen sker som almindelig løn. Beskatningsgrundlaget udgør forskellen mellem aktiernes markedskurs og den (favør)kurs, som aktierne kan erhverves til, med fradrag af en eventuel egenbetaling.

Lavere beskatning i kombination med udskudt beskatning

Den lavere beskatning i kombination med udskudt beskatning består i, at de aktier, som den ansatte erhverver enten ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret eller erhverver direkte, beskattes på det tidspunkt, hvor aktien afstås. Beskatningen sker som aktieindkomst. Dermed ændrer skatten således karakter fra en skat på løn til en skat på aktieavance.

En tildeling af vederlag i form af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier kan alt efter de nærmere vilkår være omfattet af et af i alt fire forskellige regelsæt.

• Generelle medarbejderaktieordninger - ligningslovens § 7 A

• Købe- og tegningsretter med beskatning på udnyttelsestidspunktet - ligningslovens § 28

• Individuelle medarbejderaktieordninger - ligningslovens § 7 H

• Aktier, købe- og tegningsretter med beskatning på retserhvervelsestidspunktet - ligningslovens § 16

3.2.1.1. Generelle medarbejderaktieordninger - lignings­lovens § 7 A

For det første kan aktier samt købe- og tegningsretter være omfattet af reglerne om generelle medarbejderaktieordninger. Et selskab kan yde aktier, køberetter eller tegningsretter til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber.

Ved tildeling af aktier samt købe- og tegningsretter sker beskatningen først på det tidspunkt, hvor den ansatte sælger de pågældende aktier. Aktieafståelsen behandles skattemæssigt efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler. Beskatningen sker som aktieindkomst.

Ved tildeling af aktier (benævnes gratisaktieordninger) er der tale om en egentlig skattefritagelse. Ved det senere salg af aktierne sker opgørelsen af avancen af aktierne ud fra en anskaffelsessum svarende til aktiernes kursværdi på retserhvervelsestidspunktet, selvom aktierne er modtaget uden, at den ansatte har betalt for dem. Det en betingelse, at handelsværdien af de udloddede gratisaktier højst udgør 22.800 kr. (2010-niveau) pr. år pr. ansat. Aktierne skal være båndlagt i 7 år.

For købe- og tegningsretter er det en betingelse, at værdien af den tildelte ret, dvs. favørelementet, ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn, og at de aktier, der erhverves på grundlag af de tildelte retter, er båndlagt i 5 år.

Den ansatte er i båndlæggelsesperioden for aktierne afskåret fra at råde over aktierne m.v. ved overdragelse, pantsætning eller på anden vis. Der kan ikke foretages udlæg i aktierne, heller ikke med respekt af båndlæggelsen.

Det er en betingelse, at adgangen til at erhverve aktier m.v. står åben for alle ansatte i virksomheden. Dog kan begrænsninger fastsat efter almene kriterier anerkendes. Eksempelvis accepteres krav om en vis ansættelsestid og opdeling efter arbejdstid (heltid-deltid).

Selskabet har fradragsret for værdien af de tildelte aktier og købe- og tegningsretter.

3.2.1.2. Købe- og tegningsretter med beskatning på udnyttelsestidspunktet - ligningslovens § 28

For det andet kan købe- og tegningsretter være omfattet af en ordning, hvorefter lønbeskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor købe- og tegningsretten udnyttes eller afstås. Ordningen indebærer således alene en ændret periodisering af vederlaget. Ordningen gælder for købe- og tegningsretter, der tildeles ansatte, samt bestyrelsesmedlemmer og personer, der har indgået en aftale om personligt arbejde i øvrigt. Selskabet bestemmer selv hvilke ansatte m.m., der skal modtage købe- eller tegningsretter.

Beskatningen indtræder som nævnt på det tidspunkt, hvor den ansatte m.m. udnytter eller afstår den modtagne ret. Der er tale om beskatning som løn, inklusive arbejdsmarkedsbidrag.

Ved udnyttelsen af købe- eller tegningsretten udgør beskatningsgrundlaget forskellen mellem aktiernes markedskurs og den favørkurs, som aktierne erhverves til. Ved afståelse udgøres beskatningsgrundlaget af afståelsessummen. Hvis den modtagne købe- eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen.

Hvis den ansatte m.m. flytter til udlandet inden udnyttelsen eller afståelsen af den tildelte købe- eller tegningsret, indtræder der beskatning på fraflytningstidspunktet af værdien på dette tidspunkt.

Anvendelse af reglerne er betinget af, at købe- eller tegningsretten er udstedt af arbejdsgiverselskabet eller, at dette selskab har erhvervet retten fra et koncernforbundet selskab, der har udstedt retten. Hvor retten modtages af et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet, er det en betingelse, at retten er udstedt af koncernselskabet.

Det er endvidere en forudsætning, at købe- og tegningsretten er modtaget som vederlag for den ansatte. Vurderingen af, om der er modtaget et vederlag, foretages på det tidspunkt, hvor der er erhvervet ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret.

Selskabet har fradragsret for værdien af tildelte købe- og tegningsretter, når og hvis retterne udnyttes af den ansatte m.m.

3.2.1.3. Individuelle medarbejderaktieordninger - lignings­lovens § 7 H

For det tredje kan medarbejderaktier være omfattet af et regelsæt for individuelle ordninger. Med betegnelsen sigtes der alene til, at selskabet - i modsætning til ordningen om de generelle medarbejderaktieordninger - kan bestemme, at kun nogle af de ansatte i virksomheden skal have tilbud om at erhverve medarbejderaktier m.v.

Personer, der som led i deres ansættelsesforhold modtager vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, skal ikke medregne vederlaget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når nærmere fastsatte betingelser er opfyldt.

Den ansatte skal først beskattes, når aktierne, der er modtaget direkte eller erhvervet ved udnyttelse af købe- eller tegningsretter, sælges. Aktieafståelsen behandles skattemæssigt efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler. Aktierne anses for anskaffet for det beløb, som den ansatte har betalt for aktierne. Beskatningen sker som aktieindkomst.

Når der er tildelt aktier m.v. som vederlag, og den ansatte ikke umiddelbart beskattes af det modtagne vederlag, kan selskabet ikke fradrage den modsvarende udgift, dvs. værdien af de tildelte aktier m.v. Fraværet af fradragsret gælder både for det selskab, som har tildelt aktierne m.v., og det arbejdsgiverselskab, som ikke selv har tildelt aktierne m.v., men som refunderer et koncernselskab de udgifter, som det pågældende selskab har haft ved at yde aktier m.v. til ansatte i arbejdsgiverselskabet.

Skattefriheden for den ansatte og ingen fradragsret for den modsvarende udgift er afhængig af, at en række nærmere opregnede betingelser er opfyldt. De væsentlige er:

Det er for det første en betingelse, at arbejdsgiverselskabet og den ansatte har indgået en aftale om, at reglerne skal finde anvendelse på de tildelte aktier, købe- eller tegningsretter.

Der er for det andet fastsat en grænse for, hvor meget den ansatte må modtage pr. år. Den ansatte må maksimalt modtagne aktier, køberetter og tegningsretter til en værdi svarende til 10 pct. af årslønnen.

Endelig er det for det tredje en betingelse, at aktierne m.v. er ydet af arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernforbundet selskab, og at der er tale om aktier i enten arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernforbundet selskab. Købe- og tegningsretterne må ikke overdrages.

3.2.1.4. Aktier og købe- og tegningsretter med beskatning på retserhvervelsestidspunktet - ligningslovens § 16

Det skatteretlige udgangspunkt er, at der skal ske beskatning på retserhvervelsestidspunktet. Det vil sige, at de ordninger, der er beskrevet ovenfor i pkt. 3.2.1.1 - 3.2.1.3, er ordninger, der fraviger det skatteretlige udgangspunkt.

Hvis en tildeling af aktier og køberetter eller tegningsretter hverken er omfattet af en generel medarbejderaktieordning efter ligningslovens § 7 A, ordningen om beskatningen af købe- og tegningsretter på tidspunktet for udnyttelsen efter ligningslovens § 28, eller ordningen for de individuelle medarbejderaktieordninger efter ligningslovens § 7 H, indtræder beskatningen af de modtagne aktier m.v. på retserhvervelsestidspunktet efter ligningslovens § 16. Der er tale om beskatning som løn, inklusive arbejdsmarkedsbidrag. Beskatningsgrundlaget er aktiens m.m. værdi på retserhvervelsestidspunktet. Selskabet har fradragsret for værdien af tildelte aktier og køberetter til aktier.

Efter beskatningen (som løn) på retserhvervelsestidspunktet skal en køberet beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, hvis køberetten kun kan opfyldes ved levering, hvis selskabet ikke sælger den og ikke indgår modgående kontrakter. Opfyldes disse betingelser ikke, beskattes køberetten efter kursgevinstloven.

For køberetter indebærer beskatning efter kursgevinstloven, at der sker beskatning (som kapitalindkomst), hvis retten afstås eller forskellen mellem markedskursen og favørkursen udbetales kontant (differenceafregning).

Er køberetten derimod omfattet af aktieavancebeskatningsloven, skal gevinst og tab medregnes ved opgørelsen af avancen for den erhvervede aktie. Aktien anses for erhvervet til køberettens udnyttelseskurs med tillæg af det lønbeskattede beløb og en eventuel egenbetaling.

For tegningsretter betyder det, at der vil kunne indtræde beskatning (kapital- eller aktieindkomst), hvis den afstås eller bortfalder uudnyttet, mens der ikke indtræder beskatning, hvis tegningsretten udnyttes til tegning af aktier.

3.2.2. Forslagets indhold

Det foreslås at ophæve regelsættet om de generelle medarbejderaktieordninger (se pkt. 3.2.1.1. ovenfor) og regelsættet for de individuelle medarbejderaktieordninger (se pkt. 3.2.1.3. ovenfor).

Det vil sige, at beskatning af aktier, købe- og tegningsretter skal ske i overensstemmelse med det skatteretlige udgangspunkt (se pkt. 3.2.1.4), idet købe- og tegningsretter dog kan beskattes på tidspunktet for udnyttelse af købe- og tegningsretten (se pkt. 3.2.1.2. ).

Afskaffelsen af skattebegunstigelsen af medarbejderaktieordninger indebærer, at ansatte, der modtager aktier, skal medregne værdien af det modtagne vederlag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det skal ske for det år, hvor den ansatte erhverver endelig ret til de modtagne aktier m.v. Beskatningen skal ske som løn (personlig indkomst) og der pålægges arbejdsmarkedsbidrag. Beskatningsgrundlaget for aktier udgør markedsværdien på retserhvervelsestidspunktet.

Der er flere skattemæssige fordele knyttet til en neutral beskatning af alle dele af lønnen.

For det første opnås, at de ansatte og selskaberne ikke primært tilrettelægger aflønningen af de ansatte ud fra skattemæssige overvejelser.

For det andet opnås en forenkling af skattesystemet til fordel for såvel skattemyndighederne som skatteyderne.

For det tredje opnås ligestilling, idet ansatte, der ønsker at erhverve aktier i det selskab, hvori vedkommende er ansat, bliver stillet på samme måde som andre, der ønsker at erhverve aktier i selskabet. Ligestillingen indebærer, at i begge tilfælde må erhvervelsen af aktierne ske for beskattede midler.

For det fjerde opnås med afskaffelsen en afbalancering af den fordelingsmæssige profil. Skattebegunstigelsen bidrager til en skæv social fordelingsprofil, idet der er flere tildelinger blandt de højtlønnede end blandt de lavtlønnede i ordningen for de individuelle medarbejderaktieordninger.

For det femte er det usikkert, i hvilket omfang tildeling af medarbejderaktier opfylder formålene med disse ordninger (skabe incitamenter for de ansatte til at træffe beslutninger, der i højere grad tilgodeser aktionærerne, knytte ansatte og rekruttere nye ansatte til selskabet, fremme den ansattes resultater og præstationer).

3.3. Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v.

3.3.1. Gældende ret

3.3.1.1. Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v.

Som udgangspunkt er en arbejdsgivers betaling af en medarbejders private sundhedsudgifter skattepligtig for medarbejderen.

Efter ligningslovens § 30 er der dog skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, eller sygdomsforebyggende behandling, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, og til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling. Desuden er arbejdsgiverbetalte ydelser til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler omfattet, ligesom arbejdsgiverbetalte ydelser til medarbejdernes rygeafvænning er det.

Det er en betingelse for skattefriheden, at der foreligger en lægehenvisning til behandling af medarbejderen. For så vidt angår behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, er skattefriheden dog alene betinget af, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen. Det samme gælder skattefriheden for kiropraktorbehandling. For ydelser til medarbejderes rygeafvænning er det ikke et krav, at der foreligger en lægehenvisning.

Endvidere er det en betingelse for skattefriheden, at ydelsen tilbydes alle medarbejdere i virksomheden som et led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik.

Skattefriheden er ikke betinget af, at sundhedsydelsen har nogen sammenhæng med arbejdsforholdet.

Behandlingsudgiften kan arbejdsgiveren dække på flere forskellige måder. Arbejdsgiveren kan afholde udgiften hertil direkte eller refundere medarbejderen udgiften, som medarbejderen selv har afholdt. Arbejdsgiveren kan også vælge at tegne en forsikring, der dækker udgiften, eller refundere medarbejderen udgiften til en tilsvarende forsikring, som medarbejderen selv har tegnet. Endeligt kan arbejdsgiveren yde medarbejderen et helt eller delvist rentefrit lån til at betale behandlingsudgiften med.

Arbejdsgiveren har fradrag for udgifterne på samme måde som andre driftsomkostninger.

Reglerne om skattefrihed for arbejdsgiverbetalt alkoholafvænning blev indført fra og med indkomståret 1999. Formålet med ordningen var bl.a., at arbejdsgiveren skulle påtage sig et socialt ansvar. I 2002 blev ordningen udvidet til også at omfatte lægefagligt begrundede sundhedsbehandlinger samt behandling af misbrug af medicin og andre rusmidler, og i 2005 kom rygeafvænning også ind under den skattefri ordning.

Udover de nævnte muligheder for skattefrie arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser kan arbejdsgiveren efter statsskattelovens mangeårige praksis betale for behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme, uden at medarbejderen skal beskattes heraf. Her skal der dog være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter. F.eks. vil lægebehandling være skattefri, hvis medarbejderen har fået en skade under udførelsen af sit arbejde. Arbejdsgiverens betaling af forebyggelse for at undgå skader, eksempelvis rettet mod bevægelsesapparatet, hvis der er tale om fysisk belastende arbejde med løft, skub osv., vil også være skattefri for medarbejderen. Hvis arbejdsgiveren har tegnet en forsikring, der skal dække behandlingen af medarbejdernes arbejdsbetingede skader og sygdom, er medarbejderne ikke skattepligtige af den præmie, som arbejdsgiveren betaler.

Endeligt er der også mulighed for, at arbejdsgiveren kan betale for de såkaldte sundhedstjek, der foregår på arbejdspladsen som led i den generelle personalepleje, uden at medarbejderne skal beskattes heraf. Det kræver dog, at sundhedstjekket ikke har nogen væsentlig økonomisk værdi og ikke er så omfattende, at der reelt er tale om en helbredsundersøgelse.

3.3.1.2. De selvstændigt erhvervsdrivende og deres ægtefæller

De selvstændigt erhvervsdrivende har i medfør af ligningslovens § 30 A fradrag for udgifter til egne sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. og sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. af en ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud.

Reglerne blev indført for at sikre, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke skattemæssigt er dårligere stillet end lønmodtagere i forhold til sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v.

Fradragsretten er betinget af, at den person, som sundhedsbehandlingen m.v. vedrører, deltager i virksomhedens drift med en personlig arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang.

Fradragsretten er endvidere betinget af, at eventuelle medarbejdere i virksomheder, der drives af den selvstændigt erhvervsdrivende, som led i virksomhedernes generelle personalepolitik, er tilbudt en tilsvarende ordning med skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. Der bortses i denne forbindelse fra anpartsvirksomheder med mindst to ejere. Medarbejderne skal tilbydes den tilsvarende ordning senest samtidig med etableringen af ordningen for den selvstændigt erhvervsdrivende. Kravet om, at de ansatte skal have tilbudt en tilsvarende ordning som ejeren, gælder i alle den selvstændiges virksomheder. Hvis der er fastsat generelle anciennitetskrav, skal den selvstændigt erhvervsdrivende og en eventuel ægtefælle opfylde et tilsvarende anciennitetskrav.

Fradragsretten omfatter, ligesom for lønmodtagere, kun ydelser, som afholdes til lægefagligt begrundet behandling ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater af psykiske lidelser og til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling. Desuden er behandling hos en kiropraktor eller behandling af misbrug af alkohol, medicin og andre rusmidler, herunder blandingsmisbrug, omfattet, ligesom udgifter til rygeafvænning er det.

Det er en betingelse for fradragsretten, at der foreligger en lægehenvisning til behandling. For så vidt angår behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler er fradragsretten dog alene betinget af, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen. Det samme gælder skattefriheden for kiropraktorbehandling. For ydelser til medarbejderes rygeafvænning er der ikke krav om, at der foreligger en lægehenvisning.

Ligesom med hensyn til lønmodtagere kan den selvstændigt erhvervsdrivende dække udgiften til sundhedsbehandlingen på flere måder. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med egen eller ægtefælles sundhedsbehandling, og der for eventuelle medarbejdere i virksomheden er tegnet en tilsvarende forsikring, er forsikringspræmien fradragsberettiget. Hvis der for medarbejderne i en virksomhed er tegnet en forsikring, og den selvstændigt erhvervsdrivende eller en eventuel ægtefælle af forsikringsmæssige grunde ikke kan blive omfattet af forsikringen, kan der fradrages udgifter til sundhedsydelser, forudsat at disse ydelser svarer til de ydelser, der for medarbejdernes vedkommende er omfattet af forsikringen.

Ægtefæller, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, bliver ikke beskattet af ydelser fra den anden ægtefælle eller udbetalinger fra forsikringer.

Udover reglerne i ligningslovens § 30 A er der ikke fradragsret for selvstændiges udgifter til egen sundhedsbehandling eller egen forsikring mod sundhedsudgifter.

Efter statsskattelovens § 6 er der fradrag for udgifter, der anvendes til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Fradragsretten er således forbeholdt udgifter, der har en aktuel driftsmæssig begrundelse. Udgifter til egen sundhedsbehandling og sundhedsforsikring anses ikke for at have en aktuel driftsmæssig begrundelse, men betragtes som private udgifter på linje med udgifter til fornødenheder som tøj, mad, bolig m.v.

Da udgifter til egen sundhedsbehandling og sundhedsforsikring således ikke er fradragsberettigede som driftsomkostninger, og da der ikke findes andre særlige lovhjemler for fradragsret for denne type af private udgifter, er der ikke fradragsret ud over, hvad der fremgår af ligningslovens § 30 A.

3.3.2. Forslagets indhold

Det foreslås at ophæve skattefriheden i ligningslovens § 30 for arbejdsgiverbetalt lægefagligt begrundet behandling af en medarbejder ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater og behandling hos en kiropraktor. Ophævelsen omfatter også tilsvarende sygdomsforebyggende behandling og præmien for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger. Adgangen til at yde medarbejderen et helt eller delvist rentefrit lån til dækning af sundhedsudgifterne ophæves også herved. Fradragsretten for selvstændig erhvervsdrivende for sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. i ligningslovens § 30 A ophæves på samme vis.

Det vil betyde, at arbejdsgiverens betaling af en medarbejders private sundhedsbehandlinger m.v. eller præmie på sundhedsforsikring til dækning heraf fremover vil være skattepligtig indkomst for medarbejderen. Det gælder både, når betalingen sker som led i en generel ordning, og når arbejdsgiveren betaler for enkelte medarbejderes behandling.

For så vidt angår sundhedsforsikringer, bliver en medarbejder således skattepligtig af den præmie, som arbejdsgiveren betaler, men ikke af de behandlinger m.v., som forsikringsselskabet efterfølgende afholder udgiften til. Medarbejderen skal beskattes af værdien af den arbejdsgiverbetalte forsikringspræmie på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren har afholdt udgiften, og der således er erhvervet ret til forsikringsydelsen.

Forslaget medfører også, at de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. bliver arbejdsmarkedsbidragspligtige. Samtidig vil kildeskattebekendtgørelsen og bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven blive ændret, så de pågældende goder gøres til A-indkomst, og arbejdsgiverne får pligt til at indberette særskilt til indkomstregisteret om goderne.

Ydelserne undtages fra bagatelgrænsen for mindre personalegoder. De er derfor ikke skattefrie, selv om de sammen med andre goder fra arbejdsgiveren m.fl. ikke overstiger et grundbeløb på 1.000 kr.

Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. undtages derimod ikke fra bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder på 5.500 kr. (2012). Som hovedregel vil arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. dog ikke kunne henføres til bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, men vaccination af nøglemedarbejdere er et eksempel på en undtagelse, der godt kan henføres til denne bagatelgrænse. Der tilsigtes således ingen ændring på dette punkt.

Formuleringen »arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. samt arbejdsgiverbetalt præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v.«, der bruges i både ligningsloven, arbejdsmarkedsbidragsloven og kildeskatteloven, tilsigter dels at ramme den samme type behandlinger, medicin m.v., der nu er omfattet af ligningslovens § 30, og for hvilke skattefriheden foreslås ophævet, dels andre sundhedsbehandlinger som f.eks. behandlinger med rent kosmetisk sigte og behandlinger for tandlidelser. Ud over arbejdsgiverens direkte betaling og betaling gennem forsikring, omfattes også arbejdsgiverens refusion af udgifter til en medarbejders egen sundhedsforsikring samt den rentebesparelse, som en medarbejder opnår ved, at arbejdsgiveren yder den pågældende et helt eller delvist rentefrit lån til dækning af udgifterne til en behandling.

For selvstændig erhvervsdrivende betyder forslaget, at de ikke længere kan fradrage ydelser, der vedrører dem selv. Det samme gælder for udgifterne til sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. for en ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud.

Der vil fortsat være skattefrihed for arbejdsgiverens betaling for behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme, da hjemmelen følger af statsskattelovens mangeårige praksis. Arbejdsgiverbetalte sundhedstjek vil også være skattefri for medarbejderen, hvis de opfylder betingelserne for at kunne anses som personalepleje.

Det foreslås endvidere at fastholde skattefriheden for arbejdsgiverbetalt behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol, andre rusmidler eller rygeafvænning, da disse former for behandlinger anses for at være et naturligt led i en virksomheds overordnede medarbejderpolitik. Reglerne herom videreføres i samme form som hidtil i ligningslovens § 30 og § 30 A, bortset fra § 30, stk. 6, hvor der også gives skattefrihed for udgifter til medicin eller andre rusmidler eller rygeafvænning til medlemmer af en fagforening, pensionskasse eller lignende, da der ikke ses at være særlige grunde til at stille denne gruppe anderledes, end de øvrige grupper nævnt i § 30, stk. 6.

Ydelserne, der kan være omfattet af bestemmelserne i §§ 30 og 30 A, kan være, at arbejdsgiveren afholder udgiften til behandling direkte, eller refunderer medarbejderen udgiften, som medarbejderen selv har afholdt. Arbejdsgiveren kan også vælge at tegne en forsikring, der dækker udgiften, eller refundere medarbejderen udgiften til en tilsvarende forsikring, som medarbejderen selv har tegnet. Endeligt kan arbejdsgiveren yde medarbejderen et helt eller delvist rentefrit lån til at betale behandlingsudgiften med.

Skattefriheden i forbindelse med en forsikringsordning for behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning, gælder alene en præmiebetaling for disse behandlinger. Har arbejdsgiveren tegnet en forsikringsordning, som dækker behandlinger for sundhedsydelser generelt, herunder også ydelser til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning, vil der efter forslaget kun være skattefrihed for den del af præmiebetalingen, som kan henføres til den enkelte medarbejder som betaling til dækning af ydelser til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning.

Virksomhedernes fradragsret bliver ikke påvirket af forslaget, og der vil i samme omfang som hidtil være fradrag for sundhedsydelser som driftsomkostninger.

3.4. Lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v.

3.4.1. Gældende ret

I henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 3, skal naturalier medregnes til lønsummen i det omfang de berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven.

I henhold til § 26, stk. 1, i lov om ferie beregner arbejdsgiveren feriegodtgørelse og ferietillæg af ethvert skattepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for udført arbejde under ansættelsen.

I henhold til § 6 i lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold, er rettigheder i henhold til ordninger eller aftaler omfattet af lovens § 1 ikke omfattet af ferielovens regler. Det følger heraf, at der ikke betales lønsumsafgift af aflønning i købe- og tegningsretter til aktier m.v. omfattet af aktieoptionslovens § 1, da de ikke er omfattet af ferielovens regler.

For ordninger, som ikke er omfattet af aktieoptionsloven, betales der heller ikke lønsumsafgift, hvis aflønningen i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v. ikke berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven. I dag betales der eksempelvis ikke lønsumsafgift af aktier og købe- og tegningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 7 A og § 7 H.

3.4.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v. skal medregnes til lønsummen, selv om aflønningen ikke berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven. Lovforslaget indeholder således en udvidelse af pligten til at betale lønsumsafgift af aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v.

Herved skabes et ensartet beskatningsgrundlag, hvad enten aflønningen sker i form af kontanter eller i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v.

3.5. Justering af BoligJobordningen

3.5.1. Gældende ret

Efter gældende regler er der som udgangspunkt ikke skattemæssigt fradrag for privates udgifter vedrørende serviceydelser i hjemmet.

Fra 1. juni 2011 har det dog som led i en forsøgsordning været muligt for private at fradrage udgifter til arbejdsløn for hjælp og istandsættelse i hjemmet, jf. ligningslovens § 8 V. De fradragsberettigede udgifter kan højst udgøre 15.000 kr. årligt pr. person, ligesom det er en forudsætning for at kunne opnå fradrag, at den skattepligtige er fyldt 18 år. Forsøgsordningen udløber med udgangen af 2013, og det er således en betingelse, at arbejdet er udført og betalt senest den 31. december 2013.

Det er ligeledes en betingelse, at fradraget knytter sig til personer, som har folkeregisteradresse i den bolig, hvor arbejdsydelsen udføres. Fradragsberettigede udgifter er arbejdslønnen i forbindelse med hjælp og istandsættelse i hjemmet og omfatter f.eks. rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde samt udvendig og indvendig reparation og vedligeholdelse af helårsboliger. For så vidt angår serviceydelser i form af rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde, skal arbejdet være udført af en virksomhed eller af personer, der er fyldt 18 år. For så vidt angår arbejde i forbindelse med udvendig og indvendig vedligeholdelse og reparation af boligen, skal arbejdet være udført af en virksomhed, der er momsregistreret.

Bekendtgørelse nr. 785 af 29. juni 2011 om forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet opregner de ydelser, der giver ret til fradrag, og fastsætter krav til dokumentation, betaling og indberetning.

3.5.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at BoligJobordningens regler om fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet ophæves med udgangen af 2012. Det indebærer, at det vil være en betingelse for at opnå fradrag, at arbejdet er udført og betalt senest den 31. december 2012 - og ikke som efter gældende regler den 31. december 2013.

Ophævelsen af ordningen skal ses i sammenhæng med en række tiltag, der er beskrevet i regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen« fra oktober 2011, samt finanslovsaftalen for 2012 mellem regeringen og Enhedslisten. Blandt andet er der aftalt en grøn tilskudsordning til energirenovering af boliger, der vil komme til at gælde i 2013 og 2014. Lovgivning herom er ikke omfattet af nærværende lovforslag, men vil blive gennemført senere.

Der foreslås endvidere enkelte mindre justeringer af BoligJobordningen, der skal gælde for 2012, og som har til formål at gøre ordningen mere målrettet og give den en mere grøn profil.

For det første foreslås en justering af den eksisterende liste over omfattede ydelser, således at lønudgifter til arbejde vedrørende installation, reparation og udskiftning af husstandsvindmøller bliver omfattet og fremover vil være fradragsberettiget efter ordningen. Samtidig foreslås det at fjerne arbejde vedrørende oliefyr fra listen over omfattede ydelser, således at lønudgifter hertil fra 1. januar 2012 ikke længere vil være fradragsberettiget.

Baggrunden for at oliefyr står på den eksisterende liste - og husstandsvindmøller ikke gør - er, at det i forbindelse med etableringen af BoligJobordningen, for så vidt angår istandsættelsesarbejder vedrørende helårsboliger, af administrative hensyn blev valgt at anvende samme afgrænsning af de omfattede ydelser, som blev brugt i forbindelse med Renoveringspuljen i 2009.

For så vidt angår oliefyr, er der siden indført en skrotningsordning, hvor private kan få tilskud til skrotning af oliefyr i forbindelse med installation af nyt varmesystem. Henset hertil - og til regeringens energipolitik i øvrigt - fjernes fradraget for arbejde vedrørende oliefyr.

Husstandsvindmøller er - i modsætning til eksempelvis solceller - ikke omfattet af BoligJobordningen. Solcelleanlæg og husstandsvindmøller har ellers i store træk skattemæssigt de samme lovgivningsmæssige rammer. Det foreslås derfor at medtage husstandsvindmøller under BoligJobordningen.

For det andet foreslås det at fjerne muligheden for at tage fradrag for lønudgifter betalt til andre beboere i hjemmet, dvs. personer over 18 år med fast bopæl på samme adresse som den skattepligtige. Ændringen vil betyde, at ægtefæller, hjemmeboende børn,og au pair-ansatte ikke længere vil kunne udføre fradragsberettiget arbejde i eget hjem.

For det tredje foreslås det at der ikke kan fås fradrag efter BoligJobordningen, hvis den skattepligtige efter andre bestemmelser har foretaget fradrag i skattepligtig indkomst for samme udgift. Der er tale om en præcisering af et almindeligt skatteretligt princip.

3.6. Ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen

3.2.1. Gældende ret

Alle forældre, som er fuldt skattepligtige til Danmark, og som har børn og unge under 18 år med ophold i Danmark eller et EU/EØS-land, får udbetalt en skattefri indkomstuafhængig børne- eller ungeydelse.

Børneydelsen udbetales for børn under 15 år med en fjerdedel i hvert kvartal. Ydelsen udbetales første gang for det hele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født. Ungeydelsen udbetales månedsvis for børn mellem 15 og 17 år og udbetales sidste gang for den måned, hvor den unge fylder 18 år. I den måned, hvor den unge fylder 18 år, udbetales ydelsen forholdsmæssigt, svarende til antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i måneden.

Som udgangspunkt udbetales børne- og ungeydelsen til barnets mor. I de situationer, hvor barnet ikke bor hos sin mor, skal der ansøges om at få udbetalt ydelsen. Andre ydelsesmodtagere kan eksempelvis være barnets far, hvis barnet bor hos ham - uafhængigt af, hvem der har forældremyndigheden - eller plejeforældre, som ikke modtager plejeløn fra det offentlige.

Børne- og ungeydelsens størrelse afhænger af barnets alder. For børn under 3 år er beløbet 17.064 kr. For børn mellem 3 og 6 år er beløbet 13.500 kr., og for børn og unge mellem 7 og 17 år er beløbet 10.632 kr. Alle beløbene angiver den årlige ydelse i 2012.

En ydelsesmodtager kan dog maksimalt modtage 35.136 kr. (2012) om året, også kaldet loftet over børne- og ungeydelsen. Overstiger den samlede beregnede børne- og ungeydelse loftet, udbetales herudover i 2011 to tredjedele af forskellen mellem den beregnede ydelse og loftet og i 2012 en tredjedel af forskellen mellem den beregnede ydelse og loftet. Derudover indfases loftet gradvist ved en maksimumsgrænse over nedgangen i børne- og ungeydelsen på 12.000 kr. pr. familie for 2011, 2012 og 2013. Herefter stiger denne maksimumsgrænse frem mod 2020, hvor den bortfalder.

3.2.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at loftet over, hvor meget en ydelsesmodtager kan få udbetalt i børne- og ungeydelse på 35.136 kr. (2012) om året, afskaffes.

Som en følge heraf foreslås det desuden at afskaffe overgangsreglerne, dvs. både tabsbegrænsningen på en tredjedel i 2012 og maksimumgrænsen over nedgangen i børne- og ungeydelse, som sikrer den gradvise indfasning af loftet frem mod 2020.

Det foreslås, at loftet og indfasningen heraf afskaffes fra og med kalenderåret 2012. Loftet og indfasningen heraf gælder således for udbetalinger af børne- og ungeydelsen i 2011.

3.7. Tillæg til grøn check

3.7.1. Gældende ret

I henhold til lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter udbetales en såkaldt grøn check. Loven blev indført som led i Forårspakke 2.0. fra maj 2009 med det formål at kompensere familierne for de afgiftsforhøjelser på forbrug af energi og varer med sundhedsrisiko, som direkte påhviler husholdningerne.

Den grønne check er på 1.300 kr. årligt. Den ydes til personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som er fuldt skattepligtige eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler den første dag i indkomståret.

Derudover ydes en supplerende grøn check til personer, der den første dag i indkomståret er fuldt skattepligtige eller omfattet af grænsegængerreglerne, og som har barn eller børn, der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år. Denne supplerende grønne check ydes med 300 kr. pr. barn. Dog kan beløbet maksimalt ydes for 2 børn pr. person. Det vil sige, at der maksimalt kan ydes 600 kr. Det er en betingelse for ydelse af den supplerende grønne check, at barnet faktisk opholder sig her i landet, at barnet ikke har indgået ægteskab, og at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet m.v.

Både den grønne check og den supplerende grønne check er skattefri og er fastholdt på nominelle kronebeløb.

Den grønne check på 1.300 kr. og den supplerende grønne check på 300 kr. aftrappes med 7,5 pct. af indkomsten, der overstiger et grundbeløb på 362.800 kr. (2010-niveau). Aftrapningsgrundlaget svarer for såvel enlige som for ægtepar til grundlaget for topskatten.

Personer, som har valgt beskatning efter de særlige regler for forskere og nøglemedarbejdere i kildeskattelovens §§ 48 E-48 F, modtager ikke kompensation efter loven.

Både den grønne check og den supplerende grønne check ydes løbende i indkomståret, idet beløbene indregnes på forskudsopgørelsen.

3.7.2. Forslagets indhold

Med forslaget indføres et tillæg til den grønne check, der målrettes familier med lave indkomster. Tillægget udgør 280 kr. årligt skattefrit og tildeles personer med en indkomst, der ikke overstiger 212.000 kr. Det betyder, at den samlede grønne check til voksne med lave indkomster forhøjes fra 1.300 kr. til 1.580 kr.

Tillægget til den grønne check er - i lighed med den eksisterende grønne check - skattefri og et fast nominelt beløb, der ikke reguleres. Tillægget til den grønne check bortfalder, hvis indkomsten overstiger 212.000 kr.(2010-niveau). Indkomsten opgøres for såvel enlige som ægtefæller som grundlaget for beregning af topskat, ligesom det er tilfældet ved aftrapningen af den eksisterende grønne check. Indkomstgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.

Indførelsen af den supplerende grønne check medfører, at rådighedsbeløbet øges med 280 kr. årligt pr. voksen i familier med lave indkomster, herunder dagpengemodtagere, førtids- og folkepensionister.

Det foreslås, at udbetalingen af tillægget sker på samme måde som den eksisterende grønne check. Det vil sige, at tillægget gives som et nedslag i skatten, der indregnes på forskudsopgørelsen.

Det foreslås, at tillægget får virkning fra og med indkomståret 2013, idet den afgift på husstandsomdelte reklamer, der finansierer tillægget til den grønne check, også indføres fra 2013.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Samlet set skønnes lovforslaget at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 30 mio. kr. i 2012 og et merprovenu på ca. 2.200 mio. kr. i 2013 før tilbageløb og adfærd.

Efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter samt adfærd skønnes provenuvirkningen at være et merprovenu på ca. 20 mio. kr. i 2012 og ca. 1.330 mio. kr. i 2013. Målt i varig virkning efter tilbageløb, adfærd og virkninger på arbejdsudbuddet skønnes lovforslaget at medføre et årligt provenutab på ca. 300 mio. kr., jf. nedenstående tabel.

For finansåret 2012 skønnes lovforslaget at medføre et merprovenu på ca. 30 mio. kr.

Virkningerne af lovforslaget for det kommunale skatteprovenu i 2012 vil blive neutraliseret i de kommuner, der har valgt at selvbudgettere. For kommuner, der har anvendt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2012, får lovforslaget ingen umiddelbare provenumæssige konsekvenser. Fra 2013 vil virkningerne for kommunerne indgå i det beregnede udskrivningsgrundlag i forbindelse med kommuneforhandlingerne, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 15, stk. 10 og 11. Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

De foreslåede ændringer i lovforslaget vurderes isoleret set at påvirke incitamenterne til at udbyde arbejdskraft i svag negativ retning, svarende til ca. 340 fuldtidspersoner varigt efter et par år. Det sker hovedsageligt som følge af ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, ophævelsen af skattebegunstigelsen af medarbejderaktier samt af tillægget til den grønne check. I modsat retning trækker en mindre, men positiv effekt fra delforslaget vedrørende afskaffelsen af multimedieskatten.

Justeringen af BoligJobordningen vurderes isoleret set at medføre, at den meraktivitet, som ordningen skønnedes at medføre i 2013 i de erhverv, der udfører arbejde omfattet af ordningen, neutraliseres. Forslaget skal dog ses i sammenhæng med de øvrige initiativer, som skal sætte gang i væksten og den danske økonomi, som samlet set skønnes at have positive konsekvenser for arbejdsudbuddet.

De provenumæssige konsekvenser af lovforslagets enkelte elementer er uddybet i det følgende.

4.1. Afskaffelse af multimediebeskatningen og genindførelse af beskatningen af fri telefon

Det skønnes, at der i 2011 vil være ca. 550.000 lønmodtagere (omregnet til helårsbetalere), der skal betale skat af multimedier, og en afskaffelse af multimedieskatten skønnes at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 675 mio. kr. årligt. Der foreligger ikke tilgængelige oplysninger om selvstændigt erhvervsdrivendes indkomst til multimediebeskatning, der alene findes som en regnskabspostering.

Der er stor usikkerhed forbundet med at skønne over provenuet af en genindførelse af beskatningen af fri telefon. I de tidligere regler var der mulighed for modregning af private samtaleudgifter i beskatningsbeløbet. Denne modregningsadgang af private samtaleudgifter gives ikke i det nye regelsæt. Det vurderes med stor usikkerhed, at ca. hver fjerde af de lønmodtagere, der efter gældende regler multimediebeskattes, samt selvstændigt erhvervsdrivende vil blive omfattet af beskatningen af fri telefon.

På denne baggrund skønnes genindførelsen af beskatningen af fri telefon med et skattepligtigt beløb på 2.500 kr. at kunne indbringe et årligt umiddelbart provenu på ca. 75 mio. kr. Der er heri taget hensyn til forslaget om at videreføre de nuværende regler om ægtefællerabat på 25 pct. af det skattepligtige beløb, når begge ægtefæller er skattepligtige af fri telefon.

Efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter samt adfærd skønnes de to elementer samlet at medføre et årligt provenutab på ca. 450 mio. kr. Den varige virkning skønnes til et provenutab på ca. 420 mio. kr. årligt, når der tages højde for arbejdsudbudseffekter, jf. nedenstående tabel.

Finansårsvirkningen i 2012 svarer til det umiddelbare provenutab på ca. 600 mio. kr.

Afskaffelsen af multimediebeskatningen og genindførelsen af beskatningen af fri telefon medfører, at der i et vist omfang indføres skattefrihed for privat benyttelse af andre multimedier end fri telefon, der er stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Denne skattefritagelse har karakter af en skatteudgift, der kan opgøres til ca. 600 mio. kr. årligt svarende til det umiddelbare provenutab ved forslaget.

For de personer, der i dag har fri telefon m.v., vil forslaget medføre en fremgang i rådighedsbeløbet på ca. 235 kr., mens det for personer, som ikke har fri telefon men hjemmepc eller bredbåndsforbindelse, vil medføre en fremgang i rådighedsbeløbet på ca. 1.400 kr. i gennemsnit.

4.2. Ophævelse af skattebegunstigelsen af medarbejder­aktier

Det skønnes med en vis usikkerhed, at en ophævelse af skattebegunstigelsen af medarbejderaktieordninger i ligningslovens § 7 A (generelle ordninger) og 7 H (individuelle ordninger) vil medføre et umiddelbart merprovenu i størrelsesordenen 200 mio. kr. årligt. Efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter samt adfærd skønnes forslaget at medføre et årligt merprovenu på 150 mio. kr. Den varige virkning skønnes til ca. 120 mio. kr., når der tages højde for arbejdsudbudseffekter, jf. nedenstående tabel.

Merprovenuet fremkommer dels ved, at de såkaldte gratisaktier (generelle ordninger), hvor det skattefrie beløb maksimalt må udgøre 22.800 kr. årligt (2012), modsat i dag bliver skattepligtige, dels ved at favørelementet i de individuelle ordninger bliver beskattet som almindelig lønindkomst, modsat i dag, hvor favørelementet beskattes som aktieindkomst. Forslaget betyder endvidere, at der for fremtidige tildelinger af medarbejderaktier vil være fradragsret i selskabet i lighed med almindelig løn.

Hvorvidt lønmodtageren som følge af ophævelsen af skattebegunstigelsen fremover fravælger at modtage medarbejderaktier, vurderes ikke at have umiddelbare provenumæssige konsekvenser, idet det som udgangspunkt antages, at lønmodtageren får konverteret sin aktieaflønning til almindelig løn.

Finansårsvirkningen i 2012 svarer til det umiddelbare merprovenu på ca. 200 mio. kr.

Skattebegunstigelsen af medarbejderaktier har haft karakter af en skatteudgift, der nu med forslaget elimineres. Reduktionen i skatteudgiften, der opgøres som det umiddelbare provenutab før tilbageløb og adfærd, udgør ca. 200 mio. kr. årligt.

4.3. Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer

Ifølge Forsikring og Pension var der i 2010 præmiebetalinger vedrørende arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer for ca. 1 mio. personer på i alt ca. 1,4 mia. kr. Forslaget betyder, at disse arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer bliver skattepligtige, hvilket skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 675 mio. kr. årligt.

Efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter samt adfærd skønnes merprovenuet at udgøre ca. 500 mio. kr. årligt. Den varige virkning skønnes til ca. 460 mio. kr., når der tages højde for arbejdsudbudseffekter, jf. nedenstående tabel.

Ifølge Forsikring og Pension koster en sundhedsforsikring i gennemsnit 1.500 kr. årligt. Dermed medfører forslaget en gennemsnitlig stigning i skattebetalingen på ca. 700 kr. om året for medarbejdere, der modtager personalegodet.

Hvorvidt lønmodtageren som følge af ophævelsen af skattefritagelsen fravælger sin sundhedsforsikring, vurderes ikke at have umiddelbare provenumæssige konsekvenser, idet det som udgangspunkt antages, at lønmodtageren får konverteret sin præmiebetaling til løn.

Endvidere må det formodes, at arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er forbundet med en form for mængderabat. Derfor vil virksomhederne typisk kunne tilbyde deres medarbejdere en billigere sundhedsforsikring, end medarbejderne individuelt kan købe. Således vil der stadigvæk være et vist incitament for lønmodtagerne til at tegne en sundhedsforsikring gennem sin arbejdsgiver.

Da det hidtil skattefritagne personalegode efter forslaget vil blive beskattet løbende som A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, svarer finansårsvirkningen i 2012 til det umiddelbare merprovenu på ca. 675 mio. kr.

Skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer har haft karakter af en skatteudgift, der nu med forslaget elimineres. Reduktionen i skatteudgiften, der opgøres som det umiddelbare provenutab før tilbageløb og adfærd, udgør ca. 675 mio. kr. årligt.

4.4. Lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v.

En udvidelse af pligten til at betale lønsumsafgift af aflønning i aktier og købe- og tegningsrettigheder til aktier m.v. skønnes at medføre et merprovenu på ca. 10 mio. kr. om året efter tilbageløb og adfærd, jf. nedenstående tabel.

Provenuvirkningen er sammensat af to modsatrettede effekter. Dels et merprovenu fra lønsumsafgiften, dels et afledt provenutab på indkomstskatten, der kan henføres til, at lønningerne på lidt længere sigt forventes tilpasset, så lønsumsafgiften i sidste ende vil blive båret af de ansatte.

Finansårsvirkningen i 2012 svarer til det umiddelbare merprovenu på ca. 15 mio. kr.

Med inddragelse af aflønning i form af aktier og købe- og tegningsretter i grundlaget for lønsumsafgiften elimineres en skatteudgift på området, der svarer til det umiddelbare provenu før tilbageløb og adfærd på ca. 15 mio. kr. årligt.

4.5. Justering af BoligJobordningen

Ophævelsen af forsøgsordningen fra og med udgangen af 2012 vil medføre en provenubesparelse i 2013 svarende til de forventede udgifter ved indførelsen af ordningen, som skønnedes til et umiddelbart provenutab på 2.750 mio. kr. og 1.750 mio. kr. efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter samt adfærd.

De foreslåede afskæringer af adgangen til fradrag vedrørende au pair-ansatte og oliefyr samt udvidelsen med adgang til fradrag for husstandsvindmøller skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser set i lyset af usikkerheden på skønnet for ordningen som helhed.

Forslaget har ingen finansårsvirkning i 2012.

Det midlertidige fradrag for serviceydelser i hjemmet udgør en skatteudgift. Med forslaget elimineres denne skatteudgift i 2013 svarende til den umiddelbare provenubesparelse på ca. 2¾ mia. kr.

4.6. Ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen

Der udbetales børne- og ungeydelse til ca. 670.000 modtagere for ca. 1,2 mio. børn under 18 år. De samlede udbetalinger skønnes i 2012 at udgøre ca. 14,4 mia. kr.

Loftet over børne- og ungeydelsen skønnes at vedrøre ca. 52.000 modtagere, der får børne- og ungeydelse for ca. 175.000 børn.

Den umiddelbare provenuvirkning ved en afskaffelse af loftet skønnes at være merudgifter på ca. 260 mio. kr. i 2012 og 310 mio. kr. i 2013. Heri er indregnet bortfald af regler for begrænsning af tab i perioden 2012-2019. Slutvirkningen er en årlig merudgift på ca. 450 mio. kr. fra og med 2020 i umiddelbar provenuvirkning.

Den varige virkning efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbudseffekter skønnes at være merudgifter i størrelsesordenen 335 mio. kr. årligt, jf. nedenstående tabel.

Udgiften til børne- og ungeydelsen afholdes fuldt ud af staten. Forslaget har således ingen økonomiske konsekvenser for kommunerne og regionerne.

4.7. Tillæg til den grønne check

Den gældende skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (den grønne check) på 1.300 kr. til personer, der er fyldt 18 år, og på 300 kr. pr. barn for op til to børn gives i 2012 fuldt ud til ca. 3.485.000 voksne og ca. 885.000 børn. Den grønne check og den supplerende grønne check til børn er indkomstafhængig og aftrappes med 7,5 pct. af den del af topskattegrundlaget, der overstiger 362.800 kr. Ca. 164.000 personer får delvist aftrappet den grønne check, og ca. 840.000 personer har så højt et topskattegrundlag, at den grønne check er fuldt aftrappet.

Udgiften til den grønne check skønnes i 2012 at udgøre ca. 4,9 mia. kr.

Forslaget om at yde et tillæg til den grønne check på 280 kr. til personer, der er fyldt 18 år og har en indkomst (opgjort som beskatningsgrundlaget for topskatten), der ikke overstiger 212.000 kr., skønnes at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 530 mio. kr. Efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter skønnes provenutabet at udgøre ca. 400 mio. kr. årligt i 2013 (2012-niveau). Ca. 1,9 millioner personer skønnes at få tillægget.

Den varige virkning efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbudseffekter skønnes at være et provenutab i størrelsesordenen 165 mio. kr. årligt, jf. nedenstående tabel. Den varige virkning er mindre end den umiddelbare, da tillægget til den grønne check i lighed med den grønne check foreslås fastholdt nominelt.

Udgiften til den grønne check afholdes fuldt ud af staten. Forslaget har således ingen økonomiske konsekvenser for kommunerne og regionerne.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre samlede engangsudgifter på 10,6 mio. kr. samt samlede løbende udgifter på 2,0 mio. kr. årligt.

De administrative konsekvenser for det offentlige af lovforslagets enkelte elementer er uddybet i det følgende.

5.1. Afskaffelse af multimediebeskatningen og genindførelse af beskatningen af fri telefon

Forslaget om afskaffelse af multimediebeskatningen skønnes at medføre engangsudgifter til it-tilretninger og kommunikation på 1,9 mio. kr. samt et merforbrug på 0,1 årsværk svarende til 0,1 mio. kr. vedr. vejledning, m.v. Forslaget skønnes ikke at medføre løbende driftsudgifter.

Genindførelsen af beskatningen af værdien af fri telefon skønnes at medføre engangsudgifter til it-tilretninger på 2,0 mio. kr. Forslaget skønnes endvidere at medføre løbende udgifter til 3 årsværk svarende til 1,8 mio. kr. vedr. vejledning, afregning og indsats.

5.2. Ophævelse af skattebegunstigelsen af med­arbejder­aktier

Forslaget om ophævelse af skattebegunstigelse af medarbejderaktier skønnes at medføre en engangsomkostning til it-tilretning og kommunikation på 0,6 mio. kr. Forslaget skønnes ikke at medføre løbende driftsudgifter.

5.3. Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer

Forslaget om ophævelsen af skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer skønnes at medføre engangsudgifter på 1,9 mio. kr. vedr. it-tilretninger og kommunikation samt 10 årsværk svarende til 6,0 mio. kr. vedr. indsats. Forslaget skønnes at medføre løbende udgifter til it-drift på 0,1 mio. kr. årligt.

5.4. Lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v.

Forslaget om lønsumsafgift på aflønning i aktier og købe- og tegningsrettigheder til aktier m.v. skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative omkostninger.

5.5. Justering af BoligJobordningen

Justeringen af BoligJobordningen skønnes med nogen usikkerhed at medføre følgende engangsudgifter:

- merudgifter vedrørende it-udvikling på 1,0 mio. kr.,

- mindreudgifter vedrørende it-drift på samlet 3,5 mio. kr.,

- mindreudgifter vedrørende 19,5 årsværk svarende til 11,8 mio. kr. vedrørende vejledning og afregning,

- merudgifter vedrørende 13 årsværk svarende til 7,9 mio. kr. vedrørende indsats.

Netto medfører justeringen af BoligJobordningen dermed engangsmindreudgifter på 6,4 mio. kr.

5.6. Ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen

Afskaffelsen af loftet og overgangsordningen frem til 2020 skønnes at medføre engangsudgifter til tilretning af it-systemer på i alt 3 mio. kr. Forslaget skønnes ikke at medføre løbende udgifter.

Der orienteres løbende i annoncer i dagspressen om børne- og ungeydelsens beløbsniveau og udbetalingsdatoer. Afskaffelsen af loftet vil indgå i den fremtidige annoncering om børne- og ungeydelsen for 2012, og offentligheden vil herigennem blive gjort opmærksom på, at loftet ikke længere gælder. Da det sker som led i allerede planlagte kommunikationsinitiativer, vil denne del ikke medføre yderligere administrative omkostninger. Desuden vil fjernelsen af loftet blive omtalt på skat.dk. Der skønnes ikke herudover at være behov for særlig annoncering i forbindelse med fjernelse af loftet.

5.7. Tillæg til den grønne check

Forslaget om tillæg til grøn check skønnes at medføre engangsomkostninger vedr. it-tilretninger på 1,5 mio. kr. Forslaget skønnes endvidere at medføre løbende udgifter til it-drift på 0,1 mio. kr.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6.1. Afskaffelse af multimediebeskatningen og genindførelse af beskatningen af fri telefon

Forslaget skønnes ikke at medføre umiddelbare økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Afskaffelsen medfører fortrinsvis skattelettelser for lønmodtagerne. For de lønmodtagere, der omfattes af beskatningen af fri telefon, vil der være tale om en mindre skattebetaling.

6.2. Ophævelse af skattebegunstigelsen af med­arbejder­aktier

Forslaget skønnes ikke at have nogen umiddelbare økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6.3. Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer

Forslaget skønnes ikke at medføre umiddelbare økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6.4. Lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v.

Forslaget skønnes at medføre et nettotab på ca. 15 mio. kr. for lønsumsafgiftspligtige virksomheder, primært virksomheder i den finansielle sektor. Det må dog forventes, at lønningerne på lidt længere sigt tilpasses, så lønsumsafgiften i sidste ende vil blive båret af de ansatte i sektoren.

6.5. Justering af BoligJobordningen

Ophævelsen af BoligJobordningen i 2013 vurderes isoleret set at medføre, at den meraktivitet, som ordningen skønnedes at medføre i 2013 i de erhverv, der udfører arbejde omfattet af ordningen, neutraliseres. Ophævelsen af ordningen i 2013 skal dog ses i sammenhæng med en række tiltag, der skal sætte gang i den danske økonomi, herunder den grønne tilskudsordning til energirenovering af boliger i 2013 og 2014.

6.6. Ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen

Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.

6.7. Tillæg til den grønne check

Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Justeringen af BoligJobordningen vil medføre mindre administrative lettelser for erhvervslivet i 2013.

De gældende regler om multimediebeskatning er blevet kritiseret for at medføre administrativt besvær for virksomhederne. Med nærværende lovforslag skal arbejdsgiverne ikke længere tjekke, om en computer, der ikke beskattes, tages med hjem fra arbejdspladsen, ligesom de foreslåede regler om skattefri arbejdsmobiltelefoner lempes med deraf følgende mindre kontrolpligt fra arbejdsgiverens side.

Forslaget om ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet. Præmien skal indberettes på lige fod med løn og øvrige personalegoder.

De øvrige elementer i lovforslaget har ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Vedrørende BoligJobordningen gælder kravet om indberetning til skattemyndighederne af oplysninger om lønudgiften, og hvem der har udført arbejdet, forsat for så vidt angår arbejde, der er udført og betalt i 2011 og 2012. Indberetningen skal foretages via SKATs TastSelv-system inden udgangen af februar måned i året efter det indkomstår, hvor betalingen for det udførte arbejde er foretaget.

9. Miljømæssige konsekvenser

Justeringen af BoligJobordningen skønnes at have positive miljømæssige konsekvenser. De øvrige elementer i lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget er en udmøntning af aftalen mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten om finansloven for 2012. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt på høring hos AC - Akademikernes Centralorganisation, Advokatrådet, AE-Rådet, Andelsboligforeningens Fællesrepræsentation (ABF), ATP, Brancheforening for privathospitaler og privatklinikker i Danmark (BPK), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børsmæglerforeningen, Center for ligebehandling af handicappede, CEPOS - Center for Politiske Studier, Cevea - Centrum-Venstre Akademiet, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Lærerforening, Danmarks Skolelederforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Danske Akupunktører, Danske Erhvervsskoler, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Produktionsskolers Lærerforening, Danske Skolelederes Fællesrepræsentation, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Gartneri, Danske Handicaporganisationer, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Dansk Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening, Datatilsynet, Debra - Dansk Energi Brancheforening, Den Danske dommerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, DI, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Efterskolernes Lærerforening, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUBL), Foreningen af Firmapensionskasser, Forsikring og Pension, FOA, Forvaltningshøjskolen Ole Aagesen, FSR - danske revisorer, Funktionær og Tjenestemandsforening, Grundejernes Landsorganisation, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, Investeringsforeningsrådet, It-Branchen, Kommunernes Landsforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, NASDAQ OMX Copenhagen, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation (LLO), Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nationalbanken, Parcelhusejernes Landsorganisation, Produktionsskoleforeningen, Realkreditrådet, Registreret alternativ behandler (RAB), Rejsearbejdere.dk, Retssikkerhedssekretariatet, Rådet for etniske minoriteter, Rådet for socialt udsatte, SRF Skattefaglig forening, Sundhedskartellet, Tekniq - Installatørernes Organisation, Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr.1 og 2

Det foreslås at ophæve ligningslovens § 7 A og § 7 H.

Ophævelsen af ligningslovens § 7 A og § 7 H vil i praksis betyde, at medarbejderen fremover vil blive beskattet af de modtagne aktier som almindelig lønindkomst efter ligningslovens § 16. Beskatningen vil indtræde på retserhvervelsestidspunktet. Købe- og tegningsretter vil derimod være omfattet af ligningslovens § 28 og vil blive beskattet som almindelig lønindkomst på tidspunktet for afståelsen eller udnyttelsen af købe- og tegningsretterne.

Der henvises til beskrivelsen af reglerne under de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2.1.

Til nr. 3

Det foreslås, at ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i en forenings skattefri virksomhed samt frivilligt ulønnet personel i hjemmeværnet, der er omfattet af ligningslovens § 7 M, ikke omfattes af den foreslåede bestemmelse om beskatning af fri telefon, datakommunikationsforbindelse og fri computer med tilbehør i ligningslovens § 16, stk. 12 og 13. Hvis sådanne personer får stillet et eller flere af de nævnte goder til rådighed, anses de fortsat for ulønnede, og vil ikke blive beskattet af privat rådighed herover. Det er en forudsætning, at de pågældende goder stilles til rådighed med henblik på foreningens skattefri virksomhed eller hjemmeværnets virksomhed.

Har en sådan ulønnet frivillig fået stillet et af de i forslaget til ligningslovens § 16, stk. 12 og 13 nævnte goder til rådighed, foreslås det, at vedkommende ikke også kan modtage skattefri godtgørelse for udgifter, som modtageren afholder til tilsvarende ydelser. Har en frivillig ulønnet eksempelvis fået stillet en telefon til rådighed, kan vedkommende ikke samtidig få skattefri godtgørelse for udgifter til telefonsamtaler, men derimod godt modtage andre af de skattefri godtgørelser efter ligningslovens § 7 M, som er fastsat af Skatterådet. Tilsvarende kan en ulønnet frivillig, der eksempelvis har fået stillet en computer til rådighed uden internetadgang, godt få skattefri godtgørelse til dækning af udgifter til internetforbrug efter satserne fastsat af Skatterådet.

Til nr. 4

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i ligningslovens § 8 V, stk. 1 om at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan tages skattemæssigt fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. For så vidt angår de nærmere betingelser for fradraget henvises til afsnit 3.5.1. i nærværende lovforslag samt til bemærkningerne til L 208 fra folketingsamlingen 2010/2011. Derudover henvises til bekendtgørelse nr. 785 af 30. juni 2011 om forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet.

Det foreslås endvidere at give mulighed for at tage fradrag for installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller efter BoligJobordningen, og samtidigt fjerne muligheden for at tage fradrag for installation, reparation og udskiftning af oliefyr. Ændringerne vil være gældende i 2012.

Den foreslåede udvidelse af BoligJobordningen til husstandsvindmøller omfatter både hus-standsvindmøller og småvindmøller.

Ved en husstandsvindmølle forstås normalt en mindre, enkeltstående vindmølle med en totalhøjde på under 25 meter, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse i det åbne land - typisk i landzone.

Ved småvindmøller forstås normalt enkeltplacerede vindmøller med et rotorareal på enten op til 1 m2 rotorareal (»mikro-vindmølle«) eller med et rotorareal på mellem 1-5 m2 (»mini-vindmølle«). Møllen kan evt. være monteret på en bygning.

Det er en forudsætning, at de øvrige betingelser for fradraget er opfyldt, herunder at hus-standsvindmøllen ikke anvendes erhvervsmæssigt.

Til nr. 5

Det foreslås at ophæve BoligJobordningen om fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet med virkning fra den 1. januar 2013.

Det betyder, at fradrag efter ordningen kun kan opnås for arbejde, der er udført og betalt i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2012. Betingelserne for at opnå fradrag i 2012 er uændrede, hvilket bl.a. indebærer, at de personer, der har afholdt udgifter til arbejde omfattet af ordningen, skal indberette oplysninger om, hvem der har udført arbejdet.

Til nr. 6

Det foreslås at der ikke kan fås fradrag for lønudgifter efter BoligJobordningen, hvis den skattepligtige efter andre bestemmelser har foretaget fradrag i skattepligtig indkomst for samme udgift. Der er tale om præcisering af et almindeligt skatteretligt princip.

Til nr. 7

Det foreslås at fjerne muligheden for, at personer med bopæl på samme adresse som den skattepligtige kan udføre fradragsberettiget arbejde i henhold til BoligJobordningen. Ændringen vil være gældende i 2012 og vil betyde at lønudgifter til f. eks. ægtefæller, hjemmeboende børn og au pair-ansatte ikke længere kan fradrages.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring. Som konsekvens af afskaffelsen af multimediebeskatningen og genindførelse af beskatningen af fri telefon, computer med tilbehør og datakommunikationsforbindelse indsættes der efter forslaget et nyt stk. 14 i § 16. Udover henvisning til stk. 12 og 13 skal der derfor tillige henvises til stk. 14 i § 16, stk. 1.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring. Som konsekvens af afskaffelsen af multimediebeskatningen og genindførelse af beskatningen af fri telefon, computer med tilbehør og datakommunikationsforbindelse indsættes et nyt stk. 14. Stk. 14 og 15 bliver derfor til stk. 15 og 16.

Til nr. 10

Det foreslås at undtage arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v., samt den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., fra bagatelgrænsen for mindre personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. Værdien af den arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandling m.v. skal således ikke medregnes ved beregningen af, om beløbsgrænsen i bestemmelsen er overskredet. Det sikres herved, at f.eks. en arbejdsgiverbetalt præmie på en medarbejders sundhedsforsikring ikke vil udgøre en så stor del af beløbet i bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., at det vil medføre, at beløbsgrænsen bliver overskredet, således at medarbejderen ikke kan få de andre, mindre personalegoder, som bestemmelsen sigter på, skattefrit.

Til nr. 11-13

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget under nr. 10.

Til nr. 14

Der er tale om en konsekvensændring. Som følge af forslaget om afskaffelse af multimediebeskatningen og genindførelse beskatningen af fri telefon, computer med tilbehør og datakommunikationsforbindelse i stk. 12 og 13 ændres henvisningen i stk. 3, nr. 3, i overensstemmelse hermed.

Til nr. 15

Det foreslås at ophæve multimediebeskatningen. I stedet foreslås det, at en arbejdstager, der af en eller flere arbejdsgivere får stillet fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse til rådighed for privat benyttelse, beskattes af et grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau).

En arbejdstager foreslås som hidtil at omfatte en person, der får stillet et eller flere af de pågældende goder til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Ved en fri telefon forstås fastnet- eller mobiltelefoner. Begrebet telefon omfatter også små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion, såsom PDAér (Personal Digital Assistant), smartphones o. lign. Fri telefon omfatter både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens m.v.´s navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne. Telefon dækker både oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen samt sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefonvækning, telefonsvarerfunktion, »visnummerfunktion« og andre sædvanlige ydelser, der er en del abonnementet, men derimod ikke for eksempel indsamlingsbidrag eller andre private udgifter, der opkræves over telefonregningen. Herudover er selve telefonapparatet omfattet - hvad enten det drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, der er stillet til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse.

Den skattepligtige værdi af fri telefon er, som nævnt ovenfor, fastsat til 2.500 kr. (2010-niveau) årligt pr. person. Dette gælder uanset, om arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne, og uanset der eventuelt kan være tale om et mindre beløb end 2.500 kr., da den skattepligtige værdi kan dække andet end løbende telefonudgifter.

Fri telefon omfatter ikke tilskud til telefon, hvorefter arbejdsgiveren m.v. til dækning af telefonudgifter yder et fast månedligt beløb, uanset om arbejdstageren afholder udgifter eller ej. Tilskud til telefon medregnes som hidtil fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2.

Fri telefon omfatter heller ikke de situationer, hvor arbejdsgiveren dækker arbejdstagerens udgifter som udlæg efter regning. Det vil sige, hvis arbejdsgiveren kun betaler for samtaler, der efter særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres som erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet.

Ved en fri datakommunikationsforbindelse forstås adgang til og brug af internet, der af en arbejdsgiver m.v. er stillet til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse - eksempelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Det er således ikke afgørende, hvilket teknisk løsning der er valgt. Internetforbindelse omfatter også mobile bredbåndsforbindelser. Endvidere er engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen omfattet. Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet, hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og er sædvanlige.

Fri datakommunikation omfatter ikke tilfælde, hvor arbejdsgiveren m.v. til dækning af udgiften til datakommunikationsforbindelse yder et fast månedligt beløb, uanset om arbejdstageren afholder udgiften eller ej. Der er derimod tale om et tilskud, som fuldt ud medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de almindelige regler i statsskattelovens § 4.

Det foreslås, at der for privat rådighed over både fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse sker en samlet beskatning. En arbejdstager, der har privat rådighed over både fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse er således skattepligtig af 2.500 kr. (2010-niveau) Har arbejdstageren kun privat rådighed over ét af goderne - eksempelvis en fri telefon - bliver vedkommende også skattepligtig af 2.500 kr. (2010-niveau).

Det er en forudsætning for skattepligten, at goderne er stillet til rådighed for privat benyttelse af arbejdstageren. Arbejdstagerens private rådighed over telefon og datakommunikation omfatter, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har mulighed for at anvende goderne, men ikke at arbejdsgiveren m.v. direkte stiller goderne til rådighed til arbejdstagerens ægtefælle, børn, venner m.v.´s private benyttelse. Arbejdsgiverens betaling af sådanne goder som stilles til direkte rådighed for øvrige personer i husstanden eller vennekredsen bliver derfor skattepligtige for arbejdstageren udover den ansattes skattepligt af fri telefon og datakommunikationsforbindelse. Værdiansættelsen af goderne stillet til rådighed for øvrige personer sker efter de almindelige regler i ligningslovens § 16, stk. 1.

Efter de foreslåede regler lægges der vægt på forskellige kriterier ved afgørelsen af, om der er privat rådighed over henholdsvis en telefon eller en datakommunikationsforbindelse.

Beskatning af fri telefon forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over en helt eller delvist arbejdsgiverbetalt telefon. Det er således ikke afgørende, om arbejdstageren faktisk benytter den fri telefon privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, udløser beskatningen.

I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis telefonen tages med hjem på bopælen, er telefonen bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for privat rådighed. En arbejdsgiverbetalt fastnettelefon på arbejdstagerens bopæl vil således altid udløse beskatning. Der er tillige en formodning for privat rådighed, hvis en helt eller delvist arbejdsgiverbetalt mobiltelefon tages med hjem.

Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet. For at afkræfte denne formodning skal der være indgået en tro og love erklæring mellem arbejdstager og arbejdsgiver om, at telefonen er en arbejdstelefon, som kun anvendes erhvervsmæssigt.

Enkeltstående private opkald til og fra telefonen vil dog ikke udløse beskatning. Det afgørende er, at den ansatte ikke anvender mobiltelefonen på en sådan måde, at den faktisk erstatter en privat telefon, men alene anvendes i tæt tilknytning til den ansattes arbejde. Det påhviler i denne forbindelse arbejdsgiveren at føre en vis kontrol med, at aftalen overholdes.

Kravene til hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at der er tale om en skattefri arbejdsmobiltelefon, foreslås således opblødt i forhold til de gældende regler om multimediebeskatning, i og med der godt kan foretages enkeltstående privat opkald fra telefonen uden, at det udløser beskatning. Dette indebærer også, at kontrolkravene til arbejdsgiveren kan lempes i forhold til de vejledninger der er meldt ud herom i relation arbejdsgiverkontrol af arbejdsmobiler, som efter de gældende regler udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt.

Det har formodningen imod sig, at en telefon er en arbejdstelefon, hvis arbejdstageren kompenserer arbejdsgiveren for at få stillet telefonen til rådighed i form af en lønnedgang. Formodningen for privat rådighed over en telefon, vil derfor ikke kunne afkræftes, hvis arbejdstager og arbejdsgiver har indgået en sådan aftale om lønnedgang i relation til den pågældende telefon.

Beskatning af fri datakommunikation forudsætter, at arbejdstagerne har privat rådighed over en hel eller delvist arbejdsgiverbetalt internetforbindelse el.lign. datakommunikationsforbindelse.

Det foreslås, at arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse - eksempelvis en internetforbindelse - fremover ikke bliver beskattet, hvis arbejdstageren via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Det er en forudsætning, at arbejdstageren har adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen. Denne del af forslaget svarer til de regler, der gjaldt på området før indførelsen af multimediebeskatningen. Adgang til arbejdsgiverens netværk er ligesom dengang ikke ensbetydende med, at arbejdstageren i enhver henseende skal have adgang til præcis de samme funktioner/dokumenter som på arbejdspladsen. Det er således ikke hensigten f.eks. at opstille krav om, at en bankassistent også hjemmefra skal have adgang til kundernes konti m.v. Men det er ikke tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen, at arbejdstageren kan komme ind på virksomhedens hjemmeside eller bare har adgang til at læse eller afsende mails, se sin kalender etc. Det afgørende er, at arbejdstageren har adgang til funktioner/dokumenter således, at man med mening principielt kan tale om en arbejdsplads.

Arbejdsgiverens helt eller delvise refusion af medarbejderens dokumenterede udgifter til internetforbindelse beskattes efter de foreslåede regler ikke, hvis arbejdsgiveren har den nævnte adgang til arbejdsgiverens netværk.

Hvis en arbejdstager med arbejdsgiverbetalt internetforbindelse ikke har adgang til arbejdsgiverens netværk, foreslås det, at arbejdstageren beskattes som af fri telefon. Arbejdstageren beskattes dermed af et beløb på 2.500 kr. årligt (2010-niveau). Har arbejdstageren både fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse beskattes arbejdstageren som oven for nævnt af i alt 2.500 kr. (2010-niveau).

Skattefriheden for datakommunikationsforbindelser omfatter ikke de tilfælde, hvor en mobiltelefon eller en fastnettelefon har en datakommunikationsforbindelse, som giver adgang til arbejdsgiverens netværk. Er der tale om, at en arbejdstager har fået en fastnet- eller en mobiltelefon til rådighed, behandles telefonen og den dertil knyttede datakommunikationen skattemæssigt som en telefon. Spørgsmålet om skattepligt vil i denne forbindelse afhænge af, om telefonen er en skattefri arbejdstelefon eller en skattepligtig fri telefon.

Den skattepligtige værdi af fri telefon og datakommunikationsforbindelse på 2.500 kr. årligt (2010-niveau) gælder for en eller flere arbejdsgivere m.v. Det betyder, at arbejdstagere bliver beskattet ens af telefon og internetforbindelse til privat rådighed, uanset om det er en eller flere forskellige arbejdsgivere, der stiller goderne til privat rådighed for den ansatte. En arbejdstager, der får stillet en telefon til privat rådighed af en arbejdsgiver og en internetforbindelse til privat rådighed af en anden arbejdsgiver, bliver alt i alt skattepligtig af 2.500 kr. årligt (2010-niveau).

Der er dog grænser for omfanget af telefoner og internetforbindelser, som den enkelte arbejdstager kan få stillet til rådighed for egen privat benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at en arbejdstager eksempelvis får stillet to telefoner til rådighed for privat benyttelse. Det kan være at der rådes over flere boliger, at den ene telefon har en begrænset anvendelsesmulighed osv. Hvis der ikke er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at der stilles yderligere telefoner til privat rådighed beskattes telefonudgifterne vedr. sådanne yderligere telefoner efter de almindelige regler i ligningslovens § 16, stk. 1.

Har en arbejdstager kun privat rådighed over sådanne goder en del af året, foreslås det, at arbejdstageren kun bliver beskattet af et forholdsmæssigt beløb svarende til det antal måneder vedkommende har privat rådighed over goderne.

Herudover foreslås indført en ægtefællerabat svarende til den, der gælder i forhold til multimediebeskatningen. Det betyder, at hvis to ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, begge beskattes af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, nedsættes den skattepligtige værdi af goderne for hver enkelt ægtefælle med 25 pct.

Det er en forudsætning for nedsættelsen, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Det indebærer, at såfremt et par gifter sig i løbet af et indkomstår og er samlevende ved indkomstårets udgang, opnås ægtefællerabatten for hele indkomståret. Det gælder uanset, hvornår på året parret indgår ægteskab. Tilsvarende afgrænsning af samlevende ægtefæller anvendes i personskattelovens regler om overførsel af uudnyttede bundfradrag mellem ægtefæller. Registreret partnerskab ligestilles med ægteskab i skattelovgivningen. Lovforslaget gælder således tilsvarende for registrerede partnere.

Nedsættelsen kan opnås både, hvor ægtefællerne er omfattet af beskatningen af goderne hele indkomståret og hvor ægtefællerne eller blot den ene ægtefælle er omfattet af beskatningen af goderne en del af indkomståret. Det er heller ikke et krav for at opnå nedsættelse, at ægtefællerne er omfattet af beskatningen af goderne på samme tid.

Det er dog - ligesom efter de gældende regler - en betingelse for at opnå nedsættelse, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af fri telefon og datakommunikationsforbindelse udgør 3.300 kr. (2010-niveau) Betingelsen er indsat for at undgå, at der kan spekuleres i, at den ene ægtefælle blot har fri telefon eller datakommunikationsforbindelse til sin private rådighed i én måned, for at den anden ægtefælle, der har fri telefon eller datakommunikationsforbindelse til privat rådighed hele året, kan opnå nedsættelsen på 25 pct. Med det foreslåede beløb på 3.300 kr. (2010-niveau) skal hver ægtefælle mindst være beskattet i 8 måneder, for at der kan opnås nedsættelse.

For personer, der omfattes af den reducerede beskatning, kan rabatten først gives i forbindelse med årsopgørelsen. Det skyldes, at arbejdsgiverne ikke har de fornødne oplysninger om en ansats ægtefælle. Derfor vil den ansatte i løbet af indkomståret blive foreløbigt beskattet af det fulde beløb. En tilsvarende fremgangsmåde med tilbagebetaling i forbindelse med årsopgørelsen anvendes i tilfælde, hvor en person bliver beskattet af fri telefon hos to arbejdsgivere.

Den foreslåede ægtefællerabat finder - ligesom efter de gældende regler - også anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende.

Til nr. 16

Det foreslås, at ophæve multimediebeskatningen. I stedet foreslås det, at hvis en arbejdsgiver stiller en computer med tilbehør til rådighed for en arbejdstager til brug for arbejdet, skal den private benyttelse heraf fremover ikke beskattes.

En arbejdstager vil således uden beskatning kunne tage en computer med hjem til brug for arbejdet eller få etableret en hjemmearbejdsplads på sin bopæl. Forslaget svarer på dette punkt til den skattemæssige behandling af computere med tilbehør til arbejdsmæssig brug, som var gældende før indførelsen af multimediebeskatningen. Efter den dagældende praksis skulle der ikke så meget til for at opfylde kravet om et arbejdsmæssigt behov for en computer med tilbehør. Det er tanken, at denne praksis føres videre.

En arbejdstager foreslås som hidtil at omfatte en person, der får stillet et eller flere af de pågældende goder til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

En computer omfatter både stationære og bærbare computere til arbejdsmæssig brug. Endvidere omfattes sædvanligt tilbehør, som stilles til rådighed til arbejdsmæssig brug sammen med computeren. Ved sædvanligt tilbehør forstås almindeligt forekommende tilbehør til en computer såsom computerskærm, softwareprogrammer, printer m.v. af almindelig størrelse og standard. Denne afgrænsning svarer til de indtil 2010 gældende regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug for arbejdet. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området.

Stiller en arbejdsgiver tilbehør til en computer til rådighed for en arbejdstager uden samtidigt at stille en computer til rådighed, er tilbehøret ikke omfattet af den foreslåede skattefritagelse. En printer, som bliver stillet til rådighed for en arbejdstager uden en computer, er derfor ikke omfattet af skattefriheden. Bruger arbejdstageren printeren privat, skal pågældende beskattes af et beløb svarende til markedslejen af printeren. Dette følger af de almindelige regler i ligningslovens § 16, stk. 3. Printeren beskattes dog ikke, hvis den i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdstagerens arbejde, og den samlede værdi af sådanne goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. ikke overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau).

Stiller en arbejdsgiver en computer med tilbehør til rådighed udelukkende til privat brug eller er der slet ikke en arbejdsmæssig begrundelse for at stille computeren til rådighed for arbejdstageren, foreslås det, at arbejdstageren beskattes efter de almindelige regler i ligningslovens § 16. Hvis en arbejdsgiver samtidigt stiller flere computere med tilbehør til rådighed for en arbejdstager, afhænger det således af en konkret vurdering af arbejdstagerens arbejdsmæssige behov, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for at få stillet flere computere med tilbehør til rådighed.

Efter forslaget skal computeren og tilbehøret være stillet til rådighed af arbejdsgiveren for at være omfattet heraf. Overdrages udstyret til eje, er arbejdstageren derfor skattepligtig af udstyrets markedspris. Køber arbejdstageren udstyret til udstyrets markedspris på overdragelsestidspunktet, har salget derimod ingen skattemæssige konsekvenser for den ansatte.

Af forslaget fremgår, at hvis arbejdstager eksempelvis går ned i løn for at få stillet en computer til rådighed, er der en formodning for, at computeren overvejende stilles til rådighed til privat brug.

I de tilfælde, hvor en arbejdstager helt eller delvist kompenserer arbejdsgiveren for at få en computer med tilbehør til rådighed i form af en lønnedgang, foreslås det, at arbejdstageren skal medregne et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris til den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Denne foreslåede værnsregel mod at anskaffe computer med tilbehør mod at kompensere arbejdsgiveren for udstyret i form af lønnedgang svarer til den bestemmelse, der var gældende på området før indførelsen af multimediebeskatningen i 2010.

Er arbejdsgiveren ejer af computeren og tilbehøret, er udstyrets nypris den pris, som arbejdsgiveren har betalt for udstyret. Har arbejdsgiveren lejet eller leaset udstyret, er det udstyrets markedspris på tidspunktet for leje- eller leasingaftalens indgåelse, som udgør udstyrets nypris. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvor udstyret har været til rådighed.

Kompensation af en arbejdsgiver i form af lønnedgang kan eksempelvis bestå i, at arbejdstageren er gået ned i løn eller har udvist løntilbageholdenhed mod, at arbejdsgiveren stiller en computer eller udstyr til rådighed. Der vil også være tale om, at den skattepligtige har kompenseret arbejdsgiveren for rådigheden, hvis der i forbindelse med ansættelsen aftales en lavere løn end den vedkommende ellers kunne have fået, mod at den skattepligtige til gengæld får stillet en computer eller udstyr til rådighed. Stilles en computer eller tilbehør til rådighed, mod at arbejdstageren eksempelvis forpligter sig til ubetalt merarbejde, er der ligeledes tale om, at der ydes kompensation.

Før indførelsen af multimediebeskatningen i 2010 var det under visse betingelser muligt for en arbejdstager at få et ligningsmæssigt fradrag på op til 3.500 kr., hvis vedkommende betalte sin arbejdsgiver for at få stillet en computer med tilbehør til rådighed (hjemmepc-ordningen). Det var en betingelse, at arbejdsgiveren afholdt minimum 25 pct. af udgifterne ved at stille computeren med tilbehør til rådighed. Denne ordning foreslås ikke genindført, da den ikke er tidssvarende og i øvrigt ikke blev anvendt i særlig stor grad.

Til nr. 17

Det foreslås at selvstændigt erhvervsdrivende, ligesom arbejdstagere, fremover ikke skal multimediebeskattes. I stedet skal selvstændigt erhvervsdrivende i videst muligt omfang beskattes af telefon, computer og datakommunikationsforbindelse på samme måde, som det forslås for arbejdstagere.

Det foreslås således, at en selvstændigt erhvervsdrivende, er skattepligtig af værdien af privat rådighed over en telefon, som benyttes erhvervsmæssigt af den selvstændigt erhvervsdrivende og derfor indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed, hvis telefonen er til rådighed for privat benyttelse på bopælen, i sommerhuset eller lignende.

En selvstændigt erhvervsdrivende, der eksempelvis tager en mobiltelefon, den selvstændigt erhvervsdrivende benytter erhvervsmæssigt og som derfor indgår i den erhvervsmæssige virksomhed, med hjem på bopælen eller med i sommerhus eller lignende, anses efter forslaget at have telefonen til rådighed for privat benyttelse på bopælen m.v. og er dermed skattepligtig af værdien af privat rådighed over telefonen.

Den selvstændigt erhvervsdrivende beskattes i så fald af et beløb på 2.500 kr. årligt (2010-niveau). Den selvstændigt erhvervsdrivende skal derfor indtægtsføre 2.500 kr. årligt (2010-niveau) som personlig indkomst, nærmere bestemt som overskud af virksomhed, og indtægten indgår dermed i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.

Hvis den private rådighed begrænser sig til en del af indkomståret, beskattes den selvstændigt erhvervsdrivende alene i forhold til den periode (påbegyndte måneder), der er privat rådighed.

Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende har flere telefoner til rådighed samtidigt og dette er arbejdsmæssigt begrundet foreslås det, at den selvstændigt erhvervsdrivende beskattes samlet af et beløb på 2.500 kr. årligt (2010-niveau), uanset de alle er til rådighed for den selvstændigt erhvervsdrivendes private anvendelse.

Beskatningen af den selvstændigt erhvervsdrivendes private rådighed over en eller flere telefoner dækker, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har mulighed for at anvende telefonen, men ikke at en telefon direkte er stillet til rådighed for den selvstændiges ægtefælle, børn, venner m.v.´s benyttelse. Hvis en telefon er stillet direkte til rådighed for den selvstændigt erhvervsdrivendes ægtefælle eller børns private benyttelse, er der ikke fradrag for udgiften.

I modsætning til det, der foreslås for arbejdstagere, er det ikke muligt for selvstændigt erhvervsdrivende at afkræfte en eventuel privat anvendelse af en mobiltelefon, der tages med hjem på bopælen. Til gengæld har den selvstændigt erhvervsdrivende efter forslaget fuldt fradrag for driftsudgifterne.

Fradrag for selve anskaffelsessummen for en telefon, som en selvstændig erhvervsdrivende har til rådighed for privat benyttelse, skal foretages efter afskrivningslovens regler om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler. Telefonapparatet skal efter forslaget således afskrives særskilt efter AL § 11. Ved afskrivningen skal det lægges til grund, at aktivet anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, hvorfor der er fradrag for hele afskrivningsbeløbet.

Hvis anskaffelsessummen ikke overstiger beløbsgrænsen i AL § 11, stk. 3, (for indkomståret 2011 er beløbsgrænsen 12.300 kr.), kan anskaffelsessummen fradrages fuldt ud. Ved salg skal hele avancen/tabet medregnes ved opgørelsen af indkomsten.

I forhold til beskatning af en medarbejdende ægtefælle er det efter forslaget afgørende, om telefonen, der indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed, er til direkte rådighed for den medarbejdende ægtefælles private benyttelse på bopælen. Det afgørende for beskatningen er således, hvem af ægtefællerne, der direkte og reelt har telefonen til privat rådighed. Er den selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed eksempelvis karakteriseret ved, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal være tilgængelig på mobiltelefonen udover sædvanlig arbejdstid, og den selvstændigt erhvervsdrivende derfor har mobiltelefonen med hjem på bopælen, er det den selvstændigt erhvervsdrivende og ikke den medarbejdende ægtefælle, der beskattes.

Tager den medarbejdende ægtefælle fx derimod en mobiltelefon, der indgår i den selvstændige virksomhed, og som den medarbejdende ægtefælle anvender i forbindelse med arbejdet, med hjem, skal den medarbejdende ægtefælle efter forslaget beskattes med 2.500 kr. årligt (2010-niveau).

I den konkrete bedømmelse indgår således de faktiske omstændigheder, herunder karakteren af f.eks. den medarbejdende ægtefællens arbejdsfunktioner, samt antallet og typen af telefoner i virksomheden.

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivendes ægtefælle er lønansat i virksomheden beskattes ægtefællen efter de foreslåede regler for arbejdstagere.

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle også er lønmodtager, og vedkommende har privat rådighed over en telefon både fra den selvstændige virksomhed og som ansat, bliver den pågældende kun beskattet én gang af 2.500 kr. årligt (2010-niveau). I den nævnte situation kan vedkommende vælge, om beskatningen skal ske via vedkommendes arbejdsgiver eller via virksomheden.

Hvis virksomheden drives i virksomhedsordningen, kan en erhvervsdrivende, der også er lønmodtager, vælge at lade beskatningen foretage via den af arbejdsgiveren indeholdte skat og dermed undlade at foretage hævning i virksomhedsordningen.

Datakommunikationsforbindelse

Tilsvarende forslaget for arbejdstagere forslås det, at en datakommunikationsforbindelse, der anvendes erhvervsmæssigt og derfor indgår i en selvstændig erhvervsvirksomhed, og som tages med hjem på bopælen, med i sommerhus eller lignende eller er installeret i den selvstændigt erhvervsdrivendes hjem, sommerhus eller lignende, ikke beskattes, når den selvstændigt erhvervsdrivende via datakommunikationsforbindelsen og en computer har adgang til virksomhedens netværk, uanset datakommunikatonsforbindelsen er til rådighed for privat anvendelse. Det samme gælder engangsudgiften til etablering.

Hvis ikke der er adgang til virksomhedens netværk foreslås det, at værdien af datakommunikationsforbindelsen beskattes med 2.500 kr. årligt (2010-niveau). Den selvstændigt erhvervsdrivende skal indtægtsføre de 2.500 kr. årligt (2010-niveau) som personlig indkomst, nærmere bestemt som overskud af virksomhed, og indtægten indgår i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget. Hvis den private rådighed begrænser sig til en del af indkomståret, beskattes den selvstændigt erhvervsdrivende alene i forhold til den periode (påbegyndte måneder), der er privat rådighed.

Den selvstændigt erhvervsdrivende har efter forslaget fuldt fradrag for driftsudgiften.

Hvis datakommunikationsforbindelse kun er til rådighed en del af indkomståret, beskattes den selvstændigt erhvervsdrivende alene i forhold til den periode (påbegyndte måneder), der er rådighed over datakommunikationsforbindelsen.

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende samtidigt bliver beskattet af telefon til privat rådighed beskattes telefon og datakommunikationsforbindelse samlet med 2.500 kr. (2010-niveau).

Tilsvarende gælder efter forslaget for en medarbejdende ægtefælle for så vidt der er tale om en datakommunikationsforbindelse, der er stillet til den medarbejdende ægtefælles direkte rådighed.

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivendes ægtefælle er lønansat i virksomheden beskattes ægtefællen efter de foreslåede regler for arbejdstagere.

Beskatningen af den selvstændigt erhvervsdrivendes private rådighed over en datakommunikationsforbindelse dækker, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har mulighed for at anvende datakommunikationsforbindelsen, men ikke at en datakommunikationsforbindelse direkte er stillet til rådighed for den selvstændiges ægtefælle, børn, venner m.v.´s benyttelse.

Computer med tilbehør

Tilsvarende forslaget for arbejdstagere foreslås det, at en selvstændigt erhvervsdrivende ikke beskattes af en computer eller computer med tilbehør, der indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og som anvendes af den selvstændigt erhvervsdrivende i forbindelse hermed, uanset den også er til rådighed for privat anvendelse. Hvis der er flere computere, evt. med tilbehør til rådighed og dette er arbejdsmæssigt begrundet, udløser dette ingen beskatning efter forslaget.

Tilsvarende gælder for en medarbejdende ægtefælle.

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivendes ægtefælle er lønansat i virksomheden, beskattes ægtefællen efter de foreslåede regler for arbejdstagere.

Den selvstændiges ægtefælle, børn, venner m.v. har også mulighed for at anvende den selvstændigt erhvervsdrivendes computer med evt. tilbehør uden at dette medfører beskatning af dem. Skattefriheden dækker dog ikke, at computeren med evt. tilbehør stilles direkte til rådighed for den selvstændiges ægtefælle, børn, venner m.v.´s benyttelse.

Fradrag for selve anskaffelsessummen for en computer med tilbehør, som en selvstændigt erhvervsdrivende har til rådighed for privat benyttelse, skal foretages efter afskrivningslovens regler om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler. Udstyret skal efter forslaget således afskrives særskilt efter AL § 11. Ved afskrivningen skal det lægges til grund, at udstyret anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, hvorfor der er fradrag for hele afskrivningsbeløbet.

Hvis anskaffelsessummen ikke overstiger beløbsgrænsen i AL § 11, stk. 3, (for indkomståret 2011 er beløbsgrænsen 12.300 kr.), kan anskaffelsessummen fradrages fuldt ud. Ved salg skal hele avancen/tabet medregnes ved opgørelsen af indkomsten.

Til nr. 18

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af ligningslovens § 7 A og § 7 H.

Efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 1, skal aktier m.v. samt tegningsretter, som en aktionær afstår til det selskab, der har udstedt det pågældende værdipapir, medregnes til den pågældendes skattepligtige indkomst. Efter § 16 B, stk. 1, 2. pkt., gælder det dog ikke ved bl.a. afståelse af aktier m.v., der er omfattet af ligningslovens § 7 A, aktier omfattet af ligningslovens § 7 H og aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- og tegningsret omfattet af ligningslovens § 7 H.

Til nr. 19

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af ligningslovens § 7 A og § 7 H.

Efter ligningslovens § 28, stk. 11, finder ligningslovens § 28, stk. 1-10, ikke anvendelse, hvis tildelingen af købe- eller tegningsretter er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 A eller ligningslovens § 7 H.

Til nr. 20

Den nye affattelse af ligningslovens § 30 medfører en ophævelse af skattefriheden for arbejdsgiverbetalt lægefagligt begrundet behandling af en medarbejder ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser ved en psykolog eller psykiater og behandling hos en kiropraktor. Ophævelsen omfatter også tilsvarende sygdomsforebyggende behandling og præmien for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger. Adgangen til at yde medarbejderen et helt eller delvist rentefrit lån til dækning af sundhedsudgifterne ophæves også herved.

Skattefriheden for arbejdsgiverbetalt behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning fastholdes under samme betingelser som hidtil, da disse former for behandlinger anses for at være et naturligt led i en virksomheds overordnede medarbejderpolitik. Reglerne herom videreføres derfor i samme form som hidtil bortset fra § 30, stk. 6, hvor der også gives skattefrihed for udgifter til medicin eller andre rusmidler eller rygeafvænning til medlemmer af en fagforening, pensionskasse eller lignende. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret, jf. afsnit 3.3.1.

Til nr. 21

Den nye affattelse af ligningslovens § 30 A medfører en ophævelse af fradragsretten for selvstændigt erhvervsdrivende for egne sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. og sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. af en ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, efter reglerne i stk. 2-5.

Der vil fortsat være fradragsret for udgifter til behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning under de samme betingelser, som har været gældende hidtil. Reglerne herom videreføres i samme form som hidtil. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret, jf. afsnit 3.3.1.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at hvis en skattepligtig, der benytter virksomhedsordningen, udtager en blandet benyttet telefon eller computer med tilbehør fra virksomheden til den skattepligtige, behandles dette efter afskrivningsloven som salg, tilsvarende det, der gælder for en blandet benyttet bil. Som salgssum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor telefonen eller computeren tages ud af virksomhedsordningen.

Efter forslaget skal der derfor fremover ved udtagningen af computeren med tilbehør eller telefonen fra virksomhedsordningen ske en opgørelse med henblik på at beskatte en eventuel gevinst og genvundne afskrivninger eller et eventuelt tab, jf. afskrivningsloven § 4, stk. 2.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelse af ligningslovens § 7 A og § 7 H.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, skal gevinst og tab ved afståelse af aktier til det udstedende selskab behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven i en række tilfælde. Det gælder efter § 2, stk. 3, nr. 1, ved afståelse af bl.a. aktier, der er omfattet af ligningslovens § 7 A, aktier, der omfattet af ligningslovens § 7 H, og aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 7 H, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død skal tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve de pågældende aktier.

Til § 4

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i ligningslovens§ 16, stk. 3, nr. 3 og § 16, stk. 12, hvor multimedier erstattes med fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. samt den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., tilføjes som § 2, stk. 2, i arbejdsmarkedsbidragsloven, hvilket medfører, at de pågældende ydelser vil være arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst for medarbejderen.

Til § 5

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3 og § 16, stk. 12, hvor multimedier erstattes med fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. samt den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., tilføjes i kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, hvilket medfører, at de pågældende ydelser vil være arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst for medarbejderen.

Til § 6

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af ligningslovens § 7 H.

Køberetter til aktier beskattes som udgangspunkt efter et lagerprincip i kursgevinstlovens § 29 og § 30. Køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 7 H, omfattes ikke af reglerne om beskatning af finansielle kontrakter. Hvis den ansatte afstår køberetten, eller opfyldes køberetten ved differenceafregning, bliver køberetten enten omfattet af ligningslovens § 28 eller hvis betingelserne herfor er opfyldt efter de almindelige regler, herunder kursgevinstloven.

Til § 7

Til nr. 1

Forslaget indebærer, at loftet på 35.136 kr. (2012) for den samlede børne- og ungeydelse, som en ydelsesmodtager kan modtage årligt, afskaffes.

Som en følge heraf foreslås det desuden at afskaffe maksimumgrænsen over nedgangen i børne- og ungeydelse, som sikrer den gradvise indfasning af loftet.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 1.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til § 8

Til nr. 1

Det foreslås, at aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v. skal medregnes til lønsummen, selv om aflønningen ikke berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven.

Herved skabes et ensartet beskatningsgrundlag, hvad enten aflønningen sker i form af kontanter eller i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v.

Til § 9

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af ligningslovens § 7 A.

Efter momslovens § 47 kan flere afgiftspligtige personer, der udelukkende driver registreringspligtig virksomhed, efter anmodning registreres under et. Tilladelse kan kun gives, hvis den ene person (moderselskabet m.v.) gennem direkte eller indirekte besiddelse af samtlige aktier m.v. ejer den eller de andre personer (datterselskaber, datterdatterselskaber m.v.), der inddrages under fællesregistreringen.

Til § 10

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af ligningslovens § 7 H.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelsen af ligningslovens § 7 H.

Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 13, gælder der en indberetningsordning for medarbejderaktieordninger omfattet af ligningslovens § 7 H. Der er alene tale om en markering i lønindberetningen.

Det selskab, der som vederlag har ydet en aktie, anpart eller en købe- eller tegningsret til en ansat som led i et ansættelsesforhold, kan efter bestemmelsen pålægges at foretage indberetning til SKAT, hvis der er indgået aftale mellem den ansatte og det selskab, hvor den pågældende er ansat, om, at reglerne i ligningslovens § 7 H skal finde anvendelse.

Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 227 af 16. marts 2011 om indberetningspligter efter skattekontrolloven.

Til § 11

Til nr. 1

Det foreslås, at hvis den selvstændige erhvervsvirksomhed drives i virksomhedsordningen, kan telefon, herunder en datakommunikationsforbindelse samt computer med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, indgå i virksomhedsordningen på samme måde som en bil. Det betyder, at den selvstændigt erhvervsdrivende beskattes af den private rådighed over goderne efter reglerne for arbejdstagere i ligningslovens § 16, stk. 12 og 13.

Et beløb, der svarer til værdien af den private rådighed, medregnes ved opgørelsen af virksomhedens indkomst, og beløbet anses samtidig for overført til den selvstændige i hæverækkefølgen. Hvis han eller hun har valgt at benytte mellemregningskontoen, kan værdien af den private rådighed bogføres på mellemregningskontoen.

Indgår goderne i virksomhedsordningen, er der fuldt fradrag for afskrivninger og løbende driftsudgifter i virksomhedens indkomst.

Til § 12

Til nr. 1

Det foreslås, at der for personer med lav indkomst gives et tillæg til den gældende skattefri kompensation efter lovens § 1, stk. 1. Den gældende kompensation udgør 1.300 kr. inden eventuel aftrapning. Tillægget udgør 280 kr. og er ligesom den gældende kompensation skattefri.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 1.

Til nr. 3

Det foreslås, at tillægget på 280 kr. bortfalder, hvis personens topskattegrundlag overstiger et grundbeløb på 212.000 kr. (2010-niveau). Det betyder, at hvis topskattegrundlaget overstiges med blot 1 kr., bortfalder tillægget.

Til nr. 4

Med forslaget opgøres topskattegrundlaget for ægtefæller på samme måde, som det er tilfældet i relation til de øvrige kompensationsbeløb i loven.

Til nr. 5

Beløbet i stk. 3 på 212.000 kr. er et grundbeløb i 2010-niveau, der i lighed med en række andre beløbsgrænser i skattelovgivningen foreslås reguleret efter personskattelovens § 20.

Til § 13

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af ligningslovens § 7 A

Efter § 77 a i lov om finansiel virksomhed skal aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, ske efter en bestemt fordeling efter hvor stor en del af lønnen, der er variabel.

I henhold til bestemmelsen skal ordninger, der opfylder betingelserne for ikke at skulle medregnes i den ansattes skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 7 A, ikke betragtes som en del af den variable løn i relation til bestemmelsen i § 77 a, stk. 1-7.

Til § 14

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelsen af ligningslovens § 7 A.

Efter § 5, stk. 6, i lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed, må udviklingsselskabet ikke være koncernforbundet med en porteføljevirksomhed ved udviklingsporteføljens kapitalandele. Udviklingsselskabet må ikke direkte eller indirekte eje hele den del af porteføljevirksomheden, der ikke er medarbejderaktier omfattet af ligningslovens § 7 A.

Som følge af ophævelsen af ligningslovens § 7 A skal § 5, stk. 6, i lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed ændres således, at kravet til udviklingsselskabet er, at det ikke direkte eller indirekte må eje hele porteføljevirksomheden.

Til § 15

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2012.

Til stk. 2

Det foreslås at § 1, nr. 3, 8-17, 20 og 21, § 2, §§ 4-5 og § 11 får virkning fra og med indkomståret 2012. De pågældende ændringer har udelukkende begunstigende karakter, jf. dog stk. 6 og 7.

Til stk. 3

Det foreslås, at ophævelsen af ligningslovens § 7 A har virkning for tildelinger, som sker den 1. januar 2012 eller senere.

Det foreslås dog, at lovforslagets § 1, nr. 1, 18 og 19, § 3, § 9, § 13 og § 14 om ophævelse af ligningslovens § 7 A og de heraf følgende konsekvensændringer ikke finder anvendelse på aftaler mellem den ansatte og virksomheden om tildeling af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, når aftalen er indgået inden den 21. november 2011, og tildelingen sker senest 31. december 2012. Det indebærer, at de hidtil gældende regler finder anvendelse for aktier og købe- og tegningsretter, der er tildelt i henhold til sådanne aftaler.

Tilsvarende finder de bestemmelser, der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 19, § 3, § 9, § 13, og § 14, som en konsekvens af ophævelsen af ligningslovens § 7 A, uændret anvendelse, hvis der er tale om tildelinger i henhold til sådanne aftaler.

Ved »aftaletidspunktet« forstås det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren og medarbejderen har indgået en endelig og bindende aftale om tildeling af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier.

Reglerne i ligningslovens § 7 A vil fortsat gælde for tildeling af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der sker inden den 1. januar 2012.

»Tildeling« skal forstås som det tidspunkt, hvor den konkrete, faktiske tildeling af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier sker til den ansatte.

Det vil således være muligt at tildele aktier, købe- og tegningsretter til aktier i de tilfælde, hvor der endnu ikke er indgået en aftale om tildeling af medarbejderaktier eller købe- og tegningsretter, men hvor det alene er virksomheden, der beslutter at tildele aktier, købe- og tegningsretter til aktier.

Hermed får virksomheder, som har planlagt at tildele medarbejderaktier i 2011, men som ikke har indgået aftale herom med medarbejderne, mulighed for at tildele aktier m.v., som beskattes efter ligningslovens § 7 A, hvis tildelingen sker inden den 1. januar 2012. Hensigten er således ikke at afskære virksomhedernes mulighed for at tildele aktier m.v. til deres ansatte i 2011.

Overgangsordningen for aftaler, der er indgået inden 21. november 2011, indebærer, at en ansat, der eksempelvis den 1. oktober 2011 har aftalt med sin arbejdsgiver at gå ned i kontantløn mod til gengæld at få tildelt aktier i kalenderåret 2012, vil kunne beskattes efter reglerne i ligningslovens § 7 A. Det forudsætter dog, at betingelserne for at lave en lønomlægningsaftale er opfyldt.

Hvis der undtagelsesvis skulle være aftaler med en længere løbetid end til 31. december 2012, så er der hermed givet et rimeligt varsel, således at medarbejderen kan udtræde af aftalen og indgå en ny fremadrettet lønaftale, der afspejler de ændrede forhold.

Hvis aftalen derimod først er indgået den 1. december 2011, vil en tildeling ikke kunne omfattes af overgangsreglen, hvis tildelingen finder sted den 1. januar 2012 eller senere.

Ophævelsen af ligningslovens § 7 A kan få virkning for aftaler, der er indgået den 21. november 2011 eller senere og dermed inden lovens ikrafttræden. Baggrunden er, at et senere virkningstidspunkt indebærer en betydelig risiko for, at aftaler omfattet af ligningslovens § 7 A, der ellers først ville blive indgået efter 1. januar 2012, i stort omfang vil blive fremrykket til 2011. Det vurderes, at en væsentlig del af det merprovenu, som ændringen ellers skønnes at medføre i 2012, dermed ville forsvinde.

Til stk. 4

Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 2, 18 og 19, § 3, § 6 og § 10 om ophævelsen af ligningslovens § 7 H og de heraf følgende konsekvensændringer tillægges virkning for aftaler, der er indgået den 21. november 2011 eller senere og dermed inden lovens ikrafttræden. Baggrunden er, at et senere virkningstidspunkt indebærer en betydelig risiko for, at aftaler om tildeling af aktier og købe- og tegningsretter, der ellers først ville blive indgået efter 1. januar 2012, i stort omfang vil blive fremrykket til 2011. Det vurderes, at en væsentlig del af det merprovenu, som ændringen ellers skønnes at medføre, derved vil forsvinde.

Tilsvarende finder de bestemmelser, der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 19, § 3, § 6 og § 10 som en konsekvens af ophævelsen af ligningslovens § 7 H, uændret anvendelse, hvis der er tale om tildelinger i henhold til sådanne aftaler.

For tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, hvortil der inden den 21. november 2011 er indgået en aftale om tildeling, finder reglen i ligningslovens § 7 H dermed fortsat anvendelse. Ophævelsen får således ikke betydning for beskatningen af aktier m.v., som tildeles i henhold til en aftale, som den skattepligtige og virksomheden har indgået inden fremsættelsen af lovforslaget.

Ved »aftaletidspunktet« forstås det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig bindende aftale om tildeling af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier.

Hvis det af ansættelsesaftalen eller lignende fremgår, at der (efter generalforsamlingens eller bestyrelsens nærmere beslutning) på nærmere angivne betingelser kan tildeles købe- eller tegningsretter til den ansatte, kan dette ikke betragtes som en aftale om tildeling. Der skal som anført foreligge en endelig aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte.

Det foreslåede virkningstidspunkt indebærer eksempelvis, at købe- og tegningsretter til aktier vil være omfattet af ligningslovens § 7 H, stk. 1-9, hvis der i oktober 2011 er indgået en aftale mellem den ansatte og selskabet om tildeling af købe- og tegningsretterne, selv om den ansatte først kan udnytte disse købe- og tegningsretter i oktober måned i hvert af årene 2012-2014, og kun hvis nærmere fastsatte økonomiske mål er nået.

Hvis der derimod indgås en aftale i december 2011 om tildeling af aktier ultimo december 2011, vil tildelingen ikke kunne omfattes af reglerne i ligningslovens § 7 H, da aftaletidspunktet ligger efter den 21. november 2011.

Til stk. 5

Det foreslås, at § 1, nr. 4-7, får virkning fra 1. januar 2012. Det betyder at ændringerne i BoligJobordningen vil være gældende for 2012.

Til stk. 6

Det foreslås, at § 1, nr. 15 og 16, ikke finder anvendelse for indkomstår, der påbegyndes inden den 1. januar 2012.

Afskaffelsen af multimediebeskatningen og indførelse af nye regler for beskatning af fri telefon, datakommunikationsforbindelse og computer med tilbehør kan medføre en skærpet beskatning i tilfælde, hvor der er indgået lønomlægningsaftaler vedrørende de pågældende goder. For at sikre at lovforslaget ikke medfører en skærpet beskatning for arbejdstagere, som allerede har indgået sådanne aftaler, foreslås der indført en overgangsregel, der tager højde herfor.

Det forslås således, at for telefon, herunder datakommunikation, og computer med tilbehør, hvor der inden lovens ikrafttræden er indgået aftale, hvorefter arbejdstageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren for at få udstyret til rådighed, beskattes arbejdstageren maksimalt af et beløb på 3.000 kr. årligt (2010-niveau) til og med indkomståret 2014. Det er en forudsætning, at udstyret i indkomståret 2011 er omfattet af multimediebeskatningen i henhold til ligningslovens § 16, stk. 12, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011.

Efter forslaget genindføres en værnsregel vedrørende fri computer med tilbehør, hvorefter en arbejdstager, der ved en aftale om lønomlægning helt eller delvist har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed, beskattes af 50 pct. af udstyrets nypris i alle de indkomstår, hvor aftalen løber. Da lønomlægningsaftaler vedrørende computere med tilbehør typisk løber i op til 3 år, og da det ikke findes rimeligt at eksisterende lønomlægningsaftaler skal omfattes af værnsreglen foreslås det, som ovenfor anført, at der indføres den beskrevne overgangsregel.

Den foreslåede overgangsregel betyder, at en arbejdstager, som har indgået en lønomlægningsaftale med sin arbejdsgiver om en computer med tilbehør, der anvendes arbejdsmæssigt, ikke skal beskattes. Arbejdstageren bliver dermed skattemæssigt stillet ligesom andre arbejdstagere, som efter de foreslåede regler ikke beskattes, hvis de har fået stillet en computer med tilbehør til rådighed (uden lønomlægning) til brug for arbejdet.

Har arbejdstageren i stedet indgået en lønomlægningsaftale med sin arbejdsgiver om en computer med tilbehør, der udelukkende anvendes privat, bliver den ansatte beskattet af et beløb svarende til markedslejen af en tilsvarende computer med tilbehør dog maksimum 3.000 kr. årligt (2010-niveau) - svarende til de gældende regler om multimediebeskatning.

Har arbejdstageren indgået en aftale om lønomlægning både med en telefon og en computer, bliver den ansatte beskattet af fri telefon efter de foreslåede regler - det vil sige af et beløb på 2.500 kr. årligt (2010-niveau), men computeren bliver som ovenfor anført kun beskattet, hvis den udelukkende anvendes privat.

Har den ansatte indgået en aftale om lønomlægning med telefon, computer og datakommunikationsforbindelse, bliver den ansatte beskattet af fri telefon efter de foreslåede regler - det vil sige af et beløb på 2.500 kr. årligt (2010-niveau). Det forhold, at den ansatte også via datakommunikationsforbindelsen har internetadgang øger ikke den skattepligtige værdi, uanset den ansatte ikke har adgang til arbejdsgiverens netværk. Fri telefon og internetadgang foreslås nemlig beskattet samlet, så en ansat højst beskattes af 2.500 kr., uanset vedkommende både har fri telefon og fri internetadgang. Med hensyn til computeren afhænger en evt. yderligere beskatning som oven for anført af, hvorvidt computeren udelukkende anvendes privat eller anvendes arbejdsmæssigt.

Det bemærkes, at der allerede eksisterer en overgangsregel på området vedrørende hjemmepc-ordningen, som blev ophævet ved indførelsen af multimediebeskatningen. Med denne ordning kunne en ansat fradrage udgifter til en computer med op til 3.500 kr. årligt, når arbejdsgiveren medfinansierede computeren med min. 25 pct. af computerens værdi. Ansatte, som har indgået aftaler om en hjemmepc-ordning inden 22. april 2009, kan fortsat anvende disse regler frem til indkomståret 2013.

Til stk. 7

Det foreslås, at § 1, nr. 20 og 21, ikke finder anvendelse for indkomstår, der påbegyndes inden den 1. januar 2012. På denne måde sikres det, at lovforslaget ikke rammer personer, der har afholdt udgifter til forsikringspræmier på sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v., eller fået udgifterne betalt af arbejdsgiveren eller fået et rentefrit lån af arbejdsgiveren, i den tro, at de var skattefrie af betalingerne eller havde fradrag for dem.

Til stk. 8

Det foreslås, at lovforslagets § 8 om indførelse af lønsumsafgift på medarbejderaktier m.v. ikke finder anvendelse på købe- og tegningsretter til aktier, hvis de er tildelt inden 1. januar 2012.

Normalt indeholdes der lønsumsafgift på beskatningstidspunktet, men da købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 først beskattes på afståelses- eller udnyttelsestidspunktet, vil indeholdelsen af lønsumsafgiften efter de foreslåede regler også skulle finde sted på dette tidspunkt. For at undgå, at købe- og tegningsretter, der er tildelt før lovens ikrafttrædelse, bliver omfattet af lønsumsafgiften, skal § 8 således ikke finde anvendelse for disse.

Det indebærer således, at de hidtil gældende regler finder anvendelse for købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28, hvorfor der ikke skal indeholdes lønsumsafgift på af dem.

»Tildeling« skal forstås som det tidspunkt, hvor den konkrete, faktiske tildeling af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier sker til den ansatte.

Til stk. 9

Det foreslås, at ændringen af lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, hvorefter personer med en indkomst, der ikke overstiger 212.000 kr. (2010-niveau), får et tillæg på 280 kr., får virkning fra og med indkomståret 2013.

Til stk. 10 og 11

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de økonomiske virkninger af dette lovforslag for indkomståret 2012 neutraliseres for kommunerne og folkekirken for så vidt angår de kommuner, der for 2012 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget. Der henvises til afsnit 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det er i overensstemmelse med aftalen af 4. juni 2011 med KL om kommunernes økonomi for 2012. Det fremgår således af bloktilskudsaktstykket for 2012: »Skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2012 er korrigeret for Reformpakken 2020 og hviler derudover på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Ved efterfølgende ændringer heri med virkning for 2012-grundlaget neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.«

Kommunerne vedtog senest den 15. oktober 2011 deres budgetter for 2012. Til brug for kommunernes budgetlægning - herunder også fastsættelsen af kirkeskatteprocenterne for 2012 - har Økonomi- og Indenrigsministeriet ultimo juni 2011 udmeldt et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kommuneskat og kirkeskat, jf. bestemmelserne herom i lov om kommunal indkomstskat. For 2012 har én kommune valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget.

For den kommune, der for 2012 har valgt at budgettere med sit eget skøn over udskrivningsgrundlaget, vil efterreguleringen af indkomstskatten for 2012, som opgøres i 2014 og afregnes i 2015, blive korrigeret efter denne bestemmelse.

Det er ikke muligt at opgøre lovforslagets økonomiske konsekvenser for de enkelte kommuner. Korrektionen af efterreguleringen foreslås derfor opgjort som den enkelte kommunes andel af den skønnede forøgelse på 525 mio. kr. af det kommunale udskrivningsgrundlag som følge af nærværende lovforslag opgjort i forhold til kommunens andel af det samlede udskrivningsgrundlag for kommuneskat for 2012 beregnet på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj 2014. Korrektionen for kirkeskat i den selvbud­get­terende kommune beregnes på tilsvarende måde.

Bilag 1

Bilag 1 - (Evt. ) Andre bilag (EU-direktiver, forordninger, tekniske redegørelser)

Bilag 2 - Paralleltekster

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov