Fremsat den 21. november 2011 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)

Forslag

til

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

(Nedsættelse af grænsen for finansielle aktiver i forbindelse med succession ved overdragelse af aktier og justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne)

§ 1

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 624 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 34, stk. 6, 1. pkt., ændres to steder »75 pct.« til: »25 pct.«

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 7 i lov nr. 459 af 12. juni 2009, § 8 i lov nr. 254 af 30. marts 2011 og § 4 i lov nr. 624 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 B, stk. 1, 2. pkt., ændres »grundbeløb på 21.300.000 kr. (2010-niveau).« til: »beløb på 21,3 mio. kr.«

2. § 11 B, stk. 3, 1. pkt., ophæves, og i 2. pkt. ændres »grundbeløbet« til: »beløbet i stk. 1«.

3. I § 11 B, stk. 4, nr. 3, 7. pkt., ændres »eller« til: »,«, og »finansiering,« ændres til: »finansiering eller«.

4. I § 11 B, stk. 7, 2. pkt., ændres »Grundbeløbet« til: »Beløbet«.

5. I § 11 B, stk. 8, 2. pkt., ændres »Grundbeløbet« til: »Beløbet i stk. 1«, og i 3. pkt. ændres »stk. 3, 2. pkt.,« til: »stk. 3«.

6. I § 11 C, stk. 1, 3. pkt., ændres »grundbeløbet efter § 11 B, stk. 3, og stk. 7, 2. pkt.« til: »beløbet efter § 11 B, stk. 1, jf. § 11 B, stk. 3 og 7, 2. pkt.«

7. I § 11 C, stk. 2, 2. pkt., ændres »Grundbeløbet« til: »Beløbet i § 11 B, stk. 1«.

§ 3

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1362 af 26. november 2010, som ændret ved § 4 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, § 3 i lov nr. 459 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 174 af 4. marts 2011 og § 7 i lov nr. 221 af 21. marts 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 29, stk. 3, 5. pkt., ændres to steder »75 pct.« til: »25 pct.«

§ 4

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1246 af 15. oktober 2010, som ændret ved § 6 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 2 i lov nr. 1561 af 21. december 2010, § 13 i lov nr. 221 af 21. marts 2011 og § 4 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 15 A, stk. 4, 1. pkt., ændres to steder »75 pct.« til: »25 pct.«

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007, som ændret bl.a. ved § 19 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og senest ved § 13 i lov nr. 724 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:

1. I § 22 c, stk. 2, nr. 4, 4. pkt., ændres to steder »75 pct.« til: »25 pct.«

§ 6

I lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1580 af 20. december 2006 og senest ved § 10 i lov nr. 221 af 21. marts 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., ændres to steder »75 pct.« til: »25 pct.«

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2012.

Stk. 2. § 1 finder alene anvendelse på overdragelser, der finder sted den 1. januar 2012 eller senere.

Stk. 3. § 2, nr. 1, 2 og 4-7, har virkning fra og med indkomståret 2014.

Stk. 4. § 2, nr. 3, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2012 eller senere.

Stk. 5. § 3 finder anvendelse på boer efter personer, der afgår ved døden den 1. januar 2012 eller senere, og på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodningen om skifte er modtaget i skifteretten den 1. januar 2012 eller senere.

Stk. 6. § 4 finder anvendelse på hel og delvis afståelse af erhvervsmæssig virksomhed, der finder sted den 1. januar 2012 eller senere.

Stk. 7. § 5 finder anvendelse på aktie- og anpartserhvervelser, der finder sted den 1. januar 2012 eller senere.

Stk. 8. § 6 finder anvendelse på hævninger som følge af anskaffelser af aktier og anparter, der finder sted den 1. januar 2012 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er en del af aftalen om finansloven for 2012 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten.

Lovforslaget består af to dele:

- Sænkning af grænsen for finansielle aktiver ved succession (pengetankreglen). Aktierne i et selskab kan overdrages til nære familiemedlemmer, nære medarbejdere m.v. ved succession. Det er et krav for succession, at selskabet ikke er en »pengetank«. Mere end 75 pct. af selskabets indtægt eller aktiver må ikke vedrøre pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom. Denne grænse sænkes til 25 pct.

- Stramning af rentefradragsbegrænsningsreglen. Reglerne for selskabers fradrag for finansieringsudgifter er designet sådan, at »unormalt« store nettorenteudgifter ikke kan fradrages. § 20-reguleringen af bundgrænsen for rentefradragsbegrænsningsreglen foreslås afskaffet, således at den fremover permanent vil være 21,3 mio. kr.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med pengetankreglen er at begrænse muligheden for succession i aktier for nære familiemedlemmer, medarbejdere m.v. til reelle erhvervsvirksomheder.

Oprindeligt var satsen i pengetankreglen 25 pct. Under VK-regeringen blev satsen sat op til 75 pct., hvilket har udhulet pengetankreglen. Det foreslås derfor, at satsen sættes ned til 25 pct. som oprindeligt.

Dette forslag er en følge af aftalepartiernes ønske om at få passive kapitalanbringelser kanaliseret over i erhvervsmæssige investeringer, som kan bidrage til vækst, arbejdspladser og velfærd.

Forslaget om at stramme rentefradragsbegrænsningsreglerne er en del af en række målrettede stramninger inden for selskabsbeskatningen.

Formålet med dette forslag er, at det skal bidrage til et robust skattegrundlag i forhold til selskaber.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med aftalepartiernes ønske om, at erhvervslivet skal bidrage mere til finansieringen af velfærdssamfundet.

3. Gældende ret

3.1. Succession ved overdragelse af aktier

Efter de gældende regler i aktieavancebeskatningsloven er der mulighed for at overdrage aktierne i en virksomhed til nære familiemedlemmer, nære medarbejdere m.v. ved succession.

Succession indebærer, at der ikke sker beskatning i forbindelse med selve overdragelsen, men at køber indtræder i sælgers skattemæssige forpligtelser. Dermed udskydes beskatningen, indtil aktierne sælges eller overdrages til personer, som ikke er successionsberettigede. Reglen har til formål at forhindre likviditetsdræn ved generationsskifter.

Det er en betingelse, at den enkelte overdragelse udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, og at selskabet ikke er en såkaldt pengetank.

En pengetank er defineret som et selskab, hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom. Vurderingen af, hvornår der foreligger en pengetank, er objektiv. Der kan ikke ske succession, hvis mindst 75 pct. af selskabets indtægt eller aktiver vedrører pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom.

Tilsvarende regler gælder efter dødsboskatteloven ved udlodning til nære familiemedlemmer, nære medarbejdere m.v. fra et dødsbo.

3.2. Rentefradragsbegrænsning

Reglerne om rentefradragsbegrænsning består af to elementer - et renteloft og en EBIT-regel (EBIT-indkomst - earnings before interest and taxes - indkomst før renter og skat). Efter reglen om renteloftet kan selskaber ikke fradrage nettofinansieringsudgifter, der overstiger en standardforrentning af den skattemæssige værdi af driftsaktiverne. Efter EBIT-reglen kan selskaber ikke fradrage nettofinansieringsudgifter, der overstiger 80 pct. af den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter. Sambeskattede selskaber opgør deres renteloft og EBIT-grænse samlet.

I forhold til både reglen om renteloft og EBIT-reglen gælder, at beskæringen maksimalt kan nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et grundbeløb på 21,3 mio. kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres årligt efter personskattelovens § 20, idet det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.000 kr. Reguleringen efter personskattelovens § 20 er dog suspenderet til og med indkomståret 2013. Til og med indkomståret 2013 er beløbsgrænsen således 21,3 mio. kr.

Nettofinansieringsudgifterne opgøres på samme måde under begge regelsæt. I opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne indgår bl.a. skattepligtige kursgevinster og kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven (kontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 30 indgår ikke). Følgende elementer indgår dog ikke:

- Gevinst og tab på varekreditorer og varedebitorer.

- Gevinst og tab på udlån, når den skattepligtige er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en lignende virksomhed.

- Gevinst og tab på obligationer udstedt til finansiering af udlån og finansielle kontrakter i tilknytning hertil.

- Gevinst og tab på terminskontrakter m.v., der afdækker driftsindtægter og driftsudgifter.

Dog medregnes gevinst og tab på terminskontrakter m.v., der afdækker driftsindtægter og driftsudgifter, ved opgørelse af nettofinansieringsudgifterne, hvis den skattepligtige er næringsdrivende med køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, hvis medkontrahenten er koncernforbundet med den skattepligtige.

4. Lovforslaget

4.1. Nedsættelse af grænsen for finansielle aktiver ved succession

I aktieavancebeskatningsloven blev en pengetank oprindeligt defineret som et selskab, hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom. Der kunne ikke ske succession ved overdragelse af aktier, hvis mindst 25 pct. af selskabets indtægt eller aktiver vedrørte pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom.

Fra den 1. juli 2002 blev grænsen for, hvad der forstås ved en pengetank, forhøjet til 50 pct. og fra den 1. januar 2007 yderligere til 75 pct.

Det foreslås at genindføre den oprindelige sats på 25 pct. Dermed vil regelsættet i højere grad afspejle det oprindelige formål, som var, at der ikke skulle kunne ske succession ved overdragelse af aktier, der reelt har karakter af passiv pengeanbringelse.

I dødsboskatteloven, virksomhedsskatteloven, pensionsbeskatningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto er der regler med samme afgrænsning af virksomheder med finansielle aktiver som i aktieavancebeskatningsloven. Det foreslås, at 75 procentsgrænsen i disse regler også sættes ned til 25 pct.

4.2. Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne

Det foreslås at fastfryse beløbsgrænsen i forhold til den maksimale beskæring af selskabers fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter, således at selskaber kan fradrage nettofinansieringsudgifter op til 21,3 mio. kr. (uden regulering), mens nettofinansieringsudgifter derudover undergives en fradragsbeskæring. Beløbsgrænsen svarer til den nuværende grænse. Forslaget indebærer således, at den årlige regulering - der dog pt. er suspenderet til og med indkomståret 2013 - afskaffes permanent.

Beløbsgrænsen blev indført med den begrundelse, at rentefradragsbegrænsningsreglerne kun skulle finde anvendelse på »store selskaber« - dvs. selskaber med en stor gældsætning. Den foreslåede fastfrysning af beløbsgrænsen ændrer ikke dette sigte. Selv om stadig flere selskaber på sigt vil blive omfattet af rentefradragsbegrænsningen, vil reglerne som i dag primært være rettet mod selskaber med en relativt stor gældsætning.

Der foreslås endvidere en genopretning i forhold til en tidligere ændring af rentefradragsbegrænsningsreglerne, som har medført, at reglen utilsigtet har fået et nyt indhold.

Ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opfølgning på harmoniseringen af selskabers aktieafkastbeskatning m.v.) blev selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 3, ændret, således at gevinst og tab på valutaterminskontrakter, der tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, ikke skal medregnes ved opgørelsen af de nettofinansieringsudgifter, som vil kunne blive undergivet en fradragsbegrænsning. Ændringen betød dog herudover, at sidste punktum i den pågældende bestemmelse fik et andet indhold end tilsigtet.

Før den pågældende lovændring skulle gevinst og tab på terminskontrakter, der tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, dog medregnes ved opgørelse af nettofinansieringsudgifterne, hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, hvis medkontrahenten er koncernforbundet, eller hvis der er tale om en valutakursterminskontrakt m.v. Der var således tale om fire separate betingelser. Da valutaterminskontrakterne udgik, skulle bestemmelsens indhold alene have været ændret til, at der så var tre separate betingelser tilbage. Imidlertid er indholdet af bestemmelsen nu, at betingelsen om den koncernforbundne medkontrahent ikke længere er en selvstændig betingelse - den er i stedet koblet op på de to andre betingelser, således at der er blevet tale om kumulative betingelser.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen rettes tilbage, således at det kommer til at fremgå, at gevinst og tab på de pågældende terminskontrakter skal medregnes ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifter, hvis:

- den skattepligtige driver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter, eller

- den skattepligtige driver næringsvirksomhed ved finansiering, eller

- medkontrahenten er koncernforbundet med den skattepligtige.

5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

5.1. Nedsættelse af grænsen for finansielle aktiver ved succession

Den foreslåede nedsættelse af grænsen for finansielle aktiver/indtægter i selskaber, der i forbindelse med generationsskifte overdrages til nære familiemedlemmer eller medarbejdere ved succession, indebærer en indskrænkning i anvendelsen af succession, enten som følge af, at hele virksomheden sælges uden succession, eller ved at nogle af de finansielle aktiver udloddes med beskatning til følge. Til gengæld bortfalder der et provenu, når aktierne på et senere tidspunkt overdrages til personer, der ikke er successionsberettigede. Dette indebærer, at der med forslaget sker en fremrykning af beskatningen i en række af de tilfælde, hvor der i dag sker succession. Hermed opnår det offentlige som udgangspunkt en rentefordel.

Der foreligger ikke oplysninger om, hvor mange virksomheder, der i dag anvender reglerne om skattemæssig succession i forbindelse med generationsskifte. Derfor er det ved provenuberegningen rent skønsmæssigt lagt til grund, at successionsadgangen begrænses svarende til et årligt merprovenu i størrelsesorden 150 mio. kr. fuldt indfaset. Det er endvidere lagt til grund, at successionsadgangen har udskudt skattebetalingen med mellem 20 og 40 år.

Stramningen omfatter både generationsskifter i live og ved død. På grund af, at bobehandlingen for især større boer kan strække sig over flere år, vil stramningen først være fuldt indfaset efter et par års forløb. Det er beregningsmæssigt antaget, at halvdelen af de berørte generationsskifter sker i levende live og halvdelen ved dødsfald.

Provenuforløbet under de skitserede forudsætninger fremgår af nedenstående oversigt.

Stramningen af pengetanksreglen må forventes at medføre, at nogle virksomheder vil nedbringe deres finansielle aktiver og til gengæld foretage aktive investeringer for at være omfattet af successionsreglerne. Dette vil reducere forslagets direkte virkning, men til gengæld have positive samfundsøkonomiske virkninger. Det er rent skønsmæssigt antaget, at dette vil reducere provenuvirkningen med 25 pct.

Ændringerne vedrører primært aktieavancebeskatningen, således at forslaget ikke har provenumæssige konsekvenser for kommunerne.

Forslaget begrænser som nævnt adgangen til succession, således at skatteudgifterne reduceres svarende til det umiddelbare provenutab.

Provenuvirkningerne i finansårene 2012 og 2013 skønnes at andrage henholdsvis 85 mio. kr. og 125 mio. kr.

5.2. Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne

En permanent ophævelse af § 20-reguleringen vil fastlåse grænsen på 21,3 mio. kr. Det er vurderingen, at det kun er selskaber med en relativ stor gældssætning, der vil være berørt af forslaget. Afskaffelsen af § 20-reguleringen vil dog med tiden føre til, at stadig flere selskaber bliver omfattet af begrænsningen af fradraget for nettofinansieringsomkostninger.

I forbindelse med Genopretningspakken blev § 20-reguleringen suspenderet i hhv. 2012 og 2013. Forslaget vil derfor først medføre et merprovenu fra og med 2014. Det umiddelbare merprovenu fra selskabsskatten i 2014 er skønnet til at være 30 mio. kr. Efterhånden som flere selskaber bliver omfattet af nul-reguleringen, vil det årlige merprovenu stige.

Forslaget skønnes at medføre et varigt merprovenu på 250 mio. kr. årligt efter tilbageløb fra selskabsskatten på aktieindkomstskat og pensionsafkastskat m.v.

Af det fremtidige merprovenu tilfalder 13,41 pct. kommunerne.

Finansårsvirkningen af forslaget er 30 mio. kr. i 2013.

6. Administrative konsekvenser for det offentlige

6.1. Nedsættelse af grænsen for finansielle aktiver ved succession

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

6.2. Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne

I forbindelse med forslaget om en justering af rentefradragsbegrænsningen indføres der en række felter på selvangivelsen til brug for kontrollen af regelefterlevelsen på et område, hvor reglerne er komplicerede. Dette skønnes at medføre engangsudgifter til it-tilretning på ca. 2 mio. kr. Elementet skønnes endvidere at medføre årlige omkostninger til it-drift på ca. 100.000 kr.

7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

7.1. Nedsættelse af grænsen for finansielle aktiver ved succession

Forslaget kan medføre en likviditetsmæssig belastning af nogle virksomheder som følge af, at ejeren må trække midler ud af virksomheden til betaling af den skat, der i dag kan udskydes ved succession. Det må dog vurderes, at det primært vil vedrøre velkonsoliderede virksomheder.

7.2. Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne

Forslaget om en permanent afskaffelse af § 20-reguleringen af grundbeløbet vil medføre en stramning for erhvervslivet. Med tiden vil stadig flere selskabers fradrag for nettofinansieringsudgifter blive beskåret som følge af, at grænsen ikke reguleres. Det vurderes dog, at det kun er virksomheder og koncerner med stor gæld, der umiddelbart vil blive berørt.

Den forslåede begrænsning af fradraget for nettofinansieringsomkostninger vil med tiden reducere den skattemæssige forskelsbehandling mellem egen- og fremmedkapitalfinansiering yderligere. Det skyldes, at der er rentefradrag for gæld, men ikke for opsparet overskud. Med forslaget vil der ikke være fradrag i selskabsskatten for en efterhånden større andel af nettofinansieringsudgifterne. På sigt må der derfor forventes en vis omlægning af selskabernes finansieringsstruktur i retning mod egenkapitalanvendelse.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

8.1. Nedsættelse af grænsen for finansielle aktiver ved succession

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8.2. Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne

Forslaget vedrørende rentefradragsbegrænsning kan i et vist omfang medføre en forøgelse af de administrative byrder for de selskaber, der omfattes af forslaget. Det vurderes dog, at de færreste selskaber umiddelbart bliver berørt af nul-reguleringen. Med tiden vil stadig flere selskaber dog blive omfattet af rentefradragsbegrænsningen i takt med, at den reale værdi udhules.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Forslaget er samtidig med fremsættelsen i Folketinget sendt i høring til:

Advokatsamfundet, AgroSkat as, AE Rådet, ATP, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Dansk Revisorforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den danske Skatteborgerforening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne, Finansrådet, FSR - Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Handel Transport og Service, Horesta, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Landbrug & Fødevarer, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, SRF Skattefaglig og Videnscentret for Landbrug.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, kan der ske overdragelse af aktier ved succession, hvis under 75 pct. af selskabets aktiver eller indtægter stammer fra pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom. Det foreslås, at denne grænse sættes ned til 25 pct.

Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås at ophæve den årlige regulering af beløbsgrænsen for størrelsen af de nettofinansieringsudgifter, som selskaber kan fradrage henholdsvis fuldt ud eller med fradragsbeskæring.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 og 4-7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter det hidtidige grundbeløb - den hidtidige beløbsgrænse - ændres til et fast beløb uden regulering.

Til nr. 3

Det foreslås at ændre reglen om de terminskontrakter m.v., der skal indgå ved opgørelsen af selskabets nettofinansieringsudgifter, således at den får samme indhold som før ændringen ved lov nr. 254 af 30. marts 2011. Ved den pågældende lovændring fik reglen utilsigtet et nyt indhold.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Efter dødsboskattelovens § 29, stk. 3, kan der ske succession i aktier udloddet fra et dødsbo, hvis under 75 pct. af aktiverne eller indtægterne stammer fra pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom. Det foreslås, at denne grænse sættes ned til 25 pct.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Efter pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 4, kan den særlige pensionsordning for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende anvendes, hvis under 75 pct. af de samlede indtægter stammer fra finansielle aktiver eller udlejning af fast ejendom. Det foreslås, at denne grænse sættes ned til 25 pct.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Efter virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, kan den særlige kapitalafkastberegning anvendes for aktier og anparter, hvis under 75 pct. af indtægterne stammer fra finansielle aktiver eller udlejning af fast ejendom. Det foreslås, at denne grænse sættes ned til 25 pct.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

Efter anskaffelsen af aktier eller anparter i et selskab hæves der efter etablerings- og iværksætterkontolovens § 7, stk. 2, nr. 2, beløb af samme størrelse som anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne. Det er en betingelse, at aktierne eller anparterne skal være i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer el. lign.

Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer el. lign. , hvis mindst 75 pct. af selskabets indtægter i et indkomstår stammer fra sådan virksomhed, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer el. lign. udgør mindst 75 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo indkomståret. Det foreslås, at grænsen på 75 pct. sættes ned til 25 pct.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 7

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2012.

Til stk. 2 og 5-8

Det foreslås, at forslagene om at nedsætte grænsen for finansielle aktiver i »pengetankreglerne« i aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven, pensionsbeskatningsloven, virksomheds­skat­te­loven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto har virkning fra den 1. januar 2012.

I de nævnte love anvendes definitionen af »pengetank« i forskellige sammenhænge. Som følge heraf er virkningstidspunkterne ikke formuleret helt ens, men afhænger af den konkrete situation.

Til stk. 3

Det foreslås, at ophævelsen af reguleringen af grundbeløbet i rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 11 B og § 11 C skal have virkning fra og med indkomståret 2014. Reguleringen er under de gældende regler suspenderet frem til og med indkomståret 2013. Der bliver dermed tale om en permanent fastfrysning af det gældende grundbeløb.

Til stk. 4

Det foreslås, at ændringen af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 3, hvorved der sker genoprettelse af en utilsigtet fejl, skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2012 eller senere.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov