Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 16. december 2011
1. Ændringsforslag
Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget.
Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 3, 5 og
8-10. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 1, 2, 4, 6 og 7.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 21. november 2011 og var til 1.
behandling den 29. november 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og skatteministeren sendte den
21. november 2011 dette udkast til udvalget. Den 25. og den 27.
november 2011 sendte skatteministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Advokatfirmaet L Cort H,
Bech-Bruhn Advokatfirma,
Ejendomsforeningen Danmark,
FOSS A/S,
FSR - danske revisorer,
Michael Serup, Bech-Bruhn og
Widex A/S.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Samråd
Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål til
skatteministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i
et åbent samråd med udvalget den 14. december 2011.
Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir,
som lå til grund for besvarelsen af
spørgsmålet.
Deputationer
Endvidere har FOSS A/S mundtligt over for udvalget redegjort
for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 43 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, RV, EL
og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren under
nr. 3, 5 og 8-10 stillede ændringsforslag. Flertallet vil
stemme im?od de af Dansk Folkeparti under nr. 1, 2, 4, 6 og 7
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (V, DF, LA
og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det
Konservative Folkepartis medlemmer er stærkt bekymrede over
de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af dette
lovforslag.
I forhold til de strammere regler for beskatning i forbindelse
med generationsskifte er Skatteudvalget blevet kontaktet med flere
helt konkrete tilfælde, som viser, at de foreslåede
stramninger vil få store konsekvenser for virksomhedernes
mulighed for succesfulde generationsskifter. De foreslåede
stramninger vil forhindre en lang række familieejede
virksomheder i at gennemføre et generationsskifte uden store
skattemæssige konsekvenser. Det vil - som det også er
fremgået af medierne - koste danske arbejdspladser.
Regeringen har ikke på betryggende vis kunnet
redegøre for de økonomiske konsekvenser af
lovforslaget, ligesom regeringens forudsætning om, at
ændringerne vil få virksomhederne til at investere
deres kapital mere aktivt end i dag, må siges at hvile
på et meget tvivlsomt grundlag. Særlig i den
nuværende økonomiske situation er det
uhensigtsmæssigt at straffe virksomheder, der er
velkonsoliderede. Stramningerne vil ramme disse virksomheders
udviklingsmuligheder fremover.
Den foreslåede stramning i
rentefradragsbegrænsningen vil hæmme danske
virksomheders investeringslyst og dermed også koste
arbejdspladser.
Partierne stemmer for Dansk Folkepartis ændringsforslag
om at hæve grænsen til 50 pct., da det vil mindske
lovforslagets skadelige effekt.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal
(DF), tiltrådt af et mindretal
(V, LA og KF):
1) I
nr. 1 ændres »25
pct.« til: »50 pct.«
[Ændring af grænsen for
finansielle aktiver]
Til § 3
Af et mindretal
(DF), tiltrådt af et mindretal
(V, LA og KF):
2) I
nr. 1 ændres »25
pct.« til: »50 pct.«
[Ændring af grænsen for
finansielle aktiver]
Til § 4
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
3) Nr. 1
affattes således:
»1. § 15 A, stk. 4, 1. pkt., affattes
således:
»En persons erhvervsmæssige virksomhed anses for i
overvejende grad at have bestået i udlejning af fast ejendom,
besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign. som
nævnt i stk. 3, 1. pkt., hvis mindst 75 pct. af
indtægterne, jf. dog 7. pkt., hvorved forstås den
regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af
øvrige regnskabsførte indtægter, fra den
erhvervsmæssige virksomhed opgjort som gennemsnittet af de
seneste 3 regnskabsår stammer fra sådan aktivitet,
eller hvis handelsværdien af virksomhedens
udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten
på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet
af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 75 pct. af
handelsværdien af virksomhedens samlede aktiver, jf. dog 7.
og 8. pkt.«
[Redaktionel ændring som
følge af ændringsforslag nr. 9]
Af et mindretal
(DF), tiltrådt af et mindretal
(V, LA og KF):
4) I
nr. 1 ændres »25
pct.« til: »50 pct.«.
[Ændring af grænsen for
finansielle aktiver]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
5)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
15 A, stk. 4, indsættes som 7. og 8.
pkt.:
»Procentsatserne for gennemsnitsberegningerne i 1. pkt.
udgør dog 25 pct., hvis der i gennemsnitsberegningen alene
indgår regnskabsår, der begynder den 1. januar 2012
eller senere. Procentsatsen knyttet til overdragelsestidspunktet
udgør 25 pct. for afståelser, der sker den 1. januar
2014 eller senere.«
[Overgangsordning for
pengetankreglen i forhold til ophørspension]
Til § 5
Af et mindretal
(DF), tiltrådt af et mindretal
(V, LA og KF):
6) I
nr. 1 ændres »25
pct.« til: »50 pct.«.
[Ændring af grænsen for
finansielle aktiver]
Til § 6
Af et mindretal
(DF), tiltrådt af et mindretal
(V, LA og KF):
7) I
nr. 1 ændres »25
pct.« til: »50 pct.«.
[Ændring af grænsen for
finansielle aktiver]
Til § 7
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
8) I
stk. 2 indsættes som 2. pkt.:
»Til og med den 31. december 2014 kan selskabets
virksomhed i stedet for at blive vurderet efter betingelserne i
aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 1. pkt., anses for
i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom eller
besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign. , hvis mindst
25 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den
regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af
øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort for
det seneste regnskabsår stammer fra sådan aktivitet,
eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme,
kontanter, værdipapirer el.lign. enten på
overdragelsestidspunktet eller opgjort ved udgangen af det seneste
regnskabsår udgør mindst 25 pct. af
handelsværdien af selskabets samlede aktiver.«
[Overgangsordning for
pengetankreglen ved overdragelse af aktier i levende live]
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
9) I
stk. 4 indsættes som 2. og 3.
pkt.:
»Selskaber kan dog vælge at anvende bestemmelsen
fra og med det indkomstår, hvorefter selskabet efter §
14, stk. 17, i lov nr. 254 af 30. marts 2011, er omfattet af eller
har valgt sig omfattet af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4,
nr. 3, som ændret ved lov nr. 254 af 30. marts 2011.
Indgår selskabet i en koncern, jf. selskabsskattelovens
§ 11 B, stk. 8, træffes valget efter 2. pkt. samlet for
hele koncernen af administrationsselskabet.«
[Adgang for selskaberne til at
vælge et virkningstidspunkt tilbage i tid]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
10) I
stk. 5 indsættes som 2. pkt.:
»Til og med den 31. december 2014 kan selskabets
virksomhed i stedet for at blive vurderet efter betingelserne i
dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 5. pkt., anses for i
overve?jende grad at bestå i udlejning af fast ejendom eller
besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign. , hvis mindst
25 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den
regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af
øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort for
det seneste regnskabsår stammer fra sådan aktivitet,
eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme,
kontanter, værdipapirer el.lign. enten på
overdragelsestidspunktet eller opgjort ved udgangen af det seneste
regnskabsår udgør mindst 25 pct. af
handelsværdien af selskabets samlede aktiver.«
[Overgangsordning for
pengetankreglen ved udlodninger fra dødsboer]
Bemærkninger
Til nr. 1, 2, 4, 6 og
7
Ændringsforslagene vil ændre den grænse for
finansielle aktiver ved succession (pengetankreglen), der er lagt
op til i lovforslaget, fra 25 til 50 pct. Høringssvarene og
de henvendelser og den deputation, der har indgået i
udvalgsarbejdet, viser, at den drastiske sænkning af
grænsen fra 75 pct. til 25 pct., som regeringen har lagt op
til i lovforslaget, vil få nogle meget uheldige konsekvenser
for mange veldrevne danske virksomheder. Dansk Folkeparti
ønsker derfor at hæve grænsen i forhold til
lovforslaget, så den bliver på 50 pct.
Til nr. 3 og 5
Det er en betingelse for at oprette en ophørspension
efter pensionsbeskatningsloven, at man i en periode på mindst
10 år inden for de seneste 15 år forud for det
indkomstår, hvori pensionsordningen oprettes, har drevet
selvstændig erhvervsvirksomhed eller har været
hovedaktionær i et selskab, der driver erhvervsmæssig
virksomhed. Den erhvervsmæssige virksomhed må ikke i
overvejende grad have bestået i udlejning af fast ejendom,
besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign. Om et givet
år inden for de seneste 15 år indgår i perioden
på 10 år som et år, hvor der ikke har været
tale om sådan overvejende passiv kapitalanbringelse,
afgøres på basis af et gennemsnit af de seneste 3
regnskabsårs omsætning såvel som af
handelsværdien af virksomhedens aktiver de seneste 3
regnskabsår. Gennemsnittet må ikke overstige 75 pct.
Yderligere stilles der krav om, at handelsværdien af
virksomhedens udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer
el.lign. ikke på overdragelsestidspunktet udgør mindst
75 pct. af handelsværdien af virksomhedens samlede
aktiver.
Videncentret for Landbrug og Forsikring & Pension har
anført, at sænkningen af procentsatsen er
problematisk, fordi sænkningen reelt får virkning 15
år tilbage i tiden, jf. betingelserne for oprettelse af en
ophørspension som beskrevet ovenfor. Den, der har indrettet
sig i tillid til den hidtidige grænse og måske blot
overskredet 25 pct. marginalt eller for den sags skyld været
tæt på 75 pct., vil måske i mange år
fremadrettet ikke kunne indskyde på ophørspension,
fordi en række år, der efter den gældende
procentsats tæller med i de 10 erhvervsaktive år, nu
med nedsættelsen af satsen ikke vil tælle med. I den
forbindelse må det også haves for øje, at
beregningsreglen i sig selv er en rullende regel, og at et enkelt
år, hvor den nye grænse på 25 pct. har
været væsentligt overskredet, reelt vil kunne
medføre, at 3 år ikke kan medregnes ved opfyldelsen af
10-års-kravet.
Det foreslås på denne baggrund at justere reglen,
således at nedsættelsen af satsen til 25 pct.
først får virkning for de regnskabsår, hvor den
pågældende har mulighed for at indrette sig på
den nye, lavere procentsats. Et regnskabsår, der eksempelvis
er begyndt den 1. juli 2010, vil den erhvervsdrivende i sagens
natur ikke kunne gøre om, og da et sådant
regnskabsår vil indgå i gennemsnitsberegningen flere
år fremover, bør den nye, lavere sats først
anvendes, når der i gennemsnitsberegningen alene indgår
regnskabsår, der begynder den 1. januar 2012 eller senere,
dvs. regnskabsår, hvor det vil være tidsmæssigt
muligt at foretage de nødvendige justeringer af
aktivsammensætningen m.v.
Med hensyn til kravet om, at handelsværdien af
virksomhedens udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer
el.lign. ikke på overdragelsestidspunktet udgør mindst
25 pct. af handelsværdien af virksomhedens samlede aktiver,
foreslås det, at den nedsatte sats først får
virkning for virksomhedsafståelser, der sker den 1. januar
2014 eller senere. Dermed sikres den selvstændige en rimelig
frist til at bringe en aktivandel, som i tillid til gældende
ret måske ligger tæt på 75 pct., ned under 25
pct., mens de selvstændige, der har planlagt at oprette en
ophørspension i 2012 eller 2013 kan anvende de
gældende regler.
Til nr. 8
Der foreslås en overgangsordning, hvorefter skatteyderne
til og med den 31. december 2014 kan vælge, om de i forhold
til pengetankreglen ved overdragelse af aktier i levende live efter
aktieavancebeskatningsloven vil vurderes over 3 år eller kun
over det seneste år. På den måde får
virksomhederne rimelig tid til at forberede sig på de nye
vilkår.
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
I provenuberegningerne i lovforslaget som fremsat er der
regnet med, at selskaberne i et vist omfang vil tilpasse sig de nye
regler. Det er her lagt til grund, at denne tilpasning ville
få virkning allerede fra 2012. Der er herved ikke taget
hensyn til, at måleperioden på 3 år
indebærer, at tilpasningen ikke ville kunne nå at
slå igennem de første år. Tilsvarende
gælder for den 15-årige måleperiode i
ophørspensionsreglerne. Merprovenuet i de
første år er hermed undervurderet i lovforslagets
provenuvurdering. Med den foreslåede overgangsordning i
ændringsforslaget bortfalder det yderligere merprovenu.
Der bliver herved større overensstemmelse mellem det nye
regelsæt og forudsætningerne for
provenuvurderingen. Provenutabet ved ændringsforslaget har
derfor primært karakter af bortfald af et ikkeindregnet
merprovenu.
Til nr. 9
Det foreslås at indføre mulighed for, at
selskaberne kan vælge at anvende den genoprettede formulering
af selska?bsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 3, tilbage fra
det tidspunkt, hvor selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr.
3, efter ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 14, stk. 17, i
lov nr. 254 af 30. marts 2011 har haft virkning for det
pågældende selskab.
Baggrunden for forslaget er, at der kan være selskaber,
som kan have en interesse i et virkningstidspunkt tilbage i tid,
f.eks. for at undgå at skulle foretage midlertidige
ændringer i systemer for opgørelse af selskabets
nettofinansieringsudgifter.
Til nr. 10
Der foreslås en overgangsordning, hvorefter skatteyderne
til og med den 31. december 2014 kan vælge, om de i forhold
til pengetankreglen ved udlodninger fra boer efter
dødsboskatteloven vil vurderes over 3 år eller kun
over det seneste år. På den måde får
virksomhederne rimelig tid til at forberede sig på de nye
vilkår.
Ane Halsboe-Larsen (S) Henrik Sass
Larsen (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S) Pernille
Rosenkrantz-Theil (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem
Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Camilla Hersom (RV) Jonas
Dahl (SF) Jesper Petersen (SF) Frank Aaen (EL) Johanne
Schmidt-Nielsen (EL) Lars Dohn (EL) Hans Andersen (V) Gitte
Lillelund Bech (V) fmd. Jakob
Ellemann-Jensen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Tina Nedergaard
(V) Torsten Schack Pedersen (V) Finn Thranum (V) Mads Rørvig
(V) Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian
Skibby (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Ole Birk Olesen (LA)
nfmd. Mike Legarth (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 44 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
| Radikale Venstre (RV) | 17 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
| Enhedslisten (EL) | 12 |
| Liberal Alliance (LA) | 9 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 30
Bilagsnr. | Titel |
1 | Lovforslaget som sendt i høring,
fra Skatteministeriet |
2 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget |
3 | Henvendelse af 22/11-11 fra FOSS A/S |
4 | Henvendelse af 22/11-11 fra
Ejendomsforeningen Danmark |
5 | Høringssvar, fra
Skatteministeriet |
6 | Henvendelse af 24/11-11 fra Michael Serup,
Bech-Bruun |
7 | Høringsskema, fra
skatteministeren |
8 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 22/11-11 fra FOSS A/S |
9 | Henvendelse af 29/11-11 fra FOSS A/S |
10 | Kopi af svar på spm. S 654
vedrørende passive kapitalanbringelser |
11 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 29/11-11 fra FOSS A/S |
12 | 1. udkast til betænkning |
13 | Henvendelse af 30/11-11 fra Widex
A/S |
14 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 22/11-11 fra Ejendomsforeningen Danmark |
15 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 24/11-11 fra Bech-Bruhn |
16 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 30/11-11 fra Widex A/S |
17 | Supplerende høringsskema og
høringssvar, fra skatteministeren |
18 | Henvendelse af 9/12-11 fra Michael Serup,
Bech-Bruun |
19 | Kopi af SAU alm. del - svar på spm.
118, fra skatteministeren |
20 | Henvendelse af 9/12-11 fra Bech-Bruun
Advokatfirma |
21 | 2. udkast til betænkning |
22 | Henvendelse af 13/12-11 fra FSR - danske
revisorer |
23 | Ændringsforslag, fra
skatteministeren |
24 | 3. udkast til betænkning |
25 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 9/12-11 fra Michael Serup, Bech-Bruun |
26 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 9/12-11 fra Bech-Bruun |
27 | Nyt tidspunkt for
betænkningsafgivelse over lovforslaget |
28 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 13/12-11 fra FSR - danske revisorer |
29 | Pressemeddelelse: Regeringen starter
drøftelser om pengetankgrænse |
30 | Henvendelse af 15/12-11 fra Advokatfirmaet
L Cort H |
31 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 15/12-12 fra Advokatfirmaet L Cort H |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 30
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvilke forhold der har
ændret sig siden 2006, hvor Skatteministeriet i forbindelse
med forhøjelse af grænsen i forhold til den
såkaldte pengetankregel fremhævede, at en
forhøjelse af grænsen ville være gavnlig, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. om at udarbejde et tænkt
eksempel, der viser beskatningen af en virksomhed efter de
nuværende regler og efter de foreslåede regler, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om at udarbejde eksempler på,
hvordan en virksomhed vil blive beskattet efter de nuværende
regler og efter de foreslåede regler, hvis virksomheden har
goodwill, likvide midler, aktier, obligationer og
erhvervsejendomme, som samlet overskrider grænsen på 25
pct., til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. om at bekræfte, at
pengetankreglen håndhæves ved at se på regnskaber
3 år tilbage i tiden, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
5 | Spm. om at redegøre for, hvilke
kriterier der tages med i vurderingen af, om en virksomhed
overholder pengetankreglen, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
6 | Spm. om at anerkende, at der findes
virksomheder med reel erhvervsvirksomhed, der kan blive ramt af
pengetankreglen, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
7 | Spm. om, hvad konsekvenserne ville
være, hvis man nedsatte grænsen for finansielle aktiver
fra 75 pct. til 50 pct. og ikke 25 pct., til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
8 | Spm. om, hvad ministerens holdning er til,
at satsen ikke ændres fra 75 pct. til 25 pct., men fra 75 til
50 pct., til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
9 | Spm. om, hvad baggrunden var for at
hæve procentsatsen i pengetankreglen i 2007 fra 50 pct. til
75 pct., til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
10 | Spm. om, hvor mange virksomheder, som er
aktive med almindelig produktion, der vil blive ramt af
pengetankreglen, selvom de ikke fungerer som pengetank, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
11 | Spm. om, hvordan man er kommet frem til,
at man ved at nedsætte grænsen for finansielle aktiver
i form af pengetankreglen kan skaffe et merprovenu på 60 mio.
kr., til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
12 | Spm. om at bekræfte, at den forrige
VK-regering senest har hævet pengetankreglen fra 50 pct. til
75 pct. og ikke fra 25 pct. til 75 pct., til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
13 | Spm. om, hvorfor ejendomsvirksomheder
betragtes som pengetanke på lige fod med virksomheder, som
består af aktier, obligationer og kontanter, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
14 | Spm. om, hvorfor udlejning af fast ejendom
regnes med i pengetankreglen, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
15 | Spm. om, hvorfor der er behov for en
pengetankregel, da man jo ikke snyder samfundet for skat ved
succession, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
16 | Spm. , om der overhovedet er et behov for
at ændre pengetankreglen, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
17 | Spm. om at undersøge, hvordan
danske familievirksomheders kreditmuligheder har udviklet sig siden
2001, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
18 | Spm. , om den stærkt negative
udvikling i virksomhedernes finansieringsmuligheder siden 2001 er
indregnet i lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
19 | Spm. om, hvorfor pengetankreglen
ændres vedrørende ophørspension,
kapitalafkastsordninger, etableringskonti og
iværksætterkonti, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
20 | Spm. om, hvordan en erhvervsvirksomhed,
som ved generationsskifte er blevet tømt for kapital og
likviditet, skal kunne investere i flere arbejdspladser, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
21 | Spm. om, hvor stor en betydning
familieejede virksomheder har for landets bruttonationalprodukt og
valutaindtjening, og hvor stor en betydning de har som
første og afgørende led i fødekæden for
andre ejerformer, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
22 | Spm. om at præcisere, hvad der skal
forstås ved en pengetank, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
23 | Spm. om, hvorfor der i beregningen af
lovforslagets provenukonsekvenser ikke er taget højde for,
at pengetankreglen vil medføre, at flere virksomheder i
højere grad vil udbetale udbytte, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
24 | Spm. om at uddybe, hvilke konsekvenser
lovforslaget vil få med hensyn til tab af arbejdspladser i
Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
25 | Spm. om, hvorfor regeringen betragter en
virksomheds investering i aktier, dvs. ejerskab af andre
virksomheder, som i mindre grad at være en investering i
aktivitet i samfundet, end hvis virksomheden investerede pengene i
sin egen produktion, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
26 | Spm. , om det er et problem, at mange
virksomheder, som ikke har store anlægsaktiver eller
omsætningsaktiver vil blive ramt af pengetankreglen, selv om
de reelt ikke er en »pengetank«, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå |
27 | Spm. , om en virksomhed, der har valgt at
udlicitere produktionen, har en større risiko for at blive
ramt af pengetankreglen, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
28 | Spm. om at redegøre for de
beskæftigelsesmæssige konsekvenser ved dette lovforslag
isoleret set, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
29 | Spm. om, hvad grundlaget er for
regeringens skønsmæssige vurderinger af det forventede
skatteprovenu, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
30 | Spm. om, hvordan regeringen vil sikre, at
reelle produktions- og driftsvirksomheder ikke bliver ramt af
regelsættet, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
31 | Spm. , om regeringen har regnet på,
hvad det vil give i skattemæssigt provenu, hvis man
reducerede pengetankgrænsen fra de nuværende 75 pct.
til 50 pct., til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
32 | Spm. , om regeringen har overvejet, hvor
mange utilsigtede virksomhedskrak, der kommer af, at man presser
familievirksomhederne til at sammensætte en mere risikofyldt
balance, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
33 | Spm. , om det er rimeligt, at en
virksomhed kan blive tvunget til at tvangsrealisere sin oprindelige
ejendom med et økonomisk tab til følge m.v., til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
34 | Spm. , om regeringen er enig i, at et
eksempel som beskrevet i det foregående
spørgsmål kan være livstruende for en
virksomhed, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
35 | Spm. om at uddybe, hvilke konsekvenser
stramningen af rentefradragsretten vil få med hensyn til
danske virksomheders investeringslyst, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
36 | Spm. om at uddybe, hvilke konsekvenser
stramningen af rentefradragsretten vil få med hensyn til tab
af danske arbejdspladser, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
37 | Spm. om at bekræfte, at de
virksomheder, som fremover vil skulle betale selskabsskat som
følge af den foreslåede lovgivningsstramning, ikke
nødvendigvis skulle betale selskabsskat efter de
nuværende regler, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
38 | Spm. , om det er fremmende for danske
virksomheders investeringslyst, at de ikke fremover kan opnå
det samme fradrag for renteudgifter til opkøb af udenlandske
virksomheder, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
39 | Spm. om, hvad de provenumæssige
konsekvenser er ved det ændringsforslag om en
overgangsordning, som ministeren har bebudet, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå |
40 | Spm. om at redegøre for de negative
konsekvenser, det vil have for samfundsøkonomien og
statsfinanserne, at virksomheder presses til at investere sig ned
under 25-procents-grænsen i forhold til virksomhedernes
hidtidige investeringsstrategi, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
41 | Spm. om, hvilke dele det angivne
merprovenu på 60 mio. kr. er sammensat af, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
42 | Spm. om at bekræfte, at der -
når man nedsætter grænsen til 25 pct. - vil
opstå den situation, at virksomheder, som holder sig under de
25 pct., ikke vil have tilstrækkelig likviditet til at
gennemføre generationsskifte, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
43 | Spm. , om ministeren kan oversende
udvalget sit talepapir fra samrådet den 14/12-11 om L 30, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
| | |
Oversigt over samrådsspørgsmål
vedrørende L 30
Samråds-spm.nr. | Titel |
A | Samrådsspm. om ministerens vurdering
af de eksempler, der er fremkommet i pressen om velkonsoliderede,
traditionsrige danske virksomheder, som ved lovforslagets
vedtagelse vil blive betragtet som pengetanke, til
skatteministeren |