L 28 Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven.

(Beskatning af en standardiseret sats for formueforvaltningsomkostninger udmøntet ved en forhøjelse af skattesatsen for pensionsafkast, nedsættelse af loftet for indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension m.v.).

Af: Skatteminister Thor Möger Pedersen

Udvalg: Skatteudvalget

Samling: 2011-12

Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 15-12-2011

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 15. december 2011

20111_l28_betaenkning.pdf
Html-version

Læg i dokumentkurv

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 15. december 2011

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 21. november 2011 og var til 1. behandling den 29. november 2011. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen, og skatteministeren sendte den 21. november 2011 dette udkast til udvalget. Den 25. og den 27. november 2011 sendte Skatteministeriet de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Forsikring & Pension, som skatteministeren har kommenteret over for udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 46 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, RV, EL og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de under nummer 2 og 4 stillede ændringsforslag og vil stemme imod det under nr. 3 stillede ændringsforslag.

Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget er imod, at det skal gøres mindre attraktivt at spare op til pension. Derfor kan Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti ikke støtte, at loftet for indbetalinger til ratepension sættes ned, ligesom ophævelsen af fradragsretten for formueforvaltningsomkostninger svarer til en stigning i beskatningen af pensionsafkast.

Forslaget flytter blot provenu frem i tiden, og en fremrykning af statens indtægter betyder blot, at staten vil stå med en større finansieringsudfordring i fremtiden. Det er uansvarligt og kortsigtet, men meget sigende for regeringens økonomiske politik.

Ophævelsen af fradragsretten for formueforvaltningsomkostninger vil også føre til, at pensionsopsparerne vil kunne opleve at skulle beskattes uden at have et nettoafkast. Dermed bryder regeringen med et grundlæggende princip i dansk beskatning.

Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti bemærker, at skatteministeren i sit svar af 28. november 2011 på S 721 indrømmer, at forslaget vil betyde mindre pensionsopsparing.

I svaret af 12. december 2011 på L 28 - spørgsmål 44 oplyser skatteministeren, at de gennemsnitlige årlige omkostninger til formueforvaltning i perioden 2007-2009 har ligget på omkring 2,9 mia. kr. Ophævelsen af fradragsretten giver dermed umiddelbart et provenu på 435 mio. kr. Selv når der tages hensyn til tilbageløb, viser den varige provenueffekt, at skatteministeren forventer faldende formueforvaltningsomkostninger med forslaget. Det betyder, at der vil blive foretaget færre investeringer, som kræver større omkostninger - det drejer sig særlig om investeringer i unoterede aktier, OPP- og OPS-projekter. Skatteministeren bekræfter dermed, at forslaget vil mindske mængden af risikovillig kapital i Danmark - og det er den fuldstændig forkerte vej at gå. Danske virksomheder vil få sværere ved at rejse kapital, og forslaget vil dermed lægge begrænsninger for væksten i Danmark. Det kan Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti ikke støtte. Regeringens flotte ønsker til vækst og beskæftigelse står derfor ikke mål med konsekvenserne af dette lovforslag, som vil begrænse væksten i Danmark.

Under udvalgsbehandlingen har det været meget vanskeligt at få skatteministeren til at svare på spørgsmål om lovforslagets konsekvenser. I besvarelsen af 29 spørgsmål har ministeren alene henvist til sit svar på spørgsmål 1. Dette til trods for, at spørgsmålene har dækket langt flere emner, end der på nogen måde kan siges at være dækket af ministerens svar på spørgsmål 1.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven

(Beskatning af en standardiseret sats for formueforvaltningsomkostninger udmøntet ved en forhøjelse af skattesatsen for pensionsafkast, nedsættelse af loftet for indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension m.v.)«

[Ændring af lovforslagets titel]

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, EL og SF):

2) Paragraffen affattes således:

»§ 1

I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 22. februar 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 1561 af 21. december 2010 og § 3 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 2 ændres »15 pct.« til: »15,3 pct.««

[Afskaffelse af fradrag for formueforvaltningsomkostninger udgår og erstattes af beskatning af en standardiseret sats for formueforvaltningsomkostninger udmøntet ved en forhøjelse af pensionsafkastskattesatsen med 0,3 pct. enhed til 15,3 pct.]

Til § 2

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, EL og SF):

3) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 16, stk. 2, ændres »100.000 kr.« til: »50.000 kr.««

[Nedsættelse af loftet for indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension fra 100.000 kr. til 50.000 kr.]

Til § 4

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, EL og SF):

4) Efter stk. 4 indsættes som nye stykker:

»Stk. 5. Ved anvendelsen af § 3, stk. 9 og 11, i lov nr. 412 af 29. maj 2009 om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove som ændret ved § 12 i lov nr. 1278 af 16. december 2009 finder beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, anvendelse i stedet for beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 36, i lov nr. 412 af 29. maj 2009 som ændret ved § 12 i lov nr. 1278 af 16. december 2009.

Stk. 6. Indbetalinger på pensionsordninger som nævnt i § 3, stk. 9, 1. pkt., i lov nr. 412 af 29. maj 2009 om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove som ændret ved § 12 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, der er oprettet den 22. april 2009 eller senere, og indbetalinger på ordninger som nævnt i § 3, stk. 11, 3. pkt., i lov nr. 412 af 29. maj 2009 som ændret ved § 12 i lov nr. 1278 af 16. december 2009 kan uanset henholdsvis § 3, stk. 9, 3. pkt., og § 3, stk. 11, 4. pkt., i den nævnte lov uden skattemæssige konsekvenser nedsættes med forskellen mellem beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 36, i lov nr. 412 af 29. maj 2009 som ændret ved § 12 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, og beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, som affattet ved § 2, nr. 1, i lov nr. 412 af 29. maj 2009 som ændret ved § 12 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, dog ikke til lavere end sidstnævnte beløbsgrænse. Alternativt kan det nævnte beløb overføres til en anden pensionsordning eller udbetales efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2.«

[Overgangsregler som følge af nedsættelsen af loftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr., der præciserer rækkevidden af visse overgangsregler i lov nr. 412 af 29. maj 2009]

Bemærkninger

Til nr. 1-4

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Ændringsforslagene indebærer, at fradraget for formueforvaltningsomkostninger bibeholdes, og der indføres i stedet beskatning af en standardiseret sats for formueforvaltningsomkostninger udmøntet ved en forhøjelse af skattesatsen for pensionsafkast på 0,3 pct. enhed af pensionsafkastskattegrundlaget. Tillige nedsættes loftet over indbetalingerne til ratepensioner og ophørende alderspension med yderligere 5.000 kr. til 50.000 kr.

De stillede ændringsforslag vurderes inden for den almindelige usikkerhed om provenuvirkningen af beskatning på pensionsområdet at medføre det i aftalen om Finanslov for 2012 forudsatte finansieringsbidrag på 220 mio. kr. årligt i varig virkning, jf. nedenstående tabel.

Provenumæssige konsekvenser af ændringsforslaget
Indkomstår, mio. kr.	2012	2013	Varig virkning
Forudsat provenu ved L 28 som fremsat	390	370	220
Loftet over indbetalingerne til ratepensioner og ophørende alderspensioner nedsættes med yderligere 5.000 kr.	250	250
Standardiseret omkostningstillæg på 0,3 pct. af pensionsafkastskattegrundlaget	140	160
Ændringsforslaget i alt	390	410	220

Administrative konsekvenser for det offentlige

Ændringsforslag nr. 2, hvorefter afskaffelsen af fradraget for formueforvaltningsomkostninger i det fremsatte lovforslag ikke gennemføres som forudsat, men i stedet gennemføres på en mere indirekte måde som en forhøjelse af skattesatsen for pensionsafkastskat, skønnes at medføre en forøgelse af de administrative engangsomkostninger med 375.000 kr. vedr. it-tilretninger samt de løbende, årlige driftsomkostninger med 40.000 kr. vedr. it-drift. Det betyder, at ændringen af pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovforslagets § 1, skønnes at medføre administrative engangsomkostninger på i alt ca. 0,8 mio. kr. samt løbende, årlige omkostninger på i alt ca. 80.000 kr.

Ad. nr. 1

Det foreslås i ændringsforslag nr. 2, at afskaffelsen af fradraget for formueforvaltningsomkostninger i det fremsatte lovforslag udgår og i stedet erstattes af en beskatning af en standardiseret sats for formueforvaltningsomkostninger, der udmøntes i en generel forhøjelse af satsen for pensionsafkastskatten fra 15 pct. til 15,3 pct.

Det foreslås at ændre lovforslagets undertitel som følge af den foreslåede ændring af lovforslagets § 1 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven fra en afskaffelse af fradraget for formueforvaltningsomkostninger til beskatning af en standardiseret sats for formueforvaltningsomkostninger udmøntet i en forhøjelse af skattesatsen for pensionsafkast.

Ad. nr. 2

I det fremsatte lovforslag er det i forslagets § 1 foreslået at afskaffe fradraget for formueforvaltningsomkostninger ved opgørelsen af grundlaget for pensionsafkastskatten.

Det har i forbindelse med den eksterne høring og under behandlingen af lovforslaget imidlertid vist sig, at det fremsatte lovforslag ikke kan gennemføres i sin nuværende form med det forudsatte ikrafttrædelsestidspunkt.

Da de indeholdelsespligtige penge- og pensionsinstitutter beregner, opkræver og indbetaler skatten, er det nødvendigt, at forslaget implementeres korrekt, således at penge- og pensionsinstitutterne kan anvende de nye regler allerede fra den 1. januar 2012. Høringssvarene har påpeget, at implementeringen af forslaget i penge- og pensionsinstitutterne vanskeligt kan gennemføres i 2012.

Implementeringen er også kompliceret af, at beskatningen af pensionsafkast i 2007 blev omlagt fra en ren institutbeskatning til en kombination af individbeskatning på personniveau og institutbeskatning.

Det foreslås derfor, at forslaget om en direkte afskaffelse af fradraget for formueforvaltningsomkostninger udgår. Det drejer sig om ændringerne af pensionsafkastbeskatningslovens § 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 1-6, pensionsafkastbeskatningslovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, pensionsafkastbeskatningslovens § 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og pensionsafkastbeskatningslovens § 15, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Det foreslås i stedet, at afskaffelsen af fradraget for formueforvaltningsomkostninger gennemføres på en mere indirekte måde, der er lettere og hurtigere for penge- og pensi?onsinstitutterne at implementere. Afskaffelsen af fradraget for formueforvaltningsomkostninger foreslås gennemført ved en beskatning af en standardiseret sats for formueforvaltningsomkostninger, der udmøntes ved en generel forhøjelse af pensionsafkastskattesatsen på 0,3 pct. enhed fra 15 pct. til 15,3 pct. i pensionsafkastbeskatningslovens § 2.

Den standardiserede sats for formueforvaltningsomkostninger indebærer, at alle skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven antages at have lige mange formueforvaltningsomkostninger relativt set i forhold til det skattepligtige afkast. Ved at beskatte en standardiseret sats for formueforvaltningsomkostninger frem for at afskaffe fradraget for de faktiske formueforvaltningsomkostninger skal der ikke udarbejdes en eksakt opgørelse af formueforvaltningsomkostningerne for hver enkelt skattepligtig. Penge- og pensionsinstitutterne skal således ikke foretage større systemtilpasninger, som Finansrådet i deres høringssvar har estimeret til at tage 6-9 måneder. Med ændringsforslaget imødekommes pensionsbranchens indvendinger imod forslagets ikrafttrædelsestidspunkt. Med ændringsforslaget imødekommes det i høringssvarene fra Finansrådet og Forsikring & Pension udtrykte ønske om, at forslaget om en afskaffelse af fradraget for formueforvaltningsomkostninger gennemføres på en mindre teknisk krævende og indgribende metode.

Regeringen vil fortsætte arbejdet med et forslag om en direkte afskaffelse af fradraget for formueforvaltningsomkostninger. Regeringen vil indgå i en dialog med pensionsbranchen om, hvordan et sådant forslag kan udformes. Det er hensigten, at den direkte ophævelse af fradraget for formueforvaltningsomkostninger skal have virkning fra og med 2014. Herefter skal pensionsafkastskattesatsen føres tilbage til 15 pct., og loftet over ratepension og ophørende alderspension forhøjes fra 50.000 kr. til 55.000 kr. årligt (2010-niveau).

Med ændringsforslaget om beskatning af en standardiseret sats for formueforvaltningsomkostninger udmøntet i en generel forhøjelse af skattesatsen med 0,3 pct. enhed vil der fortsat være ligestilling for personer mellem pensionsopsparing og opsparing i frie midler, for så vidt angår fradragsret for formueforvaltningsomkostninger.

Ad. nr. 3

I det fremsatte lovforslag er det foreslået at nedsætte loftet for indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension fra 100.000 kr. til 55.000 kr. (2010-niveau) årligt.

Det foreslås i forhold til det fremsatte lovforslag at nedsætte loftet yderligere med 5.000 kr. til 50.000 kr. (2010-niveau). Begrundelsen for den yderligere nedsættelse af loftet med 5.000 kr. er at dække det nødvendige finansieringsbehov, som følge af at den foreslåede afskaffelse af fradraget for formueforvaltningsomkostninger i lovforslagets § 1 udgår og i stedet erstattes af en beskatning af en standardiseret sats for formueforvaltningsomkostninger, der udmøntes i en generel forhøjelse af pensionsafkastskattesatsen på 0,3 pct. enhed fra 15 pct. til 15,3 pct., jf. ændringsforslag nr. 2.

I et normalafkastår vil en forhøjelse af pensionsafkastskattesatsen på 0,3 pct. enhed tilnærmelsesvis svare til det forudsatte provenu i finansloven 2012. Dog viser de seneste skøn imidlertid, at pensionsafkastskatten i indkomstårene 2012 og 2013 er væsentligt under niveauet i et normalafka?står. Derfor har regeringen ud fra et forsigtighedsprincip valgt, at man på kort sigt sætter loftet over indbetalinger til ratepension og ophørende alderspensioner ned med yderligere 5.000 kr. (2010-niveau), således at det forudsatte provenu i finansloven 2012 også balancerer på kort sigt.

Regeringen vil fortsætte arbejdet med et forslag om en direkte afskaffelse af fradraget for formueforvaltningsomkostninger. Regeringen vil indgå i en dialog med pensionsbranchen om, hvordan et sådan forslag kan udformes. Det er hensigten, at den direkte ophævelse af fradraget for formueforvaltningsomkostninger skal have virkning fra og med 2014. Herefter skal pensionsafkastskattesatsen føres tilbage til 15 pct., og loftet over ratepension og ophørende alderspension forhøjes fra 50.000 kr. til 55.000 kr. (2010-niveau) årligt.

Ad. nr. 4

Loftet på 100.000 kr. for fradragsberettigede indbetalinger til ratepensioner og ophørende alderspensioner blev indført ved lov nr. 412 af 29. maj 2009 om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove. (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.) I den forbindelse blev reglerne om fordeling af fradraget for indskud og indbetalinger i en periode på under 10 år, hvorefter fradraget skal fordeles ud over en periode på 10 år, når ordningen er oprettet uden for ansættelsesforhold, afskaffet for de nævnte ordninger. Det gjorde det nødvendigt med en række overgangsregler, i § 3, stk. 9-11, i ovennævnte lov om private pensionsordninger, i § 3, stk. 12, om visse overenskomstbaserede ratepensionsordninger og i § 3, stk. 13, om selvstændiges pensionsordninger.

Et bærende hensyn bag disse overgangsregler har bl.a. været at få fradragsfordelingsbeløb, der kan henføres til regelsættet før lov nr. 412 af 29. maj 2009, afviklet over en så kort årrække som muligt samt at sikre rimelige overgangsregler under skyldig hensyntagen til formålet med indførelsen af ratepensionsloftet. Med lovforslaget foreslås ingen tekniske ændringer af disse overgangsregler, jf. dog lovforslagets § 3 om overgangsreglen for kollektive overenskomster.

Med ændringsforslaget til lovforslaget præciseres overgangsreglerne ud fra samme synspunkt om en skyldig hensyntagen til formålet med indførelsen af ratepensionsloftet.

Med ændringsforslaget præciseres det således, at udgangspunktet for overgangsreglerne er den til enhver tid gældende beløbsgrænse.

Det er i § 3, stk. 9, i lov nr. 412 af 29. maj 2009 som ændret ved § 12 i lov nr. 1278 af 16. december 2009 fastsat, at for aftaler med en indbetalingsperiode på 10 år eller mere, der er oprettet før 2010, er der fra 2010 kun fradragsret for indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension svarende til det nuværende loft på 100.000 kr., svarende til reglerne for andre pensionsopsparere uden sådanne aftaler - men med lempelige overgangsregler for eventuelt overskydende beløb.

For ordninger oprettet inden den 22. april 2009 kan ejeren som den første mulighed nedsætte eller stoppe indbetalingen uden skattemæssige konsekvenser for tidligere års skattefradrag, idet de særlige efterbeskatningsregler i pensi?onsbeskatningslovens § 18 A ikke finder anvendelse. Det følger ikke af overgangsreglerne i lov nr. 412 af 29. maj 2009, men af den blotte ophævelse af pensionsbeskatningslovens § 18 A ved den nævnte lov, for så vidt angår ratepensioner og ophørende alderspensioner. Ejeren kan som den anden mulighed indbetale det overskydende beløb (dvs. over loftet, der gælder fuldt ud for ejeren, jf. ovenfor) på en pensionsordning med løbende udbetalinger bortset fra ophørende alderspension. Og endelig som den tredje mulighed kan ejeren fortsætte med at indbetale det overskydende beløb på ordningen, men uden fradragsret. De beløb, der ikke gives fradrag for, kan udbetales afgiftsfrit eller overføres til en anden pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 efter den særlige fortrydelsesregel i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, udbetales afgiftsfrit efter pensionsbeskatningslovens § 32 eller udbetales skattefrit, når ordningen til sin tid skal udbetales efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4.

For ordninger oprettet den 22. april 2009 eller senere kan ejeren som den første mulighed indbetale det overskydende beløb (dvs. over loftet, der gælder for ejeren såvel som for alle andre) på en pensionsordning med løbende udbetalinger bortset fra ophørende alderspension, men ejeren kan ikke senere overføre til en anden pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 i medfør af pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, og heller ikke senere få det overskydende, ikke fradragsberettigede beløb udbetalt i medfør af § 21 A, stk. 2, eller § 32. Som den anden mulighed kan ejeren fortsætte med at indbetale det overskydende beløb på ordningen, men uden fradragsret. Det overskydende beløb kan i denne situation udbetales skattefrit, når ordningen til sin tid skal udbetales, jf. pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4. Hvis ejeren derimod, inden der er indbetalt på ordningen i 10 år, nedsætter eller ophører med indbetalingen, vil der ske omberegning af de fradrag, der tidligere er foretaget, og efterbeskatning efter pensionsbeskatningslovens § 18 A, hvilket gælder uanset størrelsen af de aftalte årlige indbetalinger.

Kendetegnende for aftaler indgået både inden den 22. april 2009 og den 22. april 2009 eller senere er, at de fuldt ud er omfattet af rateloftet, men som sagt med mere eller mindre lempelige regler for et overskydende beløb afhængigt af oprettelsestidspunktet.

Det foreslås derfor i et nyt stk. 5, at det præciseres, at det ved anvendelsen af overgangsreglen i § 3, stk. 9, i lov nr. 412 af 29. maj 2009 som ændret ved § 12 i lov nr. 1278 af 16. december 2009 ikke er den beløbsgrænse, der er fastsat i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, som affattet ved den nævnte lovs § 1, nr. 36, dvs. 100.000 kr., der skal anvendes fra 2012, men i stedet den beløbsgrænse, der er fastsat i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, som foreslås i nærværende ændringsforslag nr. 3. Det vil sige 50.000 kr.

Eksempel

A har oprettet en ratepension i 2008 med en indbetalingsperiode på 10 år, hvor der årligt skal indbetales 125.000 kr. Med hjemmel i overgangsreglen i § 3, stk. 9, i lov nr. 412 af 29. maj 2009 har A i 2010 opdelt sin indbetaling således, at der fra 2010 indbetales 100.000 kr. på ratepension og 25.000 kr. på en livsvarig alderspension. I den resterende indbetalingsperiode 2012-2017 vil A have fradrag for indbetalingen på ratepensionen på 50.000 kr., mens det overskydende beløb på 75.000 kr. kan indskydes på den livsvarige alderspensi?on. A kan - ligesom før nedsættelsen af loftet til 50.000 kr. - alternativt vælge at nedsætte eller ophøre med indbetalingen til ratepensionen, ligesom A kan vælge at fortsætte indbetalingen af det overskydende beløb på ratepensionen, blot uden fradragsret, men hvor beløbet til sin tid heller ikke vil blive beskattet ved udbetaling, ligesom dette overskydende ikke fradragsberettigede beløb efterfølgende vil kunne udbetales eller overføres efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2.

De forskellige dispositionsmuligheder for overskydende indbetalinger består således uændret, blot med udgangspunkt i det nedsatte loft, som gælder alle, pensionsopsparere både med og uden 10-årige aftaler.

Det er i § 3, stk. 11, i lov nr. 412 af 29. maj 2009 som ændret ved § 12 i lov nr. 1278 af 16. december 2009 fastsat, at for kapitalindskud og aftaler med en kortere præmie- eller indbetalingsperiode end 10 år, der er aftalt fra den 22. april 2009 til den 31. december 2009, bortfalder fradragsfordelingsbeløb for 2010 og senere indkomstår knyttet til præmier og indbetalinger for 2009, medmindre et beløb svarende til fradragsfordelingsbeløbet overføres til en pensionsordning med løbende udbetalinger bortset fra ophørende alderspension. Overførsel skulle ske senest den 30. december 2009, og der er dermed gjort endeligt op med reglen.

Det er i den nævnte overgangsregel endvidere fastsat, at for aftaler med en kortere præmie- eller indbetalingsperiode end 10 år, der er oprettet fra den 22. april 2009 til den 31. december 2009, bortfalder fradragsfordelingsbeløb for 2010 og senere indkomstår knyttet til præmier og indbetalinger for 2010 og senere indkomstår, medmindre indbetalingen opdeles således, at der på ratepensionen og den ophørende alderspension indbetales højst 100.000 kr. svarende til det gældende loft og resten på en livsvarig alderspension. Også her er der tale om en regel, der ikke ændrer på, at ejeren er fuldt omfattet af rateloftet, men som derimod foreskriver en lempelig behandling af det overskydende beløb.

Det foreslås derfor i det nye stk. 5 endvidere at præcisere, at det ved anvendelsen af overgangsreglen i § 3, stk. 11, i lov nr. 412 af 29. maj 2009 ikke er den beløbsgrænse, der er fastsat i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, som affattet ved den nævnte lovs § 1, nr. 36, dvs. 100.000 kr., der skal anvendes fra 2012, men i stedet den beløbsgrænse, der er fastsat i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, som affattet ved nærværende lovs § 2, nr. 1, dvs. 50.000 kr., jf. ændringsforslag nr. 3.

Forslaget betyder, at ejeren ikke fortsat kan få fradrag for op til 100.000 kr. på ratepension, men at det er en forudsætning for at opretholde det hidtidige fradrag, at indbetalingen opdeles således, at 50.000 kr. indbetales på en ratepension eller en ophørende alderspension og resten på en livsvarig alderspension. Nedsættes indbetalingen i dette tilfælde, vil den før 2010 gældende efterbeskatningsregel i pensionsbeskatningslovens § 18 A som udgangspunkt finde anvendelse (jf. dog forslaget til et nyt stk. 6, som er omtalt nedenfor). Er den aftalte indbetaling til ratepension mindre end 50.000 kr., er der ikke behov for en opdeling, men en nedsættelse af indbetalingerne vil også i dette tilfælde og efter gældende ret betyde, at efterbeskatningsreglen i § 18 A som udgangspunkt skal anvendes.

For ordninger, som er oprettet fra den 22. april 2009 til den 31. december 2009, finder den tidligere regel i § 18 A om omberegning og efterbeskatning af fradragsfordelingsbeløb fortsat anvendelse. Det gælder, uanset om indbetalingsperioden er på mindst 10 år eller lavere end 10 år. Har man i perioden oprettet en ordning i tillid til loftet på 100.000 kr., dvs. med indbetalinger på mere end 50.000 kr. årligt, kan heller ikke disse ordninger bibeholde et fradrag på op til 100.000 kr. fremadrettet. Der vil alene være fradrag for 50.000 kr. Den pågældende kan vælge at indbetale det overskydende beløb på eksempelvis en livsvarig alderspension, men ønsker den pågældende i stedet for - eller senere - at nedsætte indbetalingen til 50.000 kr., vil konsekvensen være efterbeskatning efter reglen i pensionsbeskatningslovens § 18 A, modsat hvad der gælder aftaler indgået inden den 22. april 2009. Valget står således mellem at indskyde det overskydende beløb på en livsvarig alderspension, hvilket den pågældende måske ikke er interesseret i, at indbetale uden fradragsret eller at blive efterbeskattet efter pensionsbeskatningslovens § 18 A på grund af nedsættelsen. Der er formentlig ikke oprettet mange ratepensioner med indbetaling over flere år fra den 22. april 2009 til den 31. december 2009, men for dem, der er oprettet, vil problemstillingen være aktuel, hvis ejeren ikke ønsker at indskyde det overskydende beløb til en livsvarig alderspension.

Derfor foreslås i det nye stk. 6 en overgangsregel, hvorefter indbetalinger på de nævnte ordninger uden skattemæssige konsekvenser kan nedsættes med forskellen mellem det nuværende loft og det nedsatte loft, dog ikke til lavere end det nedsatte loft. Alternativt kan det nævnte beløb overføres til en anden pensionsordning efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2. Denne mulighed er først og fremmest tiltænkt den situation, hvor en person med en af de nævnte aftaler ikke har været opmærksom på nedsættelsen af loftet til 50.000 kr. Uden reglen kan den pågældende ikke gøre andet end at afvente det tidspunkt, hvor det ikke fradragsberettigede beløb til sin tid udbetales skattefrit.

Eksempel

B har den 1. august 2009 oprettet en ratepension med en indbetalingsperiode på 10 år, hvor der årligt skal indbetales 125.000 kr. Med hjemmel i overgangsreglen i § 3, stk. 9, i lov nr. 412 af 29. maj 2009 har B i 2010 opdelt sin indbetaling således, at der fra 2010 indbetales 100.000 kr. på ratepension og 25.000 kr. på en livsvarig alderspension. I den resterende indbetalingsperiode 2012-2018 vil B have fradrag for indbetalingen på ratepensionen på 50.000 kr., mens det overskydende beløb på 75.000 kr. kan indskydes på den livsvarige alderspension. B kan som følge af den foreslåede overgangsregel i stk. 6 alternativt vælge at nedsætte indbetalingen til ratepensionen til 50.000 kr. og nøjes med fortsat at indbetale 25.000 kr. på den livsvarige alderspension uden omberegning og efterbeskatning af fradragsfordelingsbeløb efter den tidligere regel i § 18 A. B kan også vælge at fortsætte indbetalingen af det overskydende beløb, dvs. 50.000 kr., på ratepensionen, blot uden fradragsret, men hvor beløbet til sin tid heller ikke vil blive beskattet ved udbetaling, men som følge af overgangsreglen i stk. 6 vil dette beløb efterfølgende kunne udbetales eller overføres efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2.

Eksempel

C har den 1. juli 2009 oprettet en ratepension med en indbetalingsperiode på 10 år, hvor der årligt skal indbetales 80.000 kr. Efter gældende ret kan den årlige indbetaling ikke nedsættes uden omberegning og efterbeskatning af fradragsfordelingsbeløb efter den tidligere regel i § 18 A. Som følge af overgangsreglen i stk. 6 kan C vælge at nedsætte indbetalingen til ratepensionen til 50.000 kr. - men ikke lavere - uden omberegning og efterbeskatning af fradragsfordelingsbeløb efter den tidligere regel i § 18 A. C kan også vælge at fortsætte indbetalingen af det overskydende beløb, dvs. 30.000 kr., på ratepensionen, blot uden fradragsret, men hvor beløbet til sin tid heller ikke vil blive beskattet ved udbetaling, men som følge af overgangsreglen i stk. 6 vil dette beløb efterfølgende kunne udbetales eller overføres efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2.

Der foreslås ingen ændring af overgangsreglerne i § 3, stk. 10, i lov nr. 412 af 29. maj 2009 som ændret ved § 12 i lov nr. 1278 af 16. december 2009. Disse overgangsregler vedrører ratepension og ophørende alderspension oprettet inden den 22. april 2009, hvor der er foretaget kapitalindskud, der er fradragsfordelt efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 18, og ratepensioner og ophørende alderspensioner med en kortere indbetalingsperiode end 10 år, hvor indbetalingsperioden er udløbet senest i 2009. Det følger af disse regler, at fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår fortsat fradrages i de respektive indkomstår, uanset at fradraget overstiger 100.000 kr.

Det følger videre af overgangsreglen i § 3, stk. 10, i lov nr. 412 af 29. maj 2009 som ændret ved § 12 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, at hvis disse fradragsfordelingsbeløb tilsammen ikke overstiger 100.000 kr., kan ejeren vælge at foretage fradrag på op til 100.000 kr., indtil samtlige præmier og indskud er bragt til fradrag.

Formålet med reglen har været at få disse fradragsfordelingsbeløb bragt til fradrag hurtigst muligt, således at overgangsreglerne tidsmæssigt begrænses mest muligt.

Udløber indbetalingsperioden i 2010 eller senere, bevares fradragsretten for resterende fradragsfordelingsbeløb i de respektive år, såfremt de resterende præmier fra den 1. januar 2010 sker til en pensionsordning med løbende udbetalinger bortset fra en ophørende alderspension. Ejeren kan også nedsætte eller stoppe indbetalingen uden skattemæssige konsekvenser, idet pensionsbeskatningslovens § 18 A er ophævet fra 2010 for ratepension og ophørende alderspension, eller fortsætte med at indbetale uden fradragsret.

Såfremt ejeren ikke vælger at indskyde de resterende præmier fra den 1. januar 2010 på pensionsordning med løbende udbetalinger bortset fra en ophørende alderspension, og er fradragsfordelingsbeløbet mindre end 100.000 kr., kan der også i den situation foretages fradrag på op til 100.000 kr., indtil samtlige præmier og indskud er bragt til fradrag.

Da der som nævnt ikke foreslås ændring af overgangsreglerne i § 3, stk. 10, i lov nr. 412 af 29. maj 2009, indebærer det, at disse fradragsfordelingsbeløb fortsat kan bringes til fradrag som hidtil uanset nedsættelse af loftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. jf. i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 2.

Ane Halsboe-Larsen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Camilla Hersom (RV) Jonas Dahl (SF) Jesper Petersen (SF) Frank Aaen (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Lars Dohn (EL) Hans Andersen (V) Gitte Lillelund Bech (V) fmd. Jakob Ellemann-Jensen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Tina Nedergaard (V) Torsten Schack Pedersen (V) Finn Thranum (V) Mads Rørvig (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Mike Legarth (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.


Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	47
Socialdemokratiet (S)	44
Dansk Folkeparti (DF)	22
Radikale Venstre (RV)	17
Socialistisk Folkeparti (SF)	16
Enhedslisten (EL)	12
Liberal Alliance (LA)	9
Det Konservative Folkeparti (KF)	8
Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Siumut (SIU)	1
Sambandsflokkurin (SP)	1
Javnaðarflokkurin (JF)	1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 28

Bilagsnr.	Titel
1	Lovudkast i høring, fra skatteministeriet
2	Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3	Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 95
4	Høringssvar, fra Skatteministeriet
5	Yderligere høringssvar, fra Skatteministeriet
6	Høringsskema, fra skatteministeren
7	Kopi af svar på spm. S 718, S 721, S 723 og S 724 vedrørende fradragsberettigede indbetalinger
8	Kopi af svar på SAU alm. del - svar på spm. 77-80
9	1. udkast til betænkning
10	Henvendelse af 2/12-11 fra Forsikring & Pension
11	Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
12	Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 2/12-11 fra Forsikring & Pension
13	Kopi af SAU alm. del - foreløbigt svar på spm. 127 og kopi af SAU alm. del - svar på spm. 128 og 129, fra skatteministeren
14	Ændringsforslag, fra skatteministeren
15	2. udkast til betænkning
16	Nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse over lovforslaget
17	Henvendelse af 14/12-11 fra Forsikring & Pension
18	Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 14/12-11 fra Forsikring & Pension

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 28

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om, hvor mange personer den skærpede beskatning vil ramme i henholdsvis ATP og i andre pensionsopsparingsinstitutter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om, hvilke regler der er i forslaget, som skal modvirke, at pensionsinstitutterne opnår indirekte fradrag for formueforvaltningsomkostninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om, hvilken effekt ændringerne vil få i forhold til risikovillighed for pensionsselskabernes investeringer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om at forklare, hvordan et LO-medlem, som via en overenskomst er tvunget til at indbetale til et bestemt pensionsselskab, har mulighed for at være mere omkostningsbevidst, når fradraget for formueforvaltningsomkostninger fjernes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm. om at bekræfte, at ved at fradraget for formueforvaltningsomkostningerne fjernes, kan en pensionsopsparer risikere at komme til at betale skat af nogle omkostninger, som ikke nødvendigvis medfører indtægter i form af afkast, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm. , om det er forsvarligt, at loven træder i kraft den 1. januar 2012, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm. om ministerens holdning til, at man i stedet for at fjerne fradraget for formueforvaltningsomkostningerne satte PAL-skatten op fra 15 pct. til 15,3 pct., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8	Spm. om at bekræfte, at lovforslaget vil ramme selvstændige med ujævne indtægter og danskere, der kommer sent i gang med at spare op, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9	Spm. om at bekræfte, at nedsættelsen af loftet for indbetalinger til ratepensioner kun giver et varigt provenu, fordi det forventes, at folk sparer mindre op til pension, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10	Spm. om at uddybe ministerens udtalelse om, at fjernelse af fradraget har en »acceptabel profil, idet meget store pensionsordninger formentlig vil have tilknyttet en forholdsmæssig dyr investeringsrådgivning, og de derfor vil også blive påvirket mest«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
11	Spm. om at oplyse, om en simpel forhøjelse af PAL-satsen vurderes at have en anderledes social profil end afskaffelsen af fradraget for formueforvaltningsomkostninger,med angivelse af de anvendte offentligt tilgængelige oplysninger, der ligger til grund for ministerens vurdering, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12	Spm. om at redegøre for den påståede stigende udvikling i danske pensionsselskabers samlede foretagne PAL-fradrag for formueforvaltningsomkostninger i perioden 2005-2009, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
13	Spm. om, hvorfor ministeren mener, at det er lettere for den eksterne revisor at afgive erklæring for et pensionsselskabs afgrænsning af de udgifter i skattetransparente »fund of funds«-konstruktioner, der kvalificerer til at være »formueforvaltning«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
14	Spm. om at bekræfte, at bl.a. LO-arbejdere - der ifølge deres overenskomst er tvunget til at indbetale til arbejdsmarkedspensioner og ikke har mulighed for at flytte deres pensioner til et andet pensionsselskab - kan ventes at få en lavere pension som følge af fjernelsen af fradraget for formueforvaltningsomkostninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
15	Spm. , om ministeren ved illustrative eksempler vil vise, hvad forslaget vil koste en gennemsnitlig dansk pensionsopsparer opgjort efter, hvilke pensionsopsparinger de har, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
16	Spm. om en redegørelse for de beskæftigelsesmæssige konsekvenser ved dette lovforslag isoleret set, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
17	Spm. om forskellige vurderinger af provenuet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
18	Spm. om en udførlig redegørelse for de forskellige provenumæssige konsekvenser af forslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
19	Spm. om provenuskøn og -oplysninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
20	Spm. om en forklaring på Finansministeriets fodnote 2 til tabel i Aftaler om Finansloven side 45, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
21	Spm. om, hvorvidt man hellere ser indbetalinger til livrenter frem for til ratepension, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
22	Spm. om, hvorfor regeringen har valgt et loft på 55.000 kr. over indbetalinger over ratepensioner, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
23	Spm. om kommentarer til Ritzau-telegrammet »Kvinder taber på nyt lavere pensionsloft« den 29/11-11 kl. 18:02, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
24	Spm. om, hvorvidt det med fradragsbegrænsningen for formueforvaltningsomkostninger vil være mindre attraktivt for pensionsselskaber at investere i unoterede aktier, til skatteministeren og ministerens svar herpå
25	Spm. om, hvorvidt det med fradragsbegrænsningen for formueforvaltningsomkostninger vil være mindre attraktivt for pensionsselskaber at deltage i investeringer som eksempelvis gennem Dansk Vækstkapital, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
26	Spm. om, hvorvidt fradragsbegrænsningen særlig vil ramme investeringer med en større risikoprofil, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
27	Spm. om pensionsselskabernes investeringsomkostninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
28	Spm. om en redegørelse for, om et fornuftigt pensionsinstitut bør vurdere et forventet investeringsafkast før eller efter skat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
29	Spm. om sammenhængen mellem påstanden om, at lovforslaget vil medføre, at pensionsselskaberne vil blive mere omkostningsbevidste og søge at nedbringe deres omkostninger, og om forslaget ikke vil påvirke selskabernes investeringsvalg og risikovillighed, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
30	Spm. om redegørelse for de kontroller, som SKAT har foretaget blandt danske pensionsselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
31	Spm. om, hvorledes fradraget for formueforvaltningsomkostninger fjernes for danskeres pensionsopsparing i udenlandske penge- og pensionsinstitutter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
32	Spm. om, hvordan forslaget påvirker konkurrenceforholdet mellem penge- og pensionsinstitutter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
33	Spm. om en redegørelse for sammenhængen mellem, at fjernelsen af fradraget formentlig ikke reducerer pensionsudbetalingerne, og det i lovforslaget forudsatte affødte fald i indkomstskatten af pensionsudbetalingerne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
34	Spm. om en redegørelse for indholdet i følgende udsagn fra Skatteministeriets høringsskema, side 19: »Der er overordnet set en sammenhæng mellem størrelsen af fradragsberettigede formueforvaltningsomkostninger og pensionsopsparingens størrelse«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
35	Spm. om de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af lovforslagets enkelte dele, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
36	Spm. om, hvorledes investeringsomkostningerne skal opgøres i f.eks. et konkret projekt som Dansk Vækstkapital, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
37	Spm. om, hvorvidt lovforslaget vil gøre det dyrere for danske vækstvirksomheder at tiltrække risikovillig pensionskapital, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
38	Spm. om, hvorvidt PAL-fradraget for formueforvaltningsomkostninger i Konkurrenceredegørelsen 2008 karakteriseres som et »subsidie« med den i lovforslaget anførte begrundelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
39	Spm. om, hvorvidt skatteværdien af PAL-fradraget står opført som en skatteudgift i ministeriets liste over værdien af skattesubsidier, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
40	Spm. om en redegørelse for formålet med den revisorerklæring, som SKAT kræver af pensionsselskaberne i forbindelse med aflevering af selskabernes PAL-selvangivelser, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
41	Spm. om, hvorfor det skulle være sværere for pensionsselskaberne at holde interne administrationsomkostninger adskilt fra formueforvaltningsomkostninger, end det vil være for pensionsselskaberne at skulle skattemæssigt afgrænse og medregne formueforvaltningsomkostninger i dybe investeringsstrukturer i skattetransparente enheder fra alle mulige andre typer udgifter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
42	Spm. om, hvad forslaget efter ændringsforslagene vil koste en gennemsnitlig dansk pensionsopsparer opgjort efter, hvilke pensionsopsparinger de har, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
43	Spm. om at oplyse, om en simpel forhøjelse af PAL-satsen vurderes at have en anderledes social profil end afskaffelsen af fradraget for formueforvaltningsomkostninger med angivelse af de anvendte offentligt tilgængelige oplysninger, der ligger til grund for ministerens vurdering, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
44	Spm. om at redegøre for den påståede stigende udvikling i danske pensionsselskabers samlede foretagne PAL-fradrag for formueforvaltningsomkostninger i perioden 2005-2009, jf. SKATs PAL-statistik, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
45	Spm. om, hvorfor ministeren mener, at det er lettere for den eksterne revisor at afgive erklæring for et pensionsselskabs afgrænsning af netop de udgifter i skattetransparente»fund of funds«-konstruktioner, der kvalificerer til at være »formueforvaltning«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
46	Spm. om, hvorfor regeringen foreslår både en stigning i PAL-skatten på 0,3 pct. og en nedsættelse af loftet for indbetalinger på ratepension til 50.000 kr. for at finansiere en udskydelse af ikrafttrædelsen af ophævelsen af fradragsretten for formueforvaltningsomkostninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå