L 25 Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser.

(Midlertidig forhøjelse af arbejdsgiverbidrag, videreførelse af praktikpladsfremmende foranstaltninger og adgang til skolepraktik m.v.).

Af: Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 21-11-2011

Fremsat: 21-11-2011

Fremsat den 21. november 2011 af børne‑ og undervisningsministeren (Christine Antorini)

20111_l25_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 21. november 2011 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser

(Midlertidig forhøjelse af arbejdsgiverbidrag, videreførelse af praktikpladsfremmende foranstaltninger og adgang til skolepraktik m.v.)

§ 1

I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 28. februar 2011, som ændret ved § 23 i lov nr. 639 af 14. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 18, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:

»I 2012-2014 forhøjes bidraget, jf. 2. og 3. pkt., tillige med 389 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2012-pris- og lønniveau.«

2. I § 41 a ændres »2011-12« til: »2012-13«.

§ 2

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 71 a ændres »2011-12« til: »2012-13«.

§ 3

I lov nr. 1218 af 14. december 2009 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser (Justering af præmie, løntilskud og bonus, adgang til skolepraktik og til skoleundervisning og tilskud til praktikvirksomheder), som ændret ved § 2 i lov nr. 1230 af 2. november 2010 og § 3 i lov nr. 1615 af 22. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 2og3,ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 2-4.

2. § 3, stk. 4, der bliver stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved denne lovs § 2, nr. 5, gælder for uddannelsesaftaler indgået fra den 5. november 2009.«

3. I § 3, stk. 5, nr. 3, der bliver stk. 3, nr. 3, udgår », der indgås i perioden fra den 5. november 2009 til den 31. december 2011,«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2012.

Stk. 2. Arbejdsgivere, der har indgået en uddannelsesaftale om social- og sundhedsuddannelsens trin 2 i perioden 1. juni 2009 til og med 31. december 2011, kan opfylde betingelserne for at opnå præmie og bonus, jf. §§ 16 og 17 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, selvom aftalen ikke indeholder prøvetid. Udbetaling af præmie og bonus sker i overensstemmelse med de bestemmelser for præmie og bonus, der var gældende på tidspunktet for indgåelsen af uddannelsesaftalen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

1.2. Lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Midlertidig forhøjelse af arbejdsgiverbidrag

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Videreførelse af præmie, løntilskud og bonus

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Overgangsregel for uddannelsesaftaler omfattet af aktstykke nr. 89 af 23. marts 2011

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Den foreslåede ordning

2.4. Forlængelse af midlertidige ordninger

2.4.1. Adgang til skolepraktik

2.4.1.1. Gældende ret

2.4.1.2. Den foreslåede ordning

2.4.2. Adgang til skoleundervisning

2.4.2.1. Gældende ret

2.4.2.2. Den foreslåede ordning

2.4.3. Tilskud til praktikvirksomheder

2.4.3.1. Gældende ret

2.4.3.2. Den foreslåede ordning

2.5. Revision af ordningerne

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

Det foreslås at videreføre de gældende præmie-, løntilskuds- og bonusordninger for arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler med erhvervsuddannelseselever og praktikaftaler med erhvervsgrunduddannelseselever.

Det foreslås derudover midlertidigt at forhøje arbejdsgiverbidraget til Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) med 389 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2012-2014.

Det foreslås desuden at videreføre den midlertidige udvidelse af adgangen til skolepraktik, så elever, der påbegynder trin 1 af en erhvervsuddannelse og gennemfører dette trin, får adgang til skolepraktik i uddannelsens øvrige trin.

Det foreslås endvidere at videreføre den midlertidige mulighed for, at elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, kan optages til skoleundervisning uden at have indgået en ny uddannelsesaftale.

Det foreslås endelig at videreføre ordningen med tilskud til praktikvirksomheder, som indgår en uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale.

1.2. Lovforslagets baggrund

Ved lov nr. 427 af 30. maj 2009 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (Afskaffelse af præmieordning og indførelse af præmie, løntilskud og bonus) blev den daværende økonomiske præmie fra AER til arbejdsgivere for merbeskæftigelse i praktikpladser omlagt til ordningens nuværende struktur med præmie og bonus til arbejdsgivere, der indgår en ny uddannelsesaftale med en erhvervsuddannelseselev. Ved loven blev der endvidere indført et løntilskud på 30 kr. pr. time i prøvetiden til arbejdsgivere, der indgik praktikaftale med en erhvervsgrunduddannelseselev (egu-elev).

Ved aktstykke nr. 181 tiltrådt af Finansudvalget den 25. juni 2009 blev det indført, at der for resten af 2009 var mulighed for, at elever, der afsluttede trin 1 med skolepraktik, kunne fortsætte i skolepraktik i trin 2 og eventuelt efterfølgende trin. Det betød, at elever, som påbegyndte skolepraktik i trin 1 inden udgangen af 2009 og gennemførte trin 1, kunne fortsætte i skolepraktik i trin 2 og eventuelt efterfølgende trin, hvis de levede op til de generelle betingelser for at være optaget i skolepraktik (EMMA-kriterierne).

Ved lov nr. 1218 af 14. december 2009 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser (Justering af præmie, løntilskud og bonus, adgang til skolepraktik og til skoleundervisning og tilskud til praktikvirksomheder) blev præmie og bonus til arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en erhvervsuddannelseselev, tredoblet, og udbetalingsperioden for løntilskud for praktikaftaler med egu-elever blev forlænget fra prøvetiden til i alt syv måneder. Derudover blev adgangen til skolepraktik i trin 2 for elever, der har afsluttet trin 1 med skolepraktik, forlænget til at gælde for elever, der er påbegyndt skolepraktik i trin 1 inden udgangen af 2010. Desuden blev der indført mulighed for, at elever kan optages til skoleundervisning uden at have indgået en ny uddannelsesaftale, hvis de uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale inden for en uddannelse uden skolepraktik. Endvidere blev der oprettet et tilskud til praktikvirksomheder, som indgår en uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale.

Ved lov nr. 1230 af 2. november 2010 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (Forhøjelse og ændring af bonus, forlængelse og ændring af ordningen om præmie og løntilskud til praktikvirksomheder og begrænsning af præmie og bonus for tredjelandsstatsborgere m.v.) blev ordningen med præmie til arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en erhvervsuddannelseselev, forlænget, og ordningen med bonus til arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en erhvervsuddannelseselev, blev forhøjet og justeret. Ved samme lov blev ordningen med løntilskuddet til arbejdsgivere for praktikaftaler med egu-elever forlænget.

Ved lov nr. 1615 af 22. december 2010 om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (De faglige udvalgs praktikpladsopsøgende arbejde, begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever, adgang til skolepraktik og skoleundervisning, tilskud til praktikvirksomheder m.v.) blev adgangen til skolepraktik i trin 2 for elever, der har afsluttet trin 1 med skolepraktik, og adgangen til optagelse til skoleundervisning for elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, uden at have indgået en ny uddannelsesaftale, forlænget til at gælde for 2011. Tilskuddet til praktikvirksomheder, som indgår en uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, blev også forlænget til at gælde for 2011.

Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti har den 15. november 2011 indgået "Aftale om en forstærket indsats for flere praktikpladser i 2012", der er optrykt som bilag 2 til dette lovforslag.

Den økonomiske krise og dens eftervirkninger udgør fortsat en udfordring i bestræbelserne på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne og erhvervsgrunduddannelsen. Der er ca. 8.200 praktikpladssøgende elever, hvoraf ca. 4.000 er i skolepraktik. Manglen på praktikpladser bidrager til, at mange unge falder fra erhvervsuddannelserne.

Aftalen af 15. november 2011 har til formål at forstærke indsatsen for, at flere kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Lovforslaget udmønter følgende elementer fra aftalen:

Præmie- og bonusordningen på op til 70.000 kr. til private og offentlige arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en elev, videreføres i 2012. Ordningen finansieres af AER og er udgiftsneutral for arbejdsgivere under ét og understreger arbejdsgivernes medansvar for at sikre uddannelse af fremtidens arbejdskraft.

Praktikaftaler med erhvervsgrunduddannelseselever berettiger også i 2012 arbejdsgivere til løntilskud på 30 kr. i timen i de første syv måneder af aftalens løbetid.

En styrket uddannelsesgaranti, så alle elever, der i 2012 påbegynder trin 1 i skolepraktik, får adgang til skolepraktik i uddannelsens øvrige trin.

Endelig videreføres i 2012 muligheden for at elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale, kan færdiggøre deres erhvervsuddannelse med mindst mulig tab af uddannelsestid. Det sker gennem løntilskud og optagelse i uddannelsens skoledele uden uddannelsesaftale.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Midlertidig forhøjelse af arbejdsgiverbidrag

2.1.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) er en selvejende institution, der har til formål at finansiere og administrere refusions- og tilskudsordninger, som skal medvirke til at skaffe det nødvendige antal praktikpladser til elever. Alle private og offentlige arbejdsgivere betaler bidrag til AER. Ordningerne under AER er rettet mod at øge arbejdsgivernes incitament til at indgå uddannelsesaftaler. AER yder refusion til de arbejdsgivere, der er nævnt i § 2 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, når de i henhold til en uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til en elev under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser og til en elev i en uddannelse, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for AER kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.

Arbejdsgivernes bidrag til AER udgør 1.440 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2007-pris- og lønniveau, jf. § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Med lov nr. 1230 af 2. november 2010 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion(Forhøjelse og ændring af bonus, forlængelse og ændring af ordningen om præmie og løntilskud til praktikvirksomheder og begrænsning af præmie og bonus for tredjelandsstatsborgere m.v.) er arbejdsgiverbidraget midlertidigt forhøjet i 2011-13 med 290 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2011-pris- og lønniveau.

2.1.2. Den foreslåede ordning

For at finansiere den foreslåede videreførelse af ordningerne om præmie, løntilskud og bonus foreslås det midlertidigt at hæve arbejdsgiverbidraget med yderligere 389 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2012-pris- og lønniveau i 2012-2014, svarende til 1.167 kr. over perioden 2012-2014.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Videreførelse af præmie, løntilskud og bonus

2.2.1. Gældende ret

AER udbetaler præmie og bonus til en arbejdsgiver, der indgår en uddannelsesaftale om erhvervsuddannelse, jf. §§ 16 og 17 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Præmien er for tiden på op til 18.000 kr., der udbetales i tre lige store rater á 6.000 kr. Arbejdsgiveren opnår ret til en af de tre præmierater, hver gang der er forløbet 30 dage af prøvetiden. En arbejdsgiver kan maksimalt opnå ret til tre præmierater pr. uddannelsesaftale, også selvom prøvetiden bliver forlænget i overensstemmelse med reglerne herom.

Bonussen er for tiden på op til 52.000 kr., der udbetales i fire lige store rater á 13.000 kr. Arbejdsgiveren opnår ret til bonusraterne henholdsvis 90, 180, 270 og 630 dage efter prøvetidens udløb.

Udbetaling af præmie og bonus er betinget af, at uddannelsesaftalen ikke er indgået mere end tre måneder forud for aftaleforholdets påbegyndelse, at aftalen fortsat er i kraft på optjeningstidspunkterne, og at arbejdsgiveren har ansøgt AER herom senest et år efter, at arbejdsgiveren blev berettiget til udbetalingen.

AER udbetaler løntilskud til en arbejdsgiver, der indgår en praktikaftale om erhvervsgrunduddannelse, jf. § 16 a i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Tilskuddet er for tiden på 30 kr. i timen i de første syv måneder af praktikaftalen.

Udbetaling af løntilskuddet er betinget af, at praktikaftalen ikke er indgået mere end tre måneder forud for aftaleforholdets påbegyndelse, og at arbejdsgiveren har ansøgt AER herom senest et år efter, at arbejdsgiveren blev berettiget til udbetalingen.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre revisionsbestemmelsen vedrørende kapitel 6 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, således at præmie-, løntilskuds- og bonusordningerne videreføres med de eksisterende satser og gældende frister for udbetalingerne.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.3. Overgangsregel for uddannelsesaftaler omfattet af aktstykke nr. 89 af 23. marts 2011

2.3.1. Gældende ret

Opnåelse af ret til præmie og bonus efter §§ 16 og 17 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion forudsætter, at uddannelsesaftalen indeholder prøvetid.

Prøvetiden i en erhvervsuddannelse er reguleret af § 60, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, som foreskriver, at de første tre måneder af praktiktiden er prøvetid, hvori enhver af parterne kan opsige aftalen uden angivelse af grund og uden varsel. Aftaleforholdets parter har således ikke aftalefrihed med hensyn til spørgsmålet om prøvetid.

Bestemmelsen om prøvetid skal efter fast praksis forstås således, at prøvetiden samlet set ikke kan overstige tre måneder, bortset fra en eventuel forlængelse efter § 60, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Denne tidsmæssige begrænsning gælder, uanset hvor mange uddannelsesaftaler en arbejdsgiver indgår med den samme elev indenfor samme uddannelse.

Kravet om prøvetid i §§ 16 og 17 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion om præmie og bonus betyder således, at en arbejdsgiver, der har indgået en uddannelsesaftale med en elev om en uddannelses trin 1, hvori prøvetiden er udløbet, ikke kan få udbetalt præmie og bonus for en uddannelsesaftale med samme elev om uddannelsens trin 2.

Administrationen af præmie- og bonusordningerne har i praksis givet anledning til problemer i relation til social- og sundhedsuddannelsens trin 2.

Dette skyldes, at uddannelsen til social- og sundhedshjælper med overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent med virkning fra den 1. juli 2008 blev en erhvervsuddannelse. Denne ændring medførte, at uddannelsen blev omfattet af prøvetidsreglerne i § 60, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Denne konsekvens af uddannelsernes omlægning slog ikke umiddelbart igennem i arbejdsgivernes, skolernes og AERs praksis, der fortsat byggede på det tidligere regelsæt på området, hvorefter uddannelsen til social- og sundhedsassistent var en selvstændig uddannelse.

Denne praksis lå også til grund for økonomiforudsætningerne i bemærkningerne til lov nr. 427 af 30. maj 2009, lov nr. 1218 af 14. december 2009 og lov nr. 1230 af 2. november 2010, hvor det var forudsat, at arbejdsgivere kunne modtage præmie og bonus for en uddannelsesaftale om social- og sundhedsuddannelsens trin 2 med en elev, som arbejdsgiveren havde haft en aftale om uddannelsens trin 1 med.

På denne baggrund tiltrådte Finansudvalget aktstykke nr. 89 af 23. marts 2011 i lov om tillægsbevilling for 2011. Dette aktstykke afgrænsede AERs tilbagesøgningskrav med hensyn til allerede udbetalt præmie og bonus for uddannelsesaftaler om social- og sundhedsuddannelsens trin 2, der var indgået i perioden 1. juni 2009 til og med 31. december 2010, således at AER ikke kunne tilbagesøge udbetalingerne alene med den begrundelse, at aftalerne ikke levede op til kravet om prøvetid i §§ 16 og 17 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Ved aktstykket fik AER endvidere hjemmel til at yde præmie og bonus i hele 2011 for disse uddannelsesaftaler.

Virkningen af tekstanmærkningerne i aktstykke nr. 89 udløber med udgangen af 2011 som følge af udløbet af finansloven for 2011.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at AER fortsat kan udbetale præmie og bonus for uddannelsesaftaler om social- og sundhedsuddannelsens trin 2, der ikke indeholder prøvetid og som er indgået i perioden 1. juni 2009 til og med 31. december 2011, jf. tekstanmærkning ad 20.31.11., jf. aktstykke nr. 89 af 23. marts 2011, efter den 31. december 2011, hvor virkningen af tekstanmærkningen bortfalder. Uden denne bestemmelse vil AER ikke have hjemmel til at udbetale præmie og bonus for disse uddannelsesaftaler efter den 31. december 2011, heller ikke selvom den pågældende arbejdsgiver allerede har modtaget en eller flere rater af enten præmie eller bonus.

Med forslaget afgrænses AERs tilbagesøgningskrav med hensyn til udbetalinger foretaget i 2009 og 2010 af præmie og bonus for uddannelsesaftaler om social- og sundhedsuddannelsens trin 2, der blev indgået i perioden 1. juni 2009 til og med 31. december 2010, således at AER heller ikke efter udløbet af virkningen af tekstanmærkningen kan kræve udbetalinger tilbagebetalt alene med den begrundelse, at aftalerne ikke levede op til kravet om prøvetid i §§ 16 og 17 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Udbetaling af præmie og bonus i 2011 for disse uddannelsesaftaler har været hjemlet i aktstykket, hvorfor udbetalingerne har været berettiget og spørgsmålet om tilbagesøgning kan derfor ikke opstå.

Uddannelsesaftaler om social- og sundhedsuddannelsens trin 2, der ikke indeholder prøvetid, og som indgås fra den 1. januar 2012, kan ikke udløse præmie og bonus.

Der henvises til lovforslagets § 4, stk. 2, samt bemærkningerne hertil.

2.4. Forlængelse af midlertidige ordninger

2.4.1. Adgang til skolepraktik

2.4.1.1. Gældende ret

Fra den 25. juni 2009 har elever, der er påbegyndt eller påbegynder trin 1 af en uddannelse i skolepraktik senest den 31. december 2011 og gennemfører dette trin med skolepraktik, haft adgang til optagelse til skolepraktik i efterfølgende trin, jf. § 66 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser.

Optagelse i efterfølgende trin forudsætter, at eleven har gennemført det forudgående trin med uddannelsesbevis og lever op til de generelle betingelser for at være optaget til skolepraktik, hvorved forstås, at eleven skal opfylde EMMA-kriterierne, jf. kapitel 16 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, jf. § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Ved EMMA-kriterierne forstås, at eleven er egnet til at kunne gennemføre den ønskede uddannelse og efter gennemført uddannelse vil kunne fungere på arbejdsmarkedet, at eleven er geografisk og faglig mobil, samt at eleven er aktivt praktikpladssøgende.

2.4.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den midlertidige udvidelse videreføres, så elever, der er påbegyndt eller påbegynder trin 1 af en uddannelse i skolepraktik og gennemfører dette trin med skolepraktik, fortsat har adgang til optagelse til skolepraktik i efterfølgende trin. Optagelse til efterfølgende trin forudsætter som hidtil, at eleven har gennemført det forudgående trin med uddannelsesbevis og lever op til de generelle betingelser for at være optaget i skolepraktik (EMMA-kriterierne).

Det foreslås samtidig, at bestemmelsen tages op til revision i folketingsåret 2012-13 i henhold til § 71 a i lov om erhvervsuddannelser, som foreslås ændret ved dette lovforslags § 2, nr. 1.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.4.2. Adgang til skoleundervisning

2.4.2.1. Gældende ret

Fra den 15. december 2009 har elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale indenfor en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, kunne optages til skoleundervisning uden at have indgået en ny uddannelsesaftale, jf. § 66 e, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, hvis skolen har modtaget en ansøgning om optagelse senest den 31. december 2011.

2.4.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den midlertidige mulighed videreføres, så elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale indenfor en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, fortsat kan optages til skoleundervisning uden at have indgået en ny uddannelsesaftale.

Det foreslås samtidig, at bestemmelsen tages op til revision i folketingsåret 2012-13 i henhold til § 71 a i lov om erhvervsuddannelser, som foreslås ændret ved dette lovforslags § 2, nr. 1.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.4.3. Tilskud til praktikvirksomheder

2.4.3.1. Gældende ret

Fra den 5. november 2009 har arbejdsgivere, der har indgået en uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, været berettiget til tilskud, jf. § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, hvis den nye uddannelsesaftale er indgået senest den 31. december 2011. Tilskuddets størrelse udgør 60 pct. af de relevante AER-lønrefusionstakster.

Retten til tilskud indtræder på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren har opnået ret til den tredje bonusrate, som angivet i § 17, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1676 af 22. december 2010 om tilskud til arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale.

AER administrerer udbetalingen af tilskuddet, jf. § 66 k, stk. 3, sidste pkt., i lov om erhvervsuddannelser.

2.4.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den midlertidige ordning videreføres, så praktikvirksomheder, der har indgået en ny uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, fortsat kan modtage tilskud.

Det foreslås samtidig, at bestemmelsen tages op til revision i folketingsåret 2012-13 i henhold til § 71 a i lov om erhvervsuddannelser, som foreslås ændret ved dette lovforslags § 2, nr. 1.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.

2.5. Revision af ordningerne

Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren for Folketinget fremsætter forslag om revision af kapitel 6 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion samt § 66 a, stk. 4, § 66 e, stk. 2, og § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser i folketingsåret 2012-13.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og § 2, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Staten, regioner og kommuner berøres som arbejdsgivere på samme måde som private arbejdsgivere, idet de vil kunne modtage præmie og bonus for indgåelse af en uddannelsesaftale, løntilskud for indgåelse af en praktikaftale og tilskud for indgåelse af en uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale.

Videreførelsen af præmie og bonus for indgåelse af en uddannelsesaftale og løntilskud for indgåelse af en praktikaftale medfører udgifter for AER for i alt 2.283 mio. kr. i perioden 2012-2014. Til finansiering heraf foreslås det midlertidigt at forhøje arbejdsgiverbidraget til AER med 389 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2012-pris- og lønniveaui perioden 2012-2014.

For staten forventes lovforslaget i alt at indebære nettoudgifter på ca. 60 mio. kr. For regionerne forventes lovforslaget at indebære nettoindtægter på ca. 20 mio. kr. For kommunerne forventes lovforslaget at indebære nettoindtægter på ca. 110 mio. kr. Opdelingen af lovforslagets økonomiske konsekvenser for henholdsvis stat, regioner, kommuner og erhvervslivet er behæftet med betydelig usikkerhed.

Forslaget indebærer ingen administrative konsekvenser af betydning for statslige, regionale og kommunale arbejdsgivere.

Forventede udgifter som følge af forslagene

Mio. kr. 2012-priser
2012
2013
2014
I alt
Videreførelse af præmie, løntilskud og bonus1
-1.002
-928
-354
-2.283
Indtægter for AER ved forhøjelse af bidrag i 2012-2014
761
761
761
2.283
I alt - AER
-240
-167
407
0
Adgang fra trin 1 til efterfølgende trin i skolepraktik
-11,4
-11,4
0,0
-22,8
Ordninger for elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale2
6,3
5,4
-1,4
10,3
I alt - statsligt finansierede ordninger
-5,1
-6,0
-1,4
-12,5


Note:

På grund af afrundinger er der en mindre difference mellem summen af udgifterne i de enkelte år og den samlede udgift.

1 Heraf udgør udgifterne til løntilskud til egu-elever 46 mio. kr. og renteudgifter ca. 30 mio. kr.

2 Ordningerne for elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale, forventes samlet set at udgøre en mindreudgift for staten, idet udgifterne til tilskud for praktikvirksomheder forventes at være lavere end omkostningerne ved, at disse elever i stedet er i skolepraktik.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervslivet berøres som arbejdsgivere på samme måde som offentlige arbejdsgivere. Private arbejdsgivere vil kunne modtage præmie og bonus på grundlag af indgåelse af en uddannelsesaftale, løntilskud for indgåelse af en praktikaftale og tilskud for indgåelse af en uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale.

Lovforslaget indebærer en forhøjelse af arbejdsgiverbidraget til AER på 389 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2012-pris- og lønniveau i perioden 2012-2014.

For erhvervslivet vil lovforslaget indebære nettoudgifter på ca. 110 mio. kr. Opdelingen af lovforslagets økonomiske konsekvenser for henholdsvis stat, regioner, kommuner og erhvervslivet er behæftet med betydelig usikkerhed.

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget er sendt til høring hos:

Arbejdsgivernes Elevrefusion, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forstanderkredsen for produktionsskoler og produktionshøjskoler, FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Handelsskolernes Lærerforening, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landboungdom, Landbrug & Fødevarer, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Produktionsskoleforeningen, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SOSU-lederforeningen, Uddannelsesforbundet og UU49/Lederforsamlingen.

9. Sammenfattende skema
 
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
For regionerne vil lovforslaget indebære nettoindtægter på ca. 20 mio. kr.
For kommunerne vil lovforslaget indebære nettoindtægter på ca. 110 mio. kr.
For staten vil lovforslaget indebære nettoudgifter på ca. 60 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
For erhvervslivet vil lovforslaget indebære nettoudgifter på ca. 110 mio. kr.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 18, stk. 1)

Det foreslås i 2012-2014 at forhøje bidraget til Arbejdsgivernes Elevrefusion, som alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 2 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, betaler til dækning af udgifter i medfør af kapitel 2 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 3, 4 og 6 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, herunder administrationsudgifter, med yderligere 389 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2012-pris- og lønniveau, således at bidraget bliver det faste bidrag på 1.440 kr. tillagt den midlertidige forhøjelse for 2012-2013 på 290 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2011-pris- og lønniveau og tillagt den foreslåede forhøjelse for 2012-2014 på 389 kr. årligt i 2012-pris- og lønniveau pr. fuldtidsbeskæftiget.

Den foreslåede midlertidige forhøjelse af arbejdsgivernes bidrag skal finansiere den foreslåede videreførelse af ordningerne med præmie, løntilskud og bonus.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.

Til nr. 2 (§ 41 a)

Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren for Folketinget fremsætter forslag til revision af kapitel 6 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion i folketingsåret 2012-13.

Revisionsbestemmelsen indebærer, at bestemmelserne om præmie, jf. § 16 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, løntilskud, jf. § 16 a i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, og bonus, jf. § 17 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, skal tages op til revision i folketingsåret 2012-13.

Det bemærkes, at der er fastsat en tilsvarende revisionsbestemmelse i § 2, stk. 3, i lov nr. 427 af 30. maj 2009 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (Afskaffelse af præmieordning og indførelse af præmie, løntilskud og bonus) og i § 4 i lov nr. 1218 af 14. december 2009 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser (Justering af præmie, løntilskud og bonus, adgang til skolepraktik og til skoleundervisning og tilskud til praktikvirksomheder) for folketingsåret 2010-11 samt i § 1, nr. 13, i lov nr. 1230 af 2. november 2010 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (Forhøjelse og ændring af bonus, forlængelse og ændring af ordningen om præmie og løntilskud til praktikvirksomheder og begrænsning af præmie og bonus for tredjelandsstatsborgere m.v.) for folketingsåret 2011-12.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2. og 2.5.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 71 a)

Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren for Folketinget fremsætter forslag til revision af § 66 a, stk. 4, § 66 e, stk. 2, og § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser i folketingsåret 2012-13.

Revisionsbestemmelsen indebærer, at bestemmelserne om adgang til skolepraktik i trin 2, jf. § 66 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, om adgang til skoleundervisning uden uddannelsesaftale, jf. § 66 e, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, og om tilskud til praktikvirksomheder, jf. § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, skal tages op til revision i folketingsåret 2012-13.

Det bemærkes, at der er fastsat en tilsvarende revisionsbestemmelse i § 4 i lov nr. 1218 af 14. december 2009 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser (Justering af præmie, løntilskud og bonus, adgang til skolepraktik og til skoleundervisning og tilskud til praktikvirksomheder) for folketingsåret 2010-11 og i § 1, nr. 8, i lov nr. 1615 af 22. december 2010 om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (De faglige udvalgs praktikpladsopsøgende arbejde, begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever, adgang til skolepraktik og skoleundervisning, tilskud til praktikvirksomheder m.v.) for folketingsåret 2011-12.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4. og 2.5.

Til § 3

Til nr. 1 (§ 3, stk. 2 og 3)

Det foreslås at ophæve overgangsbestemmelserne for de hidtil gældende ordninger fastsat i § 2, nr. 2 og 3, i lov nr. 1218 af 14. december 2009 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser (Justering af præmie, løntilskud og bonus, adgang til skolepraktik og til skoleundervisning og tilskud til praktikvirksomheder), som ændret ved § 3, nr. 1, i lov nr. 1615 af 22. december 2010 om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (De faglige udvalgs praktikpladsopsøgende arbejde, begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever, adgang til skolepraktik og skoleundervisning, tilskud til praktikvirksomheder m.v.), om adgang til skolepraktik i trin 2 og adgang til skoleundervisning uden uddannelsesaftale.

Ophævelsen af overgangsbestemmelserne indebærer, at ordningerne om adgang til skolepraktik i trin 2 og adgang til skoleundervisning uden uddannelsesaftale ikke udløber med udgangen af 2011.

Det bemærkes, at bestemmelserne i § 66 a, stk. 4, og § 66 e, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser foreslås taget op til revision i folketingsåret 2012-13 i henhold til § 71 a i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.1. og 2.4.2.

Til nr. 2 (§ 3, stk. 4)

Det foreslås, at overgangsbestemmelsen for den hidtil gældende ordning fastsat i § 2, nr. 5, i lov nr. 1218 af 14. december 2009 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser (Justering af præmie, løntilskud og bonus, adgang til skolepraktik og til skoleundervisning og tilskud til praktikvirksomheder), som ændret ved § 3, nr. 1, i lov nr. 1615 af 22. december 2010 om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (De faglige udvalgs praktikpladsopsøgende arbejde, begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever, adgang til skolepraktik og skoleundervisning, tilskud til praktikvirksomheder m.v.), om tilskud til praktikvirksomheder, der indgår en uddannelsesaftale med en erhvervsuddannelseselev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, ændres, så der ikke længere er fastsat en dato for, hvornår uddannelsesaftalen senest skal være indgået for at kunne udløse tilskud til arbejdsgiveren efter bestemmelsen. Ændringen af overgangsbestemmelsen indebærer således, at ordningen ikke udløber med udgangen af 2011.

Det bemærkes, at bestemmelsen i § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser foreslås taget op til revision i folketingsåret 2012-13 i henhold til § 71 a i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.3.

Til nr. 3 (§ 3, stk. 5, nr. 3)

Det foreslås, at overgangsbestemmelsen for fristen for ansøgning om tilskud for uddannelsesaftaler, der indgås med elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, ændres, så der ikke længere er fastsat en periode for, hvornår uddannelsesaftalen skal være indgået for at være omfattet af ansøgningsfristen. Ændringen indebærer, at fristen på et år for ansøgning om udbetaling af løntilskuddet også gælder for uddannelsesaftaler, der er indgået efter den 31. december 2011. Den foreslåede ændring har således ingen betydning for uddannelsesaftaler, der er indgået før den 1. januar 2012.

Til § 4

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2012.

Til stk. 2

Det foreslås, at AER fortsat kan udbetale præmie og bonus for uddannelsesaftaler om social- og sundhedsuddannelsens trin 2, der ikke indeholder prøvetid og som er indgået i perioden 1. juni 2009 til og med 31. december 2011, jf. tekstanmærkning ad 20.31.11., jf. aktstykke nr. 89 af 23. marts 2011, efter den 31. december 2011, hvor virkningen af tekstanmærkningen bortfalder. Uden denne bestemmelse vil AER ikke have hjemmel til at udbetale præmie og bonus for disse uddannelsesaftaler efter den 31. december 2011, heller ikke selvom den pågældende arbejdsgiver allerede har modtaget en eller flere rater af enten præmie eller bonus.

Med forslaget afgrænses AERs tilbagesøgningskrav med hensyn til udbetalinger foretaget i 2009 og 2010 af præmie og bonus for uddannelsesaftaler om social- og sundhedsuddannelsens trin 2, der blev indgået i perioden 1. juni 2009 til og med 31. december 2010, således at AER heller ikke efter udløbet af virkningen af tekstanmærkningen kan kræve udbetalinger tilbagebetalt alene med den begrundelse, at aftalerne ikke levede op til kravet om prøvetid i §§ 16 og 17 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Udbetaling af præmie og bonus i 2011 for disse uddannelsesaftaler har været hjemlet i aktstykket, hvorfor udbetalingerne har været berettiget og spørgsmålet om tilbagesøgning kan derfor ikke opstå.

Da reglerne om præmie- og bonusordningerne er ændret siden indførelsen af præmie- og bonusordningen ved lov nr. 427 af 30. maj 2009, skal udbetalingen ske efter de regler, der var gældende på tidspunktet for indgåelse af uddannelsesaftalen.

For aftaler indgået i perioden 1. juni 2009 til og med 4. november 2009 gælder reglerne i lov nr. 427 af 30. maj 2009.

For aftaler indgået i perioden 5. november 2009 til og med 14. november 2010 gælder reglerne i lov nr. 1218 af 14. december 2009.

For aftaler indgået i perioden 15. november 2010 til og med 31. december 2011 gælder reglerne i lov nr. 1230 af 2. november 2010.

Uddannelsesaftaler om social- og sundhedsuddannelsens trin 2, der ikke indeholder prøvetid, og som indgås fra den 1. januar 2012, kan ikke udløse præmie og bonus.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
  
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 28. februar 2011, som ændret ved § 23 i lov nr. 639 af 14. juni 2010, foretages følgende ændringer:
   
§ 18. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion til dækning af udgifter i medfør af kapitel 2, bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 3, 4 og 6, herunder administrationsudgifter. Bidraget udgør 1.440 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2007-pris- og -lønniveau. I 2011-2013 forhøjes bidraget med 290 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2011-pris- og lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2-4. (…)
 
1. I § 18, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
»I 2012-2014 forhøjes bidraget, jf. 2. og 3. pkt., tillige med 389 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2012-pris- og lønniveau.«
   
§ 41 a. Børne- og undervisningsministeren fremsætter for Folketinget forslag om revision af lovens kapitel 6 i folketingsåret 2011-12.
 
2. I § 41 a ændres »2011-12« til: »2012-13«.
   
  
§ 2
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011, foretages følgende ændring:
   
§ 71 a.Børne- og undervisningsministeren fremsætter for Folketinget forslag om revision af § 66 a, stk. 4, § 66 e, stk. 2, og § 66 k, stk. 3, i folketingsåret 2011-12.
 
1. I § 71 a ændres »2011-12« til: »2012-13«.
   
  
§ 3
I lov nr. 1218 af 14. december 2009 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser (Justering af præmie, løntilskud og bonus, adgang til skolepraktik og til skoleundervisning og tilskud til praktikvirksomheder), som ændret ved § 2 i lov nr. 1230 af 2. november 2010 og § 3 i lov nr. 1615 af 22. december 2010, foretages følgende ændringer:
   
§ 3. (…)
Stk. 2. § 66 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, gælder for elever, der har påbegyndt trin 1 i skolepraktik senest den 31. december 2011.
Stk. 3. § 66 e, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, gælder for ansøgninger om optagelse, som skolen har modtaget senest den 31. december 2011.
Stk. 4-6. (…)
 
1.§ 3, stk. 2og3, ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 2-4.
   
§ 3. (…)
Stk. 2 og 3. (…)
Stk. 4. § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved denne lovs § 2, nr. 5, gælder for uddannelsesaftaler indgået i perioden fra den 5. november 2009 til den 31. december 2011.
Stk. 5-6. (…)
 
2.§ 3, stk. 4, der bliver stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved denne lovs § 2, nr. 5, gælder for uddannelsesaftaler indgået fra den 5. november 2009.«
   
§ 3. (…)
Stk. 2-4. (…)
Stk. 5. Nedenstående ydelser udbetales efter ansøgning fra arbejdsgiveren, når denne har ansøgt Arbejdsgivernes Elevrefusion herom, senest 1 år efter at arbejdsgiveren blev berettiget til disse ydelser:
1) (…)
2) (…)
3) Tilskud til virksomheder for uddannelsesaftaler, der indgås i perioden fra den 5. november 2009 til den 31. december 2011, med elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. denne lovs § 2, nr. 5.
Stk. 6. (…)
 
3. I § 3, stk. 5, nr. 3, der bliver stk. 3, nr. 3, udgår », der indgås i perioden fra den 5. november 2009 til den 31. december 2011,«.
   
  
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2012.
Stk. 2. Arbejdsgivere, der har indgået en uddannelsesaftale om social- og sundhedsuddannelsens trin 2 i perioden 1. juni 2009 til og med 31. december 2011, kan opfylde betingelserne for at opnå præmie og bonus, jf. §§ 16 og 17 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, selvom aftalen ikke indeholder prøvetid. Udbetaling af præmie og bonus sker i overensstemmelse med de bestemmelser for præmie og bonus, der var gældende på tidspunktet for indgåelsen af uddannelsesaftalen.



Bilag 2

Aftale om en forstærket indsats for flere praktikpladser i 2012

Den økonomiske krise og dens eftervirkninger udgør fortsat en udfordring i bestræbelserne på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne og erhvervsgrunduddannelsen (egu). Der er ca. 8.200 praktikpladssøgende elever, hvoraf ca. 4.000 er i skolepraktik. Manglen på praktikpladser betyder, at for mange unge falder fra erhvervsuddannelserne.

Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti har på den baggrund indgået en Aftale om en forstærket indsats for flere praktikpladser i 2012. Med aftalen afsættes der ca. 2,6 mia. kr., hvoraf knap 2,3 mia. kr. finansieres af private og offentlige virksomheder via AER-ordningen. Dette kan skabe rammerne for, at der i 2012 oprettes 10.400 ekstra praktikpladser, jf. tabel 1.

Tabel 1
Oversigt over antal pladser og måltal på praktikpladsområdet
 
   
2009
2010
2011
2012
 
 
Antal pladser ekskl. ekstraordinær praktikpladsindsats
39.721
41.642
41.730
41.730
 
 
Nye pladser sfa. ekstraordinær praktikpladsindsats
     
 
Kvoter for skolepraktikpladser
1.500
1.500
1.500
3.000
 
 
Måltal for flere uddannelsesaftaler (inkl. egu) - det private
-
1.650
5.200
5.200
 
 
Måltal for flere uddannelsesaftaler (inkl. egu) - kommuner/regioner
-
1.650
1.950
1.950
 
 
Måltal for flere uddannelsesaftaler (inkl. egu) - staten
-
200
250
250
 
 
I alt nye pladser sfa. ekstraordinær praktikpladsindsats
1.500
5.000
8.900
10.400
 
 
Anm.: 1) Basis for praktikpladsindsatserne i 2010, 2011 og 2012 er angivet som aftaleniveauet for 2009.
 


Aftale om en forstærket indsats for flere praktikpladser i 2012 består dels af en videreførelse af den hidtidige ekstraordinære praktikpladsindsats og dels af en række nye initiativer.

Videreførelse af den ekstraordinære praktikpladsindsats

Flere centrale initiativer i Aftale om flere praktikpladser i 2011 udløber eller er ufinansierede fra 1. januar 2012. Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti er enige om at videreføre de centrale elementer i aftalen for at holde hånden under praktikområdet.

Følgende elementer videreføres i 2012:

Præmie- og bonusordning på op til 70.000 kr. til private og offentlige arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en elev. Ordningen finansieres af Arbejdsgivernes Elevrefusion og er udgiftsneutral for arbejdsgivere under ét og understreger arbejdsgivernes medansvar for at sikre uddannelse af fremtidens arbejdskraft.

Erhvervsgrunduddannelseselever (egu-elever) berettiger virksomheder til løntilskud på 30 kr. i timen i de første 7 måneder af praktiktiden.

1.500 ekstra skolepraktikpladser på erhvervsuddannelser med adgangsbegrænsning til skolepraktik.

Regeringen vil søge at videreføre aftalen med KL og Danske Regioner, så kommunerne og regionerne også i 2012 forpligter sig til at tilvejebringe 1.950 ekstra praktikpladser i forhold til 2009-niveauet.

Staten forpligter sig også i 2012 til at oprette 250 flere praktikpladser end i 2009 gennem udmelding af ministerfordelte kvoter.

Styrket uddannelsesgaranti, så alle elever, der i 2012 påbegynder trin 1 i skolepraktik, får adgang til skolepraktik i uddannelsens øvrige trin.

Mulighed for, at elever, der uforskyldt mister deres uddannelsesaftale kan færdiggøre deres erhvervsuddannelse med mindst mulig tab af uddannelsestid. Det sker gennem løntilskud og optagelse i uddannelsens skoledele uden uddannelsesaftale.

Kampagnen for flere praktikpladser, som siden 2009 bl.a. har givet virksomheder bedre og lettere adgang til oplysninger om at ansætte elever, videreføres.

Nye initiativer til at skaffe flere praktikpladser

Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti er enige om tre nye initiativer, der yderligere skal forstærke indsatsen for flere praktikpladser.

Flere skolepraktikpladser

For at skabe flere uddannelsesmuligheder for de unge og for at kunne imødekomme den fremtidige efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft udvides antallet af elever, der kan optages i skolepraktik på erhvervsuddannelser, hvor der er adgangsbegrænsning til skolepraktik.

Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti har aftalt, at der oprettes yderligere 1.500 ekstra skolepraktikpladser i 2012 på uddannelser med adgangsbegrænsning til skolepraktik. Det giver i alt 3.000 ekstra skolepraktikpladser i 2012. Det er dobbelt så mange som i 2010 og 2011.

Fordelingen af de ekstra skolepraktikpladser på uddannelser sker efter indstilling fra Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU).

Bedre skolepraktikpladser

Der er behov for at sikre en højere kvalitet i skolepraktikken. Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti har derfor aftalt, at der gennemføres forsøg med praktikpladscentre på erhvervsskoler. Centrene skal bl.a. oprette fællesskaber af praktikvirksomheder, som skal give skolepraktikelever mulighed for at komme på praktikophold i flere virksomheder efter en forud fastlagt plan. Der skal bl.a. gøres forsøg med, om skolerne kan løfte ansvaret for elevens samlede uddannelse.

Sociale klausuler om praktikpladser

Sociale klausuler om praktikpladser i offentlige udbud kan bidrage til at tilvejebringe flere praktikpladser.

Regeringen vil nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal beskrive, hvordan der sikres en øget, ubureaukratisk og omkostningseffektiv brug af sociale klausuler om praktikpladser i offentlige udbud.

Mere grundlæggende og langsigtede løsninger

Aftalen skal ses i lyset af, at regeringen vil skærpe uddannelsesgarantien og sikre praktikpladser, så alle kan afslutte deres erhvervsuddannelse. Det vil kræve yderligere tiltag. Regeringen vil ved de kommende trepartsdrøftelser komme med bud på, hvordan der kan sikres bedre kvalitet i erhvervsuddannelserne. Desuden vil regeringen drøfte med parterne, hvordan der kan skabes en grundlæggende og langsigtet løsning på praktikpladsområdet.

Samlede økonomiske konsekvenser af den forstærkede indsats

De samlede statslige udgifter ved forslagene udgør i alt ca. 350 mio. kr. over årene 2012-2015, jf. tabel 2. Udgifterne finansieres bl.a. ved omprioritering af uforbrugte forsøgs- og udviklingsmidler.

Tabel 2
Oversigt over statslige udgifter og finansiering
 
Mio. kr., 2012-pl
2012
2013
2014
2015
I alt
 
 
Udgifter
3000 ekstra skolepraktikpladser
151,6
117,9
52,6
14,8
336,9
 
 
Opretholdelse af styrket uddannelsesgaranti
11,4
11,4
0,0
0,0
22,8
 
 
Opretholdelse af muligheder for elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale
-6,3
-5,4
1,4
0,0
-10,3
 
 
Kampagne for flere praktikpladser
0,6
0,0
0,0
0,0
0,6
 
 
I alt udgifter
157,3
123,9
54,0
14,8
350,0
 
 
Finansiering
       
 
Omprioriteringer inden for Ministeriet for Børn og Undervisnings ramme
82
65
28
7
182
 
 
Reduktion af tilskud til institutionsformål og institutionsudvikling
-
50
50
50
150
 
 
Gennemgang af forsøgs- og udviklingspuljer på Ministeriet for Børn og Undervisnings område
20
-
-
-
20
 
 
I alt finansiering
102
115
78
57
352
 
   


Herudover er der udgifter inden for AER-ordningen ved forslagene for i alt knap 2,3 mia. kr., jf. tabel 3. Dette finansieres ved en forhøjelse af AER-bidraget med ca. 390 kr. årligt i 2012-2014. Dermed udgør AER-bidraget 2.922 kr. i 2012-2013, mens det udgør 2.628 kr. i 2014.

Tabel 3
Oversigt over AER's udgifter og indtægter
  
2012
2013
2014
I alt
 
 
Mio. kr., 2012-pl
         
 
Præmie- og bonusordning på op til 70.000 kr. pr. uddannelsesaftale
956
928
354
2.237
 
 
Løntilskud for egu-elever på 30 kr. pr. time indtil 7 måneder
46
0
0
46
 
 
Udgifter i alt
1002
928
354
2.283
 
 
Indtægter fra midlertidig forhøjelse af AER-bidraget 3012-2014
      
 
Indtægter i alt
761
761
761
2.283
 
 
I alt, indtægter minus udgifter
-240
-167
407
0