Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige uddannelseslove m.v. samt om ophævelse af lov om uddannelse til håndarbejdslærer, lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom og lov om sammenlægning og nedlæggelse af seminarier

(Adgang til delegation af kompetence og fastsættelse af klageadgang m.v.)

§ 1

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 4. marts 2011, foretages følgende ændring:

1. Efter § 24 indsættes i kapitel 8:

»§ 24 a. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 2

I lov nr. 17 af 14. januar 1998 om Danmarks Biblioteksskole foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om Det Informationsvidenskabelige Akademi«

2. I § 1, stk. 1, ændres »Danmarks Biblioteksskole« til: »Det Informationsvidenskabelige Akademi«.

3. I § 1, stk. 2, § 2, stk. 1, § 2, stk. 3, § 4, stk. 2, § 5, stk. 3, 1. pkt., og § 5, stk. 4, 1. pkt., ændres »Biblioteksskolen« til: »Akademiet«.

4. To steder i § 2, stk. 2, to steder i § 3, stk. 3, og i § 4, stk. 1, § 4, stk. 5, § 5, stk. 1, § 5, stk. 2, § 6 samt § 8, stk. 1 og 2, ændres »biblioteksskolen« til: »akademiet«.

5. I § 2, stk. 3, ændres »skolen« til: »akademiet«.

6. I § 3, stk. 1, nr. 5, ændres »institutionen« til: »akademiet«.

7. I § 4, stk. 2, § 4, stk. 4, 2. pkt., § 5, stk. 2, § 6 og § 8, stk. 1 og 2, ændres »biblioteksskolens« til: »akademiets«.

8. I § 4, stk. 4, 2. pkt., ændres »skolens« til: »akademiets«.

9. I § 5, stk. 3, 2. pkt., og § 7, stk. 1, ændres »Biblioteksskolens« til: »Akademiets«.

10. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 3

I lov om videregående kunstneriske ud­dan­nel­ses­ins­ti­tu­tioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, som ændret ved lov nr. 1268 af 16. december 2009 og lov nr. 549 af 31. maj 2011, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel udgår »under Kulturministeriet«.

2. I § 13, stk. 4, ændres »Danmarks Designskole« til: »design- og kunsthåndværkeruddannelserne ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering«.

3. Efter § 15 indsættes:

»§ 15 a. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 4

I lov om erhvervsakademiuddannelser og pro­fes­sions­bache­lor­uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften til kapitel 7 ændres »og tilsyn« til: », tilsyn og delegationsregler«.

2. Efter § 31 indsættes i kapitel 7:

»§ 31 a. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 5

I lov nr. 1507 af 27. december 2009 om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og pro­fes­sions­bache­lor­ud­dan­nel­ser foretages følgende ændring:

1. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 6

I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 8. september 2009, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 8 affattes således:

»De studerendes adfærd, klageadgang og delegationsregler«

2. Efter § 42 indsættes i kapitel 8:

»§ 42 a. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 7

I lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 850 af 8. september 2009, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 10 affattes således:

»De studerendes adfærd, klageadgang og delegationsregler«

2. Efter § 48 indsættes i kapitel 10:

»§ 48 a. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 8

I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 8. september 2009, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 10 affattes således:

»De studerendes adfærd, klageadgang og delegationsregler«

2. Efter § 48 a indsættes i kapitel 10:

»§ 48 b. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 9

I lov nr. 579 af 9. juni 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, som ændret ved § 70 i lov nr. 562 af 6. juni 2007 og § 10 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Klage- og delegationsregler«

2. Efter § 13 indsættes i kapitel 3:

»§ 13 a. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 10

I lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, som ændret ved § 71 i lov nr. 562 af 6. juni 2007 og § 11 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Klage- og delegationsregler«

2. Efter § 14 indsættes i kapitel 3:

»§ 14 a. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 11

I lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 17. marts 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 576 af 9. juni 2006 og § 9 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 8 affattes således:

»Klage- og delegationsregler«

2. Før § 28 indsættes i kapitel 8:

»§ 27 l. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 12

I lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 1. marts 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 78 af 27. januar 2010, foretages følgende ændring:

1. Efter § 17 indsættes i kapitel 8:

»§ 17 a. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren eller styrelsen.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.«

§ 13

I lov nr. 224 af 27. marts 1996 om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v. foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., udgår »under Kulturministeriet eller lov om Danmarks Biblioteksskole«.

§ 14

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 22. maj 2006, som ændret bl.a. ved lov nr. 526 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 520 af 12. juni 2009 og senest ved § 1 i lov nr. 1361 af 8. december 2010, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, nr. 11, udgår »under Kulturministeriet«.

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2012.

Stk. 2. Lovens § 3, nr. 3, finder ikke anvendelse på institutioner og uddannelser, som kulturministeren har ressortansvaret for.

Stk. 3. Følgende love ophæves:

1) Lov om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 1. november 2000.

2) Lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 1. november 2000.

3) Lov nr. 93 af 15. februar 1989 om sammenlægning og nedlæggelse af seminarier.

§ 16

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Ved kongelige resolutioner af 3. og 5. oktober 2011 er lovgivningen vedr. en række uddannelser og institutioner m.v. overført til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser fra henholdsvis Kulturministeriet, det daværende Undervisningsministerium og det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium. Ressortændringen har givet anledning til at se på, hvordan forskellige klagemuligheder i den ressortoverførte lovgivning kan tilpasses linjen i ministeriets eksisterende lovgivning under den klare forudsætning af, at retstilstanden for borgerne vil være uændret.

Herudover foretages der enkelte tekniske ændringer samt ajourføring.

2. Baggrund

Ministeriet har siden maj 2006 haft en struktur med et lille departement og store styrelser. Formålet med etableringen af den struktur var bl.a. flytte en række konkrete sagsbehandlingsopgaver, der hidtil havde været placeret i departementet, til de nye styrelser. På den måde kunne departementet aflastes for konkret sagsbehandling med henblik på bedre at kunne varetage de generelle og tværgående opgaver, som departementet i stigende grad blev stillet overfor.

Et led i den ovennævnte organisering af ministerområdet var, at styrelserne i hovedsagen skulle varetage administrationen af den lovgivning, der hørte under ministeriets område, herunder opgaven som klageinstans, i det omfang det fulgte af ministeriets lovgivning, at en afgørelse fra f.eks. et universitet kunne påklages. En konsekvens af at ministeren på den måde på ulovbestemt grundlag havde delegeret en opgave til en underliggende styrelse var, at der automatisk opstod en adgang til at klage til departementet over styrelsens afgørelse, hvis den pågældende borger ikke fik medhold i den oprindelige klagesag.

Ministeriet har på den baggrund løbende tilrettet sin lovgivning, sådan at ministeren har klar hjemmel til at delegere en given kompetence, herunder at træffe afgørelse i klagesager, til en underliggende styrelse. Hvor der i ministerområdets lovgivning er mulighed for administrativ rekurs, er udgangspunktet, for så vidt en særlig klageadgang ikke fremgår af lovgivningen, at klagesagsbehandling er delegeret til en styrelse, der træffer den endelige afgørelse. Der er således normalt ikke adgang til at klage over styrelsens afgørelse til departementet.

Andre ministerier er organiseret på en anden måde, f.eks. med et stort departement der varetager klagesagsbehandling. Denne organiseringsmåde afspejler sig i så fald i den pågældende lovgivning. Ved ændringer af ministeriernes ressort, herunder flytning af lovgivning mellem ministerier, kan det få den konsekvens, at der vil være to klageinstanser. På den baggrund ønsker ministeriet at rette lovgivningen til, så den svarer til den øvrige lovgivning på ministeriets område.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

3.1.1. Lov om maritime uddannelser

Ministeren har i lovens § 24 hjemmel til at fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager over Søfartsstyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Med hjemmel i loven er bekendtgørelse nr. 1188 af 16. december 2003 om klager inden for lov om maritime uddannelser udstedt. Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, at Søfartsstyrelsen træffer endelig afgørelse i sager vedrørende klager over afgørelser, som uddannelsesinstitutionerne har truffet i medfør af loven.

Endvidere er med hjemmel i loven udstedt bekendtgørelse nr. 1068 af 4. september 2007 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v. Af bekendtgørelsens § 6 fremgår det, at afgørelser, som Søfartsstyrelsen træffer i medfør af lov om maritime uddannelser, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

3.1.2. Lov om Danmarks Biblioteksskole

Efter lovens § 3, stk. 1, nr. 5, fastsætter ministeren regler om klager til institutionen fra studerende i forbindelse med eksaminer og prøver samt procedurer for behandling heraf.

Efter lovens § 7, stk. 1, kan institutionens afgørelser efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven, indbringes for ministeren, for så vidt angår klager over retlige spørgsmål. Ministeren har i lovens § 7, stk. 2, hjemmel til at fastsætte nærmere regler om klageadgangen og kan bestemme, at afgørelser med undtagelse af klager over retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling ikke skal kunne indbringes for ministeren.

I det omfang ministeren på ulovbestemt grundlag delegerer sine kompetencer i loven til en underliggende styrelse, opstår der en klageadgang fra styrelsen til departementet for så vidt angår de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

3.1.3. Lov om videregående kunstneriske ud­dan­nel­ses­ins­ti­tu­tioner under Kulturministeriet

Følgende institutioner, der ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev overført til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, er omfattet af loven: Det Kongelige Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus og Designskolen Kolding. De to førstnævnte institutioner er statsinstitutioner, mens Designskolen Kolding er en selvejende institution.

Efter lovens § 10, stk. 1, nr. 6, fastsætter ministeren regler om klager til institutionen fra studerende i forbindelse med eksaminer og prøver samt procedurer for behandling heraf.

Efter lovens § 15, stk. 1, kan institutionens afgørelser efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven, indbringes for ministeren, for så vidt angår klager over retlige spørgsmål. Ministeren har i lovens § 15, stk. 2, hjemmel til at fastsætte nærmere regler om klageadgangen og kan bestemme, at afgørelser med undtagelse af klager over retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling ikke skal kunne indbringes for ministeren.

I det omfang ministeren på ulovbestemt grundlag delegerer sine kompetencer i loven til en underliggende styrelse, opstår der en klageadgang fra styrelsen til departementet for så vidt angår de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

3.1.4. Lov om erhvervsakademiuddannelser og pro­fes­sions­bacheloruddannelser

Efter lovens § 28 kan de afgørelser, som en institution træffer efter loven eller regler fastsat i medfør af loven, indbringes for ministeren, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Ministeren kan i medfør af lovens § 30 fastsætte regler om klageadgang og kan herunder bestemme, at klage kan indbringes for en særlig klageinstans, der kan træffe den endelige administrative afgørelse, samt at omprøve og ombedømmelse af i forbindelse med klager over forhold ved prøver kan resultere i en lavere karakter.

I det omfang ministeren på ulovbestemt grundlag delegerer sine kompetencer i loven til en underliggende styrelse, opstår der en klageadgang fra styrelsen til departementet for så vidt angår de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

3.1.5. Lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Efter lovens § 3 kan afgørelser, som uddannelsesinstitutionerne træffer efter loven eller regler fastsat i medfør af loven, indbringes for ministeren, når klage vedrører retlige spørgsmål.

I det omfang ministeren på ulovbestemt grundlag delegerer sine kompetencer i loven til en underliggende styrelse, opstår der en klageadgang fra styrelsen til departementet for så vidt angår de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

3.1.6. Lov om medie- og journalisthøjskolen

Efter lovens § 42, stk. 1, kan ministeren fastsætte regler om, at klager over højskolens afgørelser kan indbringes for ministeren, herunder om klagefrist eller om, at visse afgørelser ikke kan indbringes for ministeren. Retlige spørgsmål vedrørende afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for ministeren, jf. lovens § 42, stk. 2.

I det omfang ministeren på ulovbestemt grundlag delegerer sine kompetencer i loven til en underliggende styrelse, opstår der en klageadgang fra styrelsen til departementet for så vidt angår de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

3.1.7. Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser

Efter lovens § 48, stk. 1, kan ministeren fastsætte regler om, at klager over erhvervsakademiets afgørelser kan indbringes for ministeren, herunder om klagefrist eller om, at visse afgørelser ikke kan indbringes for ministeren. Retlige spørgsmål vedrørende afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for ministeren, jf. lovens § 48, stk. 2.

I det omfang ministeren på ulovbestemt grundlag delegerer sine kompetencer i loven til en underliggende styrelse, opstår der en klageadgang fra styrelsen til departementet for så vidt angår de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

3.1.8. Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser

Efter lovens § 48, stk. 1, kan ministeren fastsætte regler om, at klager over professionshøjskolens afgørelser kan indbringes for ministeren, herunder om klagefrist eller om, at visse afgørelser ikke kan indbringes for ministeren. Retlige spørgsmål vedrørende afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for ministeren, jf. lovens § 48, stk. 2.

I det omfang ministeren på ulovbestemt grundlag delegerer sine kompetencer i loven til en underliggende styrelse, opstår der en klageadgang fra styrelsen til departementet for så vidt angår de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

3.1.9. Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Efter lovens § 12 kan ministeren fastsætte regler om klager til uddannelsesinstitutionerne fra de studerende, herunder om klagefrist i forbindelse med eksaminer og prøver.

En uddannelsesinstitutions afgørelser efter loven eller regler fastsat i medfør af loven kan påklages til ministeren, jf. lovens § 13, stk. 1. Det fremgår dog af lovens § 13, stk. 2, at ministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at påklage afgørelser fra uddannelsesinstitutionerne. Ministeren kan fastsætte regler om, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. En studerendes klage kan altid indbringes for ministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. lovens § 13, stk. 3.

I det omfang ministeren på ulovbestemt grundlag delegerer sine kompetencer i loven til en underliggende styrelse, opstår der en klageadgang fra styrelsen til departementet for så vidt angår de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

3.1.10. Lov om uddannelsen som professionsbachelor som pædagog

Efter lovens § 11, nr. 6, fastsætter ministeren nærmere regler om uddannelsen i øvrigt, herunder om klager til institutionen fra de studerende og om klagefrist.

Efter regler fastsat af ministeren kan klager over institutionens afgørelser indbringes for ministeren, jf. lovens § 14, stk. 1. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for ministeren, jf. lovens § 14, stk. 2.

I det omfang ministeren på ulovbestemt grundlag delegerer sine kompetencer i loven til en underliggende styrelse, opstår der en klageadgang fra styrelsen til departementet for så vidt angår de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

3.1.11. Lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

Efter lovens § 26, stk. 5, kan en selvejende institutions beslutning om afskedigelse af en overført tjenestemand samt om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter tjenestemandslovens regler af vedkommende tjenestemand påklages til ministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.

Efter lovens § 28, stk. 1, kan klager over institutionens afgørelser indbringes for ministeren efter nærmere regler fastsat af denne. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for ministeren, jf. lovens § 28, stk. 2.

I det omfang ministeren på ulovbestemt grundlag delegerer sine kompetencer i loven til en underliggende styrelse, opstår der en klageadgang fra styrelsen til departementet for så vidt angår de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

3.1.12. Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

Efter lovens § 1, stk. 2, administreres specialpædagogisk støtte af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (nu: Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte). Efter lovens § 17, stk. 1, kan afgørelser, som styrelsen træffer efter loven, ikke indbringes for ministeren. Styrelsens afgørelser kan derimod inden 4 uger efter meddelelsen afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten af den, som afgørelsen vedrører, jf. lovens § 17, stk. 2.

Afgørelser, der efter loven træffes af en uddannelsesinstitution eller ansættelsesinstitution, kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for styrelsen af den, som afgørelsen vedrører, jf. lovens § 17, stk. 4.

I det omfang ministeren på ulovbestemt grundlag delegerer sine kompetencer i loven til en underliggende styrelse, opstår der en klageadgang fra styrelsen til departementet for så vidt angår de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

3.2. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers overvejelser

Forud for ressortomlægningen den 3. oktober 2011 havde ministeriet i forhold til videregående uddannelser kun universitetsloven som relevant lovgivning. Efter universitetslovens § 1, stk. 2, er de af loven omfattede universiteter selvejende institutioner (pr. 1. januar 2012: statsfinansierede selvejende institutioner) inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af ministeren. Universiteterne indgår ikke i det ministerielle hierarki, og det juridiske udgangspunkt er derfor, at universiteternes afgørelser ikke kan påklages til en trinhøjere myndighed.

Imidlertid er der i loven positiv hjemmel til, at studerende kan klage til ministeren over retlige spørgsmål vedrørende et universitets afgørelse om studerendes forhold, jf. universitetslovens § 34, stk. 1. Samtidig kan ministeren bestemme, at andre kan klage til ministeren over retlige spørgsmål i forbindelse med et universitets afgørelser, jf. universitetslovens § 34, stk. 2. Denne hjemmel er dog ikke udnyttet.

Adgangen til at fastsætte regler om klageadgang og træffe afgørelse i sager om retlige spørgsmål ved et universitets afgørelser om studerendes forhold er efterfølgende med hjemmel i universitetslovens § 36, stk. 1 og 2, delegeret til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering under ministeriet. Styrelsen træffer endelig afgørelse i klagesager, og adgangen til at klage over styrelsens afgørelse til departementet er afskåret.

Når udgangspunktet i loven er, at man kan klage til ministeren og ikke direkte til en styrelse, har ministeriet mulighed for løbende at tilrettelægge sin organisation og opgavevaretagelse, herunder behandlingen af klagesager, uden at skulle forelægge eventuelle ændringer af kompetenceforholdene for Folketinget i form af lovforslag. Foruden i universitetsloven, hvor modellen blev indført i 2009, findes samme model på ministerområdet i lov om Danmarks Grundforskningsfond (indført i 2008), lov om forskningsrådgivning m.v. (indført i 2008) og lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark (indført 2010).

Det er således både for at skabe ensartethed og fleksibilitet i ministeriets lovgivning, at nærværende lovforslag fremsættes.

3.3. Den foreslåede ordning set i sammenhæng med gældende ret

Det foreslås, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser får hjemmel til at bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution eller en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der efter de pågældende love er tillagt ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Det foreslås endvidere, at ministeren får mulighed for at afskære klageadgangen i de tilfælde, hvor ministeren har delegeret sine kompetencer til en underordnet myndighed. Retstilstanden for borgeren vil i disse situationer være uændret. Borgeren har stadig mulighed for at klage over en afgørelse. Lovforslaget fjerner således ikke nogen klagemuligheder for borgeren. Der er alene tale om at flytte klagesagsbehandlingen fra en myndighed til en anden myndighed.

Hvis gældende ret giver en borger mulighed for at klage over en uddannelsesinstitutions afgørelser til den hidtidige ressortminister, så vil ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser delegere kompetencen til at behandle klagen over uddannelsesinstitutionens afgørelser til en styrelse. Klagen skal derfor nu indbringes for en styrelse i stedet for departementet. Styrelsens afgørelser vil være endelige, ligesom den hidtidige ressortministers afgørelser har været endelige.

I det omfang ministeren delegerer sine kompetencer i medfør af de pågældende love, forventes det at ske til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.

Øvrige klagemuligheder, der er fastsat ved lov eller regler udstedt i medfør af lov, berøres ikke nærværende lovforslag.

3.3.1. Lov om maritime uddannelser

Med lovforslaget får ministeren hjemmel til at delegere sine kompetencer i loven til styrelsen og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

Retstilstanden for borgeren er således uændret, da en klage allerede i dag skal indgives til Søfartsstyrelsen, og adgangen til at klage over Søfartsstyrelsens afgørelser truffet i medfør af loven er afskåret.

3.3.2. Lov om Danmarks Biblioteksskole

Med lovforslaget får ministeren hjemmel til at delegere sine kompetencer i loven til styrelsen og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

I forhold til gældende ret vil ministeren således kunne delegere kompetencen til at behandle klager over institutionens afgørelser til en styrelse og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

Retstilstanden for borgeren er således uændret, da en afgørelse fortsat kan påklages. Den rette myndighed vil nu blot være en styrelse frem for et departement.

3.3.3. Lov om videregående kunstneriske ud­dan­nel­ses­institutioner under Kulturministeriet

Med lovforslaget får ministeren hjemmel til at delegere sine kompetencer i loven til styrelsen og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

I forhold til gældende ret vil ministeren således kunne delegere kompetencen til at behandle klager over en institutions afgørelser til en styrelse og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

Retstilstanden for borgeren er således uændret, da en afgørelse fortsat kan påklages. Den rette myndighed vil nu blot være en styrelse frem for et departement.

3.3.4. Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I dag kan klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af eksamensbedømmere eller eksamensankenævn, indbringes for institutionen, og klager over retlige spørgsmål i institutionens afgørelse kan indbringes for ministeren, jf. § 54 i bekendtgørelse nr. 1016 af 24. august 2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.

Med lovforslaget får ministeren hjemmel til at delegere sine kompetencer i loven til styrelsen og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

I forhold til gældende ret vil ministeren således kunne delegere kompetencen til at behandle klager over en institutionens afgørelser til en styrelse og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

Retstilstanden for borgeren er således uændret, da en afgørelse fortsat kan påklages. Den rette myndighed vil nu blot være en styrelse frem for et departement.

3.3.5. Lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I dag kan afgørelser, som en uddannelsesinstitution træffer i medfør af loven eller regler fastsat i medfør af loven, påklages til ministeren, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Med lovforslaget får ministeren hjemmel til at delegere sine kompetencer i loven til styrelsen og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

I forhold til gældende ret vil ministeren således kunne delegere kompetencen til at behandle klager over institutionens afgørelser til en styrelse og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

Retstilstanden for borgeren er således uændret, da en afgørelse fortsat kan påklages. Den rette myndighed vil nu blot være en styrelse frem for et departement.

3.3.6. Lov om medie- og journalisthøjskolen

I dag kan afgørelser om en studerendes retsstilling påklages til ministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål. Med lovforslaget får ministeren hjemmel til at delegere sine kompetencer i loven til styrelsen og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

I forhold til gældende ret vil ministeren således kunne delegere kompetencen til at behandle klager over institutionens afgørelser til en styrelse og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

Retstilstanden for borgeren er således uændret, da en afgørelse fortsat kan påklages. Den rette myndighed vil nu blot være en styrelse frem for et departement.

3.3.7. Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser

I dag kan afgørelser om en studerendes retsstilling påklages til ministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål. Med lovforslaget får ministeren hjemmel til at delegere sine kompetencer i loven til styrelsen og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

I forhold til gældende ret vil ministeren således kunne delegere kompetencen til at behandle klager over institutionens afgørelser til en styrelse og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

Retstilstanden for borgeren er således uændret, da en afgørelse fortsat kan påklages. Den rette myndighed vil nu blot være en styrelse frem for et departement.

3.3.8. Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser

I dag kan afgørelser om en studerendes retsstilling påklages til ministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål. Endvidere kan klager over afgørelser truffet af en professionshøjskoles bestyrelse vedrørende tjenestemandslignende ansattes ansættelsesvilkår indbringes for ministeren, hvis klagen vedrører suspension eller ikendelse af disciplinærstraf, eller principielle retssikkerhedsmæssige grunde taler herfor, jf. § 34, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1176 af 8. december 2008 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved professionshøjskoler for videregående uddannelser m.v.

Med lovforslaget får ministeren hjemmel til at delegere sine kompetencer i loven til styrelsen og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

I forhold til gældende ret vil ministeren således kunne delegere kompetencen til at behandle klager over institutionens afgørelser til en styrelse og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

Retstilstanden for borgeren er således uændret, da en afgørelse fortsat kan påklages. Den rette myndighed vil nu blot være en styrelse frem for et departement.

3.3.9. Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

I dag kan klager over en institutions afgørelser indbringes for ministeren, når klagen vedrører retlige spørgsmål, jf. § 68, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 562 af 1. juni 2011 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af eksamensbedømmere eller eksamensankenævn, indbringes for institutionen, og klager over retlige spørgsmål i institutionens afgørelse kan indbringes for ministeren, jf. § 54 i bekendtgørelse nr. 1016 af 24. august 2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.

Med lovforslaget får ministeren hjemmel til at delegere sine kompetencer i loven til styrelsen og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

I forhold til gældende ret vil ministeren således kunne delegere kompetencen til at behandle klager over institutionens afgørelser til en styrelse og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

Retstilstanden for borgeren er således uændret, da en afgørelse fortsat kan påklages. Den rette myndighed vil nu blot være en styrelse frem for et departement.

3.3.10. Lov om uddannelsen som professionsbachelor som pædagog

I dag kan klager over en institutions afgørelser indbringes for ministeren, når klagen vedrører retlige spørgsmål, jf. § 33, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af eksamensbedømmere eller eksamensankenævn, indbringes for institutionen, og klager over retlige spørgsmål i institutionens afgørelse kan indbringes for ministeren, jf. § 54 i bekendtgørelse nr. 1016 af 24. august 2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.

Med lovforslaget får ministeren hjemmel til at delegere sine kompetencer i loven til styrelsen og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

I forhold til gældende ret vil ministeren således kunne delegere kompetencen til at behandle klager over institutionens afgørelser til en styrelse og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

Retstilstanden for borgeren er således uændret, da en afgørelse fortsat kan påklages. Den rette myndighed vil nu blot være en styrelse frem for et departement.

3.3.11. Lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

I dag kan en selvejende institutions beslutning om afskedigelse af en overført tjenestemand samt om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter tjenestemandslovens regler af vedkommende tjenestemand påklages til ministeren for så vidt angår retlige spørgsmål. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af eksamensbedømmere eller eksamensankenævn, indbringes for institutionen, og klager over retlige spørgsmål i institutionens afgørelse kan indbringes for ministeren, jf. § 54 i bekendtgørelse nr. 1016 af 24. august 2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for ministeren, jf. lovens § 28, stk. 2.

Med lovforslaget får ministeren hjemmel til at delegere sine kompetencer i loven til styrelsen og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

I forhold til gældende ret vil ministeren således kunne delegere kompetencen til at behandle klager over institutionens afgørelser til en styrelse og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

Retstilstanden for borgeren er således uændret, da en afgørelse fortsat kan påklages. Den rette myndighed vil nu blot være en styrelse frem for et departement.

3.3.12. Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

I dag kan afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af loven, indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Derudover har ministeren i loven en række kompetencer. Med lovforslaget får ministeren hjemmel til at delegere sine kompetencer i loven til styrelsen og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

I forhold til gældende ret vil ministeren således kunne delegere kompetencen til at behandle klager over institutionens afgørelser til en styrelse og forbindelse hermed afskære adgangen til at klage over de afgørelser, som styrelsen træffer i medfør af den pågældende delegation.

Retstilstanden for borgeren er således uændret, da en afgørelse fortsat kan påklages. Den rette myndighed vil nu blot være en styrelse frem for et departement.

Det forventes, at ministeren vil udnytte hjemlen i den foreslåede § 17 a, stk. 1, til at bemyndige Ministeriet for Børn og Undervisning til at varetage administrationen af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget forventes at medføre færre udgifter for staten, da man ikke vil have flere behandlinger af den samme klagesag. Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner eller kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Arkitektskolen Aarhus, Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danske Studerendes Fællesråd, Designskolen Kolding, De Studerendes Landsråd, Det Informationsvidenskabelige Akademi, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Erhvervsakademiernes Rektorkollegium, Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler, Ingeniørhøjskolen i København, Ingeniørhøjskolen i Århus, Kulturministeriets Forskningsudvalg, Kulturministeriets Rektorer, Lærerstuderendes Landskreds, Personalestyrelsen, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Pædagogstuderendes Studieorganisation, Rektorkollegiet for De Maritime Uddannelser, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Skibsofficersstuderende Landsråd og Uddannelsesrådet for De Maritime Uddannelser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(Lov om maritime uddannelser)

Til nr. 1 (§ 24)

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan ulovbestemt delegere sine beføjelser til myndigheder under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser efter almindelige forvaltningsretlige regler. Beslutningen om, at en kompetence overlades mere permanent f.eks. af en minister til en styrelse, bør imidlertid af hensyn til borgernes mulighed for at kunne vide, hvem der er rette myndighed, altid angives i en bekendtgørelse, jf. pkt. 4 i Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22. september 1987 om udarbejdelse af administrative forskrifter. Det foreslås derfor, at der i loven indsættes en hjemmel for ministeren til at bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Ministeren kan herefter i en bekendtgørelse udnytte adgangen til at delegere opgaver og beføjelser til en statslig myndighed under ministeriet.

Bemyndigelseshjemlen i stk. 1 er formuleret, så den kan rumme statslige myndigheder, som organisatorisk er underordnet styrelser placeret direkte under ministeriet. Ministeren kan således efter den foreslåede bestemmelse delegere sine beføjelser efter loven til enhver myndighed inden for ministeriets administrative hierarki uanset myndighedens placering i det administrative hierarki, herunder myndigheder, som er underordnet styrelser.

For at sikre, at ministeren - hvis der træffes beslutning om flytning af institutioner under ministeriet - kan henlægge eventuelle myndighedsopgaver dertil, hvis dette findes hensigtsmæssigt, foreslås bestemmelsen derfor formuleret således, at ministeren også kan bemyndige myndigheder uden for ministeriet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.

Det foreslås på den baggrund, at bemyndigelsesbestemmelsen formuleres, sådan at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter forhandling med vedkommende minister kan bemyndige andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, som i de respektive love er tillagt ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Der er alene tale om statslige myndigheder. Der kan således ikke i medfør af de foreslåede bestemmelser ske delegation til private virksomheder eller organisationer. Omfanget af delegationen til den pågældende statslige myndighed skal ske efter forhandling med vedkommende minister.

Det foreslås i stk. 2, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser får hjemmel til at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder, at afgørelserne ikke skal kunne påklages, hvilket betyder, at ministeren også kan afskære klageadgangen fra organisatorisk underordnede statslige myndigheder til styrelserne eller fra andre statslige myndigheder. Ministeren kan f.eks. således ikke blot afskære påklage til ministeren, men også påklage til styrelserne. Muligheden for at afskære klageadgang knytter sig kun til afgørelser på områder, som er delegeret fra ministeren i henhold til loven. Således vil ministeren ikke i denne bestemmelse have hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen m.v.

Med stk. 3 får ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser hjemmel til at fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor ministeren udnytter sin adgang til at delegere beføjelser til andre statslige myndigheder uden for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

(Lov om Danmarks Biblioteksskole)

Til nr. 1-9 (Lovens titel, §§ 1 og 2, § 3, stk. 1, nr. 5, og stk. 3, § 4, stk. 1, 2, 4 og 5, §§ 5 og 6, § 7, stk. 1, samt § 8)

Den daværende kulturminister godkendte den 17. maj 2010, at institutionen skiftede navn fra Danmarks Biblioteksskole til Det Informationsvidenskabelige Akademi. Af ordensmæssige grunde foreslås loven derfor ændret, så institutionens nye navn fremgår heraf.

Til nr. 10 (§ 7 a)

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, og pkt. 3.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

(Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet)

Til nr. 1 (Lovens titel)

Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev ressortansvaret for loven overført fra Kulturministeriet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Det foreslås derfor af ordensmæssige grunde, at »under Kulturministeriet« udgår af lovens titel.

Til nr. 2 (§ 13, stk. 4)

Bestemmelsen vedrører Designskolen Kolding og Danmarks Designskole. Danmarks Designskole fusionerede med Glas- og Keramikskolen på Bornholm, jf. lov nr. 1268 af 16. december 2009, og efterfølgende med Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole til Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, jf. lov nr. 549 af 31. maj 2011. Henvisningen i lovens § 13, stk. 4, bør som følge heraf konsekvensrettes, så hjemlen til at opkræve gebyr fremover tilkommer design- og kunsthåndværkeruddannelserne ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Til nr. 3 (§ 15 a)

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, og pkt. 3.3.3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 4

(Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser)

Til nr. 1 (Overskriften til kapitel 7)

Det foreslås, at kapiteloverskriften ændres, så det af ordlyden fremgår, at kapitlet også indeholder regler om ministerens delegationsadgang.

Til nr. 2 (§ 31 a)

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, og pkt. 3.3.4 i de almindelige bemærkninger.

Til § 5

(Lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddanelser)

Til nr. 1 (§ 3 a)

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, og pkt. 3.3.5 i de almindelige bemærkninger.

Til § 6

(Lov om medie- og journalisthøjskolen)

Til nr. 1 (Overskriften til kapitel 8)

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.

Til nr. 2 (§ 42 a)

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, og pkt. 3.3.6 i de almindelige bemærkninger.

§ 7

(Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser)

Til nr. 1 (Overskriften til kapitel 10)

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.

Til nr. 2 (§ 46 a)

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, og pkt. 3.3.7 i de almindelige bemærkninger.

Til § 8

(Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser)

Til nr. 1 (Overskriften til kapitel 10)

Til nr. 2 (§ 48 b)

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, og pkt. 3.3.8 i de almindelige bemærkninger.

Til § 9

(Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen)

Til nr. 1 (Overskriften til kapitel 3)

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.

Til nr. 2 (§ 13 a)

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, og pkt. 3.3.9 i de almindelige bemærkninger.

Til § 10

(Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog)

Til nr. 1 (Overskriften til kapitel 3)

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.

Til nr. 2 (§ 14 a)

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, og pkt. 3.3.10 i de almindelige bemærkninger.

Til § 11

(Lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.)

Til nr. 1 (Overskriften til kapitel 8)

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.

Til nr. 2 (§ 27 l)

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, og pkt. 3.3.11 i de almindelige bemærkninger.

Til § 12

(Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser)

Til nr. 1 (§ 17 a)

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1. Da Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (nu: Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte) direkte i loven er tillagt kompetence til at administrere specialpædagogisk støtte, er det direkte nævnt i det foreslåede § 17 a, stk. 1, ministerens adgang til at delegere både vedrører ministerens og styrelsens kompetencer. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.12 i de almindelige bemærkninger.

Til § 13

(Lov om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v.)

Til nr. 1 (§ 1, stk. 1, 2. pkt.)

Lov om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v. hører under Kulturministeriets ressort. Det fremgår af lovens § 1, stk. 1, 1. pkt., at den gælder for arkiver, biblioteker, museer samt visse andre institutioner under Kulturministeriet, hvor forskning er en væsentlig forudsætning for varetagelsen af institutionens hovedopgave. Det fremgår endvidere af lovens § 1, stk. 1, 2. pkt., at den ikke gælder for institutioner, der er omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet eller lov om Danmarks Biblioteksskole, der indtil den 3. oktober 2011 tillige hørte under Kulturministeriets ressort.

Ressortansvaret for disse to love blev ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 overført fra Kulturministeriet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Dog forblev ressortansvaret for Statens Teaterskole, Filmskolen, Kunstakademiets Billedkunstskole og musikkonservatorierne hos Kulturministeriet. Disse institutioner er fortsat omfattet af lov videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet.

Det foreslås derfor af ordensmæssige grunde, at henvisningen til lov videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet konsekvensrettes som følge af lovens ændrede titel, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, og at henvisningen til lov om Danmarks Biblioteksskole udgår af lov om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v.

Til § 14

(Lov om afgift af lønsum m.v.)

Til nr. 1 (§ 1, stk. 2, nr. 11)

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring af titlen på lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1.

Til § 15

(Ikrafttræden)

Det foreslås i bestemmelsen i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2012.

Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev ressortansvaret for lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet flyttet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, dog bortset fra Statens Teaterskole, Filmskolen, Kunstakademiets Billedkunstskole samt musikkonservatorierne. Det foreslås derfor i bestemmelsen i stk. 2, at § 3, nr. 3, (§ 15 a i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet) ikke finder anvendelse på institutioner og uddannelser, som kulturministeren har ressortansvaret for.

Som led i ministeriets løbende indsats med regelsanering foreslås det i bestemmelsen i stk. 3, at lov om uddannelse til håndarbejdslærer og lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom ophæves, da der ikke længere er nogen uddannelsesaktivitet efter lovene, og de således har mistet deres betydning.

Det foreslås endvidere at ophæve lov om sammenlægning og nedlæggelse af seminarier, da sammenlægningerne og nedlæggelserne er gennemført og de videreførte dele af de berørte institutioner alle er indgået i en professionshøjskole. Det bemærkes, at tjenestemandsansatte lærere ved et statsseminarium, der i medfør af lovens § 3 valgte at opretholde deres ansættelsesforhold som tjenestemand, selvom de overgik til beskæftigelse ved et privat seminarium, og som siden i samme ansættelsesforhold har været beskæftiget ved det private seminarium eller de institutioner, som det pågældende seminarium efterfølgende er indgået i ved sammenlægninger indtil oprettelsen af professionshøjskolerne i 2007, fortsat vil bevare deres ansættelsesforhold som tjenestemand, jf. § 67 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Til § 16

(Territorial gyldighed)

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

De love, der foreslås ændret i §§ 1, 4, 5, 7-12 og 14, gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. bestemmelser herom i de respektive love. De pågældende love indeholder ikke hjemmel til administrativ ikraftsættelse af lovene for Færøerne og Grønland.

De love, der foreslås ændret i §§ 2, 3, 6 og 13, indeholder ingen bestemmelser om territorial gyldighed. Det lægges til grund, at de pågældende love ikke gælder for Færøerne og Grønland, da lovene alene regulerer konkrete institutioner i Danmark.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov