Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 16. december 2011
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social pension
(Forhøjelse af folkepensionsalder,
indførelse af seniorførtidspension m.v.)
§ 1
I lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1005 af 19. august 2010, som
ændret ved lov nr. 1603 af 22. december 2010, foretages
følgende ændringer:
1. § 1 a,
stk. 1, affattes således:
»Folkepensionsalderen er:
1) 65 år for
personer, der er født før den 1. januar 1954.
2) 65½
år for personer, der er født i perioden fra den 1.
januar 1954 til den 30. juni 1954.
3) 66 år for
personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til
den 31. december 1954.
4) 66½
år for personer, der er født i perioden fra den 1.
januar 1955 til den 30. juni 1955.
5) 67 år for
personer, der er født efter den 30. juni 1955.«
2. I
§ 15 d, stk. 1, ændres
»1.000 timer« til: »750 timer«.
3. § 17,
stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Kommunalbestyrelsen skal i henhold til
§ 5 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område behandle en henvendelse om
førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes
for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. dog stk. 3
og 4.«
4. § 17,
stk. 1, 2. og 3. pkt.,
ophæves.
5. I
§ 17 indsættes som stk. 3-5:
»Stk. 3. Personer,
som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til
spørgsmålet om førtidspension, kan anmode
herom. I sådanne tilfælde træffer
kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det
foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling
efter reglerne om førtidspension.
Stk. 4. Personer med
langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet kan fra 5
år før folkepensionsalderen ansøge om
førtidspension (seniorførtidspension).
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at en sag
overgår til behandling efter reglerne om
førtidspension på det foreliggende
dokumentationsgrundlag, når ansøgeren er 5 år
eller kortere tid fra folkepensionsalderen og har haft en langvarig
og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Der
iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for
at udvikle arbejdsevnen. Kommunalbestyrelsen kan dog indhente nye
oplysninger til brug for sagens afgørelse.
Stk. 5. Social- og
integrationsministeren fastsætter regler for vurderingen af
opfyldelse af kravet om langvarig og aktuel tilknytning til
arbejdsmarkedet, jf. stk. 4.«
6. I
§ 18 indsættes efter
»foranstaltninger«: », jf. dog § 17, stk. 3
og 4«.
7. I
§ 19 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2. Stk. 1,
nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse ved behandlingen af
ansøgninger indgivet i henhold til § 17, stk.
4.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
8. I
§ 21, stk. 1, ændres
»§ 17, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 17,
stk. 3, 2. pkt.«
9. I
§ 21 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om
førtidspension senest 6 måneder efter tidspunktet for
kommunens modtagelse af ansøgning om førtidspension
efter § 17, stk. 4. Tidspunktet for modtagelse af
ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den
pågældende, når kommunen træffer
afgørelse om sagens overgang til behandling efter reglerne
om førtidspension. Hvis fristen i særlige
tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende
have en redegørelse for, hvad der er årsag til den
forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår
sagen forventes afgjort.«
10. I
§ 29, stk. 1, nr. 4, ændres
»30.000 kr.« til: »60.000 kr.«
11. § 33,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Førtidspension udbetales månedsvis bagud, med virkning
fra den 1. i måneden efter at der er truffet afgørelse
om førtidspension. Træffes afgørelse om
førtidspension efter udløbet af fristen i
§ 21, stk. 1, udbetales førtidspension, med
virkning fra den 1. i måneden efter at der er forløbet
3 måneder, fra behandlingen af førtidspensionssagen er
påbegyndt. Træffes afgørelse om
førtidspension efter udløbet af fristen i § 21,
stk. 2, udbetales førtidspension, med virkning fra den
1. i måneden efter at der er forløbet 6 måneder
fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget i kommunen.
Førtidspension udbetales, tidligst fra den 1. i
måneden efter at betingelserne for tilkendelse af
førtidspension er opfyldt.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr.
2-11, træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 3. En
sikringspligtig arbejdsgiver efter lov om arbejdsskadesikring kan
ikke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af
præmien, som er begrundet i en forøgelse af
udgifterne, der er en følge af vedtagelsen af denne lov.