Betænkning afgivet af Socialudvalget
den 13. december 2011
1. Ændringsforslag
Der et stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 1 og 2. Social- og integrationsministeren
har stillet ændringsforslag nr. 3.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 21. november 2011 og var til 1.
behandling den 25. november 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og social- og
integrationsministeren sendte den 19. oktober 2011 dette udkast til
udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 16. Den 22. november 2011 sendte
social- og integrationsministeren de indkomne høringssvar og
et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
BUPL,
Foreningen Rejsearbejdere.dk. ,
Forsikring & Pension og
Fødevareforbundet NNF.
Social- og integrationsministeren har over for udvalget
kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget
redegjort for deres holdning til lovforslaget:
BUPL,
FOA - Fag & Arbejde,
Foreningen Rejsearbejdere.dk og
Fødevareforbundet NNF.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 16 spørgsmål til social- og
integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget
med undtagelse af EL og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af social- og
integrationsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet
stemmer imod de under nr. 1 og 2 stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (EL)
indstiller lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de stillede
ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (LA)
vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de
stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
4. Politiske bemærkninger
Enhedslistens medlemmer af udvalget anerkender, at
lovforslaget indeholder positive forslag om, at
beskæftigelseskravet for ret til opsat pension
nedsættes, og at bundfradraget for arbejdsindtægt ved
beregning af pensionstillæg og personlige tillæg
forhøjes. Men Enhedslisten må tage skarpt afstand
både fra forslaget om at fremrykke forhøjelsen af
folkepensionsalderen med 5 år og forslaget om
seniorførtidspension.
Forhøjelsen af folkepensionsalderen skal ses i
sammenhæng med forslagene om forringelse af
efterlønnen og flek?sydelsen. Det er også
nødvendigt at se det i sammenhæng med halveringen af
dagpengeperioden, og at det er blevet dobbelt så svært
at genoptjene dagpengeret.
Den samlede konsekvens af disse ændringer vil
være, at mange flere mister dagpengeretten, inden de
når efterlønsalderen. Mange flere vil stå uden
forsørgelsesgrundlag, frem til at de kan gå på
folkepension som 67-årige. De er henvist til at leve af
kontanthjælp - eller ingen penge på grund af
kontanthjælpsreglerne. Og mange flere vil blive tvunget til
at blive ved med at arbejde, enten til de er 64 år, hvis de
har ret til efterløn, eller til de er 67 år - og i
fremtiden måske 68, 69 og 70 år, selv om de er
trætte og nedslidte og burde have mulighed for et
værdigt otium.
Det er sagt gentagne gange af forligspartierne bag
tilbagetrækningsreformen, at seniorførtidspension er
en solidarisk erstatning for efterlønnen og en
løsning for de nedslidte arbejdere. Det er ikke
rigtigt.
Man kan tidligst søge seniorførtidspension 5
år før folkepensionsalderen. Det betyder, at man fra
2017 først kan søge om seniorførtidspension,
når man er fyldt 62 år. Denne pension erstatter
således ikke efterlønnen for de
60-62-årige.
Det fremgår af bemærkningerne, at der ikke er tale
om en ny ordning, men blot om en ny ansøgningsmulighed til
den eksisterende førtidspensionsordning. Der gælder
nøjagtigt de samme krav for tilkendelse af
seniorførtidspension som for tilkendelse af
førtidspension. Arbejdsevnen skal være
væsentligt og varigt nedsat i et sådant omfang, at man
ikke er i stand til at forsørge sig selv ved
indtægtsgivende arbejde. Det betyder, at det vil være
uendelig få af dem, der i dag kan gå på
efterløn, der vil have ret til
seniorførtidspension.
At der er tale om en meget lille gruppe, fremgår af
bemærkningerne, hvor det skønnes, at ca. 2.700
personer vil få seniorførtidspension i 2015. Det giver
sig selv, når kravene til seniorførtidspension er
yderligere skærpede i forhold til den almindelige
førtidspension, da der stilles krav om en langvarig og
aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, som skal være
på 20-25 år.
Ud over betingelsen om tilknytningen til arbejdsmarkedet er
den store forskel på seniorførtidspension og
almindelig førtidspension, at sagsbehandlingstiden bliver
kortere, og at der skal træffes afgørelse, senest 6
måneder efter at kommunen har modtaget ansøgningen.
Sagen skal afgøres på det foreliggende grundlag, og
ansøgerne skal ikke gennemgå arbejdsprøvning
eller andre foranstaltninger.
Det er positivt, at ansøgeren slipper for
arbejdsprøvning, men i den foreslåede udformning
kommer det ansøgeren til skade. Det er erfaringen, at langt
de fleste, der i dag søger førtidspension på
det foreliggende grundlag, får afslag. Det samme vil helt
sikkert gøre sig gældende ved ansøgninger om
seniorførtidspension. Ankestyrelsen har opgjort, at 70 pct.
af alle afslag på førtidspension er afgjort på
det foreliggende grundlag.
Disse afslag skyldes overvejende, at sagerne ikke er oplyst
godt nok.
Det fremgår af den skriftlige fremsættelse, at
hensigten med seniorførtidspensionen er, at »personer,
der er nedslidte efter et langt arbejdsliv, kan sikres en enkel og
hurtig adgang til førtidspension, når de er mindre end
fem år fra folkepensionsalderen«. Det er helt
misvisende. Den eneste nye rettighed, der indføres med dette
forslag, er, at nedslidte mennesker får ret til et langt
hurtigere afslag på deres ansøgning om
førtidspension, end tilfældet er med de gældende
regler.
Enhedslisten henviser i øvrigt til
høringssvarene fra Dansk Socialrådgiverforening og
Kommunernes Landsforening, der begge peger på faren for, at
mange ansøgere vil få afslag efter den
foreslåede ordning.
Enhedslisten har stillet et ændringsforslag til
regeringens forslag til ændring af § 17, stk. 4, der kan
afbøde nogle af de mest negative konsekvenser af regeringens
forslag, og - i lighed med tidligere lovgivning - åbne
mulighed for at flere i den pågældende målgruppe
vil kunne få mulighed for seniorførtidspensionering.
Det ændrer dog ikke Enhedslistens grundlæggende
mods,tand mod lovforslaget som sådan.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal
(EL):
1) Det
under nr. 5 foreslåede § 17, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4. Personer
i alderen fra 50 år til folkepensionsalderen kan
ansøge om førtidspension
(seniorførtidspension), når sociale og
helbredsmæssige forhold taler for det. Kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse om, at sådanne sager
overgår til behandling om førtidspension på det
foreliggende grundlag. Der iværksættes ikke
beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle erhvervsevnen.
Kommunalbestyrelsen kan dog indhente nye oplysninger til brug for
sagens afgørelse og har pligt til at indhente en aktuel
speciallægeerklæring, medmindre lægejournaler
tydeligt dokumenterer alvorlig sygdom.«
[Seniorførtidspension,
når sociale og helbredsmæssige forhold taler for
det]
Af et mindretal
(EL):
2) Det
under nr. 5 foreslåede § 17, stk. 5, udgår.
[Forslaget om, at social- og
integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
tilknytning til arbejdsmarkedet, udgår]
Til § 2
Af social- og
integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):
3) I
§ 2 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En
sikringspligtig arbejdsgiver efter lov om arbejdsskadesikring kan
ikke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af
præmien, som er begrundet i en forøgelse af
udgifterne, der er en følge af vedtagelsen af denne
lov.«
[Konsekvensændring af lov om
arbejdsskadesikring]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Formålet med ændringsforslagene er, at nedslidte,
der med tilbagetrækningsreformen mister retten til
efterløn, skal have et reelt alternativ. Regeringens forslag
om seniorførtidspension erstatter på ingen måde
efterlønnen til de nedslidte. På grund af de skrappe
kriterier for at få tilkendt førtidspension, vil der
være uendelig få af dem, der i dag har ret til
efterløn, der vil have ret til seniorførtidspension.
Endvidere vil regeringens forslag om, at sagen skal afgøres
på det foreliggende grundlag, i de fleste tilfælde
komme ansøgerne til skade, jf. høringssvaret fra KL
og undersøgelse fra Ankestyrelsen, der viser, at 70 pct. af
alle afslag på førtidspension er afgjort på det
foreliggende grundlag.
Til nr. 3
Det foreslås, at det præciseres, at fremrykningen
af forhøjelsen af folkepensionsalderen ikke medfører,
at en sikringspligtig arbejdsgiver efter lov om arbejdsskadesikring
kan opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af
præmien, som er begrundet i en forøgelse af
udgifterne, der er en følge af vedtagelsen af denne lov.
Dette svarer til § 19, stk. 3, i lov om ændring af lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love.
(Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af
efterløns- og folkepensionsalderen m.v.).
Orla Hav (S) Maja Panduro (S)
Flemming Møller Mortensen (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint
(S) Rasmus Horn Langhoff (S) Julie Skovsby (S) Marlene B. Lorentzen
(RV) Liv Holm Andersen (RV) Andreas Steenberg (RV) Özlem Sara
Cekic (SF) fmd. Eigil Andersen
(SF) Ida Damborg (SF) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper
(EL) Hans Andersen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Louise Schack Elholm (V) Karen
Ellemann (V) Martin Geertsen (V) Eyvind Vesselbo (V) Fatma
Øktem (V) Karin Nødgaard (DF) René Christensen
(DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Simon
Emil Ammitzbøll (LA) Thyra Frank (LA) Tom Behnke (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 22
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra social- og integrationsministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Henvendelse af 24/11-11 fra Foreningen
Rejsearbejdere.dk vedr. foretræde |
4 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
5 | Opdateret tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
6 | Materiale til foretræde, fra
Rejsearbejdere.dk |
7 | Materiale fra foretræde, fra
Fødevareforbundet NNF |
8 | Materiale fra foretræde, fra
BUPL |
9 | Henvendelse af 9/12-11 fra Forsikring
& Pension |
10 | Ændringsforslag, fra social- og
integrationsministeren |
11 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 22
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvor stor en andel af mænd
henholdsvis kvinder der vil kunne opfylde kravet om 20 henholdsvis
25 års fuldtidsbeskæftigelse m.v., til social- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. , om forskel mellem kønnene i
de enkelte uddannelses-/faggrupper giver anledning til revurdering
af lovens ligestillingsmæssige konsekvenser, til social- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om, hvordan deltidsansattes timetal
er indregnet i beregningen af mænds henholdsvis kvinders
mulighed for at leve op til kravet på 20 henholdsvis 25
års tilknytning til arbejdsmarkedet, til social- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. om, hvordan deltidsansattes timetal
skal indregnes, når kravet om 20-25 timers
fuldtidsbeskæftigelse skal dokumenteres af en ansøger,
der har arbejdet på deltid, til social- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
5 | Spm. om, hvordan det sikres, at det er den
deltidsansattes reelle timetal, der ligger til grund, og ikke et
gennemsnit, som måske stiller den enkelte ringere, til
social- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
6 | Spm. om, hvordan er regeringen kommet frem
til, at der i 2015 vil være 2.700 på
seniorførtidspensionsordningen m.v., til social- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. om den statslige refusion af
kommunernes udgifter til seniorførtidspensionen m.v., til
social- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
8 | Spm. , om seniorførtidspensionen
bliver en reel mulighed for nedslidte personer m.v., til social- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
9 | Spm. , om ministeren er enig i
høringssvaret fra Kommunernes Landsforening m.v., til
social- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
10 | Spm. om en beskrivelse af
tilkendelseskriterierne i den gamle førtidspensionsordning,
der var gældende før 2003, til social- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
11 | Spm. om kommentar til henvendelse af
7/12-11 fra Rejsearbejdere.dk, til social- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
12 | Spm. om kommentar til materiale fra
Fødevareforbundet NNF´s foretræde d. 8/12-11,
til social- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
13 | Spm. om kommentar til materiale fra
BUPL´s foretræde d. 8/12-11, til social- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
14 | Spm. om, hvor stor den ekstra offentlige
udgift til førtidspension skønsmæssigt vil
være, hvis man giver ret til seniorførtidspensi?on til
personer på 60 år og derover m.v., til social- og
integrati?onsmi?nisteren, og ministerens svar herpå |
15 | Spm. om, hvor stor den ekstra offentlige
udgift til førtidspension skønsmæssigt vil
være, hvis man giver ret til seniorførtidspension til
personer, der har mistet mindst 50 pct. af deres arbejdsevne m.v.,
til social- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
16 | Spm. om kommentar til henvendelse af
9/12-11 fra Forsikring og Pension, til social- og
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |