L 197 Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter, brændstofforbrugsafgiftsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love.

(Indeksering af forskellige punktafgifter og de løbende bilafgifter, regulering af tonnageskatten, forhøjelse af udligningsafgiften og forlængelse af afgiftsfritagelsen for brint- og elbiler).

Af: Skatteminister Thor Möger Pedersen
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 06-09-2012

Afgivet: 06-09-2012

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 6. september 2012

20111_l197_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 6. september 2012

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. august 2012 og var til 1. behandling den 20. august 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 2. juli 2012 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 312. Den 14. august 2012 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:


Bryggeriforeningen,


Dagligvareleverandørerne og


Danmarks Automobilforhandler Forening.


Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.


Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:


Bryggeriforeningen,


Dagligvareleverandørerne og


Danmarks Automobilforhandler Forening.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 20 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.


3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, RV, EL, SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.


Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at Venstre og Det Konservative Folkeparti er en del af skatteaftalen. Det skyldes, at Venstre og Det Konservative Folkeparti fik afgørende indrømmelser til aftalen i forhold til regeringens udspil til en skattereform. For Venstre og Det Konservative Folkeparti var det helt afgørende, at boligejerne skulle kunne fortsætte med den tryghed, som skattestoppet siden 2001 under VK-regeringen har betydet. For Venstre og Det Konservative Folkeparti var det helt afgørende, at der ikke blev foretaget et angreb på folkepensionens grundbeløb, som regeringen lagde op til i sit udspil. For Venstre og Det Konservative Folkeparti var det endvidere afgørende, at den foreslåede aldersdiskrimination, som regeringen lagde op til i sit udspil, blev fjernet. Endelig var det helt centralt, at skattereformen indeholder reelle skattelettelser for knap 8 mia. kr., jf. skatteministerens svar af 3. september 2012 på L 194 - spørgsmål 19.


Venstre og Det Konservative Folkeparti havde gerne set, at en endnu større del af skatteaftalen var blevet finansieret med midler uden for skattesystemet. Venstre og Det Konservative Folkeparti opnåede dog så store indrømmelser, at aftalen indeholder reelle skattelettelser for knap 8 mia. kr.


Venstre og Det Konservative Folkeparti finder, at det er helt afgørende, at det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor indførte VK-regeringen i sin tid beskæftigelsesfradraget, afskaffede mellemskatten og løftede hundredetusinder ud af topskatten.


Lempelserne med skatteaftalen ligger derfor i fin forlængelse af VK-regeringens tiltag på skatteområdet: højere gevinst ved at være i beskæftigelse i forhold til at være på passiv forsørgelse, og at færre skal betale den højeste marginalskat. Begge elementer gavner arbejdsudbuddet og giver en større tilskyndelse til både at være i beskæftigelse, uddanne sig og yde en ekstra indsats.


Fra begyndelsen af forløbet omkring skatteaftalen har Venstre og Det Konservative Folkeparti gjort det klart, at en række af de aftalte skattefinansieringsforslag bestemt ikke er uproblematiske. Desværre har regeringen ikke været indstillet på at forbedre skatteaftalen, bl.a. når det gælder skatteforholdene for udsendte danskere. Venstre og Det Konservative Folkeparti står naturligvis ved den indgåede aftale, men ærgrer sig over, at regeringen ikke har været villig til at lytte til den berettigede kritik.


Venstre og Det Konservative Folkeparti bemærker, at der i skatteaftalen alene er to bindinger på aftalepartierne.


For det første ligger boligejernes skatteforhold fast frem til 2020. Venstre og Det Konservative Folkeparti har siden 2001 stået vagt om trygheden for boligejerne. At aftalen indeholder, at også regeringen er bundet til denne målsætning de kommende år, er positivt og sikrer tryghed for den enkelte boligejer og boligmarkedet generelt.


For det andet betyder de ændrede skatteforhold for kapitalpensioner, herunder rabatten ved udbetaling i 2013, at der er betydelig usikkerhed om provenuet af denne del af skatteaftalen. For Venstre og Det Konservative Folkeparti har det været afgørende, at måtte provenuet blive større end regeringens vurderinger, vil merprovenuet ubeskåret gå til at nedbringe statens gæld. Uden denne binding ville der være en risiko for, at et ekstraprovenu ville blive anvendt som kortvarig finansiering, og dermed ville der mangle finansiering i fremtiden.


Et mindretal i udvalget (DF og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.


Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at dette lovforslag har en lang række negative konsekvenser, da det vil øge grænsehandelen og derved flytte arbejdspladser ud af landet. Samtidig rammer afgiftsstigningerne dem med de laveste indkomster hårdest.


Dansk Folkeparti beklager, at regeringen ikke vil offentliggøre den nyeste grænsehandelsrapport, før efter at lovforslaget er vedtaget. Skal Folketinget vedtage love på det mest oplyste grundlag, vil det være oplagt, at de nyeste grænsehandelsdata er tilgængelige.


Regeringen forsøger at sælge afgiftsstigningerne ud fra en sundhedsmæssig begrundelse, men når folk handler i grænsebutikkerne, køber folk større mængder, og når folk har store mængder liggende hjemme i skabet, spiser folk også mere af de usunde fødevarer. Det er derfor Dansk Folkepartis holdning, at de sundhedsforbedrende effekter er meget tvivlsomme.


At Danmark indekserer afgifterne, er specielt kritisabelt i forhold til, at vores nabolande ikke gør det. Tyskland har ikke hævet deres afgifter på øl de seneste 20 år, og Tyskland har ligesom Sverige slet ikke afgift på læskedrikke. Det gør, at afgiftsspændet bliver større og større.


Det er bemærkelsesværdigt, at de fleste partier i Folketinget vil afskaffe fedtafgiften, når partierne bag skattereformen samtidig forhøjer selv samme afgift med dette lovforslag. Det tegner et noget utroværdigt billede.


Angående forhøjelsen af udligningsafgiften på dieselbiler finder Dansk Folkeparti det kritisabelt, at regeringen vil straffe bilejere, der mindsker CO2-udledningen ved at køre i en dieselbil, som normalt kører langt på literen, for at understøtte et skrantende salg af elbiler.


Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 9

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I det under nr. 3 foreslåede § 3, stk. 4, udgår 3. pkt.

[Redaktionel ændring]

Til § 10

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

2) I det under nr. 3 foreslåede § 3, stk. 3, udgår 4. pkt.

[Redaktionel ændring]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

3) I det under nr. 5 foreslåede § 4, stk. 3, udgår 4. pkt.

[Redaktionel ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Der er tale om redaktionelle ændringer. De pågældende satser følger allerede af forslagets § 13, stk. 55-59, og skal derfor ikke tillige være i de enkelte afgiftslove.


Ane Halsboe-Larsen (S) Benny Engelbrecht (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Camilla Hersom (RV) Jonas Dahl (SF) Jesper Petersen (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Gitte Lillelund Bech (V) fmd. Martin Geertsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Henrik Høegh (V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)44
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)16
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 197


Bilagsnr.
Titel
1
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2
Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
3
Skatteministerens svar på alm. del - spørgsmål vedr. lovforslaget.
4
Henvendelse af 22/8-12 fra Danmarks Automobilforhandler Forening
5
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 22/8-12 fra Danmarks Automobilforhandler Forening
6
1. udkast til betænkning
7
Henvendelse af 29/8-12 fra Dagligvareleverandørerne
8
Skatteministerens svar på § 20-spørgsmål vedrørende lovforslaget
9
Ændringsforslag, fra skatteministeren
10
Henvendelse af 30/8-12 fra Bryggeriforeningen
11
2. udkast til betænkning
12
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 29/8-12 fra Dagligvareleverandørerne
13
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 30/8-12 fra Bryggeriforeningen
14
Nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse over lovforslaget


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 197


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvad det vil koste i mindre skatteprovenu, hvis man ikke lader afgiften stige på grænsefølsomme varer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. , om »Status over grænsehandel 2012« offentliggøres, inden udvalget skal færdigbehandle lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. , om ministeren er enig i, at højere forbrugerpriser ofte medfører lavere salg som følge af mindre indenlandsk forbrug, stigende grænsehandel og mindre udenlandsk grænsehandel i Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, at indeksering af afgifter på danske varer uden tilsvarende afgiftsforhøjelser i vores nabolande vil øge prisforskellen mellem varer i danske butikker og varer i udenlandske butikker, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om at uddybe lovforslagets konsekvenser for beskæftigelsen i detailhandelen isoleret set, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. , om den illegale handel øges, når afgiftsforskellen mellem Danmark og vores nærmeste nabolande øges, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. , om grænsekontrollen skal øges for at imødegå den øgede illegale grænsehandel, som lovforslaget må forventes at medføre, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om provenuet af indekseringer fra de grænsehandelsfølsomme varer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. , om vurderingen af konsekvenserne er foretaget uden aktuel viden om danskernes grænsehandel efter de massive afgiftsforhøjelser pr. 1. januar 2012, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvilke konsekvenser lovforslaget vil få for den bilsælgende del af autobranchen og for autoreparatørerne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvor meget bilsalget forventes at falde på grund af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvor meget en gennemsnitlig dieselbil forventes at falde på grund af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. , om man kan få en ketchupeffekt af de foreslåede afgiftsstigninger, når man ikke kender omfanget af grænsehandelen efter de sidste stigninger pr. 1. januar 2012, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. , om det virker troværdigt, at man med skattereformen hæver beskatningen af dieselbiler, når man samtidig har sat bilejerne i udsigt, at regeringen vil lave en provenuneutral omlægning af bilafgifterne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvornår man vil offentliggøre rapporten »Status over grænsehandel 2012«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
16
Spørgsmål om, hvilke konsekvenser lovforslaget vil få for den bilsælgende del af autobranchen og for autoreparatørerne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
17
Spørgsmål om, hvor meget nybilsalget reduceres angivet i antal biler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
18
Spørgsmål om, hvordan det kan være, at ministeren ikke kan oplyse, hvor meget en gennemsnitlig dieselbil forventes at falde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om lovforslagets konsekvenser for beskæftigelsen i detailhandlen isoleret set, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. , om ministeren på baggrund dels af egne tal, dels af Bryggeriforeningens tal kan beregne antallet af tabte arbejdspladser som følge af afgiftsstigningerne den 1. januar 2012, til skatteministeren, og ministerens svar herpå