Fremsat den 15. maj 2012 af Mogens
Lykketoft (S), Søren Espersen (DF), Marianne Jelved (RV),
Holger K. Nielsen (SF), Per Clausen (EL), Simon Emil
Ammitzbøll (LA) og Lars Barfoed (KF)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om valg til
Folketinget
(Regulering af grundvederlaget, modregning i
eftervederlaget det første år, optjening af
beløb til efteruddannelse m.v., forhøjelse af
pensionsalder for egenpension m.v.)
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 107 af 8. februar 2011, som
ændret ved lov nr. 251 af 21. marts 2012, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 108, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
»Grundvederlaget reguleres én
gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der
beregnes på baggrund af lønudviklingen i
lønramme 37-39 og løngrupperne 1-3.«
2. I
§ 108, stk. 5, ændres
»§ 109 a, stk. 12« til: »§ 109 a, stk.
13«.
3. I
§ 109, stk. 3, udgår
»fra og med den 13. måned«, og efter
»indtægter« indsættes: », jf. dog
stk. 4-6«.
4. I
§ 109, stk. 3, nr. 4,
indsættes efter »borgmester«: »,
re?-gionsrådsformand«.
5. I
§ 109 indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4. I de
første 12 måneder af et medlems eftervederlagsperiode
sker der dog ikke modregning for indtægter op til 100.000 kr.
Beløbet reguleres efter § 109 a, stk. 13.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og
6.
6. I
§ 109 indsættes efter stk.
5, der bliver stk. 6, som nye stykker:
»Stk. 7. Et
ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et
folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder
af Folketinget, kan få dækket udgifter til
efteruddannelse m.v. Der kan kun ydes dækning af udgifter til
efteruddannelse m.v. i medlemmets eftervederlagsperiode og kun
inden for det beløb, der er optjent, jf. stk. 8.
Stk. 8. Der optjenes
20.000 kr. pr. hele medlemsår til dækning af udgifter
som nævnt i stk. 7, dog højst 100.000 kr. Beløb
optjent og udbetalt til efteruddannelse m.v. medregnes ikke i den
skattepligtige indkomst. Dækning af udgifter til
efteruddannelse m.v. skal godkendes af Folketingets formand.
Beløbet reguleres efter § 109 a, stk. 13.«
Stk. 6-12 bliver herefter stk. 9-15.
7. § 109,
stk. 6, der bliver stk. 9, affattes således:
»Stk. 9. Udvalget
for Forretningsordenen fastsætter de nærmere regler for
beregning af eftervederlagsperioden efter stk. 2, regler om
modregning efter stk. 3 og regler om dækning af udgifter til
efteruddannelse m.v. efter stk. 7 og 8.«
8. I
§ 109, stk. 10, 1. pkt., der
bliver stk. 13, 1. pkt., og stk. 12, 2.
pkt., der bliver stk. 15, 2. pkt., ændres
»7-9« til: »10-12«.
9. I
§ 109, stk. 10, 2. pkt., der
bliver stk. 13, 2. pkt., indsættes efter
»eftervederlag«: »og dækning af udgifter
til efteruddannelse m.v.«
10. I
§ 109, stk. 10, 3. pkt., der
bliver stk. 13, 3. pkt., indsættes to steder efter
»eftervederlag«: »og dækning af udgifter
til efteruddannelse m.v.«
11. I
§ 109, stk. 10, 4. pkt., der
bliver stk. 13, 4. pkt., ændres »Stk. 3 og 4«
til: »Stk. 3, 4 og 5«.
12. I
§ 109 a indsættes efter stk.
4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Til et
ordinært medlem, der har bopæl uden for det
sjællandske område, kan der uden dokumentation
udbetales 20.000 kr. pr. år til dækning af udgifter til
dobbelt husførelse, hvis medlemmet i
Københavnsområdet råder over en bolig, som
anvendes som supplerende bolig af det pågældende
medlem.«
Stk. 5-14 bliver herefter stk. 6-15.
13. I
§ 109 a, stk. 7, 1. pkt., der
bliver stk. 8, 1. pkt., stk. 8, 1.
pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., og stk. 13, 1. pkt., der bliver stk. 14, 1.
pkt., ændres »stk. 6« til: »stk.
7«.
14. I
§ 109 a, stk. 8, 2. pkt., der
bliver stk. 9, 2. pkt., ændres »stk. 7« til:
»stk. 8«.
15. I
§ 109 a, stk. 9, der bliver stk.
10, ændres »stk. 5« til: »stk.
6«.
16. I
§ 109 a, stk. 9, der bliver stk.
10, stk. 10, 2. pkt., der bliver stk.
11, 2. pkt., og stk. 11, 1. pkt., der
bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 1, 2 eller
6« til: »stk. 1, 2 eller 7«.
17. I
§ 109 a, stk. 9, der bliver stk.
10, og stk. 10, 2. pkt., der bliver
stk. 11, 2. pkt., indsættes efter »stk. 3«:
»eller modtager dækning af udgifter til dobbelt
husførelse efter stk. 5«.
18. I
§ 109 a, stk. 11, 1. pkt., der
bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 4« til:
»stk. 4 og 5«, og »stk. 5, 9 og 10«
ændres til: »stk. 6, 10 og 11«.
19. I
§ 109 a, stk. 12, 1. pkt., der
bliver stk. 13, 1. pkt., ændres »stk. 3 og 4«
til: »stk. 3, 4 og 5«.
20. I
§ 109 a, stk. 13, 1. pkt., der
bliver stk. 14, 1. pkt., ændres »stk. 1, 2, 6, 7 og
8« til: »stk. 1, 2, 7, 8 og 9«, og efter
»jf. stk. 3, 2. pkt.,« indsættes: »regler
om dækning af udgifter til dobbelt husførelse efter
stk. 4 og 5«.
21. I
§ 109 a, stk. 13, 2. pkt., der
bliver stk. 14, 2. pkt., ændres »stk. 5, 9 og 10«
til: »stk. 6, 10 og 11«.
22. I
§ 109 a, stk. 14, 2. pkt., der
bliver stk. 15, 2. pkt., ændres »stk. 11« til:
»stk. 12«.
23. I
§ 110, stk. 1, indsættes som
4. pkt.:
»Til brug for beslutninger efter 3.
pkt. kan Folketingets formand indhente en udtalelse fra
Helbredsnævnet om det tidligere medlems helbredsmæssige
forhold.«
24. I
§ 110, stk. 2, indsættes som
3. pkt.:
»De for tjenestemænd
gældende regler om beregning af
fratrædelsesgodtgørelse finder tilsvarende
anvendelse.«
25. I
§ 110, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »grundvederlag i henhold til lov om vederlag og
pension m.v. for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet«
til: »vederlag for medlemskab af
Europa-Parlamentet«.
§ 2
I lov nr. 513 af 6. juni 2007 om ændring af
lov om valg til Folketinget (Ændringer som følge af
gradvis forhøjelse af efterløns- og
folkepensionsalderen m.v. og refusion af udgifter til
hotelovernatning) foretages følgende ændring:
1. I
§ 2 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. For
medlemmer, der første gang blev medlem af Folketinget
før den 1. juli 2007, finder § 1, nr. 2, anvendelse for
udbetaling af egenpension optjent på grundlag af
medlemsperioder efter den 1. juli 2012.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2012.
Stk. 2. § 1, nr. 3,
5, 6 og 8-11, har virkning for alle medlemmer, der bliver valgt
eller genvælges til Folketinget ved det førstkommende
folketingsvalg efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Medlemmer, der
opnår ret til eftervederlag i perioden fra lovens
ikrafttræden og indtil afholdelse af det førstkommende
folketingsvalg efter lovens ikrafttræden, kan vælge at
få udbetalt eftervederlag efter reglerne i § 1, nr. 3, 5
og 6.
Stk. 4. § 1, nr. 12
og 17-19, har virkning fra den 15. september 2011.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med lovforslaget er navnlig at
gennemføre visse ændringer i reglerne for
folketingsmedlemmernes pension, vederlag og eftervederlag.
Lovforslaget har således til formål at
forhøje pensionsalderen for folketingsmedlemmers
egenpension, for så vidt angår egenpension optjent
på grundlag af medlemsperioder efter den 1. juli 2012 for
medlemmer, som var medlem af Folketinget før den 1. juli
2007.
Der etableres endvidere en årlig
reguleringsordning for folketingsmedlemmers grundvederlag, som
tager højde for lønudviklingen.
Lovforslaget har endvidere til formål at
ændre reglerne om modregning i folketingsmedlemmernes
eftervederlag. Det foreslås i den forbindelse, at der
fremover modregnes i eftervederlaget fra dag ét, at der dog
ikke sker modregning for indtægter op til 100.000 kr. i det
første eftervederlagsår, og at medlemmer optjener en
ret til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. i
eftervederlagsperioden.
Herudover indføres en mulighed for, at
Folketingets formand kan indhente en udtalelse fra
Helbredsnævnet ved beslutninger om bevilling af pension til
medlemmer, der ikke har nået efterlønsalderen, og en
mulighed for at tage pension ud før den generelle
pensionsalder.
Endelig gennemføres visse
konsekvensændringer bl.a. som følge af statutten for
medlemmer af Europa-Parlamentet, ligesom der foretages en justering
af reglerne for dobbelt husførelse for medlemmer med
bopæl uden for det sjællandske område,
således at disse medlemmer, hvis de råder over en bolig
i Københavnsområdet, der anvendes som supplerende
bolig, kan få dækning af udgifter til dobbelt
husførelse.
1. Regulering af
grundvederlaget
Det foreslås, at der etableres en
årlig reguleringsordning for folketingsmedlemmers
grundvederlag, som afspejler den lønudvikling, der sker
på chefplan i ministerområderne, dvs. i lønramme
37-39 og løngrupperne 1-3. Denne gruppe er valgt, da det for
denne gruppes lønudvikling er muligt at få
præcise oplysninger fra Finansministeriet. Hertil kommer, at
cheferne i ministerområderne er en relativt homogen gruppe.
Endelig forekommer sammenligningen mellem et folketingsmedlems
arbejde og chefer i ministerområdernes arbejde at være
relevant.
Det foreslås, at reguleringsprocenten
beregnes som resultat af referencegruppens engangsvederlag, bonus,
resultatløn og særlige lønmæssige
faciliteter i løbet af et år. Reguleringsprocenten
beregnes af Finansministeriet, som underretter Folketingets
Administration herom én gang årligt.
2. Ændring af reglerne om
modregning i eftervederlag og optjening af beløb til
efteruddannelse m.v.
Forslaget indebærer, at der fremover sker
modregning fra dag ét i eftervederlagsperioden, dog
således at der ikke sker modregning for en samlet indkomst
på op til 100.000 kr. det første
eftervederlagsår.
Samtidig foreslås det, at der
indføres en anciennitetsbestemt optjeningsordning for
medlemmer, der fratræder som følge af valg eller
sygdom, således at et medlem kan optjene 20.000 kr. pr. hele
medlemsår og maksimalt 100.000 kr. efter 5 års
medlemskab til efteruddannelse eller bistand fra et firma i
forbindelse med jobsøgning (også kaldet
outplacement).
Det foreslås, at beløbet reguleres
efter de samme regler som for det omkostningstillæg, som
udbetales til Folketinget medlemmer.
Det foreslås desuden, at beløbet kun
skal kunne benyttes i medlemmets eftervederlagsperiode. Herved
forstås, at beløbet skal være udbetalt inden
udløbet af medlemmets eftervederlagsperiode. Det
foreslås, at forbruget af beløbet skal godkendes af
Folketingets formand.
Det foreslås endvidere, at reglerne i det
gældende § 109, stk. 10, også kommer til at
gælder for retten til dækning af udgifter til
efteruddannelse. Det betyder, at retten til dækning af
udgifter til efteruddannelse m.v. bortfalder, hvis et medlems
orlovsperiode, som ikke er omfattet af orlovsgrundene i de
gældende 109, stk. 7-9, overstiger halvdelen af den seneste
valgperiode og udgør mindst 12 måneder. I
særlige tilfælde vil Folketingets formand dog efter
forhandling med næstformændene kunne beslutte at
bevilge et medlem ret til dækning af udgifter til
efteruddannelse m.v., hvis denne ret er bortfaldet.
Endelig foreslås det, at der indføres
en hjemmel, hvorefter Udvalget for Forretningsordenen kan
fastsætte nærmere regler om dækning af udgifter
til efteruddannelse m.v.
3. Konsekvensændring som
følge af kommunalreformen
Den foreslåede tilføjelse i §
109, stk. 3, nr. 4, er en konsekvens af lov nr. 537 af 24. juni
2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne,
Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens
Sygehusfællesskab.
4. Udvidet adgang til udbetaling
af tilskud til dobbelt husførelse
Efter den foreslåede bestemmelse vil et
ordinært medlem af Folketinget, der har bopæl uden for
det sjællandske område, uden dokumentation kunne
få udbetalt 20.000 kr. pr. år (oktober 1999-niveau) til
dækning af udgifter til dobbelt husførelse, hvis
medlemmet i Københavnsområdet råder over en
bolig, som af medlemmet benyttes som supplerende bolig. Ved
bestemmelsen indsættes altså en mulighed for at
udbetale dækning af udgifter til dobbelt husførelse
til et medlem, som har en supplerende bolig i
Københavnsområdet, hvor boligen ikke er godkendt som
supplerende bolig efter folketingsvalglovens § 109 a, stk. 3,
og som medlemmet derfor ikke modtager boliggodtgørelse
for.
Det forudsættes, at den supplerende bolig
skal opfylde de til enhver tid gældende krav til en
supplerende bolig efter folketingsvalglovens § 109 a, stk. 3.
De gældende krav findes på nuværende tidspunkt i
bekendtgørelse nr. 254 af 14. marts 2012. Efter
bekendtgørelsen kræves i dag, at boligen anvendes som
medlemmets almindelige overnatningssted i forbindelse med
møder på Christiansborg, at medlemmet ikke dagligt
benytter Folketingets rejseordning mellem bopælen og
Christiansborg, at andres, herunder familiemedlemmers, eventuelle
anvendelse af boligen er af underordnet betydning, og at boligen
ikke i folkeregisteret er registreret som medlemmets bopæl.
Herudover kræves, at boligen er beliggende i Region
Hovedstaden og inden for en afstand af 20 km fra
Christiansborg.
Det foreslås, at beløbet til dobbelt
husførelse i det foreslåede § 109 a, stk. 5 -
ligesom godtgørelse for en fast supplerende bolig og den
gældende dækning af udgifter til dobbelt
husførelse - skal være omfattet af skattefrihed for
medlemmet og reguleres efter forbrugsprisindekset.
Herudover foreslås det, at et medlem, der
efter det foreslåede § 109 a, stk. 5, modtager
dækning af udgifter for dobbelt husførelse ikke kan
få dækket udgifter til hotelovernatninger i
København.
Endelig foreslås det, at der indføres
en hjemmel, hvorefter Udvalget for Forretningsordenen kan
fastsætte nærmere regler om dækning af udgifter
til dobbelt husførelse.
5. Mulighed for at indhente en
udtalelse fra Helbredsnævnet
Det foreslås, at der indføres
mulighed for, at Folketingets formand kan indhente en udtalelse fra
Helbredsnævnet ved beslutninger efter § 110, stk. 1, 3.
pkt., om bevilling af pension til tidligere medlemmer af
Folketinget, der ikke har nået efterlønsalderen.
6. Mulighed for at tage pension
ud før den generelle pensionsalder
(fratrædelsesgodtgørelse)
Med den foreslåede mulighed for udbetaling
af pensionen før den generelle pensionsalder
(fratrædelsesgodtgørelse) indføres en
harmonisering med tjenestemandspensionslovgivningen for statens
vedkommende.
På tjenestemandsområdet i staten har
tjenestemænd, der fratræder deres stilling før
pensioneringstidspunktet, ret til en opsat pension, som udbetales
ved pensionsalder. Hvis tjenestemanden fra
tjenestemandsansættelsen overgår til
overenskomstansættelse med tilknyttet
arbejdsgiveradministreret pensionsordning, kan den opsatte pension
overføres til den nye pensionsordning. Overførslen
sker ved en beregning af en fratrædelsesgodtgørelse,
der indbetales til det pensionsinstitut, hvor pensionsordningen i
det nye ansættelsesforhold er oprettet.
Fratrædelsesgodtgørelsen kan kun
overføres, såfremt visse betingelser til indholdet i
den arbejdsgiveradministrerede pensionsordning er opfyldt, jf.
bekendtgørelse nr. 76 af 1. januar 2006 om
fratrædelsesgodtgørelse m.v.
7. Konsekvensændring som
følge af statutten for medlemmer af Europa-Parlamentet
Den 14. juli 2009 trådte statutten for
medlemmer af Europa-Parlamentet i kraft. Statutten regulerer bl.a.
europaparlamentsmedlemmers vederlag og pension. Indtil
ikrafttrædelsen af statutten var de danske medlemmer af
Europa-Parlamentet omfattet af lov om vederlag og pension m.v. for
de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 255 af 19. marts 2004, som i
medfør af § 4 er ændret ved bekendtgørelse
nr. 267 af 30. marts 2009.
I forbindelse med statuttens ikrafttræden
kunne medlemmer, der blev genvalgt ved valget til
Europa-Parlamentet i juni 2009, vælge at forblive omfattet af
de danske regler eller overgå til statutten. 5 ud af 6
genvalgte medlemmer valgte at overgå til statutten, mens 1
genvalgt medlem valgte at fortsætte med at modtage vederlag
og pension efter de danske regler. Alle, der første gang
vælges efter statuttens ikrafttræden, er omfattet af
statutten. Formålet med den foreslåede ændring er
at foretage en konsekvensændring i lov om valg til
Folketinget som følge af ikrafttrædelsen af
statutten.
Ifølge § 110, stk. 4, 2. pkt., i den
gældende lov om valg til Folketinget kan der ikke udbetales
pension til et pensioneret folketingsmedlem i perioder, hvori den
pågældende modtager grundvederlag i henhold til lov om
vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af
Europa-Parlamentet. Bestemmelsen dækker således efter
sin ordlyd ikke direkte den situation, at et tidligere medlem af
Folketinget modtager vederlag som medlem af Europa-Parlamentet i
henhold til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer og samtidig
i øvrigt er berettiget til folketingspension.
Med den foreslåede ændring af §
110, stk. 4, 2. pkt., præciseres det, at der ikke kan
udbetales folketingspension til et aktivt medlem af
Europa-Parlamentet uanset det formelle hjemmelsgrundlag for
udbetalingen af vederlag for medlemskabet af
Europa-Parlamentet.
8. Forhøjelse af
pensionsalder for egenpension
Ved lov nr. 513 af 6. juni 2007 om ændring
af lov om valg til Folketinget ændredes den dato, hvorfra
folketingsmedlemmers egenpension udbetaltes, fra det fyldte 60.
år til efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring. Lovændringen var en del af
velfærdsaftalen fra 2006.
Lovændringen har imidlertid kun virkning for
personer, der første gang blev medlem af Folketinget den 1.
juli 2007 eller senere. Det betyder, at medlemmer, som var medlem
af Folketinget den 1. juli 2007, kan få udbetalt hele deres
egenpension fra det fyldte 60. år, inklusive den del, der er
optjent på grundlag af medlemsperioder efter den 1. juli
2007.
Denne ordning er ikke fundet hensigtsmæssig,
og Præsidiet foreslår derfor en ændring,
således at egenpension for folketingsmedlemmer valgt ind
før den 1. juli 2007, som er optjent på grundlag af
medlemsperioder efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2012,
først udbetales fra efterlønsalderen.
Dette er i tråd med den ordning
vedrørende ministerpen?-sion, som blev gennemført ved
lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring af
Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre
love.
9. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Indførelsen af modregning i
eftervederlaget fra dag ét og forhøjelsen af
pensionsalder for egenpension optjent efter lovens
ikrafttræden den 1. juli 2012 vil medføre mindre
udgifter til eftervederlag og pension. Størrelsen heraf er
vanskelig at bedømme, da denne bl.a. afhænger af
alderssammensætningen i Folketinget.
Forslagene om løbende regulering af
vederlagsstørrelse, efteruddannelsesordningen og udvidet
adgang til dækning af udgifter til dobbelt husførelse
vil medføre øgede omkostninger.
Indførelsen af muligheden for
fratrædelsesgodtgørelse til indbetaling til
pensionsinstitut af optjent folketingspension vil formentlig have
meget begrænset økonomisk betydning.
De ændrede modregningsregler og
efteruddannelsesordningen vil medføre en øget
administrativ byrde.
10. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
11. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
12. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
13. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget er delvis begrundet i
ikrafttrædelsen af statutten for Europa-Parlamentets
medlemmer, jf. Europa-Parlamentets afgørelse af 28.
september 2005.
14. Høring
Lovforslaget har ikke været sendt i
høring.
| | 15. Sammenfattende skema | | | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner | Nogle elementer vil have positive
konsekvenser af mindre betydning | Nogle elementer vil have negative
konsekvenser af mindre betydning | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget er delvis begrundet i
ikrafttrædelsen af statutten for Europa-Parlamentets
medlemmer, jf. Europa-Parlamentets afgørelse af 28.
september 2005. | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Bestemmelsen indebærer, at der etableres en
årlig reguleringsordning for folketingsmedlemmers
grundvederlag, som afspejler den lønudvikling, der sker
på chefplan i ministerområderne, dvs. i lønramme
37-39 og løngrupperne 1-3.
Der henvises i øvrigt til afsnit 1 i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Ændringen er en konsekvens af § 1, nr.
12.
Til nr. 3
Bestemmelsen indebærer, at der fremover sker
modregning fra dag ét i eftervederlagsperioden.
Til nr. 4
Den foreslåede tilføjelse i §
109, stk. 3, nr. 4, er en konsekvens af lov nr. 537 af 24. juni
2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne,
Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens
Sygehusfællesskab.
Til nr. 5
Bestemmelsen indebærer, at der fremover ikke
sker modregning for en samlet indkomst på op til 100.000 kr.
det første eftervederlagsår.
Til nr. 6
Forslaget indebærer, at der indføres
en anciennitetsbestemt optjeningsordning for medlemmer, der
fratræder som følge af valg eller sygdom,
således at et medlem kan optjene maksimalt 100.000 kr. efter
5 års medlemskab til efteruddannelse eller bistand fra et
firma i forbindelse med jobsøgning (også kaldet
outplacement).
Det foreslås desuden, at beløbet kun
skal kunne benyttes i medlemmets eftervederlagsperiode, og at
beløbet er skattefrit.
Endelig foreslås det, at forbrug af det
optjente beløb skal godkendes af Folketingets formand.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Bestemmelsen giver mulighed for, at Folketingets
Udvalg for Forretningsordenen kan fastsætte nærmere
regler for dækning af udgifter til efteruddannelse m.v.
Til nr. 8
Ændringerne er en konsekvens af § 1,
nr. 5 og 6.
Til nr. 9 og 10
Efter den foreslåede bestemmelse vil
reglerne i den nuværende folketingsvalglovs § 109, stk.
10, om bortfald af retten til eftervederlag og bevilling af
eftervederlag i særlige tilfælde også gælde
for dækning af udgifter til efteruddannelse m.v.
Til nr. 11
Ændringerne er en konsekvens af § 1,
nr. 5.
Til nr. 12
Efter den foreslåede bestemmelse vil et
ordinært medlem af Folketinget, der har bopæl uden for
det sjællandske område, uden dokumentation kunne
få udbetalt 20.000 kr. pr. år (oktober 1999-niveau) til
dækning af udgifter til dobbelt husførelse, hvis
medlemmet i Københavnsområdet råder over en
bolig, som af medlemmet benyttes som supplerende bolig. Ved
bestemmelsen indsættes en mulighed for at dække
udgifter til dobbelt husførelse til et medlem, som har en
supplerende bolig i Københavnsområdet, hvor boligen
ikke er godkendt som supplerende bolig efter folketingsvalglovens
§ 109 a, stk. 3, og som medlemmet derfor ikke modtager
boliggodtgørelse for.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4 i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 13-22
Ændringerne er en konsekvens af § 1,
nr. 12.
Til nr. 23
Bestemmelsen giver Folketinget formand mulighed
for at indhente en udtalelse fra Helbredsnævnet ved
beslutninger efter § 110, stk. 1, 3. pkt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 5 i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 24
Med den foreslåede mulighed for udbetaling
af pensionen før den generelle pensionsalder
(fratrædelsesgodtgørelse) indføres en
harmonisering med tjenestemandspensionslovgivningen for statens
vedkommende.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 25
Med den foreslåede ændring af §
110, stk. 4, 2. pkt., præciseres det, at der ikke kan
udbetales folketingspension til et aktivt medlem af
Europa-Parlamentet uanset det formelle hjemmelsgrundlag for
udbetalingen af vederlag for medlemskabet af
Europa-Parlamentet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 7 i de
almindelige bemærkninger.
Til §
2
Ændringen indebærer, at egenpension
for folketingsmedlemmer valgt ind før den 1. juli 2007
optjent på grundlag af medlemsperioder efter lovens
ikrafttræden den 1. juli 2012 først udbetales fra
efterlønsalderen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de
almindelige bemærkninger.
Til §
3
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter lovens
ikrafttrædelsestidspunkt.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at de
nye regler, hvorefter der modregnes i eftervederlaget fra dag
ét, ikke sker modregning for indtægter op til 100.000
kr. det første eftervederlagsår, og hvorefter
medlemmer optjener en ret til dækning af udgifter til
efteruddannelse m.v. i eftervederlagsperioden, skal have virkning
for alle medlemmer, der bliver valgt eller genvælges til
Folketinget ved det førstkommende folketingsvalg efter
lovens ikrafttræden.
Efter bestemmelsens stk. 3 kan medlemmer af
Folketinget i perioden mellem lovens ikrafttræden og indtil
afholdelse af det førstkommende valg til Folketinget
vælge at få udbetalt eftervederlag efter de nye regler
om eftervederlag. I denne periode kan medlemmer af Folketinget
således vælge, om de vil være omfattet af den
gældende ordning, eller om de vil gå over til den nye
ordning. Det forudsættes, at et medlem, som vælger af
gå over til den nye ordning, omfattes af alle den nye
ordnings elementer.
Det følger af bestemmelsens stk. 4, at de
nye regler om dobbelt husførelse har virkning fra den 15.
september 2011.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | § 1 | | | | I lov om valg til Folketinget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 107 af 8. februar 2011, som
ændret ved lov nr. 251 af 21. marts 2012, foretages
følgende ændringer: | | | | | § 108. Stk. 2.
Grundvederlaget udgør samme beløb som den til enhver
tid gældende løn på skalatrin 51
(lønskalaen for statstjenestemænd). | | 1. I § 108, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Grundvederlaget reguleres én gang
årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes
på baggrund af lønudviklingen i lønramme 37-39
og løngrupperne 1-3«. | | | | | Stk. 5. § 109 a,
stk. 12, gælder tilsvarende for omkostningstillægget
efter stk. 3.« | | 2. I § 108, stk. 5, ændres
»§ 109 a, stk. 12« til: »§ 109 a, stk.
13«. | | | | | § 109. Et ordinært medlem
oppebærer vederlag fra den dag, han er valgt, eller, hvis han
er indtrådt i anledning af et andet medlems død eller
endelige udtræden af Folketinget, fra dagen efter, at det
hidtidige medlem er afgået ved døden eller
udtrådt af Folketinget, og indtil udgangen af den
måned, hvori det ordinære medlem ophører at
være medlem af Tinget. | | | Stk. 2. Et
ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et
folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder
af Folketinget, oppebærer eftervederlag, der svarer til
grundvederlag efter § 108, stk. 2, i det antal
måneder, der svarer til det halve af det hele antal
måneder, den pågældende senest i en
sammenhængende periode har været medlem af Folketinget
eller medlem af Europa-Parlamentet. En medlemsperiode, hvor den
pågældende samtidig har været medlem af
Folketinget og Europa-Parlamentet, medregnes kun én gang.
For at en medlemsperiode i Europa-Parlamentet kan indgå i
beregningen af eftervederlagsperioden, skal medlemskabet ligge
umiddelbart forud for folketingsperioden. Eftervederlaget ydes
mindst i 12 måneder og højest i 24 måneder. Et
midlertidigt medlem, der er indtrådt som følge af et
medlems orlov, oppebærer efter sin udtræden i
forbindelse med folketingsvalg, sygdom eller det ordinære
medlems tilbagevenden eftervederlag i det halve af orlovsperiodens
hele antal måneder, såfremt orlovsperioden er
sammenhængende og udgør mindst 6 måneder. | | | Stk. 3. I
eftervederlaget efter stk. 2 modregnes for medlemmer fra og
med den 13. måned for følgende indtægter: 1) Løn,
rådighedsløn, ventepenge eller pension som
tjenestemand, 2) løn fra ansættelse
på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden for
staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under
Københavns Kommunes skolevæsen, Færøernes
landsstyre, Grønlands hjemmestyre, i en kommune, et
koncessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret
virksomhed, 3) løn fra ansættelse i et
aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de
arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var
beskæftiget som ansat i staten eller folkekirken, og hvori
staten ejer mere end 50 pct. af aktierne, 4) grundvederlag, eftervederlag eller
pension som statsrevisor, borgmester eller rådmand, 5) pension efter lov om vederlag og
pension m.v. for ministre, 6) løn, vederlag, eftervederlag
eller pension fra medlemskab af Europa-Parlamentet og Kommissionen
samt fra hverv i internationale organisationer, hvortil udpegning
sker efter indstilling af den danske stat, 7) løn for personligt arbejde i
ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af nr. 1-3 eller
6, 8) indkomst fra selvstændig
erhvervsvirksomhed svarende til bidragsgrundlaget efter
§§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag, 9) vederlag, honorarer eller anden
indkomst for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold,
som ikke kan henføres til selvstændig
erhvervsvirksomhed, samt vederlag for udnyttelse af immaterielle
rettigheder, 10)
fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger,
efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har
sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller
erhvervsforhold, i det omfang de nævnte indkomster ikke er
omfattet af nr. 1 eller 6, 11) udbetalinger fra pensionsordninger
med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger omfattet
af afsnit I i pensionsbeskatningsloven samt udbetalinger fra
tilsvarende udenlandske pensionsordninger, når disse har
sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold, dog
ikke pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2,
nr. 3, og nr. 4, litra c-e, samt opsparing fra
Lønmodtagernes Dyrtidsfond. | | 3. I § 109, stk. 3, udgår »fra og
med den 13. måned«, og efter
»indtægter« indsættes: », jf. dog
stk. 4-6«. 4. I § 109, stk. 3, nr. 4, indsættes
efter »borgmester«: »,
re?-gionsrådsformand«. | | | | 5. I § 109 indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke: »Stk. 4. I de
første 12 måneder af et medlems eftervederlagsperiode
sker der dog ikke modregning for indtægter op til 100.000 kr.
Beløbet reguleres efter § 109 a, stk. 13«. Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6. | Stk. 4.
Stk. 3 gælder ikke, i det omfang der udbetales vederlag
og eftervederlag i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for
ministre. | | | Stk. 5. I ganske
særlige tilfælde, hvor den pågældendes
helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold
taler derfor, kan der ved beslutning af Folketingets formand efter
forhandling med næstformændene bevilges eftervederlag i
yderligere indtil 12 måneder. | | 6. I § 109 indsættes efter stk. 5, der
bliver stk. 6, som nye stykker: | | | | »Stk. 7. Et
ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et
folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder
af Folketinget, kan få dækket udgifter til
efteruddannelse m.v. Der kan kun ydes dækning for udgifter
til efteruddannelse m.v. i medlemmets eftervederlagsperiode og kun
inden for det beløb, der er optjent, jf. stk. 8. | | | | Stk. 8. Der optjenes
20.000 kr. pr. hele medlemsår til dækning af udgifter
som nævnt i stk. 7, dog højst 100.000 kr. Beløb
optjent og udbetalt til efteruddannelse m.v. medregnes ikke i den
skattepligtige indkomst. Dækning af udgifter til
efteruddannelse m.v. skal godkendes af Folketingets formand.
Beløbet reguleres efter § 109 a, stk. 13«. Stk. 6-12 bliver herefter stk. 9-15. | Stk. 6. Udvalget
for Forretningsordenen fastsætter de nærmere
retningslinjer for beregning af eftervederlagsperioden efter
stk. 2 samt bestemmelserne om modregning efter
stk. 3. | | 7. § 109, stk. 6, der bliver stk. 9,
affattes således: »Stk. 9.
Udvalget for Forretningsordenen fastsætter de nærmere
regler for beregning af eftervederlagsperioden efter stk. 2, regler
om modregning efter stk. 3 og regler om dækning af udgifter
til efteruddannelse m.v. efter stk. 7 og 8«. | Stk. 7. Et
ordinært medlem, der på grund af sygdom, pleje af
alvorligt syge børn eller nærtstående, der
ønsker at dø i eget hjem, midlertidig udsendelse i
offentligt hverv til udlandet eller tilsvarende udsendelse til
Færøerne eller Grønland begærer og
får bevilget orlov, bevarer retten til vederlag og
pensionsanciennitet i orlovsperioden. Stk. 8. Et
ordinært medlem, der begærer og får bevilget
orlov på grund af graviditet og fødsel eller adoption,
bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i
orlovsperioden. | | | Stk. 9. Et
ordinært medlem, der tillige er medlem af
Fær?-øernes Lagting eller Grønlands Landsting,
og som på grund af midlertidigt fravær som følge
af deltagelse i Lagtingets henholdsvis Landstingets møder og
i udvalgsmøder i umiddelbar tilslutning dertil begærer
og får bevilget orlov, bevarer retten til vederlag og
pensionsanciennitet i orlovsperioden. | | | Stk. 10. Et
ordinært medlem, der af andre grunde end de i stk. 7-9
nævnte begærer og får bevilget orlov, kan ikke
oppebære vederlag i orlovsperioden, ligesom denne periode
ikke medtages ved beregningen af pensionsanciennitet. Retten til
eftervederlag bortfalder, hvis orlovsperioden overstiger halvdelen
af den seneste valgperiode og udgør mindst 12 måneder.
I særlige tilfælde kan Folketingets formand efter
forhandling med næstformændene træffe beslutning
om at bevilge et medlem, hvis ret til eftervederlag bortfalder
efter 2. pkt., eftervederlag i indtil 24 måneder. Stk. 3
og 4 finder anvendelse på eftervederlag, der ydes i
medfør af 3. pkt. | | 8. I § 109, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk.
13, 1. pkt., og stk. 12, 2. pkt., der
bliver stk. 15, 2. pkt., ændres »7-9« til:
»10-12«. 9. I § 109, stk. 10, 2 pkt., der bliver stk.
13, 2. pkt., indsættes efter »eftervederlag«:
»og dækning af udgifter til efteruddannelse
m.v.« 10. I § 109, stk. 10, 3. pkt., der bliver stk.
13, 3. pkt., indsættes to steder efter
»eftervederlag«: »og dækning af udgifter
til efteruddannelse m.v.« 11. I § 109, stk. 10, 4. pkt., der bliver stk.
13, 4. pkt., ændres »Stk. 3 og 4« til:
»Stk. 3, 4 og 5«. | Stk. 11. Et midlertidigt medlem, der er
indtrådt i anledning af et medlems orlov, oppebærer
vederlag, jf. § 108, stk. 1-3, og opnår
pensionsanciennitet fra den dag, Folketinget har besluttet at
indkalde ham, dog tidligst fra den dag, da den nævnte orlov
begynder at løbe, og indtil den dag, det midlertidige
medlemskab ophører. Et midlertidigt medlem kan endvidere
få stillet en vederlagsfri bolig til rådighed af
Folketinget eller modtage godtgørelse for boligudgifter m.v.
efter regler fastsat af Udvalget for Forretningsordenen.
§ 108, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse for
midlertidige medlemmer. | | | Stk. 12. Et
midlertidigt medlem, der begærer og får bevilget orlov,
oppebærer ikke vederlag og opnår ikke
pensionsanciennitet i orlovsperioden. Hvis orloven er begæret
og bevilget af andre grunde end de i stk. 7-9 nævnte,
bortfalder retten til eftervederlag, hvis det midlertidige medlems
orlovsperiode overstiger halvdelen af den pågældendes
medlemsperiode. | | | | | | | § 109 a.
Folketinget stiller vederlagsfrit en bolig til rådighed for
hvert medlem af Folketingets Præsidium. | | | Stk. 2. Folketinget
stiller vederlagsfrit en bolig til rådighed for et
ordinært medlem, der har bopæl uden for det
sjællandske område. Boligen skal fraflyttes senest 2
uger efter ophør af medlemskabet af Folketinget. | | | Stk. 3. Har
Folketinget ikke mulighed for at stille en bolig til rådighed
for et ordinært medlem, som opfylder betingelsen i stk. 2,
kan der i stedet ydes medlemmet en godtgørelse for en fast
supplerende bolig i Københavnsområdet.
Godtgørelsen udgør op til 50.000 kr. pr. år og
udbetales mod dokumentation til dækning af egentlige
boligudgifter. Godtgørelsen kan ydes i op til 3
måneder efter medlemskabets ophør. Et medlem, som en
gang er begyndt at modtage godtgørelse for en supplerende
bolig efter dette stykke, kan fortsætte hermed for den samme
bolig, selv om Folketinget siden måtte få mulighed for
at stille en bolig til rådighed for medlemmet. | | | Stk. 4. Til et
ordinært medlem, der får stillet en bolig til
rådighed efter stk. 2 eller modtager godtgørelse for
en fast supplerende bolig efter stk. 3, udbetales uden
dokumentation 20.000 kr. pr. år til dækning af udgifter
i forbindelse med dobbelt husførelse. Tilsvarende
gælder for et medlem af Folketingets Præsidium, hvis
den pågældende ville være berettiget til en bolig
efter stk. 2, såfremt vedkommende ikke var medlem af
Præsidiet. | | 12. I § 109 a indsættes efter stk. 4 som
nyt stykke: »Stk. 5. Til et
ordinært medlem, der har bopæl uden for det
sjællandske område, kan der uden dokumentation
udbetales 20.000 kr. pr. år til dækninger af udgifter i
forbindelse med dobbelt husførelse, hvis medlemmet i
Københavnsområdet råder over en bolig, som
anvendes som supplerende bolig af det pågældende
medlem«. Stk. 5-14 bliver herefter stk. 6-15. | Stk. 5. Under
tilsvarende omstændigheder som de i stk. 3 nævnte kan
et ordinært medlem, som ikke har fast supplerende bolig i
Københavnsområdet, få dækket udgifter til
hotelovernatning i Københavnsområdet i forbindelse med
møder som led i folketingsarbejdet. | | | Stk. 6. Har
Folketinget efter tildelingen i henhold til stk. 1 og 2 ledige
boliger til rådighed, kan disse efter ansøgning
vederlagsfrit stilles til rådighed for andre ordinære
medlemmer af Folketinget for et folketingsår ad gangen. | | | Stk. 7. Ved
tildelingen af ledige boliger efter stk. 6 lægges navnlig
vægt på medlemmets samlede rejsetid med offentlige
transportmidler, herunder ventetider, antal skift mellem
transportmidler samt senest mulige tidspunkt for hjemtransport.
Helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold kan
dog også inddrages ved vurderingen. | | 13. I § 109 a, stk. 7, 1. pkt., der bliver
stk. 8, 1. pkt., stk. 8, 1. pkt., der
bliver stk. 9, 1. pkt., og stk. 13, 1.
pkt., der bliver stk. 14, 1. pkt., ændres »stk.
6« til: »stk. 7«. | Stk. 8. En bolig, der
stilles til rådighed for et medlem efter stk. 6, kan fra
Folketingets side opsiges med 2 ugers varsel, hvis der er behov for
at stille boligen til rådighed for et medlem, der er
berettiget hertil efter stk. 1 og 2. Ved vurderingen af, hvilket
medlem der skal fraflytte en tildelt bolig lægges der
vægt på samme forhold som ved tildelingen af ledige
boliger, jf. stk. 7. | | 14. I § 109 a, stk. 8, 2. pkt., der bliver
stk. 9, 2 pkt., ændres »stk. 7« til: »stk.
8«. | Stk. 9. Uden for de i
stk. 5 nævnte tilfælde kan et ordinært medlem,
som ikke har en bolig stillet til rådighed efter reglerne i
stk. 1, 2 eller 6 og ikke modtager godtgørelse for en fast
supplerende bolig efter stk. 3, i et kalenderår få
dækket udgifterne til op til 12 overnatninger på hotel
i Københavns-området i forbindelse med møder
som led i folketingsarbejdet. | | 15. I § 109 a, stk. 9, der bliver stk. 10,
ændres »stk. 5« til: »stk. 6«. 16. I § 209 a, stk. 9, der bliver stk. 10,
stk. 10, 2. pkt., der bliver stk. 11,
2. pkt., og stk. 11, 1. pkt., bliver
stk. 12, 1. pkt. ændres »stk. 1, 2 eller 6 «til:
»stk. 1, 2 eller 7«. 17. I § 109 a, stk. 9, der bliver stk. 10, og
stk. 10, 2. pkt., der bliver stk. 11,
2. pkt., indsættes efter »stk. 3«: »eller
modtager dækning til udgifter til dobbelt husførelse
efter stk. 5.« | Stk. 10. Et
ordinært medlem af Folketinget kan i et kalenderår
få dækket udgifterne til op til 12 hotelovernatninger i
den storkreds, hvor medlemmet er opstillet, i forbindelse med
møder i storkredsen, hvis afstanden mellem storkredsen og
medlemmets bopæl gør det rimeligt. Der ydes dog ikke
dækning af udgifter til hotelovernatning efter 1. pkt. til
medlemmer, der er opstillet i Københavns eller
Københavns Omegns Storkredse, og som har en bolig stillet
til rådighed efter stk. 1, 2 eller 6 eller modtager
godtgørelse for en fast supplerende bolig efter stk.
3. | | | Stk. 11. Værdien
af en bolig, der stilles til rådighed efter stk. 1, 2 eller 6
for et medlem af Folketinget, godtgørelse for fast
supplerende bolig efter stk. 3, godtgørelse for dobbelt
husførelse efter stk. 4 og værdien af
hotelovernatninger, som dækkes efter stk. 5, 9 og 10,
indgår ikke i den skattepligtige indkomst. Der kan ikke
foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter, der
er forbundet med folketingsarbejdet, herunder boligudgifter,
indenlandsk befordring m.v. | | 18. I § 109 a, stk. 11, 1. pkt., der bliver
stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 4« til »stk.
4 og 5«, og »stk. 5, 9 og 10« ændres til:
»stk. 6, 10 og 11«. | Stk. 12.
Beløbene i stk. 3 og 4 er angivet i oktober 1999-niveau.
Beløbene reguleres med samme procentvise ændring (1
decimal) som den procentvise ændring i det samlede
forbrugerprisindeks henholdsvis forbrugerprisindeksets boligpost i
forhold til juli 1999. De regulerede beløb afrundes til hele
kroner. Reguleringer sker på grundlag af indeks for januar og
juli for tidsrummene 1. april-30. september og 1. oktober-31.
marts. Første regulering foretages pr. 1. april 2000. | | 19. I § 109 a, stk. 12, 1. pkt., der bliver
stk. 13, 1. pkt., ændres »stk. 3 og 4« til:
»stk. 3, 4 og 5«. | Stk. 13. Udvalget for
Forretningsordenen fastsætter nærmere regler om
medlemmers mulighed for at få stillet en bolig vederlagsfrit
til rådighed efter stk. 1, 2, 6, 7 og 8 og modtage
godtgørelse for boligudgifter m.v. efter stk. 3, herunder om
krav til dokumentation for egentlige boligudgifter og om beregning
af udgifter til ejerbolig og lign. , jf. stk. 3, 2. pkt., og
retningslinjer for tildeling af ledige boliger efter stk. 6.
Udvalget for Forretningsordenen fastsætter endvidere
nærmere regler om godtgørelse af egentlige
boligudgifter efter medlemskabets ophør, jf. stk. 3, 3.
pkt., og om dækning af udgifter til hotelovernatning efter
stk. 5, 9 og 10 og hotelovernatning i forbindelse med
udtræden af Folketinget. Udvalget for Forretningsordenen
fastsætter ydermere regler om folketingsmedlemmers adgang til
ydelser efter denne paragraf under orlov og om adgangen til at
bevare sådanne ydelser efter en flytning. | | 20. I § 109 a, stk. 13, 1. pkt., der bliver
stk. 14, 1. pkt., ændres »stk. 1, 2, 6, 7 og 8«
til: »stk. 1, 2, 7, 8 og 9«, og efter »jf. stk.
3, 2. pkt.,« indsættes: »regler om dækning
af udgifter til dobbelt husførelse efter stk. 4 og
5«. 21. I § 109 a, stk. 13, 2. pkt., der bliver
stk. 14, 2. pkt., ændres »stk. 5, 9 og 10« til:
»stk. 6, 10 og 11«. | Stk. 14. Udvalget for
Forretningsordenen kan fastsætte regler om, at de ydelser,
som efter bestemmelserne i denne paragraf tildeles ordinære
medlemmer af Folketinget, under tilsvarende omstændigheder
skal tilkomme midlertidige medlemmer eller nærmere bestemte
kategorier af midlertidige medlemmer. I givet fald finder stk. 11
tilsvarende anvendelse. | | 22. I § 109 a, stk. 14, 2. pkt., der bliver
stk. 15, 2. pkt., ændres »stk. 11« til:
»stk. 12«. | | | | | § 110. Et folketingsmedlem er
berettiget til egenpension, når han i én eller flere
perioder har været medlem af Folketinget i mindst 1 år.
Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum, for hvilket der
er udbetalt grundvederlag, såfremt den pågældende
på dette tidspunkt har nået efterlønsalderen,
jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
og ellers fra den dag, da han opnår denne alder. I ganske
særlige tilfælde, hvor den pågældendes
helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold i
øvrigt taler derfor, kan der dog ved beslutning af
Folketingets præsidium bevilges et tidligere medlem, der ikke
har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., en pension, hvis
størrelse fastsættes i det enkelte
tilfælde. | | 23. I § 110, stk. 1, indsættes som 4. pkt.: »Til brug for beslutninger efter 3. pkt. kan
Folketingets formand indhente en udtalelse fra Helbredsnævnet
om det tidligere medlems helbredsmæssige
forhold.« | Stk. 2. Den
højeste egenpension opnås ved 20 års medlemstid
og udgør 57 pct. af folketingsmedlemmets grundvederlag
før fradrag af arbejdsmarkedsbidraget på tidspunktet
for pensioneringen. De enkelte medlemsalderår indgår i
beregningsprocenten således, at 1.-9. medlemsår
indgår med hver 3,25 procentpoint, at 10.-17. medlemsår
indgår med hver 2,80 procentpoint, at 18.-19. medlemsår
indgår med hver 1,80 procentpoint, og at det 20.
medlemsår indgår med 1,75 procentpoint. | | 24. I § 110, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: »De for tjenestemænd gældende
regler om beregning af fratrædelsesgodtgørelse finder
tilsvarende anvendelse.« | Stk. 3. Til
egenpensionister ydes, indtil den pågældende når
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,
et tillæg, der for hvert medlemsår udgør 1/20 af
det i tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 3, til
enhver tid gældende tillæg. | | | Stk. 4. Et
pensioneret folketingsmedlem, der på ny bliver medlem af
Folketinget, oppebærer ikke pension i den periode, for
hvilken der udbetales grundvederlag. Pension kan ej heller
oppebæres i perioder, hvori den pågældende
oppebærer grundvederlag i henhold til lov om vederlag og
pension m.v. for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet. | | 25. I § 110, stk. 4, 2. pkt., ændres
»grundvederlag i henhold til lov om vederlag og pension m.v.
for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet« til:
»vederlag for medlemskab af Europa-Parlamentet«. | | | | | § 2 Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 1, nr.
1, træder i kraft den 1. juli 2007. Stk. 3. § 1, nr.
2, har virkning for folketingsmedlemmer, der første gang
bliver medlem af Folketinget den 1. juli 2007 eller senere. | | § 2 I lov nr. 513 af 6. juni 2007 om
ændring af lov om valg til Folketinget (Ændringer som
følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og
folkepensionsalderen m.v. og refusion af udgifter til
hotelovernatning) foretages følgende ændring: | | | | 1. I § 2 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. For medlemmer, der første
gang blev medlem af Folketinget før den 1. juli 2007, finder
§ 1, nr. 2, anvendelse for udbetaling af egenpension optjent
på grundlag af medlemsperioder efter den 1. juli
2012.« | | | | |
|
Skriftlig fremsættelse
Mogens Lykketoft
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til Lov om ændring af lov om
valg til Folketinget (Regulering af grundvederlaget, modregning i
eftervederlaget det første år, optjening af
beløb til efteruddannelse m.v., forhøjelse af
pensionsalder for egenpension m.v.).
(Lovforslag nr. L 190)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.