Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 14. december 2011
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag
nr. 2 og 4. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 1 og 3.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 21. november 2011 og var til 1.
behandling den 25. november 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring. Den 21. november 2011 sendte
beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et
notat herom og et ligestillingsnotat til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Forsikring & Pension og
Rejsearbejdere.dk.
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget
kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Rejsearbejdere.dk mundtligt over for udvalget
redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til
beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne
har besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget
med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
beskæftigelsesministeren stillede
ændringsforslag.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget er tilfredse med, at regeringen ønsker
at gennemføre tilbagetrækningsreformen, som
VK-regeringen aftalte sammen de reformvillige partier i Folketinget
i forsommeren 2011, og som nu gennemføres fuldstændig
uændret af et meget bredt flertal i Folketinget.
Tilbagetrækningsreformen er god for Danmark, for
danskerne og for dansk økonomi. Reformen er en
nødvendig forudsætning for at skabe vækst og
holdbarhed i dansk økonomi. Det er godt for Danmark, at
regeringen på dette ene punkt udviser økonomisk
ansvarlighed.
V, DF og KF konstaterer, at vi kan se frem til mange år
med offentlige underskud, hvis vi ikke gør noget. Store
offentlige underskud vil gøre Danmark sårbar over for
udviklingen på de internationale finansmarkeder. Efter krisen
vil kravene om sunde offentlige finanser uden tvivl være
skærpet. Mange lande står i dag med nærmest
uoverstigelige udfordringer, netop fordi de ikke handlede i
tide.
Ydermere er reformen nødvendig for at give luft til
investeringer i de dele af den offentlige sektor, hvor vi gerne vil
være med til at investere - områder som sundhed og
uddannelse vil i årene fremover kalde på nye
ressourcer.
Endvidere er reformen helt afgørende i forhold til at
sikre det nødvendige arbejdsudbud fremover. I dag er det kun
omkring halvdelen af danskerne, der er i arbejde. Og fremover
bliver det endnu færre - når fem i dag forlader
arbejdsmarkedet, erstattes de af fire. Uden reformer bliver det
svært for private virksomheder at få
tilstrækkelig arbejdskraft, og det vil hæmme
vækstmuligheder og dermed også grundlaget for vores
velstand og velfærd. Vi risikerer at mangle hænder til
at pleje de syge og de ældre og til at undervise vores
børn.
Ovenstående udfordringer var baggrunden for, at et
flertal af reformpartier bestående af V, KF, DF og RV i
foråret indgik aftalen om tilbagetrækningsreformen. V,
DF og KF noterer sig med tilfredshed, at S-R-SF-regeringen nu
gennemfører tilbagetrækningsreformen.
Et mindretal i udvalget (EL)
indstiller lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling, men vil stemme for de af mindretallet stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller
imod de af beskæftigelsesministeren stillede
ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget tager sammen med LO, FTF
og andre fagforeninger skarp afstand fra lovforslaget. EL vurderer,
at indholdet i L 19 er en reel afskaffelse af den efterløn,
som vi kender i dag.
Forhøjelsen af efterlønsalderen fra 60 til 64
år, forkortelsen af efterlønsperioden fra 5 til 3
år og den betydelige forhøjelse af
pensionsmodregningen medfører tilsammen så store
forringelser, at der kun er en amputeret rest tilbage af
efterlønsordningen.
Da efterlønnen blev indført i 1979 var det i en
tid med stor og stigende arbejdsløshed og stor
ungdomsarbejdsløshed. Efterlønnen gav mulighed for,
at ufaglærte og faglærte arbejdere og andre
lønmodtagere kunne trække sig tilbage på en
værdig måde, inden de var så nedslidte, at de
ikke kunne få glæde af deres otium. Samtidig gav
efterlønnen plads til, at mange unge kunne komme ind
på arbejdsmarkedet.
I dag er vi i samme situation med stor og stigende
arbejdsløshed og stor ungdomsarbejdsløshed. Men nu
vælger man at gå den modsatte vej og øger
arbejdsløsheden med 20.000-30.000 ældre, der ikke kan
gå på efterløn, og med et stort antal unge og
øvrige arbejdsløse, der ikke kan komme ind på
arbejdsmarkedet, fordi de ældre ikke har mulighed for at
trække sig tilbage.
Begrundelsen for lovforslaget er, at udbuddet af arbejdskraft
skal øges, da vi kommer til at mangle arbejdskraft. I en
situation med stigende ledighed er det svært at få
øje på det akutte behov for en
tilbagetrækningsreform. Vi mangler flere job, men vi mangler
ikke flere arbejdsløse. Det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, at aftalen forventes at
øge beskæftigelsen i 2020 med ca. 65.000 personer, men
Det Økonomiske Råd har beregnet, at ledigheden vil
være 25.000 personer højere med indførelsen af
tilbagetrækningsreformen end uden. Det fremgår
endvidere, at aftalen i 2020 forventes at styrke de offentlige
finanser med 18 mia. kr. og øge BNP med knap 50 mia. kr.
årligt. Men besparelserne på efterlønnen vil
opvejes af øgede udgifter til dagpenge, kontanthjælp
og førtidspension.
Hele tilbagetrækningsreformen er et skalkeskjul for, at
man vil øge antallet af ledige, for at de kan trykke
løn- og arbejdsforhold. På samme måde som
fidusfirmaer med underbetalt arbejdskraft fra bl.a.
Østeuropa lægger et uhyre hårdt pres på
danske lønninger, så vil folk på
kontanthjælp eller helt uden indtægt gøre det.
Folk bliver sultne efter job og byder sig til langt under
overenskomsterne. Det er den eneste måde, hvorpå
regnestykket med, at flere i arbejdsløshedskøen
skaber flere arbejdspladser, kan gå op. En sådan
nedadgående spiral vil ødelægge både det
danske arbejdsmarked og vores velfærdssamfund.
Det er en meget stor del af den danske befolkning, der rammes
af forslaget. I dag er mange faglærte og ufaglærte
arbejdere og mennesker med psykisk stressende arbejde nedslidte i
50-års-alderen og kan lige akkurat holde ud, til de fylder 60
eller 62 og kan gå på efterløn. Det er samtidig
de mennesker, der kom tidligst på arbejdsmarkedet, og som har
haft det længste arbejdsliv. Mange vil ikke kunne blive
på arbejdsmarkedet, til de er 64 år. Og hvis de holder
ud, er de helt slidt ned og får ingen glæde af deres
efterløns?- og pensionisttilværelse. Disse mennesker
bliver frataget muligheden for en værdig
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Man foreslår seniorførtidspension som en
løsning for de nedslidte arbejdere. Men virkeligheden er, at
der er uendeligt få af dem, der i dag kan gå på
efterløn, der vil opfylde betingelserne for at få
seniorførtidspension, da der gælder nøjagtig de
samme betingelser som til førtidspension, nemlig at man kun
har en meget ringe arbejdsevne tilbage. Det fremgår
også af bemærkningerne, hvor man anslår, at der
vil være ca. 2.700 personer, der får
seniorførtidspension.
Forslaget vil sammen med halveringen af dagpengeperioden
medføre en markant stigning i de ældres ledighed.
Mange vil have opbrugt deres dagpengeret, inden de når den
høje efterlønsalder, og mange vil på grund af
de store forringelser i efterlønnen fraskrive sig retten til
efterløn og vælge at få deres indbetalte
efterlønsbidrag udbetalt. Vi kan derfor frygte, at vi i
løbet af få år ser et stort antal ældre,
som er uden forsørgelsesgrundlag, og som er henvist til den
lave kontanthjælp eller ingen indtægt. De må leve
et liv i fattigdom, indtil de kan få folkepension som
67-årige. Det kan vi som samfund ikke være
bekendt.
Ordningen med seniorjob kunne og burde være en
løsning. Det forudsætter, at loven ændres
således, at retten til seniorjob ikke skal være
afhængig af efterlønsalderen, men at man fortsat
bevarer retten til seniorjob fra det fyldte 55 år. Hvis der
ikke sker ændringer i lov om seniorjob, er konsekvensen af
tilbagetrækningsreformen, at seniorjobordningen er
ændret med tilbagevirkende kraft for de 55-57-årige. De
har i dag ret til seniorjob, men mister denne ret i 2012, fordi de
har mere end 5 år til den forhøjede
efterlønsalder.
Den store forhøjelse af pensionsmodregningen i
efterlønnen - fra 60 til 80 pct. for opsatte pensioner og
fra 50 til 64 pct. for løbende udbetalte pensioner og
fjernelse af bundfradraget på 14.200 kr. - er helt urimelig,
og det vil givet få mange til at forlade
efterlønsordningen. Forslaget ophæver desuden
progressionen i de gældende modregningsregler, fordi
bundfradraget fjernes.
For de efterlønsmodtagere, der i dag helt kan
undgå pensionsmodregningen ved at vente med at gå
på efterløn, til de er 62 år, er der tale om en
meget stor forringelse, da de gunstige vilkår for udskudt
efterløn helt er fjernet, og da pensi?onsmodregningen er den
samme for alle.
Det kan undre, at man kan finde 18 mia. kr. til skattefri
udbetaling af efterlønsbidrag i 2012, når vi er i en
situation, hvor der er 95 mia. kr. i underskud på
statsbudgettet. Disse penge kunne anvendes meget bedre til at rette
op på de mange nedskæringer, der er sket under den
forrige regering. Vi mangler også en fornuftig forklaring
på, at udbetalingen skal være skattefri. Det er over 5
mia. kr., som staten bare forærer væk.
Dette lovforslag er et angreb på dem, der arbejder
hårdest, når værdierne skal skabes i vort
samfund. Det er dem, der har skabt grundlaget for de bedst
stilledes gode og lange liv, høje lønninger,
høje pensioner, bedre uddannelser og lange otium. Det er
arbejdsmænd og -kvinder. Det er håndværkere og
folk med kortere uddannelser, der har et længere arbejdsliv,
en lavere løn og også en lavere livsløn,
højere risiko for arbejdsulykker, højere hyppighed af
hjerte-karsygdomme og kræft og et kortere otium og et kortere
liv generelt.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal
(EL):
1) Nr. 4
og 5 udgår, og i stedet
indsættes:
»4. I §
74 j, stk. 2, ændres »§ 2, nr. 4, litra
b-e« til: »§ 2, nr. 4, litra c-f«.
5. I
§ 74 j, stk. 6, udgår
»og 10«.
01. § 74
j, stk. 10, ophæves.
02. I
§ 74 j, stk. 11, som bliver stk.
10, indsættes som 2. pkt.:
»Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om opgørelsen af arbejde efter stk. 9.«
[Pensionsfradrag og
bundgrænse bevares]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
2)
Efter nr. 15 indsættes som nye numre:
»03. I §
77, stk. 6, nr. 4, ændres »jf. § 75, stk.
3, 1. pkt.« til: »jf. § 75, stk. 2, 1.
pkt.«
04. I
§ 77, stk. 6, nr. 5, ændres
»jf. § 75, stk. 4« til: »jf. § 75, stk.
3«.«
[Konsekvensændringer]
Til § 5
Af et mindretal
(EL):
3) I
stk. 1 ændres datoen »1.
januar 2012« til: »1. januar 2016«.
[Udskydelse af
ikrafttræden]
Til § 6
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
4)
Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 5. §§ 79 og 81 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende
anvendelse.«
[Teknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter forslaget bevares de gældende regler i § 74 j
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om fradrag i
efterløn for pensionsordningen. Der foretages endvidere
konsekvensændringer som følge af ændringer i
pensionsbeskatningsloven og de ændringer, som ændringen
af lovens § 74 j m.v. medfører.
Begrundelsen for tilbagetrækningsreformen
er angiveligt at øge udbuddet af arbejdskraft. I lyset
af den høje arbejdsløshed og krisens dybde og
længde er der ingen grund til også at forringe
vilkårene for den, der går på efterløn.
Derfor foreslås de eksisterende regler for pensionsfradrag og
bundgrænse bevaret. Vedtages ændringsforslaget, skal
der foretages konsekvensrettelser i lovforslag nr. L 20 og L
21.
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget i § 1, nr. 10, som ophæver den gældende
§ 75, stk. 2.
Til nr. 3
Begrundelsen for tilbagetrækningsreformen og den
gradvise afvikling af efterlønnen er, at det angiveligt
er nødvendigt at øge udbuddet af arbejdskraft, fordi
vi i fremtiden får mangel på mennesker
på arbejdsmarkedet. I lyset af den høje
arbejdsløshed og krisens dybde og længde er dette ikke
et aktuelt problem, hvorfor det foreslås at udskyde lovens
ikrafttræden til 2016. Vedtages forslaget, vil de
nødvendige konsekvensrettelser til lovforslaget blive
udarbejdet mellem 2. og 3. behandling.
Til nr. 4
Der er tale om en teknisk ændring. I § 79 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. er opregnet de udbetalinger af
ydelser, som a-kasserne får refusion fra staten for. Efter
§ 81 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal en
a-kasse bl.a. indsende oplysninger til
Beskæftigelsesministeriet, som er nødvendige for at
beregne de udgifter, som a-kassen har afholdt efter lovens §
77 a om tilbagebetaling af efterlønsbidrag.
Det foreslås, at §§ 79 og 81 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. også finder anvendelse
på tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter
lovforslagets § 6.
Ane Halsboe-Larsen (S) Bjarne
Laustsen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jan Johansen (S) Leif Lahn
Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Jacob Lund (S) Nadeem Farooq (RV)
Andreas Steenberg (RV) Finn Sørensen (EL) Eigil Andersen
(SF) Özlem Sara Cekic (SF) Annette Vilhelmsen (SF) Christian
Juhl (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V)
Louise Schack Elholm (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Jacob Jensen
(V) Peter Juel Jensen (V) Inger Støjberg (V) Ulla
Tørnæs (V) Fatma Øktem (V) Bent Bøgsted
(DF) nfmd. Jens Henrik Thulesen
Dahl (DF) René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF) Joachim
B. Olsen (LA) Mai Henriksen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 44 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
| Radikale Venstre (RV) | 17 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
| Enhedslisten (EL) | 12 |
| Liberal Alliance (LA) | 9 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 19
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar, høringsnotat og
ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Henvendelse af 27/11-11 fra Forsikring
& Pension |
4 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
5 | Henvendelse af 6/12-11 fra
Rejsearbejdere.dk |
6 | Ændringsforslag fra
beskæftigelsesministeren |
7 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 19
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvordan ordningen med seniorjob
kommer til at fungere, når tilbagetrækningsreformen er
trådt i kraft, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
2 | Spm. om kommentar til henvendelse af
27/11-11 fra Forsikring & Pension, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm. om kommentar til henvendelse af
6/12-11 fra Rejsearbejdere.dk, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå |
4 | Spm. om, at ændre lov om seniorjob
således, at ingen 55-57-årige, der i dag har ret til
seniorjob, mister denne ret, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
5 | Spm. , om ministeren overvejer at
ændre lov om seniorjob således, at alle, som mister
dagpengeretten, efter at de er fyldt 55 år, får ret til
seniorjob, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
6 | Spm. , om ministeren har nogle forslag til
at sikre beskæftigelse og forsørgelse for
a-kassemedlemmer over 55 år, hvis dagpengeret er
udløbet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
7 | Spm. om, hvilken begrundelse der er for,
at det indbetalte efterlønsbidrag skal udbetales skattefrit,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
8 | Spm. om, hvad der er årsag til, at
det indbetalte efterlønsbidrag skal udbetales kontant i
stedet for at blive overført til de pågældendes
pensionsordning i henhold til lovens § 77 a, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
9 | Spm. , om der bliver iværksat en
oplysningskampagne forud for tilbagebetalingen af
efterlønsbidrag, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
10 | Spm. om, hvilken begrundelse der er for at
gennemføre en tilbagetrækningsreform, der har til
formål at øge udbuddet af arbejdskraft, i en tid, hvor
vi har ca. 180.000 arbejdsløse, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
11 | Spm. om, hvilken begrundelse der er for at
fjerne bundfradraget på 14.200 kr. ved pensionsmodregning og
samtidig markant forhøje modregningen fra 60 pct. til 80
pct. for opsatte pensioner samt forhøje modregningen af
løbende pensioner fra 50 pct. til 64 pct., til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
12 | Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse
af ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |