Fremsat den 11. maj 2012 af ministeren for
by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger
m.v.
(Forhøjelse af Landsbyggefondens
investeringsramme for 2012 til renovering)
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 884 af 10. august 2011, som
ændret ved lov nr. 123 af 23. februar 2011 og lov nr. 1363 af
28. december 2011, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 91, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»I 2012 forhøjes den
investeringsramme, der er nævnt i 1. pkt., med 4.100 mio.
kr.«
2. I
§ 91, stk. 1, 4. pkt.,
der bliver 5. pkt., ændres »Beløbene
reguleres« til: »Beløbene som nævnt i 1.
og 2. pkt. reguleres«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2012.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og
formål
Der er indgået aftale mellem regeringen,
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om forhøjelse af Landsbyggefondens
investeringsramme for 2012 til renovering med henblik på at
understøtte beskæftigelsen i 2013-2015 og
således, at nedslidte og udsatte boligområder hurtigere
kan få et tiltrængt løft. Nærværende
lovforslag udmønter aftalen.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forhøjelse af
Landsbyggefondens investeringsramme til renovering
2.1.1. Gældende regler
Landsbyggefonden blev oprettet i 1967 med det
formål at yde økonomisk og sagkyndig bistand til de
almene boligorganisationer. Landsbyggefonden finansieres via
indbetalinger fra de almene boligafdelinger i form af
pligtmæssige bidrag fra afdelinger ibrugtaget før 1970
samt indbetalinger fra udamortiserede prioritetslån.
Landsbyggefonden yder støtte til en
række forskellige formål i den almene boligsektor,
herunder støtte til renovering af almene boliger. Omfanget
af fondens støtte til renovering er reguleret af
årlige investeringsrammer, der er fastsat i almenboliglovens
§ 91. Som led i boligaftalen fra den 11. november 2011
mellem regeringen, V, DF, LA og K blev Landsbyggefondens
investeringsramme fremrykket, således at den andrager 10.640
mio. kr. i 2011 og 2.640 mio. kr. i 2012, mens den i perioden
2013-2016 vil andrage 1.890 mio. kr. årligt. Beløbene
reguleres årligt pr. 1. januar med nettoprisindekset.
2.1.2. Den foreslåede
ordning
Med henblik på at understøtte
beskæftigelsen i 2013-2015 foreslås det, at
Landsbyggefondens investeringsramme til renovering
ekstraordinært forhøjes med 4.100 mio. kr. i 2012.
3. Økonomiske
konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
De kommunaløkonomiske konsekvenser skal
forhandles med de kommunale og regionale parter.
Forslaget vil medføre en forøgelse
af Landsbyggefondens udgifter til ydelsesstøtte. Som
følge heraf vil der i de kommende år ske en
forøgelse af underskuddet i Landsbyggefondens
landsdispositionsfond, som finansieres ved optagelse af
statslån. Fondens lånebehov skønnes at blive
forøget med 0 mio. kr. i 2012, 0 mio. kr. i 2013, 132 mio.
kr. i 2014, 95 mio. kr. i 2015 og 91 mio. kr. i 2016 (inkl.
øgede renter af statslånet).
4. Administrative konsekvenser
for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative
konsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Den foreslåede forøgelse af
Landsbyggefondens tilsagn vil i en periode øge aktiviteten i
bygge- og anlægssektoren. Forslaget vurderes at styrke
beskæftigelsen med 1.500 personer i hvert af årene
2013-2015. Lovforslaget vurderes ikke at have administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Høring
Lovforslaget er sendt i høring samtidig med
fremsættelsen hos følgende organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BAT-Kartellet,
Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, By og Bolig,
Byfornyelsesrådet, Byggeskadefonden, Byggesocietetet,
Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks Lejerforeninger, Dansk
Byggeri, Danske arkitektvirksomheder, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske
Ældreråd, Danske Udlejere, De Samvirkende
Invalideorganisationer DSI, Det centrale Handicapråd,
Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen til
fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, Husleje- og
Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet,
Kommunekredit, Kommunernes Landsforening, Landsbyggefonden,
Landsforeningen Ældre Sagen, Lejernes Landsorganisation i
Danmark, O. K. -fonden, Organisationen af Selvejende Institutioner,
Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rådet for
Socialt Udsatte, Statens Byggeforskningsinstitut og
Ældremobiliseringen.
| | | | | | | | | | | | 10. Samlet vurdering af lovforslagets
konsekvenser | | | | | Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at den investeringsramme,
inden for hvilken Landsbyggefonden i 2012 kan meddele tilsagn om
støtte til renovering af almene boliger, forhøjes med
4.100 mio. kr. til 6.803 mio. kr. (2012-priser).
Til nr. 2
Som en konsekvens af ændringsforslaget om
forhøjelse af rammen i 2012, jf. forslagets § 1,
nr. 1, præciseres, at det er de ordinære rammer, som
fortsat reguleres med udviklingen i nettoprisindekset.
Til § 2
Lovforslaget foreslås at træde i kraft
den 1. juli 2012.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om almene boliger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 884 af 10. august 2011, som
ændret ved lov nr. 123 af 23. februar 2011 og lov nr. 1363 af
28. december 2011, foretages følgende ændringer: | | | | § 91. Landsbyggefonden kan af de
midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf.
§ 89, inden for en årlig investeringsramme på
10.640 mio. kr. i 2011, 2.640 mio. kr. i 2012 og 1.890 mio. kr.
årligt i 2013-2016 give tilsagn om ydelsesstøtte til
lån til finansiering af opretning, udbedring,
vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af
lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers
byggeri. Af de investeringsrammer, der er nævnt i 1. pkt.,
skal mindst 200 mio. kr. årligt anvendes til at gøre
boligorganisationernes byggeri mere egnet for mennesker med
handicap. Ikkeanvendte beløb kan overføres til det
følgende år, herunder kan ikkeanvendte beløb i
2016 overføres til 2017. Beløbene reguleres én
gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset,
første gang den 1. januar 2012. Det skal fremgå af
fondens tilsagn, at fonden kan udskyde arbejdernes
påbegyndelse med henblik på at begrænse den
samlede bygge- og anlægsaktivitet. | | 1. I § 91, stk. 1, indsættes
efter 2. pkt. som nyt punktum: »I 2012 forhøjes den
investeringsramme, der er nævnt i 1. pkt., med 4.100 mio.
kr.« 2. I § 91, stk. 1, 4. pkt., der
bliver 5. pkt., ændres »Beløbene
reguleres« til: »Beløbene som nævnt i 1.
og 2. pkt. reguleres«. | | | | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. juli
2012. |
|