Ændringsforslag stillet den 8. juni
2012 uden for betænkningen
Ændringsforslag
Til titlen
Af Jan E. Jørgensen (V), Morten Marinus (DF), Leif
Mikkelsen (LA) og Mike Legarth (KF):
1)
Titlen affattes således:
»Forslag
til
lov om
ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og lov
om kommunal ejendomsskat
(Ændring af vurderings- og
skatteloftsbestemmelser til brug for beregning af kommunal
grundskyld for så vidt angår nye grunde,
ændringer af ejendommens areal, anvendelse eller planforhold
m.v.)«
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 3]
Til § 1
Af Jan E. Jørgensen (V), Morten Marinus (DF), Leif
Mikkelsen (LA) og Mike Legarth (KF):
2) Nr. 1
affattes således:
»1. § 1, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. For nye
grunde som nævnt i stk. 2 og grunde som nævnt i stk. 2,
hvor der er sket ændring af ejendommens areal, anvendelse
eller planforhold, og hvor told- og skatteforvaltningen har
foretaget en ansættelse efter vurderingslovens § 33,
stk. 16, 17 eller 18, anvendes denne ansættelse fratrukket
foretagne ansættelser efter vurderingslovens § 33, stk.
19, og vurderingslovens §§ 7 og 8 som udgangspunkt for
beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter stk. 2, nr. 2.
Ved beregningen fremskrives ansættelsen for det seneste
år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og
reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. stk. 2, nr. 1,
udgjorde den afgiftspligtige grundværdi, til
skatteårets niveau med reguleringsprocenten for de
mellemliggende år, jf. stk. 3. 1. og 2. pkt. finder
tilsvarende anvendelse, hvor en ejerlejligheds fordelingstal
ændres, og hvor told- og skatteforvaltningen har foretaget en
ansættelse efter vurderingslovens § 33, stk.
16.«
[Ændret beregning af det
afgiftspligtige grundlag]
Ny paragraf
Af Jan E. Jørgensen (V), Morten Marinus (DF), Leif
Mikkelsen (LA) og Mike Legarth (KF):
3)
Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I lov om vurdering af landets faste ejendomme,
jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1047 af 17. december 2002
og senest ved § 14 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 33 indsættes som stk. 19:
»Stk. 19. For
ejendomme, hvor der ved den almindelige vurdering eller
årsomvurdering efter § 3 er foretaget en
ansættelse efter stk. 16, 17 eller 18 og en ansættelse
af fradrag for forbedringer efter §§ 17 og 18, foretages
en yderligere ansættelse af fradraget. Denne yderligere
ansættelse omfatter en prisregulering af det i vurderingen
ansatte fradrag til det prisniveau, der var gældende i det
år, ansættelsen efter stk. 16, 17 eller 18 er foretaget
på baggrund af, og må kun ansættes, i det omfang
de foretagne forbedringer af grunden, der har udløst det
aktuelle fradrag, tilsvarende må antages at have virket
værdiforøgende på den ansættelse, der er
foretaget efter stk. 16, 17 eller 18.«
[Yderligere ansættelse af
fradrag]
Bemærkninger
Til nr. 1-3
I perioden 2005-2011 har kommunerne ulovhjemlet opkrævet
et for stort beløb i ejendomsskat efter § 1, stk. 4, i
ejendomsskatteloven. Da fejlene i it-systemet, der beregner
ejendomsskatten, blev korrigeret, viste det sig, at der med den
nugældende lovgivning opstår et utilsigtet skattehul,
idet 3.000 ejendomme slet ikke betaler ejendomsskat og et ikke
nærmere specificeret antal yderligere ejendomme kun betaler
en meget lav skat.
Det har ikke været muligt under udvalgsbehandlingen at
få oplyst, hvor stort et antal ejendomme, det drejer sig om,
ligesom det ikke har været muligt at få oplyst, hvad
der forstås ved »en meget lav skat«.
Det af regeringen fremsatte lovforslag indebærer, at man
genindfører den hidtidige ulovlige kommunale praksis
på området med det overordnede formål at lukke
skattehullet. Under udvalgsbehandlingen er det imidlertid blevet
klarlagt, at man ved at genindføre den hidtidige praksis
sikrer kommunerne det provenu, som kommunerne oppebar under den
hidtidige praksis, hvilket indebærer et større provenu
end det provenutab, der opstår som direkte følge af,
at en række grundejere betaler ingen eller en meget lav
ejendomsskat.
Der er således tale om, at det fremsatte lovforslag
indebærer en reel stigning i ejendomsskatterne for en
række grundejere i forhold til den tidligere lovgivning -
ganske vist ikke som denne har været praktiseret, men som den
har været intenderet. Disse grundejere har ikke betalt lavere
ejendomsskat end andre grundejere i sammenlignelige situationer,
hvis grund eksempelvis er blevet udstykket på et tidligere
tidspunkt. Der er således ikke tale om, at disse grundejere
har haft en skattemæssig fordel af skattehullet, og i
øvrigt betaler de ikke en særlig lav skat.
Desuden er det under udvalgsbehandlingen blevet klarlagt, at
lovforslaget indebærer en skattemæssig
forskelsbehandling af grundejere alene afhængig af,
hvornår deres ejendom er udstykket.
Dette ændringsforslag tager sigte på at lukke det
føromtalte skattehul uden at forøge skatterne for
almindelige grundejere, der hele tiden har betalt en almindelig
skat, og som ikke har haft nogen fordel af det opståede
skattehul. Dette forudsætter, at der foretages
ændringer i såvel ejendomsskatteloven som
vurderingsloven.
Ved hver vurdering foretages en ansættelse af en
grundværdi og et fradrag.
I en række situationer - eksempelvis når en
ejendom opstår - skal der ud over grundværdien
ansættes en omberegnet grundværdi, der fastsættes
på et lavere niveau end den aktuelle grundværdi.
Imidlertid er der ikke indført regler om, at et fradrag
ligeledes skal omberegnes i disse situationer. Det følger af
gældende lov, at man i stedet skal anvende det til enhver tid
gældende fradrag i skatteloftsberegningen. Som anført
i det fremsatte lovforslag indebærer dette, at der nogle
gange kan opstå et kunstigt lavt skatteloft.
Det af regeringen fremsatte lovforslag løser problemet
med skattehullet på den måde, at man helt fjerner
fradragene i loftsberegningen, når der er foretaget en
omberegnet grundværdi. Når vurderingssystemet er bygget
sådan op, at man arbejder med en grundværdi og et
fradrag, er det nødvendigt at sikre en parallelitet,
når der foretages omberegninger af disse ansættelser.
Det skaber et skævt grundlag, når man omberegner den
ene ansættelse, men ikke den anden ansættelse.
Ligeledes er det tilsvarende skævt at foretage en omberegning
af den ene ansættelse og samtidig helt undlade at bruge
fradraget i skatteberegningen, således som det fremsatte
lovforslag lægger op til.
Hvis intentionen med det fremsatte lovforslag alene er at
lukke skattehullet - og ikke at gennemføre en generel
forhøjelse af boligejernes beskatning med virkning fra 2013
- er det helt afgørende, at lovforslaget som fremsat, men
med de foreslåede ændringer i nærværende
ændringsforslag, vedtages i sin helhed.
Ad nr. 1
Konsekvens af ændringsforslag nr. 3.
Ad nr. 2
Den eksisterende bestemmelse i ejendomsskattelovens § 1,
stk. 4, indebærer, at det afgiftspligtige grundlag i
situationer, hvor told- og skatteforvaltningen har foretaget en
omberegning af grundværdien, beregnes ved at fratrække
fradrag for forbedringer (vurderingslovens §§ 17 og 18)
og fritagelser for grundskyld (vurderingslovens §§ 7 og
8) fra den omberegnede grundværdi (vurderingslovens §
33, stk. 16, 17 og 18).
Ændringsforslag nr. 2 indebærer overordnet set en
videreførelse af den eksisterende bestemmelse i § 1,
stk. 4, med den modifikation, at fradrag for forbedringer fastsat
efter vurderingslovens §§ 17 og 18 ikke længere kan
fratrækkes ved beregningen af det afgiftspligtige grundlag,
men at fradraget i beregningen erstattes af et omberegnet fradrag
for forbedringer, som foreslås indført i
vurderingslovens § 33, stk. 19, jf. ændringsforslag nr.
3.
I formuleringen af den eksisterende lovbestemmelse i § 1,
stk. 4, anvendes en henvisning til vurderingslovens § 33, stk.
16, 17 eller 18, i stedet for det vurderingstekniske begreb
»omberegnet grundværdi«, som bestemmelserne
handler om. For så vidt angår de vurderingstekniske
begreber »fradrag for forbedringer« og
»fritagelser for grundskyld«, er det modsat. Her
anvendes begrebet i lovteksten som sådan i stedet for en
henvisning til de relevante bestemmelser i vurderingsloven.
Ændringsforslaget ensretter lovteksten således, at der
for alle tre begreber henvises til de relevante bestemmelser i
vurderingsloven. Der er alene tale om en teknisk ensretning af
lovtekstens formulering.
Ad nr. 3
Ændringsforslaget indfører en obligatorisk
omberegning af fradrag for forbedringer, når der foretages en
omberegning af grundværdien. Dette omberegnede fradrag skal
herefter træde i stedet for det almindelige fradrag i de
situationer, hvor skatteloftet fastsættes efter § 1,
stk. 4.
Omberegningen af fradraget har til formål at konvertere
det fradrag, der er indrømmet i en given vurdering, til det
fradrag, der ville have været indrømmet, hvis en
nyopstået ejendom i eksempelvis 2007 havde eksisteret i det
år, som den omberegnede grundværdi tager udgangspunkt i
- typisk 2001.
I konverteringsprocessen løses de to problemer, der har
udløst en for lav beskatning for en række
ejendomme.
Dels foretages der en prisregulering af det fradrag, der er
godkendt i 2007, og som derfor er beregnet på baggrund af
2007-priser, til det år, som den omberegnede grundværdi
er fastsat på baggrund af, dels løses det
såkaldte råjordsproblem, idet der i henhold til
ændringsforslaget alene kan godkendes fradrag, hvis de
forbedringer, der har udløst 2007-fradraget, har haft en
værdiforøgende effekt på den omberegnede
grundværdi. Der er altså tale om en decideret
parallelregel i forhold til fradraget i § 17 og
værdistigningskravet i § 18, stk. 1, der følger
samme principper.
Det bør ikke volde særlige vanskeligheder at
foretage disse ansættelser, idet der i vidt omfang i dag
allerede anvendes prisreguleringer i vurderingssager, hvilket
også er foreskrevet i vurderingsvejledningen og i flere
offentliggjorte kendelser fra landsskatteretten, ligesom told- og
skatteforvaltningen i forvejen er forpligtet til at foretage en
råjordsvurdering i alle sager, da der ikke må gives
fradrag ud over værdistigningen.