Skriftlig fremsættelse (9. maj
2012)
Ministeren for sundhed og
forebyggelse (Astrid Krag)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
euforiserende stoffer (Stofindtagelsesrum)
(Lovforslag nr. L 185)
Regeringen har den holdning, at alle borgere skal have
mulighed for at tage del i samfundet. Ingen skal holdes udenfor. De
mest udsatte grupper fortjener efter regeringens opfattelse en
særlig opmærksomhed, og det enkelte menneske skal
være omgivet af både respekt, krav og omsorg.
Regeringen ønsker at gøre op med marginalisering,
udstødelse og uværdige livsbetingelser og har den
ambition, at den store dødelighed blandt misbrugere på
gaden i bl.a. København skal nedbringes, og at de skader,
problemer og gener, som er forbundet med gademisbrug, skal
reduceres. Derfor vil regeringen åbne mulighed for oprettelse
og drift af kommunale stofindtagelsesrum.
Formålet med lovforslaget er at skabe det retlige
grundlag for, at der efter tilladelse fra ministeren for sundhed og
forebyggelse kan oprettes og drives kommunale stofindtagelsesrum og
stofindtagelsesrum drevet af selvejende institutioner med
driftsoverenskomst med kommunen for personer på 18 år
eller derover med en stærk afhængighed som følge
af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.
Konkret indeholder lovforslaget en bestemmelse, som bemyndiger
ministeren til at meddele sådanne tilladelser, og en
bestemmelse, som bemyndiger ministeren til at fastsætte
nærmere regler om stofindtagelsesrum.
Lovforslaget er i øvrigt udtryk for en
imødekommelse af det af enkelte kommuner gentagne gange
fremsatte ønske om at kunne tilrettelægge den social-
og sundhedsfaglige indsats således, at stofindtagelsesrum kan
indgå som en skadesreducerende foranstaltning i kommunens
samlede tilbud til stofmisbrugerne.
Det kommunalt fremsatte ønske skal ses i lyset af, at
stofmisbrug ofte har meget alvorlige sundhedsmæssige og
sociale konsekvenser for stofmisbrugerne selv, hvortil kommer
generne for de borgere, herunder børnefamilier, som bor og
færdes i lokalområder berørt af stofmisbrug. Det
liv, som personer med en stærk afhængighed som
følge af et længere og vedvarende misbrug af
euforiserende stoffer lever, indebærer, at denne gruppe er
særlig hårdt ramt, når det gælder
narkotikarelaterede dødsfald, sundhedsmæssige skader
og sociale problemer. Hertil kommer, at dette liv ofte er forbundet
med gademisbrug, og i lokalmiljøer berørt af
sådant misbrug er generne i form af utryghed og ubehag for
borgerne, herunder børnefamilierne, særligt
alvorlige.
Erfaringer fra udlandet synes at bekræfte, at
stofindtagelsesrum vil kunne medvirke til dels at nedbringe
dødeligheden blandt og forbedre forholdene for
stofmisbrugere, bl.a. fordi man med stofindtagelsesrum rent faktisk
kan nå ud til de gademisbrugere mv., som det kan være
vanskeligt at nå ud til med de eksisterende tilbud, dels at
begrænse generne for det omgivende samfund, således som
det har været anført fra kommunal side i forbindelse
med fremsættelsen af ønsket om at kunne oprette og
drive stofindtagelsesrum.
Forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffer til andre
end medicinske og videnskabelige formål fastholdes. Det
forudsættes imidlertid med lovforslaget, at besiddelse af
euforiserende stoffer til eget forbrug i og i umiddelbar
nærhed af et kommunalt stofindtagelsesrum eller et
stofindtagelsesrum drevet af en selvejende institution med
driftsoverenskomst med kommunen i praksis normalt ikke
forfølges af politiet, hvis den pågældende er
fyldt 18 år og som følge af et længere og
vedvarende misbrug af euforiserende stoffer har en stærk
afhængighed af det pågældende stof.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.