Lovforslaget blev fremsat den 9. maj 2012 og var til 1. behandling den 15. maj 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for sundhed og forebyggelse sendte den 26. april dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del - bilag 302. Den 9. maj 2012 sendte ministeren for sundhed og forebyggelse de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Jens Nielsen, København V.

Ministeren for sundhed og forebyggelse har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Endvidere har Jens Nielsen, København V, mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Udvalget har stillet 64 spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelseuændret.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Socialdemokratiets, Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at stofafhængig­hed er et socialt fænomen med både sociale og sundhedsmæssige konsekvenser. For mange stofmisbrugere er afhængigheden en kritisk overgangsfase, som kan overvindes med den rette hjælp. Narkotikapolitikken skal derfor støtte denne proces frem for at hæmme den.

Omfattende undersøgelser fra lande, der allerede har indført stofindtagelsesrum, konkluderer entydigt, at ordningen nedbringer dødstallet for stofmisbrugere og smitte med smitsomme sygdomme som HIV og smitsom leverbetændelse (hepatitis).

Danmark skal lære af de internationale erfaringer og styrke den skadesreducerende indsats. Siden 1986 er der åbnet mere end 90 stofindtagelsesrum i Schweiz, Holland, Tyskland, Spanien, Luxembourg, Norge, Canada og Australien. De internatonale erfaringer viser, at stofindtagelsesrum kan være med til at nedbringe antallet af dødsfald som følge af en overdosis. Ligeledes dokumenterer de internationale erfaringer, at man med stofindtagelsesrum mere præcist kan nå den stærkt udsatte gruppe af stofmisbrugere og motivere dem til at gå i behandling.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten understreger, at det er et vigtigt skridt at tilvejebringe et klart retligt grundlag for, at der kan oprettes og drives kommunale stofindtagelsesrum og stofindtagelsesrum drevet af selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen, dels for at nedbringe dødeligheden og forbedre forholdene for stofmisbrugere, der lever og indtager deres stoffer på gaden, dels for at begrænse generne for det omgivende samfund.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten understreger samtidig, at dette vigtige skridt kun er det første af flere i bestræbelserne på at indfri ambitionen om at nedbringe den store dødelighed blandt stofmisbrugere.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten anerkender, at ambitionen om at nedbringe den store dødelighed blandt stofmisbrugere også deles af civilsamfundet, hvoraf eksempelvis Brugerforeningen, Reden og det Mobile Fixerum gennem årene har igangsat forskellige skadesreducerende initiativer. Partierne bemærker i den forbindelse ministeren for sundheds og forebyggelses svar på spørgsmål 45, hvoraf det fremgår, at lovforslaget alene omhandler kommunale stofindtagelsesrum og stofindtagelsesrum drevet af selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen, og at det i lovforslaget beskrives, hvordan politiet i og i umiddelbar nærhed af disse stofindtagelsesrum forudsættes at håndhæve forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffer til andre end medicinske og videnskabelige formål. Partierne bemærker endvidere, at det i svaret slås fast, at den måde, hvorpå politiet håndhæver forbuddet andre steder, forudsættes uændret.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis, medlemmer af udvalget vil særlig anføre følgende:

Lovforslaget om stofindtagelsesrum har fra starten været omgærdet af kaos. Høringsfristerne har været ultrakorte - helt ned til en enkelt arbejdsdag.

Advokatrådet bemærker i sit høringssvar på baggrund af de korte høringsfrister, »Det må på den baggrund påregnes, at en række myndigheder og organisationer reelt ikke har mulighed for at udfylde den funktion som høringspart, som det lovforberedende arbejde normalt trækker på som led i kvalitetssikringen af en ny regulering og som led i en almindelig demokratisk proces.«

De tre partier er helt enige i den betragtning.

Regeringen skriver i sit eget regeringsgrundlag at, »Regeringen vil i tæt samarbejde med Folketinget sikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, der sikrer, at organisationer og andre høringsparter har ordentlig tid til at gennemgå lovforslag og udarbejde kommentarer.«

Denne målsætning finder de tre partier ikke at regeringen lever op til, og de har derfor sendt en klage til Folketingets formand. Det skal for god ordens skyld bemærkes, at også Liberal Alliance var medunderskriver på klagen til Folketingets formand. Klagen blev ikke imødekommet. Klagen og Folketingets formands svar på klagen er optrykt som bilag 2 til betænkningen. Ministeren har under forløbet i pressen begrundet den korte høringsfrist med, at ministeren kendte svarene i forvejen. Denne holdning finder partierne arrogant og uklædelig i et demokrati, som bl.a. bygger på høringsret og borgerinddragelse. Partierne vil gerne her udtrykke bekymring for kvaliteten af lovforslaget på grund af regeringens hastværk i høringsfasen.

Med stofmisbrug findes der ingen lette løsninger, hvor man blot ved »passiv parkering« kan tro, at problemerne forsvinder af sig selv.

Siger vi ja til oprettelsen af stofindtagelsesrum, siger vi samtidig ja til en passiv misbrugspolitik, hvor narkomaner fastholdes i misbrug, kriminalitet og social armod.

Forholdene for narkomaner og misbrugere er i dag ofte kummerlige. Hvert år dør narkomaner af deres misbrug, eller de bliver syge. Den kummerlige tilværelse, som mange stofmisbrugere fører, betyder, at der ofte fixes på gader, i stræder, i sandkasser osv. Sidstnævnte er til stor gene og fare for de mennesker - og særlig børn - som bor i områder belastede af mange stofmisbrugere.

Der er i dag bred politisk enighed om en lang række initiativer, som særlig sigter mod at hjælpe narkomanerne ud af deres misbrug. Som eksempler kan nævnes sundhedsrum, behandlingsgaranti, kvalificeret og individuelle behandlingsforløb/stofafvænning, behandlingsdomme til berigelseskriminelle stofmisbrugere og lægeordineret heroin til de hårdest belastede stiknarkomaner.

Partierne ønsker kraftigt at pointere, at vi ønsker et opgør med »dødens købmænd« og det illegale marked, der tjener på andres ulykke, og vi er imod den kriminalitet, som ofte finansierer købet af illegale stoffer (indbrud, røverier, tyveri, betleri og meget mere).

Regeringens forslag betyder,

De fire anførte argumenter understøtter den konstatering, at oprettelsen stofindtagelsesrum er et udtryk for en passiv misbrugspolitik, hvor lovliggørelsen af ulovlige stoffer på udvalgte matrikler i vores optik er en glidebane og et markant skridt på vejen mod en lovliggørelse af euforiserende stoffer. Den moral kan vi ikke støtte.

Fra partiernes side, har vi - ligesom regeringen og Enhedslisten - en forventning om, at stofindtagelsesrummene vil fjerne nogle af de mange kanyler fra gader og stræder, at stofindtagelsesrummene kan redde menneskeliv, hvis en misbruger ved en fejl indtager for meget stof under besøget, og at brugere af stofindtagelsesrummene vil få mulighed for regelmæssig kontakt til sundhedspersonale.

Det er bestemt vigtige pointer, men det ændrer ikke på de grundlæggende problemstillinger. Det løser ikke det sociale armod, kriminalitetsproblemerne eller sundhedsproblemerne omkring kvalitetsproblematikken af ulovligt indkøbt stof-problemstillinger, som samlet set kendetegner misbrugernes dagligdag.

V, DF og KF ønsker at præcisere, at partierne anerkender, at der i Danmark er en hårdt belastet gruppe af stofmisbrugere, som bør hjælpes til et værdigt liv. Der er enighed om, at vejen mod et værdigt liv bør gå gennem behandlingstilbud frem for »parkeringstilbud« uden et egentligt behandlingsmæssigt sigte.

Der er enighed i V, DF og KF om, at et mere behandlingsorienteret tilbud som f.eks. lægeordineret heroin kunne være mere virksomt, særlig i forhold til de hårdest belastede misbrugere.

V, DF og KF ønsker at påpege, at det er yderst problematisk i forhold til politiets arbejde, at euforiserende stoffer med vedtagelse af lovforslaget, fremover vil være lovlige »på denne ene side af dørtrinnet«, men ulovlige på »den anden side af dørtrinnet«. Alene det faktum, at anskaffelse af euforiserende stoffer er ulovlig, gør det uhåndterligt for politiet med legaliserede stofindtagelsesrum til indtagelse af ikkelegaliserede stoffer erhvervet på ulovlig vis.

V, DF og KF ønsker at anføre, at det etiske aspekt i forbindelse med oprettelsen af stofindtagelsesrum er under hårdt pres, idet en lovliggørelse af ulovligt anskaffet stof og efterfølgende stofindtagelse på bestemte matrikler er en glidebane. Det kan være det første skridt mod legalisering. Det er yderst betænkeligt, at handel med euforiserende stoffer om ikke lovliggøres, så accepteres, ved at man accepterer indtagelse af stoffer, som er anskaffet på ulovlig vis i et legalt og offentligt stofindtagelsesrum.

Slutteligt ønsker partierne at bemærke, at der i den offentlige debat af og til henvises til, at der er etableret stofindtagelsesrum i mange andre lande.

Det kunne give det fejlagtige indtryk, at vi i Danmark efterhånden står alene tilbage uden stofindtagelsesrum.

Det er ud til, at der kun i seks lande i Europa er etableret stofindtagelsesrum. Det drejer sig om Holland, Schweiz og Tyskland, som har de fleste stofindtagelsesrum. De få stofindtagelsesrum, der herudover findes, ligger i Spanien, Luxembourg og Norge. I Norge er der et enkelt stofindtagelsesrum, som ligger i Oslo.

Uden for Europa er det alene i Australien og i Canada, at der er etableret stofindtagelsesrum - begge steder kun i en enkelt by.

Hvis man sammenholder disse oplysninger med antallet af lande, der har tiltrådt FN's narkotikakonventioner, får man et reelt indtryk af, hvor begrænset udbredelsen af og erfaringerne med stofindtagelsesrum faktisk er: Cirka 180 lande har tiltrådt konventionerne. Kun i otte lande er der etableret stofindtagelsesrum.

Erfaringsgrundlaget fra udlandet må siges at være sparsomt og er langt fra af en sådan karakter, at partierne finder det nødvendigt at oprette stofindtagelsesrum i Danmark.

På den baggrund afviser partierne lovforslaget og stemmer imod lovforslaget.

Liberal Alliances medlemmer af udvalget ønsker at bemærke følgende:

Liberal Alliance ser med stor bekymring på den høje dødelighed og de ekstremt vanskelige levevilkår for udsatte stofbrugere og hilser derfor regeringens initiativ om etablering af klar hjemmel for kommunernes adgang til at oprette stofindtagelsesrum velkommen som et væsentligt led i den samlede indsats for bedring af stofbrugernes vilkår.

Liberal Alliance støtter udsatte stofbrugeres uhindrede adgang til skadesreducerende tiltag, herunder også stofindtagelsesrum, hvilket var baggrunden for, at Liberal Alliance i oktober 2011 fremsatte beslutningsforslag, der havde til hensigt at pålægge regeringen at fremsætte lovforslag om stofindtagelsesrum snarest. Det var således med glæde, at Liberal Alliance modtog ministerens udmelding i november 2011 om, at regeringen ville fremsætte lovforslag, der skulle sikre en klar lovhjemmel for stofindtagelsesrum.

Lovforslagets høringsproces og det hastværk, hvormed man har måttet behandle et lovforslag, som ministeriet har arbejdet på siden november 2011, finder vi stærkt kritisabelt, hvorfor Liberal Alliance sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservativt Folkeparti indgav en klage til Folketingets formand herom.

Situationen blandt landets mest udsatte stofbrugere er imidlertid af en så alvorlig karakter, at en partipolitisk stridighed om formaliteter ikke alene er skadelig, men også, i værste fald, direkte dødelig, såfremt der ikke skrides til handling. De høringssvar, der dog nåede at fremkomme, rejste en række kritiske spørgsmål, som har bekymret Liberal Alliance. Særlig udtrykte Gadejuristen i sit høringssvar bekymring for, at lovforslaget reelt kunne have den følge, at man ved dets vedtagelse kriminaliserede private organisationers adgang til at etablere stofindtagelsesrum. Liberal Alliance støtter ikke en kriminalisering af privates adgang til at oprette og drive stofindtagelsesrum. Ministerens svar på spørgsmålene stillet under udvalgsbehandlingen har imidlertid givet Liberal Alliance tryghed for, at også private organisationer fortsat fuldt lovligt kan oprette og drive stofindtagelsesrum, som eksempelvis Det Mobile Fixerum på Vesterbro i København har gjort det med succes siden september 2011.

Liberal Alliance er generelt kritisk over for lovgivning, der indskrænker den personlige frihed, herunder den generelle kriminalisering af menneskers besiddelse af stof til eget brug. Dette ikke mindst set i det lys, at politiets konfiskation af illegale stoffer fra især stærkt stofafhængige mennesker, målgruppen for stofindtagelsesrum, med overvejende sandsynlighed alene fører til øget desperation hos disse stofbrugere, øget følgekriminalitet og yderligere stimulering af det illegale narkotikamarked og dermed reelt fremmer det modsatte af den erklærede hensigt. Som også anført i høringssvaret fra Gadejuristen fremstår det som en understregning af kriminaliseringen af stærkt udsatte borgere, når et livreddende og smitteforebyggende sundhedstilbud etableres med hjemmel i lov om euforiserende stoffer og ikke i sundhedslovgivningen. Derfor har Liberal Alliance under udvalgsbehandlingen bedt ministeren forholde sig til muligheden for at sikre, at bl.a. stofindtagelsesrum som sundhedstilbud til udsatte stofbrugere blev etableret med hjemmel i sundhedsloven. Ministeren udtrykker imidlertid i sit svar, at dette vanskeligt lader sig gøre inden for rammerne af Folketingets behandling af dette lovforslag, hvorfor Liberal Alliance af allerede nævnte hensyn til behovet for praktisk indiskutabel hurtig handling og under forudsætning af de herved anførte bemærkninger støtter lovforslaget i sin nuværende form.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.