Betænkning afgivet af Sundheds- og
Forebyggelsesudvalget den 7. juni 2012
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. maj 2012 og var til 1.
behandling den 15. maj 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og ministeren for sundhed og
forebyggelse sendte den 26. april dette udkast til udvalget, jf.
SUU alm. del - bilag 302. Den 9. maj 2012 sendte ministeren for
sundhed og forebyggelse de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2
skriftlige henvendelser fra Jens Nielsen, København V.
Ministeren for sundhed og forebyggelse har over for udvalget
kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Jens Nielsen, København V, mundtligt over
for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 64 spørgsmål til ministeren
for sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, RV, SF,
EL og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelseuændret.
Et mindretal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiets, Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at
stofafhængighed er et socialt fænomen med
både sociale og sundhedsmæssige konsekvenser. For mange
stofmisbrugere er afhængigheden en kritisk overgangsfase, som
kan overvindes med den rette hjælp. Narkotikapolitikken skal
derfor støtte denne proces frem for at hæmme
den.
Omfattende undersøgelser fra lande, der allerede har
indført stofindtagelsesrum, konkluderer entydigt, at
ordningen nedbringer dødstallet for stofmisbrugere og smitte
med smitsomme sygdomme som HIV og smitsom leverbetændelse
(hepatitis).
Danmark skal lære af de internationale erfaringer og
styrke den skadesreducerende indsats. Siden 1986 er der åbnet
mere end 90 stofindtagelsesrum i Schweiz, Holland, Tyskland,
Spanien, Luxembourg, Norge, Canada og Australien. De internatonale
erfaringer viser, at stofindtagelsesrum kan være med til at
nedbringe antallet af dødsfald som følge af en
overdosis. Ligeledes dokumenterer de internationale erfaringer, at
man med stofindtagelsesrum mere præcist kan nå den
stærkt udsatte gruppe af stofmisbrugere og motivere dem til
at gå i behandling.
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti
og Enhedslisten understreger, at det er et vigtigt skridt at
tilvejebringe et klart retligt grundlag for, at der kan oprettes og
drives kommunale stofindtagelsesrum og stofindtagelsesrum drevet af
selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen, dels
for at nedbringe dødeligheden og forbedre forholdene for
stofmisbrugere, der lever og indtager deres stoffer på gaden,
dels for at begrænse generne for det omgivende samfund.
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti
og Enhedslisten understreger samtidig, at dette vigtige skridt kun
er det første af flere i bestræbelserne på at
indfri ambitionen om at nedbringe den store dødelighed
blandt stofmisbrugere.
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti
og Enhedslisten anerkender, at ambitionen om at nedbringe den store
dødelighed blandt stofmisbrugere også deles af
civilsamfundet, hvoraf eksempelvis Brugerforeningen, Reden og
det Mobile Fixerum gennem årene har igangsat forskellige
skadesreducerende initiativer. Partierne bemærker i den
forbindelse ministeren for sundheds og forebyggelses svar på
spørgsmål 45, hvoraf det fremgår, at
lovforslaget alene omhandler kommunale stofindtagelsesrum og
stofindtagelsesrum drevet af selvejende institutioner med
driftsoverenskomst med kommunen, og at det i lovforslaget
beskrives, hvordan politiet i og i umiddelbar nærhed af disse
stofindtagelsesrum forudsættes at håndhæve
forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffer til andre end
medicinske og videnskabelige formål. Partierne bemærker
endvidere, at det i svaret slås fast, at den måde,
hvorpå politiet håndhæver forbuddet andre steder,
forudsættes uændret.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis,
medlemmer af udvalget vil særlig anføre
følgende:
Lovforslaget om stofindtagelsesrum har fra starten været
omgærdet af kaos. Høringsfristerne har været
ultrakorte - helt ned til en enkelt arbejdsdag.
Advokatrådet bemærker i sit høringssvar
på baggrund af de korte høringsfrister, »Det
må på den baggrund påregnes, at en række
myndigheder og organisationer reelt ikke har mulighed for at
udfylde den funktion som høringspart, som det
lovforberedende arbejde normalt trækker på som led i
kvalitetssikringen af en ny regulering og som led i en almindelig
demokratisk proces.«
De tre partier er helt enige i den betragtning.
Regeringen skriver i sit eget regeringsgrundlag at,
»Regeringen vil i tæt samarbejde med Folketinget sikre
høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, der
sikrer, at organisationer og andre høringsparter har
ordentlig tid til at gennemgå lovforslag og udarbejde
kommentarer.«
Denne målsætning finder de tre partier ikke at
regeringen lever op til, og de har derfor sendt en klage til
Folketingets formand. Det skal for god ordens skyld bemærkes,
at også Liberal Alliance var medunderskriver på klagen
til Folketingets formand. Klagen blev ikke imødekommet.
Klagen og Folketingets formands svar på klagen er optrykt som
bilag 2 til betænkningen. Ministeren har under
forløbet i pressen begrundet den korte høringsfrist
med, at ministeren kendte svarene i forvejen. Denne holdning finder
partierne arrogant og uklædelig i et demokrati, som bl.a.
bygger på høringsret og borgerinddragelse. Partierne
vil gerne her udtrykke bekymring for kvaliteten af lovforslaget
på grund af regeringens hastværk i
høringsfasen.
Med stofmisbrug findes der ingen lette løsninger, hvor
man blot ved »passiv parkering« kan tro, at problemerne
forsvinder af sig selv.
Siger vi ja til oprettelsen af stofindtagelsesrum, siger vi
samtidig ja til en passiv misbrugspolitik, hvor narkomaner
fastholdes i misbrug, kriminalitet og social armod.
Forholdene for narkomaner og misbrugere er i dag ofte
kummerlige. Hvert år dør narkomaner af deres misbrug,
eller de bliver syge. Den kummerlige tilværelse, som mange
stofmisbrugere fører, betyder, at der ofte fixes på
gader, i stræder, i sandkasser osv. Sidstnævnte er til
stor gene og fare for de mennesker - og særlig børn -
som bor i områder belastede af mange stofmisbrugere.
Der er i dag bred politisk enighed om en lang række
initiativer, som særlig sigter mod at hjælpe
narkomanerne ud af deres misbrug. Som eksempler kan nævnes
sundhedsrum, behandlingsgaranti, kvalificeret og individuelle
behandlingsforløb/stofafvænning, behandlingsdomme til
berigelseskriminelle stofmisbrugere og lægeordineret heroin
til de hårdest belastede stiknarkomaner.
Partierne ønsker kraftigt at pointere, at vi
ønsker et opgør med »dødens
købmænd« og det illegale marked, der tjener
på andres ulykke, og vi er imod den kriminalitet, som ofte
finansierer købet af illegale stoffer (indbrud,
røverier, tyveri, betleri og meget mere).
Regeringens forslag betyder,
- at det bliver
lovligt at indtage ulovlige stoffer på visse matrikler,
- at ulovlige
stoffer fortsat købes på det illegale marked af
»dødens købmænd«, der således
uhindret tjener på andres ulykke,
- at de ulovlige
stoffer, der indtages i stofindtagelsesrummene, fortsat vil
være beskidte og urene med risiko for skader og
- at de ulovlige
stoffer, der indtages i stofindtagelsesrummene fortsat vil
være af ukendt styrke med stor risiko for overdosis.
De fire anførte argumenter understøtter den
konstatering, at oprettelsen stofindtagelsesrum er et udtryk for en
passiv misbrugspolitik, hvor lovliggørelsen af ulovlige
stoffer på udvalgte matrikler i vores optik er en glidebane
og et markant skridt på vejen mod en lovliggørelse af
euforiserende stoffer. Den moral kan vi ikke støtte.
Fra partiernes side, har vi - ligesom regeringen og
Enhedslisten - en forventning om, at stofindtagelsesrummene vil
fjerne nogle af de mange kanyler fra gader og stræder, at
stofindtagelsesrummene kan redde menneskeliv, hvis en misbruger ved
en fejl indtager for meget stof under besøget, og at brugere
af stofindtagelsesrummene vil få mulighed for
regelmæssig kontakt til sundhedspersonale.
Det er bestemt vigtige pointer, men det ændrer ikke
på de grundlæggende problemstillinger. Det løser
ikke det sociale armod, kriminalitetsproblemerne eller
sundhedsproblemerne omkring kvalitetsproblematikken af ulovligt
indkøbt stof-problemstillinger, som samlet set kendetegner
misbrugernes dagligdag.
V, DF og KF ønsker at præcisere, at partierne
anerkender, at der i Danmark er en hårdt belastet gruppe af
stofmisbrugere, som bør hjælpes til et værdigt
liv. Der er enighed om, at vejen mod et værdigt liv
bør gå gennem behandlingstilbud frem for
»parkeringstilbud« uden et egentligt
behandlingsmæssigt sigte.
Der er enighed i V, DF og KF om, at et mere
behandlingsorienteret tilbud som f.eks. lægeordineret heroin
kunne være mere virksomt, særlig i forhold til de
hårdest belastede misbrugere.
V, DF og KF ønsker at påpege, at det er yderst
problematisk i forhold til politiets arbejde, at euforiserende
stoffer med vedtagelse af lovforslaget, fremover vil være
lovlige »på denne ene side af dørtrinnet«,
men ulovlige på »den anden side af
dørtrinnet«. Alene det faktum, at anskaffelse af
euforiserende stoffer er ulovlig, gør det uhåndterligt
for politiet med legaliserede stofindtagelsesrum til indtagelse af
ikkelegaliserede stoffer erhvervet på ulovlig vis.
V, DF og KF ønsker at anføre, at det etiske
aspekt i forbindelse med oprettelsen af stofindtagelsesrum er under
hårdt pres, idet en lovliggørelse af ulovligt
anskaffet stof og efterfølgende stofindtagelse på
bestemte matrikler er en glidebane. Det kan være det
første skridt mod legalisering. Det er yderst
betænkeligt, at handel med euforiserende stoffer om ikke
lovliggøres, så accepteres, ved at man accepterer
indtagelse af stoffer, som er anskaffet på ulovlig vis i et
legalt og offentligt stofindtagelsesrum.
Slutteligt ønsker partierne at bemærke, at der i
den offentlige debat af og til henvises til, at der er etableret
stofindtagelsesrum i mange andre lande.
Det kunne give det fejlagtige indtryk, at vi i Danmark
efterhånden står alene tilbage uden
stofindtagelsesrum.
Det er ud til, at der kun i seks lande i Europa er etableret
stofindtagelsesrum. Det drejer sig om Holland, Schweiz og Tyskland,
som har de fleste stofindtagelsesrum. De få
stofindtagelsesrum, der herudover findes, ligger i Spanien,
Luxembourg og Norge. I Norge er der et enkelt stofindtagelsesrum,
som ligger i Oslo.
Uden for Europa er det alene i Australien og i Canada, at der
er etableret stofindtagelsesrum - begge steder kun i en enkelt
by.
Hvis man sammenholder disse oplysninger med antallet af lande,
der har tiltrådt FN's narkotikakonventioner, får man et
reelt indtryk af, hvor begrænset udbredelsen af og
erfaringerne med stofindtagelsesrum faktisk er: Cirka 180 lande har
tiltrådt konventionerne. Kun i otte lande er der etableret
stofindtagelsesrum.
Erfaringsgrundlaget fra udlandet må siges at være
sparsomt og er langt fra af en sådan karakter, at partierne
finder det nødvendigt at oprette stofindtagelsesrum i
Danmark.
På den baggrund afviser partierne lovforslaget og
stemmer imod lovforslaget.
Liberal Alliances medlemmer af udvalget ønsker at
bemærke følgende:
Liberal Alliance ser med stor bekymring på den
høje dødelighed og de ekstremt vanskelige
levevilkår for udsatte stofbrugere og hilser derfor
regeringens initiativ om etablering af klar hjemmel for kommunernes
adgang til at oprette stofindtagelsesrum velkommen som et
væsentligt led i den samlede indsats for bedring af
stofbrugernes vilkår.
Liberal Alliance støtter udsatte stofbrugeres uhindrede
adgang til skadesreducerende tiltag, herunder også
stofindtagelsesrum, hvilket var baggrunden for, at Liberal Alliance
i oktober 2011 fremsatte beslutningsforslag, der havde til hensigt
at pålægge regeringen at fremsætte lovforslag om
stofindtagelsesrum snarest. Det var således med glæde,
at Liberal Alliance modtog ministerens udmelding i november 2011
om, at regeringen ville fremsætte lovforslag, der skulle
sikre en klar lovhjemmel for stofindtagelsesrum.
Lovforslagets høringsproces og det hastværk,
hvormed man har måttet behandle et lovforslag, som
ministeriet har arbejdet på siden november 2011, finder vi
stærkt kritisabelt, hvorfor Liberal Alliance sammen med
Venstre, Dansk Folkeparti og Konservativt Folkeparti indgav en
klage til Folketingets formand herom.
Situationen blandt landets mest udsatte stofbrugere er
imidlertid af en så alvorlig karakter, at en partipolitisk
stridighed om formaliteter ikke alene er skadelig, men også,
i værste fald, direkte dødelig, såfremt der ikke
skrides til handling. De høringssvar, der dog nåede at
fremkomme, rejste en række kritiske spørgsmål,
som har bekymret Liberal Alliance. Særlig udtrykte
Gadejuristen i sit høringssvar bekymring for, at
lovforslaget reelt kunne have den følge, at man ved dets
vedtagelse kriminaliserede private organisationers adgang til at
etablere stofindtagelsesrum. Liberal Alliance støtter ikke
en kriminalisering af privates adgang til at oprette og drive
stofindtagelsesrum. Ministerens svar på
spørgsmålene stillet under udvalgsbehandlingen har
imidlertid givet Liberal Alliance tryghed for, at også
private organisationer fortsat fuldt lovligt kan oprette og drive
stofindtagelsesrum, som eksempelvis Det Mobile Fixerum på
Vesterbro i København har gjort det med succes siden
september 2011.
Liberal Alliance er generelt kritisk over for lovgivning, der
indskrænker den personlige frihed, herunder den generelle
kriminalisering af menneskers besiddelse af stof til eget brug.
Dette ikke mindst set i det lys, at politiets konfiskation af
illegale stoffer fra især stærkt stofafhængige
mennesker, målgruppen for stofindtagelsesrum, med overvejende
sandsynlighed alene fører til øget desperation hos
disse stofbrugere, øget følgekriminalitet og
yderligere stimulering af det illegale narkotikamarked og dermed
reelt fremmer det modsatte af den erklærede hensigt. Som
også anført i høringssvaret fra Gadejuristen
fremstår det som en understregning af kriminaliseringen af
stærkt udsatte borgere, når et livreddende og
smitteforebyggende sundhedstilbud etableres med hjemmel i lov om
euforiserende stoffer og ikke i sundhedslovgivningen. Derfor har
Liberal Alliance under udvalgsbehandlingen bedt ministeren forholde
sig til muligheden for at sikre, at bl.a. stofindtagelsesrum som
sundhedstilbud til udsatte stofbrugere blev etableret med hjemmel i
sundhedsloven. Ministeren udtrykker imidlertid i sit svar, at dette
vanskeligt lader sig gøre inden for rammerne af Folketingets
behandling af dette lovforslag, hvorfor Liberal Alliance af
allerede nævnte hensyn til behovet for praktisk indiskutabel
hurtig handling og under forudsætning af de herved
anførte bemærkninger støtter lovforslaget i sin
nuværende form.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et
flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
Annette Lind (S) Flemming
Møller Mortensen (S) Julie Skovsby (S) fmd. Karen J. Klint (S) Sophie
Hæstorp Andersen (S) Kirsten Brosbøl (S) Orla Hav (S)
Camilla Hersom (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Liv Holm Andersen
(RV) Jonas Dahl (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Anne Baastrup (SF)
Stine Brix (EL) Per Clausen (EL) Hans Andersen (V) nfmd. Anne-Mette Winther Christiansen
(V) Jane Heitmann (V) Sophie Løhde (V) Hans Christian
Schmidt (V) Eyvind Vesselbo (V) Fatma Øktem (V) Liselott
Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Peter Skaarup (DF) Mette
Hjermind Dencker (DF) Joachim B. Olsen (LA) Thyra Frank (LA)
Benedikte Kiær (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 185
Bilagsnr. | Titel |
| Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra ministeren for sundhed og forebyggelse |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Udkast til ændringsforslag fra
Liberal Alliance |
4 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
5 | Henvendelse af 1/6-12 fra Jens Nielsen,
København V |
6 | Udkast til betænkning |
7 | Henvendelse af 5/6-12 fra Jens Nielsen,
København V |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 185
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvor mange stofmisbrugere der
reelt er kommet ud af deres misbrug efter at have frekventeret et
stofindtagelsesrum, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå |
2 | Spm. , om rygning eventuelt kan tillades i
et stofindtagelsesrum, til ministeren for sundhed og forebyggelse,
og ministerens svar herpå |
3 | Spm. , om personalet skal overvåge
misbrugere som inhalerer f.eks. heroin, til ministeren for sundhed
og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. , om der er særlige
sikkerhedsforskrifter, som personalet bør følge, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. om, hvor mange misbrugere der
årligt dør pga. en overdosis, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
6 | Spm. om at sikre de fordele som EMCDDA
påpeger i forhold til succes med stofindtagelsesrum, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
7 | Spm. om åbningstider og kapacitet,
til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
8 | Spm. om, hvilke forventninger ministeren
mener er realistiske til stofindtagelsesrum, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
9 | Spm. om, hvorledes »stærk
afhængighed« defineres, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
10 | Spm. om, ud fra hvilke karakteristika og
forhold f.eks. politiet skal kunne afgøre »stærk
afhængighed«, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
11 | Spm. om, hvorledes sundhedspersonale ansat
i et stofindtagelsesrum skal kunne afgøre »stærk
afhængighed«, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
12 | Spm. om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger
der kræves, for at en misbruger erklæres uegnet, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
13 | Spm. om, hvorledes ministeren definerer
»i umiddelbar nærhed af stofindtagelsesrummet«,
til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
14 | Spm. om beslaglæggelse og
konfiskation, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå |
15 | Spm. om at tilsidesætte
FN-konventioner og FN-anbefalinger, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
16 | Spm. om, hvorledes et stofindtagelsesrum
indgår som en skadesreducerende foranstaltning i en kommune,
til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
17 | Spm. om, at
»opblødningen« i lovgivningen er første
skridt på vej mod en legalisering af rusmidler, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
18 | Spm. , om ministeren vil sikre, at
stofindtagelsesrum ikke placeres i nærheden af institutioner
for børn og unge, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
19 | Spm. om, at stofindtagelsesrum ikke
placeres tæt på beboelse, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
20 | Spm. om, hvilken myndighed der bevilliger
tilladelse til oprettelse og drift af et stofindtagelsesrum, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
21 | Spm. , om der ved placering af
stofindtagelsesrum skal opnås miljøgodkendelse, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
22 | Spm. om, hvilke krav der stilles til de
sanitære forhold i et stofindtagelsesrum, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
23 | Spm. om sanktionsmuligheder over for
driftsherren for et stofindtagelsesrum, til ministeren for sundhed
og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
24 | Spm. , om lovforslaget lever op til
enkeltkonventionens artikel 14, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
25 | Spm. om, at stofindtagelsesrum ikke
adresserer kriminalitetsproblemet, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
26 | Spm. , om man kan underbygge
argumentationen for oprettelsen af fixerum positivt med erfaringer
fra udlandet, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå |
27 | Spm. om, hvilke overvejelser ministeren
har i forhold til det foreslåede § 3 b, stk 1, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
28 | Spm. om, at oprettelsen af
stofindtagelsesrum »bør« foregå i
samarbejde med politiet, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
29 | Spm. , om personalet skal kræve
legitimation ved indgangen til et stofindtagelsesrum, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
30 | Spm. om, hvortil personalet fra et
stofindtagelsesrum skal henvise en 17-årig, til ministeren
for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
31 | Spm. om, hvilket personale ministeren
finder »kvalificeret« til at varetage jobs i
stofindtagelsesrum, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå |
32 | Spm. om at fastsætte ordensregler i
stofindtagelsesrum, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå |
33 | Spm. om, hvilke handlemuligheder politiet
har, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens
svar herpå |
34 | Spm. om politiets handlemuligheder, hvis
en misbruger i et stofindtagelsesrum opbevarer mere end 0,2 g stof,
til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
35 | Spm. om forventede besparelser, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
36 | Spm. om økonomiske incitamenter,
til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
37 | Spm. om, hvilke social- og sundhedsfaglige
tilbud ministeren finder relevante i relation til et
stofindtagelsesrum, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå |
38 | Spm. om, hvilke parametre
evalueringsrapporterne i 2013 og 2014 vil tage udgangspunkt i, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
39 | Spm. om, hvilke parametre den
tværministerielle rapport i 2015 vil tage udgangspunkt i, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
40 | Spm. om, hvilket ansvar det
sundhedspersonale har, til ministeren for sundhed og forebyggelse,
og ministerens svar herpå |
41 | Spm,. om det sundhedsfagligt personale kan
straffes m.v., til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå |
42 | Spm. , om det sundhedspersonale har pligt
til at kontakte politiet m.v., til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
43 | Spm. , om det sundhedsfagligt personale
har pligt til at kontrollere m.v., til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
44 | Spm. om journaliseringspligt, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
45 | Spm. om, hvilken retsstilling det mobile
fixerum vil få efter en vedtagelse af lovforslaget, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
46 | Spm. , om private aktører skal
indgå driftsoverenskomst med en kommune, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
47 | Spm. om mulighed for at løse lokale
narkotikaproblemer, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå |
48 | Spm. , om teknisk bistand til
ændringsforslag, til ministeren for sundhed og forebyggelse,
og ministerens svar herpå |
49 | Spm. om kommentar til udkast til
ændringsforslag fra Liberal Alliance, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
50 | Spm. , om drift af stofindtagelsesrum, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
51 | Spm. , om Rigsadvokaten aldrig har
tilkendegivet, at oprettelse af stofindtagelsesrum vil være i
strid med (da-)gældende ret, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
52 | Spm. om, at Ekspertgruppen havde
overvægt af lægefaglig repræsentation, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
53 | Spm. om besiddelse af euforiserende
stoffer, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens
svar herpå |
54 | Spm. , om behandling med
lægeordineret heroin sker med hjemmel i sundhedslovens §
142, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens
svar herpå |
55 | Spm. , om det vil være ulovligt at
oprette private stofindtagelsesrum, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
56 | Spm. om at etablere og drive
stofindtagelsesrum, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå |
57 | Spm. om at sikre forsvarlig drift af
stofindtagelsesrum, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå |
58 | Spm. om at redegøre for
finansieringen af den i bemærkningerne nævnte pulje
på 17. mio kr., til ministeren for sundhed og forebyggelse,
og ministerens svar herpå |
59 | Spm. om, hvordan stofindtagelsesrummene
konkret kan fungere og benyttes i henhold til den nye rygelov, til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå |
60 | Spm. om at eksemplificere et forløb
i et stofindtagelsesrum, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå |
61 | Spm. om bemærkningerne til
lovforslaget, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå |
62 | Spm. , om stofindtagelsesrum er i
overensstemmelse med FN's narkotikakonvention, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
63 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
1/6-12 fra Jens Nielsen, København V, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
64 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
5/6-12 fra Jens Nielsen, København V, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
Bilag 2
Klage over kort høringsfrist og
Folketingets formand svar herpå.
Klagen og Folketingets formands svar herpå er optrykt
efter ønske fra V, DF og KF.
»Folketingets formand
Mogens Lykketoft
Christiansborg
10. maj 2012.
Vedr. god regeringsførelse:
På baggrund af den seneste tids pressedækning af
Regeringens lovforslag om »Fixerum« opfordres formanden
hermed til at drøfte »God
Regeringsførelse« med Regeringen.
Af pressedækningen fremgår det, at der har
været meget korte hørings- og svarfrister i forhold
til fixerums-problematikken, L 185. Det finder vi helt uacceptabelt
i relation til det videre arbejde og seriøsiteten
heraf.
Regeringen påpeger, i sit eget Regeringsgrundlag,
følgende:
GOD REGERINGSFØRELSE
Det danske folkestyre trænger til fornyelse. Regeringen
vil derfor forpligte sig til et program
for god regeringsførelse, som med konkrete tiltag skal
sikre en bedre lovkvalitet og
forbedre de generelle muligheder for at kontrollere
regeringens embedsførelse.
Programmet for god regeringsførelse indeholder
følgende konkrete initiativer:
• Regeringen vil i tæt samarbejde med Folketinget
sikre høj lovkvalitet gennem
rimelige høringsfrister, der sikrer, at organisationer
og andre høringsparter har
ordentlig tid til at gennemgå lovforslag og udarbejde
kommentarer. Samt at
høringssvar og et høringsnotat med ministeriets
bemærkninger foreligger i god tid
forud for førstebehandlingen. Der skal være
mulighed for dispensation, så man i
særlige tilfælde kan have en meget kort
høringsfrist, ligesom Folketinget.
Derudover har vi i Sundhedsudvalget måtte konstatere ved
fremsættelsen af L 161 (Lægemiddellovgivning), at
Regeringen ikke overholdt fristerne for høringsnotater,
hvilket resulterede i udsættelse af lovforslaget.
Vi vil derfor anmode Folketingets formand om, overfor
regeringen jf. Regeringsgrundlaget, at påtale og
overveje hvilke tiltag, Regeringen kan iværksætte for
at sikre at høringssvar og høringsnotater foreligger
rettidigt, samt frister for høringsparterne til at afgive
høringssvar overholdes, som det ydermere fremgår af
Folketingets Håndbog side 71:
»Der kan være store variationer i, hvor lang tid
et lovudkast er i høring. Udvalget for Forretningsordenen
har imidlertid i sin beretning nr. 4 af 9. maj 2007 om
opfølgning på konferencen den 9. oktober 2006 om
samspillet mellem Folketing og regering understreget vigtigheden
af, at de hørte parter har mulighed for at udarbejde et
fyldestgørende svar, og at udvalget kan støtte, at
ministerierne tilstræber frister på - som
tommelfingerregel - ikke under 4 uger«.
Vi kan konstatere, at en række organisationer har
påpeget og beklaget den korte høringsfrist. Derudover
kan vi konstatere, at kun halvdelen af de høringsberettigede
har afgivet høringssvar. Det kunne tyde på, at de ikke
mente, at det var muligt at afgive et meningsfyldt
høringssvar med den korte tidsfrist. Hvilket vi finder
stærkt beklageligt.
Derfor vil vi bede formanden om at opfordre regeringen til at
udsætte førstebehandlingen af L 185, så
organisationer og andre interesserede får en rimelig tid til
at afgive deres høringssvar.
Det må være i alles interesse, og særligt
Regeringens, at såvel Folketing som høringsparter
tilbydes rimelige arbejdsvilkår, ligesom vi hermed skal
udtrykke forventning om, at Regeringen i fremtiden lever op til
egne målsætninger.
Med venlig hilsen
Jane Heitmann (V)
På vegne af:
Benedikte Kiær (KF); Jens Henrik Thulesen Dahl (DF);
Joachim B. Olsen (LA)«
Folketingets formands svar af 10. maj 2012
»Kære Jane Heitmann, Jens Christian Thulesen Dahl,
Joachim B. Olsen og Benedikte Kiær
I har i brev af 10. maj 2012 klaget over, at der har
været en meget kort frist for de høringsberettigede
til afgivelse af høringssvar, for så vidt angår
lovforslag nr. L 185 om oprettelse af stofindtagelsesrum. I
oplyser, at en række organisationer har beklaget den korte
høringsfrist, og at kun halvdelen af de
høringsberettigede har afgivet høringssvar, hvilket
tyder på, at de ikke har ment, at det var muligt at afgive et
meningsfyldt høringssvar inden for den korte
tidsfrist.
Udkast til lovforslag nr. L 185 blev sendt i høring
torsdag den 26. april med frist mandag den 30. april.
I har i jeres klage henvist til bl.a. regeringsgrundlagets
afsnit om god regeringsførelse og til Udvalget for
Forretningsordenens beretning nr. 4 af 9. maj 2007 om
opfølgning på konferencen den 9. oktober 2006 om
samspillet mellem Folketinget og regering.
I har bedt mig påtale den korte høringsfrist over
for regeringen. I har endvidere opfordret mig til at udsætte
1. behandlingen af L 185.
Jeg vil gerne slå fast, at jeg overordnet deler jeres
bekymringer vedrørende korte høringsfrister.
Som vi alle ved, at er der ikke tale om en problemstilling af
nyere dato. Dette skal imidlertid ikke forhindre, at jeg meget
hurtigt vil tage initiativ til, at vi i præsidiet
drøfter, hvordan vi bedst kan indskærpe over for
regeringen, at det er regeringens pligt i videst mulige omfang at
sikre en ordentlig høringsproces.
I forhold til jeres ønske om at udsætte 1.
behandlingen af forslaget er jeg ikke indstillet herpå.
En udsættelse af 1. behandlingen vil medføre, at
udvalget får kortere tid til den egentlige udvalgsbehandling
af forslaget. Herudover skal jeg pege på, at udvalget har
mulighed for at opfordre de høringsberettigede til at
fremsende høringssvar, der kan indgå i udvalgets
behandling af sagen, eller på anden vis sikre inddragelse af
de relevante aktører.
Med venlig hilsen
Mogens Lykketoft«