Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 11. juni 2012
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Revision af reglerne om
tidsubegrænset opholdstilladelse, ændring af kravene
til herboende udlændinge for opnåelse af
ægtefællesammenføring, udvidelse af
Flygtningenævnet og langtidsvisum til adoptivbørn)
§ 1
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 947 af 24. august 2011, som
ændret bl.a. ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, lov nr. 463 af
18. maj 2011 og lov nr. 601 af 14. juni 2011 og senest ved § 1
i lov nr. 418 af 12. maj 2012, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 9, stk. 12, ændres
»stk. 1, nr. 1, litra c og d« til: »stk. 1, nr.
1, litra d«.
2. I
§ 9, stk. 12, nr. 4,
indsættes efter »integrationsloven«:
»bortset fra hjælp i form af enkeltstående
ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der
ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser,
der må sidestilles med løn eller pension eller
træder i stedet herfor«.
3. § 9,
stk. 12, nr. 5, ophæves.
Nr. 6 bliver herefter nr. 5.
4. I
§ 9, stk. 12, nr. 6, der bliver
nr. 5, ændres »Prøve i Dansk 2« til:
»Prøve i Dansk 1«, og efter »højere
niveau,« indsættes: »og«.
5. § 9,
stk. 12, nr. 7 og 8, der bliver
nr. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:
»6) har
været under uddannelse eller i ordinær
beskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i mindst 3 år inden for de sidste 5
år forud for ansøgningen om opholdstilladelse, jf.
§ 11, stk. 3, nr. 7, og fortsat må antages at være
tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse
på tidspunktet, hvor opholdstilladelse vil kunne
meddeles.«
6. I
§ 9, stk. 13, ændres
»ved at have opnået mindst 100 point eller efter §
11, stk. 10-12, uden at have opnået mindst 100 point,«
til: »eller efter § 11, stk. 10 og 11 eller 14 og
15,«, og »stk. 12, nr. 1-8« ændres til:
»stk. 12, nr. 1-6«.
7. I
§ 9, stk. 14, 1. pkt.,
ændres »Oppebærer den herboende person dansk
folkepension« til: »Har den herboende person nået
folkepensionsalderen eller fået tildelt
førtidspension«, og »nr. 7 og 8«
ændres til: »nr. 6«.
8. I
§ 9, stk. 14, 2. pkt.,
ændres »stk. 12, nr. 7 og 8« til: »stk. 12,
nr. 6«.
9. § 11,
stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
10. I
§ 11, stk. 4, der bliver stk. 3,
ændres »Udlændingen opnår 70 point, hvis
følgende betingelser er opfyldt« til: »Medmindre
der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19,
kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding over 18 år,
hvis«.
11. I
§ 11, stk. 4, nr. 1, der bliver
stk. 3, nr. 1, indsættes efter »her i landet«:
», jf. dog stk. 4,«, »4 år«
ændres til: »5 år«, og »§§
7-9 e« ændres til: »§§ 7-9
f«.
12. I
§ 11, stk. 4, nr. 1, der bliver
stk. 3, nr. 1, ophæves 3. og 4. pkt.
13. I
§ 11, stk. 4, nr. 5, der bliver
stk. 3, nr. 5, indsættes efter
»integrationsloven«: »bortset fra hjælp i
form af enkeltstående ydelser af mindre
beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte
relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må
sidestilles med løn eller pension eller træder i
stedet herfor«.
14. I
§ 11, stk. 4, nr. 6, der bliver
stk. 3, nr. 6, ændres »§ 19, stk. 1, 2.
pkt.« til: »§ 19, stk. 1, 3. pkt.«
15. I
§ 11, stk. 4, nr. 7, der bliver
stk. 3, nr. 7, ændres »Prøve i Dansk 2«
til: »Prøve i Dansk 1«.
16. § 11,
stk. 4, nr. 8, der bliver stk. 3, nr. 8, ophæves, og i
stedet indsættes:
»8)
Udlændingen har været under uddannelse eller i
ordinær beskæftigelse eller udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 5 og 6, i mindst 3
år inden for de sidste 5 år forud for meddelelsen af
tidsubegrænset opholdstilladelse.
9)
Udlændingen må antages at være tilknyttet
arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på det
tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne
meddeles.«
17. I
§ 11 indsættes efter stk. 4,
som bliver stk. 3, som nyt stykke:
»Stk. 4. Ved
beregning af, om en udlænding lovligt har boet her i landet i
mindst 5 år, jf. stk. 3, nr. 1, kan ophold i udlandet
indgå, hvis:
1)
Udlændingen har haft ophold i udlandet som udstationeret
eller udsendt af en dansk offentlig myndighed, en privat
virksomhed, en forening eller en organisation. Ved beregningen
indgår opholdet med den fulde varighed, dog højst med
2 år.
2)
Udlændingen har haft ophold i udlandet, i forbindelse med at
udlændingens ægtefælle eller faste samlever har
været udstationeret eller udsendt til udlandet som
nævnt i nr. 1. Ved beregningen indgår opholdet med den
fulde varighed, dog højst med 2 år.
3)
Udlændingen har haft ophold i udlandet i tilfælde som
nævnt i stk. 5, nr. 5, eller stk. 6, nr. 3. Ved beregningen
indgår opholdet med den fulde varighed, dog højst med
1 år.«
18. § 11,
stk. 5 og 6, affattes
således:
»Stk. 5. Ved
beregning af, om en udlænding har været i ordinær
beskæftigelse i mindst 3 år inden for de seneste 5
år, jf. stk. 3, nr. 8, indgår beskæftigelse
på følgende måde:
1)
Ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har
haft ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig
ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer
(fuldtidsbeskæftigelse), indgår med den fulde
varighed.
2)
Ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har
haft ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig
ugentlig arbejdstid på mindst 15 timer og mindre end 30 timer
(deltidsbeskæftigelse), indgår med en
forholdsmæssig del, der udgør 3/5 af den samlede
ansættelsesperiode.
3)
Ansættelsesforhold i udlandet, hvor udlændingen har
haft beskæftigelse som udstationeret eller udsendt af en
dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed, en forening eller
en organisation, indgår med den fulde varighed, dog
højst med 2 år.
4)
Ansættelsesforhold i udlandet, hvor udlændingen har
haft beskæftigelse, i forbindelse med at udlændingens
ægtefælle eller faste samlever har været
udstationeret eller udsendt til udlandet som nævnt i nr. 3,
indgår med den fulde varighed, dog højst med 2
år.
5)
Ansættelsesforhold i udlandet, som er væsentlige af
hensyn til udlændingens beskæftigelsesforhold her i
landet, indgår med den fulde varighed, dog højst med 1
år.
Stk. 6. Ved beregningen
af, om en udlænding har været under uddannelse i 3
år inden for de seneste 5 år, jf. stk. 3, nr. 8,
indgår uddannelse på følgende måde:
1)
Uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlænding har
afsluttet en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse,
indgår med den periode, hvor udlændingen har
været optaget på uddannelsen, dog højst med den
periode, som uddannelsen er normeret til.
2)
Uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlænding har
været optaget på en videregående uddannelse
på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution,
indgår med den fulde varighed af uddannelsesforløbet
beregnet på grundlag af det antal point, som
udlændingen har opnået efter det
fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). 60 ECTS-point
svarer til et fuldtidsstudium i 1 år.
Uddannelsesforløb i udlandet som led i en uddannelse, der er
omfattet af 1. pkt., indgår med den fulde varighed, dog
højst med 1 år.
3) Afsluttede
uddannelsesforløb i udlandet, der mindst er på niveau
med en uddannelse her i landet, der er omfattet af nr. 2, 1. pkt.,
og som er væsentlige af hensyn til udlændingens
beskæftigelsesforhold her i landet, indgår med den
fulde varighed, dog højst med 1 år.«
19. I
§ 11, stk. 7, ændres
»stk. 4, nr. 2 og 3« til: »stk. 3, nr. 2 og
3«.
20. I
§ 11, stk. 10, ændres
»som oppebærer dansk folkepension, « til:
»som har nået folkepensionsalderen eller har fået
tildelt førtidspension,«, og »stk. 4, nr. 1-7,
og stk. 5, jf. dog stk. 12« ændres til: »stk. 3,
nr. 1-7, jf. dog stk. 14«.
21. I
§ 11, stk. 11, ændres
»stk. 3, stk. 4, nr. 1, 5, 6 og 8, og stk. 5 og 6« til:
»stk. 3, nr. 1, 5, 6, 8 og 9«.
22. I
§ 11 indsættes efter stk. 11
som nye stykker:
»Stk. 12. Den
periode, hvor en udlænding inden for de sidste 5 år
forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset
opholdstilladelse vil kunne meddeles, har modtaget eller kunne have
modtaget støtte efter lov om social service til pasning af
et handicappet barn eller en døende nærstående
eller efter barselloven til pasning af et alvorligt sygt barn, kan
medregnes ved beregning af perioden på de 3 år, der er
nævnt i stk. 3, nr. 8. Stk. 3, nr. 9, finder ikke anvendelse,
hvis udlændingen modtager eller kunne have modtaget
støtte som nævnt i 1. pkt. på det tidspunkt,
hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles.
Stk. 13. En
udlænding med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4, kan
ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Tilsvarende
gælder udlændingens familiemedlemmer, der er meddelt
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge af den
familiemæssige tilknytning.«
Stk. 12 bliver herefter stk. 14.
23. I
§ 11, stk. 12, der bliver stk. 14,
ændres »stk. 3, stk. 4, nr. 4-8, og stk. 5 og 6«
til: »stk. 3, nr. 4-9«.
24. I
§ 11 indsættes efter stk.
12, der bliver stk. 14, som nyt stykke:
»Stk. 15. Uanset
at betingelserne i stk. 3, nr. 4, 5 og 7-9, ikke er opfyldt, kan
der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en
udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end de
sidste 8 år og i hele denne periode haft opholdstilladelse
efter §§ 7 eller 8, hvis udlændingen har vist vilje
til integration i det danske samfund.«
Stk. 13 bliver herefter stk. 16.
25. I
§ 11, stk. 13, der bliver stk. 16,
ændres »stk. 4, nr. 4« til: »stk. 3, nr.
4«.
26. I
§ 11 a, stk. 2 og 4, ændres »§ 11, stk. 4, nr.
2 og 3« til: »§ 11, stk. 3, nr. 2 og 3«.
27. I
§ 27, stk. 1, ændres
»§ 11, stk. 4, nr. 1« til: »§ 11, stk.
3, nr. 1«.
28. I
§ 44 f, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »Udlændingestyrelsen«:
»og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering«.
29. I
§ 46, stk. 6 og 7, ændres »10 og 12« til:
»10, 12 og 14«.
30. I
§ 46 b indsættes efter
»Udlændingestyrelsen«: », Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering«, og efter
»domstolene« indsættes: »,
beskæftigelsesministeren«.
31. § 46
c, 1. pkt., affattes således:
»Justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at afgørelser om
meddelelse, forlængelse, bortfald og inddragelse af
registreringsbeviser og opholdskort efter § 6,
opholdstilladelser efter § 9, stk. 1, nr. 3, med henblik
på adoption, og afgørelser om udstedelse, annullering
og inddragelse af visum efter § 4 a, stk. 3, til
udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9,
stk. 1, nr. 3, med henblik på adopti?on, kan
træffes af andre myndigheder end
Udlændingestyrelsen.«
32. I
§ 53, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »eller gøre tjeneste i Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integrations departement, dog ikke i
Flygtningenævnets Sekretariat, jf. stk. 11« til:
», indstilles af Dansk Flygtningehjælp, gøre
tjeneste i Udenrigsministeriets departement eller gøre
tjeneste i Justitsministeriets departement«.
33. § 53,
stk. 2, 3. pkt., ophæves.
34. I
§ 53, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration« til: »henholdsvis Dansk
Flygtningehjælp, udenrigsministeren og
justitsministeren.«
35. I
§ 53, stk. 4, 2. pkt.,
indsættes efter »genbeskikkelse«: »for en
periode på yderligere 4 år«.
36. I
§ 53, stk. 4, indsættes
efter 2. pkt.:
»Herudover kan genbeskikkelse ikke
finde sted.«
37. I
§ 53, stk. 6, ændres
»og et medlem, der gør tjeneste i Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integrations departement« til:
», et medlem, der indstilles af Dansk Flygtningehjælp,
et medlem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriets
departement, og et medlem, der gør tjeneste i
Justitsministeriets departement«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lovens § 1,
nr. 34, træder i kraft den 1. oktober 2012.
Stk. 3. Lovens § 1,
nr. 32, 33 og 35-37, træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 4. Lovens § 1,
nr. 35 og 36, finder ikke anvendelse for medlemmer af
Flygtningenævnet, der er beskikket inden den 1. januar 2013.
Medlemmer af Flygtningenævnet, der den 1. januar 2013 har
været beskikket i mindst 8 år, har ved udløbet
af indeværende beskikkelsesperiode ret til genbeskikkelse for
en periode på yderligere 4 år, hvorefter genbeskikkelse
ikke kan finde sted. Medlemmer af Flygtningenævnet, der den
1. januar 2013 har været beskikket i under 8 år, har
ved udløbet af indeværende beskikkelsesperiode ret til
genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år med
mulighed for genbeskikkelse for endnu en periode på 4
år, hvorefter genbeskikkelse ikke kan finde sted.
Stk. 5. Lovens § 1,
nr. 1-5, finder ikke anvendelse for udlændinge, der er
meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 11, stk. 3-6, som affattet ved lov
nr. 572 af 31. maj 2010. For disse udlændinge finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6. Lovens § 1,
nr. 9-25, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden
lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse. For disse udlændinge
finder de hidtil gældende regler anvendelse. Hvis der ikke
efter de hidtil gældende regler kan meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse, tager
Udlændingestyrelsen samtidig stilling til, om der kan
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 11, stk. 3-6, som affattet ved lovens
§ 1, nr. 9-25.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske
eller grønlandske forhold tilsiger.