Fremsat den 26. april 2012 af justitsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven

(Frakendelse af retten til at udøve virksomhed som kørelærer m.v.)

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 716 af 25. juni 2010, lov nr. 1551 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 479 af 23. maj 2011, § 4 i lov nr. 158 af 28. februar 2012 og lov nr. 165 af 28. februar 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 56, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:

»Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at udgifter til tolk i forbindelse med aflæggelse af køreprøve afholdes af ansøgeren.«

2. I § 61, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at udgifter til oversættelse af et udenlandsk kørekort, i de tilfælde hvor en sådan oversættelse kan kræves efter bestemmelser fastsat i medfør af 1. pkt., afholdes af ansøgeren.«

3. I § 66 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1-3, for fornyelse af en godkendelse ikke er opfyldt, skal indehaveren bestå en ny kørelærerprøve for at opnå godkendelse.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. Efter § 66 indsættes i kapitel 10:

»§ 66 a. Den, der ved dom findes skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler om udøvelse af virksomhed som kørelærer, kan ved dommen frakendes retten til at udøve virksomhed som kørelærer for et nærmere fastsat tidsrum af mindst 1 år eller for bestandigt.

Stk. 2. Er retten til at udøve virksomhed som kørelærer frakendt for længere tid end 2 år efter stk. 1, kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb indbringes for domstolene. Indbringelse sker efter regle?rne i straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af frakendelsestiden. Retten kan kun gengives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Har vedkommende tidligere været frakendt retten til at udøve virksomhed som kørelærer, kan gengivelse af retten inden frakendelsestidens udløb kun ske rent undtagelsesvist og tidligst, når der er forløbet 5 år.

Stk. 3. I sager som nævnt i stk. 1 kan retten ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve virksomhed som kørelærer. Det kan i kendelsen bestemmes, at kære ikke har opsættende virkning. Afsiges der med hensyn til rettighedsfrakendelse frifindende dom i sagen, bortfalder forbuddet, selv om dommen ankes.

Stk. 4. Den, der har fået frakendt retten til at udøve virksomhed som kørelærer, skal aflevere sit kørekort til politiet. Den, der under en sags behandling ikke må udøve virksomhed som kørelærer, jf. stk. 3, skal aflevere sit kørekort til politiet mod udstedelse af midlertidigt kørekort uden kørelærergodkendelse.

Stk. 5. Har retten til at udøve virksomhed som kørelærer været frakendt efter stk. 1, er opnåelse af kørelærergodkendelse efter frakendelsestidens udløb betinget af, at vedkommende består en ny kørelærerprøve og opfylder betingelserne i § 66, stk. 1, nr. 2, og ikke efter frakendelsen er dømt for et forhold, der omfattes af straffelovens § 78, stk. 2.«

5. I § 118, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§§ 63-65,«: »§ 66 a, stk. 4,«.

6. I § 124 b ændres »tre hverdage« til: »fem hverdage«, og efter »sygdom« indsættes: », eller at øvelseskørsel ikke har kunnet gennemføres inden for de sidste to hverdage inden den teoretiske eller praktiske prøve, og dette skyldes vejrliget«.

7. I § 124 e indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. For udstedelse af kørekort til personer, der har førerret til en eller flere kategorier, og som har måttet aflevere deres kørekort i medfør af § 66 a, stk. 4, 1. pkt., betales 100 kr.

Stk. 4. Det i stk. 3 nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb. Justitsministeriet bekendtgør hvert år, hvilken regulering der skal finde sted.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juli 2012, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. oktober 2012.

Stk. 3. Færdselslovens § 66 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, finder kun anvendelse på forhold begået efter den 15. juli 2012. Forhold begået før den 15. juli 2012 kan dog tillægges betydning ved pådømmelsen af, om et forhold begået efter den 15. juli 2012 bør medføre, at retten til at udøve virksomhed som kørelærer frakendes efter § 66 a, stk. 1.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Lovforslagets formål, hovedindhold og baggrund

2. Frakendelse af retten til at udøve virksomhed som kørelærer

2.1. Gældende ret

2.2. Justitsministeriets overvejelser

3. Betaling for afholdelse af køreprøver

3.1. Gældende ret

3.2. Justitsministeriets overvejelser

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

6. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

7. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder, organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Lovforslagets formål, hovedindhold og baggrund

Lovforslaget har til formål at udvide adgangen til at frakende en kørelærer retten til at udøve virksomhed som kørelærer i de situationer, hvor den pågældende ikke overholder reglerne for udøvelse af kørelærervirksomhed.

Af hensyn til den almindelige færdselssikkerhed finder regeringen det vigtigt, at nye bilister og motorcyklister mv., får den nødvendige køreuddannelse i forbindelse med erhvervelse af kørekort. Dette er i dag søgt sikret ved, at der er fastsat en række krav til køreuddannelsens indhold og gennemførelse, herunder mindstekrav til antallet af timer i teori og øvelseskørsel samt krav om anvendelse af lektionsplaner i undervisningen.

En forudsætning for, at disse regler kan virke efter hensigten, er, at de rent faktisk overholdes. Tilsidesættelse af reglerne om udøvelse af kørelærervirksomhed kan således indvirke negativt på den almindelige færdselssikkerhed. Hertil kommer, at en mangelfuld køreuddannelse må formodes at medføre, at et højere antal køreelever dumper til køreprøven og dermed må aflægge prøve på ny, hvilket medfører et yderligere pres på udbuddet af køreprøver, og dette kan have en negativ effekt på berammelsestiderne. Både af hensyn til den almindelige færdselssikkerhed og med henblik på at imødegå høje dumpeprocenter bør der efter regeringens opfattelse være lettere adgang til at gribe ind over for kørelærere, der overtræder reglerne om udøvelse af kørelærervirksomhed.

Regeringen finder derfor, at kørelærere, som overtræder reglerne om udøvelse af kørelærervirksomhed, i videre omfang, end hvad der i dag følger af straffelovens § 79, stk. 1, skal kunne frakendes retten til at udøve virksomhed som kørelærer. Lignende frakendelsesordninger findes i dag i f.eks. dyreværnslovens § 29 (frakendelse af retten til at beskæftige sig med dyr) og restaurationslovens § 19 (frakendelse af alkoholbevilling).

Herudover indeholder lovforslaget visse ændringer af regle?rne om, hvornår en køreelev kan meddele forfald til en køreprøve uden at skulle betale et nyt prøvegebyr ved berammelse af en ny køreprøve. Således foreslås det, at fristen i færdselslovens § 124 b for, hvor sent der kan meldes afbud, uden at gebyret fortabes, rykkes frem til fem hverdage før prøven i stedet for de gældende tre hverdage. I praksis har det vist sig vanskeligt at udnytte køreprøver, der aflyses inden for ganske få dage. Fremrykningen vil i praksis gøre det muligt at udbyde de ledige pladser med et lidt længere varsel og dermed forbedre mulighederne for, at ledige pladser, der opstår som følge af meddelt forfald, kan afsættes til andre køreelever og dermed medvirke til at forkorte berammelsestiden på køreprøver. Samtidig foreslås det, at det betalte gebyr ikke fortabes, hvis afbuddet skyldes, at øvelseskørsel som følge af vejrliget ikke har kunnet gennemføres inden for de sidste to hverdage inden teoriprøven eller den praktiske prøve.

Endvidere indeholder lovforslaget enkelte ændringer og præciseringer af reglerne om fornyelse af kørelærergodkendelser.

Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om afholdelse af udgifter til tolk i forbindelse med aflæggelse af køreprøve og afholdelse af udgifter til oversættelse af et udenlandsk kørekort i forbindelse med ansøgning om ombytning til dansk kørekort. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

2. Frakendelse af retten til at udøve virksomhed som kørelærer

2.1. Gældende ret

Det kræver i dag en særlig godkendelse at virke som kørelærer. Det følger i den forbindelse af færdselslovens § 66, stk. 1, at opnåelse af godkendelse som kørelærer kræver, at ansøgeren 1) er fyldt 21 år, 2) i de sidste 3 år jævnligt har ført bil, henholdsvis motorcykel, 3) har gennemført en godkendt kørelæreruddannelse, 4) har bestået en prøve for kørelærere og 5) ikke har udvist et forhold, der omfattes at straffelovens § 78, stk. 2. Sidstnævnte betingelse indebærer, at godkendelse som kørelærer kan nægtes den, der er dømt for et strafbart forhold, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen som kørelærer.

En godkendelse som kørelærer gælder i 5 år, dog højst så længe den pågældende har kørekort, jf. færdselslovens § 66, stk. 2. Godkendelsen er således knyttet til vedkommendes førerret og fremgår i øvrigt af kørekortet som en national kode. Ved eksempelvis en ubetinget frakendelse af førerretten vil godkendelsen til at virke som kørelærer samtidig fortabes.

En godkendelse som kørelærer kan i medfør af færdselslovens § 66, stk. 2, fornys, hvis indehaveren jævnligt har ført bil, henholdsvis motorcykel, i de sidste 3 år og ikke har udvist et forhold, der er omfattet af straffelovens § 78, stk. 2. Endvidere er fornyelse betinget af, at indehaveren i den forløbne godkendelsesperiode jævnligt enten har drevet teoretisk og praktisk undervisning som kørelærer og indstillet elever til prøve eller har drevet teoretisk og praktisk undervisning af kørelæreraspiranter og indstillet aspiranter til prøve eller har virket som ledende køredommer i forsvaret.

Det følger af kørekortbekendtgørelsens § 69, stk. 4 (bekendtgørelse nr. 304 af 2. april 2009 med senere ændringer), at det er politiet, der træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger opfylder betingelserne for at få kørelærergodkendelsen fornyet. Politiets afgørelse kan påklages til Rigspolitichefen, jf. bekendtgørelsens § 103, stk. 2.

Herudover indeholder færdselslovens § 66, stk. 4, en bemyndigelse til, at justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om kørelæreruddannelsen og kørelærerprøven, om meddelelse af godkendelsen og om kørelærerens virksomhed. I medfør af denne bemyndigelse har Justitsministeriet bl.a. udstedt bekendtgørelse nr. 1563 af 20. december 2007 om godkendelse af kørelærere, som indeholder nærmere regler om aflæggelse af kørelærerprøver og proceduren for behandlingen af ansøgninger om kørelærergodkendelser.

I kørekortbekendtgørelsens kapitel 3 og 4 (§§ 26-39) er det nærmere reguleret, hvordan køreundervisningen skal gennemføres. Kørekortbekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om anvendelse af lektionsplaner i forbindelse med undervisningen, tilladte pauser i undervisningsforløbet og køreundervisningens varighed. Herudover har Rigspolitiet i medfør af bekendtgørelsens § 26, stk. 3, udstedt bekendtgørelser om undervisningsplan for køreuddannelsen til de enkelte kørekortkategorier. Køreundervisningen skal gennemføres i overensstemmelse hermed. Manglende overholdelse af kørekortbekendtgørelsens bestemmelser om køreundervisning, herunder manglende overholdelse af undervisningsplanerne, straffes med bøde i medfør af bekendtgørelsens § 109.

Retten til at udøve virksomhed som kørelærer kan efter påstand af anklagemyndigheden frakendes i forbindelse med en straffesag, såfremt den pågældende dømmes for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve kørelærervirksomhed, jf. straffelovens § 79, stk. 1. Bestemmelsen sondrer ikke mellem, hvorvidt der er tale om overtrædelse af regler for udøvelse af kørelærervirksomhed eller andre strafsanktionerede regler i f.eks. straffeloven eller anden særlovgivning.

Fra retspraksis kan der vedrørende sager om frakendelse af retten til at udøve virksomhed som kørelærer henvises til Østre Landsrets domme af 5. oktober 1999 (Tidsskrift for Kriminalret 2000, side 28), 5. oktober 2005 (Tidsskrift for Kriminalret 2006, side 24/2), 9. oktober 2006 (Ugeskrift for Retsvæsen 2007, side 288), 28. marts 2007 (Ugeskrift for Retsvæsen 2007, side 1704) og 21. maj 2007 (Tidsskrift for Kriminalret 2007, side 600/2).

2.2. Justitsministeriets overvejelser

Det er Justitsministeriets opfattelse, at der bør indføres en selvstændig hjemmel i færdselsloven til at frakende kørelærere retten til at udøve kørelærervirksomhed, hvis vedkommende groft eller gentagne gange gør sig skyldig i overtrædelse af de regler, der gælder for udøvelse af kørelærervirksomhed. Den foreslåede § 66 a, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 4), er således en særregel, der i sager om denne type forseelser træder i stedet for straffelovens § 79 om rettighedsfrakendelse.

Det foreslås, at en frakendelse ligesom efter straffelovens § 79, stk. 1, vil skulle ske ved dom, og at anklagemyndigheden i givet fald vil skulle nedlægge påstand om frakendelse i forbindelse med en straffesag om grov eller gentagen overtrædelse af reglerne om udøvelse af kørelærervirksomhed. Frakendelse af retten til at udøve kørelærervirksomhed vil således alene kunne komme på tale efter den foreslåede bestemmelse, hvis der foreligger overtrædelse af regler om udøvelse af kørelærervirksomhed, som er strafsanktioneret. I modsætning til straffelovens § 79, stk. 1, er frakendelse efter den foreslåede bestemmelse ikke betinget af, at der efter en konkret risikovurdering skønnes at foreligge en nærliggende fare for, at kørelæreren vil misbruge sin stilling som kørelærer. Den foreslåede bestemmelse er således udtryk for, at der ved grove eller gentagne overtrædelser af regler om udøvelse af virksomhed som kørelærer efter Justitsministeriets opfattelse må antages at foreligge en mere generel risiko for gentagelse. Det bemærkes endvidere, at en ordning, hvorefter der kan ske rettighedsfrakendelse, uden at der stilles krav om en konkret gentagelsesrisiko, allerede er gældende på færdselsområdet i anden sammenhæng. Ved frakendelse af førerretten stilles der således heller ikke noget krav om en konkret risiko for gentagelse.

En frakendelse af retten til at udøve kørelærervirksomhed indebærer, at kørelæreren mister sin kørelærergodkendelse. Vedkommende vil derfor i frakendelsestiden være afskåret fra både at virke som selvstændig kørelærer og som ansat kørelærer.

Med formuleringen "regler om udøvelse af kørerlærervirksomhed" i forslaget til færdselslovens § 66 a, stk. 1, sigtes der navnlig til reglerne om køreundervisning og særlig køreundervisning i kørekortbekendtgørelsens kapitel 3 og 4 samt de bekendtgørelser om undervisningsplaner for køreuddannelsen til de enkelte kørekortkategorier, som Rigspolitiet har udstedt i medfør af kørekortbekendtgørelsens § 26, stk. 3.

Grove overtrædelser af kørekortbekendtgørelsen, som vil kunne medføre en frakendelse, omfatter bl.a. tilfælde, hvor en kørelærer forsætligt afgiver urigtige oplysninger om en elevs undervisningsforløb i lektionsplanen eller på anden måde bevidst overtræder reglerne om gennemførelse af køreundervisning eller brug af lektionsplaner.

Det vil i den forbindelse skulle tillægges betydelig vægt, hvis afgivelse af urigtige oplysninger i en lektionsplan eller lignende medfører, at kørelæreren samtidig dømmes for overtrædelse af straffelovens § 163 om afgivelse af skriftlige erklæringer med urigtigt indhold, men det er ikke afgørende for, om forholdet anses for at udgøre en grov overtrædelse, at der tillige foreligger en overtrædelse af straffeloven.

Ved vurderingen af, om der bør ske frakendelse som følge af gentagne overtrædelser, kan der ? ud over antal og hyppighed ? eksempelvis lægges vægt på, om forholdene har karakter af systematisk overtrædelse af reglerne. Hvis en kørelærer f.eks. gentagne gange undlader at anvende lektionsplan i undervisningen eller fortsætter undervisning af elever, som har holdt pause i køreuddannelsesperioden ud over det tilladte, vil det kunne medføre en frakendelse.

De gentagne overtrædelser kan foreligge til pådømmelse under samme straffesag. Den foreslåede bestemmelses gentagelsesbegreb skal således ikke forstås på samme måde som det sædvanlige gentagelsesbegreb i straffelovens § 84, stk. 1, hvor der kræves mellemliggende afgørelser. Mellemliggende afgørelser, f.eks. i form af bødevedtagelser for overtrædelser af lignende karakter, vil dog kunne tillægges betydning i skærpende retning ved vurderingen af, om det aktuelle forhold bør medføre en frakendelse.

Det foreslås, at en frakendelse af retten til at udøve virksomhed som kørelærer skal ske for et af retten nærmere fastsat tidsrum af mindst 1 år. Endvidere foreslås det, at der i særligt grove tilfælde skal være mulighed for at frakende retten for bestandigt. Ved fastsættelsen af frakendelsestidens længde bør der navnlig lægges vægt på forholdets karakter og grovhed, antallet af overtrædelser, og om vedkommende tidligere har været frakendt retten til at udøve virksomhed som kørelærer.

Sker frakendelsen for længere tid end 2 år, foreslås det, at der skal være adgang til at få indbragt spørgsmålet om ge?ne?rhvervelse af retten til at udøve virksomhed som kørelærer for domstolene efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, når der er forløbet mindst 2 år af frakendelsestiden. Retten kan kun gengives før frakendelsestidens udløb, når gan­s?ke særlige omstændigheder foreligger. Har vedkommende tidligere været frakendt retten til at udøve kørelærervirksomhed, kan gengivelse af retten inden frakendelsestidens udløb kun ske rent undtagelsesvist og tidligst, når der er forløbet 5 år af frakendelsen.

Justitsministeriet finder, at opnåelse af en ny kørelærergodkendelse efter udløbet af en frakendelse bør være betinget af, at vedkommende på ny består en kørelærerprøve, således at det sikres, at personen fortsat er kvalificeret til at varetage køreundervisning. Et tilsvarende krav om aflæggelse af ny kørelærerprøve foreslås samtidig at skulle gælde i de tilfælde, hvor en kørelærer i medfør af færdselslovens § 66, stk. 2, nr. 1-3, meddeles afslag på fornyelse af sin godkendelse og herefter ønsker at opnå en godkendelse på ny, jf. forslaget til § 66, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 3).

Justitsministeriet finder, at der i begge de ovennævnte situationer alene bør aflægges en kørelærerprøve til kategori B (almindelig bil) for at kunne generhverve den eller de kategorier, som vedkommendes godkendelse oprindeligt har omfattet. Har vedkommende imidlertid kun haft godkendelse til at undervise i kategori A (motorcykel), bør den nye kørelærerprøve i stedet aflægges i denne kategori. Opnåelse af en ny kørelærergodkendelse efter en frakendelse foreslås herudover betinget af, at vedkommende fortsat opfylder kravet i færdselslovens § 66, stk. 1, nr. 2, om i de sidste tre år jævnligt at have ført bil, henholdsvis motorcykel, og at vedkommende ikke efter afgørelsen om frakendelse er dømt for et strafbart forhold, der er omfattet af straffelovens § 78, stk. 2.

Justitsministeriet vil, hvis lovforslaget vedtages, i givet fald foretage de nødvendige justeringer af bekendtgørelse nr. 1563 af 20. december 2007 om godkendelse af kørelærere, som indeholder de nærmere regler om aflæggelse af kørelærerprøve mv. I den forbindelse forventer Justitsministeriet bl.a. at fastsætte bestemmelser om, at det skal være muligt at aflægge kørelærerprøven i den sidste del af frakendelsestiden, således at vedkommende så vidt muligt vil kunne genoptage sin kørelærervirksomhed umiddelbart efter frakendelsens udløb.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.

3. Betaling for afholdelse af køreprøver

3.1. Gældende ret

Siden 1. januar 2007 har kommunerne varetaget den ekspeditionsmæssige del af behandlingen af ansøgninger om kørekort, herunder berammelsen af køreprøver og opkrævning af gebyrer for afholdelse af køreprøver. Selve afholdelsen af køreprøverne varetages af politiet.

I forbindelse med berammelsen af køreprøver opkræver kommunerne det gebyr, som i medfør af færdselslovens § 124 a skal betales for den pågældende type køreprøve. Gebyret omfatter både teoriprøven (ved de kategorier, hvor der stilles krav om teoriprøve) og den praktiske prøve. Hvis en ansøger ikke består enten teoriprøven eller den praktiske prøve, skal der ske fornyet betaling af gebyr, før en ny prøve berammes, jf. færdselslovens § 124 b.

Det følger endvidere af færdselslovens § 124 b, at hvis en ansøger udebliver fra en berammet teoriprøve eller praktisk prøve uden at have meddelt forfald senest kl. 12.00 tre hverdage før prøven, skal der tillige ske fornyet betaling af gebyr, før en ny prøve berammes. Dette gælder dog ikke, hvis forfaldet skyldes ansøgerens eller kørelærerens dokumenterede sygdom.

3.2. Justitsministeriets overvejelser

KL (Kommunernes Landsforening) og Rigspolitiet har peget på, at det i praksis kan være vanskeligt at nå at afsætte en køreprøve til anden side, i de tilfælde hvor køreprøven bliver ledig som følge af, at ansøgeren meddeler forfald så sent som tre hverdage før prøveafholdelsen. Den nuværende ordning, hvor afbud i disse tilfælde kan ske, uden gebyret fortabes, findes derfor ikke hensigtsmæssig i forhold til udnyttelsen af politiets ressourcer i forbindelse med afholdelse af køreprøver.

Det foreslås derfor, at den gældende frist for, hvornår en ansøger som hovedregel senest kan melde afbud til en køreprøve, uden at ansøgeren skal betale et nyt gebyr for berammelse af en ny prøve, ændres fra tre hverdage til fem hverdage før prøven. Med forslaget tilsigtes således at opnå en bedre mulighed for, at ledige pladser som følge af meddelt forfald kan afsættes til andre køreelever. Dette kan dels forbedre udnyttelsen af politiets ressourcer, dels medvirke til at nedbringe berammelsestiden på køreprøver.

Herudover har Dansk Kørelærer-Union peget på, at det bør være muligt for en køreelev at meddele forfald til teoriprøven eller den praktiske prøve, uden at vedkommende skal betale et nyt gebyr for berammelse af en ny køreprøve, når forfaldet skyldes, at det på grund af vejrliget ikke har været muligt at gennemføre øvelseskørsel i dagene umiddelbart inden prøven.

I henhold til kørekortbekendtgørelsens bilag 3, afsnit VI, nr. 16, skal alle obligatoriske lektioner som udgangspunkt være gennemført, før køreeleven aflægger teoriprøven. Dog kan to af de obligatoriske praktiske lektioner (øvelseskørsel) afholdes efter teoriprøvens aflæggelse og bruges til en evaluerende praktisk prøve med efterfølgende repetition. For nogle køreelevers vedkommende vil en eller flere af de obligatoriske praktiske lektioner være planlagt til at skulle afholdes få dage inden teoriprøven eller den praktiske køreprøve. Ligeledes vil der kunne være planlagt øvelseskørsel ud over de obligatoriske lektioner, hvis køreeleven skønnes at have behov for yderligere repetition inden den praktiske prøve.

Det foreslås derfor, at der ikke skal betales et nyt gebyr for berammelse af en ny teoriprøve eller praktisk prøve i de tilfælde, hvor meddelt forfald skyldes, at øvelseskørsel på grund af vejrliget ikke har kunnet gennemføres inden for de sidste to hverdage inden prøven.

Det forudsættes, at vejrliget kun skal anses for at være til hinder for gennemførelse af øvelseskørsel, hvis det stedlige politi den pågældende dag har aflyst at gennemføre praktiske køreprøver på grund af vejret, eller hvis politiet har frarådet unødvendig udkørsel i den pågældende del af landet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning.

6. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder, organisationer mv.

Lovforslaget har været sendt i høring hos:

Advokatrådet, Dansk Cyklist Forbund, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Regioner, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Dansk Industri, Dansk Transport og Logistik (DTL), Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTU Transport, Fagligt Fælles Forbund (3F), Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Køretekniske Anlæg i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen for Trafikofre, Foreningen Liv og Trafik, Institut for Menneskerettigheder, KL (Kommunernes Landsforening), Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Motorcykelbranchens Landsforbund, Motorcykelimportørforeningen, NOAH-Trafik, Politiforbundet i Danmark, præsidenterne for samtlige byretter, præsidenten for Vestre Landsret, præsidenten for Østre Landsret, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Rådet for Sikker Trafik.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (færdselslovens § 56, stk. 5)

Det foreslås, at der i færdselslovens § 56, stk. 5, tilføjes et nyt punktum, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at justitsministeren er bemyndiget til at fastsætte bestemmelser om, at udgifter til tolkebistand i forbindelse med aflæggelse af teoriprøve og praktisk prøve afholdes af ansøgeren.

Det følger allerede i dag af kørekortbekendtgørelsens § 44, stk. 1, som er udstedt i medfør af færdselslovens § 56, stk. 5, at det er ansøgeren, der skal afholde eventuelle udgifter til tolk, men Justitsministeriet finder i lyset af almindelige lovgivningsprincipper, at der i færdselsloven bør fastsættes en udtrykkelig hjemmelsbestemmelse om denne ordning, som har fremgået af kørekortbekendtgørelsen siden 1992.

Til nr. 2 (færdselslovens § 61, stk. 2)

Det foreslås, at der i færdselslovens § 61, stk. 2, tilføjes et nyt punktum, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at justitsministeren er bemyndiget til at fastsætte bestemmelser om, at udgifter til oversættelse af oplysningerne på et udenlandsk kørekort, i de tilfælde hvor en oversættelse kan kræves i forbindelse med en sag om ombytning til et dansk kørekort, afholdes af ansøgeren.

Det følger allerede i dag af kørekortbekendtgørelsens § 95, stk. 3, som er udstedt i medfør af færdselslovens § 61, stk. 2, at det er ansøgeren, der skal afholde sådanne udgifter til fremskaffelse af en oversættelse, men Justitsministeriet finder i lyset af almindelige lovgivningsprincipper, at der i færdselsloven bør fastsættes en udtrykkelig hjemmelsbestemmelse om denne ordning, som har fremgået af kørekortbekendtgørelsen siden 2000.

Til nr. 3 (færdselslovens § 66, stk. 3)

Det foreslås, at der i færdselslovens § 66 som stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter opnåelse af en ny kørelærergodkendelse er betinget af, at indehaveren på ny består en kørelærerprøve, hvis betingelserne i § 66, stk. 2, nr. 1-3, for fornyelse af en godkendelse ikke er opfyldt, eksempelvis fordi indehaveren af godkendelsen ikke jævnligt har undervist eller indstillet køreelever til prøve.

Der vil i disse tilfælde kun blive stillet krav om, at kørelærerprøven aflægges til kategori B (almindelig bil), også selv om det drejer sig om fornyelse af en godkendelse til at undervise i flere eller alle kørekortkategorier. Er der derimod tale om fornyelse af en godkendelse, der kun giver ret til at undervise i kategori A (motorcykel), vil kørelærerprøven dog i stedet skulle aflægges i kategori A. Justitsministeriet agter i medfør af færdselslovens § 66, stk. 4 (som med lovforslaget bliver til stk. 5), at foretage de nødvendige ændringer i bekendtgørelse nr. 1563 af 20. december 2007 om godkendelse af kørelærere.

En fornyelse af en kørelærergodkendelse er herudover fortsat betinget af, at betingelserne i færdselslovens § 66, stk. 1, nr. 2 og 5, er opfyldt, jf. § 66 stk. 2, 2. pkt.

Til nr. 4 (færdselslovens §§ 66 a)

Med det foreslåede stk. 1 indføres der en selvstændig hjemmel i færdselsloven til at frakende en kørelærer retten til at udøve virksomhed som kørelærer, hvis den pågældende groft eller gentagne gange har overtrådt strafsanktionerede regler om udøvelse af kørelærervirksomhed.

Bestemmelsen sigter navnlig til overtrædelser af reglerne om køreundervisning og særlig køreundervisning i kørekortbekendtgørelsens kapitel 3 og 4 samt de bekendtgørelser om undervisningsplaner for køreuddannelsen til de enkelte kategorier, som Rigspolitiet har udstedt i medfør af kørekortbekendtgørelsens § 26, stk. 3. Frakendelse vil alene kunne ske, hvor der foreligger en eller flere overtrædelser, der er strafsanktioneret, f.eks. efter kørekortbekendtgørelsens § 109.

En frakendelse af retten til at udøve kørelærervirksomhed indebærer, at kørelæreren mister sin kørelærergodkendelse.

I sager om overtrædelse af reglerne for kørelærervirksomhed vil spørgsmålet om frakendelse af retten til at virke som kørelærer fremover skulle vurderes efter den foreslåede bestemmelse og ikke straffelovens § 79 om rettighedsfrakendelse. Det gælder også i det tilfælde, hvor en overtrædelse af reglerne om kørelærervirksomhed samtidig udgør en overtrædelse af bestemmelser i straffeloven, f.eks. straffelovens § 163. Er der derimod tale om, at en kørelærer har gjort sig skyldig i et strafbart forhold, der ikke indebærer nogen overtrædelse af reglerne om udøvelse af kørelærervirksomhed, vil en eventuel rettighedsfrakendelse i den anledning fortsat skulle ske efter straffelovens § 79, stk. 1.

En frakendelse efter den foreslåede bestemmelse vil ligesom efter straffelovens § 79, stk. 1, skulle ske ved dom, og en påstand om frakendelse vil i givet fald skulle nedlægges af anklagemyndigheden i forbindelse med en straffesag om overtrædelse af reglerne om udøvelse af kørelærervirksomhed.

Grove overtrædelser af kørekortbekendtgørelsen omfatter bl.a. tilfælde, hvor en kørelærer forsætligt afgiver urigtige oplysninger om en elevs undervisningsforløb i lektionsplanen eller på anden måde bevidst overtræder reglerne om gennemførelse af køreundervisning eller brug af lektionsplaner. Hvis en kørelærer med sin underskrift i lektionsplanen bekræfter, at eleven eksempelvis har gennemført undervisning på køreteknisk anlæg eller gennemført andre lektioner, uden at dette er tilfældet, vil det efter omstændighederne skulle anses som en grov overtrædelse.

Det vil i den forbindelse skulle tillægges betydelig vægt, hvis afgivelse af urigtige oplysninger i en lektionsplan eller lignende medfører, at kørelæreren samtidig har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 163 om afgivelse af skriftlige erklæringer med urigtigt indhold, men det er ikke afgørende for, om forholdet anses for at udgøre en grov overtrædelse, at der tillige foreligger en overtrædelse af straffeloven.

Ved vurderingen af, om der bør ske frakendelse som følge af gentagne overtrædelser, kan der ? ud over antal og hyppighed ? eksempelvis lægges vægt på, om forholdene har karakter af systematisk overtrædelse af reglerne. Hvis en kørelærer f.eks. gentagne gange undlader at anvende lektionsplan i undervisningen eller fortsætter undervisning af elever, som har holdt pause i køreuddannelsesperioden ud over det tilladte, vil det efter omstændighederne kunne medføre en frakendelse.

De gentagne overtrædelser kan foreligge til pådømmelse under samme straffesag. Den foreslåede bestemmelses gentagelsesbegreb skal således ikke forstås på samme måde som det sædvanlige gentagelsesbegreb i straffelovens § 84, stk. 1, hvor der kræves mellemliggende afgørelser. Mellemliggende afgørelser, f.eks. i form af bødevedtagelser for overtrædelser af lignende karakter, vil dog kunne tillægges betydning i skærpende retning ved vurderingen af, om det aktuelle forhold bør medføre en frakendelse.

Det er ikke som i straffelovens § 78, stk. 2, et krav, at overtrædelsen eller overtrædelserne begrunder en nærliggende fare for (fremtidig) misbrug af adgangen til at udøve kørelærervirksomhed. Da en frakendelse af retten til at udøve virksomhed som kørelærer som oftest vil indebære, at vedkommende helt eller delvist mister muligheden for at udøve sit erhverv, forudsættes det dog, at retten i vurderingen af, om grove eller gentagne overtrædelser i en konkret sag bør medføre frakendelse, inddrager almindelige hensyn til proportionalitet mv.

Det foreslås, at en frakendelse skal ske for et at retten nærmere fastsat tidsrum af mindst 1 års varighed. Endvidere foreslås det, at der i særligt grove tilfælde, herunder hvis vedkommende flere gange tidligere er frakendt retten til at udøve virksomhed som kørelærer, kan ske frakendelse for bestandigt. Ved fastsættelsen af frakendelsestidens længde bør der navnlig lægges vægt på forholdets karakter og grovhed, antallet af overtrædelser, og om vedkommende tidligere har fået tilbagekaldt sin kørelærergodkendelse.

Hvis retten til at udøve virksomhed som kørelærer frakendes for længere tid end 2 år, foreslås det i stk. 2, at spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb kan indbringes for domstolene efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3. Spørgsmålet kan dog tidligst indbringes for retten, når der er forløbet 2 år af frakendelsestiden, og retten kan kun gengives, når der foreligger ganske særlige omstændigheder. Har vedkommende tidligere været frakendt retten til at virke som kørelærer, kan gengivelse af retten inden frakendelsestidens udløb kun ske rent undtagelsesvist og tidligst, når der er forløbet 5 år af frakendelsen.

Efter stk. 3 kan retten ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve virksomhed som kørelærer. Det kan i kendelsen bestemmes, at kære ikke har opsættende virkning. Hvis retten ved sin dom frifinder den tiltalte for så vidt angår anklagemyndighedens påstand om rettighedsfrakendelse efter § 66 a, stk. 1, bortfalder forbuddet mod at udøve kørelærervirksomhed under sagens behandling, selv om dommen ankes.

I stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at en kørelærer, der får frakendt retten til at udøve virksomhed som kørelærer, skal aflevere sit kørekort til politiet.

Af kontrolmæssige hensyn er det nødvendigt at inddrage kørekortet, da en kørelærergodkendelse i dag fremgår af kørekortet som en national kode. Vedkommende vil efter at have afleveret kørekortet kunne ansøge kommunen om at få udstedt et nyt kørekort uden påtegning om kørelærergodkendelse mod betaling af et gebyr som foreslået i § 1, nr. 7. Undladelse af at efterkomme kravet om aflevering af kørekortet vil kunne straffes med bøde efter færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

I stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at hvis retten i medfør af § 66 a, stk. 3, nedlægger forbud mod, at vedkommende udøver kørelærervirksomhed under sagens behandling, skal vedkommende aflevere sit kørekort til politiet mod udstedelse af et midlertidigt kørekort uden kørelærergodkendelse. Hvis retten i disse tilfælde måtte ende med at frifinde den tiltalte for påstanden om rettighedsfrakendelse, vil politiet skulle udlevere kørekortet igen, også selv om dommen ankes.

Det foreslåede stk. 5 indebærer, at personer, der har fået frakendt retten til at udøve virksomhed som kørelærer, skal bestå en ny kørelærerprøve for igen at kunne virke som kørelærer efter frakendelsestidens udløb. Herudover kræves det, at vedkommende fortsat opfylder betingelsen i færdselslovens § 66, stk. 1, nr. 2, dvs. at vedkommende i de sidste 3 år jævnligt har ført bil, henholdsvis motorcykel. Endelig må vedkommende ikke efter afgørelsen om frakendelse være dømt for et forhold, der er omfattet af straffelovens § 78, stk. 2.

Der vil i disse tilfælde kun blive stillet krav om, at kørelærerprøven aflægges til kategori B (almindelig bil), også selv om den pågældende tidligere har haft godkendelse til at undervise i flere eller alle kørekortkategorier, og disse godkendelser alle ønskes generhvervet. Har den pågældende kun haft godkendelse til at undervise i kategori A (motorcykel), vil kørelærerprøven dog i stedet skulle aflægges i kategori A. Justitsministeriet agter i medfør af færdselslovens § 66, stk. 4 (som med lovforslaget bliver til stk. 5), at foretage de nødvendige ændringer i bekendtgørelse nr. 1563 af 20. december 2007 om godkendelse af kørelærere.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1)

Med den foreslåede ændring vil personer, der ikke efterkommer kravet om at aflevere kørekortet til politiet i forbindelse med en tilbagekaldelse af en kørelærergodkendelse, jf. færdselslovens § 66 a, stk. 4 (som foreslået i dette lovforslags § 1, nr. 4), kunne straffes med bøde.

Til nr. 6 (færdselslovens § 124 b)

Det foreslås, at den frist, der gælder for, hvornår en ansøger som hovedregel senest kan melde afbud til en køreprøve, uden at ansøgeren skal betale et nyt gebyr for berammelse af en ny prøve, ændres fra kl. 12.00 tre hverdage før prøven til kl. 12.00 fem hverdage før prøven.

Endvidere indebærer forslaget, at undtagelsen fra hovedreglen om, hvornår en ansøger senest kan melde afbud til en køreprøve, uden at det betalte gebyr fortabes, udvides til ? ud over ansøgerens eller kørelærerens dokumenterede sygdom ? også at omfatte den særlige situation, hvor øvelseskørsel ikke har kunnet gennemføres inden for de sidste to hverdage inden teoriprøven eller den praktiske prøve, og dette skyldes vejrliget.

Det forudsættes, at vejrliget kun skal anses for at være til hinder for gennemførelse af øvelseskørsel, hvis det stedlige politi den pågældende dag har aflyst gennemførelse af praktiske prøver på grund af vejret, eller hvis politiet har frarådet unødvendig udkørsel i den pågældende del af landet.

Hvis teoriprøven eller den praktiske prøve eksempelvis er berammet til en mandag, vil ansøgeren således kunne melde afbud til prøven uden at fortabe sit gebyr, hvis det enten torsdag eller fredag i ugen før ikke har været muligt at gennemføre øvelseskørsel på grund af vejrliget. Det er i den forbindelse uden betydning, om den øvelseskørsel, der ikke har kunnet gennemføres, er obligatoriske praktiske lektioner, som skal være afholdt inden teoriprøven eller den praktiske prøve, jf. kørekortbekendtgørelsens bilag 3, afsnit VI, nr. 16, eller om der er tale om yderligere øvelseskørsel, som kørelæreren har fundet nødvendig. Manglende gennemførelse af den afsluttende undervisning på køreteknisk anlæg er derimod ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 (færdselslovens § 124 e, stk. 3 og 4)

Det foreslås i § 124 e, stk. 3, at der skal betales et omkostningsbestemt gebyr på 100 kr. for udstedelse af et nyt kørekort i de tilfælde, hvor en kørelærer har måttet aflevere sit kørekort til politiet i anledning af, at vedkommende er blevet frakendt retten til at udøve virksomhed som kørelærer, jf. færdselslovens § 66 a, stk. 4, 1. pkt. (som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 4).

§ 124 e, stk. 4, indebærer, at gebyret vil blive reguleret i overensstemmelse med den almindelige prisudvikling, og Justitsministeriet vil hvert år udstede en bekendtgørelse om beløbets aktuelle størrelse.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 15. juli 2012.

For så vidt angår den foreslåede regel om, at opnåelse af fornyelse af en kørelærergodkendelse i visse tilfælde skal være betinget af, at vedkommende på ny består en kørelærerprøve, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det i stk. 2, at reglen først træder i kraft den 1. oktober 2012.

Stk. 3 er en overgangsbestemmelse, der indebærer, at det kun er forhold, som en kørelærer har begået efter lovens ikrafttræden, der kan føre til, at der i forbindelse med en straffesag sker frakendelse af retten til at udøve kørelærervirksomhed efter den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 66 a, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 4).

Forhold begået før lovens ikrafttræden kan dog tillægges betydning ved afgørelsen af, om et forhold begået efter lovens ikrafttræden bør medføre frakendelse af retten til at virke som kørelærer. Eksempelvis vil der kunne ske frakendelse efter § 66 a, stk. 1, som følge af gentagne overtrædelser af reglerne for udøvelse af kørelærervirksomhed, selv om en eller flere af de overtrædelser, der indgår i straffesagen, er begået inden lovens ikrafttræden, så længe et af forholdene er begået efter lovens ikrafttræden. Ligeledes vil der i forbindelse med en sådan straffesag kunne lægges vægt på, om vedkommende inden lovens ikrafttræden er fundet skyldig i overtrædelse af reglerne om kørelærervirksomhed enten ved dom eller ved vedtagelse af bødeforlæg.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov