Fremsat den 25. april 2012 af
justitsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
udlændingeloven og lov om kommunale og regionale valg
(Oprettelse af Udlændingenævnet
samt valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg
m.v.)
§ 1
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 947 af 24. august 2011, som
ændret bl.a. ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, § 1 i lov
nr. 601 af 14. juni 2011 og senest ved § 20 i lov nr. 326 af
11. april 2012, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 27 a ændres
»Udlændingeservices og Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integrations« til:
»Udlændingestyrelsens, Justitsministeriets og
Udlændingenævnets«, og »Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration eller
Udlændingeservice« ændres til:
»Udlændingestyrelsen, Justitsministeriet eller
Udlændingenævnet«.
2. I
§ 30, stk. 3, indsættes
efter »domstolene«: »,
Udlændingenævnet«.
3. I
§ 37 e, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »og Flygtningenævnet« til: »,
Flygtningenævnet og Udlændingenævnet«.
4. I
§ 44 a, stk. 5, ændres
»og politiet« til: »politiet og
Udlændingenævnet«.
5. I
§ 44 a, stk. 6, ændres
»Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og
Udlændingeservice« til: »Justitsministeriet,
Beskæftigelsesministeriet, Udlændingestyrelsen,
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering samt
Udlændingenævnet«.
6. I
§ 45 a, stk. 1 og 2, indsættes efter
»Flygtningenævnet«: »,
Udlændingenævnet«.
7. I
§ 45 c, stk. 1, indsættes
efter »Flygtningenævnet«: »,
Udlændingenævnet«.
8. §§
46 og 46 a affattes
således:
Ȥ
46. Afgørelser efter denne lov træffes med de
undtagelser, der fremgår af stk. 2-5 og af § 9, stk. 23
og 24, §§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51,
stk. 2, 2. pkt., § 56 a, stk. 1-4, § 58 i og § 58 j,
jf. dog § 58 d, 2. pkt., af Udlændingestyrelsen.
Stk. 2. Afgørelse
om opholdstilladelse træffes af Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering, hvis udlændingen ansøger om
opholdstilladelse efter
1) § 9 a,
2) § 9 c, stk.
1, med henblik på at studere,
3) § 9 c, stk.
1, med henblik på au pair-ophold,
4) § 9 c, stk.
1, med henblik på praktikant- eller
voluntørophold,
5) § 9 c, stk.
1, med henblik på ophold ifølge en aftale mellem
Danmark og en anden stat (working holiday-ophold), jf.
udlændingelovens § 45, eller
6) § 9 c, stk.
1, som medfølgende familie til udlændinge med
opholdstilladelse som nævnt i nr. 1, 2 eller 4.
Stk. 3.
Afgørelser efter § 4 a, stk. 3, og § 33 i
forbindelse med sager, der er nævnt i stk. 2, og
afgørelser vedrørende forlængelse, bortfald og
inddragelse af en opholdstilladelse som nævnt i stk. 2,
træffes af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.
Afgørelser efter § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1,
nr. 2-7, 9-11 og 14-18, træffes af Styrelsen for Fastholdelse
og Rekruttering. Det samme gælder afgørelser efter
§ 25 b, stk. 2, når Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering har pålagt udlændingen at udrejse straks,
eller når udlændingen ikke udrejser i overensstemmelse
med en udrejsefrist, der er fastsat af Styrelsen for Fastholdelse
og Rekruttering.
Stk. 4.
Afgørelser efter § 9 b, afgørelser
vedrørende forlængelse og inddragelse af
opholdstilladelse efter § 9 b og afgørelser efter
§ 33, stk. 4, 2. pkt., træffes af justitsministeren.
Stk. 5.
Afgørelser efter § 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt.,
træffes af Udlændingenævnet i sager, hvor
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har truffet
afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet
af § 9 h, stk. 1, nr. 2-7, 9-11 og 14-18, og i sager, hvor
Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse på
baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1, nr.
1, 8, 12, 13, 17 og 19.
Stk. 6.
Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf.
§ 11, stk. 3-7, 10 og 12, til udlændinge med
opholdstilladelse efter § 9 a træffes af
Udlændingestyrelsen efter, at Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering har truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget
for opholdstilladelse fortsat er til stede. Det samme gælder
afgørelse om tidsubegrænset opholdstilladelse til
udlændinge, der har ophold som nævnt i stk. 2, nr. 2-6,
jf. § 9 c, stk. 1.
Stk. 7.
Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf.
§ 11, stk. 3-7, 10 og 12, til udlændinge med
opholdstilladelse efter § 9 b træffes af
Udlændingestyrelsen efter, at justitsministeren har truffet
afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladelsen
fortsat er til stede.
§ 46 a.
Udlændingestyrelsens afgørelser kan, bortset fra de
afgørelser, der er nævnt i § 9 g, stk. 1, §
9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1, 8, 12, 13, 17 og 19,
§ 9 h, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr.
12, 17 og 19, § 11, stk. 8, § 32 a, § 33, § 34
a, § 42 a, stk. 7, 1. pkt., § 42 a, stk. 8, 1. pkt.,
§ 42 b, stk. 1, 3 og 7-9, § 42 d, stk. 2, § 46 e,
§ 52 b, stk. 1 og 3, § 53 a og § 53 b,
påklages til justitsministeren.
Stk. 2. Styrelsen for
Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser efter denne lov kan
ikke påklages til beskæftigelsesministeren. Bortset fra
de afgørelser, der er nævnt i § 9 h, stk. 4, 1.
pkt., jf. stk. 1, nr. 2-7, 9-11 og 14-18, § 9 h, stk. 5, 1.
pkt., jf. stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 2-7, 9-11 og 14-18, og
§ 33, kan Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings
afgørelser påklages til Udlændingenævnet,
jf. § 52 b, stk. 2 og 4.
Stk. 3.
Udlændingestyrelsens beslutning om, at der ikke er
særlige grunde til at antage, at en uledsaget
udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet
ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7,
ikke bør gennemgå en asylsagsprocedure, jf. § 9
c, stk. 3, nr. 1, kan ikke påklages til
justitsministeren.
Stk. 4.
Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og
Rekrutterings beslutninger om betaling af udgifter forbundet med
tilvejebringelsen af oplysninger til brug for behandlingen af en
sag efter denne lov, jf. § 40, stk. 2, kan ikke
påklages.
Stk. 5.
Justitsministeren kan træffe bestemmelse om og
fastsætte nærmere regler for Udlændingestyrelsens
behandling af de sager, der er omfattet af § 46, stk. 1.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan træffe bestemmelse om og
fastsætte nærmere regler for Styrelsen for Fastholdelse
og Rekrutterings behandling af de sager, der er omfattet af §
46, stk. 2.«
9. I
§ 46 b indsættes efter
»Flygtningenævnet«: »,
Udlændingenævnet«.
10.
Efter § 52 indsættes:
Ȥ 52
a. Udlændingenævnet består af en formand
og næstformænd (formandskabet) og andre medlemmer.
Udlændingenævnets medlemmer er uafhængige og kan
ikke modtage eller søge instruktion fra den beskikkende
eller indstillende myndighed eller organisation.
Stk. 2.
Udlændingenævnets formand skal være landsdommer
eller højesteretsdommer, og næstformændene skal
være dommere. De andre medlemmer skal være advokater
eller gøre tjeneste i Justitsministeriet eller
Beskæftigelsesministeriet.
Stk. 3.
Udlændingenævnets medlemmer beskikkes af
Udlændingenævnets formandskab. Dommerne beskikkes efter
udpegning af vedkommende retspræsident. Advokaterne beskikkes
efter indstilling fra Advokatrådet. De medlemmer, der
gør tjeneste i Justitsministeriet, beskikkes efter
indstilling fra justitsministeren, og de medlemmer, der gør
tjeneste i Beskæftigelsesministeriet, beskikkes efter
indstilling fra beskæftigelsesministeren.
Stk. 4.
Udlændingenævnets medlemmer beskikkes for en periode
på 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted én gang.
Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets
beskikkelse ikke længere er opfyldt.
Stk. 5.
Udlændingenævnets formand vælges af
Udlændingenævnets formandskab.
Stk. 6. Ved
Udlændingenævnets behandling af en klage medvirker
formanden eller en næstformand, en advokat og et medlem, der
gør tjeneste i Justitsministeriet, hvis klagen hører
under Justitsministeriets område, eller et medlem, der
gør tjeneste i Beskæftigelsesministeriet, hvis klagen
hører under Beskæftigelsesministeriets område,
jf. dog § 52 c, stk. 5 og 6. Udlændingenævnets
afgørelser træffes ved stemmeflerhed.
Stk. 7. Drøftelse
af spørgsmål om almindelige retningslinjer for
Udlændingenævnets arbejde m.v. sker i
Udlændingenævnets koordinationsudvalg, som
sammensættes af nævnets formand, en advokat og et
medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriet eller i
Beskæftigelsesministeriet. Ved drøftelser af
spørgsmål vedrørende behandlingen af sager, som
hører under Justitsministeriets område, deltager et
medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriet. Ved
drøftelser af spørgsmål vedrørende
behandlingen af sager, som hører under
Beskæftigelsesministeriets område, deltager et medlem,
der gør tjeneste i Beskæftigelsesministeriet. Udvalget
består så vidt muligt af faste medlemmer, som udpeges
af den indstillende myndighed eller organisation.
Stk. 8.
Udlændingenævnets afgørelser kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 9.
Udlændingenævnets formand kan ad hoc-beskikke et
medlem, der er udtrådt af nævnet, til at votere i en
sag, som den pågældende tidligere har deltaget i
behandlingen af. Har det medlem, der tidligere har deltaget i
behandlingen af en sag, forfald, kan formanden udpege eller ad
hoc-beskikke et enkelt medlem, der træder i det
pågældende medlems sted under sagens fortsatte
behandling.
Stk. 10.
Justitsministeren fastsætter Udlændingenævnets
forretningsorden efter forhandling med
beskæftigelsesministeren.
§ 52 b.
For Udlændingenævnet kan indbringes klager over
følgende afgørelser, som Udlændingestyrelsen
har truffet:
1) Afslag på
ansøgninger om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 d
og 9 f.
2) Afslag på
ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1,
med undtagelse af afslag meddelt efter EU-reglerne.
3) Afslag på
ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse
meddelt efter § 9, § 9 c, stk. 1, § 9 d og § 9
f, jf. nr. 1 og 2, og afgørelser om inddragelse af
sådanne opholdstilladelser, jf. § 11, stk. 2, og §
19.
4) Afslag på
ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf.
§ 11.
5)
Afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgninger
om opholdstilladelse efter § 9, stk. 22, § 9 c, stk. 5,
og § 9 f, stk. 7, jf. nr. 1 og 2.
6)
Afgørelser om udvisning efter § 25, nr. 2, og
§§ 25 a-25 c.
7)
Afgørelser om afvisning efter § 28.
8)
Afgørelser om fastsættelse af alder i forbindelse med
en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 eller
§ 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig
tilknytning til en herboende person.
Stk. 2. For
Udlændingenævnet kan endvidere indbringes klager over
følgende afgørelser, som Styrelsen for Fastholdelse
og Rekruttering har truffet:
1) Afslag på
ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 a og §
9 c, stk. 1, jf. § 46, stk. 2.
2) Afslag på
ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse
meddelt efter § 9 a og § 9 c, stk. 1, jf. § 46, stk.
3, 1. pkt., og afgørelser om inddragelse af en sådan
opholdstilladelse, jf. § 19.
3)
Afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgninger
om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 4, og § 9 c, stk.
5, jf. § 46, stk. 2.
4)
Afgørelser om udvisning efter § 25 b, stk. 2, jf.
§ 46, stk. 3, 3. pkt.
Stk. 3.
Udlændingenævnet kan behandle klager over
Udlændingestyrelsens konstatering af, at en opholdstilladelse
meddelt efter § 9, § 9 c, stk. 1, § 9 d eller §
9 f er bortfaldet, jf. § 17, at en opholdstilladelse meddelt
efter § 9 eller § 9 c, stk. 1, jf. § 17 a, er
bortfaldet, og at en opholdstilladelse er bortfaldet efter §
18. Det samme gælder klager over afslag på
ansøgninger om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for
bortfaldet, jf. § 17, stk. 3, og § 17 a, stk. 2.
Stk. 4.
Udlændingenævnet kan endvidere behandle klager over
Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings konstatering af, at en
opholdstilladelse meddelt efter § 9 a eller § 9 c, stk.
1, jf. § 46, stk. 2, er bortfaldet, jf. §§ 17 og 18.
Det samme gælder klager over afslag på
ansøgninger om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for
bortfaldet, jf. § 17, stk. 3.
Stk. 5. Klage over de
afgørelser, der er nævnt i stk. 1-4, skal være
indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse
om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller
den, formanden bemyndiger dertil, kan i særlige
tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen
er indgivet efter udløb af fristen i 1. pkt.
Stk. 6.
Afgørelser om opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen, jf. § 33, stk. 3, træffes af
Udlændingenævnets formand eller den, formanden
bemyndiger dertil.
§ 52 c.
Justitsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed
for Udlændingenævnet.
Stk. 2. Sekretariatet
forbereder Udlændingenævnets behandling af klager.
Stk. 3.
Udlændingenævnet kan indhente en udtalelse fra
Udlændingestyrelsen eller fra Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering i anledning af en klagesag.
Stk. 4. En klage
behandles på skriftligt grundlag. Hvor særlige grunde
taler derfor, kan Udlændingenævnet bestemme, at sagens
parter og andre indkaldes til mundtlig behandling.
Stk. 5. Klager, der ikke
indeholder spørgsmål af større eller principiel
betydning, kan behandles af formanden alene eller af den, som
formanden bemyndiger dertil.
Stk. 6. Sager, hvor der
er anmodet om genoptagelse af en afgørelse truffet af
Udlændingenævnet, kan behandles af formanden alene
eller af den, som formanden bemyndiger dertil, når der ikke
er grund til at antage, at Udlændingenævnet vil
ændre sin afgørelse.
Stk. 7.
Udlændingenævnets formand eller den, formanden
bemyndiger dertil, kan afvise en klage, der ikke er omfattet af
Udlændingenævnets kompetence.
Stk. 8.
Udlændingenævnets formand eller den, formanden
bemyndiger dertil, henviser en klage til behandling efter stk. 5-7
eller § 52 a, stk. 6.«
Økonomi- og
Indenrigsministeriet
§ 2
I lov om kommunale og regionale valg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 105 af 8. februar 2011, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 1, nr. 4, ændres
»4 år« til: »3 år«.
2. I
§ 3 a, stk. 1, ændres
»4 år« til: »det tidsrum, der er fastsat i
§ 1, stk. 1, nr. 4«.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 52 b, stk. 5, som affattet ved lovens
§ 1, nr. 10, finder ikke anvendelse for afgørelser
truffet inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Verserende sager
den 1. januar 2013 vedrørende afgørelser, der efter
udlændingelovens § 52 b, som affattet ved lovens §
1, nr. 10, kan indbringes for Udlændingenævnet,
overføres til videre behandling i
Udlændingenævnet.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men lovens § 1 kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske
eller grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
| Almindelige
bemærkninger | | | | | | Indholdsfortegnelse | | | | | | 1. | Indledning | | 2. | Forslag om
oprettelse af Udlændingenævnet | | | 2.1 | Gældende ret | | | | 2.1.1. Generelt om baggrunden for den
gældende klageordning 2.1.2. Behandling af klager på
Justitsministeriets område 2.1.3. Behandling af klager på
Beskæftigelsesministeriets område | | | | | | | | | 2.2. | Lovforslagets udformning | | | | 2.2.1. Forslag om oprettelse af et
klagenævn, Udlændingenævnet 2.2.2. Udlændingenævnets
sammensætning 2.2.3. Udlændingenævnets
beskikkelsesordning 2.2.4. Udlændingenævnets
uafhængighed 2.2.5. Udlændingenævnets
formandskab 2.2.6. Udlændingenævnets
koordinationsudvalg 2.2.7. Udlændingenævnets
kompetence | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | 2.2.7.1. Afgørelser truffet af
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering | | | | | 2.2.7.2. Sagsbehandlingsklager | | | | 2.2.8. Klagefrist | | | | 2.2.9. Klagegebyr | | | | 2.2.10. Meddelelse af opsættende virkning
med hensyn til udrejsefristen | | | | 2.2.11. Nævnets sekretariat og sagernes
forberedelse | | | | 2.2.12. Behandlingen af konkrete
klagesager | | | | | 2.2.12.1. Behandling i nævnet eller ved
formanden | | | | | 2.2.12.2. Sagsoplysning, herunder adgang til
mundtlig behandling | | | | 2.2.13. Efterfølgende prøvelse af
nævnets afgørelse | | | | 2.2.14. Forretningsorden, årsberetning,
oprettelse af hjemmeside m.v. | | | | | 2.2.14.1. Forretningsorden | | | | | 2.2.14.2. Hjemmeside og
årsberetning | | | | | 2.2.14.3. Fravigelse af § 7, stk. 8, i
persondataloven | | 3. | Ændring af reglerne for
tredjelandsstatsborgeres valgret og valgbarhed til kommunale og
regionale valg | | | 3.1. | Gældende ret | | | 3.2. | Forslag
til ændring af den kommunale og regionale
valglov | | 4 | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | | 6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | | 7. | Miljømæssige
konsekvenser | | 8. | Forholdet
til EU-retten | | 9. | Hørte myndigheder
m.v. | | 10. | Sammenfattende skema | | | | |
|
1. Indledning
Regeringen vil skabe en ny balance i
udlændingepolitikken og ønsker i den forbindelse at
styrke retssikkerheden i sager om meddelelse af opholdstilladelse i
Danmark.
Hovedformålet med dette lovforslag er at
oprette et nyt nævn, Udlændingenævnet.
Udlændingenævnet skal i sit virke
fungere som et uafhængigt sagkyndigt nævn, der sikrer
en grundig behandling af den enkelte sag og styrker
retssikkerheden. Udlændingen?ævnet vil - som et
administrativt nævn - være uafhængigt af regering
og Folketing.
Lovforslaget indebærer således, at der
oprettes et Udlændingenævn, som på en række
udlændingeretlige områder skal virke som klageinstans
for afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen og
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Nævnets
kompetence foreslås at omfatte klager over afgørelser
vedrørende ophold i forbindelse med
familiesammenføring, beskæftigelse eller studier og
klager over afgørelser vedrørende
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Med lovforslaget gennemføres den del af
regeringsgrundlaget "Et Danmark, der står sammen", oktober
2011, der ve?drører oprettelse af et uafhængigt
klagenævn for familiesammenføring. Som det
fremgår af lovforslaget, har regeringen dog ønsket
tillige at give Udlændingenævnet kompetence til at
behandle andre sager på udlændingeområdet for
dermed at sikre en samlet behandling af en række sager
vedrørende muligheden for midlertidigt eller varigt at tage
ophold her i landet.
Klager over afgørelser om asyl skal fortsat
behandles i Flygtningenævnet.
Lovforslaget skal endvidere ses på baggrund
af regeringens aftale med Enhedslisten og Liberal Alliance af 9.
februar 2012 om familiesammenføring med børn. Det
indgår i aftalen, at der for at styrke retssikkerheden for
udenlandske børn og deres forældre skal etableres
mulighed for at indbringe afslag på
familiesammenføring med børn for det uafhængige
klagenævn.
Der henvises til afsnit 2.
Lovforslaget har endvidere til formål at
udmønte det element i regeringsgrundlaget, der går ud
på, at regeringen i tråd med anbefalinger fra bl.a.
Europarådet vil sikre udlændinge stemmeret ved
lokalvalg efter 3 år. Det foreslås således, at
herboende udlændinge, der ikke er nordiske statsborgere eller
statsborgere i de øvrige medlemsstater i Den
Europæiske Union, fremover opnår kommunal og regional
valgret og valgbarhed efter tre års uafbrudt fast bopæl
i riget (mod i dag fire år).
Der henvises til afsnit 3.
2. Forslag om oprettelse af
Udlændingenævnet
2.1. Gældende ret
2.1.1. Generelt om baggrunden for
den gældende klageordning
De nærmere kompetence- og klageregler
på udlændingeo?mrådet er fastsat i
udlændingelovens kapitel 8.
Som det fremgår heraf, er der på en
række områder etableret et to-instansprincip. For sager
om meddelelse af asyl efter udlændingelovens regler herom er
der - grundet disse sagers særlige karakter - etableret en
klageadgang til Flygtningenævnet, som behandler klager over
afgørelser om asyl truffet af Udlændingestyrelsen i 1.
instans, jf. udlændingelovens § 53 a.
På en række andre områder
indebærer to-instansprincippet, at afgørelser kan
påklages fra 1. instansen til vedkommende ressortminister. De
nærmere regler herom er fastsat særligt i
udlændingelovens § 46 og 46 a. Som det fremgår af
disse bestemmelser, kan en række af Udlændingeservices
afgørelser påklages til Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration.
Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev
det besluttet at nedlægge Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration og overføre sagsområderne
til andre ministerier.
Ressortansvaret for sager vedrørende
udlændingeområdet, herunder sager om asyl,
humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring, EU
og indfødsret, herunder de til området hørende
institutioner m.v., er overført til Justitsministeriet, mens
sager om ophold på baggrund af beskæftigelse, herunder
greencard-ordningen, au pair-ordningen, jobkort, studietilladelser
m.v., inklusive de til området hørende institutioner
m.v., er overført til Beskæftigelsesministeriet.
Som konsekvens heraf indeholder forslag til lov om
ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning (Ny balance i reglerne om
ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse af
persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med
overgang til elektronisk sagsbehandling,
repræsentationsaftaler i medfør af visumkodeksen
m.v.), lovforslag nr. L 104 fremsat den 2. marts 2012, bl.a. en
nyaffattelse af §§ 46 og 46 a i udlændingeloven,
der fastlægger kompetence- og klagereglerne på
udlændingeområdet.
2.1.2. Behandling af klager
på Justitsministeriets område
På Justitsministeriets område er
klageadgangen tilrettelagt således, at
Udlændingestyrelsen på en række områder
træffer afgørelse som 1. instans med klageadgang til
Justitsministeriet.
Afgørelse vedrørende afslag på
ansøgninger om familiesammenføring med en
ægtefælle eller fast samlever, med børn eller
med andre familiemedlemmer kan således påklages til
Justitsministeriet. Justitsministeriet behandler endvidere klager
over afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen om
inddragelse og nægtelse af forlængelse af en
opholdstilladelse meddelt på grundlag af
familiesammenføring. Ligeledes henhører
spørgsmål om bortfald af
familiesammenføringstilladelser under
Justitsministeriet.
Justitsministeriet behandler endvidere klager over
afslag på ansøgninger om tidsubegrænset
opholdstilladelse. Det gælder, uanset om udlændingen er
flygtning, familiesammenført, arbejdstager eller studerende
m.v.
Herudover behandler Justitsministeriet en
række andre klager over afgørelser truffet af
Udlændingestyrelsen, der ligesom sager om
familiesammenføring vedrører retten til ophold her i
landet eller har tilknytning hertil. Det drejer sig bl.a. om sager
om opholdstilladelse til religiøse forkyndere, sager om ud-
og afvisning og sager om aldersfastsættelse i forbindelse med
ansøgning om familiesammenføring.
Justitsministeriet behandler herudover anmodninger
om genoptagelse vedrørende ovennævnte klagesager og
klager over Udlændingestyrelsens sagsbehandling.
2.1.3. Behandling af klager
på Beskæftigelsesministeriets område
På Beskæftigelsesministeriets
område er klageadgangen tilrettelagt således, at
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering træffer
afgørelse i 1. instans med klageadgang til
Beskæftigelsesministeriet. Klageadgangen omfatter klager
vedrørende ophold på baggrund af beskæftigelse,
herunder efter greencard-ordningen, positivlisten og
beløbsordningen, på baggrund af studier og som led i
et au pair-ophold.
Beskæftigelsesministeriet behandler
herudover anmodninger om genoptagelse vedrørende
ovennævnte klagesager og klager over Styrelsen for
Fastholdelse og Rekrutterings sagsbehandling.
2.2. Lovforslagets udformning
2.2.1. Forslag om oprettelse af
et klagenævn, Udlændingenævnet
Det foreslås, at der etableres et
klagenævn, Udlændingenævnet.
Udlændingenævnet skal behandle klager
over Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende
familiesammenføring, visse andre sagstyper med tilknytning
til eller lighed med sagsområdet og tidsubegrænset
opholdstilladelse. Udlændingenævnet skal endvidere
behandle klager over afgørelser truffet af Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering vedrørende ophold på
baggrund af beskæftigelse eller studier m.v. og ophold som
medfølgende familiemedlemmer.
Med lovforslaget overføres således en
række af de opgaver, der i dag henhører under
henholdsvis Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet,
til Udlændingenævnet.
2.2.2.
Udlændingenævnets sammensætning
Regeringen finder det afgørende, at
Udlændingenævnet sammensættes på en
sådan måde, at der kan sikres den enkelte klager en
grundig og sagkyndig behandling af sagen.
Udlændingenævnet skal derfor sammensættes,
så det besidder den fornødne sagkundskab, herunder
juridisk ekspertise med hensyn til
udlændingeområdet.
Det foreslås, at
Udlændingenævnet ved behandling af konkrete sager skal
bestå af tre medlemmer: En formand (eller en
næstformand) og to øvrige medlemmer.
Det foreslås endvidere, at
Udlændingenævnets formand skal være landsdommer
eller højesteretsdommer, og at næstformændene
skal være dommere. De øvrige medlemmer skal være
advokater eller gøre tjeneste i Justitsministeriet eller
Beskæftigelsesministeriet.
Udlændingenævnet vil bl.a. skulle
behandle afgørelser, som indeholder principielle juridiske
spørgsmål. Det er ud fra disse betragtninger, at det
foreslås, at nævnets formand skal være
landsdommer eller højesteretsdommer.
Ved behandling af en konkret sag i
Udlændingenævnet skal der - foruden en formand (eller
en næstformand) og en advokat - deltage et medlem, der er
ansat i Justitsministeriet, hvis der er tale om nævnets
behandling af klager over afgørelser, der henhører
under Justitsministeriet, eller et medlem, der er ansat i
Beskæftigelsesministeriet, hvis nævnet behandler en
klage over afgørelser, der henhører under
Beskæftigelsesministeriet, jf. afsnit 2.1.
I den foreslåede sammensætning af
Udlændingenævnet gennemføres den ønskede
styrkelse af retssikkerheden ved, at nævnets formand og
næstformænd skal være dommere. Advokatdeltagelse
skal bidrage til nævnets juridiske ekspertise med praktisk
erfaring fra retsarbejdet, herunder eventuel erfaring med
udlændingesager. Deltagelse af et medlem ansat i
Justitsministeriet eller Beskæftigelsesministeriet skal
ligesom advokatdeltagelse bidrage med juridisk ekspertise, som
ressortministeriet er i besiddelse af.
Der skabes med den foreslåede
sammensætning af Udlændingenævnet en balance
mellem deltagelse af et medlem fra ressortministeriet med ansvar
for udlændingeadministratio?nen og et medlem udpeget af en
organisation.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser
i § 52 a, stk. 1-2 og 6, jf. lovforslagets § 1, nr.
10.
2.2.3.
Udlændingenævnets beskikkelsesordning
Det foreslås, at
Udlændingenævnets medlemmer beskikkes af nævnets
formandskab.
Formanden og næstformændene beskikkes
efter udpegning af vedkommende retspræsident. Udpegningen af
dommerne følger reglerne i retsplejelovens § 47 a, stk.
3.
Advokaterne indstilles af Advokatrådet, og
medlemmerne fra henholdsvis Justitsministeriet og
Beskæftigelsesministeriet indstilles af henholdsvis
justitsministeren og beskæftigelsesministeren.
Ved førstegangsbeskikkelser anmoder
Udlændingenævnets formandskab Domstolsstyrelsen,
Advokatrådet, justitsministeren og
beskæftigelsesministeren om at afgive indstilling om forslag
til medlemmer, hvorefter medlemmerne beskikkes af
formandskabet.
Beskikkelsesperioden er 4 år med ret til
genbeskikkelse i yderligere en periode på 4 år - det
vil sige, at et nævnsmedlem kan være beskikket i 8
år. En beskikkelse bortfalder, når medlemmet ikke
længere organisatorisk har den tilknytning, som var
baggrunden for beskikkelsen.
Når et medlems hverv ophører,
beslutter den myndighed eller organisation, som har indstillet
medlemmet, om medlemmet skal erstattes. Den indstillende myndighed
eller organisation kan i øvrigt beslutte, om der er behov
for at øge antallet af medlemmer.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser
i § 52 a, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
2.2.4.
Udlændingenævnets uafhængighed
Udlændingenævnet skal fungere som et
uafhængigt nævn.
Det foreslås således fastsat, at
nævnets medlemmer er uafhængige af den beskikkende
eller indstillende myndighed eller organisation. Justitsministeriet
kan således ikke give et af ministeriet udpeget medlem
instruks om behandlingen af en konkret sag. Tilsvarende
gælder Beskæftigelsesministeriet, ligesom
Advokatrådet heller ikke har adgang til at instruere sine
medlemmer. Det samme gælder med hensyn til medlemmets adgang
til at søge instruktion. Medlemmerne bedømmer
således den enkelte sag ud fra deres egen faglige vurdering
og på grundlag af sagens faktiske omstændigheder og det
relevante retsgrundlag.
For yderligere at sikre
Udlændingenævnets uafhængighed beskikkes
medlemmerne, som foreslået ovenfor i afsnit 2.2.3, af
nævnets formandskab, sådan at
Udlændingenævnet er selvsupplerende.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser
i § 52 a, stk. 1 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
2.2.5.
Udlændingenævnets formandskab
Udlændingenævnet foreslås
organiseret således, at formanden og
næstformændene udgør formandskabet. Formanden
skal være landsdommer eller højesteretsdommer og
vælges af nævnets formandskab. Der foreslås ikke
fastsat særlige begrænsninger med hensyn til, hvor
længe formanden i sin beskikkelsesperiode kan besidde
hvervet.
Formandskabet beskikker som ovenfor nævnt
Udlændingenævnets medlemmer. Formandskabets opgave er
endvidere at drøfte spørgsmål af betydning for
arbejdet i Udlændingenævnet.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser
i § 52 a, stk. 1 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
2.2.6.
Udlændingenævnets koordinationsudvalg
Det foreslås, at der under
Udlændingenævnet etableres et koordinationsudvalg, der
sammensættes af formanden, en advokat og et medlem, der
gør tjeneste i Justitsministeriet eller i
Beskæftigelsesministeriet. Koordinationsudvalget består
så vidt muligt af faste medlemmer, som udpeges af den
indstillende myndighed eller organisation.
Udlændingenævnets koordinationsudvalg
drøfter spørgsmål om almindelige retningslinjer
for nævnets fremtidige behandling af sager i nævnet
bl.a. af hensyn til at sikre en ensartet praksis.
Det foreslås, at koordinationsudvalget bl.a.
fastsætter retningslinjer for, hvorvidt en sagstype
indeholder spørgsmål af større eller principiel
betydning, jf. afsnit 2.2.12.1, ligesom udvalget drøfter
betydningen af nye domme og lovgivning på området for
nævnets fremtidige arbejde.
Koordinationsudvalget vil ikke have
beføjelse til at gribe ind i det enkelte nævns
afgørelse, og et nævn vil ikke kunne udsætte en
sag på udvalgets drøftelser.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse
i § 52 a, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
2.2.7.
Udlændingenævnets kompetence
2.2.7.1. Afgørelser
truffet af Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse
og Rekruttering
Det foreslås, at afgørelser, der er
truffet af Udlændingestyrelsen vedrørende
familiesammenføring, skal kunne påklages til
Udlændingenævnet. Det drejer sig om klager over afslag
på ansøgninger om familiesammenføring efter
udlændingelovens § 9 og § 9 c, stk. 1,
(ægtefælle, børn og andre familierelationer,
herunder forældre og voksne børn) og klager over
afgørelser om inddragelse og nægtelse af
forlængelse af opholdstilladelser til
familiesammenførte efter henholdsvis udlændingelovens
§ 11, stk. 2, og § 19. Det drejer sig endvidere om
afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgninger
om familiesammenføring efter udlændingelovens §
9, stk. 22, og § 9 c, stk. 5. Spørgsmål om
bortfald af familiesammenføringstilladelser efter
udlændingelovens §§ 17 og 18 vil ligeledes
være omfattet.
Afgørelser om afslag på
tidsubegrænset opholdstilladelse skal også kunne
påklages til Udlændingenævnet.
Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i sager om
tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge, der
har ophold her i landet. Styrelsen træffer afgørelse i
enhver sag, uanset om den pågældende opholder sig her i
landet som flygtning, familiesammenført, arbejdstager,
studerende m.v.
Det foreslås herudover at give nævnet
kompetence til at behandle klagesager, der ligesom klager over
afgørelser på familiesammenføringsområdet
vedrører retten til ophold eller har en vis tilknytning
hertil, og som træffes af Udlændingestyrelsen i 1.
instans. Det drejer sig om sager om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1 (særlige grunde),
vedrørende udlændinge, der tilhører det danske
mindretal i Slesvig, udlændinge, der har danske
forældre, argentinske statsborgere, som har danske
forældre eller bedsteforældre, og udlændinge, der
ikke har en familiær tilknytning til en herboende person, men
som eksempelvis indgiver ansøgning med henvisning til et
særligt plejebehov eller til længden og karakteren af
deres ophold i Danmark.
Det drejer sig endvidere om sager om
opholdstilladelse til udlændinge, der tidligere har haft
dansk indfødsret efter udlændingelovens § 9 d,
sager om opholdstilladelse til religiøse forkyndere m.fl.
efter udlændingelovens § 9 f, sager om administrativ ud-
og afvisning, hjemsendelse af udlændinge af
forsørgelsesmæssige grunde sager om
aldersfastsættelse i forbindelse med ansøgning om
familiesammenføring.
Endvidere foreslås det, at
afgørelser, der er truffet af Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering vedrørende afslag på ansøgninger
om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse og
studier m.v. samt afgørelser vedrørende
medfølgende familiemedlemmer til tredjelandsstatsborgere,
der søger om opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse, studier eller praktik, skal kunne
påklages til Udlændingenævnet. Det samme
gælder afgørelser, hvor udlændingens indgivelse
af ansøgning om opholdstilladelse afvises. Det drejer sig
endvidere om klager over afgørelser om inddragelse og
nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser på
beskæftigelses- og studieområdet m.v.
Spørgsmål om bortfald af opholdstilladelse på
disse områder vil ligeledes være omfattet af
nævnets kompetence.
Udlændingenævnet vil tillige have
beføjelse til at behandle anmodninger om genoptagelse af en
afgørelse truffet af nævnet.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser
i § 46 a, stk. 1-2, og § 52 b, stk. 1-4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8 og 10.
2.2.7.2.
Sagsbehandlingsklager
Udlændingenævnet vil kunne tage
stilling til om Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering i en konkret sag, der kan
påklages til nævnet, har handlet i overensstemmelse med
de almindelige forvaltningsretlige regler og principper.
Nævnet vil skulle behandle sådanne klager, hvis klagen
knytter sig til en konkret sag, som er færdigbehandlet i 1.
instansen, og hvis klagen fremsættes i forbindelse med en
klage over 1. instansens afgørelse. Hvis der klages over
sagsbehandlingen i en verserende sag, vil nævnet skulle
vejlede om, at dette vil kunne indgå i en konkret klage til
nævnet, hvis sagen afgøres af 1. instansen med et
afslag.
Det bemærkes, at
Udlændingenævnet, uanset om der udtrykkeligt er
indgivet klage herom, vil have pligt til at tage stilling til
sagsbehandlingsfejl af egen drift i forbindelse med nævnets
behandling af en klage over afslag på opholdstilladelse
m.v.
Konstaterer Udlændingenævnet
sagsbehandlingsfejl i forbindelse med behandlingen af en konkret
sag, vil nævnet skulle hjemvise sagen til fornyet behandling
i 1. instansen (med angivelse af retningslinjer for dens
behandling) eller rette fejlen og derefter træffe
afgørelse i sagen.
Udlændingenævnet vil ikke kunne tage
stilling til hensigtsmæssigheden af sagsbehandlingen hos
Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering, eller om sagsbehandlingen er i overensstemmelse med
god forvaltningsskik. Nævnets kompetence vil således
ikke omfatte spørgsmål om f.eks. sagsbehandlingens
tilrettelæggelse eller sagsbehandlingstiden. Klager over
personalets optræden vil også falde uden for
nævnets kompetence. Sådanne spørgsmål
må rettes til den pågældende styrelses ledelse
eller til det pågældende ministerium.
2.2.8. Klagefrist
Efter de gældende regler gælder der
ikke en frist for indgivelse af klager over
Udlændingestyrelsens eller Styrelsen for Fastholdelse og
Rekrutterings afgørelser.
Det foreslås med etableringen af
Udlændingenævnet at indføre en 8 ugers
klagefrist, således at en klage, der indgives til
nævnet efter klagefristens udløb, skal afvises.
Det bemærkes, at indførelse af en
klagefrist ikke vil afskære en udlænding fra at indgive
en ny ansøgning til Udlændingestyrelsen eller
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.
Af hensyn til bl.a. undskyldelige
fristoverskridelser foreslås det i lighed med andre
områder, hvor der er indført en lovbestemt klagefrist,
at der indføres mulighed for at se bort fra en overskridelse
af klagefristen, når der foreligger særlige
omstændigheder.
I vurderingen af, om der foreligger særlige
omstændigheder, kan f.eks. fristoverskridelsens længde,
årsagen til fristoverskridelsen, afgørelsens betydning
for sagens parter samt sandsynligheden for, at
Udlændingenævnet giver klageren medhold, inddrages.
Det foreslås, at det er
Udlændingenævnets formand eller den, formanden
bemyndiger dertil, der kan beslutte, at der skal dispenseres fra en
overskridelse af klagefristen.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse
i § 52 b, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
2.2.9. Klagegebyr
Efter de gældende regler i
udlændingeloven skal der betales gebyr for at indgive
ansøgning om opholdstilladelse på bl.a.
familiesammenføringsområdet og
beskæftigelsesområdet og for at indgive
ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf.
udlændingelovens § 9 h, stk. 1.
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 2,
skal der, medmindre andet følger af EU-reglerne, endvidere
betales et gebyr på 770 kr. (2012-niveau) for at klage over
afgørelser, der er truffet på baggrund af
ansøgninger om opholdstilladelse, der er omfattet af §
9 h, stk. 1. Det samme gælder for indgivelse af
ansøgninger om genoptagelse, herunder genoptagelse af en
klagesag. En klage eller anmodning om genoptagelse af en klagesag
afvises, hvis gebyret ikke er betalt, jf. udlændingelovens
§ 9 h, stk. 5.
Ved forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning (Ny balance i reglerne om
ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse af
persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med
overgang til elektronisk sagsbehandling,
repræsentationsaftaler i medfør af visumkodeksen
m.v.), lovforslag nr. L 104 fremsat den 2. marts 2012,
foreslås gebyrerne på
familiesammenføringsområdet afskaffet, dvs. gebyrerne
for at indgive ansøgning om familiesammenføring,
herunder gebyr for at ansøge om forlængelse af
opholdstilladelsen og om tidsubegrænset opholdstilladelse,
samt ansøgning om genoptagelse og klage over
familiesammenføringsafgørelser.
Efter lovforslag nr. L 104 vil der således
ikke skulle betales gebyr i forbindelse med indbringelse af en
klage for Udlændingenævnet over en afgørelse
vedrørende familiesammenføring. Det samme
gælder for anmodninger om genoptagelse af en sag
vedrørende familiesammenføring afgjort af
Udlændingenævnet.
2.2.10. Meddelelse af
opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen
Efter udlændingelovens § 33, stk. 3, 1.
pkt., har en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, som
er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her
i landet, eller som hidtil har haft opholdstilladelse med mulighed
for varigt ophold her i landet, og som klager inden 7 dage efter,
at der er truffet afgørelse om afslag på
ansøgning om opholdstilladelse, beslutning om inddragelse af
opholdstilladelse m.v., ret til at blive her i landet, indtil
klagen er afgjort.
I tilfælde, der ikke er omfattet af
7-dages-reglen, tillægges der kun opsættende virkning
med hensyn til udrejsefristen, hvis særlige grunde taler
derfor, jf. § 33, stk. 3, 4. pkt.
Der foreligger f.eks. særlige grunde, hvis
den påklagede afgørelse forekommer åbenbart
urigtig på baggrund af de oplysninger, der fremgår af
klagen. En klage tillægges også opsættende
virkning, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige
det.
Indbringelse af en klage for
Udlændingenævnet vil således - som det
gælder i dag ved påklage til henholdsvis
Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet - ikke have
opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre
klagen er omfattet af reglerne i § 33, stk. 3, 1. eller 4.
pkt.
Afgørelser om opsættende virkning med
hensyn til udr?e?j?s?efristen træffes af formanden eller den,
formanden bemyndiger dertil.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse
i § 52 b, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
2.2.11. Nævnets sekretariat
og sagernes forberedelse
Justitsministeriet vil stille sekretariatsbistand
til rådighed for Udlændingenævnet.
Sekretariatet skal bistå
Udlændingenævnets formand med at tilrettelægge
nævnets arbejde.
Det vil bl.a. være sekretariatets opgave at
gennemgå sagerne og indstille til
Udlændingenævnets formand, om sagen skal behandles
på et mundtligt eller skriftligt nævn eller af
formanden eller næstformanden alene.
Sekretariatet har herudover til opgave at
forberede sagernes behandling.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser
i § 52 c, stk. 1-3 og 8, jf. lovforslagets § 1, nr.
10.
2.2.12. Behandlingen af konkrete
klagesager
Udlændingenævnet er en offentlig
forvaltningsmyndighed og vil i forbindelse med nævnets
virksomhed være underlagt reglerne i bl.a. forvaltningsloven
og dermed de retssikkerhedsgarantier, der følger af regler
om partshøring, tavshedspligt, habilitet m.v.
Udlændingenævnet vil også være underlagt
reglerne i offentlighedsloven og persondataloven.
2.2.12.1. Behandling i
nævnet eller ved formanden
Udlændingenævnets behandling af sager
sker på et møde, der ledes af formanden eller
næstformanden, og med medvirken af et medlem, der er advokat,
og et medlem, der afhængig af den konkrete sags indhold
gør tjeneste i Justitsministeriet eller i
Beskæftigelsesministeriet, jf. afsnit 2.2.2.
Nævnets afgørelser træffes ved
stemmeflerhed.
Udlændingenævnets kompetence vil
omfatte en meget forskelligartet gruppe af sager vedrørende
udlændinges opholdsgrundlag. En del af sagerne vil have en
høj grad af juridisk kompleksitet og vil - foruden en
vurdering af sagen på grundlag af udlændingelovens
regler - i mange tilfælde rejse spørgsmål om
forholdet til internationale konventioner. Dette kan f.eks.
gælde sager om familiesammenføring, hvor en herboende
flygtning søger om ægtefællesammenføring
med en i hjemlandet bosiddende ægtefælle, men hvor
flygtningen og ægtefællen ikke opfylder de almindelige
betingelser i udlændingeloven for
ægtefællesammenføring.
Udlændingenævnets kompetence vil
samtidig også omfatte sager, der er præget af en mindre
grad af kompleksitet og - for nogle sagstypers vedkommende - ud fra
et fagligt synspunkt har et indhold af mere enkel karakter. Dette
kan f.eks. gælde sager om administrativ ud- og afvisning.
Tilsvarende vil en række sager på
beskæftigelsesområdet i praksis kun i mindre grad rejse
juridiske tvivlspørgsmål af væsentlig karakter.
Som eksempel herpå kan nævnes en klage over afslag
efter den såkaldte beløbsordning, hvorefter en
udlænding kan meddeles opholdstilladelse her i landet, hvis
ansættelsen indebærer en årlig aflønning
på eller over et af beskæftigelsesministeren fastsat
mindstebeløb. Afgørelsen af en sådan sag vil
normalt alene bero på en vurdering af den dokumenterede
årsløn.
Dertil kommer, at Udlændingenævnet
gennem sine afgørelser gradvist vil opbygge en praksis
på en række områder, hvor der f.eks. sker
regelændringer, således at sager, der i første
omgang har rejst juridiske tvivlsspørgsmål i takt med,
at praksis fastlægges, vil rejse færre
tvivlsspørgsmål. Udlændingenævnet vil i
øvrigt også kunne henholde sig til den praksis, som
allerede er etableret på områder.
Efter regeringens opfattelse skal denne
forskelligartethed i sagernes karakter afspejles i
Udlændingenævnets muligheder for at tilrettelægge
sagsbehandlingen af konkrete sager.
På den ene side skal det sikres, at
Udlændingenævnet i overensstemmelse med sit mandat
mødes og tager stilling til de klager, der indbringes for
nævnet. Dette gælder i særdeleshed klager, der
giver anledning til f.eks. juridisk fortolkningstvivl, eller som
har en mere kompliceret eller principiel karakter.
Der vil på den anden side også
være behov for at sikre, at Udlændingenævnet kan
tilrettelægge sit arbejde på en hensigtsmæssig
måde, således at nævnet ikke unødigt
mødes for at træffe afgørelse i sager, som ikke
rejser sådanne tvivlsspørgsmål eller lignende.
Hensynet til en hurtig sagsbehandling til gavn for den enkelte
udlænding taler også for, at der skal gives
nævnet en adgang til en fleksibel
arbejdstilrettelæggelse.
For at sikre en effektiv sagsbehandling og under
hensyn til, at en række sager som anført ovenfor vil
være af mindre kompliceret karakter, foreslås det, at
nævnets formand på vegne af nævnet kan
træffe afgørelse i sager, der ikke indeholder
spørgsmål af større eller principiel betydning.
Det indebærer, at sådanne sager ikke skal
forelægges på et nævnsmøde.
Ved klager, der indeholder spørgsmål
af større eller principiel betydning, og som derfor skal
forelægges nævnet, forstås bl.a. sager, der
indeholder problemstillinger, som nævnet ikke tidligere har
taget stilling til, og hvor der derfor endnu ikke er dannet praksis
på området. Sager, hvor der skal foretages en vurdering
af Danmarks internationale forpligtelser, vil typisk også
indeholde spørgsmål af større eller principiel
betydning.
Det må lægges til grund, at der ved
nævnets start vil være behov for at afgøre en
større del af sagerne på et nævnsmøde,
men med tiden forventes det, at en betydelig del af den samlede
sagsmængde vil kunne afgøres på grundlag af
formandskompetence.
Den foreslåede
afgørelsesbeføjelse for nævnets formand
foreslås tillige at omfatte behandling af sager, hvor der er
anmodet om genoptagelse af en afgørelse truffet af
nævnet, når der ikke er grund til at antage, at
nævnet vil ændre sin afgørelse. Nævnets
formand foreslås endvidere at kunne afvise at behandle en
klage, hvis den ikke hører under nævnets
kompetence.
Formanden kan bemyndige næstformændene
eller sekretariatet til at træffe afgørelse i de
sager, hvor formanden er tillagt kompetence til at træffe
afgørelse alene.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser
i § 52 a, stk. 6 og § 52 c, stk. 5-7, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 10.
2.2.12.2. Sagsoplysning, herunder
adgang til mundtlig behandling
Det foreslåede Udlændingenævn
vil som en offentlig forvaltningsmyndighed være undergivet
det almindelige officialprincip, således at det generelt
påhviler nævnet at sikre, at sagerne er
tilstrækkeligt oplyst, førend der træffes
afgørelse i den konkrete sag.
De sagsområder, der henlægges til
Udlændingenævnet, er sagstyper, der i dag som
hovedregel afgøres på skriftligt grundlag. Det
afspejler bl.a., at kravene for meddelelse af opholdstilladelse
efter de bestemmelser, der foreslås omfattet af
Udlændingenævnets kompetence, som hovedregel alene
forudsætter fremlæggelse af skriftlig dokumentation
herfor. Kun i få tilfælde fordrer en
tilstrækkelig oplysning af sagen, at der mundtligt indhentes
oplysninger.
Udlændingenævnet vil således i
langt de fleste tilfælde kunne sikre en fuldt
tilstrækkelig oplysning af den konkrete sag alene på
grundlag af en skriftlig behandling af sagen, hvori indgår
sagsakter fra 1. instansen.
Det foreslås derfor, at sagerne behandles
på skriftligt grundlag og afgøres på et
møde uden deltagelse af sagens parter.
I særlige tilfælde kan der være
behov for at indkalde sagens parter til et nævnsmøde
med henblik på - for at sikre en tilstrækkelig
oplysning af sagen - at indhente oplysninger mundtligt. Hvor
sådanne særlige grunde taler derfor, foreslås
det, at nævnet kan bestemme, at sagens parter indkaldes til
mundtlig behandling. En mundtlig behandling kan eksempelvis
være relevant i sager, hvor der er behov for at vurdere
ansøgerens troværdighed. Sager, hvor ansøgeren
er meddelt afslag på ægtefællesammenføring
med henvisning til reglerne om proforma- eller
tvangsægteskab, er eksempler herpå. Tilsvarende kan
være tilfældet i sager, hvor et angivet slægts-
eller plejeforhold skal vurderes som grundlag for en
opholdstilladelse, og hvor der samtidig ikke foreligger eller kan
indhentes dokumentation, der kan ægthedsvurderes, eller hvor
oplysningerne ikke kan verificeres.
Det følger ikke af den foreslåede
bestemmelse, at en part har krav på at fremsætte en
mundtlig udtalelse direkte over for nævnet. En part kan
derfor ikke kræve at få foretræde for
nævnet.
Afgørelse om mundtlig behandling
henhører under nævnet, og det forudsættes, at
der alene i sager, hvor det et nødvendigt af hensyn til en
tilstrækkelig oplysning af sagen, og hvor det ikke er muligt
at skaffe disse oplysninger skriftligt, træffes beslutning om
mundtlig behandling.
Finder Udlændingenævnet det
nødvendigt at gennemføre en mundtlig
nævnsbehandling, kan nævnet indkalde sagens part eller
parter, dvs. ansøger og eventuelt den herboende reference.
Mundtlig behandling har til formål at sikre en
tilstrækkelig oplysning af sagen, og der er ikke noget til
hinder for, at Udlændingenævnet træffer
afgørelse om at indkalde andre til mundtlig behandling,
såfremt det i særlige tilfælde skønnes, at
der herved kan fremkomme oplysninger m.v., som ikke kan skaffes
på skriftligt grundlag. Indhentes der oplysninger fra en
person, der ikke er part i sagen, skal nævnet bl.a. tage
stilling til, om der er behov for partshøre sagens part over
de indsamlede oplysninger.
Ansøgning om opholdstilladelse kan kun i
visse tilfælde indgives her i landet, jf.
udlændingelovens § 9, stk. 22, § 9 a, stk. 4,
§ 9 c, stk. 5, og § 9 f, stk. 7. En ansøger vil
således som udgangspunkt ikke opholde sig her i landet
på det tidspunkt, hvor Udlændingenævnet behandler
en klage fra den pågældende udlænding. Det vil i
sådanne tilfælde ikke være muligt at indkalde den
pågældende til mundtlig behandling, og der
følger ikke af lovforslaget nogen adgang for
Udlændingenævnet til at træffe beslutning om at
give parten adgang til indrejse med henblik på sagens
behandling. I sådanne tilfælde må nævnet -
som i andre sager, hvor en part ikke opholder sig her i landet -
søge sagen oplyst bedst muligt på anden vis.
Den enkelte udlænding kan lade sig
repræsentere af andre i overensstemmelse med de almindelige
forvaltningsretlige principper herom. Udlændingen må
imidlertid selv afholde eventuelle udgifter hertil. En part, der
indkaldes til mundtlig behandling, har ikke adgang til
advokatbeskikkelse.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser
i § 52 a, stk. 6 og § 52 c, stk. 4, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 10.
2.2.13. Efterfølgende
prøvelse af nævnets afgørelse
Udlændingenævnets afgørelser er
endelige inden for det administrative system. Det betyder, at
nævnets afgørelser ikke kan påklages til
justitsministeren eller beskæftigelsesministeren.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse
i § 52 a, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Nævnets afgørelser kan i
overensstemmelse med de almindelige regler herom i grundlovens
§ 63, indbringes for domstolene. Endvidere indeholder
udlændingelovens § 52 en særlig
prøvelsesordning af visse afgørelser
vedrørende bl.a. familiesammenføring.
2.2.14. Forretningsorden,
årsberetning, oprettelse af hjemmeside m.v.
2.2.14.1. Forretningsorden
Det foreslås, at justitsministeren efter
forhandling med beskæftigelsesministeren fastlægger
Udlændingenævnets forretningsorden.
Forretningsordenen skal indeholde regler om valg
af formand, beskikkelse af medlemmer, nævnets virksomhed,
herunder nævnsbehandling osv.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse
i § 52 a, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
2.2.14.2. Hjemmeside og
årsberetning
Der vil blive etableret en hjemmeside med de
væsentligste informationer om Udlændingenævnet,
herunder om nævnets kompetence, sagsbehandling og
anonymiserede resuméer af nævnets
afgørelser.
Udlændingenævnet skal en gang
årligt afgive en beretning om sin virksomhed, som
offentliggøres på hjemmesiden.
2.2.14.3. Fravigelse af § 7,
stk. 8, i persondataloven
Ved forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning (Ny balance i reglerne om
ægtefællesammenføring, fravigelse af
persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med
overgang til elektronisk sagsbehandling,
repræsentationsaftaler i medfør af visumkodeksen
m.v.), lovforslag nr. L 104 fremsat den 2. marts 2012,
foreslås indsat en bestemmelse i udlændingelovens
§ 44 a, stk. 12, om, at persondatalovens § 7, stk. 8,
ikke finder anvendelse ved behandling af ansøgninger om
opholdstilladelse efter §§ 7 og 8, ved behandling af
sager om forlængelse, inddragelse og bortfald af
opholdstilladelse meddelt efter disse bestemmelser og ved
behandling af sager, hvori akter vedrørende
opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 indgår.
Udlændingenævnet vil kunne behandle
sager, hvori akter vedrørende opholdstilladelse efter
§§ 7 eller 8 (asylsagsakter) indgår. Afsnit 10.1. i
lovforslag nr. L 104 angiver, hvilke sagstyper "sager, hvori akter
vedrørende opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8
indgår" omhandler. Udlændingenævnet vil fremover
- i stedet for af Justitsministeriet - skulle behandle
følgende af disse sagstyper som klageinstans:
1) klager over
afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 eller § 9 c, stk. 1, om familiesammenføring
med en flygtning eller til en tidligere asylansøger, som har
fået opholdstilladelse på andet grundlag, og
2) klager over
afgørelser om udvisning efter udlændingelovens §
25, nr. 2, og § 25 a.
Det fremgår endvidere af afsnit 10.1, at
Justitsministeriet kan indhente akterne vedrørende en
asylsag i behandlingen af andre typer sager, hvor det konkret
vurderes at være nødvendigt for sagens behandling.
Det fremgår endelig af afsnit 10.1, at
udlændingemyndighederne herudover behandler en række
forskellige typer af ansøgningssager, hvor ansøgerne
af egen drift fremsender forskellige oplysninger, som
ansøgeren finder relevant for sagen. Det kan således -
undtagelsesvist - ske, at en udlænding fremsender oplysninger
om sine politiske forhold. Der vil således i enkelte sager
blive behandlet oplysninger om en ansøgers politiske
forhold, men der vil ikke være tale om en systematisk
indhentelse af oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 44 a,
stk. 12, i lovforslag nr. L 104, vil derfor også finde
anvendelse ved Udlændingenævnets behandling af disse
sager, således at fravigelsen af persondatalovens § 7,
stk. 8, ikke alene vil gælde for Udlændingestyrelsens,
Justitsministeriets og Flygtningenævnets behandling af
oplysninger om enkeltpersoners politiske forhold, men også
for Udlændingenævnets behandling af de ovennævnte
sagstyper.
3. Ændring af reglerne for
tredjelandsstatsborgeres valgret og valgbarhed til kommunale og
regionale valg
3.1. Gældende ret
Efter den kommunale og regionale valglovs §
1, stk. 1, har en udenlandsk statsborger, der på valgdagen
opfylder de almindelige valgretsbetingelser (vedkommende er fyldt
18 år, er ikke under værgemål med fratagelse af
den retlige handleevne og har fast bopæl i kommunen
henholdsvis regionen), valgret til kommunalbestyrelsen og
regionsrådet, hvis vedkommende enten er nordisk statsborger
eller statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den
Europæiske Union eller uden afbrydelse har haft fast
bopæl i riget i de sidste fire år forud for
valgdagen.
Efter den kommunale og regionale valglovs § 3
er enhver, der har valgret, også valgbar til
kommunalbestyrelsen og regionsrådet, hvis vedkommende
på et nærmere angivet tidspunkt forud for valgdagen
opfylder de almindelige valgretsbetingelser bortset fra
aldersbetingelsen. Vedkommende er dog ikke valgbar, hvis
vedkommende ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er
straffet for en handling, der i almindeligt omdømme
gør den pågældende uværdig til at
være medlem af kommunale og regionale råd, jf. den
kommunale og regionale valglovs § 4.
Kravet om forudgående bopæl i riget
som betingelse for valgret til kommunale og regionale valg for
tredjelandsstatsborgere blev forhøjet fra tre til fire
år ved lov nr. 571 af 31. maj 2010.
3.2. Forslag til ændring af
den kommunale og regionale valglov
Det fremgår af regeringsgrundlaget "Et
Danmark, der står sammen" fra oktober 2011, at regeringen vil
sikre, at udlændinge igen får valgret til kommunale og
regionale valg efter tre år.
Det foreslås derfor, at udenlandske
statsborgere, der hverken er nordiske statsborgere eller
statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den
Europæiske Union (tredjelandsstatsborgere) fremover uden
afbrydelse skal have haft fast bopæl i riget i de sidste tre
år forud for valgdagen som betingelse for at have valgret til
kommunale og regionale valg.
Forslaget er et led i regeringens ønske om
at skabe en ny balance i udlændingepolitikken. Reglerne skal
medvirke til, at de udlændinge, der kommer til landet som led
i bl.a. familiesammenføring, bliver godt integreret, og at
der stilles klare og gennemskuelige krav, som er retfærdige
og ikke unødvendige og ekskluderende.
En ændring af reglerne således, at
tredjelandsstatsborgere kan opnå kommunal og regional valgret
ved lokale og regionale valg efter at have haft fast bopæl i
riget i de sidste tre år forud for valgdagen, vil endvidere
være i overensstemmelse med reglerne i Sverige og Norge, hvor
udlændinge ligeledes opnår valgret til lokale valg
efter fast bopæl i tre år forud for valgdagen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med Den
europæiske konvention om udlændinges politiske
deltagelse på lokalt niveau. Det følger af
konventionens artikel 6, at enhver af deltagerstaterne er
forpligtet til at tillægge enhver udlænding valgret og
valgbarhed ved valg til lokale myndigheder, forudsat at den
pågældende opfylder samme juridiske krav, som
gælder for landets egne statsborgere, og endvidere har haft
lovligt og sædvanligt ophold i den pågældende
stat i de seneste fem år forud for valget. Efter
konventionens artikel 7 kan hver part enten ensidigt eller ved
bilateral eller multilateral aftale fastsætte, at de i
artikel 6 indeholdte opholdskrav er opfyldt ved ophold af kortere
varighed.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng
med Europarådets resolution nr. 1459 fra 2005 om at fjerne
begrænsninger i retten til at afgive stemme, som anbefaler
medlemsstaterne at bevare den demokratiske legitimitet ved at sikre
valgret og valgbarhed til lokale valg i videst muligt omfang til
flest mulige borgere uanset nationalitet eller etnisk oprindelse.
Europarådet opfordrer derfor medlemsstaterne til at fjerne de
begrænsninger, som ikke er nødvendige for
udlændinges lokalpolitiske deltagelse i medlemsstaterne.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og
2.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Oprettelsen af Udlændingenævnet vil
medføre merudgifter for staten til vederlæggelse af
nævnets medlemmer og sagsbehandling m.v. i nævnets
sekretariat. Merudgifterne skønnes samlet at udgøre
ca. 27,5 mio. kr. i 2013 og ca. 19,9 mio. kr. årligt fra 2014
og frem. Det er i den forbindelse forudsat, at der alene i de
sager, hvor det er nødvendigt af hensyn til en
tilstrækkelig oplysning af sagen, og hvor det ikke er muligt
at skaffe disse oplysninger skriftligt, træffes beslutning om
mundtlig behandling. Det er desuden forudsat, at der ved
nævnets start vil være behov for at afgøre en
større del af sagerne på et nævnsmøde,
men at en betydelig del af den samlede sagsmængde med tiden
vil kunne afgøres på grundlag af formandskompetence,
jf. afsnit 2.2.12.1. Klager, der er indgivet før den 1.
januar 2013, skal frem til denne dato behandles af henholdsvis
Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet,
således at behandlingen af klager ikke forsinkes på
grund af etableringen af nævnet og af hensyn til
planlægningen af nævnets arbejde i lyset af de
ressourcer, der er tildelt nævnet. Merudgifterne
indbudgetteres på forslaget til finansloven for 2013.
Oprettelsen af Udlændingenævnet
skønnes i øvrigt ikke at have økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige.
Gennemførelsen af forslaget om
ændring af bopælskravet for tredjelandsstatsborgere fra
fire til tre år for opnåelse af kommunal og regional
valgret og valgbarhed vil nødvendiggøre en mindre
ændring af CPR-systemet, da valglisterne til kommunale og
regionale valg udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det
Centrale Personregister (CPR), jf. den kommunale og regionale
valglovs § 9. Omkostningerne til omkodningen vil blive afholdt
inden for Økonomi- og Indenrigsministeriets
(CPR-administrationens) ramme. Forslaget om, at bopælskravet
for tredjelandsstatsborgere som betingelse for opnåelse af
valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg skal
ændres fra fire til tre år, skønnes derfor ikke
at have nævneværdige økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser
for borgerne
Etableringen af Udlændingenævnet
betyder, at borgere, der ønsker at klage over
afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen eller af
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, fremover skal indgive
klagen til Udlændingenævnet i stedet for til
Justitsministeriet eller Beskæftigelsesministeriet, hvis
afgørelsen er omfattet af Udlændingenævnets
kompetence. Det vil fremgå af klagevejledningen i
afgørelsen, om Udlændingenævnet er klageinstans.
I så fald vil klagevejledningen også indeholde
oplysning om, at klage skal indgives inden 8 uger.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Hørte myndigheder
m.v.
Et lovudkast blev den 30. marts 2012 sendt i
høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
Advokatrådet, Amnesti Nu, Amnesty
International, Ankestyrelsen, Asylret, Samtlige byretter,
Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet,
Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår,
CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg, Civilstyrelsen,
Danes World Wide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danner, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske
Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk
Industri, Dansk Landbrug, Dansk Missionsråd, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse,
Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke
i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og
Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Finansrådet, Flygtningenævnet, Flygtninge Under Jorden,
Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes
Landsstyre, Gellerupparkens Retshjælp, Naalakkersuisut
(Grønlands Selvstyre), HK/Danmark,
Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,
Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af
Fredsfonden), Landsforeningen Adoption & Samfund,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen "Et barn To
forældre", Landsorganisation af kvindekrisecentre,
Landsorganisationen i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke,
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for
Vestre Landsret, Præsidenten for Højesteret, Red
Barnet, RCT - Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre,
Retslægerådet, Retspolitisk Forening,
Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors
Asylkontoret, Røde Kors Landskontoret, Rådet for
Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen,
SOS mod Racisme, Uddannelsesstyrelsen, UNHCR, Ægteskab uden
grænser, 3 F.
| | | 10. Sammenfattende skema | | | | | Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Lovforslaget skønnes at
medføre statsfinansielle merudgifter i forbindelse med
vederlæggelse af nævnsmedlemmer og øget
sagsbehandling m.v. i nævnets sekretariat. Merudgifterne
skønnes at udgøre 27,5 mio. kr. i 2013 og 19,9 mio.
kr. årligt fra 2014 og frem. | Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Etableringen af
Udlændingenævnet betyder, at borgere, der ønsker
at klage over afgørelser truffet af
Udlændingestyrelsen eller af Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering, fremover skal indgive klagen til
Udlændingenævnet i stedet for til Justitsministeriet
eller Beskæftigelsesministeriet, hvis afgørelsen er
omfattet af Udlændingenævnets kompetence. Det vil
fremgå af klagevejledningen i afgørelsen, om
Udlændingenævnet er klageinstans. I så fald vil
klagevejledningen også indeholde oplysning om, at klage skal
indgives inden 8 uger | Etableringen af
Udlændingenævnet betyder, at borgere, der ønsker
at klage over afgørelser truffet af
Udlændingestyrelsen eller af Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering, fremover skal indgive klagen til
Udlændingenævnet i stedet for til Justitsministeriet
eller Beskæftigelsesministeriet, hvis afgørelsen er
omfattet af Udlændingenævnets kompetence. Det vil
fremgå af klagevejledningen i afgørelsen, om
Udlændingenævnet er klageinstans. I så fald vil
klagevejledningen også indeholde oplysning om, at klage skal
indgives inden 8 uger | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ved de foreslåede bestemmelser i
lovforslagets § 1, nr. 10, oprettes et uafhængigt
klagenævn, Udlændingenævnet, som gives kompetence
til at behandle klager over afgørelser vedrørende
familiesammenføring, beskæftigelse eller studier og
klager over afgørelser vedrørende
tidsubegrænset opholdstilladelse samt visse andre klagesager
vedrørende retten til ophold i Danmark, herunder sager om
administrativ udvisning efter § 25, nr. 2, og §§ 25
a-25 c.
Efter den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 27 a kan politiet til brug for
Udlændingeservices og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere
og Integrations afgørelser om udvisning efter kapitel 4, jf.
§ 49, uden udlændingens samtykke videregive
oplysninger om udlændingens strafbare forhold, herunder om
sigtelser for strafbare forhold, til Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration eller Udlændingeservice.
De foreslåede ændringer af § 27 a er en konsekvens af
Udlændingenævnets oprettelse og indebærer, at
politiet uden udlændingens samtykke også kan videregive
oplysninger om udlændingens strafbare forhold til
Udlændingenævnet til brug for
Udlændingenævnets afgørelser om udvisning efter
kapitel 4, jf. § 49.
Forslaget indebærer endvidere, at
lovtekstens myndighedsbetegnelser bringes i overensstemmelse med
den nye ressortfordeling efter den kongelige resolution af 3.
oktober 2011, jf. afsnit 2.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 30, stk. 3, videregiver
Udlændingeservice (nu Udlændingestyrelsen og Styrelsen
for Fastholdelse og Rekruttering), Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration (nu Justitsministeriet og
Beskæftigelsesministeriet), domstolene eller
Flygtningenævnet til brug for behandlingen af en sag om
udsendelse af en udlænding uden udlændingens samtykke
alle akter, der er indgået i en sag om opholdstilladelse, til
politiet, når der er meddelt afslag på
opholdstilladelse, eller når ansøgeren frafalder
ansøgningen herom.
Ved de foreslåede bestemmelser i
lovforslagets § 1, nr. 10, oprettes et uafhængigt
klagenævn, Udlændingenævnet, som gives kompetence
til at behandle klager over afgørelser vedrørende
familiesammenføring, beskæftigelse eller studier og
klager over afgørelser vedrørende
tidsubegrænset opholdstilladelse samt visse andre klagesager
vedrørende retten til ophold i Danmark.
Den foreslåede ændring af § 30, stk. 3, er en
konsekvens af Udlændingenævnets oprettelse og
indebærer, at Udlændingenævnet - i lighed med de
myndigheder, der er omfattet af bestemmelsen i dag - uden
udlændingens samtykke til brug for behandlingen af en sag om
udsendelse kan videregive alle akter, der er indgået i en sag
om opholdstilladelse, til politiet, når der er meddelt afslag
på opholdstilladelse, eller når ansøgeren
frafalder ansøgningen herom.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 37 e, stk. 2, 1. pkt., har en
udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af
§ 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af
retten i medfør af § 37, jf. § 36, ret
til ukontrolleret brevveksling med den beskikkede advokat,
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration (nu
Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet),
Udlændingeservice (nu Udlændingestyrelsen og Styrelsen
for Fastholdelse og Rekruttering) og Flygtningenævnet.
Ved de foreslåede bestemmelser i
lovforslagets § 1, nr. 10, oprettes et uafhængigt
klagenævn, Udlændingenævnet, som gives kompetence
til at behandle klager over afgørelser vedrørende
familiesammenføring, beskæftigelse eller studier og
klager over afgørelser vedrørende
tidsubegrænset opholdstilladelse samt visse andre klagesager
vedrørende retten til ophold i Danmark.
Den foreslåede ændring af § 37 e, stk. 2, 1. pkt., er
en konsekvens af Udlændingenævnets oprettelse.
Ændringen betyder, at en udlænding, der er
frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis
frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af
§ 37, jf. § 36, også har ret til ukontrolleret
brevveksling med Udlændingenævnet
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 44 a, stk. 5, kan ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration (nu Justitsministeriet og
Beskæftigelsesministeriet), Udlændingeservice (nu
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering), kommunalbestyrelsen, statsforvaltningen,
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 9, stk. 24, og
politiet uden samtykke indhente de oplysninger i
indkomstregisteret, som er nødvendige for udførelsen
af myndighedens virksomhed eller påkrævet for en
afgørelse, som myndigheden skal træffe efter
udlændingeloven.
Ved de foreslåede bestemmelser i
lovforslagets § 1, nr. 10, oprettes et uafhængigt
klagenævn, Udlændingenævnet, som gives kompetence
til at behandle klager over afgørelser vedrørende
familiesammenføring, beskæftigelse eller studier og
klager over afgørelser vedrørende
tidsubegrænset opholdstilladelse samt visse andre klagesager
vedrørende retten til ophold i Danmark.
Den foreslåede ændring af § 44 a, stk. 5, er en
konsekvens af Udlændingenævnets oprettelse og giver
også Udlændingenævnet adgang til uden samtykke at
indhente de oplysninger i indkomstregisteret, som er
påkrævet for en afgørelse, som
Udlændingenævnet skal træffe.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 44 a, stk. 6, kan Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration og Udlændingeservice
uden samtykke fra ansøgeren og den herboende person indhente
de oplysninger i Arbejdsmarkedsportalen, som er nødvendige
for udførelsen af myndighedens virksomhed eller
påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal
træffe efter udlændingeloven.
Ved de foreslåede bestemmelser i
lovforslagets § 1, nr. 10, oprettes et uafhængigt
klagenævn, Udlændingenævnet, som gives kompetence
til at behandle klager over afgørelser vedrørende
familiesammenføring, beskæftigelse eller studier og
klager over afgørelser vedrørende
tidsubegrænset opholdstilladelse samt visse andre klagesager
vedrørende retten til ophold i Danmark.
Den foreslåede ændring af § 44 a, stk. 6, er en
konsekvens af Udlændingenævnets oprettelse og giver
også Udlændingenævnet adgang til uden samtykke at
indhente de oplysninger i indkomstregisteret, som er
påkrævet for en afgørelse, som
Udlændingenævnet skal træffe.
Forslaget indebærer endvidere, at
lovtekstens myndighedsbetegnelser bringes i overensstemmelse med
den nye ressortfordeling efter den kongelige resolution af 3.
oktober 2011, jf. afsnit 2.
Til nr. 6
Efter den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 45 a, stk. 1, kan
Udlændingeservice (nu Udlændingestyrelsen og Styrelsen
for Fastholdelse og Rekruttering), Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration (nu Justitsministeriet og
Beskæftigelsesministeriet), Flygtningenævnet og
statsforvaltningerne, jf. § 46 c, uden udlændingens
samtykke videregive oplysninger fra en sag efter denne lov til
efterretningstjenesterne, i det omfang videregivelsen kan have
betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af
sikkerhedsmæssige opgaver.
Efter den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 45 a, stk. 2, kan
efterretningstjenesterne uden udlændingens samtykke
videregive oplysninger om en udlænding til
Udlændingeservice (nu Udlændingestyrelsen og Styrelsen
for Fastholdelse og Rekruttering), Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration (nu Justitsministeriet og
Beskæftigelsesministeriet), Flygtningenævnet og
statsforvaltningerne, jf. § 46 c, i det omfang
videregivelsen kan have betydning for disse myndigheders behandling
af en sag efter denne lov.
Ved de foreslåede bestemmelser i
lovforslagets § 1, nr. 10, oprettes et uafhængigt
klagenævn, Udlændingenævnet, som gives kompetence
til at behandle klager over afgørelser vedrørende
familiesammenføring, beskæftigelse eller studier og
klager over afgørelser vedrørende
tidsubegrænset opholdstilladelse samt visse andre klagesager
vedrørende retten til ophold i Danmark.
De foreslåede ændringer af § 45 a, stk.1 og 2, er en konsekvens af
Udlændingenævnets oprettelse og indebærer, at
Udlændingenævnet også har adgang til uden
udlændingens samtykke at videregive oplysninger fra en sag
efter udlændingeloven til efterretningstjenesternes
varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver, ligesom
efterretningstjenesterne uden samtykke kan videregive oplysninger
om en udlænding til Udlændingenævnet, i det
omfang videregivelsen kan have betydning for
Udlændingenævnets behandling af en sag.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 45 c, stk. 1, kan
Udlændingeservice (nu Udlændingestyrelsen og Styrelsen
for Fastholdelse og Rekruttering), Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration (nu Justitsministeriet og
Beskæftigelsesministeriet), Flygtningenævnet og
statsforvaltningerne, jf. § 46 c, uden udlændingens
samtykke videregive oplysninger fra en sag efter denne lov til
anklagemyndigheden med henblik på anklagemyndighedens
beslutning om, hvorvidt tiltale skal rejses for forbrydelser
begået i eller uden for Danmark.
Ved de foreslåede bestemmelser i
lovforslagets § 1, nr. 10, oprettes et uafhængigt
klagenævn, Udlændingenævnet, som gives kompetence
til at behandle klager over afgørelser vedrørende
familiesammenføring, beskæftigelse eller studier og
klager over afgørelser vedrørende
tidsubegrænset opholdstilladelse samt visse andre klagesager
vedrørende retten til ophold i Danmark.
Den foreslåede ændring af § 45 c, stk. 1, er en
konsekvens af Udlændingenævnets oprettelse og
indebærer, at også Udlændingenævnet uden
udlændingens samtykke i de i stk. 1-3 angivne situationer kan
videregive oplysninger fra en sag efter udlændingeloven til
anklagemyndigheden.
Til nr. 8
Der er tale om en nyaffattelse af §§ 46
og 46 a, der fastlægger en række kompetence- og
klageregler på udlændingeområdet.
Bestemmelserne foreslås nyaffattet som
følge af, at der ved de foreslåede bestemmelser i
lovforslagets § 1, nr. 10, oprettes et uafhængigt
klagenævn Udlændingenævnet, som gives kompetence
til at behandle klager over afgørelser vedrørende
familiesammenføring, beskæftigelse eller studier og
klager over afgørelser vedrørende
tidsubegrænset opholdstilladelse samt visse andre klagesager
vedrørende retten til ophold.
Bestemmelserne foreslås endvidere nyaffattet
som følge af ressortomlægningen ved den kongelige
resolution af 3. oktober 2011, jf. afsnit 2. Der henvises i den
forbindelse til forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning der er fremsat som lovforslag nr. L 104 fremsat
den 2. marts 2012, som også indeholder en nyaffattelse af
§§ 46 og 46 a.
Det foreslås således i § 46, stk. 1, at
afgørelser efter udlændingeloven med de undtagelser,
der fremgår af stk. 2-5 og af § 9 stk. 23 og 24,
§§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2.
pkt., § 56 a, stk. 1-4, § 58 i og § 58 j, jf. dog
§ 58 d, 2. pkt., træffes af
Udlændingestyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den
gældende bestemmelse i § 46, stk. 1, bortset fra, at den
indeholder en henvisning til stk. 2-5, jf. nedenfor, hvilket er en
følge af ressortomlægningen og en ny struktur af
bestemmelsen.
Det foreslås i § 46, stk. 2, at en
afgørelse om ansøgning om opholdstilladelse
træffes af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, hvis
udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter §
9 a, eller efter § 9 c, stk. 1, med henblik på at
studere, med henblik på au pair-ophold, med henblik på
praktikophold, med henblik på ophold ifølge en aftale
mellem Danmark og en anden stat (working holiday-ophold), jf.
udlændingelovens § 45, eller som medfølgende
familie til arbejdstagere, studerende og forskere.
Det foreslås i § 46, stk. 3, at
afgørelser efter § 4 a, stk. 3, og efter § 33 i
forbindelse med sager, der er nævnt i stk. 2, og
afgørelser vedrørende forlængelse, bortfald og
inddragelse af en opholdstilladelse som nævnt i stk. 2,
træffes af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.
Afgørelser efter § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1,
nr. 2-7, 9-11 og 14-18, træffes endvidere af Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering. Det samme gælder
afgørelser efter § 25 b, stk. 2, om administrativ
udvisning, når Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har
pålagt udlændingen at udrejse straks, eller når
udlændingen ikke udrejser i overensstemmelse med en
udrejsefrist, der er fastsat af Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering.
De foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3
angiver, i hvilke tilfælde Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering træffer afgørelser efter
udlændingeloven efter ressortomlægningen, jf. herved
afsnit 2.1.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 46, stk. 4, træffes
afgørelser efter § 9 b, afgørelser
vedrørende forlængelse og inddragelse af
opholdstilladelse meddelt efter § 9 b og afgørelser
efter § 33, stk. 4, 2. pkt., af justitsministeren.
Forslaget svarer til de gældende
bestemmelser i § 46 a, stk. 1, 1. og 2. pkt. Det er endvidere
præciseret, at også afgørelser om inddragelse af
opholdstilladelse meddelt efter § 9 b træffes af
justitsministeren.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 46, stk. 5, træffes
afgørelser efter § 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., af
Udlændingenævnet i sager, hvor Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering har truffet afgørelse på
baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1, nr.
2-7, 9-11 og 14-18, og i sager, hvor Udlændingestyrelsen har
truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning
omfattet af § 9 h, stk. 1, nr. 1, 8, 12, 13, 17 og 19.
Bestemmelserne § 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt.,
vedrører afvisning af klager og afvisning af
ansøgninger om genoptagelse af klage i tilfælde, hvor
udlændingen ikke har betalt gebyr.
Henvisningerne til § 9 h, stk. 1, nr. 2-7,
9-11 og 14-18, og § 9 h, stk. 1, nr. 12, 17 og 19, omfatter de
sagsområder, der er overført til henholdsvis
Beskæftigelsesministeriet og Justitsministeriet efter
ressortomlægningen.
Efter bestemmelsen tilkommer kompetencen til at
afvise en klage eller afvise en ansøgning om genoptagelse af
en klagesag i tilfælde, hvor udlændingen ikke har
betalt gebyr, Udlændingenævnet. Dette er en konsekvens
af oprettelsen af Udlændingenævnet, jf. de
foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 10.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 46, stk. 6, træffes
afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf.
§ 11, stk. 3-7, 10 og 12, til udlændinge med
opholdstilladelse efter § 9 a af Udlændingestyrelsen
efter, at Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har truffet
afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladelsen
fortsat er til stede. Det samme gælder afgørelse om
tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge, der
har ophold, som nævnt i § 46, stk. 2, nr. 2-5, jf.
§ 9 c, stk. 1.
Forslaget er en følge af, at sager om
opholdstilladelse efter § 9 a, og efter § 9 c, stk. 1,
for så vidt angår de typer ophold der er nævnt i
§ 46, stk. 2 (studie, au pair-ophold m.v.), er overført
til Beskæftigelsesministeriet, og at afgørelsen
træffes af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, mens
afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse skal
træffes af Udlændingestyrelsen.
Efter forslaget til § 47, stk. 7, træffes
afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf.
§ 11, stk. 3-7, 10 og 12, til udlændinge med
opholdstilladelse efter § 9 b af Udlændingestyrelsen
efter, at justitsministeren har truffet afgørelse om,
hvorvidt grundlaget for opholdstilladelse fortsat er til stede.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den
gældende bestemmelse i § 46 a, stk. 1, 3. pkt.
Efter forslaget til § 46 a, stk. 1, kan
Udlændingestyrelsens afgørelser, bortset fra de
afgørelser, der er nævnt i § 9 g, stk. 1, §
9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 12, 17 og 19, § 9 h,
stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 12, 17 og 19,
§ 11, stk. 8, § 32 a, § 33, § 34 a, § 42
a, stk. 7, 1. pkt., § 42 a, stk. 8, 1. pkt., § 42 b, stk.
1, 3 og 7-9, § 42 d, stk. 2, § 46 e, § 52 b, stk. 1
og 3, § 53 a og § 53 b, påklages til
justitsministeren.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den
gældende bestemmelse i § 46, stk. 2, med undtagelse af
to tilføjelser.
Det er således for det første
tilføjet, at Udlændingestyrelsens afgørelser
efter § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1, 8, 12, 13, 17
og 19, § 9 h, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, 1. pkt., jf. stk.
1, nr. 12, 17 og 19, ikke kan påklages til justitsministeren.
Der er tale om afvisning som følge af manglende
gebyrbetaling på de sagsområder, der er overført
til Justitsministeriet efter ressortomlægningen, jf. herved
afsnit 2.1.
Som en konsekvens af oprettelsen af
Udlændingenævnet er det for det andet tilføjet,
at afgørelser, der er nævnt i de foreslåede
bestemmelser i udlændingelovens § 52 b, stk. 1 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr.
10, heller ikke kan påklages til justitsministeren.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 46 a, stk. 2, 1. pkt., kan
Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser efter
udlændingeloven ikke påklages til
beskæftigelsesministeren.
Efter § 46 a,
stk. 2, 2. pkt., kan Styrelsen for Fastholdelse og
Rekrutterings afgørelser efter udlændingeloven,
bortset fra de afgørelser, der er nævnt i § 9 h,
stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 2-7, 9-11 og 14-18, § 9 h,
stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 2-7, 9-11 og
14-18, og § 33, påklages til
Udlændingenævnet, jf. § 52 b, stk. 2 og 4.
Bestemmelserne indebærer i praksis, at
Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser ikke
kan påklages til Beskæftigelsesministeriet men som
hovedregel kan påklages til Udlændingenævnet.
Undtaget herfra er dog sager om afvisning som følge af
manglende gebyrbetaling på de sagsområder, der er
overført til Beskæftigelsesministeriet efter
ressortomlægningen, jf. herved afsnit 2.1, og
afgørelser om frist for udrejse efter § 33.
Kompetencen til at behandle klager over
afgørelser truffet af Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering henhører herefter under
Udlændingenævnet, jf. de foreslåede bestemmelser
i udlændingelovens § 52
b, stk. 2 og 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Den foreslåede bestemmelse i § 46 a, stk. 3, hvorefter
Udlændingestyrelsens beslutning om, at der ikke er
særlige grunde til at antage, at en uledsaget
udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet
ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7,
ikke bør gennemgå en asylsagsprocedure, jf. § 9
c, stk. 3, nr. 1, ikke kan påklages, svarer til den
gældende bestemmelse i § 46, stk. 2, 2. pkt.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 46 a, stk. 4, kan
Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og
Rekrutterings beslutninger om betaling af udgifter forbundet med
tilvejebringelsen af oplysninger til brug for behandlingen af en
sag efter udlændingeloven, jf. § 40, stk. 2, ikke
påklages. Den foreslåede bestemmelse svarer med de
ændringer, der følger af ressortomlægningen, til
den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 46,
stk. 3.
Efter forslaget til § 46 a, stk. 5, kan
justitsministeren træffe bestemmelse om og fastsætte
nærmere regler for Udlændingestyrelsens behandling af
de sager, der er omfattet af § 46, stk. 1.
Efter forslaget til § 46 a, stk. 6, kan
beskæftigelsesministeren træffe bestemmelse om og
fastsætte nærmere regler for Styrelsen for Fastholdelse
og Rekrutterings behandling af de sager, der er omfattet af §
46, stk. 2.
De foreslåede bestemmelser svarer med de
ændringer, der følger af ressortomlægningen, til
den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 46,
stk. 4.
Til nr. 9
Efter udlændingelovens § 46 b
bistår Udenrigsministeriet politiet, statsforvaltningerne,
Udlændingeservice (nu Udlændingestyrelsen),
Flygtningenævnet, domstolene og ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration (nu Justitsministeriet) med at indhente
nærmere oplysninger til brug for behandlingen af sager eller
grupper af sager efter udlændingeloven.
Ved de foreslåede bestemmelser i
lovforslagets § 1, nr. 10, oprettes et uafhængigt
klagenævn, Udlændingenævnet, som gives kompetence
til at behandle klager over afgørelser vedrørende
familiesammenføring, beskæftigelse eller studier og
klager over afgørelser vedrørende
tidsubegrænset opholdstilladelse samt visse andre klagesager
vedrørende retten til ophold i Danmark.
Den foreslåede ændring af § 46 b, er en konsekvens af
Udlændingenævnets oprettelse og indebærer, at
Udenrigsministeriet også bistår
Udlændingenævnet med at indhente nærmere
oplysninger til brug for behandlingen af sager eller grupper af
sager efter udlændingeloven.
Til nr. 10
Alle de foreslåede bestemmelser i
lovforslagets § 1, nr. 10, er nye.
§ 52 a
De foreslåede bestemmelser i § 52 a, indeholder regler for
Udlændingenævnets sammensætning og organisation
samt regler for indstilling og beskikkelse af nævnets
medlemmer.
Efter den foreslåede bestemmelse i §
52, stk. 1, består Udlændingenævnet af en formand
og næstformænd og andre medlemmer. Medlemmerne er
uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion
fra den myndighed eller organisation, som indstiller dem.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 52 a, stk. 2, skal
nævnets formand være landsdommer eller
højesteretsdommer, og næstformændene skal
være dommere. De andre medlemmer skal være advokater
eller gøre tjeneste i Justitsministeriet eller
Beskæftigelsesministeriet.
Det følger af den foreslåede
bestemmelse i § 52 a, stk.
3, at nævnets medlemmer beskikkes af nævnets
formandskab. Det følger endvidere, at dommerne beskikkes
efter udpegning af vedkommende retspræsident, advokaterne
beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet, og at de
medlemmer, der gør tjeneste i Justitsministeriet, beskikkes
efter indstilling fra justitsministeren, mens de medlemmer, der
gør tjeneste i Beskæftigelsesministeriet, beskikkes
efter indstilling fra beskæftigelsesministeren.
Udpegningen af dommerne følger reglerne i
retsplejelovens § 47 a, stk. 3.
I forhold til indstilling af advokater vil
Advokatrådet alene kunne indstille medlemmer af Det Danske
Advokatsamfund. Ifølge retsplejelovens § 143 skal alle
danske advokater være medlem af Det Danske
Advokatsamfund.
Det forudsættes, at de medlemmer, som
justitsministeren og beskæftigelsesministeren indstiller, er
uddannede jurister.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 52 a, stk. 4, 1. pkt.,
beskikkes nævnets medlemmer for en periode på 4
år. Genbeskikkelse kan kun finde sted én gang, jf.
2. pkt. Et medlem kan
således maksimalt være medlem i 8 år.
Ud over ved udløb af beskikkelsesperioden
kan hvervet som medlem af Udlændingenævnet
ophøre ved, at medlemmet fratræder efter eget
ønske, eller ved, at medlemmet afgår ved
døden.
Endvidere ophører hvervet som medlem af
Udlændingenævnet automatisk, hvis betingelserne for
medlemmets beskikkelse ikke længere er opfyldt, jf. 4. pkt. En dommers hverv som
medlem af Udlændingenævnet ophører, hvis den
pågældende ophører med at være dommer. En
advokats hverv som medlem af Udlændingenævnet
ophører, hvis den pågældende ophører med
at være advokat, herunder hvis den pågældende
deponerer sin advokatbeskikkelse i Justitsministeriet i
medfør af retsplejelovens § 141. Et medlem, der
gør tjeneste i henholdsvis Justitsministeriet eller
Beskæftigelsesministeriet, udtræder af
Udlændingenævnet, hvis den pågældende
ophører med at gøre tjeneste i det
pågældende ministerium.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 52 a, stk. 5, vælges
nævnets formand af nævnets formandskab. Formanden
fortsætter, indtil medlemskabet ophører, eller indtil
den pågældende efter eget ønske fratræder
som formand.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 52 a, stk. 6, 1. pkt.,
medvirker en dommer, en advokat og et medlem, der gør
tjeneste i Justitsministeriet eller Beskæftigelsesministeriet
i behandlingen af den enkelte sag, jf. dog de foreslåede
bestemmelser i § 52 c, stk.
5 og 6.
Udlændingenævnet kan således
sammensættes på to forskellige måder.
Hvis Udlændingenævnet behandler en
klage over en afgørelse, som er truffet af
Udlændingestyrelsen, medvirker - foruden en dommer og en
advokat - et medlem, der gør tjeneste i
Justitsministeriet.
Hvis Udlændingenævnet behandler en
klage over en afgørelse, som er truffet af Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering, medvirker - foruden en dommer og en
advokat - et medlem, der gør tjeneste i
Beskæftigelsesministeriet.
Udlændingenævnet træffer
afgørelse ved stemmeflerhed, jf. § 52 a, stk. 6, 2. pkt.
I den foreslåede bestemmelse i § 52 a, stk. 7, sker
drøftelse af spørgsmål om almindelige
retningslinjer for Udlændingenævnets arbejde m.v. i
Udlændingenævnets koordinationsudvalg, som
sammensættes af nævnets formand, en advokat, et medlem,
der gør tjeneste i Justitsministeriet eller
Beskæftigelsesministeriet.
Koordinationsudvalget kan som
Udlændingenævnet sammensættes på to
forskellige måder. Når koordinationsudvalget
drøfter spørgsmål om almindelige retningslinjer
for Udlændingenævnets arbejde i forhold til de af
nævnets sager, der henhører under Justitsministeriets
område, deltager Justitsministeriets medlem af
koordinationsudvalget. Når koordinationsudvalget
drøfter spørgsmål om almindelige retningslinjer
for Udlændingenævnets arbejde i forhold til de af
nævnets sager, der henhører under
Beskæftigelsesministeriets område, deltager
Beskæftigelsesministeriets medlem af
koordinationsudvalget.
Koordinationsudvalget består så vidt
muligt af faste medlemmer, som udpeges af den indstillende
myndighed eller organisation.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 52 a, stk. 8, kan
Udlændingenævnets afgørelser ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Nævnets afgørelser kan indbringes for
domstolene i henhold til grundlovens § 63. Endvidere
indeholder udlændingelovens § 52 en særlig
ordning, der giver udlændinge adgang til en særlig
prøvelse af bl.a. visse afgørelser om
familiesammenføring vedrørende børn.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 52 a, stk. 9, 1. pkt., kan
Udlændingenævnets formand ad hoc-beskikke et medlem,
der er udtrådt af nævnet, til at votere i en sag, som
den pågældende tidligere har deltaget i behandlingen
af. Har det medlem, der tidligere har deltaget i behandlingen af en
sag, forfald, kan formanden udpege eller ad hoc-beskikke et enkelt
medlem, der træder i det pågældende medlems sted
under sagens fortsatte behandling, jf. 2. pkt.
Bestemmelserne skal sikre en smidig behandling af
sager, nævnet har udsat eller genoptaget.
Ved Udlændingenævnets behandling af en
sag vil det forekomme, at nævnet beslutter at udsætte
sagen med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger
til sagen. Sagen skal så afgøres på et senere
tidspunkt af de medlemmer, der deltog i behandlingen af sagen i
forbindelse med sagens udsættelse. Det vil også
forekomme, at sager, der er afgjort af nævnet, begæres
genoptaget. En sag om genoptagelse behandles i de tilfælde,
hvor sagen ikke afgøres på grundlag af
formandskompetencen, jf. den foreslåede bestemmelse i §
52 c, stk. 6, ved votering blandt de medlemmer, der deltog i sagens
oprindelige behandling, eller ved at sagen behandles af et nyt
nævn.
Hvis et eller flere af de medlemmer, som deltog i
den oprindelige behandling af en sag, er udtrådt af
Udlændingenævnet på det tidspunkt, hvor sagen
skal færdigbehandles, kan formanden ad hoc-beskikke
fratrådte medlemmer.
Hvis medlemmet har forfald, kan formanden ad
hoc-beskikke et andet medlem. Medlemmet skal være fra den
samme myndighed eller organisation, som medlemmet erstatter.
Substitution vil ikke blive anvendt i sager, der behandles
mundtligt. Skønner formanden, at der består
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, vil sagen blive
forelagt på ny for et nyt nævn.
Justitsministeren fastsætter
Udlændingenævnets forretningsorden efter forhandling
med beskæftigelsesministeren, jf. § 52 a, stk. 8. I
medfør af bestemmelsen vil de nærmere regler for valg
af formand, beskikkelse af medlemmer, nævnets virksomhed,
herunder generelle regler om nævnets behandling af sager
m.v., blive beskrevet i forretningsordenen.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.
§ 52 b
De foreslåede bestemmelser i § 52 b fastlægger
Udlændingenævnets kompetence og indeholder regler om
klagefrist og opsættende virkning.
De foreslåede bestemmelser i § 52 b, stk. 1, nr. 1-8,
vedrører Udlændingenævnets kompetence i forhold
til afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 1, nr. 1, kan
der for Udlændingenævnet indbringes klager over afslag
på ansøgninger om familiesammenføring efter
§ 9 (ægtefæller, registrerede partnere, faste
samlevere og børn), afslag på ansøgninger om
opholdstilladelse efter § 9 d vedrørende
udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret,
og afslag på ansøgninger om opholdstilladelse som
religiøs forkynder m.fl. efter § 9 f.
Udlændingenævnet kan efter den
foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 1, nr. 2,
endvidere behandle klager over afslag på ansøgninger
om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.
1 (ganske særlige grunde), bortset fra afslag meddelt efter
EU-reglerne. Det drejer sig om sager vedrørende
familiesammenføring, der ikke er omfattet af § 9 -
herunder forældre og voksne børn og andre
familierelationer - samt sager vedrørende udlændinge,
der tilhører det danske mindretal i Slesvig,
udlændinge, der har danske forældre, argentinske
statsborgere, som har danske forældre eller
bedsteforældre, og udlændinge, der ikke har en
familiær tilknytning til en herboende person, men som
eksempelvis indgiver ansøgning med henvisning til et
særligt plejebehov eller til længden og karakteren af
deres ophold i Danmark.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 1, nr. 3, kan
der for Udlændingenævnet tillige indbringes klager over
afslag på ansøgninger om forlængelse af
opholdstilladelse meddelt efter § 9, § 9 c, stk. 1,
§ 9 d og § 9 f, jf. de foreslåede bestemmelser i
nr. 1 og 2, og afgørelser om
inddragelse af sådanne opholdstilladelser, jf. § 11,
stk. 2, og § 19.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 1, nr. 4, gives
Udlændingenævnet kompetence til at behandle afslag
på ansøgninger om tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. § 11.
Udlændingenævnet kan efter den
foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 1, nr. 5,
derudover behandle klager over afgørelser om afvisning af
indgivelse af ansøgninger om opholdstilladelse efter §
9, stk. 22, § 9 c, stk. 5, og § 9 f, stk. 7, jf. nr. 1 og
2.
Det følger af de foreslåede
bestemmelser i § 52 b, stk. 1,
nr. 6 og 7, at Udlændingenævnet herudover kan
behandle afgørelser om udvisning efter § 25, nr. 2, og
§§ 25 a-25 c samt afgørelser om afvisning efter
§ 28.
Endelig følger det af den foreslåede
bestemmelse i § 52 b, stk. 1,
nr. 8, at afgørelser om fastsættelse af alder i
forbindelse med ansøgning om opholdstilladelse efter §
9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en
familiemæssig tilknytning til en herboende person, kan
påklages til Udlændingenævnet.
De foreslåede bestemmelser i § 52 b, stk. 2, nr. 1-4,
vedrører Udlændingenævnets kompetence i forhold
til afgørelser truffet af Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 2, nr. 1, kan
der for Udlændingenævnet indbringes klager over afslag
på ansøgninger om opholdstilladelse på grundlag
af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed
efter § 9 a, samt afslag på ansøgninger om
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på
studie-, au pair-, praktik- eller voluntørophold, working
holiday-ophold eller som medfølgende familie til eksempelvis
arbejdstagere, jf. den foreslåede bestemmelse i § 46,
stk. 2.
Udlændingenævnet kan efter den
foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 2, nr. 2,
endvidere behandle klager over afslag på ansøgninger
om forlængelse af opholdstilladelse meddelt efter § 9 a
og § 9 c, stk. 1, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 46, stk. 3, 1. pkt., og afgørelser om inddragelse af
en sådan opholdstilladelse, jf. § 19.
Det følger af den foreslåede
bestemmelse i § 52 b, stk. 2,
nr. 3, at der for Udlændingenævnet tillige kan
indbringes afgørelser om afvisning af indgivelse af
ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 4,
og § 9 c, stk. 5, jf. § 46, stk. 2.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 2, nr. 4,
behandler Udlændingenævnet derudover klager over
afgørelser om udvisning efter § 25 b, stk. 2, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 46, stk. 3, 3. pkt.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 3, 1. pkt., kan
Udlændingenævnet endvidere behandle klager over
Udlændingestyrelsens konstatering af, at en opholdstilladelse
meddelt efter § 9, § 9 c, stk. 1, § 9 d eller §
9 f, er bortfaldet, jf. § 17, at en opholdstilladelse meddelt
efter § 9 eller § 9 c, stk. 1, jf. § 17 a, er
bortfaldet, og at en opholdstilladelse er bortfaldet efter §
18. Det samme gælder klager over afslag på
ansøgninger om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for
bortfaldet, jf. § 17, stk. 3, og § 17 a, stk. 2, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 3, 2. pkt.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 4, 1. pkt., kan
Udlændingenævnet endvidere behandle klager over
Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings konstatering af, at en
opholdstilladelse meddelt efter § 9 a eller § 9 c, stk.
1, jf. den foreslåede bestemmelse i § 46, stk. 2, er bortfaldet,
jf. §§ 17 og 18. Det samme gælder klager over
afslag på ansøgninger om, at en opholdstilladelse ikke
skal anses for bortfaldet, jf. § 17, stk. 3, og § 17 a,
stk. 2, jf. den foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 4, 2. pkt.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 5, 1. pkt., skal
en klage over de afgørelser, som henhører under
Udlændingenævnets kompetence, være indgivet inden
8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen.
Klagefristen løber fra den dag, hvor
afgørelsen er kommet frem til udlændingen enten ved
forkyndelse eller ved almindelig post. Med hensyn til
afgørelser sendt med brev henvises til Justitsministeriets
cirkulæreskrivelse nr. 9189 af 10. maj 2011 om beregning af
klagefrister ved afgørelser sendt som A-brev og B-brev.
Hvis klagefristen udløber på en
lørdag, søndag, helligdag eller grundlovsdag,
forlænges fristen til den efterfølgende hverdag.
Indgivelse af klage skal ske til
Udlændingenævnet.
Formanden eller den, formanden bemyndiger dertil,
kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal
behandles, selv om klagen er indgivet efter udløb af
klagefristen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 5, 2. pkt.
I vurderingen af, om der foreligger særlige
omstændigheder, kan fristoverskridelsens længde,
årsagen til fristoverskridelsen, afgørelsens betydning
for sagens parter samt sandsynligheden for, at
Udlændingenævnet giver klageren medhold, inddrages. Der
er ikke tale om en udtømmende opregning af forhold, der kan
indgå i vurderingen.
Formanden kan efter bestemmelsen bemyndige en
næstformand eller sekretariatet til at beslutte, om der skal
ske dispensation fra klagefristen.
Det foreslås i § 52 b, stk. 6, at
afgørelser om opsættende virkning med udrejsefristen,
jf. § 33, stk. 3, træffes af
Udlændingenævnets formand eller den, formanden
bemyndiger dertil
De gældende regler vedrørende
opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen ved
påklage videreføres uændret. Det
tydeliggøres alene, at det er Udlændingenævnets
formand eller den, formanden bemyndiger dertil, der træffer
afgørelse om, hvorvidt en klage, der indbringes for
nævnet, tillægges opsættende virkning med hensyn
til udrejsefristen.
Formanden kan efter bestemmelsen bemyndige en
næstformand eller sekretariatet til at træffe
afgørelser om opsættende virkning.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.
§ 52 c
De foreslåede bestemmelser i § 52 c indeholder regler om
Udlændingenævnets klagebehandling, herunder regler om
sagernes forberedelse og afgørelse.
Justitsministeriet stiller sekretariatsbistand til
rådighed for Udlændingenævnet, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 52 c, stk. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 52 c, stk. 2, forbereder
sekretariatet Udlændingenævnets behandling af klager.
Sekretariatet skal således påse, at
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering fremsender sagens akter og anerkende modtagelse af
klagen. Sekretariatet skal som led i sagens forberedelse endvidere
udarbejde et sagsresumé og et beslutningsudkast.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 52 c, stk. 3, kan
Udlændingenævnet indhente en udtalelse fra
Udlændingestyrelsen eller fra Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering i anledning af en klagesag. Sekretariatet vil i
forbindelse med forberedelsen af sagen vurdere, om en udtalelse
skal indhentes.
Det foreslås i § 52 c, stk. 4, 1. pkt., at
en klage behandles på skriftligt grundlag. Nævnet
træffer afgørelse på et møde med
deltagelse af en dommer, en advokat og et medlem, der gør
tjeneste i Justitsministeriet eller
Beskæftigelsesministeriet, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 52 a, stk.
6. Herudover medvirker en nævnssekretær, som
bistår med udformning og efterfølgende meddelelse af
afgørelsen ved almindelig brev.
Hvor særlige grunde taler derfor, kan
nævnet bestemme, at sagens parter indkaldes til mundtlig
behandling, jf. den foreslåede bestemmelse i § 52 c, stk. 4, 2. pkt. En
mundtlig behandling kan være relevant i sager, hvor der er
behov for at vurdere ansøgerens troværdighed. Sager,
hvor ansøgeren er meddelt afslag på
ægtefællesammenføring med henvisning til
reglerne om proforma- eller tvangsægteskab, er eksempler
herpå.
I § 52 c,
stk. 5, 1. pkt., foreslås det, at klager, der ikke
indeholder spørgsmål af større eller principiel
betydning, kan behandles af formanden alene eller af den, som
formanden bemyndiger dertil.
Formanden kan efter bestemmelsen bemyndige en
næstformand eller sekretariatet til at behandle klager, der
ikke indeholder spørgsmål af større eller
principiel betydning.
Ved klager, der indeholder spørgsmål
af større eller principiel betydning, forstås bl.a.
sager, der indeholder problemstillinger, som nævnet ikke
tidligere har taget stilling til, og hvor der derfor endnu ikke er
dannet praksis på området. Sager, hvor der skal
foretages en vurdering af Danmarks internationale forpligtelser,
kan også indeholde spørgsmål af større
eller principiel betydning.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 52 c, stk. 6, kan sager,
hvor der er anmodet om genoptagelse af en afgørelse truffet
af nævnet, endvidere behandles af
Udlændingenævnets formand alene eller den formanden
bemyndiger dertil, når der ikke er grund til at antage, at
nævnet vil ændre sin afgørelse.
Formanden kan efter bestemmelsen bemyndige en
næstformand eller sekretariatet til at behandle sager, hvor
der er anmodet om genoptagelse af en afgørelse truffet af
nævnet, når der ikke er grund til at antage, at
nævnet vil ændre sin afgørelse.
Nævnets formand eller den, formanden
bemyndiger dertil, kan endvidere afvise at behandle en klage, hvis
den ikke hører under nævnets kompetence, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 52 c, stk. 7.
Formanden kan efter bestemmelsen bemyndige en
næstformand eller sekretariatet til at afvise at behandle en
klage, hvis den ikke hører under nævnets
kompetence.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 52 c, stk. 8, henviser
nævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, en
klage til skriftlig eller mundtlig behandling eller til behandling
af nævnets formand alene, jf. de foreslåede
bestemmelser i stk. 4-6.
Formanden kan efter bestemmelsen bemyndige en
næstformand eller sekretariatet til at henvise en klage til
skriftlig eller mundtlig behandling eller til behandling af
nævnets formand alene.
Der henvises til de almindelige bemærkninger
afsnit 2.2.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at bestemmelsen i den
kommunale og regionale valglovs § 1, stk. 1, nr. 4,
ændres, således at udenlandske statsborgere, der
hverken er nordiske statsborgere eller statsborgere i en af de
øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union
(tredjelandsstatsborgere), fremover uden afbrydelse skal have haft
fast bopæl i riget i de sidste tre år forud for
valgdagen som betingelse for at have valgret til kommunale og
regionale valg. I dag skal en tredjelandsstatsborger uden
afbrydelse have haft fast bopæl i riget de sidste fire
år forud for valgdagen som betingelse for at have valgret til
kommunale og regionale valg.
Tidsperiodens længde er fastsat under
hensyntagen til, at udlændinge efter tre års fast
bopæl må antages at have opnået den
fornødne indsigt i og forståelse for danske
samfundsforhold, kendskab til og i nogen grad beherskelse af det
danske sprog og en personlig interesse i mere langsigtede politiske
forhold i bopælskommunen.
Det er regeringens opfattelse, at det vil fremme
og motivere til integration at give denne gruppe af
udlændinge hurtigere mulighed for politisk indflydelse og
dermed mulighed for at tage aktivt del i det danske samfund. At
give hurtigere mulighed for deltagelse i det lokale demokrati og
derved mulighed for at øve indflydelse på egne daglige
livsvilkår er også samtidig et bidrag til, at denne
gruppe af udlændinge hurtigere kan blive en del af
fællesskabet og føle samhørighed hermed.
Med forslaget berøres ikke de
gældende krav om, at en tredjelandsstatsborger i en periode
forud for valgdagen skal have haft fast bopæl i riget uden
afbrydelse. Det er alene tidsperiodens længde, der
ændres ved forslaget.
Med forslaget berøres endvidere ikke de
øvrige betingelser, tredjelandsstatsborgere skal opfylde for
at erhverve valgret. Tredjelandsstatsborgere skal fortsat opfylde
de almindelige valgretsbetingelser.
Efter den kommunale og regionale valglovs § 3
er det en betingelse for at være valgbar til
kommunalbestyrelsen og regionsrådet, at vedkommende har
valgret til det pågældende organ. Forslaget
indebærer derfor, at tredjelandsstatsborgere, der uden
afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste tre
år forud for valgdagen, vil være valgbare til
kommunalbestyrelser og regionsråd. Det er herved regeringens
opfattelse, at der ikke bør fastsættes særlige
valgbarhedsbetingelser, som ikke gælder for de øvrige
vælgere.
Med forslaget berøres således ikke de
øvrige betingelser, tredjelandsstatsborgere skal opfylde for
at være valgbare.
Det er alene tredjelandsstatsborgeres valgret og
valgbarhed, der berøres af lovforslaget. Personer med dansk
indfødsret, nordiske statsborgere og statsborgere i en af de
øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union vil som
hidtil have valgret og være valgbare til kommunalbestyrelser
og regionsråd uden i en periode uden afbrydelse at skulle
have haft fast bopæl i riget forud for valgdagen.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i den
kommunale og regionale valglovs § 3 a, stk. 1, kan
økonomi- og indenrigsministeren under forudsætning af
gensidighed indgå aftale med et andet land om, at personer,
der er statsborgere i landet uden tillige at have dansk
indfødsret, skal kunne opnå valgret efter uafbrudt
fast bopæl i riget i et kortere tidsrum end fire
år.
Det i § 3 a, stk. 1, nævnte tidsrum
skal svare til det i § 1, stk. 1, nr. 4, indeholdte tidsrum.
Den samtidig foreslåede ændring i den kommunale og
regionale valglovs § 1, stk. 1, nr. 4, hvorefter
tredjelandsstatsborgere alene skal have haft fast bopæl i
riget i de sidste tre år forud for valgdagen som betingelse
for at have valgret, indebærer derfor, at der skal ske en
konsekvensændring af § 3 a, stk. 1.
Frem for at ændre det i § 3 a, stk. 1,
angivne tidsrum fra fire år til tre år findes det af
lovtekniske årsager mere hensigtsmæssigt at ændre
§ 3 a, stk. 1,
således, at der i § 3 a, stk. 1, henvises til det
tidsrum, der fremgår af § 1, stk. 1, nr. 4.
Gensidighedsreglerne indebærer, at herboende
statsborgere fra lande, hvor derboende personer med dansk
indfødsret opnår valgret og/eller valgbarhed til
lokale råd fra et tidligere tidspunkt end efter de danske
regler, også vil kunne opnå valgret henholdsvis
valgbarhed til kommunale og regionale valg i Danmark fra dette
tidligere tidspunkt.
De nævnte gensidighedsregler har i
øvrigt hidtil ikke fundet anvendelse i praksis (på
nær en gensidighedsaftale, Danmark i 1991 indgik med Spanien,
men som - på grund af den særlige regulering af
EU-borgeres valgret til kommunale råd, der blev
indført i 1995 - ikke længere har nogen
betydning).
Til § 3
Det foreslås i § 3, stk. 1, at loven
træder i kraft den 1. januar 2013.
Det betyder, at Udlændingenævnet vil
begynde sit virke den 1. januar 2013. Arbejdet med at
nedsætte det nye nævn vil blive påbegyndt,
når loven er vedtaget.
Det betyder også, at de foreslåede
ændrede regler om tredjelandsstatsborgeres valgret og
valgbarhed til kommunale valg, jf. lovforslagets § 2,
får virkning fra den 1. januar 2013. Det betyder, at kravet
om tre års uafbrudt forudgående bopæl i riget som
betingelse for valgret og valgbarhed til kommunale og regionale
valg for tredjelandsstatsborgere gælder for dels de
nuværende medlemmer og stedfortrædere af
kommunalbestyrelser og regionsråd, der blev valgt ved
kommunalvalget i 2009, dels får virkning fra og med det
førstkommende kommunale og regionale valg tirsdag den 19.
november 2013.
Den foreslåede retstilstand skal ses i
sammenhæng med, at det gældende krav om fire års
forudgående bopæl i riget som betingelse for valgret
til kommunale og regionale valg for tredjelandsstatsborgere, jf.
den kommunale og regionale valglovs § 1, stk. 1, nr. 4, som
vedtaget ved § 6 i lov nr. 571 af 31. maj 2010, som
følge af overgangsbestemmelsen i § 7, stk. 4, i lov nr.
571 af 31. maj 2010 ikke omfatter de personer, der er valgt som
medlemmer og stedfortrædere til de nuværende
kommunalbestyrelser og regionsråd ved de kommunale og
regionale valg i 2009.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at
udlændingelovens § 52 b, stk. 5, som indsat ved denne
lov, ikke finder anvendelse for afgørelser truffet inden
lovens ikrafttræden.
Det betyder, at klager over afgørelser, der
er truffet inden den 1. januar 2013, ikke er omfattet af den 8
ugers klagefrist, som indføres ved den foreslåede
bestemmelse i § 52 b, stk.
5.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at verserende
sager den 1. januar 2013 vedrørende afgørelser, der
efter udlændingelovens § 52 b, som indsat ved denne lov,
kan indbringes for Udlændingenævnet, overføres
til videre behandling i nævnet.
Dette indebærer, at verserende sager i
henholdsvis Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet
vedrørende klager over afgørelser, der pr. 1. januar
2013 skal påklages til Udlændingenævnet, vil
blive færdigbehandlet af nævnet.
Til § 4
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale
gyldighedsområde og indebærer, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men
lovens § 1 kan dog ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 947 af 24. august 2011, som
ændret bl.a. ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, § 1 i lov
nr. 601 af 14. juni 2011 og senest ved § 20 i lov nr. 326 af
11. april 2012, foretages følgende ændringer: | § 27 a. Til brug for
Udlændingeservices og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere
og Integrations afgørelser om udvisning efter kapitel 4, jf.
§ 49, kan politiet uden udlændingens samtykke
videregive oplysninger om udlændingens strafbare forhold,
herunder om sigtelser for strafbare forhold, til Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration eller
Udlændingeservice. | | 1. I § 27 a ændres
»Udlændingeservices og Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integrations« til:
»Udlændingestyrelsens, Justitsministeriets og
Udlændingenævnets«, og »Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration eller
Udlændingeservice« ændres til:»
Udlændingestyrelsen, Justitsministeriet eller
Udlændingenævnet«. | | | | §
30. (Udelades) | | | Stk. 2.
(Udelades) | | | Stk. 3. Til brug for
behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding
videregiver Udlændingeservice, Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration, domstolene eller Flygtningenævnet
uden udlændingens samtykke alle akter, der er indgået i
en sag om opholdstilladelse, til politiet, når der er meddelt
afslag på opholdstilladelse, eller når ansøgeren
frafalder ansøgningen herom. | | 2. I § 30, stk. 3 indsættes
efter »domstolene«: »,
Udlændingenævnet«. | | | | § 37
e. (Udelades) | | | Stk. 2. En
udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af
§ 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af
retten i medfør af § 37, jf. § 36, har ret til
ukontrolleret brevveksling med den beskikkede advokat, ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration, Udlændingeservice
og Flygtningenævnet. Har udlændingen ansøgt om
opholdstilladelse efter § 7, har vedkommende endvidere adgang
til ukontrolleret brevveksling med Dansk Flygtningehjælp.
Retsplejelovens § 772, stk. 2, finder i øvrigt
tilsvarende anvendelse. | | 3. I § 37 e, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »og Flygtningenævnet« til: »,
Flygtningenævnet og
Udlændingenævnet«. | | | | § 44
a. (Udelades) | | | Stk. 2-4.
(Udelades) | | | Stk. 5. Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration, Udlændingeservice,
kommunalbestyrelsen, statsforvaltningen,
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 9, stk. 24,
og politiet kan uden samtykke indhente de oplysninger i
indkomstregisteret, som er nødvendige for udførelsen
af myndighedens virksomhed eller påkrævet for en
afgørelse, som myndigheden skal træffe efter
udlændingeloven. | | 4. I § 44 a, stk. 5,
ændres »og politiet« til: »politiet og
Udlændingenævnet«. | Stk. 6. Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration og Udlændingeservice
kan uden samtykke fra ansøgeren og den herboende person
indhente de oplysninger i Arbejdsmarkedsportalen, som er
nødvendige for udførelsen af myndighedens virksomhed
eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden
skal træffe efter udlændingeloven. | | 5. I § 44 a, stk. 6,
ændres »Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration og Udlændingeservice« til:
»Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet,
Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering samt Udlændingenævnet«. | | | | § 45 a.
Udlændingeservice, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration, Flygtningenævnet og statsforvaltningerne, jf.
§ 46 c, kan uden udlændingens samtykke videregive
oplysninger fra en sag efter denne lov til
efterretningstjenesterne, i det omfang videregivelsen kan have
betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af
sikkerhedsmæssige opgaver. Stk. 2.
Efterretningstjenesterne kan uden udlændingens samtykke
videregive oplysninger om en udlænding til
Udlændingeservice, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration, Flygtningenævnet og statsforvaltningerne, jf.
§ 46 c, i det omfang videregivelsen kan have betydning
for disse myndigheders behandling af en sag efter denne lov. | | 6. I § 45 a, stk. 1 og 2,
indsættes efter »Flygtningenævnet«:
», Udlændingenævnet«. | | | | § 45 c.
Udlændingeservice, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration, Flygtningenævnet og statsforvaltningerne, jf.
§ 46 c, kan uden udlændingens samtykke videregive
oplysninger fra en sag efter denne lov til anklagemyndigheden med
henblik på anklagemyndighedens beslutning om, hvorvidt
tiltale skal rejses for forbrydelser begået i eller uden for
Danmark. | | 7. I § 45 c, stk. 1
indsættes efter »Flygtningenævnet«:
», Udlændingenævnet«. | | | | | | 8. §§ 46 og 46 a affattes således: | § 46. Afgørelser i
henhold til denne lov træffes med de undtagelser, der
fremgår af § 9, stk. 23 og 24,
§§ 46 a-49, § 50, § 50 a,
§ 51, stk. 2, 2. pkt., § 56 a,
stk. 1-4, § 58 i og § 58 j, jf. dog
§ 58 d, 2. pkt., af Udlændingeservice. Stk. 2.
Udlændingeservices afgørelser kan, bortset fra de i
§ 9 g, stk. 1, § 9 h, stk. 4, 1.
pkt., § 9 h, stk. 5, 1. pkt., § 11,
stk. 8, § 32 a, § 33, § 34 a,
§ 42 a, stk. 7, 1. pkt., § 42 a,
stk. 8, 1. pkt., § 42 b, stk. 1, 3 og 7-9,
§ 42 d, stk. 2, § 46 e, § 53 a
og § 53 b nævnte afgørelser, påklages
til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
Udlændingeservices beslutning om, at der ikke er
særlige grunde til at antage, at en uledsaget
udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet
ansøgning om opholdstilladelse i medfør af
§ 7, ikke bør gennemgå en asylsagsprocedure,
jf. § 9 c, stk. 3, nr. 1, kan ikke påklages
til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Stk. 3.
Udlændingeservices beslutning om betaling af udgifter
forbundet med tilvejebringelsen af oplysninger til brug for
behandlingen af en sag efter denne lov, jf. § 40,
stk. 2, kan ikke påklages. Stk. 4. Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration kan træffe bestemmelse
om og fastsætte nærmere regler for
Udlændingeservices behandling af de af stk. 1 og 2
omfattede sager. | | »§ 46. Afgørelser
efter denne lov træffes med de undtagelser, der fremgår
af stk. 2-5 og af § 9, stk. 23 og 24, §§
46 a-49, § 50, § 50 a, § 51,
stk. 2, 2. pkt., § 56 a, stk. 1-4,
§ 58 i og § 58 j, jf. dog § 58 d, 2.
pkt., af Udlændingestyrelsen. Stk. 2.
Afgørelse om opholdstilladelse træffes af Styrelsen
for Fastholdelse og Rekruttering, hvis udlændingen
ansøger om opholdstilladelse efter 1) § 9 a, 2) § 9 c, stk. 1, med henblik
på at studere, 3) § 9 c, stk. 1, med henblik
på au pair-ophold, 4) § 9 c, stk. 1, med henblik
på praktikant- og voluntørophold, 5) § 9 c, stk. 1, med henblik
på ophold ifølge en aftale mellem Danmark og en anden
stat (working holiday-ophold), jf. udlændingelovens §
45, eller 6) § 9 c, stk. 1, som
medfølgende familie til udlændinge med
opholdstilladelse som nævnt i nr. 1, 2 eller 4. Stk. 3.
Afgørelser efter § 4 a, stk. 3, og § 33 i
forbindelse med sager, der er nævnt i stk. 2, og
afgørelser vedrørende forlængelse, bortfald og
inddragelse af en opholdstilladelse som nævnt i stk. 2,
træffes af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.
Afgørelser efter § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1,
nr. 2-7, 9-11 og 14-18, træffes af Styrelsen for Fastholdelse
og Rekruttering. Det samme gælder afgørelser efter
§ 25 b, stk. 2, når Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering har pålagt udlændingen at udrejse straks,
eller når udlændingen ikke udrejser i overensstemmelse
med en udrejsefrist, der er fastsat af Styrelsen for Fastholdelse
og Rekruttering. Stk. 4.
Afgørelser efter § 9 b, afgørelser
vedrørende forlængelse og inddragelse af
opholdstilladelse efter § 9 b og afgørelser efter
§ 33, stk. 4, 2. pkt., træffes af
justitsministeren. Stk. 5.
Afgørelser efter § 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt.,
træffes af Udlændingenævnet i sager, hvor
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har truffet
afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet
af § 9 h, stk. 1, nr. 2-7, 9-11 og 14-18, og i sager, hvor
Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse på
baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1, nr.
1, 8, 12, 13, 17 og 19. Stk. 6.
Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf.
§ 11, stk. 3-7, 10 og 12, til udlændinge med
opholdstilladelse efter § 9 a træffes af
Udlændingestyrelsen efter, at Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering har truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget
for opholdstilladelse fortsat er til stede. Det samme gælder
afgørelse om tidsubegrænset opholdstilladelse til
udlændinge, der har ophold som nævnt i stk. 2, nr. 2-6,
jf. § 9 c, stk. 1. Stk. 7.
Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf.
§ 11, stk. 3-7, 10 og 12, til udlændinge med
opholdstilladelse efter § 9 b træffes af
Udlændingestyrelsen efter, at justitsministeren har truffet
afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladelsen
fortsat er til stede. | | | | § 46 a. Afgørelser
efter § 9 b og § 33, stk. 4, 2. pkt.,
træffes af ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration. Afgørelser om forlængelse af
opholdstilladelse efter § 9 b træffes af ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration. Afgørelser om
tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11,
stk. 3-7, 10 og 12, til udlændinge med opholdstilladelse
i medfør af § 9 b træffes af
Udlændingeservice efter, at ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration har truffet afgørelse om,
hvorvidt grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til
stede. Stk. 2. Afgørelser
efter § 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., træffes af
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. | | § 46
a. Udlændingestyrelsens afgørelser kan, bortset
fra de afgørelser, der er nævnt i § 9 g,
stk. 1, § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr.
1, 8, 12, 13, 17 og 19, § 9 h, stk. 5, 1. pkt., jf.
stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 12, 17 og 19, § 11,
stk. 8, § 32 a, § 33, § 34 a,
§ 42 a, stk. 7, 1. pkt., § 42 a,
stk. 8, 1. pkt., § 42 b, stk. 1, 3 og 7-9,
§ 42 d, stk. 2, § 46 e, § 52 b, stk.
1 og 3, § 53 a og § 53 b, påklages til
justitsministeren. Stk. 2.
Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser efter
denne lov kan ikke påklages til
beskæftigelsesministeren. Bortset fra de afgørelser,
der er nævnt i § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf.
stk. 1, nr. 2-7, 9-11 og 14-18, § 9 h, stk. 5, 1.
pkt., jf. stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 2-7, 9-11 og 14-18, og
§ 33, kan Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings
afgørelser påklages til Udlændingenævnet,
jf. § 52 b, stk. 2 og 4. Stk. 3.
Udlændingestyrelsens beslutning om, at der ikke er
særlige grunde til at antage, at en uledsaget
udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet
ansøgning om opholdstilladelse i medfør af
§ 7, ikke bør gennemgå en asylsagsprocedure,
jf. § 9 c, stk. 3, nr. 1, kan ikke påklages
til justitsministeren. Stk. 4.
Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og
Rekrutterings beslutninger om betaling af udgifter forbundet med
tilvejebringelsen af oplysninger til brug for behandlingen af en
sag efter denne lov, jf. § 40, stk. 2, kan ikke
påklages. Stk. 5.
Justitsministeren kan træffe bestemmelse om og
fastsætte nærmere regler for Udlændingestyrelsens
behandling af de sager, der er omfattet af § 46,
stk. 1. Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan træffe bestemmelse om og
fastsætte nærmere regler for Styrelsen for Fastholdelse
og Rekrutterings behandling af de sager, der er omfattet af §
46, stk. 2.« | | | | § 46 b.
Udenrigsministeriet bistår politiet, statsforvaltningerne,
Udlændingeservice, Flygtningenævnet, domstolene og
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration med at
indhente nærmere oplysninger til brug for behandlingen af
sager eller grupper af sager efter denne lov. | | 9. I § 46 b indsættes efter
»Flygtningenævnet«: »,
Udlændingenævnet«. | | | | | | 10. Efter § 52
indsættes: | | | »§ 52 a.
Udlændingenævnet består af en formand og
næstformænd (formandskabet) og andre medlemmer.
Udlændingenævnets medlemmer er uafhængige og kan
ikke modtage eller søge instruktion fra den beskikkende
eller indstillende myndighed eller organisation. Stk. 2.
Udlændingenævnets formand skal være landsdommer
eller højesteretsdommer, og næstformændene skal
være dommere. De andre medlemmer skal være advokater
eller gøre tjeneste i Justitsministeriet eller
Beskæftigelsesministeriet. Stk. 3.
Udlændingenævnets medlemmer beskikkes af
Udlændingenævnets formandskab. Dommerne beskikkes efter
udpegning af vedkommende retspræsident. Advokaterne beskikkes
efter indstilling fra Advokatrådet. De medlemmer, der
gør tjeneste i Justitsministeriet, beskikkes efter
indstilling fra justitsministeren, og de medlemmer, der gør
tjeneste i Beskæftigelsesministeriet, beskikkes efter
indstilling fra beskæftigelsesministeren. Stk. 4.
Udlændingenævnets medlemmer beskikkes for en periode
på 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted én gang.
Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets
beskikkelse ikke længere er opfyldt. Stk. 5.
Udlændingenævnets formand vælges af
Udlændingenævnets formandskab. Stk. 6. Ved
Udlændingenævnets behandling af en klage medvirker
formanden eller en næstformand, en advokat og et medlem, der
gør tjeneste i Justitsministeriet, hvis klagen hører
under Justitsministeriets område, eller et medlem, der
gør tjeneste i Beskæftigelsesministeriet, hvis klagen
hører under Beskæftigelsesministeriets område,
jf. dog § 52 c, stk. 5 og 6. Udlændingenævnets
afgørelser træffes ved stemmeflerhed. Stk. 7.
Drøftelse af spørgsmål om almindelige
retningslinjer for Udlændingenævnets arbejde m.v. sker
i Udlændingenævnets koordinationsudvalg, som
sammensættes af nævnets formand, en advokat og et
medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriet eller i
Beskæftigelsesministeriet. Ved drøftelser af
spørgsmål vedrørende behandlingen af sager, som
hører under Justitsministeriets område, deltager et
medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriet. Ved
drøftelser af spørgsmål vedrørende
behandlingen af sager, som hører under
Beskæftigelsesministeriets område, deltager et medlem,
der gør tjeneste i Beskæftigelsesministeriet. Udvalget
består så vidt muligt af faste medlemmer, som udpeges
af den indstillende myndighed eller organisation. Stk. 8.
Udlændingenævnets afgørelser kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed. Stk. 9.
Udlændingenævnets formand kan ad hoc-beskikke et
medlem, der er udtrådt af nævnet, til at votere i en
sag, som den pågældende tidligere har deltaget i
behandlingen af. Har det medlem, der tidligere har deltaget i
behandlingen af en sag, forfald, kan formanden udpege eller ad
hoc-beskikke et enkelt medlem, der træder i det
pågældende medlems sted under sagens fortsatte
behandling. Stk. 10.
Justitsministeren fastsætter Udlændingenævnets
forretningsorden efter forhandling med
beskæftigelsesministeren. § 52
b. For Udlændingenævnet kan indbringes klager
over følgende afgørelser, som
Udlændingestyrelsen har truffet: 1) Afslag på ansøgninger om
opholdstilladelse efter §§ 9, 9 d og 9 f. 2) Afslag på ansøgninger om
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med undtagelse af
afslag meddelt efter EU-reglerne. 3) Afslag på ansøgninger om
forlængelse af opholdstilladelse meddelt efter § 9,
§ 9 c, stk. 1, § 9 d og § 9 f, jf. nr. 1 og 2, og
afgørelser om inddragelse af sådanne
opholdstilladelser, jf. § 11, stk. 2, og § 19. 4) Afslag på ansøgninger om
tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11. 5) Afgørelser om afvisning af
indgivelse af ansøgninger om opholdstilladelse efter §
9, stk. 22, § 9 c, stk. 5 og § 9 f, stk. 7, jf. nr. 1 og
2. 6) Afgørelser om udvisning efter
§ 25, nr. 2, og §§ 25 a-25 c. 7) Afgørelser om afvisning efter
§ 28. 8) Afgørelser om
fastsættelse af alder i forbindelse med en ansøgning
om opholdstilladelse efter § 9 eller § 9 c, stk. 1, som
følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende
person. Stk. 2. For
Udlændingenævnet kan endvidere indbringes klager over
følgende afgørelser, som Styrelsen for Fastholdelse
og Rekruttering har truffet: 1) Afslag på ansøgninger om
opholdstilladelse efter § 9 a og § 9 c, stk. 1, jf.
§ 46, stk. 2. 2) Afslag på ansøgninger om
forlængelse af opholdstilladelse meddelt efter § 9 a og
§ 9 c, stk. 1, jf. § 46, stk. 3, 1. pkt., og
afgørelser om inddragelse af en sådan
opholdstilladelse, jf. § 19. 3) Afgørelser om afvisning af
indgivelse af ansøgninger om opholdstilladelse efter §
9 a, stk. 4, og § 9 c, stk. 5, jf. § 46, stk. 2. 4) Afgørelser om udvisning efter
§ 25 b, stk. 2, jf. § 46, stk. 3, 3. pkt. Stk. 3.
Udlændingenævnet kan behandle klager over
Udlændingestyrelsens konstatering af, at en opholdstilladelse
meddelt efter § 9, § 9 c, stk. 1, § 9 d eller §
9 f er bortfaldet, jf. § 17, at en opholdstilladelse meddelt
efter § 9 eller § 9 c, stk. 1, jf. § 17 a, er
bortfaldet, og at en opholdstilladelse er bortfaldet efter §
18. Det samme gælder klager over afslag på
ansøgninger om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for
bortfaldet, jf. § 17, stk. 3, og § 17 a, stk. 2. Stk. 4.
Udlændingenævnet kan endvidere behandle klager over
Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings konstatering af, at en
opholdstilladelse meddelt efter § 9 a eller § 9 c, stk.
1, jf. § 46, stk. 2, er bortfaldet, jf. §§ 17 og 18.
Det samme gælder klager over afslag på
ansøgninger om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for
bortfaldet, jf. § 17, stk. 3. Stk. 5.
Klage over de afgørelser, der er nævnt i stk. 1-4,
skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har
fået meddelelse om afgørelsen.
Udlændingenævnets formand eller den, formanden
bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at
en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter
udløb af fristen i 1. pkt. Stk. 6.
Afgørelser om opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen, jf. § 33, stk. 3, træffes af
Udlændingenævnets formand eller den, formanden
bemyndiger dertil. § 52
c. Justitsministeriet stiller sekretariatsbistand til
rådighed for Udlændingenævnet. Stk. 2.
Sekretariatet forbereder Udlændingenævnets behandling
af klager. Stk. 3.
Udlændingenævnet kan indhente en udtalelse fra
Udlændingestyrelsen eller fra Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering i anledning af en klagesag. Stk. 4. En
klage behandles på skriftligt grundlag. Hvor særlige
grunde taler derfor, kan Udlændingenævnet bestemme, at
sagens parter og andre indkaldes til mundtlig behandling. Stk. 5.
Klager, der ikke indeholder spørgsmål af større
eller principiel betydning, kan behandles af formanden alene eller
af den, som formanden bemyndiger dertil. Stk. 6.
Sager, hvor der er anmodet om genoptagelse af en afgørelse
truffet af Udlændingenævnet, kan behandles af formanden
alene eller af den, som formanden bemyndiger dertil, når der
ikke er grund til at antage, at Udlændingenævnet vil
ændre sin afgørelse. Stk. 7.
Udlændingenævnets formand eller den, formanden
bemyndiger dertil, kan afvise en klage, der ikke er omfattet af
Udlændingenævnets kompetence. Stk. 8.
Udlændingenævnets formand eller den, formanden
bemyndiger dertil, henviser en klage til behandling efter stk. 5-7
eller § 52 a, stk. 6.« | | | | | | Økonomi- og
Indenrigsministeriet | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om kommunale og regionale valg,
jf. lovbekendtgørelse nr. 105 af 8. februar 2011, foretages
følgende ændringer: | §
1. 1) - 3). (Udelades) 4) uden afbrydelse har haft fast
bopæl i riget i de sidste 4 år forud for
valgdagen. | | 1. I § 1, stk. 1, nr. 4,
ændres »4 år« til: »3
år«. | § 3 a. Under
forudsætning af gensidighed kan indenrigs- og
sundhedsministeren indgå aftale med et andet land om, at
personer, der er statsborgere i landet uden tillige at have dansk
indfødsret, skal kunne opnå valgbarhed efter uafbrudt
fast bopæl i riget i et kortere tidsrum end 4 år. | | 2. I § 3 a, stk. 1, ændres
»4 år« til: »det tidsrum, der er fastsat i
§ 1, stk. 1, nr. 4«. | | | | | | § 3 | | | | | | Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2013. Stk. 2.
Udlændingelovens § 52 b, stk. 5, som affattet ved lovens
§ 1, nr. 10, finder ikke anvendelse for afgørelser
truffet inden lovens ikrafttræden. Stk. 3.
Verserende sager den 1. januar 2013 vedrørende
afgørelser, der efter udlændingelovens § 52 b,
som affattet ved lovens § 1, nr. 10, kan indbringes for
Udlændingenævnet, overføres til videre
behandling i Udlændingenævnet. | | | | | | § 4 | | | | | | Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men lovens § 1 kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske
eller grønlandske forhold tilsiger. |
|