Betænkning afgivet af Klima-,
Energi- og Bygningsudvalget den 31. maj 2012
1. Ændringsforslag
Klima-, energi- og bygningsministeren har stillet 13
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. april 2012 og var til 1.
behandling den 10. maj 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og klima-, energi- og
bygningsministeren sendte den 28. marts 2012 dette udkast til
udvalget, jf. KEB alm. del - bilag 232. Den 25. april 2012 sendte
klima-, energi- og bygningsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
3. Udtalelse fra klima-, energi- og
bygningsministeren
Klima-, energi- og bygningsministeren har over for udvalget
oplyst følgende om udstedelse af
forsyningspligtbevillinger.
»Forsyningspligtige virksomheder blev indført ved
elreformen i 1999 med krav om, at de skulle have bevilling.
Forsyningspligtbevillinger udstedes efter loven for 5 år. Der
er på nuværende tidspunkt udstedt 37
forsyningspligtbevillinger.
Oprindelig blev forsyningspligtbevillingerne udstedt til de
ved lovens ikrafttræden eksisterende virksomheder, jf.
elforsyningslovens § 97, forudsat, de opfyldte de i
bestemmelsen nævnte betingelser.
Efter den eksisterende praksis fik de samme virksomheder
efterfølgende mulighed for at søge om at få
udstedt nye bevillinger i de følgende 5-års-perioder,
forudsat de opfyldte elforsyningslovens krav om, at bevillingen kun
kan tildeles virksomheder, der har den fornødne tekniske og
finansielle kapacitet, jf. § 50, stk. 1. Kun hvis det skulle
vise sig, at en virksomhed ikke ønsker at søge om ny
bevilling, er der efter den aktuelle praksis lagt op til, at
bevillingen vil skulle udbydes. Dette har imidlertid hidtil ikke
været aktuelt. Der har ikke været tilfælde, hvor
en bevillingshaver ikke har søgt om en bevillingsfornyelse.
Der har heller aldrig været andre og konkurrerende
ansøgninger.
På baggrund af to konkrete sager, hvor der er blevet
modtaget flere ansøgninger for det samme
bevillingsområde, er det blevet vurderet, at den eksisterende
praksis ikke vil kunne danne grundlag for bevillingsudstedelse
fremover, bl.a. fordi den ikke lever op til eldirektivets krav om
ikkediskrimination ved tildeling af rettigheder, f.eks. bevilling
til forsyningspligt.
I aftalen af 22. marts 2012 mellem regeringen
(Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og
Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020, indgår et
reguleringseftersyn af den danske elforsyningssektor.
Reguleringseftersynet afsluttes ifølge aftalen i 2014.
For at kunne håndtere den nye situation, hvor der er
flere ansøgere til samme forsyningspligtbevilling, agter jeg
at fremskynde eftersynets arbejde for så vidt angår
spørgsmålet om den fremtidige regulering af
forsyningspligten, således at jeg inden for et år vil
kunne fremlægge et forslag herom.
Indtil en ny model for forsyningspligtreguleringen er på
plads, vil bevillinger, der udløber, blive forlænget
midlertidigt for et begrænset tidsrum. Det vil ved
forlængelsen blive påset, at de pågældende
virksomheder fortsat opfylder kravene om teknisk og finansiel
kapacitet i lovens § 50, stk. 1.
Bevillinger, der er udstedt efter den hidtidige praksis, vil
ikke blive tilbagekaldt. Dette indebærer, at den nye
forsyningspligtmodel skal udformes således, at den kan
håndtere, at der er nogle bevillingsområder, hvor
forsyningspligten fortsat vil følge den gældende
forsyningspligtmodel.
Forslaget indebærer, at forslaget til ændring af
elforsyningslovens § 33, stk. 2, jf. lovforslagets § 1,
nr. 18, hvorefter ministeren kan nedsætte
forsyningspligtbevillingsperioden fra 5 år med op til 3
år, ikke længere anses for nødvendig, idet de
aktuelle forsyningspligtbevillinger, der står til fornyelse,
vil blive midlertidig forlænget, indtil den nye
forsyningspligtregulering er på plads. Allerede udstedte
forsyningspligtbevillinger vil ikke blive ændret. Der
henvises i øvrigt til ændringsforslaget herom.
Afslutningsvis gør jeg opmærksom på, at der
også på naturgasgasområdet i dag er udstedt 3
forsyningspligtbevillinger. Alle 3 bevillinger udløber i
marts 2013. Ligesom på elområdet blev
forsyningspligtbevillingerne oprindeligt udstedt til de ved
naturgasforsyningslovens ikrafttræden eksisterende selskaber,
jf. lovens § 59, forudsat, de opfyldte de i bestemmelsen
nævnte betingelser. Praksis ved fornyelse har været den
samme som på elområdet. Det vurderes ligesom på
elområdet, at den hidtidige praksis ikke vil kunne danne
grundlag for bevillingsudstedelse fremover. Jeg vil i lyset af
reguleringseftersynet vedrørende forsyningspligten på
elområdet vurdere, hvordan forsyningspligten fremover vil
skulle håndteres på naturgasområdet. I givet fald
vil jeg også fremsætte et forslag herom.«
4. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Liberal Alliances medlem af udvalget bemærker, at
Liberal Alliance ikke deltager i energiforliget, men støtter
dette lovforslag. Liberal Alliance støtter en øget
konkurrenceudsættelse i energisektoren, som af
Konkurrencestyrelsen vurderes at have et besparelsespotentiale
på 440 mio. kr. på kort sigt og sandsynligvis endnu
mere på længere sigt. Liberal Alliance mener endvidere,
at Energistyrelsen har svaret fyldestgørende på de
bekymringer, der måtte være, bl.a.
spørgsmålet om frivillighed for storbrugere. Dog mener
Liberal Alliance, at det ville være mere i overensstemmelse
med dansk forvaltningstradition, hvis en styrelse (frem for
Energinet.dk) får ansvaret for at varetage opgaven med
eventuelt at fratage elhandelsvirksomheder deres licens, hvis de
ikke opfylder de gældende krav.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af klima-, energi- og
bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
1)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
8, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 22, stk.
6« til: »§ 22, stk. 5«.«
[Konsekvensændring]
Af klima-, energi- og
bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
2)
Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
22, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 5, ændres
»stk. 5« til: »stk. 4«.«
[Konsekvensændring]
Af klima-, energi- og
bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
3) Nr.
12 affattes således:
»12. I §
22, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., og stk. 8 og 9, der
bliver stk. 7 og 8, ændres »nr. 7« til:
»nr. 5«.«
[Konsekvensændring]
Af klima-, energi- og
bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
4) Nr.
18 udgår.
[Konsekvens af ændret praksis
vedrørende midlertidig forlængelse af bevillinger til
forsyningspligtig virksomhed]
Af klima-, energi- og
bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
5) Nr.
22 affattes således:
»22. I §
51, stk. 3, ændres »§ 22, stk. 1, nr. 6 og
7, § 22, stk. 6, § 28, stk. 2, nr. 2 og 8« til:
»§ 22, stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 5, § 28, stk. 2,
nr. 2 og 9«.«
[Konsekvensændring]
Af klima-, energi- og
bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
6)
Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer:
»03. I §
54, stk. 8, 5. pkt., ændres »§ 72, stk.
1-6« til: »§ 72, stk. 1-4, 6 og
7«.«
[Konsekvensændring]
Af klima-, energi- og
bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
7) I
det under nr. 34 foreslåede § 72 b, stk. 1, indsættes efter 2.
pkt.:
»Endvidere videreføres netvirksomheders bindende
midlertidige prisnedsættelser uændret til
forbrugerne.«
[Videreførelse af
netvirksomheders rabatter og andre bindende midlertidige
prisnedsættelser til forbrugerne]
Af klima-, energi- og
bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
8) I
det under nr. 34 foreslåede § 72 c, stk. 6, ændres
»§ 72 a, stk. 5« til: »§ 72 a, stk.
3«.
[Redaktionel ændring]
Af klima-, energi- og
bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
9) Det
under nr. 34 foreslåede § 72 d, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Såfremt en netvirksomhed eller Energinet.dk afbryder sin
ydelse til en elhandelsvirksomhed i henhold til betingelser for
anvendelse af transmissions- og distributionsnet, der er fastsat
efter offentliggjorte og af Energitilsynet godkendte metoder, jf.
§ 73 a, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre,
der i datahubben er knyttet til den berørte netvirksomhed
eller til Energinet.dk, uden forsinkelse af Energinet.dk til de
relevante forsyningspligtige virksomheder, jf. § 34, stk. 1.
De berørte forbrugere aftager herefter elektricitet til den
efter § 72 fastsatte pris.«
[Præcisering af vilkår
for netvirksomheders og Energinet.dk's afbrydelse af deres ydelse
til en elhandelsvirksomhed og af forbrugernes stilling ved en
sådan afbrydelse]
Af klima-, energi- og
bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
10)
Efter nr. 37 indsættes som nyt nummer:
»04. I §
86, stk. 1, ændres »§ 72, stk. 7«
til: »§ 72, stk. 8«.«
[Konsekvensændring]
Til § 2
Af klima-, energi- og
bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
11)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter §12 a
indsættes:
Ȥ 12
b. Energinet.dk eller denne virksomheds helejede
datterselskaber kan som led i samarbejdet med andre landes
transmissionsselskaber efter klima-, energi- og bygningsministerens
godkendelse indtræde som medejer af selskaber med
begrænset ansvar, der har til opgave at medvirke til en
effektiv udveksling af naturgas mellem landene som nævnt i
§ 12, stk. 1, nr. 4.
Stk. 2. Energinet.dk
eller denne virksomheds helejede datterselskaber kan efter klima-,
energi- og bygningsministerens godkendelse være ejer af
selskaber med begrænset ansvar, der har til opgave at fremme
konkurrencen på markeder for naturgas efter § 12 a, stk.
2.
Stk. 3. Ændringen
i Energinet.dk's deltagelse i selskaber omfattet af stk. 1 og 2,
som øger virksomhedens økonomiske forpligtelser eller
risici, skal godkendes af ministeren.«
[Energinet.dk's deltagelse i
selskaber oprettet med henblik på en effektiv udveksling af
naturgas eller med henblik på fremme af konkurrencen]
Af klima-, energi- og
bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
12) Nr.
4 affattes således:
»4. I §
28 c, stk. 1, indsættes efter
»bevillingspligtige selskaber«: »og
Energinet.dk«, og »markedsbestemte« ændres
til: »markedsmæssige«.«
[Sikring af samme krav på
naturgasområdet som på elforsyningsområdet til
Energinet.dk om, at aftaler skal indgås på
markedsmæssige vilkår]
Til § 4
Af klima-, energi- og
bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:
13) I
stk. 2 ændres »nr. 3, 4,
6-14, 20-23, 27 og 32-35« til: »nr. 01, 3, 4, 6, 02,
7-14, 20-23, 29, 34 og 35«, og »1. april 2014«
ændres til: »1. oktober 2014«.
[Redaktionelle ændringer af
anvendelsestidspunktet for bestemmelser knyttet til engrosmodellen
og udskydelse af tidspunkt for anvendelse af engrosmodellen]
Bemærkninger
Til nr. 1-3
Konsekvensændringer af henvisninger.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget slettes den hjemmel, der i
lovforslagets § 1, nr. 18, blev givet til klima-, energi- og
bygningsministeren til at reducere bevillingsperioden for
forsyningspligtige virksomheder med op til 3 år.
Bevilling til forsyningspligtig virksomhed er siden 2000
blevet udstedt til de ved lovens ikrafttræden eksisterende
virksomheder, forudsat at de opfyldte de i bestemmelsen
nævnte betingelser, jf. lov om elforsyning § 97.
Efter den eksisterende praksis fik de samme virksomheder
efterfølgende mulighed for at søge om at få
udstedt nye bevillinger i de følgende 5-års-perioder,
forudsat at de opfyldte elforsyningslovens krav om, at bevillingen
kun kan tildeles virksomheder, der har den fornødne tekniske
og finansielle kapacitet, jf. § 50, stk. 1. Der har ikke
tidligere været tilfælde, hvor en bevillingshaver ikke
har været kvalificeret til at opnå en fornyelse af
bevillingen. Der har heller ikke tidligere været andre og
konkurrerende ansøgninger til en bevilling.
Dette har nu ændret sig. I to konkrete sager er der
modtaget flere ansøgninger til det samme
bevillingsområde. På denne baggrund vurderes det, at
den eksisterende praksis ikke vil kunne videreføres, bl.a.
fordi den ikke lever op til eldirektivets krav om
ikkediskrimination ved tildeling af rettigheder, f.eks. bevilling
til forsyningspligt.
I energiaftalen af 22. marts 2012 indgår et
reguleringseftersyn af den danske elforsyningssektor, herunder
også af forsyningspligtreguleringen. Reguleringseftersynet
afsluttes ifølge aftalen i 2014.
For at kunne håndtere den nye situation, hvor der er
flere ansøgere til samme forsyningspligtbevilling, vil
arbejdet blive fremskyndet med henblik på fremsættelse
af et lovforslag om den fremtidige regulering af
forsyningspligten.
Indtil en ny model for forsyningspligtreguleringen er på
plads, vil bevillinger, der udløber, blive forlænget
midlertidigt for et begrænset tidsrum. På denne
baggrund vil det ikke være nødvendigt at ændre
på bevillingsperioden som foreslået i ændringen
af elforsyningslovens § 33, stk. 2, jf. lovforslagets §
1, nr. 18, hvorefter ministeren kan nedsætte
forsyningspligtbevillingsperioden fra 5 år med op til 3
år, idet de aktuelle forsyningspligtbevillinger, der
står til fornyelse, vil blive midlertidigt forlænget,
indtil den nye forsyningspligtregulering er på plads.
Allerede udstedte forsyningspligtbevillinger berøres
ikke.
Til nr. 5 og 6
Konsekvensændringer af henvisninger.
Til nr. 7
Med ændringen af § 72 b, stk. 1, sikres det, at
netvirksomheders bindende midlertidige prisnedsættelser
kommer forbrugerne til gavn.
En række forbrugerejede netvirksomheder har ydet
særlige rabatter til forbrugerne ved regnskabsårets
slutning. Herved har forbrugerne hidtil opnået en fordel,
fordi de ikke er blevet beskattet af en rabat, der indregnes i
tariffen. Netvirksomheden har tilsvarende en fordel, ved at
forbrugernes interesse for »deres« netvirksomhed
fastholdes. Der er tale om ganske betydelige beløb.
Rabatterne er af Dansk Energi opgjort til omkring 10 pct. af
nettariffen på årsbasis.
Med engrosmodellen bliver netvirksomhederne
engrosleverandører til elhandelsvirksomhederne. De vil ikke
længere have en direkte leverance til forbrugerne. Derfor er
der en bekymring i branchen for, om de enkelte forbrugere fortsat
vil få en fordel af rabatterne, eller om de vil blive
omfordelt mellem forbrugere ud fra elhandelsvirksomhedernes
ønske om at optimere priserne i forhold til markedet.
Dansk Energi har udtrykt bekymring for, om netvirksomhederne
vil opgive at yde sådanne rabatter, og at der derved vil ske
en generel prisstigning, hvis rabatterne ikke fortsat er synlige og
kommer forbrugerne til gavn.
Synlighed af netvirksomheders rabatter kan sikres, ved at der
stilles krav om synliggørelse af netvirksomhedernes rabatter
og midlertidige tarifnedsættelser i
faktureringsbekendtgørelsen.
Faktureringsbekendtgørelsen udstedes af Energitilsynet. Den
vil i alle tilfælde skulle revideres i lyset af
engrosmodellen. Synlighed alene giver dog ikke fuld sikkerhed for,
at rabatter kommer elforbrugerne til gavn. Derfor har det
været et ønske fra branchen, at elhandelsvirksomheder
i loven pålægges at videreføre netvirksomheders
rabatter uændret til de enkelte forbrugere.
Med ændringsforslaget berøres løbende
rabatter ikke. De er at betragte som en del af den almindelige
nettarif, som de ikkeforsyningspligtige elhandelsvirksomheder kan
lade indgå i den samlede elpris på en måde, de
finder optimal i forhold til konkurrencesituationen. Tilsvarende
berøres ikkebindende midlertidige tarifnedsættelser
ikke af ændringsforslaget.
Derimod skal netvirksomheders bindende midlertidige
tarifnedsættelser efter forslaget videreføres
uændret til forbrugerne af elhandelsvirksomhederne. Der
skelnes ikke her mellem de forbrugerejede virksomheders
overskudsdeling i form af rabatter og andre midlertidige
prisnedsættelser, der f.eks. gennemføres for at
undgå en overskridelse af forrentningsloftet. Det
afgørende vil være, om tarifnedsættelsen er
bindende, således at netvirksomheden ikke
efterfølgende vil kunne opkræve beløbet under
henvisning til indtægtsrammebekendtgørelsens regler om
differencer.
Det er en forudsætning, at den bindende midlertidige
tarifnedsættelse tydeligt fremgår af netvirksomhedens
indberetning til datahubben, at tarifnedsættelsen er
fremadrettet, at tarifnedsættelsen er afhængig af
forbrugets størrelse på hvert enkelt aftagenummer, og
at tarifnedsættelsen vedrører alle forbrugere.
Tidsfrister for indberetning af den bindende midlertidige
tarifnedsættelse fastlægges i Energinet.dk's
forskrifter for datahubben i lyset af elhandelsvirksomhedernes
faktureringskadencer i forhold til forbrugerne. Det skal her
sikres, at forbrugere retmæssigt får gavn af den
midlertidige tarifnedsættelse, uafhængigt af om
forbrugeren skifter elhandelsvirksomhed i perioden.
Der er ikke med forslaget taget stilling til eventuel
skattepligt af rabatter og andre bindende midlertidige
prisnedsættelser efter indførelse af
engrosmodellen.
Til nr. 8
Redaktionel ændring af henvisning.
Til nr. 9
Med den ændrede formulering af § 72 d, stk. 3, præciseres det, at afbrydelse af
ydelsen fra en netvirksomhed eller Energinet.dk til en
elhandelsvirksomhed skal ske i henhold til betingelser for
anvendelse af transmissions- eller distributionsnettet, der er
fastsat efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af
Energitilsynet i henhold til § 73 a. Metoderne skal som
minimum beskrive omfanget og arten af den misligholdelse, som skal
kunne begrunde en afbrydelse. De skal tillige beskrive de mulige
tiltag, som skal være gennemført, inden der kan ske
afbrydelse. Endelig skal de beskrive klageadgang og
fastlægge, om en klage skal have opsættende
virkning.
For en elhandelsvirksomhed er aftalerne med forbrugerne det
vigtigste aktiv. Afbrydelse af en netvirksomheds eller
Energinet.dk's ydelse til en elhandelsvirksomhed er et meget
indgribende tiltag, der vil afskære elhandelsvirksomheden fra
dens aftagere og dermed fra dens vigtigste aktiv. Afbrydelsen vil
derfor reelt indebære, at elhandelsvirksomheden må
ophøre at drive sin virksomhed. Derfor bør der i
metoderne være indlagt tilstrækkelig tid til, at en
elhandelsvirksomhed, der er kommet i restance til en netvirksomhed
eller Energinet.dk eller af anden grund står over for en
afbrydelse af net- eller systemydelsen, får mulighed for i
henhold til de godkendte metoder at afvikle restancen eller
gennemføre en selskabsmæssig omstrukturering eller
salg af virksomheden inden for en fastlagt tidsfrist, således
at kundegrundlaget ikke mistes.
Samtidig skal metoderne sikre netvirksomhedernes og
Energinet.dk's økonomiske interesser. Disse virksomheder vil
være bundet til fortsat leverance til en elhandelsvirksomhed
indtil det tidspunkt, hvor en konkret afbrydelse af ydelsen finder
sted. I henhold til bestemmelsen i stk. 1 vil betalingen for net-
og systemydelser skulle ske månedsvis bagud i henhold til det
målte eller beregnede forbrug. Den aktuelle samlede betaling
til netvirksomhederne og Energinet.dk inklusive betaling for
PSO-omkostninger er i gennemsnit på ca. 1 mia. kr. pr.
måned. Der kan således være tale om meget
betydelige beløb, som er i spil, hvis en elhandelsvirksomhed
ikke overholder sin betalingsfrist.
Netvirksomhedernes og Energinet.dk's ydelser til en
elhandelsvirksomhed omfatter ydelser knyttet til transporten af
elektricitet gennem nettet til elhandelsvirksomhedens forbrugere. I
praksis kan afbrydelse af ydelsen kun ske, ved at de berørte
aftagenumre i datahubben overføres fra elhandelsvirksomheden
til de relevante forsyningspligtige virksomheder.
Med præciseringen af bestemmelsen fremgår det, at
forbrugerne overflyttes til en forsyningspligtig virksomhed,
således at deres fortsatte forsyning er sikret. Betalingen
for elektriciteten vil ske til en pris og på vilkår,
som er gældende for de relevante forsyningspligtige
virksomheder, jf. § 72. En forbruger, der har haft en gunstig
aftale med den berørte elhandelsvirksomhed, vil
således ikke have krav på at overføre denne
aftale til den forsyningspligtige virksomhed. Den
forsyningspligtige virksomhed vil heller ikke skulle
godtgøre forbrugeren for eventuelt forudbetalte beløb
til elhandelsvirksomheden.
Til nr. 10
Redaktionel ændring af henvisning.
Til nr. 11
Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med
forslag til § 28 c i lov om elforsyning, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 15, hvortil der henvises.
Formålet med forslaget til § 12 b er at give
Energinet.dk hjemmel til også på naturgasområdet
at kunne indtræde som medejer af selskaber med
begrænset ansvar, der har til opgave at medvirke til en
effektiv udveksling af naturgas mellem landene, som nævnt i
§ 12, stk. 1, nr. 4. Desuden gives der mulighed for, at
Energinet.dk kan blive ejer af selskaber med begrænset
ansvar, der har til formål at fremme konkurrencen på
markeder for naturgas efter § 12 a, stk. 2. Det
foreslås, at Energinet.dk's deltagelse i de nævnte
selskaber i begge tilfælde er underlagt ministerens
forudgående godkendelse. Det samme gælder
ændringer i Energinet.dk's deltagelse, som øger
Energinet.dk's økonomiske forpligtelser eller risici, og som
også skal godkendes af ministeren, jf. forslag til § 12
b, stk. 3.
Med forslaget til stk. 1 vil Energinet.dk få en klar
hjemmel til at være medejer af selskaber med begrænset
ansvar, der har til opgave at medvirke til en effektiv udveksling
af naturgas mellem landene, som nævnt i § 12, stk. 1,
nr. 4, i lov om naturgasforsyning. Denne bestemmelse svarer til
§ 28, stk. 2, nr. 3, i lov om elforsyning, som forslaget til
den nye § 28 c i lov om elforsyning bl.a. knytter sig til.
Bestemmelserne i § 12, stk. 1, nr. 4, i lov om
naturgasforsyning på den ene side og § 28, stk. 2, nr.
3, i lov om elforsyning på den anden side er ikke helt ens i
deres formulering. Bl.a. anvendes begrebet systemansvar ikke inden
for gassektoren og lov om naturgasforsyning. Begge bestemmelser
forpligter imidlertid Energinet.dk til at samarbejde med andre
landes systemansvarlige virksomheder, som det hedder på
elområdet, eller transmissionsselskaber, som det hedder
på gasområdet, omkring kerneopgaver i forbindelse med
systemdriften. Herved udnyttes de fordele, der ligger i at kunne
udveksle elektricitet eller naturgas mellem nabosystemer og sikre
ensartede ligeværdige betingelser for transport af
elektricitet eller naturgas mellem landene.
Energinet.dk's samarbejde med andre landes
transmissionsselskaber med henblik på en effektiv udveksling
af naturgas over landegrænser, jf. § 12, stk. 1, nr. 4,
i lov om naturgasforsyning, omfatter bl.a. udvikling af en
elektronisk online platform, som hedder Link4Hubs, hvor
transportkunder kan bestille og få gennemført
transport af naturgas fra Danmark til Tyskland eller til Holland -
og omvendt - uden særskilt at skulle bestille
transportkapacitet ind og ud af de tre forskellige
transmissionsnet.
Den gældende samarbejdsbestemmelse i relation til
samarbejde med transmissionsselskaber i andre lande i § 12,
stk. 1, nr. 4, i lov om naturgasforsyning er affattet på et
tidspunkt, hvor Energinet.dk's (tidligere Gastra A/S') samarbejde
med transmissionsselskaber i andre lande alene var aftalebaseret.
Der vurderes imidlertid at være behov for, at Energinet.dk i
visse tilfælde også skal have mulighed for at
være medejer af selskaber med begrænset ansvar, der er
oprettet med henblik på en effektiv udveksling af naturgas
mellem landene. Herved får Energinet.dk mulighed for at
udøve mere direkte og større indflydelse på
udformningen af eksempelvis de kapacitetsplatforme, som etableres
for at udveksle og sælge fælles kapacitetsprodukter, og
hvor kapaciteten til transport af naturgas gennem Energinet.dk's
naturgastransmissionsnet indgår.
Forslaget til stk. 1 fastslår derfor, at Energinet.dk
som led i samarbejdet med andre landes transmissionsselskaber efter
klima-, energi- og bygningsministerens godkendelse kan
indtræde som medejer af selskaber med begrænset ansvar,
der medvirker til en effektiv udveksling af naturgas mellem landene
efter § 12, stk. 1, nr. 4, herunder ved etablering af
fælles kapacitetsplatform til udvikling og salg af
kapacitetsprodukter på tværs af
landegrænser.
Således har Energinet.dk tilkendegivet et ønske
om at indtræde som medejer af et selskab, der
påtænkes stiftet sammen med hollandske, tyske, franske
og belgiske transmissionsselskaber, med henblik på at dette
selskab skal etablere, eje og drive en fælles
kapacitetsplatform for allokering af kapacitet ved
grænsepunkter. Det er besluttet, at ejerkredsen bag selskabet
skal udgøres af transmissionsselskaber, dog således at
energibørser eventuelt vil kunne indtræde med en
ikkeblokerende mindretalsejerandel. Kapacitetsplatformen skal
drives i overensstemmelse med de principper, procedurer og regler,
der er under udarbejdelse på EU-niveau. Det er tanken, at den
fælles kapacitetsplatform teknisk vil blive baseret på
it-systemet fra den allerede udviklede online platform TRAC-X, der
i dag fungerer internt i Tyskland og drives af selskabet TRAC-X
Transport Capacity Exchange GmbH, og på erfaringerne fra
Link4Hubs-platformen mellem Danmark, Tyskland og Holland som
nævnt ovenfor, og fra kapacitetsplatformen Capsquare, der i
dag fungerer mellem Frankrig, Belgien og Tyskland. Link4Hubs og
Capsquare er baseret på aftaler mellem de deltagende TSO'er.
Det er planen, at den fælles kapacitetsplatform, der skabes
ved at lægge de tre eksisterende platforme sammen i et
fælles selskab, skal kunne udvides til at dække andre
grænsepunkter og ultimativt kunne fungere som en
europæisk kapacitetsplatform.
Energinet.dk vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt,
hvis Energinet.dk kan indgå som medejer i dette selskab og
derved have medindflydelse på udviklingen af platformen.
Alternativet vil være, at Energinet.dk alene vil indgå
en kundeaftale med det nye selskab uden muligheden for at
præge udviklingen af platformen.
Med forslaget får ministeren mulighed for at give
samtykke til Energinet.dk's medejerskab i selskabet.
Når det fremgår af forslaget til stk. 1, at
medejerskab i de pågældende selskaber skal ske som led
i samarbejdet med andre landes transmissionsselskaber,
forudsættes det således, at også andre landes
transmissionsselskaber eller disses datterselskaber indgår
som medejere. Det er ikke en forudsætning, at alle medejere
er transmissionsselskaber. Det afgørende er, at en eller
flere landes transmissionsselskaber eller et af disses
datterselskaber også er repræsenteret i ejerkredsen,
eventuelt sammen med andre ejere.
Med forslaget til stk. 2 tages der højde for, at
Energinet.dk i dag, ud over hvad der følger af
udførelsen af direkte transmissionsrelaterede opgaver,
også har til opgave at tage egne initiativer eller medvirke
ved andre initiativer, der sigter mod at fremme konkurrencen
på naturgasmarkedet, jf. § 12 a, stk. 2, i lov om
naturgasforsyning. Bestemmelsen indebærer i modsætning
til § 12, stk. 1, nr. 4, ikke nødvendigvis, at
Energinet.dk skal varetage disse opgaver sammen med andre landes
transmissionsselskaber.
Det foreslås derfor, at Energinet.dk eller denne
virksomheds helejede datterselskaber efter klima-, energi- og
bygningsministerens godkendelse kan være ejer af selskaber
med begrænset ansvar, der har til opgave at fremme
konkurrencen på markeder for naturgas efter § 12 a, stk.
2, i lov om naturgasforsyning. Bemærkninger til § 12 a,
stk. 2, nævner som konkret eksempel muligheden for aktivt at
medvirke til opbygningen af en gasbørs. Energinet.dk er i
dag medejer af gasbørsen, Nord Pool Gas A/S, der er blevet
etableret af Energinet.dk og Nord Pool Spot AS i december 2007.
Energinet.dk og Nord Pool Spot AS ejer hver 50 pct. af aktierne i
Nord Pool Gas A/S. Nord Pool Spot AS ejes af de nordiske
transmissionsselskaber Statnett SF (30 pct.), Svenska Kraftnät
(30 pct.), Fingrid Oyj (20 pct.) og Energinet.dk (20 pct.).
Det fremgår imidlertid ikke umiddelbart af begrebet
konkurrencefremmende initiativer, at der hermed også gives
hjemmel til at erhverve ejerandele i selskaber, som har til
formål at arbejde for fremme af konkurrence. Med forslaget
bliver denne mulighed præciseret. For at skabe ensartede
forhold på el- og gasområdet kræves der klima-,
energi- og bygningsministerens forudgående godkendelse. Med
forslaget kan ministeren give samtykke til fortsat ejerskab af Nord
Pool Gas A/S.
Energinet.dk kan efter § 2, stk. 3, i lov om Energinet.dk
strukturere sig, som det findes mest hensigtsmæssigt, hvilket
også vil gælde Energinet.dk's medejer- eller
ejerandele, som de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2
giver mulighed for at erhverve. Det betyder, at Energinet.dk kan
vælge, om den ejerandel, som Energinet.dk har erhvervet efter
ministerens godkendelse, selskabsmæssigt skal placeres i
Energinet.dk eller i virksomhedens helejede datterselskaber,
forudsat at dette i øvrigt er muligt.
Energinet.dk kan indregne de nødvendige udgifter, der
er forbundet med den foreslåede opgavevaretagelse, i
tarifferne, jf. § 37 d i lov om naturgasforsyning. Dette
gælder også eventuelle låneudgifter til
fremmedfinansiering af købet af ejerandelene i
selskaberne.
Det foreslås endvidere indsat som stk. 3, at
ændringer i Energinet.dk's henholdsvis medejerskab og
ejerskab skal godkendes af ministeren. De ændringer, der er
omfattet af stk. 3, er alene dem, som udvider Energinet.dk's
økonomiske forpligtelser eller risici. Det betyder bl.a., at
eventuelle senere udvidelser af en medejerandel også
kræver ministerens forudgående godkendelse, mens
indskrænkninger af henholdsvis medejerandelen og ejerandelen
ikke behøver ministerens medvirken. »Ændringer i
Energinet.dk's deltagelse« skal i øvrigt forstås
bredt, således at aftaler, der indgås som følge
af henholdsvis medejerskabet og ejerskabet, også kan
være omfattet.
Til nr. 12
Med forslaget til ændring af § 28 c, stk. 1, sikres
parallelitet mellem Energinet.dk's forpligtelse på
elforsyningsområdet og naturgasområdet til at sikre og
dokumentere, at aftaler indgås på markedsmæssige
vilkår. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
til § 2, nr. 4 og 5, i forslag til lov om ændring af lov
om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (L
176).
Til nr. 13
Med ændringsforslaget sker dels redaktionelle rettelser
af anvendelsestidspunktet for en række numre i lovforslaget,
som følger af, at ændringsforslagene indeholder nogle
nye numre, dels rettelser af fejlagtig angivelse i lovforslaget af
anvendelsestidspunktet for visse lovbestemmelser, der ikke knytter
sig direkte til datahubben, nemlig ændringen af § 67,
stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 1, 1. pkt., og § 72, jf.
lovforslagets § 1, nr. 27, 32 og 33.
Hertil kommer en ændring af datoen, hvorfra
engrosmodellen vil finde anvendelse. Som det allerede fremgår
af høringsnotatet, ville der kunne komme forslag om en
ændret dato på grundlag af den analyse af udviklingen
af datahubben, som Energinet.dk havde igangsat. Analysen er
afrapporteret den 15. maj 2012. På baggrund af Energinet.dk's
analyse foreslås det, at engrosmodellen skal have virkning
fra den 1. oktober 2014 og ikke som anført i lovforslaget
den 1. april 2014.
Energinet.dk har udarbejdet en procesplan for udviklingen af
de elementer i datahubben, der er nødvendige for at kunne
understøtte engrosmodellen. Markedsdesign (udarbejdelse af
forskrifter) og udarbejdelse af it-specifikationer vil kunne
gå i gang umiddelbart efter lovens vedtagelse og afsluttes
inden årets udgang. Udbudsmateriale vil kunne udarbejdes
delvis parallelt hermed, således at et udbud vil kunne ske i
foråret 2013. Udbuddet vil erfaringsmæssigt kunne
gennemføres på 5 måneder og være afsluttet
i september 2013. Herefter vil der være godt 1 år til
it-udvikling, test og implementering. Tidsplanen vurderes at
være realistisk, i lyset af at fase 1 af datahubben
sættes i fuld drift i foråret 2013. Det er
således alene de supplerende it-funktioner, der
understøtter engrosmodellen, der vil skulle udvikles og
implementeres inden den 1. oktober 2014.
Skæringsdagen den 1. oktober 2014 vurderes tillige at
være velvalgt for de involverede virksomheder, der vil kunne
indpasse omstillingen til engrosmodellen fornuftigt i forhold til
budgetlægning og regnskabsafslutning.
Udskydelsen vil være til gene for
elhandelsvirksomhederne, der er interesseret i en hurtig
implementering af engrosmodellen. Datahubben er imidlertid en
forudsætning for, at engrosmodellen kan fungere på en
effektiv måde. Det vil således ikke være muligt
at gennemføre engrosmodellen, hvis datahubben ikke er
udviklet og gennemtestet til formålet.
Henrik Sass Larsen (S) Jens Joel
(S) Karin Gaardsted (S) Ole Hækkerup (S) Pernille
Rosenkrantz-Theil (S) Jeppe Kofod (S) Flemming Møller
Mortensen (S) Rasmus Helveg Petersen (RV) Lone Loklindt (RV) Lotte
Rod (RV) Steen Gade (SF) fmd.
Jesper Petersen (SF) Per Clausen (EL) Frank Aaen (EL) Lars Dohn
(EL) Thomas Danielsen (V) nfmd.
Henrik Høegh (V) Jacob Jensen (V) Lars Christian Lilleholt
(V) Ellen Trane Nørby (V) Ulla Tørnæs (V)
Eyvind Vesselbo (V) Mikkel Dencker (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF) René Christensen (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF)
Villum Christensen (LA) Mike Legarth (KF) Mai Henriksen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 44 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
| Radikale Venstre (RV) | 17 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
| Enhedslisten (EL) | 12 |
| Liberal Alliance (LA) | 9 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 176
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra klima-, energi- og bygningsministeren |
2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
3 | Udtalelse til udvalgets betænkning,
ændringsforslag og indikativ procesplan for udvikling af
datahubben, fra klima-, energi- og bygningsministeren |
4 | Ændringsforslag fra klima-, energi-
og bygningsministeren |
5 | Bilag tilbagetaget |
6 | Ændringsforslag fra klima-, energi-
og bygningsministeren |
7 | 1. udkast til betænkning |