L 173 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love.

(Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers skattebetalinger m.v.).

Af: Skatteminister Thor Möger Pedersen
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 25-04-2012

Fremsættelse: 25-04-2012

Skriftlig fremsættelse (25. april 2012)

20111_l173_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (25. april 2012)

Skatteministeren (Thor Möger Pedersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kilde­skatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltnings­loven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod nulskatte­selskaber, beregning af indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers skattebetalinger m.v.)

(Lovforslag nr. L 173)

Forslaget indeholder en udmøntning af en del af aftalen om finansloven for 2012 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten, vedrørende selskabsbeskatning.


Der indgår en begrænsning af adgangen til at fremføre underskud til modregning i efterfølgende års positive skattepligtige indkomst. Forslaget omfatter selskaber, og går ud på, at underskud kan modregnes fuldt ud i positiv indkomst op til 7,5 mio. kr., mens et resterende underskud højst kan nedbringe den resterende indkomst med 60 pct. Grænsen på 7,5 mio. kr. reguleres efter personskattelovens § 20. Når der er tale om sambeskatning, skal begrænsningen efter forslaget ske på sambeskatningsniveau. I sammenhæng hermed sikres at der ikke via omstrukturering kan ske overførsel af underskud fra en koncern til en anden.


Endvidere indføres et krav om særlige revisorerklæringer i forhold til underskudsselskaber. Kravet rettes mod selskaber, som påkalder sig særlig opmærksomhed på baggrund af en risikovurdering. F.eks. visse selskaber, som de seneste 4 år har haft underskud eller selskaber, der har transaktioner med lavskattelande. Tanken er, at revisor skal erklære sig om, hvorvidt der ved det udførte arbejde er forhold, som giver anledning til at konkludere, at selskabers transfer pricing dokumentation ikke giver et retvisende billede, ikke er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne eller ikke er i overensstemmelse med armslængdeprincippet.


I forhold til bøder foreslås en ændring af de generelle bøderegler, således at det fremgår, at bødeberegningen kan tage udgangspunkt i forskellige objektive kriterier og den mulige skattefordel. Denne ændring har betydning for udmåling af bøde i forbindelse med manglende eller mangelfuld transfer pricing dokumentation, idet den samtidig giver retningslinjer for bødeudmålingen ved overtrædelse af andre oplysningspligter. Samtidig foreslås indført en fast bødestørrelse på 250.000 kr. (grundbeløb) med tillæg på 10 pct. af den forhøjede indkomst for manglende eller mangelfuld transfer pricing dokumentation.


Herudover foreslås der indført hæftelse for selskabsskatter og kildeskatter på renter, royalties og udbytter i sambeskatningsforhold. Der foreslås indført en differentieret hæftelse, hvorefter hæftelsen vil afhænge af, om selskabet er helt eller kun delvist ejet af andre selskaber i koncernen. Helejede selskaber vil hæfte solidarisk sammen med administrationsselskabet. Selskaber med minoritetsaktionærer skal derimod kun hæfte, hvis der forgæves er forsøgt udlæg hos administrationsselskabet og de helejede selskaber (subsidiær hæftelse), og maksimalt for den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes af andre koncernselskaber.


Endelig indgår et forslag om åbenhed i forhold til selskabers skattebetalinger. Åbenheden vil efter forslaget omfatte de selskaber m.v., der er skattepligtige til Danmark og som er undergivet en selvangivelsespligt. De oplysninger, der skal kunne offentliggøres, er den skattepligtige indkomst, anvendte gamle underskud og den beregnede skat for indkomståret. Tilsvarende oplysninger vil blive offentliggjort, for så vidt angår kulbrintebeskatningen. Endvidere vil det blive offentliggjort, hvilken skattepligtsbestemmelse i selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven selskabet m.v. er omfattet af, samt om selskabet m.v. beskattes efter tonnageskatteloven. I forhold til sambeskatninger vil oplysningerne om selskabet ske samlet for de sambeskattede selskaber med angivelse af, hvilke selskaber, der indgår i sambeskatningen. Oplysninger om selskabernes m.v. skatteforhold vil blive gjort offentligt tilgængelige på SKATs hjemmeside i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen.


Ud over de elementer, der vedrører udmøntning af finanslovsaftalens del om selskabsbeskatning, indgår der i lovforslaget tillige en række andre justeringer, herunder en justering af reglerne om opgørelse af indkomsten i et såkaldt fast driftssted (en filial m.v.).


En begrænsning af selskabernes underskud medfører et umiddelbart merprovenu på 685 mio. kr. i 2013. Forslaget medfører en rentefordel for det offentlige og skønnes at medføre et varigt merprovenu på 70 mio. kr. årligt efter tilbageløb.


For så vidt angår den del af lovforslaget, der omhandler revisorerklæringer, bøder, hæftelse i sambeskatningsforhold og åbenhed om skattebetaling, bidrager elementerne primært til sikring af skattegrundlaget og skattebetalingen fra især multinationale selskaber.


Den senere fremsættelse skyldes, at udarbejdelsen af lovforslaget har taget længere tid end beregnet som følge af behovet for en mere principiel afklaring af omfanget af bl.a. forslaget om underskudsbegrænsning. Lovforslaget ønskes vedtaget inden Folketingets sommerferie af hensyn til en hurtig udmøntning af finanslovsaftalen.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.