Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 11. juni 2012
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 15 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. april 2012 og var til 1.
behandling den 8. maj 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Skatteudvalget.
Dispensation fra bestemmelserne i
§ 8 a, stk. 2, og § 13, stk. 1, i
Folketingets Forretningsorden
Udvalget indstiller, at der
dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets Forretningsordens
§ 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra omdeling af
betænkningen, til lovforslaget kommer til 2.
behandling.
Udvalget indstiller endvidere, at
der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets Forretningsordens
§ 13, stk. 1, således at 3. behandling finder sted
tidligere end 2 dage efter 2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den
1. februar 2012 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag
133. Den 25. april 2012 sendte skatteministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Bavarian Nordic A/S,
Bech-Bruun Advokatfirma,
Dansk Byggeri,
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,
FSR - danske revisorer,
Lundbeckfonden og ALK-Abelló A/S,
Medical Prognosis Institute A/S,
Novo A/S og
Novozymes A/S.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget
redegjort for deres holdning til lovforslaget:
ALK-Abelló A/S,
Lundbeckfonden og
Novozymes A/S.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 26 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, RV, EL
og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (V, DF, LA
og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de under nr. 1, 2, 4-8, 11, 13 og 14 stillede
ændringsforslag og imod de under nr. 3, 9, 10, 12 og 15
stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
1)
Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
3 A, stk. 5, § 10, stk. 5, § 29 A, stk. 3, og
§ 29 B, stk. 2, ændres
»§ 31, stk. 4« til: »§ 31, stk.
6«.«
[Manglende
konsekvensændringer]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
2)
Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
8 A, stk. 2, og § 11 B, stk.
8, ændres »§ 31, stk. 3« til:
»§ 31, stk. 5«.«
[Manglende
konsekvensændringer]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (S, RV, EL
og SF):
3) I
det under nr. 9 foreslåede § 12 indsættes i stk. 4 efter »reglerne i«:
»§ 31, stk. 9, eller«.
[Udvidelse af reglen om samspil
mellem underskudsbegrænsning og bortseelse til også at
omfatte sambeskattede faste driftssteder m.v. i Danmark]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
4) Nr.
11 affattes således:
»11. I §
31, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Selskaber og
foreninger m.v., der ikke kan være omfattet af § 12,
stk. 2 og 3, anses dog ikke for koncernforbundne med selskaber og
foreninger m.v., der kan være omfattet af § 12, stk. 2
og 3.«
[Tydeliggørelse af, at det
afgørende er, hvorvidt selskabet m.v. overhovedet kan blive
omfattet af underskudsbegrænsningsreglen i
selskabsskatteloven]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
5)
Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:
»03. I §
31, stk. 1, 3. pkt., der bliver stk. 1, 4. pkt.,
ændres »stk. 2-7« til: »stk.
2-9«.«
[Manglende
konsekvensændring]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
6) I
det under nr. 14 foreslåede § 31, stk. 4, 10. pkt., ændres
»et eller flere koncernselskaber« til: »det
ultimative moderselskab«, og efter 10. pkt.
indsættes:
»Selskaber, hvor alle kapitalandele ved
indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af
selskabet eller selskaber, der hæfter solidarisk efter 10.
pkt., hæfter ligeledes solidarisk sammen med
selskabet.«
[Ændring af kriteriet for
solidarisk hæftelse i sambeskatning]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
7) I
de under nr. 14 foreslåede § 31, stk. 4, 11. og 12. pkt., der bliver 12. og 13. pkt.,
indsættes efter »10.«: »og 11.«
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 6]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
8) I
det under nr. 14 foreslåede § 31, stk. 4, 12. pkt., der bliver 13.
pkt., ændres »af andre koncernselskaber« til:
»direkte eller indirekte af det ultimative
moderselskab«.
[Ændring af maksimering af
subsidiær hæftelse i sambeskatning]
Til § 5
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (S, RV, EL
og SF):
9)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
2, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., ændres »stk. 9«
til: »stk. 10«.«
[Manglende
konsekvensændring]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (S, RV, EL
og SF):
10)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
2, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., ændres »stk. 7«
til: »stk. 8«.«
[Manglende
konsekvensændring]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
11) I
det under nr. 5 foreslåede § 69, stk. 3, ændres i 2. pkt. »10.-13. pkt.« til:
»10.-14. pkt.«
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 6]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (S, RV, EL
og SF):
12)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»03. Efter § 69 A
indsættes:
Ȥ 69
B. Har nogen, der er skattepligtig efter § 2 eller
selskabsskattelovens § 2, modtaget udbytte, royalty eller
renter, hvori der efter §§ 65-65 D er indeholdt
kildeskat, som overstiger den endelige skat efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv 2011/96/EU om en
fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra
forskellige medlemsstater eller direktiv 2003/49/EF om en
fælles ordning for beskatning af renter eller royalties,
tilbagebetales beløbet inden 6 måneder fra told- og
skatteforvaltningens modtagelse af anmodning om tilbagebetaling.
Sker tilbagebetaling efter dette tidspunkt, tilkommer der den
skattepligtige en rente svarende til renten efter
opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4
procentpoint pr. påbegyndt måned.
Stk. 2. Kan told- og
skatteforvaltningen på grund af modtagerens forhold ikke
foretage kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af
kildeskat er opfyldt, afbrydes udbetalingsfristen efter stk. 1,
indtil modtagerens forhold ikke længere hindrer kontrol.
Stk. 3. Skønner
told- og skatteforvaltningen, at udbetaling på det
foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende
risiko for tab, kan forvaltningen kræve sikkerhedsstillelse
af modtageren. Told- og skatteforvaltningen kan kun kræve
sikkerhedsstillelse, hvis kravet om indeholdelse af kildeskat er
omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en administrativ
klageinstans eller domstolene.«
[Ændrede regler om
forrentning af kildeskattekrav og krav om sikkerhedsstillelse]
Ny paragraf
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
13)
Efter § 9 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I lov nr. 426 af 6. juni 2005 om ændring af
selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af
selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen), som
ændret ved § 5 i lov 1182 af 12. december 2005, §
14 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og § 6 i lov nr. 344 af 18.
april 2007, foretages følgende ændring:
1. I
§ 15, stk. 8, 5. pkt.,
ændres »ligningslovens § 15« til:
»selskabsskattelovens § 12«.«
[Manglende
konsekvensændring]
Til § 10
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
14) I
stk. 2 ændres »og § 6,
nr. 1« til: »§ 6, nr. 1, og § 01«.
[Virkningstidspunkt for manglende
konsekvensændring]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (S, RV, EL
og SF):
15)
Efter stk. 7 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 8. § 5, nr. 03, har virkning
for anmodninger om tilbagebetaling af kildeskatter, der ikke er
afgjort af told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni 2012.
Dette gælder, uanset at indeholdelse af kildeskat er sket
før den 1. juli 2012.«
[Virkningstidspunkt for anmodning
om tilbagebetaling af kildeskatter]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
den foreslåede regulering af underskudsfremførsel og
sambeskatning.
Til nr. 3
Den foreslåede § 12, stk. 4, i selskabsskatteloven
regulerer samspillet mellem den foreslåede
underskudsbegrænsning og reglen i ligningslovens § 33 H
om adgang til at bortse fra underskud for at opnå lempelse
for udenlandske skatter.
Ligningslovens § 33 H omfatter selskaber og fonde, der er
fuldt skattepligtige til Danmark.
Efter selskabsskattelovens § 31, stk. 7, kan et
sambeskattet fast driftssted i Danmark (af et udenlandsk selskab)
eller et sambeskattet datterselskab i Danmark (med et udenlandsk
moderselskab) vælge at se bort fra underskud, der
overføres til modregning i dets indkomst fra andre
sambeskattede selskaber eller faste driftssteder. Det er en
betingelse, at henholdsvis det faste driftssteds og
datterselskabets indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i
udlandet. Ved at bortse fra underskuddet kan der opnås
lempelse for dansk skat i den udenlandske skat af indkomsten.
Selskabsskattelovens § 31, stk. 7, indeholder en regel
svarende til ligningslovens § 33 H, dog således at
formålet er at opnå lempelse for danske skatter i
udenlandsk indkomst. Ligningslovens § 33 H har til
formål at opnå lempelse for udenlandske skatter i dansk
indkomst. På den baggrund foreslås det, at den
foreslåede regulering af samspillet mellem den
foreslåede underskudsbegrænsning og muligheden for at
bortse fra underskud for at opnå lempelse for skatter udvides
til også at omfatte de situationer, hvor der bortses fra
underskud efter selskabsskattelovens § 31, stk. 7.
Til nr. 4
Der foreslås en tydeliggørelse af den
foreslåede tilføjelse til koncerndefinitionen i
reglerne om sambeskatning. Den pågældende
tilføjelse skal sikre, at der i samme sambeskatning ikke kan
indgå både selskaber, som er undergivet de generelle
regler om udnyttelse af underskud for tidligere år, og
selskaber, der er undergivet særlige regler om udnyttelse af
underskud for tidligere år.
Formålet er at gøre det klarere, at det
afgørende kriterium er, hvorvidt et selskab m.v., hvis det
måtte have et uudnyttet underskud fra tidligere år,
skal bruge reglerne i selska?bsskatteloven § 12, stk. 2 og 3,
eller om selskabet m.v. skal bruge et andet lovbaseret
regelsæt om udnyttelse af gamle underskud.
Reglen skal således ikke læses på den
måde, at det afgørende kriterium er, hvorvidt et
selskab m.v. i det konkrete år har eller ikke har et
uudnyttet underskud fra tidligere år, der kan
fremføres.
Det foreslås endvidere, at henvisningen til
(selskabsskattelovens) § 12, stk. 2, ændres til en
henvisning til § 12, stk. 2 og 3, da de to stykker
hænger sammen.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
den foreslåede regulering af underskudsfremførsel og
sambeskatning.
Til nr. 6 og 7
Ifølge det fremsatte forslag hæfter
administrationsselskabet og sambeskattede selskaber, hvor alle
kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte
eller indirekte af et eller flere koncer?nselskaber, solidarisk
sammen med skyldnerselskabet for dette selskabs skatter.
Dette indebærer imidlertid, at i eksempelvis en
koncer?nstruktur med tre selskaber - administrationsselskab,
mellemholdingselskab med minoritetsaktionærer og et helejet
datterselskab af mellemholdingselskabet - vil datterselskabet kunne
komme til at hæfte solidarisk for administrationsselskabets
manglende skattebetaling, hvorimod det mellemliggende
holdingselskab kun hæfter subsidiært med en
forholdsmæssig andel.
Det foreslås på denne baggrund, at kriteriet for,
hvilke selskaber i en sambeskatning der hæfter solidarisk,
ændres, så kriteriet bliver, at de selskaber, der
hæfter solidarisk sammen med skyldnerselskabet for dette
selskabs skatter, er selskaber, hvor alle kapitalandele ved
indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af
det ultimative moderselskab.
Det foreslås endvidere, at den solidariske
hæftelse yderligere skal omfatte selskaber, hvor alle
kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte
eller indirekte af skyldners?elskabet eller selskaber, der
hæfter solidarisk. Herved sikres det, at hæftelsen
bliver den samme for eksempelvis en kæde af selskaber, der
direkte eller indirekte er ejet fuldt ud af et solidarisk
hæftende selskab. Tilsvarende sikres det, at selskaber ejet
af skyldnerselskabet hæfter solidarisk med dette
selskab.
Til nr. 8
Det foreslås, at den maksimering af hæftelsen, der
foreslås at skulle gælde for koncernselskaber med
minoritetsaktionærer, ændres, så disse selskaber
maksimalt hæfter for den del af kravet, der svarer til den
andel af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes direkte
eller indirekte af det ultimative moderselskab.
Forslaget skal ses i sammenhæng med
ændringsforslag nr. 6 og 7, hvormed det foreslås, at
kriteriet for, hvilke selskaber der skal hæfte solidarisk,
ændres.
Til nr. 9 og 10
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
den foreslåede regulering i forhold til faste
driftssteder.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
ændringsforslag nr. 6, hvormed der indsættes et nyt
punktum efter det foreslåede 10. pkt. i selskabsskattelovens
§ 31, stk. 4.
Til nr. 12
Med de nugældende regler har et udenlandsk
udbyttemodtagende selskab eller person krav på udbetaling af
indeholdt kildeskat, hvis skattemyndighederne har tabt en sag om
indeholdelse af kildeskat af det pågældende udbytte.
Dette gælder, uanset om skattemyndighederne vælger at
indbringe kendelsen fra Landsskatteretten for domstolene eller at
anke en dom til en højere retsinstans. Anke af domme kan dog
have opsættende virkning, hvis anken sker inden for
eksekutionsfristen (som udgangspunkt 14 dage).
Hvis skattemyndighederne senere måtte vinde sagen, kan
den oprindelig tilbageholdte kildeskat være udbetalt til det
udenlandske selskab og eventuelt viderekanaliseret til andre
udenlandske selskaber i koncernen. Det medfører i
realiteten, at skattemyndighederne har en begrænset mulighed
for at få tilbagebetalt det udbetalte
kildeskattebeløb.
Den nugældende forrentning af indbetalte kildeskatter
sker efter renteloven og er beskrevet i Den juridiske vejledning
2012-1 afsnit A. A. 12.3 Forrentning af tilbagebeta?lingskrav fra
SKAT. Rentesatsen er den sats, der for den pågældende
periode gælder efter rentelovens § 5.
Rentetilskrivningen sker, når der er gået 30 dage, fra
skattemyndighederne har modtaget anmodningen om
tilbagebetaling.
Ved ændringsforslaget foreslås en ændret
forrentning af kildeskattekravet, således at renteniveauet i
det væsentligste sidestilles med den forrentning, som
opnås ved tilbagebetaling af overskydende skatter. Herudover
foreslås det, at skattemyndighederne får mulighed for
at afbryde udbetalingsfristen og dermed forrentningen, hvis
modtagerens forhold hindrer kontrol af, om modtageren reelt er den
udbetalingsberettigede. Dette princip anvendes allerede i dag i
opkrævningslovens § 12, stk. 3, hvor skattemyndighederne
kan afbryde fristen for eksempelvis udbetaling af negativ moms,
hvis virksomhedens forhold gør, at myndighederne ikke kan
foretage kontrol.
Er der i forbindelse med udbetaling af udbytter, renter eller
royalties sket indeholdelse af kildeskat, og overstiger
indeholdelsen af kildeskat, hvad der endeligt kan indeholdes efter
en dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv 2011/96/EU om en
fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra
forskellige medlemsstater eller direktiv 2003/49/EF om en
fælles ordning for beskatning af renter eller royalties, har
modtageren krav på tilbagebetaling af beløbet.
Vedrørende tilbagebetalingen bemærkes, at hvis
det eksempelvis følger af en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
at kildeskatten skal nedsættes, men ikke frafaldes, og
medfører dette, at Danmark ikke indeholder kildeskat, vil
det være det fulde beløb, der tilbagebetales til
modtageren.
Skattemyndighederne skal inden for 6 måneder fra
modtagelsen af anmodningen om udbetaling sørge for, at
beløbet udbetales til den berettigede. Sker udbetaling
senere end 6 måneder efter modtagelsen af anmodningen,
foreslås det, at kravet forrentes med en rente svarende til
renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter
og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned.
Hermed svarer renteniveauet for forrentning af kildeskattekrav
i det væsentligste til den forrentning, som opnås ved
tilbagebetaling af overskydende skatter.
Forrentningen af det overskydende beløb sker tidligst
efter 6 måneder, idet skattemyndighederne gives en frist
på 6 måneder til at behandle anmodningen om
tilbagebetaling. Fristen er valgt under hensyntagen til, at sager
om indeholdelse af kildeskat i mange tilfælde kan være
komplekse at afdække. For at vurdere, om den skattepligtige,
der anmoder om tilbagebetaling, reelt også er den berettigede
til at modtage det overskydende beløb, skal der ofte
foretages tilbundsgående undersøgelser af eksempelvis
koncernstruktur og overliggende ejerforhold. Fristen på 6
måneder følger Kommissionens anbefalinger i
»Henstilling om procedurer for kildeskattelettelser
C(2009)7924 af 19. oktober 2009«.
Hvis modtageren vægrer sig ved at medvirke til at
afklare de forhold, der skal danne grundlag for vurderingen af, om
modtageren er den reelt berettigede, eller ikke afgiver
tilstrækkelige oplysninger, kan skattemyndighederne afbryde
fristen på 6 måneder, indtil betingelserne for
udbetaling er opfyldt. Afbrydes udbetalingsfristen på 6
måneder, sker der også en udskydelse af
forrentningen.
Har skattemyndighederne således behov for at få
afdækket eksempelvis det modtagende selskabs ejerforhold, og
det modtagende selskab ikke medvirker hertil på
tilstrækkelig vis, kan skattemyndighederne efter en konkret
vurdering afbryde fristen på 6 måneder, indtil det
modtagende selskab har fremlagt de nødvendige
oplysninger.
Skattemyndighederne vurderer konkret, hvilke oplysninger der
er nødvendige for at undersøge, om betingelserne for
udbetaling af indeholdt kildeskat er til stede. Det er modtagerens
pligt at fremlægge dokumentation for eller
sandsynliggøre disse oplysninger. Efterkommer modtageren
ikke skattemyndighedernes anmodning, er skattemyndighederne
berettigede til at afbryde udbetalingsfristen efter den
foreslåede § 69 B, stk. 1, i kildeskatteloven.
Forslaget om sikkerhedsstillelse i forbindelse med
tilbagebetaling af indeholdte kildeskatter på udbytter,
renter og royalties skal sikre det offentlige mod tab af skattekrav
i sager, som ikke er endeligt afgjort ved domstolene.
Med forslaget åbnes der endvidere mulighed for, at
skattemyndighederne efter en konkret vurdering kan kræve
sikkerhedsstillelse fra den udenlandske modtager, forinden
udbetaling foretages. Det er en betingelse for at kræve
sikkerhedsstillelse, at kravet er omtvistet og ikke endeligt
afgjort ved en administrativ klageinstans eller domstolene.
Skønner skattemyndighederne efter en konkret vurdering,
at udbetaling af kildeskat vil medføre en nærliggende
risiko for tab, kan skattemyndighederne kræve, at modtageren
stiller sikkerhed, forinden udbetaling foretages.
Skattemyndighederne kan kun stille krav om sikkerhedsstillelse,
hvis kravet er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en
administrativ klageinstans eller domstolene.
Har skattemyndighederne således administrativt afgjort,
at det udbetalende selskab skal indeholde kildeskat, og har det
udbetalende selskab indeholdt kildeskatten, men påklaget
afgørelsen og fået medhold ved en højere
instans, kan skattemyndighederne kræve sikkerhedsstillelse af
det modtagende selskab, som anmoder om udbetaling af kildeskatten,
hvis skattemyndigheden har indbragt afgørelsen for en
højere instans.
De foreslåede regler skal sikre det offentlige mod tab
af skattekrav i de tilfælde, hvor skattemyndighederne efter
en endelig afgørelse ved domstolene har fået medhold i
kravet om indeholdelse af kildeskat, men hvor kildeskatten i den
mellemliggende periode er blevet udbetalt til et udenlandsk selskab
eller en udenlandsk person.
Det må forventes, at skattemyndighederne fremover vil
øge fokuseringen og kontrollen vedrørende
tilbagebetaling af kildeskatter. Dette bør ske for at sikre,
at der ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk
modtager, som ikke anses for retmæssig ejer.
Den foreslåede § 69 B i kildeskatteloven har
virkning for anmodninger om tilbagebetaling, der ikke er afgjort af
told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni 2012, jf.
lovforslaget § 10, stk. 1.
Provenumæssige
konsekvenser
Provenumæssigt tilsigter ændringsforslaget at
undgå, at Danmark taber provenu i forbindelse med manglende
muligheder for inddrivelse af uberettigede refusioner af indeholdt
udbytteskat m.v. Hertil kommer en eventuel mindre besparelse
i forbindelse med overgangen til anvendelse af rentesatsen i
opkrævningsloven i stedet for rentesatsen fra renteloven ved
forsinket tilbagebetaling af kildeskat på udbytter m.v.
Til nr. 13
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af
at ligningslovens § 15 flyttes til selskabsskatteloven.
Til nr. 14
Det foreslås, at konsekvensændringen, som
følge af at ligningslovens § 15 flyttes til
selskabsskatteloven, som de øvrige konsekvensændringer
som følge heraf skal have virkning for indkomstår, der
påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere.
Til nr. 15
Det foreslås, at virkningstidspunktet for den
foreslåede § 69 B i kildeskatteloven gælder
anmodninger om tilbagebetaling af kildeskatter, som told- og
skatteforvaltningen ikke har afgjort senest den 30. juni 2012.
Dette gælder, uanset at kildeskatten er indeholdt eller
anmodningen om tilbagebetaling er indsendt til told- og
skatteforvaltningen før den 1. juli 2012.
Ane Halsboe-Larsen (S) Henrik Sass
Larsen (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S) Pernille
Rosenkrantz-Theil (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem
Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Camilla Hersom (RV) Jonas
Dahl (SF) Jesper Petersen (SF) Frank Aaen (EL) Johanne
Schmidt-Nielsen (EL) Lars Dohn (EL) Hans Andersen (V) Gitte
Lillelund Bech (V) fmd. Martin
Geertsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Henrik Høegh (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads
Rørvig (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF)
Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen
(LA) nfmd. Brian Mikkelsen
(KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 44 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
| Radikale Venstre (RV) | 17 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
| Enhedslisten (EL) | 12 |
| Liberal Alliance (LA) | 9 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 173
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar og høringsskema,
fra skatteministeren |
2 | Henvendelse af 27/4-12 fra Medical
Prognosis Institute A/S |
3 | Henvendelse af 7/5-12 fra Novo A/S |
4 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget |
5 | Henvendelse af 9/5-12 fra Novozymes
A/S |
6 | Henvendelse af 14/5-12 fra Lundbeckfonden
og ALK-Abelló A/S |
7 | Henvendelse af 15/5-12 fra Dansk
Byggeri |
8 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 14/5-12 fra Lundbeckfonden og ALK-Abelló
A/S |
9 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 27/4-12 fra Medical Prognosis Institute A/S |
10 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 7/5-12 fra Novo A/S |
11 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 9/5-12 fra Novozymes A/S |
12 | 1. udkast til betænkning |
13 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 15/5-12 fra Dansk Byggeri |
14 | Ændringsforslag, fra
skatteministeren |
15 | 2. udkast til betænkning |
16 | Henvendelse af 22/5-12 fra Novozymes A/S
vedrørende materiale til foretræde |
17 | Henvendelse af 24/5-12 fra Bavarian Nordic
A/S |
18 | Henvendelse af 24/5-12 fra Bech-Bruun
Advokatfirma |
19 | Henvendelse af 24/5-12 fra FSR - danske
revisorer |
20 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 24/5-12 fra Bavarian Nordic A/S |
21 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 22/5-12 fra Novozymes A/S |
22 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 24/5-12 fra Bech-Bruun Advokatfirma |
23 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 24/5-12 fra FSR - danske revisorer |
24 | Nyt tidspunkt for
betænkningsafgivelse over lovforslaget |
25 | Ændringsforslag, fra
skatteministeren |
26 | Henvendelse af 4/6-12 fra Deloitte
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab |
27 | 3. udkast til betænkning |
28 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 4/6-12 fra Deloitte Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab |
29 | Nyt tidspunkt for
betænkningsafgivelse over lovforslaget |
30 | Henvendelse af 6/6-12 fra FSR - danske
revisorer |
31 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 6/6-12 fra FSR -danske revisorer |
32 | Skatteministerens reviderede kommentar til
henvendelsen af 24/5-12 fra FSR - danske revisorer |
33 | Nyt tidspunkt for
betænkningsafgivelse over lovforslaget |
34 | 4. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 173
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvilke konsekvenser en vedtagelse
af lovforslaget vil få med hensyn til tab af arbejdspladser i
Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. om, hvilke konsekvenser en vedtagelse
af lovforslaget vil få med hensyn til tab af udenlandske
selskabers investeringer i Danmark, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
3 | Spm. , om ministeren kan nævne
eksempler på andre lande, hvor offentliggørelsen af
selskabers skatteoplysninger har haft nogen dokumenterbar effekt i
forhold til, at virksomhederne skulle betale mere i skat, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. , om åbenheden omkring
virksomheders skattebetaling i Sverige har medført
øget skattebetaling, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
5 | Spm. , om ministeren vil være med
til at lave en ændring, som friholder forsknings- og
udviklingsomkostninger fra modregningen, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
6 | Spm. om åbenheden omkring
virksomheders skatteoplysninger, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
7 | Spm. om, hvordan man kan forvente, at
offentliggørelsen af virksomheders skatteoplysninger vil
have nogen effekt på deres skattebetaling, når man i
lovforslaget ikke kan komme med noget skøn over det
øgede skatteprovenu, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
8 | Spm. om grunden til, at man er landet
på præcis 7,5 mio. kr. som den indkomst, man fuldt ud
kan modregne, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
9 | Spm. , om begrænsningen i
fremførelse af underskud specielt vil ramme forsknings- og
udviklingsvirksomheder, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
10 | Spm. om ministerens holdning til, at den
solidariske hæftelse vil være problematisk i forhold
til mindretalsaktionærer, jf. Novo A/S henvendelse af 7/5-12,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
11 | Spm. , om de virksomheder, som
ifølge forslaget skal betale mere, er identiske med de
virksomheder, som tidligere har unddraget sig skat, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
12 | Spm. , om forslaget om ringere muligheder
for fremførelse af underskud er i overensstemmelse med de
skattepolitiske grundprincipper om, at man får fradrag for
afholdte udgifter, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
13 | Spm. , om forslaget i særlig grad
kan være hæmmende for investeringer i de brancher, hvor
der i en årrække skal bruges store ressourcer på
forskning og etablering, som eksempelvis i bio- og
medicoindustrien, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
14 | Spm. om, hvilke effekter på
investeringer i Danmark den forringede mulighed for at
fremføre underskud vil have, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
15 | Spm. , om den forringede mulighed for at
fremføre underskud vil gøre det mere eller mindre
attraktivt for udenlandske såvel som danske virksomheder at
investere og oprette virksomheder i Danmark, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå |
16 | Spm. om ministerens holdning til, at
Advokatsamfundet i sit høringssvar kalder kravet om
revisorerklæringer for værende i modstrid med
proportionalitetsprincippet, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
17 | Spm. om ministerens holdning til, at Dansk
Erhverv i sit høringssvar bemærker, at virksomheder
oplever at blive straffet, fordi de danske myndigheder ikke i
tilstrækkelig grad indgår dobbeltbeskatningsaftaler,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
18 | Spm. om ministerens holdning til, at CEPOS
i sit høringssvar finder, at forslaget om solidarisk
hæftelse indebærer retssikkerhedsmæssige
problemer, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
19 | Spm. om ministerens holdning til, at SKAT,
jf. høringssvaret fra CEPOS, ikke selv mener, at man
går glip af skat fra multinationale selskaber, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
20 | Spm. , om man med lovforslaget gør
rammevilkårene for virksomheder i Danmark bedre, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
21 | Spm. om, hvad de udenlandske erfaringer er
med offentliggørelse af private virksomheders regnskaber,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
22 | Spm. om, hvilke erfaringer der
lægges til grund for antagelsen om, at åbne
skattebøger vil føre til færre tilfælde
af skatteunddragelse, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
23 | Spm. om, hvad de lande, som Danmark
normalt sammenligner sig med, i stedet har gjort for at
imødegå de problemer, som begrænsningen i
adgangen til underskudsfremførelse har til formål at
løse, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
24 | Spm. om kommentar til kronikken i
Jyllands-Posten den 4. maj 2012: »Dårligere afskrivning
bremser væksten«, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
25 | Spm. om, hvorfor
underskudsbegrænsningen først og fremmest skal
være rettet mod større selskaber, jf. svar af 15. maj
2012 på spørgsmål 8, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
26 | Spm. om at oplyse, om visse typer af
investeringer, for eksempel i forskning og udvikling, typisk er
mere samfundsgavnlige end andre typer, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |