Fremsat den 16. november 2011 af minister for ligestilling og kirke (Manu Sareen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg til menighedsråd

(Udvidelse af antallet af kandidater, ændring af frist for indlevering af en særlig stedfortræderliste og klagefrist for valgklage til ministeren)

§ 1

I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 12, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»En kandidatliste kan indeholde dobbelt så mange navne som det antal medlemmer, der skal vælges.«

2. I § 16 ændres »2 dage efter« til: »en uge før«.

3. § 30, 2. pkt., affattes således:

»Biskoppens afgørelse kan senest en måned efter, at afgørelsen er meddelt klageren, indbringes for ministeren for ligestilling og kirke af valgbestyrelsen og klageren.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2012.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 3, om valgklager har virkning fra menighedsrådsvalget i 2012.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at ajourføre lov om valg til menighedsråd ud fra de erfaringer, som er indhøstet siden sidste menighedsrådsvalg i 2008. Lovforslaget består af få ændringer, der finjusterer valgprocessen.

Næste menighedsrådsvalg skal afholdes den 13. november 2012.

Med lovforslaget får stillerne for den enkelte liste mulighed for at opstille dobbelt så mange kandidater som det antal medlemmer, der i alt skal vælges til menighedsrådet. Herved gives der tillige mulighed for at opstille flere potentielle stedfortrædere til menighedsrådene til næste funktionsperiode. Formålet med denne del af lovforslaget er således at skabe bedre mulighed for, at der gennem hele funktionsperioden er et tilstrækkeligt antal stedfortrædere. I indeværende funktionsperiode er der p.t. 100 menighedsråd, som ikke har haft et tilstrækkeligt antal stedfortrædere til at kunne være fuldtallige menighedsråd.

Med forslaget om, at den særlige stedfortræderliste, der kan indleveres ved aftalevalg, skal være indleveret senest en uge før valgdagen, sikres det, at aftalevalg er endeligt afsluttet på samme tidspunkt som afstemningsvalg.

Endelig betyder lovforslaget, at der som noget nyt indføres en frist for at påklage biskoppens afgørelse af valgklager til ministeren for ligestilling og kirke, således at valgklager behandles i tidsmæssig forbindelse med selve valget.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Mulighed for at angive et større antal kandidater på kandidatlisten

2.1.1. Gældende ret

Ved valg til menighedsråd indgives en eller flere kandidatlister. Hver kandidatliste skal være underskrevet af mindst 5 stillere, og man kan kun være stiller for en liste.

Indleveres der to eller flere gyldige kandidatlister, afholdes der afstemningsvalg mellem kandidaterne på listerne. De kandidater, der ikke bliver valgte medlemmer af et menighedsråd, bliver stedfortrædere.

Indleveres der én kandidatliste, aflyses afstemningen, og der er således tale om et aftalevalg.

Ifølge den nugældende formulering af § 12, stk. 3, 3. pkt., må der maksimalt være 6 flere navne på den enkelte kandidatliste end det antal personer, der skal vælges til det pågældende menighedsråd.

Den første permanente lov om menighedsråd, som efterfulgte den tidsbegrænsede lov om menighedsråd fra 1903, angav antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer til 4, ligesom det fremgik af loven, at der for hvert valgt medlem af rådet skulle vælges en suppleant. Der var ingen bestemmelser om kandidatlisternes udformning.

Med lov nr. 280 af 30. juni 1922 om menighedsråd (Rigsdagstidende 1921-22, fremsættelse sp. 4803, tillæg A det fremsatte lovforslag sp. 6049, 1. behandling sp. 4954, valg af udvalg sp. 5259, tillæg B betænkning sp. 1807, 2. behandling sp. 6857, betænkning sp. 3593, 3. behandling sp. 7269, tillæg C det vedtaget lovforslag (tekst) sp. 1679 og sp. 2173) blev der indført en bestemmelse om antallet af kandidater på en kandidatliste. Minimumsantallet for valgte menighedsrådsmedlemmer i menighedsråd var 6 medlemmer, jf. lovens § 2, stk. 1. I følge samme lovs § 2, stk. 2, blev stedfortrædere valgt efter §§ 9 og 12, stk. 3. Lovens § 9, stk. 2, 2. pkt., indeholdt en maksimumsbestemmelse for antallet af navne på den enkelte kandidatliste. Bestemmelsen var formuleret på følgende måde: "En Liste kan indeholde Navne paa Kandidater i indtil det Antal af Medlemmer, der skal vælges, og skal desuden indeholde et tilsvarende Antal Navne paa Stedfortrædere, jfr. § 12". § 12 angav, at de på en liste opførte stedfortrædere betragtedes som personlige stedfortrædere for de valgte medlemmer i tilsvarende rækkefølge.

2.1.2. Baggrund for lovforslaget

Ved lov nr. 531 af 6. juni 2007 om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning (L 160 - 2006/1) blev antallet af valgte medlemmer ændret således, at der i sogne med mindre end 1.000 folkekirkemedlemmer fremover alene skal vælges 5 valgte medlemmer mod tidligere 6. Dette betyder, at et menighedsråd fremover som minimum skal have 5 valgte menighedsrådsmedlemmer.

Bestemmelsen i § 12, stk. 3, 3. pkt., i lov om valg til menighedsråd om, at kandidatlisten kan indeholde indtil 6 ekstra kandidater blev ikke ajourført ved lovændringen i 2007.

2.1.3. Lovforslagets indhold og formål

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at den enkelte kandidatliste fremover kan indeholde navne på dobbelt så mange kandidater, som der i alt skal vælges til menighedsrådet. Det betyder, at antallet af kandidater på en liste i et sogn, hvor der skal vælges 5 valgte medlemmer, maksimalt kan være 10. I et sogn med 15 valgte medlemmer vil der med ændringen maksimalt kunne være 30 navne på én liste.

Rammen for hvor mange potentielle stedfortrædere, der kan skrives på kandidatlisten, bliver således proportional med menighedsrådets størrelse.

Formålet med ændringen er at give stillerne mulighed for at stille med mange kandidater til menighedsrådet for derved at forbedre muligheden for at få valgt et fuldtalligt menighedsråd ved det ordinære valg og samtidig sikre et tilstrækkeligt antal stedfortrædere i hele funktionsperioden. Forslaget viderefører den tradition, der er nævnt ovenfor om, at antallet af mulige stedfortrædere sættes i forhold til menighedsrådets størrelse.

For de menighedsråd, som skal have 5 valgte menighedsrådsmedlemmer, jf. minimumsantallet i lov om menighedsråd § 2, stk. 1 og stk. 3, vil forslaget betyde, at der kan anføres én kandidat mindre end efter den nugældende bestemmelse.

For menighedsråd med 6 valgte menighedsrådsmedlemmer vil der med den foreslåede ordlyd være tale om en uændret retstilstand.

Det er således ved valg til menighedsråd med 7 valgte menighedsrådsmedlemmer eller derover, jf. § 2, stk. 3, i lov om menighedsråd, at lovforslaget vil betyde, at der kan opstilles et større antal kandidater.

Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelsen får særlig betydning ved afstemningsvalg, hvor der vil være flere kandidatlister, og hvor forslaget betyder, at stillerne for den enkelte liste kan opstille dobbelt så mange kandidater som det antal medlemmer, der i alt skal vælges til menighedsrådet.

Ved aftalevalg er antallet af stedfortrædere ikke begrænset af antallet af ekstra kandidater på kandidatlisten. Dette skyldes, at stillerne har mulighed for at indlevere en særlig stedfortræderliste, jf. § 16 i lov om valg til menighedsråd, som kan indeholde præcis det antal stedfortrædere, som stillerne finder nødvendigt.

2.2. Ændret frist for indlevering af den særlige stedfortræderliste (aftalevalg)

2.2.1. Gældende ret

Hvis der fire uger før valgdagen kun er indleveret én gyldig kandidatliste, aflyses afstemningen, jf. § 16 i lov om valg til menighedsråd. Sådan en situation benævnes aftalevalg.

Stillerne har i forbindelse med indleveringen af kandidatlisten taget stilling til, hvilke kandidater der skal være medlemmer af rådet, og hvilke der skal være stedfortrædere i tilfælde af aftalevalg.

Ved aftalevalg har stillerne imidlertid mulighed for at indlevere en særlig stedfortræderliste, som kan ændre, hvem der er stedfortrædere. Stillerne har med den særlige stedfortræderliste endvidere mulighed for at sikre et større antal stedfortrædere, ændre rækkefølgen mellem de oprindelige stedfortrædere, ligesom stedfortræderne kan være personlige for et enkelt medlem eller for en gruppe af medlemmer.

Den særlige stedfortræderliste skal efter den nugældende bestemmelse være indleveret senest 2 dage efter valgdagen.

2.2.2. Baggrund for lovforslaget

Menighedsrådet træder i funktion ved kirkeårets start, som er den første søndag i advent. Funktionsperioden starter derfor i slutningen af november eller begyndelsen af december. Menighedsrådet skal i perioden fra valgdagen og indtil funktionsperiodens start konstituere sig med formand, enkeltmandsposter og udvalg.

Til det konstituerende møde skal stedfortræderen indkaldes, hvis det valgte medlem har forfald. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at det først efter valgdagen afklares, hvem der er stedfortrædere i de mange menighedsråd, som sammensættes ved aftalevalg.

2.2.3. Lovforslagets indhold og formål

Med lovforslaget § 1, nr. 2, ændres fristen for indlevering af den særlige stedfortræderliste, således at denne liste skal være afleveret til valgbestyrelsen senest én uge før valgdagen.

Med forslaget sikres, at den særlige stedfortræderliste både er indleveret og valideret til valgdagen, således at der umiddelbart efter valgdagen foreligger en fuldstændig afklaring af, hvem der bliver medlemmer, og hvem der bliver stedfortrædere, uanset om valget gennemføres som aftalevalg eller som afstemningsvalg.

Da afstemningen aflyses 4 uger før valgdagen, vil stillerne uanset den foreslåede ændring stadig have den nødvendige tid til eventuelt at indlevere en særlig stedfortræderliste efter aflysningen af afstemningen.

2.3. Frist for klage over biskoppens afgørelse af valgklage

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af den nugældende § 30 i lov om valg til menighedsråd, at klager over valget skal indgives skriftligt til biskoppen senest ugedagen efter valget. Biskoppens afgørelse kan både af valgbestyrelsen og klageren indbringes for ministeren for ligestilling og kirke.

Der er i den nugældende bestemmelse i § 30 ikke nogen frist for indbringelse af biskoppens afgørelse for ministeren for ligestilling og kirke.

2.3.2. Baggrund for lovforslaget

Der er ikke i den nugældende bestemmelse fastsat en frist for klager over biskoppens afgørelse til ministeren for ligestilling og kirke. I praksis har dette medført, at i hvert fald en afgørelse, som var op til 4 år gammel, er blevet påklaget til ministeren, som har realitetsbehandlet klagen.

Det følger af den forvaltningsretlige litteratur, at der ikke gælder en bestemt klagefrist, medmindre klagefristen er fastsat i lov eller anordning. Det antages dog, at rekursorganet kan afvise en klage, hvis der er gået en efter forholdene urimelig lang periode. Afgørende for bedømmelsen af rimeligheden er især mulighederne for at få sagen ordentlig belyst og hensynet til berettiget forventning hos dem, der har indrettet sig efter den påklagede forvaltningsakt (Forvaltningsret, Prøvelse - Bent Christensen, 2. udgave 1994, kap. VIII. , afsnit 3.1.2.1. ).

Klager i medfør af lov om valg til menighedsråd § 30 er i praksis af varierende karakter. Karakteren af disse klager kan spænde over alt fra eksempelvis klager over nedtagelse af valgplakater, optællingen af stemmer, procedurefejl ved kandidatlistens indlevering eller modtagelse m.v.

Det kan anføres, at klageren kan have en interesse i en principiel afgørelse til trods for, at muligheden for at få effektueret afgørelsen til klagerens fordel ikke i alle tilfælde er til stede, fordi menighedsrådets funktionsperiode nærmere sig sin afslutning, når klagen er endelig afgjort. Det bemærkes i den forbindelse, at en begrænsning af klageadgangen gennem en fristbestemmelse ikke medfører, at klager, der fremkommer på et senere tidspunkt, ikke vil blive omfattet af ministeriets almindelige tilsynsforpligtelse. Dette betyder, at ministeriet stadigvæk vil skulle påse, om der er truffet en lovlig afgørelse.

Heroverfor står imidlertid, at en sent indkommet klage over biskoppens afgørelse kan medføre en relativ krævende sagsbehandling, fordi sagens oplysning vanskeliggøres jo længere tid, der går fra den oprindelige afgørelse til klagesagsbehandlingen. Der kan endvidere være et indretningssynspunkt for en evt. begunstiget i forhold til den trufne afgørelse, som bliver større jo længere tid, der går.

2.3.3. Lovforslagets indhold og formål

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at bestemmelsen i § 30, 2. pkt., i lov om valg til menighedsråd ændres sådan, at klager over biskoppens afgørelse af valgklager skal indbringes for ministeren senest en måned efter, at afgørelsen er meddelt klageren.

Med den foreslåede ændring sikres, at der i højere grad kan ske en endelig afklaring af valget og eventuelle klager over valget i tidsmæssig forlængelse af valget.

Reglerne om valg til menighedsråd afspejler i vidt omfang de regler, der gælder for kommunale valg. I lovbekendtgørelse nr. 105 af 8. februar 2011 om kommunale og regionale valg fremgår det af § 94, at afgørelser efter § 93, stk. 1, (klager over kommunalvalget) kan indbringes for indenrigs- og sundhedsministeren af enhver vælger i kommunen henholdsvis regionen senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt klageren.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at fristen for at indbringe biskoppens afgørelse for ministeren for ligestilling og kirke fastsættes til en måned efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Dermed sikres klageren og valgbestyrelsen den fornødne tid til at overveje, om de vil indbringe biskoppens afgørelse for ministeren for ligestilling og kirke.

Klagefristen beregnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen er meddelt klageren. Valgbestyrelsen vil som part i sagen modtage en kopi af biskoppens afgørelse af valgklagen, hvilket betyder, at valgbestyrelsen også er bekendt med afgørelsen, og med hvornår fristen begynder at løbe.

Den nye klagefrist i § 30, 2. pkt., i lov om valg til menighedsråd vil ikke medføre en afskæring, men derimod blot en begrænsning af klageadgangen til ministeren for ligestilling og kirke. Det bemærkes endvidere, at en sag, inden den påklages til ministeren for ligestilling og kirke, er behandlet af to instanser; nemlig valgbestyrelsen samt biskoppen.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner. Den nye klagefrist for at indbringe biskoppens afgørelse af valgklager for ministeren for ligestilling og kirke kan betyde en mindre administrativ lettelse for staten. Lettelsen vil dog være minimal på grund af få valgklager.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Samtlige biskopper, Landsforeningen af Menighedsråd, Den danske Præsteforening, Danmarks Provsteforening, Danmarks Kordegneforening, Kommunernes Landsforening og KMD.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med den ændrede formulering af § 12, stk. 3, 3. pkt., forhøjes det maksimale antal kandidater på den enkelte kandidatliste til dobbelt så mange som det antal medlemmer, der i alt skal vælges til menighedsrådet. I den nugældende bestemmelse er det maksimale antal fastsat til 6 kandidater mere end det antal medlemmer, der skal vælges.

Formålet er at forbedre stillernes mulighed for at stille med mange kandidater til menighedsrådet for derved at sikre valg af et fuldtalligt menighedsråd ved det ordinære valg samtidig med, at der også vil være et tilstrækkeligt antal stedfortrædere til at bevare et fuldtalligt menighedsråd i hele funktionsperioden.

Det bemærkes særligt, at der ved aftalevalg kan indgives en særlig stedfortræderliste, jf. § 16 i lov om valg til menighedsråd, hvor der ikke er en begrænsning på antallet af stedfortrædere.

Ved afstemningsvalg er der indleveret to eller flere kandidatlister. Med den ændrede formulering af § 12, stk. 3, 3. pkt., får stillerne bag hver kandidatliste mulighed for at opstille dobbelt så mange kandidater som det antal medlemmer, der i alt skal vælges.

Ændringen betyder også, at der i stedet for ordet "personer" bruges ordet "medlemmer". Denne ændring betyder, at der bruges samme terminologi i menighedsrådsvalglovens § 12, stk. 3, 2. pkt. og 3. pkt. Denne del af ændringen er således alene af redaktionel karakter.

Til nr. 2

Når der er aftalevalg til et menighedsråd, har stillerne mulighed for at indlevere en særlig stedfortræderliste. Den særlige stedfortræderliste kan udarbejdes og indleveres fra kl. 19 fire uger før valgdagen. Listen skal efter den nugældende bestemmelse i § 16 i lov om valg til menighedsråd være indleveret senest 2 dage efter valgdagen.

Den forslåede ændring af § 16 i lov om valg til menighedsråd betyder, at den særlige stedfortræderliste senest skal indleveres til valgbestyrelsen en uge før valgdagen. Stillerne vil fortsat have den fornødne tid til at udarbejde stedfortræderlisten, idet de fremover vil have 3 uger til indlevering af den særlige stedfortræderliste mod i dag 4 uger og 2 dage.

Den ændrede frist betyder, at det fremover bliver muligt for valgbestyrelsen at modtage den særlige stedfortræderliste og have tid til at validere denne til valgdagen.

Ved at fremrykke indleveringsfristen for den særlige stedfortræderliste vil det endelige valgresultat for aftalevalg i lighed med afstemningsvalg foreligge umiddelbart efter valgdagen. Det vil dermed straks efter valgdagen være afklaret, hvem der er blevet valgt til menighedsrådet, og hvem der er stedfortrædere til menighedsrådet, både for aftalevalg og afstemningsvalg.

Afklaring af, hvem der er stedfortrædere, er væsentlig før det konstituerende møde, som skal finde sted inden første søndag i advent, jf. § 6 i lov om menighedsråd, jf. § 1, stk. 1, i lov om valg til menighedsråd. Der er pligt til at indkalde en stedfortræder, hvis et medlem har forfald til det konstituerende møde, jf. § 13, stk. 4, nr. 1, i lov om menighedsråd. Det vil derfor være af afgørende betydning at have kendskab til, hvem der er stedfortrædere, og tillige have valideret, at de opfylder valgbarhedsbetingelserne, inden afholdelse af det konstituerende møde.

Til nr. 3

Med bestemmelsen foreslås, at der indføres en frist for at indbringe klage over biskoppens afgørelse af valgklager for ministeren for ligestilling og kirke. Det foreslås, at klagefristen bliver en måned fra afgørelsen er meddelt klageren.

Med den foreslåede klagefrist sikres en endelig afklaring af valget og herunder eventuelle klager over valget i tidsmæssig forlængelse af selve valgdagen.

Efter nugældende regler findes der ikke en frist i loven, og der kan i princippet foretages klagebehandling over et valg til menighedsråd, som ligger flere år tilbage.

Ud fra et indretningsmæssigt synspunkt er det ikke hensigtsmæssigt for de borgere, som er blevet valgt ind i et menighedsråd, og som har indrettet sig efter valgets resultat og biskoppens afgørelse, hvis ministeren for ligestilling og kirkes afgørelse af valgklagen resulterer i et omvalg meget lang tid efter det ordinære menighedsrådsvalg.

Med en måneds klagefrist sikres klageren og valgbestyrelsen den fornødne tid til at overveje, om de vil indbringe biskoppens afgørelse for ministeren for ligestilling og kirke.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2012. Herved sikres det, at reglerne om valg til menighedsråd træder i kraft i god tid før valgdagen den 13. november 2012.

Samtidig indsættes en overgangsbestemmelse således, at den nye klagefrist i lov om valg til menighedsråd § 30, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, først har virkning fra menighedsrådsvalget 2012.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde. Bestemmelsen betyder, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov