Betænkning afgivet af
Kommunaludvalget den 30. maj 2012
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
Økonomi- og indenrigsministeren har stillet
ændringsforslag nr. 1-3, og Det Konservative Folkepartis
medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. april 2012 og var til 1.
behandling den 10. maj 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Kommunaludvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og økonomi- og
indenrigsministeren sendte den 29. marts 2012 dette udkast til
udvalget, jf. KOU alm. del - bilag 96. Den 3. maj 2012 sendte
økonomi- og indenrigsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Samråd
Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål,
jf. L 168 - samrådsspørgsmål A, til
økonomi- og indenrigsministeren til mundtlig besvarelse, som
denne har besvaret i et åbent samråd med udvalget den
10. maj 2012. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget
det talepapir, som lå til grund for besvarelsen af
spørgsmålet, jf. svar på spørgsmål
1.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til
økonomi- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse,
som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget
med undtagelse af EL og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af økonomi- og
indenrigsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet
stemmer imod ændringsforslaget fra KF.
Venstres medlemmer af udvalget finder, det er vigtigt at
sondre mellem, hvad der er offentlige kerneopgaver, som kommunerne
skal tilbyde, og de opgaver, der ligger ud over den offentlige
serviceforpligtigelse. Venstre mener, at kommunerne bør
fokusere på, hvad der er den kommunale serviceforpligtigelse.
Tilkøbsydelser ligger ud over den kommunale
serviceforpligtigelse og bliver i dag dækket af det private
marked på bedste vis.
Venstre vurderer, at der kan være en række
problemer ved at tillade kommunale tilkøbsydelser, herunder
bl.a. at det dels er et brud med, hvad der traditionelt set er et
kommunalt ansvarsområde, dels ensbetydende med, at kommunen
driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Der er tillige en
risiko for, at der indføres brugerbetaling ad bagvejen, hvis
kommunerne får adgang til at levere tilkøbsydelser -
f.eks. ved at kommunerne vil sænke serviceniveauet og lade
borgerne betale for ydelser, som i dag er gratis i hjemmeplejen,
hvormed borgerne reelt påføres en ekstraskat ad
bagvejen. Der er ligeledes risiko for konkurrenceforvridning
på grund af krydssubsidiering, hvor prisen for den offentlige
tilkøbsydelse holdes kunstigt nede.
I forbindelse med frikommuneforsøget lægger
Venstre afgørende vægt på at adskille den del af
den offentlige service, som borgerne er visiteret til, fra
tilkøbsydelserne i selvstændige selskaber.
»Firmatiseringen« skal medføre, at der skabes
fuld åbenhed om prisfastsættelsen, og dermed forhindre,
at kommunerne bruger nogle af pengene fra kasser, hvor de har
monopol, til at dumpe prisen på de markeder, hvor der er
konkurrence.
Et mindretal i udvalget (EL)
indstiller lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet stemmer dog for de stillede
ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at lovforslaget
trods intentionen ikke giver kommunerne mere frihed. Det er EL's
opfattelse, at de fritagelser for gældende regler og love,
som loven giver kommunerne, vil forringe vilkårene for
brugere af den kommunale service til børn og
ældre.
EL deler flere af de bekymringer, som høringsbidragene
fremfører, over, hvad EL opfatter som forringelser på
centrale velfærdsområder. Fravigelsen af
kvalifikationskravet til at undervise i folkeskolen, jf.
lovforslagets § 8, vil efter EL's opfattelse med
overhængende fare føre til ikke blot en forringelse af
undervisningen, men også en undergravning af løn og
arbejdsvilkår for lærerne.
På samme måde er det EL's opfattelse, at
tilkøbsydelser i hjemmeplejen, jf. lovforslagets § 28,
vil undergrave de solidariske velfærdsordninger, som
arbejderbevægelsen har kæmpet for at opbygge gennem
årtier. Tilkøbsydelserne vil efter EL's mening give
kommunerne incitament til - under den nuværende
nulvækst i kommunerne - at sænke serviceniveauet, med
henvisning til at servicen kan tilkøbes.
Tilkøbsydelserne fører derfor til brugerbetaling, som
igen leder til øget ulighed i det danske samfund.
Ligeledes mener EL, at det er den helt forkerte vej at
gå, når kommunerne skal kunne gøre deres
elektroniske medier til reklamesøjler, jf. lovforslagets
§ 29. Det er efter EL's opfattelse en forkert måde at
løse kommunernes økonomiske trængsler på,
fordi det underminerer troværdigheden og giver private
virksomheder mulighed for at dominere det offentlige rum, som
bør være fri for dominansen af private kommercielle
interesser. EL så hellere, at frikommuneforsøg indebar
mulighed for, at kommunerne kunne oprette produktionsvirksomheder,
som kunne skabe velstand og beskæftigelse og på den
måde udgøre en varig forbedring af kommunernes
økonomiske trængsler, som kommunerne er blevet
påført af den tidligere regering.
På den baggrund kan EL ikke støtte
forslaget.
Et andet mindretal i udvalget (KF)
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med det af mindretallet stillede ændringsforslag.
Mindretallet stemmer imod de af økonomi- og
indenrigsministeren stillede ændringsforslag. Såfremt
mindretallets ændringsforslag ikke vedtages, vil Det
Konservative Folkeparti stemme imod lovforslaget ved 3.
behandling.
Det Konservative Folkeparti stemmer imod
frikommunelovforslaget, hvis KF's ændringsforslag om
fjernelse af frikommuneforsøgsmuligheden vedrørende
tilkøbsydelser (lovforslagets § 28) ikke
støttes.
KF finder, at tilkøbsforsøg giver en oplagt
risiko for konkurrenceforvridning og for udhuling af kerneydelserne
og rummer elementer af skjult brugerbetaling. Tilkøbsydelser
kommer også let til at erstatte ydelser, som borgeren ellers
var berettiget til efter f.eks. serviceloven. Endelig er det meget
svært at undgå, at tilkøbsydelser udbydes under
gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved at producere ydelsen,
og dermed rummer konkurrenceforvridning i forhold til private
virksomheder.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 6
Af økonomi- og
indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF):
1) Stk.
5 affattes således:
»Stk. 5. Staten
refunderer 50 pct. af en frikommunes udgifter til
mentorstøtte efter stk. 1-4.«
[Ret til 50 pct. refusion af
mentorstøtte for frikommuner]
Til § 11
Af økonomi- og
indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF):
2)
Henvisningen »afsnit II A« ændres til:
»afsnit II«.
[Rettelse af korrekturfejl]
Til § 13
Af økonomi- og
indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF):
3) I
stk. 1 indsættes som 2. pkt.:
»Klima-, energi- og bygningsministeren kan ved
godkendelse efter 1. pkt. samtidig godkende, at byggelovens §
16, stk. 5, ikke finder anvendelse.«
[Præcisering af ministerens
godkendelsesbeføjelse]
Til § 28
Af et mindretal
(KF), tiltrådt af et mindretal
(EL):
4)
Paragraffen med tilhørende overskrift udgår.
[Tilkøbsydelser
udgår]
Bemærkninger
Til nr. 1
Kommunerne kan efter gældende regler bl.a. bevilge
mentorstøtte til unge under 30 år, som er omfattet af
en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis
de begynder et ordinært uddannelsesforløb på
almindelige vilkår. Formålet er at give den unge en god
start på uddannelsen. Kommunerne får efter
gældende regler refusion fra staten på 50 pct. af
udgiften til mentorstøtte.
Det indgår i frikommuneforslaget, at frikommunerne
generelt skal kunne tilbyde mentorstøtte til unge under
ordinær uddannelse, f.eks. hvis der er behov for
støtte til at fastholde den unge i
uddannelsesforløbet. Frikommunen skal efter forslaget selv
afholde den fulde udgift til mentorstøtten.
Det foreslås, at frikommunerne får 50 pct.
refusion af mentorstøtte efter denne bestemmelse. Derved
får frikommunerne samme refusionsprocent som ved
mentorstøtte i øvrigt, og incitamentet til at
gennemføre den ekstra mentorindsats, som frikommunerne
får mulighed for, er neutral i forhold til det, der
gælder for mentorstøtte generelt.
Der vurderes at være offentlige merudgifter som
følge af forslaget på ca. 0,2 mio. kr. årligt
svarende til ca. 800 ekstra mentortimer årligt. Udgifterne
vil være omfattet af en ?refusionsprocent på 50,
så merudgifterne for frikommunerne udgør 0,1 mio. kr.
og merudgifterne for staten udgør 0,1 mio. kr.
Idet forslaget træder i kraft den 1. juli 2012,
forudsættes de økonomiske konsekvenser at have halv
effekt i 2012. Merudgifterne er i 2012 så marginale, at de
ikke omfattes af nedenstående tabel 1.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af forslag om refusion
ved udvidet mentorstøtte
Mio. kr., 2012-priser | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 |
Stat i alt | 0,0 | 0,1 | 0,1 | 0,1 |
Kommuner i alt | 0,0 | 0,1 | 0,1 | 0,1 |
Stat og
kommuner i alt | 0,0 | 0,2 | 0,2 | 0,2 |
Til nr. 2
Det foreslås at korrigere henvisningen til tilbudsloven.
Beløbsgrænsen for offentlige tjenesteydelseskontrakter
omfattet af udbudsdirektivets bilag II B er fastsat i afsnit II i
tilbudsloven.
Til nr. 3
Det følger af byggelovens ?§ 16, stk. 1, at
byggearbejder, der er omfattet af lovens § 2, ikke må
påbegyndes uden en byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen.
Byggelovens § 16, stk. 3, definerer en række
bygningstyper, hvor kommunen ikke skal foretage en vurdering af de
tekniske forhold.
I byggelovens § 16, stk. 5, er fastsat en undtagelse til
denne bestemmelse, idet kommunalbestyrelsen fortsat skal foretage
en vurdering af brandforhold ved jordbrugserhvervets avls- og
driftsbygninger samt industri- og lagerbygninger, hvor
installationerne har et begrænset omfang, hvor bygningen kun
har en etage, og hvor bygningen har en let tagkonstruktion.
Tilsvarende gælder i sager om sammenbyggede enfamiliehuse med
over to husstande, herunder række- og kædehuse.
Det foreslåede 2. pkt. indebærer, at ministeren
ved godkendelse af forsøg efter lovforslagets § 13,
stk. 1, 1. pkt., samtidig kan godkende forsøg, hvor
byggelovens § 16, stk. 5, ikke finder anvendelse,
således at der ikke skal ske en vurdering af brandforhold ved
jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger samt industri- og
lagerbygninger, hvor installationerne har et begrænset
omfang, hvor bygningen kun har en etage, og hvor bygningen har en
let tagkonstruktion, eller hvor der er tale om sammenbyggede
enfamiliehuse med over to husstande, herunder række- og
kædehuse.
Til nr. 4
Der ønskes ikke etableret muligheder for tilkøb
i frikommuneloven, hvorfor lovforslagets § 28 med dette
ændringsforslag foreslås slettet.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et
flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
Simon Kollerup (S) Annette Lind
(S) Jan Johansen (S) Kirsten Brosbøl (S) Lennart
Damsbo-Andersen (S) Mette Reissmann (S) Rasmus Prehn (S) Liv Holm
Andersen (RV) fmd. Hans Vestager
(RV) Nadeem Farooq (RV) Annette Vilhelmsen (SF) Lisbeth Bech
Poulsen (SF) Lars Dohn (EL) Rosa Lund (EL) Stine Brix (EL) Erling
Bonnesen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Martin Geertsen (V) Jacob
Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V) Sophie Løhde (V) Anni
Matthiesen (V) Hans Christian Thoning (V) Morten Marinus (DF)
Mikkel Dencker (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind
Dencker (DF) Leif Mikkelsen (LA) Mike Legarth (KF) nfmd.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 44 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
| Radikale Venstre (RV) | 17 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
| Enhedslisten (EL) | 12 |
| Liberal Alliance (LA) | 9 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 168
Bilagsnr. | Titel |
1 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
2 | Høringssvar og høringsnotat,
fra økonomi- og indenrigsministeren |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | Kopi af henvendelse af 8/5-12 fra Danmarks
Lærerforening til Børne- og Undervisningsudvalget
vedrørende lovforslaget |
5 | 1. udkast til betænkning |
6 | Ændringsforslag, fra økonomi-
og indenrigsministeren |
7 | 2. udkast til betænkning |
| | |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 168
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om oversendelse af ministerens
talepapir til brug for besvarelse af
samrådsspørgsmål A, til økonomi- og
indenrigsministeren, og ministerens svar herpå |
2 | MFU spm. om en redegørelse for
lovforslagets konsekvenser for vilkårene for og udviklingen i
landdistrikterne, til økonomi- og indenrigsministeren og
ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm. om, hvorvidt ministeren kan afvise
den bekymring, som bl.a. en række sundhedsorganisationer har
givet udtryk for, at frikommunelovens gennemførelse kan
betyde et pres for øget brugerbetaling på nogle
områder - også efter frikommuneforsøgenes
ophør, til økonomi- og indenrigsministeren, og
ministrenes svar herpå |
4 | Spm. om kommentar til henvendelse af
8/5-12 fra Danmarks Lærerforening, til økonomi- og
indenrigsministeren, og ministerens svar herpå |
5 | Spm. om ministerens kommentarer til, at
frikommunelovens gennemførelse kan betyde et pres for
indførelse af tilkøbsydelser på nogle
områder - også efter frikommuneforsøgenes
ophør, til økonomi- og indenrigsministeren, og
ministerens svar herpå |
6 | Spm. om oversendelse af en orientering om
den planlagte evalueringsproces vedrørende
frikommuneforsøget, til økonomi- og
indenrigsministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. om bekræftelse af, at man ved
vedtagelse af et ændringsforslag, der fjerner § 28 i
lovforslaget, sikrer, at tilkøbsydelser helt udgår af
regeringens lovforslag, til økonomi- og indenrigsministeren,
og ministerens svar herpå |
| | |
Oversigt over samrådsspørgsmål
vedrørende L 168
Samråds-spm.nr. | Titel |
A | Samrådsspm. om en redegørelse
for regeringens linje i forhold til svar på kommunernes
ønsker til frikommuneforsøget, til økonomi- og
indenrigsministeren |
| | |