Fremsat den 25. april 2012 af
økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Det
Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske
Råd
(Det Økonomiske Råds
årlige vurdering af dansk finans- og udgiftspolitik mv.)
§ 1
I lov om Det Økonomiske Råd og Det
Miljøøkonomiske Råd, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1054 af 21. august 2007, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Det
Økonomiske Råd skal herunder årligt vurdere
holdbarheden i de langsigtede offentlige finanser, den
mellemfristede udvikling i den offentlige saldo samt vurdere, om de
vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspolitiske
målsætninger for de offentlige finanser, givet de
reformer og finansieringsinitiativer mv., som er besluttet af et
flertal i Folketinget. Det Økonomiske Råd skal
endvidere vurdere, om de vedtagne udgiftslofter overholdes
såvel i planlægningsfasen, som når regnskabet
foreligger.«
2. I
§ 4, stk. 2,
ændres »sekretariatschef« til:
»direktør«.
3. I
§ 4, stk. 3,
ændres »sekretariatschefen« til:
»direktøren«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det Økonomiske Råd blev oprettet ved
lov nr. 302 af 5. september 1962 om økonomisk samordning.
Det Økonomiske Råds centrale virke er at vurdere den
økonomiske udvikling på kort og langt sigt og
gennemføre analyser af strukturelle forhold i
økonomien. Det Økonomiske Råd ledes af et
uafhængigt formandskab på fire nationaløkonomer,
der har ansvar for analyserne og fremlæggelsen af disse. I
Det Økonomiske Råd sidder herudover indtil 22
medlemmer bestående af repræsentanter for regeringen,
arbejdsgiverorganisationer, lønmodtagerorganisationer,
interesseorganisationer samt særligt sagkyndige.
Formandskabet betjenes af et sekretariat. Bemandingen af
sekretariatet er et anliggende for sekretariatets ledelse, herunder
at sikre, at der er de fornødne kompetencer til at
løfte arbejdsopgaverne.
Ved lovændringen i 1994 fik Det
Økonomiske Råd også til opgave at belyse
miljøområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af
3. juni 1994 om økonomisk samordning. Ved den seneste
lovændring i 2007 blev miljøområdet styrket ved
oprettelsen af Det Miljøøkonomiske Råd, jf. lov
nr. 574 af 6. juni 2007 om ændring af lov om økonomisk
samordning. De to råd ledes af det samme formandskab.
Lovforslaget vedrører ikke rådenes virke på
miljøområdet.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med
finansministerens forslag til budgetlov, der bl.a. indeholder
regler om budgetbalance og om et nyt udgiftspolitisk
styringssystem med udgiftslofter. Udgiftslofterne skal besluttes af
Folketinget og sætte klare grænser for de offentlige
udgifter fire år frem i tiden. Lofterne skal sikre, at de
faktiske udgifter år for år holder sig inden for de
planlagte.
Med lovforslag om ændring af lov om Det
Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske
Råd foreslås det, at Det Økonomiske Råd
får til opgave at foretage en årlig vurdering af, om
udgiftslofterne overholdes.
Der er tale om et område, som i forvejen
delvis dækkes af Det Økonomiske Råds arbejde,
men med lovforslaget foreslås det mere konkret, at det Det
Økonomiske Råd tilføres opgaven årligt at
vurdere holdbarheden i de langsigtede offentlige finanser, den
mellemfristede udvikling i den offentlige saldo, herunder
udviklingen i den strukturelle saldo, samt vurdere, om de vedtagne
udgiftslofter er afstemt med de finanspolitiske
målsætninger for de offentlige finanser, givet de
reformer og finansieringsinitiativer mv., som er besluttet af et
flertal i Folketinget. Denne vurdering skal ske under iagttagelse
af den usikkerhed, der er i denne type vurdering. Som en del
af opgaven skal Det Økonomiske Råd vurdere, om de
vedtagne udgiftslofter overholdes såvel i
planlægningsfasen, som når regnskabet foreligger. Med
planlægningsfasen menes en periode, der ligger ud over de
enkelte finanslovsår, hvor der foreligger budgetter.
Forslaget om en uafhængig, løbende
vurdering af den førte finans- og udgiftspolitik skal ses i
lyset af tilsvarende konstruktioner i udlandet, herunder Det
Finanspolitiska Rådet i Sverige, som blev nedsat i august
2007. Det Finanspolitiska Rådet har til opgave i en
årlig rapport at følge op på finanspolitikkens
indretning i forhold til at nå de opstillede mål for de
offentlige finanser og udgiftsloftet. Det Økonomiske
Råd har i forvejen mange lighedstræk med Det
Finanspolitiska Rådet i Sverige og vurderes at have den
faglige og akademiske tyngde, der kræves for at foretage
troværdige og uafhængige vurderinger af regeringens
finans- og udgiftspolitik. Det Økonomiske Råd har
tillige de institutionelle rammer, der gør institutionen
velegnet til at varetage den opgave, der følger med
lovforslaget.
I mellemstatslig traktat om finanspagten henvises
til EU-Kommissionens forslag af 23.11.2011 til forordning om, at
medlemsstaterne etablerer et uafhængigt finansråd til
overvågning af finanspolitiske regler vedrørende
budgetsaldoen. Med lovforslag til ændring af lov om Det
Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske
Råd får Det Økonomiske Råd denne
rolle.
Det Økonomiske Råds øvrige
opgaver, hidtidige funktion og sammensætning forbliver i
øvrigt uændret. Det Økonomiske Råds
centrale virke vil fortsat være at vurdere den
økonomiske udvikling på kort og langt sigt og
gennemføre analyser af strukturelle forhold i
økonomien. Det Økonomiske Råds anbefalinger til
den økonomiske politik pålægges ikke
begrænsninger som følge af lovforslaget.
Rigsrevisionens rolle i forhold til revision af
statsregnskabet påvirkes ikke af lovforslaget.
2. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
De Økonomiske Råds Sekretariat er
på finansloven for 2012 tilført en
merbevilling på 4 mio. kr. med henblik på en
styrket vurdering af finans- og udgiftspolitikken. Der er
således allerede taget højde for
finansiering af lovforslaget.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
4. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
5. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke konsekvenser i forhold til
EU-retten.
7. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Lovforslaget har været sendt til
høring hos Danmarks Nationalbank, Danske Regioner,
Formandskabet for De Økonomiske Råd, KL og
Rigsrevisionen.
| | | 8. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget har ikke konsekvenser i
forhold til EU-retten. | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1:
Lovforslaget foreslår, at Det
Økonomiske Råd tilføres en ny opgave med
årligt at vurdere holdbarheden i de langsigtede offentlige
finanser, den mellemfristede udvikling i den offentlige saldo samt
vurdere, om de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de
finanspolitiske målsætninger for de offentlige
finanser, givet de reformer og finansieringsinitiativer mv., som er
besluttet af et flertal i Folketinget. I vurderingen af
udgiftslofterne skal der tages hensyn til den type usikkerhed, der
er i denne type vurdering. Det vil sige, at afvigelser skal
være tydelige, før det giver anledning til
anbefalinger om at ændre lofterne. Som en del af opgaven skal
Det Økonomiske Råd vurdere, om udgiftslofterne
overholdes såvel i planlægningsfasen, som når
regnskabet foreligger.
På linje med Det Økonomiske
Råds øvrige opgaver tilrettelægges og
udføres arbejdet forbundet med vurderingen af
finanspolitikken og udgiftsloftene i De Økonomiske
Råds Sekretariat og afrapporteres som en del af et eller
flere af formandskabets diskussionsoplæg til de
halvårlige møder i Det Økonomiske Råd.
Disse redegørelser suppleres med en uddybning i form af en
afrapportering af den udførte analyse. Uddybningen skal ikke
fremlægges til diskussion i Det Økonomiske Råd.
For at udføre arbejdet vil sekretariatet få adgang til
de ressourcer og data mv., som er nødvendige for at
løfte opgaven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bestemmelser.
Til nr. 2 og 3
Det foreslås i § 4, stk.2 og stk. 3 at ændre titlen
»sekretariatschef(en)« til
»direktør(en)«. Lovforslaget tilsigter at
modernisere titlen på lederen af sekretariatet for De
Økonomiske Råd til direktør, hvilket svarer til
stillingsbenævnelsen for ledere på tilsvarende niveau i
det offentlige.
Til § 2
Lovforslagets bestemmelse om ikrafttrædelse
den 1. januar 2014 skal ses i lyset af den nære
sammenhæng mellem dette lovforslag og forslaget til
budgetlov.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt gældende
lov
Gældende formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1. I lov om Det
Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske
Råd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 21. august
2007, foretages følgende ændringer: | | | | | | 1. I § 1 indsættes som
stk. 2: »Stk. 2. Det
Økonomiske Råd skal herunder årligt vurdere
holdbarheden i de langsigtede offentlige finanser, den
mellemfristede udvikling i den offentlige saldo samt vurdere, om
det vedtagne udgiftsloft er afstemt med de finanspolitiske
målsætninger for de offentlige finanser, givet de
reformer og finansieringsinitiativer mv., som er besluttet af et
flertal i Folketinget. Rådet skal endvidere vurdere, om det
vedtagne udgiftsloft overholdes såvel i
planlægningsfasen, som når regnskabet
foreligger.« | | | | Stk. 2. Den daglige ledelse
af sekretariatet forestås af en sekretariatschef. Denne
udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren efter
indstilling af formandskabet. Den pågældende må
ikke være medlem af Folketinget og skal være
uafhængig af erhvervsvirksomheder, af erhvervslivets og
arbejdsmarkedets organisationer samt af
miljøorganisationer. | | 2. I § 4, stk. 2,
ændres »sekretariatschef« til:
»direktør«. | | | | Stk. 3. Det påhviler
sekretariatschefen at holde kontakt med andre danske institutioner,
der driver økonomisk, herunder miljøøkonomisk
forskning, med henblik på at undgå, at sekretariatet
iværksætter undersøgelser, som foretages eller
allerede er foretaget af andre. | | 3. I § 4, stk. 3,
ændres »sekretariatschefen« til:
»direktøren«. |
|