Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 16. maj 2012
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 18. april 2012 og var til 1.
behandling den 27. april 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og
beskæftigelsesministeren sendte den 7. marts 2012 dette
udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 126. Den 23. april
2012 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne
høringssvar, et notat herom og et ligestillingsnotat til
udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til
beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne
har besvaret.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, RV, SF
og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal i udvalget (V, DF, LA
og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget, da
finansieringen af de 95 mio. kr. sker via finanslovaftalen mellem
regeringen og Enhedslisten, hvor skatter og afgifter hæves
med 5 mia. kr. Endvidere er der endnu ikke sket en evaluering
af forsøget med jobpræmie til enlige forsørgere
på kontanthjælp. Der bør ikke laves nye tiltag,
før denne evaluering foreligger, og det anbefales, at
evalueringen gennemføres hurtigst muligt.
Liberal Alliances medlem af udvalget mener, at det til enhver
tid burde kunne betale sig at have et arbejde. Regeringen har
på beklagelig vis modarbejdet dette med en afskaffelse af
bl.a. loftet over kontanthjælpen og forsøger nu at
rette op på skaden.
Det er glædeligt, at regeringen med dette forslag
anerkender, at økonomiske incitamenter har en positiv effekt
i forhold til at få folk i arbejde, men LA er af den
holdning, at den klart bedste måde, hvorpå man
øger incitamentet til, at folk finder beskæftigelse,
er ved at sænke skatten på arbejde.
I stedet for at give en lille præmie til en gruppe
danskere, for hvem regeringen har mindsket incitamentet til at
arbejde og tjene egne penge, burde regeringen sørge for at
gøre det mere attraktivt for alle at tage et arbejde ved at
sænke skatten på arbejde.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Ane Halsboe-Larsen (S) Bjarne
Laustsen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jan Johansen (S) Leif Lahn
Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Nadeem Farooq (RV) Andreas Steenberg (RV) Finn Sørensen (EL)
Eigil Andersen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Annette Vilhelmsen
(SF) Christian Juhl (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans
Andersen (V) Louise Schack Elholm (V) Claus Hjort Frederiksen (V)
Jacob Jensen (V) Peter Juel Jensen (V) Inger Støjberg (V)
Ulla Tørnæs (V) Fatma Øktem (V) Bent
Bøgsted (DF) nfmd. Jens
Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Pia
Adelsteen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Mai Henriksen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 162
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra beskæftigelsesministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | Udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 162
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvilke muligheder
selvstændige har for at få kontanthjælp, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. om jobpræmie, hvis man bliver
sendt i aktivering med løntilskud, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm. om, hvor mange der er kommet i job
med den eksisterende ordning med jobpræmie, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
| |