Ændringsforslag stillet den 23. maj
2012
Til § 1
Af beskæftigelsesministeren:
1) Stk.
1 udgår, og i stedet indsættes:
»I en 2-årig
forsøgsperiode fra den 1. juni 2012 til og med den 31. maj
2014 udbetales jobpræmie efter reglerne i denne lov til
personer, der den 29. februar 2012 var
1) berettiget til
og modtog kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller
2) berettiget til
kontanthjælp og ansat med løntilskud efter kapitel 12
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 23 c i
integrationsloven.
Stk. 2. Personer
omfattet af stk. 1 skal i perioden fra den 1. marts 2011 til og med
den 29. februar 2012 i 329 ud af 366 dage helt eller delvis have
modtaget en eller flere af følgende ydelser m.v.:
1) Kontant- eller
starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
2)
Introduktionsydelse efter integrationsloven.
3) Løn til
personer, der umiddelbart efter at have modtaget en af de i nr. 1
og 2 nævnte ydelser er blevet ansat med løntilskud
efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller § 23 c i integrationsloven, dog ikke løn til
personer ansat med løntilskud, som samtidig modtager
førtidspension efter lov om social pension eller lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.«
[Præcisering af lovens
anvendelsesområde]
Til § 11
Af beskæftigelsesministeren:
2) I
stk. 1, 1. pkt., ændres
»365« til: »366«.
[Ændring, som følge af
at 2012 er skudår]
Af beskæftigelsesministeren:
3) I
stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 ændres »som nævnt i
§ 1, stk. 1« til: »som nævnt i § 1,
stk. 2«.
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 1-3
Ifølge § 1, stk. 1, i lovforslaget vil personer,
der i øvrigt opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, nr.
1-3, om at have modtaget langvarig kontanthjælp m.v., men som
den 29. februar 2012 var ansat med løntilskud, og som denne
dato ikke samtidig modtog kontanthjælp, være udelukket
fra at modtage en jobpræmie.
Det har ikke været hensigten med den 2-årige
forsøgsordning med en jobpræmie til
kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed, at personer,
der umiddelbart efter at have modtaget kontanthjælp er blevet
ansat med løntilskud som led i en
beskæftigelsesindsats, skal udelukkes fra at kunne få
en jobpræmie.
Det foreslås derfor, at personer, som den 29. februar
2012 var ansat med løntilskud, sidestilles med personer, der
modtog kontanthjælp på denne dato. Efter forslaget kan
disse personer herefter modtage en jobpræmie, hvis de i
øvrigt opfylder betingelserne for en jobpræmie,
herunder kravet om at have modtaget en af de ydelser m.v., der er
nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-3, i 329 ud af 366
dage.
Det har været forudsat i de økonomiske
beregninger for L 162, at også personer, der den 29. februar
2012 var ansat med løntilskud, skal kunne få en
jobpræmie.
Det foreslås endvidere, at ændre antal dage fra
365 til 366 som en konsekvens af, at året 2012 er
skudår, hvor februar måned har 29 kalenderdage.