L 156 Forslag til lov om ophævelse af Lov om Oprettelse af et Embede som Auditør ved Statsbanerne.

Af: Transportminister Henrik Dam Kristensen (S)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 24-05-2012

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 24. maj 2012

20111_l156_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 24. maj 2012

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. april 2012 og var til 1. behandling den 3. maj 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transportudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og den 17. april 2012 sendte transportministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til transportministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.


2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget undtagen EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.


Et mindretal i udvalget (EL) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.


Enhedslisten stemmer hverken for eller imod lovforslaget. Dette sker på baggrund af svaret fra ministeren på spørgsmål 9, hvor ministeren afviser at drøfte en eventuelt ny ordning til afløsning af auditørordningen med Dansk Jernbaneforbund.


Enhedslisten erkender, at grundlaget for auditørordningen langsomt forsvinder, i takt med at antallet af tjenestemænd svinder ind. Enhedslisten opfatter høringssvaret fra Dansk Jernbaneforbund som et forsøg på at finde en ny ordning, som også Dansk Jernbaneforbund kan have tillid til. Transportministeren burde have forståelse herfor og tage en drøftelse med Dansk Jernbaneforbund. Da ministeren afviser dette, kan Enhedslisten ikke stemme for lovforslaget.


Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


Benny Engelbrecht (S) fmd. Karin Gaardsted (S) Magnus Heunicke (S) Mette Reissmann (S) Orla Hav (S) Rasmus Prehn (S) Torben Hansen (S) Andreas Steenberg (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Lone Loklindt (RV) Jesper Petersen (SF) Anne Baastrup (SF) Henning Hyllested (EL) Per Clausen (EL) Lars Dohn (EL) Thomas Danielsen (V) Martin Geertsen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Hans Christian Schmidt (V) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF) Jørn Dohrmann (DF) Leif Mikkelsen (LA) Villum Christensen (LA) Lars Barfoed (KF) Tom Behnke (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)44
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)16
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 156


Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
1. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 156


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvor mange tjenestemandsansatte der i dag er beskæftiget i DSB, til transportministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvilke typer tjenestemandssager auditøren har behandlet i perioden 2005-2011 vedrørende DSB-ansatte, til transportministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvor mange auditørsager fra perioden 2005-2011 der har ført til henholdsvis afskedigelse eller påtale, til transportministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvilke andre ministerier der benytter sig af auditørordninger, til transportministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvorvidt det har kunnet påvises, at den nuværende auditørordning ikke fungerer hensigtsmæssigt i forhold til de opgaver, den skal løse, til transportministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at en fremtidig forhørsleder har den fornødne uafhængighed og uvildighed i forhold til DSB m.v., til transportministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvorvidt og i hvilket omfang den nuværende auditørfunktion - i betragtning af det faldende antal tjenestemandssager - evt. kan sammenlægges med andre funktioner, til transportministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvordan endnu ikke afsluttede tjenestemandssager er stillet i forhold til lovforslagets ikrafttræden, til transportministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. , om der vil blive taget initiativ til drøftelser med Dansk Jernbaneforbund om en eventuel ny ordning til erstatning af auditørfunktionen, til transportministeren, og ministerens svar herpå