Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 24. maj 2012
Forslag
til
Lov om Institut for Menneskerettigheder -
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution1)
Kapitel 1
Etablering og opgaver
§ 1. Med det formål at fremme
og beskytte menneskerettighederne i overensstemmelse med FN's
Parisprincipper, der gælder for nationale
menneskerettighedsinstitutioner, etableres Institut for
Menneskerettigheder - Danmarks Nati?onale
Menneskerettighedsinstitution.
§ 2. Institut for
Menneskerettigheder - Danmarks Nationale
Menneskerettighedsinstitution skal fremme og beskytte
menneskerettighederne i fredstid og under væbnede konflikter,
navnlig ved at
1) varetage overvågning af og
rapportering om menneskerettighedssituationen i Danmark,
2) udføre analyse af og forskning
på menneskerettighedsområdet,
3) rådgive Folketinget,
regeringen, andre offentlige myndigheder og private aktører
om menneskerettigheder,
4) fremme koordination af og bistand til
civilsamfundsorganisationers arbejde med menneskerettigheder,
5) gennemføre og fremme
undervisning i menneskerettigheder,
6) forestå information om
menneskerettigheder,
7) sikre biblioteksfaciliteter
vedrørende menneskerettigheder og
8) bidrage til gennemførelse af
menneskerettigheder i ind- og udland.
Stk. 2.
Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nati?onale
Menneskerettighedsinstitution skal fremme ligebehandling af alle
uden forskelsbehandling på grund af køn, race eller
etnisk oprindelse, herunder ved at
1) bistå ofre for
forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over
forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes,
organisationernes og andre juridiske personers rettigheder,
2) foretage uafhængige
undersøgelser af forskelsbehandling og
3) offentliggøre rapporter og
fremsætte henstillinger om spørgsmål
vedrørende forskelsbehandling.
Stk. 3.
Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Natio?nale
Menneskerettighedsinstitution afgiver årligt en beretning til
Folketinget om institutionens virksomhed og udviklingen i
menneskerettighedssituationen i Danmark. Beretningen
offentliggøres af institutionen.
Stk. 4.
Institutionen skal i sit virke tage udgangspunkt i grundlovens
frihedsrettigheder og i de af det internationale samfund til enhver
tid anerkendte menneskerettigheder, herunder især de i FN's
verdenserklæring, FN's konventioner og Europarådets
konventioner omtalte menneskerettigheder og Den Europæiske
Unions Charter om Grundlæggende rettigheder og forpligtelser
relateret til OSCE's menneskelige dimension.
Stk. 5.
Institutionen har forskningsfrihed.
Stk. 6.
Institutionens videnskabelige personale har forskningsfrihed og
forsker frit inden for institutionens forskningsstrategiske rammer
i den tid, hvor de ikke er pålagt andre opgaver.
Kapitel 2
Institutionens ledelse
Bestyrelsen
§ 3. Institut for
Menneskerettigheder - Danmarks Nationale
Menneskerettighedsinstitution ledes af en bestyrelse, der
træffer afgørelse i alle væsentlige
spørgsmål om institutionens faglige
arbejdsområde, økonomi og forvaltning.
Stk. 2.
Bestyrelsen består af 13 medlemmer, som udpeges i deres
personlige egenskab på følgende måde:
1) 6 medlemmer udpeges af Rådet
for Menneskerettigheder, jf. stk. 4.
2) 1 medlem udpeges af rektor for
Københavns Universitet, jf. stk. 5.
3) 1 medlem udpeges af rektor for Aarhus
Universitet, jf. stk. 5.
4) 1 medlem udpeges af rektor for
Syddansk Universitet, jf. stk. 5.
5) 1 medlem udpeges af rektor for
Aalborg Universitet, jf. stk. 5.
6) 2 medlemmer udpeges af
Rektorkollegiet under Danske Universiteter.
7) 1 medlem vælges af
medarbejderne ved institutionen, jf. stk. 6.
Stk. 3.
Medlemmerne af bestyrelsen udpeges for en 4-årig periode og
kan genudpeges for yderligere en periode. Derefter kan de
først vælges eller udpeges på ny efter mindst 4
års forløb.
Stk. 4.
Blandt de medlemmer af bestyrelsen, som udpeges af Rådet for
Menneskerettigheder, skal mindst 1 medlem have tilknytning til en
organisation, der beskæftiger sig med områder af
betydning for de etniske minoriteter, mindst 1 medlem skal have
tilknytning til en organisation, der beskæftiger sig med
ligebehandling af kvinder og mænd, og mindst 1 medlem skal
udpeges efter indstilling fra Danske
Handicaporganisationer.
Stk. 5.
Det tilstræbes, at mindst 2 af de af rektorerne for
Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk
Universitet og Aalborg Universitet udpegede medlemmer er tilknyttet
de juridiske faggrupper.
Stk. 6.
Valg af en medarbejder ved institutionen finder sted i henhold til
bestemmelserne herom i selskabsloven.
Medarbejderrepræsentanter er beskyttet mod afskedigelse og
anden forringelse af forholdene på samme måde som
tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende
område.
§ 4. Bestyrelsen vælger blandt
sine medlemmer 1 formand.
Stk. 2.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 3.
Bestyrelsen udarbejder en vedtægt for institutionen, der
godkendes af udenrigsministeren.
Stk. 4.
Bestyrelsen kan efter behov nedsætte særlige
udvalg.
Rådet
for Menneskerettigheder
§ 5. Bestyrelsen nedsætter efter
offentlig høring Rådet for Menneskerettigheder, der
sammensættes således, at det afspejler de synspunkter,
som gør sig gældende blandt
civilsamfundsorganisationer, der arbejder med menneskerettigheder.
Særligt berørte offentlige myndigheder kan desuden
optages som medlemmer af rådet. Bestyrelsen fastsætter
nærmere bestemmelser for medlemskab af rådet i
overensstemmelse med FN's Parisprincipper for nationale
menneskerettighedsinstitutioner.
Stk. 2.
Rådet for Menneskerettigheder drøfter de overordnede
retningslinjer for institutionens virksomhed og følger dens
aktiviteter med henblik på at fremme lovens formål.
Rådet kan over for institutionens bestyrelse fremsætte
forslag til nye aktiviteter og vurdere forløbet af hidtidige
aktiviteter.
Stk. 3.
Rådet for Menneskerettigheder vedtager en forretningsorden
for sit virke.
Stk. 4.
Medlemmer af rådet, der repræsenterer
civilsamfundsorganisationer, har stemmeret. Repræsentanter
for offentlige myndigheder og repræsentanter for bestyrelsen,
der deltager i rådets møder, har ikke stemmeret.
Direktøren
§ 6. Bestyrelsen udnævner
efter offentligt opslag en direktør til at forestå
institutionens daglige ledelse i faglige spørgsmål og
økonomi- og forvaltningsspørgsmål.
Stk. 2.
Direktøren deltager i bestyrelsesmøder uden
stemmeret.
Kapitel 3
Økonomi, regnskab og revision
m.v.
§ 7. Institut for
Menneskerettigheder - Danmarks Nationale
Menneskerettighedsinstitution er en uafhængig selvejende
institution inden for den offentlige forvaltning.
Stk. 2.
Staten yder et årligt tilskud til institutionens drift og
aktiviteter.
§ 8. Institutionen kan i
overensstemmelse med sit formål modtage indtægter fra
fonde, gaver m.v. og kan drive indtægtsdækket
virksomhed, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og andre
tilskudsfinansierede aktiviteter, herunder konsulentbistand og
rådgivning, i det omfang dette er foreneligt med varetagelsen
af institutionens øvrige opgaver.
Stk. 2.
Institutionen kan i overensstemmelse med sit formål
indgå flerårige aftaler med offentlige myndigheder om
løsning af konkrete opgaver.
§ 9. Institutionen anvender de
statslige regnskabsregler efter Finansministeriets
bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen.
Institutionens regnskabsår er finansåret. Ved
regnskabsårets afslutning udarbejdes institutionens
årsrapport, der underskrives af bestyrelsen og
direktøren.
Stk. 2.
Institutionens årsrapport revideres i overensstemmelse med
god offentlig revisionsskik af rigsrevisor, jf. §§ 2 og 3
i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Kapitel 4
Nedlæggelse
§ 10. Institutionen kan kun
nedlægges ved lov.
Stk. 2.
Nedlægges institutionen som selvejende instituti?on,
overgår dens bygninger, anlæg, inventar, formue og
forpligtelser til staten.
Kapitel 5
Ikrafttræden m.v.
§ 11. Loven træder i kraft
den 1. januar 2013.
Stk. 2.
Lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk Center for
Internationale Studier og Menneskerettigheder
ophæves.
Stk. 3.
Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nati?onale
Menneskerettighedsinstitution overtager samtlige de aktiver og
passiver og indtræder i samtlige de rettigheder og
forpligtelser, som Institut for Menneskerettigheder har ved lovens
ikrafttræden. Udenrigsministeren fordeler samtlige de
aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser, der påhviler
Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder,
mellem Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale
Menneskerettighedsinstitution og Dansk Institut for Internationale
Studier, afhængigt af hvilket af de to institutioners
mandater den enkelte rettighed eller forpligtelse vedrører.
Direktøren for Institut for Menneskerettigheder
fortsætter indtil udløbet af sin kontraktperiode.
Stk. 4.
De nuværende medlemmer af bestyrelsen for Institut for
Menneskerettigheder fortsætter som medlemmer af bestyrelsen
for Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale
Menneskerettighedsinstitution i den resterende tid af den periode,
de er udpeget for.
Stk. 5.
Vedrørende § 3, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 4, gælder
som overgangsordning, at første gang efter lovens
ikrafttræden, hvor medlemsperioden udløber for et
medlem udpeget af Rådet for Menneskerettigheder på
baggrund af vedkommendes tilknytning til de etniske minoriteter
eller til en humanitær organisation, der beskæftiger
sig med områder af betydning for de etniske minoriteter i
medfør af lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk
Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder § 7,
stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, udpeger Rådet for
Menneskerettigheder et nyt medlem efter indstilling fra Danske
Handicaporganisationer, jf. § 3, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 4.
Vedrørende § 3, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 4, gælder
endvidere som overgangsordning, at anden gang efter lovens
ikrafttræden, hvor medlemsperioden udløber for et
medlem udpeget af Rådet for Menneskerettigheder på
baggrund af vedkommendes tilknytning til de etniske minoriteter
eller til en humanitær organisation, der beskæftiger
sig med områder af betydning for de etniske minoriteter i
medfør af lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk
Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder § 7,
stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, udpeger Rådet for
Menneskerettigheder et nyt medlem på baggrund af vedkommendes
tilknytning til en organisati?on, der beskæftiger sig
med områder af betydning for de etniske minoriteter, jf.
§ 3, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 4. Efterfølgende
gælder, at når medlemsperioden udløber for et
medlem udpeget af Rådet for Menneskerettigheder efter
indstilling fra Danske Handicaporganisationer, jf. § 3, stk.
2, nr. 1, jf. stk. 4, udpeger Rådet for Menneskerettigheder
et nyt medlem efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer,
jf. § 3, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 4, og når
medlemsperioden udløber for et medlem udpeget af Rådet
for Menneskerettigheder på baggrund af vedkommendes
tilknytning til en organisation, der beskæftiger sig med
områder af betydning for de etniske minoriteter, jf. §
3, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 4, udpeger Rådet for
Menneskerettigheder et nyt medlem på baggrund af vedkommendes
tilknytning til en organisation, der beskæftiger sig med
områder af betydning for de etniske minoriteter, jf. §
3, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 4.
Stk. 6.
Vedrørende § 3, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 4, gælder
som overgangsordning, at første gang efter lovens
ikrafttræden, hvor medlemsperioden udløber for det
medlem udpeget af Rådet for Menneskerettigheder i
medfør af lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk
Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder § 7,
stk. 1, nr. 1, der har tilknytning til en organisation, der
beskæftiger sig med ligebehandling af kvinder og mænd,
udpeger Rådet for Menneskerettigheder et nyt medlem, der har
tilknytning til en organisation, der beskæftiger sig med
ligebehandling af kvinder og mænd, jf. § 3, stk. 2, nr.
1, jf. stk. 4. Efterfølgende gælder, at når
medlemsperioden udløber for et medlem udpeget af Rådet
for Menneskerettigheder på baggrund af vedkommendes
tilknytning til en organisation, der beskæftiger sig med
ligebehandling af kvinder og mænd, jf. § 3, stk. 2, nr.
1, jf. stk. 4, udpeger Rådet for Menneskerettigheder et nyt
medlem med tilknytning til en organisation, der beskæftiger
sig med ligebehandling af kvinder og mænd, jf. § 3, stk.
2, nr. 1, jf. stk. 4.
Stk. 7.
Vedrørende § 3, stk. 2, nr. 2 og 4, gælder som
overgangsordning, at første gang efter lovens
ikrafttræden, hvor medlemsperioden udløber for et
medlem udpeget af rektor for Københavns Universitet i
medfør af lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk
Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder § 7,
stk. 1, nr. 2, udpeger rektor for Syddansk Universitet et nyt
medlem, jf. § 3, stk. 1, nr. 4. Vedrørende § 3,
stk. 2, nr. 2 og 4, gælder endvidere som overgangsordning, at
anden gang efter lovens ikrafttræden, hvor medlemsperioden
udløber for et medlem udpeget af rektor for
Københavns Universitet i medfør af lov nr. 411 af 6.
juni 2002 om etablering af Dansk Center for Internationale Studier
og Menneskerettigheder § 7, stk. 1, nr. 2, udpeger rektor for
Københavns Universitet et nyt medlem, jf. § 3, stk. 2,
nr. 2. Efterfølgende gælder, at når
medlemsperioden udløber for et medlem udpeget af rektor for
Københavns Universitet i medfør af § 3, stk. 2,
nr. 2, udpeger rektor for Københavns Universitet et nyt
medlem, jf. § 3, stk. 2, nr. 2.
Stk. 8.
Vedrørende § 3, stk. 2, nr. 3 og 5, gælder som
overgangsordning, at første gang efter lovens
ikrafttræden, hvor medlemsperioden udløber for et
medlem udpeget af rektor for Aarhus Universitet i medfør af
lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk Center for
Internationale Studier og Menneskerettigheder § 7, stk. 1, nr.
3, udpeger rektor for Aalborg Universitet et nyt medlem, jf. §
3, stk. 2, nr. 5. Vedrørende § 3, stk. 2, nr. 3 og 5,
gælder endvidere som overgangsordning, at anden gang efter
lovens ikrafttræden, hvor medlemsperioden udløber for
et medlem udpeget af rektor for Aarhus Universitet i medfør
af lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk Center for
Internationale Studier og Menneskerettigheder § 7, stk. 1, nr.
3, udpeger rektor for Aarhus Universitet et nyt medlem, jf. §
3, stk. 2, nr. 3. Efterfølgende gælder, at når
medlemsperioden udløber for et medlem udpeget af rektor for
Aarhus Universitet i medfør af § 3, stk. 2, nr. 3,
udpeger rektor for Aarhus Universitet et nyt medlem, jf. § 3,
stk. 2, nr. 2.
Stk. 9.
Det nuværende Rådet for Menneskerettigheder
konstitueres som Rådet for Menneskerettigheder, indtil
bestyrelsen har nedsat et nyt råd, jf. § 5, stk. 1.
§ 12. I lov om ligestilling af kvinder
og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19.
september 2007, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 182
af 8. marts 2011, foretages følgende ændring:
1. I
overskriften til kapitel 5 og i § 14 ændres »Institut for
Menneskerettigheder« til: »Institut for
Menneskerettigheder - Danmarks Nationale
Menneskerettighedsinstitution«.
§ 13. I lov om ligebehandling af
mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 18 ændres »Institut
for Menneskerettigheder« til: »Institut for
Menneskerettigheder - Danmarks Nationale
Menneskerettighedsinstitution«.
§ 14. I lov om etnisk ligebehandling,
jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 16. maj 2012, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 10, stk. 1, ændres
»Institut for Menneskerettigheder« til: »Institut
for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale
Menneskerettighedsinstitution«.
§ 15. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøs?ke og grønlandske forhold
tilsiger.
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører artikel 13 i Rådets direktiv 2000/43/EF af
29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse,
EF-Tidende 2000, nr. L 180, side 22, artikel 12 i Rådets
direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse
af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i
forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser,
EU-Tidende 2004, nr. L 373, side 37, og artikel 20 i Rådets
direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af
princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd
og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv
(omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 204, side 23.