Fremsat den 29. marts 2012 af
miljøministeren (Ida Auken)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
planlægning
(Klimalokalplaner og forenkling af
loven)
§ 1
I lov om planlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, som senest
ændret ved § 2 i lov nr. 1273 af 21. december 2011
foretages følgende ændringer:
1. § 15, stk. 1, affattes
således:
»En lokalplan skal indeholde oplysninger om
planens formål og retsvirkninger. Formålet skal
fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse
eksempelvis varetagelse af klimatilpasning eller forebyggelse af
forurening.«
2. § 16, stk. 8, affattes
således:
»Stk. 8.
Redegørelsen til lokalplanforslag, der har tilknytning til
indgåelse af en aftale efter § 21 b og
§ 21 c, skal indeholde oplysninger om, hvordan
lokalplanforslagets indhold og udformning af bestemmelser har
sammenhæng med aftalen.«
3. Overskriften til Kapitel 5 a affattes
således:
»Aftaler om udbygning af infrastruktur samt
betaling for visse kommuneplantillæg og
lokalplaner«
4. I
§ 21 b, stk. 1,
indsættes efter »byzone«: » eller
sommerhusområde«
5. I
§ 21 b, stk. 1,
indsættes efter »nr. 1«: », samt for
områder i landzone«
6. § 21 b, stk. 3, 2. pkt.
ophæves.
7.
Efter § 21 b indsættes i kapitel 5 a:
Ȥ 21
c. På opfordring fra en grundejer kan
kommunalbestyrelsen indgå aftale med grundejeren om, at
omkostningerne til udarbejdelse af kommuneplantillæg og
lokalplan for udbygningsaftaler, jf. § 21 b,
stk. 1-3 afholdes af grundejeren. § 21 b,
stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.«
8. I
§ 23 a indsættes efter
stk. 2 som et nyt stykke:
»Stk. 3.
Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 2, skal
træffes i et møde.«
Stk. 3-6 bliver herefter
stk. 4-7.
9. I
§ 24, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.:
»Samme ret har et udvalgsmedlem
vedrørende planforslag, der vedtages af et stående
udvalg eller økonomiudvalget.«
10. § 33 affattes således:
Ȥ 33.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæve
1)
byplanvedtægter og lokalplaner for arealer, der
tilbageføres til landzone, og lokalplaner for
landzonearealer, når en planlægning for området
ikke længere findes nødvendig, og
2)
byplanvedtægter og lokalplaner for byzoner og
sommerhusområder, når udviklingen inden for
byplanvedtægtens eller lokalplanens område ikke
længere gør det muligt at administrere tilladelser mv.
uden anvendelse af § 14 og § 19. Områdets
hidtidige zonestatus opretholdes.
Stk. 2. Beslutning
efter stk. 1, nr. 1, kan først træffes, efter at
ejere af de berørte arealer har haft mulighed for at udtale
sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor på
mindst 8 uger. Beslutning efter stk. 1, nr. 2, kan
først træffes, efter at kommunalbestyrelsen har
offentliggjort forslag til ophævelse med ledsagende
forklaring af de retlige og faktiske konsekvenser heraf.
§ 26, stk. 1, nr. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse. Derudover skal der gives underretning til
påtaleberettigede efter servitutter, som skønnes at
blive berørt af forslaget. Kommunalbestyrelsen
fastsætter en frist på mindst 8 uger for
fremsættelse af indsigelser mv. mod forslaget om
ophævelse.
Stk. 3. Efter
udløbet af fristen i stk. 2, 6. pkt. kan
kommunalbestyrelsen vedtage forslaget om ophævelse.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen giver underretning om beslutningen om
ophævelse efter stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til
miljøministeren og vedkommende ejere. Kommunalbestyrelsen
offentliggør beslutningen om ophævelse efter
stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, og giver underretning om
beslutningen i overensstemmelse med § 31, nr. 1 og 2 til
eventuelle påtaleberettigede efter servitutter og til
miljøministeren.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen indberetter digitalt oplysninger om
ophævede byplanvedtægter og lokalplaner til det
register, som miljøministeren har oprettet i medfør
af § 54 b.«
11. I
§ 34, stk. 2, nr. 3, og
§ 34, stk. 3, nr. 1,
udgår »og«.
12. § 34, stk. 2, nr. 4, affattes
således:
»4)
områder, som i en lokalplan er overført til byzone,
og«
13. I
§ 34, stk. 2,
indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5)
områder, som ved kommunalbestyrelsens beslutning efter
§ 33, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., har opretholdt
zonestatus som byzone.«
14. § 34, stk. 3, nr. 2, affattes
således:
»2)
områder, som i en lokalplan er overført til
sommerhusområde, og«
15. I
§ 34, stk. 3,
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3)
områder, som ved kommunalbestyrelsens beslutning efter
§ 33, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., har opretholdt
zonestatus som sommerhusområde.«
16. § 58 b affattes således:
»Klager vedrørende aftaler om
udbygning af infrastruktur eller betaling for
kommuneplantillæg og lokalplaner, jf. § 21 b og
§ 21 c, kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2012.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | | | | | 1. | Indledning | 2. | Den
overordnede baggrund for lovforslaget | | 2.1. | Klimalokalplaner | | 2.2. | Forenkling
af loven | 3. | Redegørelse for hovedpunkterne i
lovforslaget | | 3.1. | Klimalokalplaner | | | 3.1.1. | Gældende ret | | | 3.1.2. | Forslagets
indhold | | 3.2. | Ophævelse af forældede
lokalplaner og byplanvedtægter | | | 3.2.1. | Gældende ret | | | 3.2.2. | Forslagets
indhold | | 3.3. | Bygherrers
bidrag til udarbejdelse af lokalplaner: udvidelse af området
for udbygningsaftaler | | | 3.3.1. | Gældende ret | | | 3.3.2. | Forslagets
indhold | | 3.4. | Politisk
behandling af lokalplaner: delegation af beslutningskompetence til
udvalg og forvaltning | | | 3.4.1. | Gældende ret | | | 3.4.2. | Forslagets
indhold | 4. | De
økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige | | 4.1. | Staten | | 4.2. | Kommunerne | | 4.3. | Regionerne | 5. | De
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v. | 6. | De
administrative konsekvenser for borgerne | 7. | De
miljømæssige konsekvenser | 8. | Forholdet
til EU-retten | 9. | Hørte myndigheder og
organisationer m.v. | 10. | Sammenfattende skema | | | | |
|
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med dette lovforslag foreslås loven
ændret således, at kommunerne gives mulighed for at
vedtage klimalokalplaner. Lovforslaget om klimalokalplaner er et
led i regeringens indsats for klimatilpasning. Forslaget giver
kommunerne mulighed for fremover at anvende klimatilpasning eller
forureningsforebyggelse som lovlige planlægningsmæssige
begrundelser for deres lokalplanlægning.
Forslaget indeholder desuden tre ændringer
til forenkling af loven og er et led i regeringsgrundlaget om ny
styring af den offentlige sektor. De foreslåede
ændringer har til formål at afbureaukratisere loven ved
at lette ophævelsen af forældede lokalplaner og
byplanvedtægter, udvide området for udbygningsaftaler,
samt ved at muliggøre delegation af beslutningskompetence
til vedtagelse af planforslag til stående udvalg,
økonomiudvalget eller forvaltningen. Herved sikres enklere
processer og bedre muligheder for kommunernes
planlægning.
2. Den overordnede baggrund for
lovforslaget
2.1. Klimalokalplaner
Lokalplaner skal udarbejdes inden for rammerne af
formålsbestemmelsen i lovens § 1, og der kan alene
lokalplanlægges for de emner, som udtømmende er
opremset i det såkaldte lokalplankatalog i lovens
§ 15, stk. 2. Derudover skal lokalplaner altid
være båret af en planlægningsmæssig
begrundelse, der kan fremgå direkte eller være
afspejlet i lokalplanens formål samt bestemmelser om
anvendelse af det lokalplanlagte areal. På baggrund af Natur-
og Miljøklagenævnets praksis kan arkitektoniske og funktionelle begrundelser i dag
anvendes som lovlige planlægningsmæssige begrundelser
for lokalplanlægningen, mens forebyggelse af forurening og
klimatilpasning i dag ikke umiddelbart udgør lovlige
planlægningsmæssige begrundelser.
Kommunerne kan allerede i dag frivilligt
planlægge for klimatilpasning og forureningsforebyggelse
på højere niveauer i plansystemet. Kommunalbestyrelsen
kan således præge kommuneplanens indhold i retning af
at varetage klimarelaterede hensyn. Dette kan ske gennem
kommuneplanstrategien, som danner rammen for revisionen af
kommuneplanen hvert fjerde år, i hvilken kommunen kan
tilvejebringe en klimatilpasningsstrategi. En kommunal
klimatilpasningsstrategi kan f.eks. indeholde planlægning for
et lavbundsareal, hvor kommunalbestyrelsen indarbejder den
eksisterende forpligtelse til at udarbejde en risikostyringsplan
med henblik på at imødegå oversvømmelse
af udpegede risikoarealer, jf. lovens § 13, stk. 1,
nr. 5 og kapitel 3 i lov nr. 1505 af 27/12/2009 om vurdering og
styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og
søer.
Det er imidlertid ikke muligt i
detailplanlægningen i form af lokalplanlægningen
eksplicit at adressere klimatilpasning eller
forureningsforebyggelse. Lovforslaget har derfor til hensigt at
skabe grundlag for en mere sammenhængende fysisk
planlægning i kommunerne mellem de forskellige dele af
plansystemet, sådan at overordnede strategier for
klimatilpasning kan implementeres lokalt.
Kommunerne efterspørger i stigende grad
muligheder for at lokalplanlægge med en bredere
planlægningsmæssig begrundelse, der også omfatter
hensyn til klimatilpasning og forebyggelse af forurening. I dag
udarbejder kommunerne allerede lokalplaner med henblik på at
imødegå klimaforandringer, men
lokalplanlægningen sker i disse tilfælde indenfor en
juridisk gråzone, da kommunerne må bruge vikarierende
begrundelser, når klimatilpasning- og
forureningsmæssige forhold skal varetages. Med lovforslaget
tilvejebringes et klart hjemmelsgrundlag for også at kunne
begrunde lokalplanlægningen med tilpasning til
klimaforandringerne og forebyggelse af forurening. Disse
begrundelser vil således fremover supplere de eksisterende
lovlige planlægningsmæssige begrundelser.
Kommunerne har tillige efterspurgt muligheder for
at stille krav om miljøvenlige byggematerialer i
lokalplaner. Mulighederne herfor blev undersøgt i 2007, hvor
daværende miljøminister som led i Folketingets
behandling af lovforslag L 204 om ændring af lov om
planlægning (Bypolitik mv.), se lov nr. 537 af 6. juni 2007
om ændring af lov om planlægning, nedsatte en
tværministeriel arbejdsgruppe under Miljøministeriet,
der skulle undersøge mulighederne for - blandt andet i
lokalplaner - at stille krav om miljøvenlige byggematerialer
svarende til kriterierne for svanemærkede huse.
Arbejdsgruppen skulle undersøge, hvorvidt sådanne
skærpede miljøkrav i en lokalplan vil være i
overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtelser.
Arbejdsgruppen konkluderede i deres rapport til Folketingets
Miljø- og Planlægningsudvalg i oktober 2007, jf. FT
2007/2008, 2. saml. , MPU alm. del, bilag 127, at der eksisterer
omfattende EU-regulering af området for byggevarer og de
kemiske stoffer, som indgår i byggematerialer.
Byggevaredirektivets harmoniserede standarder for byggevarer
bevirker således, at medlemslandene ikke kan stille
yderligere krav til byggematerialer på disse områder,
da dette vil være i strid med den del af EU-retten, der er
undergivet totalharmonisering. Dertil kommer, at
kommunalbestyrelserne ikke vil kunne fastsætte krav i
lokalplaner, som går ud over nationale retsregler, herunder
de regler, som implementerer EU-lovgivning.
Kommunernes ønske om at kunne
lokalplanlægge med det formål at varetage f.eks. lokale
hensyn til klimatilpasning kan derfor alene imødekommes
inden for disse rammer. Lovforslaget skal således respektere
såvel EU-retten, ligesom sektorlovgivningen i øvrigt
ikke berøres af lovforslaget. Inden for rammerne af den
EU-retlige regulering, sektorlovgivningen samt lovens
formålsbestemmelse i § 1, vil kommunerne på
baggrund af lovforslaget fremover kunne varetage bl.a. hensyn til
klimatilpasning og forebyggelse af forurening på
lokalplanniveau.
2.2. Forenkling af loven
Regeringen har med regeringsgrundlaget fra oktober
2011, i samarbejde med kommunerne, sat rammerne for en reform med
fokus på afbureaukratisering m.v. for at sikre, at den
offentlige opgaveløsning i højere grad orienteres mod
resultater og i mindre grad mod opfyldelse af proceskrav. Herved
slipper kommunerne for nogle af de bureaukratiske restriktioner,
der findes i dag. Dette lovforslag bygger derfor videre på
det arbejde, som den tidligere regering iværksatte på
alle kommunetunge ministerområder med en systematisk
afdækning af arbejdsgange og administrative processer med
udgangspunkt i medarbejdernes erfaringer. Her har flere kommuner
fremsat ønske om en lang række forenklingstiltag.
Nogle af forslagene fra
afbureaukratiseringsarbejdet kan implementeres administrativt via
bedre systemer og vejledninger mv., mens andre kræver
lovændring. Dette drejer sig bl.a. om kommunernes forslag til
forenkling af loven med hensyn til ophævelse af
forældede lokalplaner og byplanvedtægter, området
for udbygningsaftaler og muligheden for delegation af
beslutningskompetence til vedtagelse af planforslag til
stående udvalg, økonomiudvalget eller
forvaltningen.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det
fremsatte og nu vedtagne forslag nr. L 13 af 10/11/2011 til lov om
ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om
planlægning og forskellige andre love (Digital annoncering),
der ligeledes er et forslag rejst af kommunerne i
afbureaukratiseringsarbejdet. Begge lovforslag indgår som et
element i regeringens opfyldelse af den tidligere regerings
flerårsaftale fra 2008 med KL om frigørelse af
ressourcer til borgernær service i kommunerne frem til
2013.
3. Redegørelse for
hovedpunkterne i lovforslaget
3.1. Klimalokalplaner
3.1.1. Gældende ret
Planloven fastlægger rammerne for
kommunernes og regionernes planlægning, hvorfor lovens
formålsbestemmelse i § 1 får indflydelse
på kommunernes fysiske planlægning, herunder
lokalplanlægning. Det er således en forudsætning
i loven, at lokalplanlægning sker indenfor rammerne af
formålsbestemmelsen, der angiver de hensyn, som skal
indgå i kommunernes lokalplanlægning. Hensynene i
lovens formålsbestemmelse er dels en videreførelse af
de hensyn, som fremgik af formålsbestemmelsen i
daværende lov nr. 287 af 26. juni 1975 om
kommuneplanlægning dels en henvisning til begrebet
'bæredygtig udvikling', som blev defineret af The World
Commission on Environment and Development under FN i
Brundtlandrapporten, der satte fokus på global
bæredygtighed.
En lokalplan skal have hjemmel i en overordnet
plan, dvs. kommuneplanen samtidig med, at den ikke må stride
mod andre sektorplaner mv. Lokalplaner er som plantype
udmøntningen af kommuneplanen inden for de respektive lokale
områder, hvorfor der ikke kan varetages
planlægningsmæssige interesser, som overskrider
hensynet til det lokale område. I lokalplaner specificeres
den konkrete anvendelse af et areal og de emner, som kan
indarbejdes i lokalplaner, er afgrænset i det
udtømmende lokalplankatalog i lovens § 15,
stk. 2. Emner eller krav, der ikke fremgår af
planlovskataloget, kan derfor ikke reguleres i en lokalplan.
Lokalplaner skal - ud over at være indenfor
rammerne af lovens formålsbestemmelse og at regulere emner
omfattet af lokalplankataloget - være egnet til at opnå
det ønskede formål, dvs. der skal være en
'planlægningsmæssig begrundelse' for den konkrete
regulering. I dag er det alene muligt at anvende arkitektoniske og
funktionelle begrundelser som lovlige
planlægningsmæssige begrundelser for
lokalplanlægningen - og ikke klimatilpasning og
forureningsforebyggelse.
Fysisk planlægning, herunder
lokalplanlægning, har siden lov nr. 181 af 29. april 1938 om
byplaner været anset for erstatningsfri regulering, fordi
planlægningen hverken indebærer en handlepligt for
grundejerne eller en overførsel af ejendomsrettigheder, men
alene en indskrænkning i ejerens råden begrundet i den
samfundsmæssige udvikling. En lokalplan må derfor ikke
være atypisk i sin virkning eller særdeles intensiv i
forhold til den konkrete grundejer, da dette i så fald kan
medføre, at planen vil være uproportional og eventuelt
i sidste instans ekspropriativ. Derudover kan grundejeren i
særlige tilfælde begære sin ejendom overtaget af
kommunen mod erstatning efter §§ 47 a-49, hvilket
også kaldes omvendt ekspropriation.
3.1.2. Forslagets indhold
Det er i overensstemmelse med regeringens
målsætning om at skabe rammerne for kommunernes lokale
klimatilpasningstiltag, at kommunerne kan sætte en
sammenhængende klimadagsorden og implementere deres
klimatilpasningstiltag på lokalplanniveau. Forslaget om
klimalokalplaner giver således kommunerne direkte hjemmel til
at udarbejde lokalplaner med den planlægningsmæssige
begrundelse at varetage klimatilpasningsmæssige hensyn eller
forureningsforebyggelse. Varetagelse af klimatilpasningshensyn
eller forebyggelse af forurening vil fremover supplere de lovlige
planlægningsmæssige begrundelser i dag, dvs. arkitektur
og funktionalitet.
En udvidelse af de lovlige
planlægningsmæssige begrundelser til også at
omfatte klimatilpasning og forureningsforebyggelse kan rummes i
lovens formålsbestemmelse i § 1, stk. 1, om
udvikling på bæredygtigt grundlag, § 1,
stk. 2, nr. 1, om en hensigtsmæssig udvikling ud fra en
planmæssig og samfundsmæssig helhedsvurdering og nr. 4
om forebyggelse af forurening.
Lovforslaget indebærer alene en udvidelse af
de planlægningsmæssige begrundelser, som kommunerne kan
anføre i deres lokalplaner, mens forslaget hverken
ændrer eller udvider de emner og krav, der lovligt kan
lokalplanlægges for og som udtømmende er opremset i
planlovens § 15, stk. 2.
Den foreslåede ændring indebærer
ikke, at de hidtil gældende krav til lokalplanlægningen
lempes eller ændres. Forslaget pålægger derfor
ikke en lodsejer begrænsninger ud over, hvad der allerede er
muligt i dag og nuværende lovligt byggeri og arealanvendelse
påvirkes ikke af en lokalplan med en
klimatilpasningsmæssig eller forureningsforebyggende
begrundelse. Hverken med hensyn til klimatilpasning eller
forebyggelse af forurening er der således lagt op til en
ændring af de eksisterende definitioner, og dermed er der
heller ikke lagt op til en ændring af den fysiske
planlægning som erstatningsfri regulering. Afgørelsen
om den endelige rækkevidde af bestemmelser fastsat i
lokalplaner på grundlag af § 15, stk. 2,
(lokalplankataloget) henhører under Natur- og
Miljøklagenævnet samt domstolene.
Den foreslåede bestemmelse ændrer
heller ikke ved naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer
(strandbeskyttelseslinjen, sø- og
å-beskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, kirkebyggelinjen mv.),
lige som EU-regler, Miljøministeriets love og de
øvrige ministeriers sektorlovgivning, herunder
bygningsreglementet, som danner rammen for den fysiske
planlægning, ikke påvirkes eller tilsidesættes.
Ligeledes sker den konkrete håndtering af vandforsyning og
spildevandsafledning, herunder eventuelle incitamentsstrukturer for
ændret borgeradfærd mv. fortsat med hjemmel i
vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Kommunen kan
ikke med lokalplanlægningen ændre på disse
forhold.
3.2. Ophævelse af
forældede lokalplaner og byplanvedtægter
3.2.1. Gældende ret
Byplanvedtægter og lokalplaner kan i dag kun
ophæves ved udarbejdelse af nye lokalplaner, jf. lovens
kapitel 6 samt § 17 og § 18 om midlertidige og
varige retsvirkninger af et forslag til lokalplan samt en endeligt
vedtaget og offentliggjort lokalplan.
Dog kan kommunalbestyrelsen beslutte at
ophæve byplanvedtægter og lokalplaner for arealer, der
tilbageføres fra byzone eller sommerhusområde til
landzone, og lokalplaner for landzonearealer, når en
planlægning for området ikke længere findes
nødvendig, f.eks. fordi det i planen forudsatte projekt er
blevet opgivet, jf. lovens § 33, stk. 1.
I praksis er der i § 33 tale om
ophævelse af planlægning, som endnu ikke har
udmøntet sig i byggeri, således at der fortsat er
ubebyggede arealer, eller hvor den eksisterende bebyggelse fortsat
anvendes til det hidtidige lovlige formål, f.eks.
landbrugsdrift.
Efter § 33, stk. 2, kan beslutning
om ophævelse først træffes, når ejerne
inden for en frist på mindst 8 uger har haft lejlighed til at
udtale sig. Kommunalbestyrelsen skal underrette om beslutningen til
miljøministeren og vedkommende ejere, jf. § 33,
stk. 3.
3.2.2. Forslagets indhold
Lovforslaget imødekommer kommunernes
ønske om at udvide adgangen til at ophæve
forældede lokalplaner og byplanvedtægter for byzone og
sommerhusområder dog uden samtidig at skulle udarbejde nye
lokalplaner eller ændre områdets zonestatus.
Med forældede lokalplaner og
byplanvedtægter forstås plangrundlag, som i forhold til
den fysiske virkelighed ikke lader sig administrere uden anvendelse
af § 14-forbud eller dispensationer efter § 19.
I dag dispenseres i for høj grad og i flere tilfælde
på kanten af dispensationskompetencen. Muligheden for at
ophæve forældede lokalplaner og byplanvedtægter
uden at udarbejde en ny plan medfører, at
kommunalbestyrelsen bevarer muligheden for at administrere på
grundlag af kommuneplanen og derved muligheden for at
nedlægge forbud efter den lettere procedure i lovens
§ 12, stk. 2 eller 3. Kommunalbestyrelsen tvinges
heller ikke til en stillingtagen til fremtidig planlægning
for området, som kræves i forbindelse med et
§ 14-forbud.
Proceduren for at ophæve en forældet
byplanvedtægt eller lokalplan for byzone eller et
sommerhusområde kan først igangsættes, efter at
kommunalbestyrelsen har offentliggjort forslag til ophævelse
med ledsagende forklaring på de retlige og faktiske
konsekvenser heraf. Offentliggørelsen efter § 33,
stk. 2 og stk. 4 kan udelukkende ske ved digital
annoncering, jf. Lov 2011-12-21 nr. 1273. Derudover giver
kommunalbestyrelsen underretning om forslaget og den endelige
beslutning i overensstemmelse med reglerne for høring af
planforslag mv. samt underretning herom til dele af den kreds, som
er omtalt i lovens § 26 og § 31.
Høringsfristen er mindst 8 uger. Det er op
til den enkelte kommunalbestyrelse at vurdere, hvorledes ejerne er
blevet underrettet korrekt og at sikre at underretningen lever op
til kravene hertil i Århuskonventionen.
De nuværende regler efter § 33 om
tilbageførsel til landzone og ophævelse af
landzonelokalplaner og procedurerne herfor berøres ikke af
forslaget.
3.3. Bygherrers bidrag til
udarbejdelse af lokalplaner: udvidelse af området for
udbygningsaftaler
3.3.1. Gældende ret
En udbygningsaftale er en frivillig aftale, som en
grundejer med hjemmel i lovens § 21 b kan indgå med
en kommune om, at grundejeren helt eller delvist betaler for eller
forestår etablering af visse infrastrukturanlæg og
eventuelt desuden selv udarbejder eller betaler kommunen for
udarbejdelse af de nødvendige planforslag hertil.
Der gælder en række kumulative
betingelser, før en aftale kan blive omfattet af lovens
regler om udbygningsaftaler. Her er det bl.a. et afgørende
kriterium, at aftalerne kommer i stand på opfordring fra
grundejeren (frivillighed og krav om ejerstatus), og at aftalerne
vedrører infrastrukturanlæg, som det ikke
påhviler kommunen at tilvejebringe, eller som fremrykker
lokalplanlægningen for et område i forhold til
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser.
Udbygningsaftaler kan desuden alene indgås for områder,
der er udlagt til byzone.
Efter § 16, stk. 8, skal
redegørelsen til lokalplanforslag, der har tilknytning til
indgåelsen af en udbygningsaftale, indeholde oplysninger om,
hvordan lokalplanforslagets indhold og udformning af bestemmelser
har sammenhæng med udbygningsaftalen for at sikre
offentlighedens indsigt heri.
Desuden skal oplysninger om, at der foreligger et
udkast til aftale, offentliggøres sammen med planforslagene,
jf. § 21 b, stk. 4. Hensigten er at skabe
åbenhed omkring planlægningen og det underliggende
aftaleforhold.
Indgåelse af udbygningsaftalen, herunder
tilvejebringelse af plangrundlaget, skal vedtages samtidig med
lokalplanens endelige vedtagelse, og oplysning om aftalens
indgåelse skal offentligt bekendtgøres, jf.
§ 21 b, stk. 5. Oplysninger om udbygningsaftalen
skal være offentligt tilgængelige på samme
måde som lokalplaner.
Retlige spørgsmål vedrørende
kommuneplantillæggets og lokalplanens tilvejebringelse og
indhold kan påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, jf. § 58, stk. 1, nr.
4, hvorimod indholdet af udbygningsaftalen ikke kan påklages
til anden administrativ myndighed, jf. § 58 b.
3.3.2. Forslagets indhold
Med forslaget til ændring af § 21
b udvides grundejeres muligheder for at tage initiativ til at
indgå en frivillig udbygningsaftale om infrastruktur med
kommunalbestyrelsen, så der fremover kan indgås
udbygningsaftaler for infrastruktur for alle områder uanset
zonestatus og ikke kun i byzone som i dag.
Derudover udskilles bestemmelsen om grundejerens
mulighed for at aftale, at grundejeren dækker omkostningerne
til udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan i
forbindelse med udbygningsaftalen til en selvstændig
bestemmelse. Denne ændring har til hensigt at
tydeliggøre og lette forståelsen af loven. Der
tilsigtes ingen indholdsmæssig ændring ud over, hvad
der følger af udvidelsen for området for
§ 21 b. Tilføjelsen i forhold til den oprindelige
bestemmelse af, at det er en betingelse, at aftalen indgås
på grundejerens initiativ, er således blot en
understregning af, hvad der allerede gælder i dag.
Bestemmelsen ændrer ikke
kommunalbestyrelsens planlægningskompetence eller ansvar for
planlægningen, der fortsat skal være
planlægningsmæssigt begrundet og tilvejebragt i
overensstemmelse med de regler og planlægningsmæssige
principper, der gælder for planlægningen i det
pågældende område.
Forslaget stiller krav om offentliggørelse
i lighed med de gældende regler. Herved sikres åbenhed
og bedre mulighed for at få indsigt i den proces, der har
påvirket planlægningen.
3.4. Politisk behandling af
lokalplaner: delegation af beslutningskompetence til udvalg og
forvaltning
3.4.1. Gældende ret
Det er kommunalbestyrelsen, der både
vedtager forslag til planer, jf. lovens § 24,
stk. 1, og som også vedtager den endelige plan, jf.
§ 27, stk. 1. Det antages efter fast praksis, at
vedtagelsen af både planforslag og af den endelige plan ikke
kan delegeres, hverken til de stående udvalg eller
særlige udvalg eller forvaltningen. Baggrunden herfor er, at
hensynet til offentligheden indgår som et betydningsfuldt
moment ved vedtagelsen af et planforslag, herunder endelig
vedtagelse, hvor der også er mulighed for at ændre det
planforslag, som har været i offentlig høring, hvis
der er tale om mindre betydningsfulde ændringer. I
modsætning til udvalgsmøder og arbejdet i
forvaltningen foregår kommunalbestyrelsens møder for
åbne døre, medmindre der ved en sagsbehandling vil
blive eller forventes at blive fremdraget fortrolige oplysninger,
jf. § 10 i lov om kommunernes styrelse. Det er også
kun i kommunalbestyrelsen, at de forskellige politiske
grupperinger, som er blevet valgt til kommunalbestyrelsen, med
sikkerhed er repræsenteret, idet et udvalgs medlemstal ikke
kan overstige halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemstal, og
udvalgsmedlemmer vælges ved forholdstalsvalg.
Endvidere giver mindretalsreglen i § 24,
stk. 2, om vedtagelse af planforslag ethvert medlem af
kommunalbestyrelsen, der har forlangt sin afvigende mening
vedrørende planforslaget tilført
beslutningsprotokollen, ret til at forlange, at den afvigende
mening offentliggøres samtidigt med forslaget sammen med en
kort begrundelse fra medlemmets side.
3.4.2. Forslagets indhold
Det foreslås, at der fastsættes en
udtrykkelig bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i et møde
skal træffe beslutning om vedtagelse af planforslag eller
endelig vedtagelse af planforslag til revision af kommuneplanen,
som er besluttet i kommunalbestyrelsens strategi for kommuneplanen
jf. lovens § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2. Det er
hensigten med forslaget, dels at fastslå, at der gælder
et delegationsforbud for så vidt angår disse
beslutninger, dels at fastslå at kommunalbestyrelsen
derudover i øvrigt har adgang til at delegere kompetencen
til at vedtage forslag til planer og til endelig vedtagelse af
planer til et stående udvalg eller økonomiudvalget
eller til forvaltningen, i kommuner med magistratsordning til et
magistratsmedlem. En sådan fri adgang til delegation, dog med
undtagelse af de i § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2
nævnte tilfælde, svarer til det almindelige
udgangspunkt, som gælder efter den kommunale
styrelseslov.
Det er ikke hensigten med dette lovforslag at
ophæve delegationsforbud, som efter gældende ret
antages at gælde for andre beslutninger efter loven.
Når der ikke længere som udgangspunkt
skal gælde et delegationsforbud i forbindelse med
lokalplanbeslutninger, skyldes det ønsket om at
afbureaukratisere en meget tung proces, hvor det i dag er
nødvendigt med to kommunalbestyrelsesbehandlinger i alle
lokalplansager. Ikke alle lokalplaner kan anses for at være
af mere principiel betydning for kommunen, men er snarere udtryk
for almindelig drift i kommunen. Det forventes derfor, at det
typisk vil være beslutningskompetencen ved planforslag af
mindre betydningsfuld karakter, der vil blive delegeret til udvalg,
men lovforslaget sætter ikke begrænsninger for
delegationsmuligheden, på nær forslag og endelig
vedtagelse til revision af kommuneplanen. Med forslaget vil det
således fremover være op til kommunalbestyrelsen,
hvordan de vil delegere kompetencen.
Der er fortsat krav om offentlig annoncering af
planforslag for herved at sikre, at offentligheden inddrages. En
delegation til behandling af beslutningsprocessen ændrer ikke
på høringsreglerne og høringsperioderne for
borgerne efter planloven og kommunalbestyrelsen kan til enhver tid
tilbagekalde delegationen af beslutningskompetencen.
Med forslaget sikres, at de planbeslutninger, som
ud fra en generel betragtning må anses for at være af
væsentlig betydning for kommunen, nemlig vedtagelse af
planforslag eller endelig vedtagelse af planforslag til revision af
kommuneplanen, som er besluttet i kommunalbestyrelsens strategi for
kommuneplanen, altid skal behandles af kommunalbestyrelsen, jf.
lovens § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2. Disse to
beslutninger vil altid anses for principielle og kan derfor ikke
delegeres. Baggrunden herfor er, at revisionen af kommuneplanen
efter denne bestemmelse udmønter den nye kommunalbestyrelses
strategiske beslutninger om udviklingen i kommunen og derfor ikke
bør kunne delegeres til udvalg eller forvaltning, hvor
offentligheden ikke i samme omfang kan følge med i de
politiske beslutninger. Hovedreglen er således, at
behandlingen af forslag til og endelig vedtagelse af
kommuneplantillæg, som ikke giver anledning til
foroffentlighed, og som ikke er omfattet af den gældende
planstrategi, vil kunne delegeres. Omvendt vil delegationsforbuddet
fortsat gælde for vedtagelsen af planstrategien og
behandlingen af forslag samt endelig vedtagelsen af kommuneplanen,
som vedtages i overensstemmelse med planstrategien. Samme metode
anvendes for tematillæg baseret på delvise
ændringer af planstrategien i løbet af de fire
år, som kommuneplanen løber.
Andre planbeslutninger kan imidlertid også
være af så principiel betydning, at de trods det
almindelige udgangspunkt efter den kommunale styrelseslov om at
beslutninger kan delegeres, må antages at skulle behandles af
den samlede kommunalbestyrelse. Det vil bero på en konkret
vurdering, hvorvidt det er tilfældet. Hvor der må
antages at være tale om en beslutning, der er af principiel
betydning, forventes kommunalbestyrelsen ikke at delegere
beslutningen. Det forventes typisk at være planforslag af
mindre betydningsfuld karakter, der delegeres. Der vil fortsat
være en gråzone, hvorefter et forslag og endelig
vedtagelse af et kommuneplantillæg, der alene omhandler en
uvæsentlig ændring, men som vil være omfattet af
realiseringen af en planstrategi/tematiseret planstrategi, vil
kunne falde inden for en af de to hovedgrupper. Her vil det
være op til kommunalbestyrelsen at vurdere, hvor
tillægget ønskes behandlet.
I overensstemmelse med, hvad der gælder
efter den kommunale styrelseslovgivning, kan kommunalbestyrelsen
selv tilrettelægge, hvorledes delegation sker, f.eks.
løbende eller mere fast, og kommunalbestyrelsen kan
også vælge at vedtage retningslinjer for, hvilke typer
planforslag der skal delegeres. På tilsvarende vis kan det
pågældende udvalg (stående udvalg eller
økonomiudvalg) - i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens
eventuelle beslutninger herom - delegere planbeslutninger til
forvaltningen og fastlægge retningslinjer for forvaltningens
udøvelse af kompetencen.
Hvad angår muligheden for det enkelte
kommunalbestyrelsesmedlem til at få bragt sager op til
behandling i kommunalbestyrelsen henvises til § 11,
stk. 1, i den kommunale styrelseslov, hvorefter ethvert medlem
af kommunalbestyrelsen kan indbringe ethvert spørgsmål
om kommunens anliggender, herunder planforslag, samt
fremsætte forslag til beslutninger herom for
kommunalbestyrelsen (initiativretten). Initiativretten giver et
medlem mulighed for at forlange, at en sag optages på
dagsordenen på et møde i kommunalbestyrelsen, men
herefter har det pågældende medlem ikke længere
rådighed over sagen. Bestemmelsen giver således ikke
kommunalbestyrelsesmedlemmet krav på, at kommunalbestyrelsen
realitetsbehandler sagen og træffer afgørelse om
planforslaget.
Endvidere har medlemmer af et stående udvalg
eller økonomiudvalget efter § 23 i den kommunale
styrelseslov en såkaldt standsningsret. Ifølge denne
bestemmelse kan ethvert udvalgsmedlem således standse
udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget, ved
på mødet til beslutningsprotokollen at erklære,
at han ønsker sagen indbragt til afgørelse af
kommunalbestyrelsen. Det gælder også et udvalgsmedlem
af det udvalg, som har fået delegeret beslutningskompetencen
vedrørende et planforslag. Såvel initiativretten og
standsningsretten er med til at sikre, at retssikkerhed,
mindretalsbeskyttelsen og den politiske ansvarlighed bevares.
4. De økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
4.1. Staten
Lovforslaget har ingen økonomiske og ingen
konsekvenser af betydning for staten.
4.2. Kommunerne
Forslaget har ingen negative økonomiske
konsekvenser for kommunerne. Lovforslagets forenklingsforslag
forventes at reducere kommunernes tidsforbrug med 21.700 timer
årligt svarende til en årlig besparelse for kommunerne
på 6,3 mil. kr. årligt. Lovforslagets dele
vedrørende forenkling af loven indgår som et element i
regeringens opfyldelse af den tidligere regerings
flerårsaftale fra 2008 med KL om frigørelse af
ressourcer til borgernær service i kommunerne i
2009-2013.
4.3. Regionerne
Der er ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for regionerne.
5. De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
I det omfang kommunerne fremover, pga. direkte
lovhjemmel, i højere grad varetager
klimatilpasningsmæssige hensyn i planlægningen, kan
forslaget principielt set bevirke, at der stilles krav begrundet i
klimatilpasningshensyn, som kan fordyre byggeri. Det kan potentielt
være væksthæmmende. Som eksempel kan
nævnes, at grønne tage ofte er dyrere at etablere end
konventionelle tage. Til gengæld har udvikling af
klimatilpasningsløsninger vækstpotentiale.
6. De administrative
konsekvenser for borgerne
Der er ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. De miljømæssige
konsekvenser
Såfremt kommunerne vælger at
lokalplanlægge med det formål at varetage hensyn til
klimatilpasning eller forebyggelse af forurening, må dette
forventes at have positive miljømæssige konsekvenser
for lokalområdet.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter.
9. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Lovforslaget har været i høring
hos:
3F - Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen,
Advokatrådet/Advokatsamfundet, Affald Danmark, Akademiet for
de tekniske videnskaber, Anvendt Kommunal Forskning (AKF),
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien,
BatteriForeningen, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer,
Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation,
Beredskabsstyrelsen, Branchearbejdsmiljørådet Jord til
Bord, Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, Byggesocietetet,
Campingrådet, Centralforeningen af Autoreparatører i
Danmark (CAD), Centralorganisationen af industriansatte i Danmark
(CO-industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU),
Coop Danmark, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald), Danmarks
Apotekerforening, Danmarks Cykel Union, Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Farve- og Limindustri,
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,Danmarks
Sportsfiskerforbund, Danmarks Statistik, Danmarks Turistråd
(nu Visit Denmark), Danmarks Vindmølleforening, Dansk
Amatørfiskerforening, Dansk Akvakultur, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil Sports
Union (DASU), Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Camping
Union, Dansk Cyklist Forbund, Dansk Energi, Dansk Energi
Brancheforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk
Fjernvarme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Fåreavl, Dansk
Kano og Kajak Forbund, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk
Land- og Strandjagt, Dansk Metal, Dansk Mode og Textil, Dansk
Navigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk
Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk
Producentansvarssystem (DPA-System), Dansk Retspolitisk Forening,
Dansk Skovforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker
Forbund, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk
Vandrelaug, Danske Advokater, Danske Dagblades Forening, Danske
Havne, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og
Entreprenører, Danske Mediers Forum, Danske
Overfladebehandlere, Danske Region, Danske Råstoffer, Danske
Specialmedier, Danske Speditører, Danske Svineproducenter,
De Danske Skytteforeninger, DELTA, De Samvirkende
Købmænd, Den Danske Dyrlægeforening, Det Danske
Fjerkræraad, Det Økologiske Råd, Den Danske
Nationalkomité for Geologi, DHI, Dyrenes Beskyttelse, DI -
Organisation for Erhvervslivet, DONG Energy, Ellen Margrethe Basse,
Aarhus Universitet, Elretur, Emballageindustrien, Energinet.dk,
energi- og olieforum.dk, EnviNa, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet,
Forbrugerrådet, FORCE Technology, Foreningen af
Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af
Byplanlæggere (FAB), Foreningen af Danske Biologer,
Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske
Interaktive Medier (FDIM), Foreningen af Danske
Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne,
Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af
fredningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter,
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Vandværker
i Danmark, Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger,
Foreningen Digitale Publicister, Foreningen for Danmarks Fiskemel-
og Fiskeolieindustri, Foreningen Ugeaviserne, Friluftsrådet,
Fritidshusejernes Landsforening, FSR - Danske Revisorer,
Genvindingsindustrien, Godkendt teknologisk Service (GTS), Grafisk
Arbejdsgiverforening, Green Network, Greenpeace Danmark,
Grønne Familier, Hedeselskabet, Helle Tegner Anker,
Københavns Universitet, HK Kommunal, HORESTA,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA,
International Transport Danmark (ITD), IT- og Telestyrelsen, Kalk-
og Teglværksforeningen, KL, Kolonihaveforbundet,
Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S, Kystdirektoratet,
Københavns Universitet, Landdistrikternes
Fællesråd, LandBoUngdom, Landbrug &
Fødevarer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter,
Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Levende Hav,
Landsforeningen Praktisk Økologi, Lægeforeningen,
Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Mejeriforeningen,
Miljøpartiet de Grønne, Mærsk Olie & Gas
A/S, Nationalpark Thy, sekretariatet,Nationalpark Mols Bjerge,
sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, sekretariatet, Natur og
Ungdom, NOAH, Novo Nordisk A/S, Parcelhusejernes Landsforening,
Peter Pagh, København Universitet, Plastindustrien,
Realkreditforeningen, Rigspolitichefen og Sikkerhedsstyrelsen.
| | | 10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Stat: ingen økonomiske
konsekvenser. Regioner: ingen økonomiske
konsekvenser. Kommunerne: Ingen økonomiske
konsekvenser | Nej | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Stat: ingen nævneværdige
administrative konsekvenser. Regioner: ingen administrative
konsekvenser. Kommunerne: Skønnet
ressourcebesparelse på 21.700 timer, svarende til 6,3 mil.
kr. årligt | Nej | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Nej | Forslaget kan principielt set bevirke, at
der stilles krav, som kan fordyre byggeri, men udvikling af
klimatilpasningsløsninger har samtidig et
vækstpotentiale | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Nej | Nej | Miljømæssige
konsekvenser | Såfremt kommunerne vælger at
lokalplanlægge med det formål at varetage hensyn til
klimatilpasning eller forebyggelse af forurening, må dette
forventes at have positive miljømæssige konsekvenser
for lokalområdet. | Nej | Administrative konsekvenser for
borgerne | Nej | Nej | Forholdet til EU-retten: | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
§ 1
Til nr. 1 (§ 15, stk.1)
Generelt om rammerne for
lokalplanlægning
Lovforslaget ændrer ikke på rammerne
for lokalplanlægning. Formålsbestemmelsen i lokalplaner
skal fortsat afspejle de planlægningsmæssige relevante
begrundelser for lokalplanen inden for rammerne af
lokalplankataloget i § 15, stk. 2.
Lokalplanlægning er fortsat erstatningsfri
regulering og indebærer ikke en handlepligt for borgerne.
Vedtagelse af nye lokalplaner for et område får derfor
ikke indflydelse for eksisterende lovlig bebyggelse og
arealanvendelse, der kan fortsætte uændret. Derimod vil
nybyggeri og nyudlæg blive omfattet af krav i en ny
lokalplan. Nye lokalplaner medfører ikke handlepligt for
grundejere, der ønsker at gennemføre mindre
renoveringer, men større renoveringer, der kan sidestilles
med nyt byggeri og tilbygninger vil være omfattet af krav i
nye lokalplaner. Eksempelvis vil en grundejer kunne udskifte dele
af et tag uden hensyn til en ny lokalplan, der stiller krav om
grønne tage. Ved væsentlig udskiftning, f.eks.
ændret tagmateriale, der kan sidestilles med helt nyt tag,
skal krav om grønne tage derimod efterleves. Tilsvarende
gør sig gældende f.eks. for beplantningsforhold, hvor
eksisterende beplantning løbende kan plejes og udskiftes,
mens ny beplantning skal opfylde eventuelle beplantningskrav i en
ny lokalplan.
I forbindelse med den proces, som typisk går
forud for den konkrete beslutning om at udarbejde et forslag til en
lokalplan, foretager kommunerne en afvejning af lokale hensyn,
herunder økonomiske hensyn. De elementer, herunder bl.a.
økonomiske overvejelser, som kommunalbestyrelsen inddrager i
de forudgående overvejelser, må ikke sammenblandes med
de hensyn, som kommunalbestyrelsen lovligt kan lægge til
grund for den konkrete planlægningsmæssige begrundelse.
Kommunerne bør forud for deres lokalplanlægning
forholde sig til de lokaløkonomiske aspekter generelt i
deres planlægning, for herved at sikre, at kommunerne ikke
stiller uproportionale krav til et lokalområde, men kun
f.eks. klimatilpasningsmæssige krav til et område, hvor
dette må anses for hensigtsmæssigt.
Lokalplanen skal således sikre lighed for de
berørte grundejere, medmindre der er en saglig og
planlægningsmæssig relevant begrundelse for at
forskelsbehandle de berørte grundejeres fremtidige
handlemuligheder. Lokalplaner skal opfylde de retlige krav til
proportionalitet, egnethed, saglige hensyn mv., som stilles i
klagenævns- og retspraksis. Der kan derfor ikke stilles
usaglige krav til klimatilpasning, såfremt en sådan
regulering ikke anses for rentable for hus- og grundejere. Hvis en
ny lokalplan er særlig intensiv i forhold til en konkret
grundejer, vil lokalplanen ud fra en proportionalitetsbetragtning
ikke kunne håndhæves i forhold til den
pågældende grundejer. Der kan i visse
tilfælde blive tale om ekspropriation, hvis de øvrige
betingelser herfor er opfyldt. Der vil heller ikke kunne stilles
klimamæssige krav, hvis de eksisterende forhold allerede i
dag er mere klimamæssigt relevante end de foreslåede i
lokalplanen.
Muligheden for at varetage
planlægningsrelevante hensyn til forebyggelsen af forurening
og klimatilpasningmæssige hensyn i en lokalplan
indebærer fortsat, at kommunen skal konkretisere
formålet med lokalplanen. Konkretiseringen bør ske
så præcist og entydigt som muligt, således at
konkretiseringen sammen med lokalplanens anvendelsesbestemmelser
kan udgøre planens principper. Planens principper skal
illustrere de intentioner, som kommunalbestyrelsen har for et
område kan opfyldes, og danner således også
rammen for muligheden for at fravige lokalplanen ved dispensation
senere hen, jf. lovens § 19. Med den foreslåede
ændring bliver det derfor ikke muligt at anvende
formålsbestemmelsen i en lokalplan blot som en reklame for
kommunalbestyrelsens overordnede visioner med planlægningen
for kommunen. Det er derfor ikke nok blot at henvise til, at
formålet med en lokalplan er at bekæmpe forureningen af
luften i byen eller til klimamæssige hensyn.
Med forslaget ændres der ikke på den
gældende forudsætning om, at en lokalplan skal regulere
lokale forhold og ikke varetage landspolitiske eller globale
hensyn. Reguleringen af lokale forhold stopper imidlertid ikke ved
kommunegrænsen, og derfor ændrer forslaget heller ikke
på kommunalbestyrelsens forpligtelse til i
lokalplanredegørelsen, jf. lovens § 16, at
redegøre for, hvordan lokalplanen forholder sig til den
øvrige planlægning i området, dvs. både
til selve lokalplanområdet, men også de
tilgrænsende arealer, som planen har miljø- eller
planlægningsmæssige konsekvenser for.
Kommunalbestyrelsens hensyn til nabokommunerne i deres
lokalplanlægning afspejles også i nabokommunernes
adgang til at fremsætte indsigelse efter lovens
§ 29 b overfor planforslag, hvis forslagene har
væsentlig betydning for nabokommunens udvikling. Med
forslaget foreslås klimamæssige hensyn inddraget som
forhold, der kan være af væsentlig betydning for
nabokommunerne.
Eksisterende regler, som regulerer forholdet
mellem lokalplanlægningen og bygningsreglementet
berøres ikke af lovforslaget. Opførelse af ny
bebyggelse skal således leve op til det til enhver tid
gældende bygningsreglement. Dog vil det altid være
beregningsreglerne i det bygningsreglement, der var gældende
på tidspunktet for en lokalplans vedtagelse, som gælder
for beregning af bebyggelsesprocenten i lokalplanens område.
Det er fortsat kun de forhold i bygningsreglementet, som i dag kan
fraviges ved en lokalplan, der vil kunne fraviges ved en
klimalokalplan.
Lovforslaget ændrer ikke på, at
lokalplanlægning skal ske inden for rammerne af den
eksisterende lovgivning, og lovforslaget har derfor ikke
indflydelse på de krav og regler, der fremgår af anden
lovgivning. Konkrete tilladelser, som visse virksomhedstyper skal
ansøge om efter miljøbeskyttelsesloven, bliver derfor
heller ikke berørt af dette forslag. Lokalplanlægning
sker i dag parallelt med anden sektorlovgivning, og det vil fortsat
være tilfældet, hvilket betyder, at
lokalplanlægningen ikke kan regulere andre ministeriers
lovgivning eller incitamentsstrukturer i form af tilskud, puljer
eller omlægning af afgifter mv. Der kan derfor f.eks. ikke i
en lokalplan stilles krav til lavenergibebyggelse, der går ud
over de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der
er fastsat i bygningsreglementet på tidspunktet for
ansøgningen om byggetilladelse, jf. den gældende
bestemmelse i lovens § 21 a, der definerer
lavenergibebyggelse.
Bemærkninger til
bestemmelsens opbygning og nærmere indhold
Den foreslåede bestemmelse i § 15,
stk. 1, er bygget op i to led.
Til § 15, stk.1, 1. pkt. Det
første led omhandler lokalplanens indhold og er en
uændret gengivelse af den gældende formulering i
§ 15, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse
ændrer ikke på indholdet af dette punkt.
Til § 15, stk.1, 2. pkt. For så
vidt angår den foreslåede formulering af
§ 15, stk. 1, 2. pkt., tager bestemmelsen
udgangspunkt i resultatet af den eller de afvejninger, som
kommunalbestyrelsen er nået frem til.
Lokalplanlægningen skal ud fra en samfundsøkonomisk
helhedsvurdering tage hensyn til, at der sker en
hensigtsmæssig udvikling i hele landet, i de enkelte regioner
og kommuner. Her har kommunerne et råderum til at begrunde en
lokalplan, dvs. de krav, som stilles til den fremtidige
arealanvendelse og byggeri i den konkrete lokalplan, skal stå
mål med formålet med den konkrete lokalplan. Der er
henvist til klimatilpasning og forureningsforebyggelse direkte i
lovteksten for at understrege, at disse hensyn lovligt kan anvendes
som planlægningsmæssige begrundelser for en kommunes
lokalplanlægning. Varetagelse af
klimatilpasningsmæssige hensyn og forureningsforebyggelse vil
med lovforslaget derfor supplere de traditionelle planmæssige
begrundelser (funktionelle og arkitektoniske hensyn), og der er
ikke tilstræbt nogen forskel mellem de
planlægningsmæssige begrundelser, som med lovforslaget
fremgår direkte af bestemmelsen
(klimatilpasning/forureningsforebyggelse) og de
planlægningsmæssige begrundelser, der er udviklet i
praksis (arkitektur/funktionalitet).
Kravet om en planlægningsmæssig
begrundelse fremgik før nærværende lovforslag
ikke direkte af planloven, men kun af praksis. Den nye affattelse
af § 15, stk.1 indebærer således en
kodificering af den allerede gældende praksis om, at der skal
være en planlægningsmæssig begrundelse ved
udarbejdelse af lokalplaner. Lokalplankataloget indeholder
bestemmelser af forskellig detaljeringsgrad og med forskellig
anvendelse. Enkelte bestemmelser som f.eks. krav om
'lavenergibebyggelse' og 'installation af anlæg til opsamling
af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask som
betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse', udgør i sig
selv en specifik begrundelse set i modsætning til de bredere
bestemmelser om 'ejendommens størrelse og
afgrænsning', og 'udformning, anvendelse og vedligeholdelse
af ubebyggede arealer'. Sådanne specifikke begrundelser
sænker det generelle begrundelseskrav.
Formuleringen 'varetagelse af klimatilpasning'
indebærer, at kommunerne fremover har mulighed for at
tilpasse lokalområdet til konsekvenserne af
klimaforandringer. Det kan bl.a. være lokalplanlægning,
der har til hensigt at tilpasse området til større
mængder regnvand, oversvømmelser, mere blæst
eller hedebølger og tørke. Disse konsekvenser er
lokale problemstillinger, som det er naturligt, at kommunerne tager
hensyn til og indarbejder i planlægningen. Forslaget giver
derimod ikke mulighed for, at kommunerne kan begrunde deres
lokalplanlægning med klimaforebyggende tiltag.
Der er med lovforslaget og med formuleringen
'forebyggelse af forurening' ikke lagt op til en ændring af
eksisterende definitioner af forurening, som knytter sig til den
øvrige miljølovgivning, herunder bl.a.
miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven, dvs. love,
som hører under Miljøstyrelsens ressort. Lovforslaget
omfatter klimatilpasning (climate change adoptation), men ikke
forebyggelse (climate change mitigation). For så vidt
angår klimatilpasningsbegrebet henvises til FN's klimapanels
(IPCC) terminologi, hvor klimatilpasning (climate change
adaptation) defineres som 'the adjustment in natural or human
systems in response to actual or expected climatic stimuli or their
effects, which moderates harm or exploits beneficial
opportunities', som fremgår af IPCC's Fourth Assessment
Report, der omhandler impacts, adaptation and vulnerability.
I lovbestemmelsen er indsat 'eksempelvis' for at
understrege, at de nye lovlige planlægningsmæssige
begrundelser supplerer de eksisterende lovlige begrundelser,
således at kommunerne efter lovforslaget kan begrunde deres
lokalplanlægning med hensynet til arkitektur, funktionalitet,
forureningsforebyggelse eller klimatilpasning. Der er således
ikke tilstræbt nogen forskel mellem de lovhjemlede og
praksisudviklede planlægningsmæssige begrundelser.
Eksempler på anvendelse
af § 15, stk. 1
Det er fortsat udelukkende de emner og krav til
arealanvendelse og bebyggelse, der udtømmende er omregnet i
lokalplankataloget i § 15, stk. 2, som kommunerne
kan lokalplanlægge for. Selvom kommunerne fremover lovligt
vil kunne begrunde deres lokalplanlægning med hensynet til
bl.a. klimatilpasning, vil der fortsat ikke f.eks. kunne stilles
krav om etablering af individuelle energiforsyningsanlæg, da
dette ikke er et emne, som er omfattet af lokalplankataloget.
Allerede i dag kan kommunalbestyrelsen i
lokalplaner f.eks. fastsætte bestemmelse om, at alle huse i
et lokalplanområde skal have grønne tage, røde
tegltage eller blank mur, fordi det arkitektonisk er det udtryk,
som kommunalbestyrelsen ønsker for den
pågældende del af byen. Herved beskyttes den
arkitektoniske og dermed den økonomiske værdi af det
pågældende område, og man ved som borger og
bygherre, hvad der stilles af krav til bygningsmæssige
ændringer. Den nye bestemmelse vil for den enkelte grundejer
på tilsvarende vis betyde, at en lokalplan kan indeholde
regulering af bebyggelsen med en klimatilpasningsmæssig
begrundelse. Der vil med en klimatilpasningsmæssig
begrundelse om at undgå oversvømmelse f.eks. kunne
stilles krav om ubefæstede arealer for at sikre vandets
nedsivningsmuligheder, stilles krav om, at bygninger placeres med
høj beliggenhed eller stilles krav om tage, der kan optage
regnvand og reducere belastningen af kloakker som kan optage
regnvand, lokalplanlægges for udlæg til etablering af
kanaler til vandafledning eller for udlæg til
regnvandsbassin. Kommunerne vil ligeledes med en
klimatilpasningsmæssig begrundelse kunne regulere beplantning
af træer i forhold til behandlingen af problematiske
vindforhold eller for at opnå bedre skyggevirkning i takt
med, at temperaturen stiger.
Som eksempler på forureningsforebyggelse kan
nævnes, at god lokalplanlægning er udtryk for afvejning
af hensyn, og at kommunerne allerede i dag skal inddrage de ofte
modsatrettede hensyn. Muligheden for at kunne lokalplanlægge
ud fra en forureningsmæssig begrundelse skal medvirke til at
sikre en mere hensigtsmæssig placering for såvel
industri som boligejere, sådan at boligområder placeres
i en sådan afstand fra f.eks. et landbrug eller en
industrivirksomhed, at dette sikres udvidelsesmuligheder - og
dermed investeringssikkerhed. Et andet eksempel er
planlægning for placering af et boligområde, som ikke
direkte vil blive naboer til en eksisterende erhvervshavn, men hvor
der alligevel kan være forureningsproblematikker fra
havneerhvervene i forhold til placering og udformning af boligerne.
Kommunerne vil ligeledes med en forureningsmæssig begrundelse
kunne fastsætte bestemmelser for vejbelægning, der
hindrer motoriseret transport til fordel for fodgængere o.l.
i boligområder og grønne områder med henblik
på at mindske støj og forurening.
Til nr. 2 (§ 16, stk.8)
Forslaget er en konsekvens af forslaget til
§ 21 c. Forslaget indebærer i lighed med de
nugældende regler, at redegørelsen til alle
lokalplanforslag, der har tilknytning til en aftale efter
forslagets § 21 c, skal indeholde oplysninger om
sammenhængen med aftalen. Kravet om oplysninger i
redegørelsen gælder i samtlige tilfælde, hvor en
bestemmelse i et lokalplanforslag er udformet under hensyntagen
til, at der fra en privat grundejer foreligger et ønske om
at indgå en aftale efter § 21 c.
Bestemmelsen har ligesom den gældende
bestemmelse i § 16, stk. 8, til hensigt at skabe
klarhed og offentlighed omkring processen og baggrunden for
lokalplanforslagets konkrete udformning, som er en følge af
ønsket om at indgå en frivillig aftale. Når det
fremgår af redegørelsen, har borgeren bedre mulighed
for at få indsigt i den proces, der har påvirket det
endelige planforslag.
Til nr. 3 (overskriften til Kapitel 5 a)
Overskriften ændres for at
tydeliggøre området for kapitel 5 a, således at
det klart fremgår, at kapitlet både indeholder hjemmel
til udbygningsaftaler og hjemmel til dækning af omkostninger
til det hertil knyttede plangrundlag.
Til nr. 4 og 5 (§ 21 b,
stk. 1)
Forslaget til § 21 b, stk. 1,
udvider grundejeres muligheder for at tage initiativ til at
indgå en frivillig udbygningsaftale med kommunalbestyrelsen
således, at der fremover også kan indgås
udbygningsaftaler for grunde, der er beliggende i områder,
som i kommuneplanen er udlagt til sommerhusområde eller
landzone. Baggrunden for bestemmelsen er, at også en ejer af
en grund, der er beliggende i et sommerhusområde eller i
landzone, og som i kommuneplanen er planlagt bebygget med f.eks. et
hotel eller lignende kan have behov for at forbedre kvaliteten af
infrastrukturen i området, f.eks. med anlæg af stier,
bedre tilkørselsforhold o.l. En ejer af grunde i
sommerhusområde vil også kunne have ønske om at
fremrykke lokalplanlægningen ved at indgå en
udbygningsaftale.
I øvrigt svarer forslagets § 21
b, stk. 1 til den nugældende regel i § 21 b,
stk. 1, men som konsekvens af forslaget udvides området
for de omfattede infrastrukturprojekter mv., som er oplistet i
lovens § 21 b, stk. 2, nr. 1-3, til at omfatte alle
områder uanset zonestatus.
Til nr. 6 (ophævelse af § 21 b,
stk. 3., 2. pkt.)
Det foreslås at ophæve 2. pkt. i
§ 21 b, stk. 3, og overføre bestemmelsen til
§ 21 c. Den hidtidige mulighed for at indgå aftaler
om en grundejers dækning af omkostninger til tilvejebringelse
af plangrundlag i forbindelse med udbygningsaftaler om
infrastruktur vil herefter være hjemlet efter forslaget i
§ 21 c, se nedenfor.
Til nr. 7 (§ 21 c)
Der foreslås indsat en ny bestemmelse
§ 21 c, som indholdsmæssigt, se dog nedenfor,
svarer til den gældende bestemmelse i § 21 b,
stk. 3, 2. pkt., der muliggør aftaler om dækning
af omkostningerne til udarbejdelse af kommuneplantillæg og
lokalplan i forbindelse med udbygningsaftaler i forslagets
§ 21 b. Baggrunden for forslaget om at udskille den
hidtidige bestemmelse i en selvstændig bestemmelse er at
tydeliggøre og lette forståelsen af loven.
I forhold til gældende ret indebærer
forslaget i § 21 c en udvidelse af det hidtidige
område for frivillige aftaler om dækning af
omkostningerne til kommuneplantillæg og lokalplan, som
følge af forslagets udvidelse af området for
§ 21 b til også at omfatte udbygningsaftaler for
arealer i sommer- husområder og landzone.
Aftaler om dækning af omkostninger til
tilvejebringelse af kommuneplantillæg og lokalplan
gælder således også i tilfælde, hvor
grundejeren ønsker ændrede eller udvidede
byggemuligheder i forhold til det, der fremgår af
kommuneplanens rammebestemmelser eller lokalplanen for det
pågældende område, og hvor ønskerne
nødvendiggør tilvejebringelse af
kommuneplantillæg og lokalplan, jf. § 21 b,
stk. 2, nr. 3, og lovforslagets § 21 b,
stk. 1.
Aftalen kan som hidtil ikke omfatte social
infrastruktur, som kommunen er forpligtet til at levere, f.eks.
skoler og børneinstitutioner, men alene forskellige former
for fysisk infrastruktur, herunder rekreative friluftsanlæg,
som forbedrer områdets eller bebyggelsens kvaliteter og
dermed gør det mere attraktivt ved salg.
Som eksempler på sådanne fysiske
infrastrukturanlæg, som typisk medfører en
værdiforøgelse af grundene, og som der efter
omstændighederne vil kunne indgås aftaler om nu i alle
områder uanset zonestatus, er:
• Etablering
eller omlægning af overordnede, kommunale vejanlæg,
broer samt sporanlæg og stoppesteder til den kollektive
transport, som gennemførelsen af et planlagt byggeprojekt
udløser.
• Etablering
af kanaler og andre vandområder eller opfyldning samt
etablering af kaj og havneanlæg i eller i umiddelbar
tilknytning til havneområder.
• Anlæg
eller opgradering af adgangsveje, interne veje og (cykel)stier,
parkeringsanlæg og belysning.
• Etablering
eller opgradering og omlægning af forsyningsnet til el, tele,
bredbånd og andre forsyningskabler, antenner, master, vand og
varme.
• Etablering
og opgradering af områder for ophold, rekreation og
friluftsaktiviteter i form af parker, torve og pladser og andre
rekreative anlæg på land samt strand- og
badeanlæg på landarealer og vandområder i
havneområder eller i umiddelbar tilknytning hertil.
Det er som hidtil en forudsætning, at
grundejeren selv tager initiativ til at indgå en aftale med
kommunen. Tilsvarende er det frivilligt for kommunalbestyrelsen, om
den vil indgå en aftale med en grundejer. Kommunerne kan dog
oplyse grundejere om reglerne for udbygningsaftaler samt vejlede om
mulighederne for at indgå udbygningsaftaler.
Bestemmelsen ændrer fortsat ikke
kommunalbestyrelsens planlægningskompetence eller ansvar for
planlægningen. Kommunalbestyrelsen har således ansvaret
for, at den planlægning, der agtes indgået aftale om,
er planlægningsmæssigt begrundet og er tilvejebragt i
overensstemmelse med de regler og planlægningsmæssige
principper, der gælder for planlægningen i det
pågældende område, f.eks. reglerne i lovens
kapitel 2 a om planlægning i kystområderne.
Forslaget ændrer heller ikke omfanget af de
omkostninger, der kan indgås aftale om. Forslaget giver
fortsat grundejeren mulighed for at aftale betaling for kommunens
udarbejdelse og omkostninger af kommuneplantillæg og
lokalplan eller selv udarbejde forslag til det fornødne
plangrundlag. Det kan eksempelvis aftales, at udkast til et
nødvendigt kommuneplantillæg og/eller udkast til
lokalplan enten udarbejdes af grundejeren selv, eller at
grundejeren betaler for, at kommunens tekniske forvaltning eller
kommunens konsulent udarbejder planforslagene. Det vil endvidere
kunne aftales, at kommunens omkostninger til trykning og
annoncering mv. afholdes af grundejeren. Men lovforslaget
ændrer ikke ved, at det er kommunalbestyrelsen, der
træffer beslutning om såvel vedtagelse af planforslaget
som endelig vedtagelse af planen.
Aftalens bestemmelser om dækning af
omkostninger skal forstås i bred forstand med de muligheder,
der aftaleretligt er basis for, herunder aftale om
sikkerhedsstillelse mv. Forslaget til § 21 c, 2. pkt. er
en konsekvens af udskillelsen fra § 21 b, stk. 3, 2.
pkt.
Herved opretholdes de hidtil gældende regler
i § 21 b, stk. 4 og 5, for offentliggørelse
af aftaler vedrørende dækning af omkostningerne til
tilvejebringelse af plangrundlaget i tilknytning til
udbygningsaftaler.
Til nr. 8 (§ 23 a, stk.3)
Det foreslås, at der fastsættes en
udtrykkelig bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt
vil kunne delegere sin beslutningskompetence, hvorved det hidtidige
generelle delegationsforbud, der i dag antages at gælde for
planforslag, og som betyder, at alle beslutninger om planer skal
træffes af den samlede kommunalbestyrelse, ophæves.
Dog vil der være undtagelser til
kommunalbestyrelsens delegationsmuligheder. Der fastholdes
således et delegationsforbud for beslutning om vedtagelse af
planforslag eller endelig vedtagelse af planforslag til revision af
kommuneplanen, som er besluttet i kommunalbestyrelsens strategi for
kommuneplanen, jf. lovens § 23 a, stk. 2, nr. 1 og
2. Den nye bestemmelse fastslår således, at det alene
er de i § 23 a, stk. 2, nævnte
planbeslutninger, der skal vedtages af den samlede
kommunalbestyrelse. Herved sikres at de planbeslutninger, som ud
fra en generel betragtning må anses for at være af
væsentlig betydning for kommunen, nemlig vedtagelse af
planforslag eller endelig vedtagelse af planforslag til revision af
kommuneplanen, som er besluttet i kommunalbestyrelsens strategi for
kommuneplanen, altid skal behandles af kommunalbestyrelsen.
Baggrunden for at disse beslutninger altid vil være
principielle er, at revisionen af kommuneplanen efter denne
bestemmelse udmønter den nye kommunalbestyrelses strategiske
beslutninger om udviklingen i kommunen og derfor ikke bør
kunne delegeres til udvalg eller forvaltning, hvor offentligheden
ikke i samme omfang kan følge med i de politiske
beslutninger.
Andre former for planbeslutninger, f.eks.
dispensationer fra lokalplan efter lovens § 19 vil
følge det nye udgangspunkt, dvs. være omfattet af den
almindelige adgang til fri delegation, der gælder efter den
kommunale styrelseslov. Kommunalbestyrelsen vil altid kunne
vælge selv at behandle også beslutninger af mindre
principiel karakter, men bestemmelsen giver mulighed for at
delegation til et stående udvalg eller økonomiudvalget
eller til forvaltningen, i kommuner med magistratsordning til et
magistratsmedlem, kan finde sted.
Hovedreglen bliver med lovforslaget derfor, at
behandlingen af forslag til og endelig vedtagelse af
kommuneplantillæg, som ikke giver anledning til
foroffentlighed, og som ikke er omfattet af den gældende
planstrategi, vil kunne delegeres. Omvendt vil delegationsforbuddet
fortsat gælde for vedtagelsen af planstrategien og
behandlingen af forslag samt endelig vedtagelsen af kommuneplanen,
som vedtages i overensstemmelse med planstrategien. Samme metode
anvendes for tematillæg baseret på delvise
ændringer af planstrategien i løbet af de fire
år, som kommuneplanen løber.
Nogle planbeslutninger kan imidlertid være
af så principiel betydning, at de trods det almindelige
udgangspunkt efter den kommunale styrelseslov må antages at
skulle behandles af den samlede kommunalbestyrelse. Der vil
således være en gråzone, hvorefter et forslag og
endelig vedtagelse af et kommuneplantillæg, der alene
omhandler en uvæsentlig ændring, men som vil være
omfattet af realiseringen af en planstrategi/tematiseret
planstrategi, vil kunne falde inden for en af de to hovedgrupper.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt det er
tilfældet og det vil være op til kommunalbestyrelsen at
vurdere, hvor tillægget ønskes behandlet. Finder
kommunalbestyrelsen, at der er tale om en beslutninger af
principiel betydning bør dog altid træffes af den
samlede kommunalbestyrelse, ligesom det er sket hidtil.
I overensstemmelse med, hvad der antages at
gælde efter den kommunale styrelseslovgivning, kan
kommunalbestyrelsen selv tilrettelægge, hvorledes delegation
skal ske. Det kan ske løbende fra sag til sag, eller mere
fast. F.eks. kan en kommunalbestyrelse ud fra en liste over
forventede planforslag for det kommende år eller kvartal
træffe beslutning om, hvilke af planforslagene der skal
delegeres, i hvilket omfang de skal delegeres (om det kun er selve
vedtagelsen af planforslag, der delegeres eller kun den endelige
vedtagelse eller begge dele), og om det skal delegeres til
vedkommende udvalg eller til forvaltningen. Kommunalbestyrelsen kan
også vælge at vedtage retningslinjer for, hvilke typer
planforslag der skal delegeres.
Kommunalbestyrelsen kan på ethvert tidspunkt
beslutte at tilbagekalde et udvalgs eller forvaltningens beslutning
om et planforslag. Tilbagekaldelse kan ske frem til endelig
vedtagelse i kommunalbestyrelsen, se dog nedenfor om endeligt
vedtagne planforslag.
På tilsvarende vis kan det
pågældende udvalg (stående udvalg eller
økonomiudvalg) - i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens
eventuelle beslutninger herom - delegere planbeslutninger til
forvaltningen og fastlægge retningslinjer for forvaltningens
udøvelse af kompetencen.
Kommunalbestyrelsens ret til på ethvert
tidspunkt at kalde et udvalgs eller forvaltningens beslutning om
endelig vedtagelse ind til behandling i kommunalbestyrelsen
begrænses dog i tilfælde, hvor der er tale om endelig
vedtagelse af en plan, der er offentligt bekendtgjort efter lovens
§ 30. Her kræver ændring af planen en fornyet
planproces med eventuel fornyet beslutning om delegation.
Hvad angår muligheden for det enkelte
kommunalbestyrelsesmedlem til at få bragt sager op til
behandling i kommunalbestyrelsen henvises til § 11,
stk. 1, i den kommunale styrelseslov, hvorefter ethvert medlem
af kommunalbestyrelsen kan indbringe ethvert spørgsmål
om kommunens anliggender, herunder planforslag, samt
fremsætte forslag til beslutninger herom for
kommunalbestyrelsen (initiativretten). Initiativretten giver et
medlem mulighed for at forlange, at en sag optages på
dagsordenen på et møde i kommunalbestyrelsen, men
herefter har det pågældende medlem ikke længere
rådighed over sagen. Bestemmelsen giver således ikke
kommunalbestyrelsesmedlemmet krav på, at kommunalbestyrelsens
realitetsbehandler sagen og træffer afgørelse om
planforslaget.
Endvidere har medlemmer af et stående udvalg
eller økonomiudvalget efter § 23 i den kommunale
styrelseslov en såkaldt standsningsret. Ifølge denne
bestemmelse kan ethvert udvalgsmedlem således standse
udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget, ved
på mødet til beslutningsprotokollen at erklære,
at han ønsker sagen indbragt til afgørelse af
kommunalbestyrelsen. Det gælder også et udvalgsmedlem
af det udvalg, som har fået delegeret beslutningskompetencen
vedrørende et planforslag.
Som konsekvens af forslaget bliver det hidtidige
§ 23 a, stk. 3-6, til § 23 a,
stk. 4-7.
Da der ikke er foreslået
overgangsbestemmelser, vil kommunalbestyrelsen frit kunne delegere
fremtidige beslutninger vedrørende igangværende
forslag indenfor de foreslåede regler om delegation efter
lovforslagets ikrafttrædelse.
Til nr. 9 (§ 24, stk. 2)
Det foreslås, at ethvert udvalgsmedlem fra
det udvalg, som har fået delegeret beslutningskompetencen
vedrørende et planforslag, har ret til at forlange sin
afvigende mening tilført udvalgets beslutningsprotokol og
kan forlange, at den afvigende mening offentliggøres
samtidigt med planforslaget sammen med en kort begrundelse, der
affattes af medlemmet. Retten svarer til den ret, ethvert
kommunalbestyrelsesmedlem har efter den gældende
§ 24, stk. 2, og sikrer offentligheden indsigt i
mindretallets synspunkter og begrundelse herfor.
Til nr. 10 (§ 33)
Lovforslagets § 33, stk. 1, nr. 1,
svarer til den gældende bestemmelse i § 33,
stk. 1.
Lovforslagets § 33, stk. 1, nr. 2,
er ny og giver kommunalbestyrelsen mulighed for at ophæve
byplanvedtægter og lokalplaner for områder i byzone og
sommerhusområde, når det ikke længere er muligt
at administrere tilladelser mv. uden anvendelse af et
§ 14-forbud eller ved dispensationer efter
§ 19. Det er et retligt spørgsmål, hvorvidt
det er tilfældet, hvorfor spørgsmålet kan
prøves, jf. § 58, stk. 1, nr. 4.
Det foreslås, at zonestatus opretholdes i
områder omfattet af en ophævet byplanvedtægt
eller lokalplan efter den nye bestemmelse i lovens § 33,
stk. 1, nr. 2. Dersom zonestatus ønskes ændret
til landzone, er situationen omfattet af § 33,
stk. 1, nr. 1. Ønskes zonestatus ændret fra
f.eks. byzone til sommerhusområde eller omvendt, kræves
ny lokalplan.
§ 33, stk. 2, 1. og 2. pkt., svarer
til den gældende bestemmelse i § 33,
stk. 2.
§ 33, stk. 2, 3.-6. pkt. er nye og
fastlægger proceduren for at gennemføre en
ophævelse af en plan eller vedtægt efter
§ 33, stk. 1, nr. 2. Efter de nye bestemmelser skal
kommunalbestyrelsen i forslaget til ophævelsen
redegøre for de retlige og faktiske konsekvenser af at
ophæve en lokalplan eller en byplanvedtægt for et
område i byzone eller sommerhusområde. Det
medfører, at kommunalbestyrelsen skal forklare betydningen
af, at ejerne mv. af de berørte ejendomme fremover alene vil
have kommuneplanens rammebestemmelser og bygningsreglementets
bestemmelser om bebyggelsesprocent mv. som grundlag for deres
fremtidige anvendelse af ejendommene, i forhold til de muligheder,
de har inden ophævelsen. Derudover skal kommunalbestyrelsen
vurdere, om der er andre relevante oplysninger og forklaringer, som
de berørte ejere vil have brug for. Ligeledes vil
forvaltningslovens partsbegreb kunne medføre pligt til at
høre andre end de nævnte.
I forslaget er der også indsat et krav om
orientering af en personkreds, som til dels svarer til den
personkreds, der skal orienteres i forbindelse med
offentliggørelse af planforslag, jf. således
§ 26, stk. 1, nr. 1 og 2. Det betyder, at ejere af
de ejendomme, der er omfattet af forslaget, og lejerne i og
brugerne af disse ejendomme, samt ejerne af ejendomme uden for
forslagets gyldighedsområde for lejerne i og brugerne af
sådanne ejendomme i den udstrækning, hvor forslaget
efter kommunalbestyrelsens skøn har væsentlig
betydning for dem, skal høres. Derudover skal der gives
underretning til påtaleberettigede efter servitutter, som
skønnes at blive berørt af forslaget.
Fristen for at komme med svar/indsigelser er
mindst 8 uger, jf. den gældende regel i § 33,
stk. 2, 2. pkt.
§ 33, stk. 3, er blot en
præcisering af processen.
§ 33, stk. 4, 1. pkt. svarer til
den gældende bestemmelse i § 33, stk. 3.
§ 33, stk. 4, 2. pkt.,
præciserer, at der i tilfældet med ophævelse af
en lokalplan eller en byplanvedtægt for et område
beliggende i byzone eller sommerhusområde skal foretages
offentliggørelse heraf samt underretning om beslutningen til
den kreds, som efter lovens § 31 skal modtage
underretning og enhver, der rettidigt har fremsat indsigelser mv.
mod forslaget, samt til eventuelle påtaleberettigede efter
servitutter og til miljøministeren.
§ 33, stk. 5, svarer til den
gældende bestemmelse i § 33, stk. 4, og
dækker begge situationer omtalt i § 33,
stk. 1.
Til nr. 11, 12 og 14 (§ 34,
stk. 2, nr. 3, § 34, stk. 3, nr. 1,
§ 34, stk. 2, nr. 4, og § 34, stk. 3,
nr. 2).
Forslaget er konsekvensændringer af
forslagets nye bestemmelser i § 34, stk. 2, nr. 5,
og § 34, stk. 3, nr. 3.
Til nr. 13 (§ 34, stk. 2, nr.
5)
Forslaget er en opfølgning på den nye
bestemmelse i § 33, stk. 1, nr. 2, 2. pkt. om
opretholdelse af zonestatus ved ophævelse af en
byplanvedtægt eller lokalplan. I lovens § 34,
stk. 2, defineres byzoner, og med forslaget føjes den
nye mulighed til, da det forudsættes, at zonestatus
opretholdes.
Til nr. 15 (§ 34, stk. 3, nr.
3)
Forslaget er en opfølgning på den nye
bestemmelse i § 33, stk. 1, nr. 2, 2. pkt. om
opretholdelse af zonestatus ved ophævelse af en
byplanvedtægt eller lokalplan. I lovens § 34,
stk. 3, defineres byzoner, og med forslaget føjes den
nye mulighed til, da det forudsættes, at zonestatus
opretholdes.
Til nr. 16 (§ 58 b)
Retlige spørgsmål vedrørende
kommuneplantillæggets og lokalplanens tilvejebringelse og
indhold kan påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, jf. lovens § 58,
stk. 1, nr. 4. Der vil således kunne klages over, om
kommunalbestyrelsens beslutning har hjemmel i loven, om planen
lider af tilblivelsesmangler, og om planen er båret af den
fornødne saglige planlægningsmæssige
begrundelse. Der er således mulighed for administrativ rekurs
for så vidt angår retlige spørgsmål
vedrørende plangrundlaget, men ikke for så vidt
angår den aftale, som grundejer og kommune har indgået,
idet denne er af privatretlig karakter, der efter almindelig
aftaleret kun vil kunne indbringes for domstolene.
Det foreslås, at selve indholdet af en
aftale mellem en kommune og en grundejer om finansiering af planer
og overholdelsen af den ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed. Det svarer til hidtil de gældende regler.
Til § 2
Det foreslås at loven træder i kraft
den 1. juli 2012.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
ret
Gældende formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | I lov om planlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1273 af 21. december 2011
foretages følgende ændringer: | | | | § 15, stk. 1. En
lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og
retsvirkninger. Stk. 2. - - - | | 1. § 15, stk. 1,
affattes således: »En lokalplan skal indeholde oplysninger om
planens formål og retsvirkninger. Formålet skal
fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse
eksempelvis varetagelse af klimatilpasning eller forebyggelse af
forurening.« | | | | § 16, stk. 8.
Redegørelsen til lokalplanforslag, der har tilknytning til
indgåelsen af en udbygningsaftale, jf. § 21 b, skal
indeholde oplysninger om, hvordan lokalplanforslagets indhold og
udformning af bestemmelser har sammenhæng med
udbygningsaftalen. | | 2. § 16, stk. 8,
affattes således: »Stk. 8.
Redegørelsen til lokalplanforslag, der har tilknytning til
indgåelse af en aftale efter § 21 b og
§ 21 c, skal indeholde oplysninger om, hvordan
lokalplanforslagets indhold og udformning af bestemmelser har
sammenhæng med aftalen.« | | | | Kapitel 5 a | | 3. Overskriften til Kapitel 5 a
affattes således: | Udbygningsaftaler om
infrastruktur | | »Aftaler om udbygning af infrastruktur samt
betaling for visse kommuneplantillæg og
lokalplaner« | | | | § 21 b, stk. 1.
På opfordring fra en grundejer kan kommunalbestyrelsen
indgå en udbygningsaftale med grundejeren for områder,
der i kommuneplanen er udlagt til byzone, jf. § 11 a, nr.
1. | | 4. I § 21 b, stk. 1,
indsættes efter »byzone«: » eller
sommerhusområde« | | | 5. I § 21 b, stk. 1,
indsættes efter »nr. 1«: », samt for
områder i landzone« | | | | § 21 b, stk. 3.
Udbygningsaftalen kan kun indeholde bestemmelser om, at grundejeren
helt eller delvis skal udføre eller afholde udgifterne til
de fysiske infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller
uden for området for at virkeliggøre
planlægningen. Aftalen kan endvidere bestemme, at
omkostningerne til udarbejdelse af kommuneplantillæg og
lokalplan afholdes af grundejeren. | | 6. § 21 b, stk. 3, 2.
pkt. ophæves. | | | | | | 7. Efter § 21 b
indsættes i kapitel 5
a: | | | »§ 21 c. På
opfordring fra en grundejer kan kommunalbestyrelsen indgå
aftale med grundejeren om, at omkostningerne til udarbejdelse af
kommuneplantillæg og lokalplan for udbygningsaftaler, jf.
§ 21 b, stk. 1-3 afholdes af grundejeren.
§ 21 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende
anvendelse.« | | | | § 23 a, stk. 3.
Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen, der har forlangt sin
afvigende mening vedrørende den i stk. 2 nævnte
revisionsbeslutning tilført kommunalbestyrelsens
beslutningsprotokol, kan forlange, at den afvigende mening
offentliggøres samtidig med strategien med en kort
begrundelse, der affattes af medlemmet. | | 8. I § 23 a indsættes
efter stk. 2 som et nyt stykke: | | »Stk. 3.
Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 2, skal
træffes i et møde. | | Stk. 3-6 bliver herefter
stk. 4-7.« | | | | § 24, stk. 2.
Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der
har forlangt sin afvigende mening vedrørende planforslaget
tilført rådets beslutningsprotokol, kan forlange, at
den afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget
tillige med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet. | | 9. I § 24, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.: »Samme ret har et udvalgsmedlem
vedrørende planforslag, der vedtages af et stående
udvalg eller økonomiudvalget.« | | | | | Stk. 3. Regionsrådet
henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på
mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser mv. mod
planforslaget. | | Stk. 3 bliver herefter stk. 4. | | | | § 33. Kommunalbestyrelsen
kan beslutte at ophæve byplanvedtægter og lokalplaner
for arealer, der tilbageføres til landzone, og lokalplaner
for landzonearealer, når en planlægning for
området ikke længere findes nødvendig. | | 10. § 33 affattes
således: »§ 33.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæve 1) byplanvedtægter og lokalplaner for
arealer, der tilbageføres til landzone, og lokalplaner for
land- zonearealer, når en planlægning for området
ikke længere findes nødvendig, og | | | 2) byplanvedtægter og lokalplaner for
byzoner og sommerhusområder, når udviklingen inden for
byplanvedtægtens eller lokalplanens område ikke
længere gør det muligt at administrere tilladelser mv.
uden anvendelse af § 14 og § 19. Områdets
hidtidige zonestatus opretholdes. | Stk. 2. Beslutning efter
stk. 1 kan først træffes, efter at ejerne af de
berørte arealer har haft lejlighed til at udtale sig.
Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor på
mindst 8 uger. | | Stk. 2. Beslutning efter
stk. 1, nr. 1, kan først træffes, efter at ejere
af de berørte arealer har haft mulighed for at udtale sig.
Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor på
mindst 8 uger. Beslutning efter stk. 1, nr. 2, kan
først træffes, efter at kommunalbestyrelsen har
offentliggjort forslag til ophævelse med ledsagende
forklaring af de retlige og faktiske konsekvenser heraf.
§ 26, stk. 1, nr. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse. Derudover skal der gives underretning til
påtaleberettigede efter servitutter, som skønnes at
blive berørt af forslaget. Kommunalbestyrelsen
fastsætter en frist på mindst 8 uger for
fremsættelse af indsigelser mv. mod forslaget om
ophævelse. | Stk. 3. Kommunalbestyrelsen
giver underretning om beslutninger efter stk. 1 til
miljøministeren og vedkommende ejere. | | Stk. 3. Efter udløbet
af fristen i stk. 2, 6. pkt. kan kommunalbestyrelsen vedtage
forslaget om ophævelse. | Stk. 4. Kommunalbestyrelsen
indberetter digitalt oplysninger om ophævede
byplanvedtægter og lokalplaner til det register, som
miljøministeren har oprettet i medfør af
§ 54 b. | | Stk. 4. Kommunalbestyrelsen
giver underretning om beslutningen om ophævelse efter
stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til miljøministeren og
vedkommende ejere. Kommunalbestyrelsen offentliggør
beslutningen om ophævelse efter stk. 3, jf. stk. 1,
nr. 2, og giver underretning om beslutningen i overensstemmelse med
§ 31, nr. 1 og 2 til eventuelle påtaleberettigede
efter servitutter og til miljøministeren. | | | Stk. 5. Kommunalbestyrelsen
indberetter digitalt oplysninger om ophævede
byplanvedtægter og lokalplaner til det register, som
miljøministeren har oprettet i medfør af
§ 54 b.« | | | | § 34, stk. 2.
Byzoner er 1) områder, som i en byudviklingsplan
er udlagt til bymæssig bebyggelse,¨ 2) områder, som i en
bygningsvedtægt er udlagt som byggeområder til
bymæssig bebyggelse, 3) områder, som i en
byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse eller
offentlige formål, og 4) områder, som i en lokalplan er
overført til byzone. | | 11. I
§ 34, stk. 2, nr.
3, og § 34, stk. 3, nr. 1, udgår
»og«. 12. § 34, stk. 2, nr.
4, affattes således: »4) områder, som i en lokalplan
er overført til byzone, og« 13. I
§ 34, stk. 2,
indsættes efter nr. 4 som nyt nummer: »5) områder, som ved
kommunalbestyrelsens beslutning efter § 33, stk. 1,
nr. 2, 2. pkt., har opretholdt zonestatus som byzone.« | | | | Stk. 3.
Sommerhusområder er 1) områder, som i en
bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til
sommerhusbebyggelse, og 2) områder, som i en lokalplan er
overført til sommerhusområde. | | 14. § 34, stk. 3, nr.
2, affattes således: »2) områder, som i en lokalplan
er overført til sommerhusområde, og« | | | 15. I § 34, stk. 3,
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer: »3) områder, som ved
kommunalbestyrelsens beslutning efter § 33, stk. 1,
nr. 2, 2. pkt., har opret- holdt zonestatus som
sommerhusområde.« | | | | § 58 b. Klager
vedrørende udbygningsaftaler, jf. § 21 b, kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. | | 16. § 58 b affattes
således: »Klager vedrørende aftaler om
udbygning af infrastruktur eller betaling for
kommuneplantillæg og lokalplaner, jf. § 21 b og
§ 21 c, kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.« | | | | | | § 2 | | | Loven træder i kraft den 1. juli
2012. |
|