L 148 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning.

(Klimalokalplaner og forenkling af loven).

Af: Miljøminister Ida Auken (SF)
Udvalg: Miljøudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 29-03-2012

Skriftlig fremsættelse (29. marts 2012)

20111_l148_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (29. marts 2012)

Miljøministeren (Ida Auken)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Klimalokalplaner og forenkling af loven)

(Lovforslag nr. L 148)

Regeringen vil med lovforslaget styrke klimatilpasningsindsatsen i kommunerne og samtidig forenkle en række kommunale planprocesser, så der skabes klare planlægningsmæssige rammer for bæredygtige og holdbare klimatilpasningsløsninger og enklere vilkår for den kommunale sagsbehandling.


Lovforslaget indeholder fire tiltag, der alle har været efterspurgt hos kommunerne.


For det første foreslås det, at give kommunerne eksplicit adgang til at begrunde deres lokalplaner med klimatilpasningsmæssige hensyn eller forebyggelse af forurening, hvilket ikke er muligt i dag. Med forslaget får kommunerne en direkte lovhjemmel til at indarbejde klimatilpasningsmæssige hensyn i lokalplanlægningen.


Regeringen har i regeringsgrundlaget understreget behovet for klimatilpasning, og regeringen vil gerne understøtte kommunerne i dette vigtige arbejde ved at tilvejebringe redskaber til, at kommunerne kan føre deres klimaambitioner ud i livet.


Lokalplanlægningen er her et centralt element i kommunernes fysiske planlægning, og forslaget har til hensigt at sikre, at kommunerne kan udarbejde en sammenhængende planlægning, som direkte adresserer varetagelsen af klimatilpasningsmæssige hensyn og forureningsforebyggelse. Forslaget skal derfor sikre, at kommunerne fremover vil kunne sætte en klimadagsorden i kommuneplanstrategi og kommuneplan og følge dem op i lokalplanlægningen.


For det andet foreslås det, at give kommunerne mulighed for at ophæve forældede lokalplaner og byplanvedtægter uden samtidig at skulle udarbejde nye lokalplaner. Lokalplaner er direkte bindende for borgeren og har ofte en lang levetid, mens kommuneplanen fornys hvert fjerde år og derfor i mange tilfælde vil være nyere end lokalplanerne.


Hvis kommuneplanen indeholder initiativer, som strider mod en gammel lokalplan, skal kommunerne i dag udarbejde en ny lokalplan. Det er et unødvendigt dobbeltarbejde at skulle udforme lokalplaner til ophævelse af forældede og i det store hele overflødiggjorte lokalplaner, hvis indholdet af den nye lokalplan allerede fremgår af kommuneplanen.


For det tredje foreslås det, at udvide mulighederne for at lave udbygningsaftaler, dvs. frivillige aftaler som en grundejer kan indgå med en kommune om, at grundejeren helt eller delvist betaler for anlæg af infrastrukturanlæg, og selv udarbejder eller betaler kommunen for at få udarbejdet de nødvendige planforslag.


I dag kan der alene indgås udbygningsaftaler i byzone, men lovforslaget indebærer, at der fremover vil kunne indgås udbygningsaftaler uanset zonestatus. Aftalerne kan fortsat alene indgås mellem grundejeren og kommunen, hvis de er frivillige og vedrører i forvejen fastsatte og sagligt planmæssigt begrundede hindringer for udbygningen af det pågældende område, og hvis der ikke sker ændringer i indholdet af en byggetilladelse, som den pågældende grundejer har eller vil kunne få.


For det fjerde foreslås det, at lovforslaget skaber en forenkling af planprocessen ved, at der gives mulighed for en bred delegation af beslutningskompetence til vedtagelse af planforslag til stående udvalg, økonomiudvalget eller til forvaltningen. Dette gælder dog ikke forslag til revision af kommuneplanen samt endelig vedtagelse af dem.


Kommunernes Landsforening har anført, at det vil frigive mange ressourcer i kommunerne, hvis der blev givet en generel hjemmel for kommunerne til at delegere kompetencen til at vedtage et lokalplanforslag til et fagudvalg eller forvaltningen. Lovforslaget har således til hensigt at fjerne en administrativ unødig tung proces.


Samlet set indeholder lovforslaget fire konkrete forslag til forenkling og forbedring af planloven til gavn for kommuner, borgere og klimatilpasning.


Målet er, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2012.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.