Fremsat den 29. marts 2012 af social- og
integrationsministeren (Karen Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
(Børnerådets
fortalervirksomhed)
§ 1
I lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af
15. juni 2011, som ændret ved § 11 i lov nr. 434 af
8. maj 2006 og § 4 i lov nr. 152 af 28. februar 2012,
foretages følgende ændring:
1. § 88 affattes således:
Ȥ 88. Social- og
integrationsministeren nedsætter et børneråd,
som skal virke som fortaler for børn. Rådet er
uafhængigt og tværfagligt sammensat. Som led i sin
fortalervirksomhed skal rådet informere og rådgive
regering og Folketing om børns forhold i samfundet samt
arbejde på at sikre børns rettigheder. Rådet har
endvidere til opgave at vurdere og informere om børns
vilkår i Danmark. Rådet skal inddrage
børns synspunkter i sit arbejde og kan som led i sin
fortalervirksomhed anmode institutioner, hvor børn opholder
sig, om at måtte aflægge dem besøg.
Stk. 2. Staten betaler
udgifterne ved rådets virksomhed. Social og
integrationsministeren fastsætter regler om rådets
sammensætning og opgaver.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2012.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
| | | | | Indholdsfortegnelse | | | 1. | Lovforslagets baggrund og
formål | 2. | Gældende ret | 3. | Overvejelser bag lovforslaget | 4. | Lovforslagets indhold | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 6. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv. | 7. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 8. | Miljømæssige
konsekvenser | 9. | Forholdet til EU-retten | 10. | Hørte myndigheder og
organisationer | 11. | Sammenfattende skema |
|
1. Lovforslagets baggrund og
formål
I forbindelse med satspuljeforhandlingerne for 2012 blev der
indgået en politisk aftale om at afsætte midler til at
styrke Folketingets Ombudsmands børnefaglige kompetencer og
ressourcer samt til at styrke Børnerådets
fortalervirksomhed. På den baggrund ønsker regeringen
at præcisere Børnerådets fortalervirksomhed for
børn i samfundet ved, at tydeliggøre rådets
virke som fortaler i lovteksten. Med nærværende
lovforslag tydeliggøres således, at rådet som
led i sin fortalervirksomhed skal informere og rådgive
regering og Folketing om børns forhold i samfundet samt
arbejde på at sikre børns rettigheder. Rådet,
der er uafhængigt og tværfagligt sammensat, har til
opgave at vurdere og informere om børns vilkår i
Danmark. Endvidere tydeliggøres, at rådet kan
inddrage børns synspunkter i sit arbejde, og at rådet
som led i sin fortalervirksomhed kan anmode institutioner, hvor
børn opholder sig, om at aflægge besøg.
Formålet er at styrke Børnerådets funktion som
officielt talerør for alle børn med henblik på
at fremme deres rettigheder.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte
bestemmelser.
2. Gældende ret
Børns rettigheder varetages i dag af en række
instanser, som hver i sær udfylder funktioner på
området vedrørende fortalervirksomhed, vejledning og
rådgivning, tilsyn og klage samt en ombudsmandsfunktion.
2.1 Fortalervirksomhed
(Børnerådet).
Børnerådet er et uafhængigt og
tværfagligt sammensat råd, der arbejder på at
sikre børns rettigheder og på at informere om
børns forhold i samfundet, jf. retssikkerhedslovens
§ 88 og BEK nr. 458 af 15/05/2006, hvoraf
Børnerådets opgaver fremgår.
Børnerådet skal bl.a. som led i sin fortalervirksomhed
påpege forhold i samfundsudviklingen generelt, som kan have
en uhensigtsmæssig indvirkning på børns
udviklingsmuligheder, herunder set i lyset af bestemmelserne og
intentionerne i FN's Konvention om Barnets Rettigheder. Endvidere
skal Børnerådet efter bekendtgørelsen
rådgive Folketinget, ministre og centrale myndigheder i
forbindelse med lovgivningsinitiativer og andre initiativer, der
har betydning for børns opvækstvilkår, herunder
påpege forhold i lovgivningen m.v. hvor børns
rettigheder ikke tilgodeses. Endelig skal Børnerådet
formidle information om børn og tale deres sag i den
offentlige debat, herunder arbejde for at give børn bedre
muligheder for at deltage i debatten og påvirke
samfundsudviklingen. Børnerådet kan endvidere tage
generelle temaer op til behandling, og herunder anmode offentlige
myndigheder om at redegøre for politiske beslutninger og
administrativ praksis på områder, der ligger inden for
temaerne. I forbindelse med lovgivningsinitiativer og andre
initiativer, der har betydning for børns
opvækstvilkår, vil Børnerådet blive
hørt. Børnerådet kan ikke tage konkrete
klagesager op til behandling.
2.2. Vejledning og åben
anonym rådgivning
Kommunalbestyrelsen har efter servicelovens § 11, stk.
1 og 2, pligt til at oprette åben anonym rådgivning for
børn og unge og deres familier. Almindelig rådgivning
efter servicelovens § 11, stk. 1 og 2, kræver ikke,
at der foreligger tilladelse fra
forældremyndighedsindehaveren. Et barn eller en ung har
således ret til åben og anonym rådgivning
på lige fod med forældremyndighedsindehaveren. Der er
ingen aldersgrænse for retten til rådgivning. Som
myndighed har kommunalbestyrelsen pligt til at oplyse barnet eller
den unge om rettigheder og klagemuligheder.
Alle offentlige myndigheder har en vejledningsforpligtelse over
for alle borgere i forhold til de områder, som hører
under deres ressortområde.
Den private organisation Børns Vilkår supplerer
kommunalbestyrelsens arbejde via tilbud om anonym og åben
rådgivning til børn og unge via
»BørneTelefonen« siden 1987. I 2009 fik
Børns Vilkår endvidere tildelt det
fælleseuropæiske gratistelefonnummer 116 111, som EU
har oprettet til nationale børnerådgivninger i alle
EU's medlemslande. Dette betyder, at børn og unge kan ringe
gratis og anonymt til BørneTelefonen, da opkaldet ikke kan
identificeres på telefonregningen. Ifølge Børns
Vilkår blev der gennemført i alt 17.171
rådgivninger i 2010 for børn og unge via
BørneTelefonen, der i dag er kendt blandt 82 % af
målgruppen (børn i alderen 10-17 år, Gallup
2010).
Derudover findes der en række andre private
organisationer, der også driver rådgivningsfunktioner
for børn og unge og som informerer børn og unge om
deres rettigheder via hjemmesider, undervisningsmateriale og
kampagner m.v.
2.3. Tilsyns- og
klagemyndigheder
Det er i dag kommunalbestyrelsen, som efter servicelovens
§ 146 skal føre tilsyn med børn, der
opholder sig i kommunen, herunder også dem, der opholder sig
i dagtilbud eller skole, eller som f.eks. er anbragt på
opholdssteder eller døgninstitutioner. Desuden fører
kommunalbestyrelsen tilsyn med de institutioner, der er beliggende
i kommunen. Efter ombudsmandsloven kan ombudsmanden desuden i dag
aflægge besøg på opholdssteder og
døgninstitutioner og afgive udtalelser om forholdene
på disse steder.
På området for udsatte børn og unge har
forældremyndighedsindehaveren mulighed for at klage over
afgørelser efter serviceloven, jf. servicelovens
§ 166, til det sociale nævn. Herudover kan
forældremyndighedsindehaveren samt børn og unge over
12 år klage over en række specifikke afgørelser
til det sociale nævn, jf. servicelovens § 167, samt
til Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 168.
Efter servicelovens § 65 har Ankestyrelsen mulighed
for at tage sager op af egen drift. Det betyder, at Ankestyrelsen
kan tage en sag op, uanset at ingen har klaget i sagen. Det kan
eksempelvis være, hvis en borger gør Ankestyrelsen
opmærksom på et bestemt barn med problemer, eller hvis
Ankestyrelsen bliver opmærksom på en sag via medierne.
Ankestyrelsen kan på baggrund heraf selv træffe
afgørelse i sagerne eller pålægge kommunen at
træffe en afgørelse. Ankestyrelsen har mulighed for at
gå ind i den materielle vurdering i sagerne.
2.4. Ombudsmandsfunktion
Folketingets Ombudsmand vælges af Folketinget og skal
kontrollere statslige og kommunale myndigheder og andre offentlige
forvaltningsmyndigheder, jf. lov nr. 473 af 12/06/1996.
Ombudsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndighedernes
afgørelser og deres behandling af borgere i alle aldre og
sager på alle områder. Herudover kan ombudsmanden tage
sager op på eget initiativ og iværksætte
generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af
sager. Folketingets Ombudsmand kan også inspicere enhver
institution og ethvert tjenestested, der hører under
ombudsmandens virksomhed, herunder navnlig på steder, hvor
borgere er berøvet deres frihed, dvs. fængsler,
psykiatriske hospitaler, sikrede institutioner og lign.
Ombudsmanden kan ikke behandle klager over forhold, der kan
indbringes for en højere forvaltningsmyndighed, før
denne myndighed har truffet afgørelse. Desuden kan
ombudsmanden ikke træffe bindende afgørelser, men
alene fremsætte kritik, afgive henstillinger og i
øvrigt fremsætte sin opfattelse af en sag.
3. Overvejelser bag
lovforslaget
Lovforslaget har til formål at sikre alle børn en
stemme i forhold til myndigheders beslutninger om børns
forhold ved at tydeliggøre og styrke
Børnerådets virke som fortaler for børn.
Forslaget skal ses i sammenhæng med ønsket om samlet
set at styrke børns vilkår og retsstilling, som ud
over at styrke Børnerådets fortalervirksomhed
også skal sikre, at børn får bedre mulighed for
at få individuelle klager behandlet af en åben og
uafhængig instans, samt ved at sikre, at børn, som
supplement til kommunalbestyrelsens rådgivningsforpligtelse,
kan få adgang til åben og anonym rådgivning via
én indgang.
Den samlede styrkelse har således til formål at
fremme og beskytte børns rettigheder i henhold til FN's
Konvention om Barnets Rettigheder og består af tre
elementer:
3.1 Styrket fortalerfunktion om
børns rettigheder under Børnerådet
Styrkelsen af Børnerådets fortalervirksomhed har
til hensigt at tydeliggøre og styrke rådets
nuværende funktion, således at børns rettigheder
fremmes ved at give børn en klar stemme i den offentlige
debat samt over for Folketing, regering og centrale myndigheder.
Konkret skal Børnerådet bl.a.:
- rådgive
regering og Folketing om børns forhold i samfundet samt
arbejde på at sikre børns rettigheder,
- påpege
forhold i lovgivningen og administrativ praksis, hvor børns
vilkår og rettigheder ikke tilgodeses tilstrækkeligt i
forhold til FN's konvention om Barnets Rettigheder,
- vurdere og
informere om udviklingen i børns
opvækstvilkår,
- samarbejde med
myndigheder, institutioner, organisationer om forbedring af
børns vilkår,
- inddrage
børns synspunkter i sit arbejde og anmode institutioner,
hvor børn opholder sig, om at aflægge dem
besøg.
Det bemærkes, at Børnerådets besøg
på institutioner har til formål at kvalificere
rådets muligheder for at opnå viden og læring
gennem besøg på steder, hvor børn opholder sig,
og f.eks. ikke at udøve tilsynsvirksomhed ift. konkrete
institutioner eller børn. Der henvises til
bemærkningerne til forslagets enkelte bestemmelser.
Endvidere skal der ske en udbygning af Børnerådets
hjemmeside i forhold til børns rettigheder, som skal sikre
en yderligere adgang til vejledning om, hvordan de kan klage og
få hjælp i det offentlige system. Hjemmesiden skal
oplyse om børns muligheder for at kunne klage til bl.a.
Statsforvaltningen (Det Sociale Nævn), Ankestyrelsen og
Folketingets Ombudsmand. Hjemmesiden skal endvidere henvise til
BørneTelefonen, der kan være behjælpelig med at
rådgive og viderestille henvendelser til relevante
myndigheder og organisationer, herunder Folketingets Ombudsmand.
Hjemmesiden skal også henvise til andre relevante
organisationer på området.
3.2 Styrket klagefunktion for
børn på alle områder under Folketingets
Ombudsmand
Styrkelsen af Folketingets Ombudsmand har, med oprettelsen af et
særligt børnefagligt kontor, til formål at
beskytte børns rettigheder ved at sikre en lettere
tilgængelighed for børn og unge til Ombudsmanden,
bl.a. ved at sikre, at Folketingets Ombudsmand også henvender
sig direkte til børn. Samtidig vil Folketingets Ombudsmand
kunne fremme børns rettigheder ved at følge
udviklingen i implementeringen og sikringen af børns
rettigheder og eventuelt fremsætte kritik, afgive
henstillinger og i øvrigt fremsætte sin opfattelse af
en sag i de tilfælde, hvor børns rettigheder ikke
sikres. Dette vil Ombudsmanden bl.a. kunne gøre ved at rejse
generelle egendriftssager og foretage
egen-driftsundersøgelser i de tilfælde, hvor det anses
for nødvendigt.
Den centrale funktion under Ombudsmanden vil således
være:
- At behandle
klager der vedrører børn i sager, hvor forvaltningen
har truffet en afgørelse
- At aflægge
besøg på institutioner, hvor børn opholder sig
og føre kontrol med myndigheder i forhold, der
vedrører børn, herunder tage sager op af egen drift
samt gennemføre generelle undersøgelser
- At medvirke til
at overvåge implementeringen af børns rettigheder i
henhold til FN's konvention om Barnets Rettigheder i lovgivningen
og i myndigheders praksis
3.3 Etablering af
»Én indgang« for konkret rådgivning af
børn og unge via Børns Vilkårs
BørneTelefon.
Styrkelsen af BørneTelefonen har til formål at
sikre én fælles indgang til anonym rådgivning,
hvor alle børn og unge kan søge om rådgivning
og vejledning, herunder vejledning om regler og om hvilke
myndigheder, de evt. kan klage til (Kommunen, Folketingets
Ombudsmand, Statsforvaltning (Det Sociale Nævn) og
Ankestyrelsen mv.) eller til andre relevante frivillige
rådgivninger for specifikke målgrupper.
Den samlede styrkelse af instanserne på området
modsvarer FN's Børnekomites anbefalinger fra 2011 om, at der
i Danmark bør være en stærk fortalervirksomhed
for FN's konvention om barnets rettigheder samt en åben
uafhængig instans, som kan monitorere implementeringen af
børns rettigheder, og som kan behandle individuelle klager
fra børn. Den samlede styrkelse af henholdsvis
Børnerådet, Folketingets Ombudsmand og Børns
Vilkår skal således medvirke til at fremme og beskytte
børns rettigheder i samfundet. Instanserne skal sikre
koordinering af indsatsen, herunder en hensigtsmæssig
henvisningspraksis instanserne i mellem, så det sikres, at
børn vejledes bedst muligt. Endvidere skal det sikres,
at der sker en hensigtsmæssig vidensdeling mellem instanserne
med henblik på at sikre gensidig læring. Folketingets
Ombudsmand tager i den forbindelse initiativ til, at de relevante
instanser aftaler en model for, hvordan samarbejde vedr. dette kan
organiseres.
Social- og Integrationsministeriet vil følge op på
ordningen medio 2014.
4. Lovforslagets indhold
Lovforslaget har til hensigt at præcisere og styrke
Børnerådets virke som fortaler. Med forslaget
ændres § 88 således, at
Børnerådets overordnede virke som fortaler for
børn præciseres i lovteksten, og således ikke
længere fremgår alene af bekendtgørelsen. Med
forslaget præciseres, at Børnerådet har til
opgave at virke som fortaler for børn ved at rådgive
regering og Folketing. Det tydeliggøres herefter, at
Rådet, som i forhold til sit virke er uafhængigt og
tværfagligt sammensat, har til opgave at vurdere og informere
om børns vilkår i Danmark. Rådet kan
inddrage børns synspunkter i sit arbejde. Målet er at
sikre, at børns rettigheder er kendte, og at deres ret til
indflydelse gøres gældende på alle
områder, som vedrører deres hverdag og trivsel,
herunder også i spørgsmål om ny lovgivning. Det
forudsætter, at børn og unge sikres en klar stemme i
samfundet, som kan fremme deres rettigheder og behov. En
stærk fortalervirksomhed forudsætter
børnefaglige kompetencer, som bygger på viden om,
hvordan børns rettigheder administreres i praksis af
myndigheder og andre relevante institutioner, hvor børn
opholder sig. Det tydeliggøres derfor også som noget
nyt i forhold til den gældende bekendtgørelse, at
Børnerådet som led i sin fortalervirksomhed kan anmode
om at aflægge besøg på institutioner, hvor
børn opholder sig. Formålet er at give rådet
mulighed for at indhente konkret, aktuel viden om børns
opvækstvilkår, herunder også om de børn,
som ikke så ofte selv kommer til orde i debatten.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige. Rådet tilføres
efter aftale mellem satspuljepartierne 2 mio.kr.
årligt fra 2012 og frem til styrkelse af rådets
opgaver, jf. også satspuljeaftalen for 2012.
Lovforslaget økonomiske konsekvenser skal forhandles
med kommunerne.
6. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og
organisationer
3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet,
Ankestyrelsen, Børn og Familier, Børne- og
kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens
Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Selskab, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk
Psykologforening, Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd, Danske
Handicaporganisationer, Det Centrale handicapråd Den Danske
Dommerforening, Direktorat for kriminalforsorg, Familiestyrelsen,
FOA - Fag og Arbejde, BUPL - Forbundet af Pædagoger og
Klubfolk, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen
for ledere af sundhedsordninger for børn og unge, fagligt
selskab for sundhedsplejersker, Foreningen af Socialchefer i
Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,
ForældreLANDSforeningen, HK/kommunal, Institut for
Menneskerettigheder, Kennedy Centret, Kommunernes Landsforening,
Kristelig Fagbevægelse
Kristelig forening for bistand for Børn og Unge,
Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen
BOPAM, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af
Opholdssteder, og Skole- og Behandlingstilbud,
Lægeforeningen, Danmarks Lærerforening, Lærernes
Centralorganisation, Plejefamiliernes Landsforening, Rigsadvokaten,
Red Barnet, Socialpædagogernes Landsforbund,
Statsforvaltningerne, Sundhedsstyrelsen, TABUKA, Landsforeningen af
ungdomsskoleledere, Ungdommens vel, Ungdomsringen, Rådet for
Socialt Udsatte
| 11. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/ Mindreudgifter | Negative konsekvenser/ Merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende ret, jf. retssikkerhedslovens
§ 88 og Bekendtgørelse nr. 458 af 15. maj 2006 om
et Børneråd
(Børnerådsbekendtgørelsen), skal
Børnerådet arbejde på at sikre børns
rettigheder samt sætte fokus på og informere om
børns forhold i samfundet, herunder yde rådgivning til
myndigheder om spørgsmål, der vedrører
børns vilkår. Rådet skal vurdere de forhold,
børn i Danmark lever under, herunder set i lyset af
bestemmelserne og intentionerne i FN's Konvention om Barnets
Rettigheder.
Med forslaget til § 88, stk. 1, stadfæstets
gældende ret, som den er beskrevet i
Børnerådsbekendtgørelsen, i forhold til
Børnerådets fortalervirksomhed for børn, og
over for regering og Folketing. Det fremhæves i den
forbindelse i stk. 1, 2. pkt., at Børnerådet er
uafhængigt i sit virke som fortaler, og at rådet er
tværfagligt sammensat. Endvidere fremgår, at
Børnerådet i sit virke som fortaler har til opgave at
vurdere og informere om børns vilkår i Danmark, og at
rådet kan inddrage børns synspunkter i sit arbejde.
Formålet er at præcisere Børnerådets
overordnede opgaver i forbindelse med dens virke som fortaler for
alle børn.
Endvidere fremhæves som noget nyt i forhold til den
gældende bekendtgørelse i § 88, stk. 1, 5.
pkt., at Børnerådet som led i sin fortalervirksomhed
kan anmode om at besøge institutioner, hvor børn
opholder sig. Baggrunden er et ønske om at
tydeliggøre Børnerådets muligheder for at
indhente konkret viden om, hvordan alle børns rettigheder
udmøntes i samfundet. Formålet er at kvalificere
Børnerådets rådgivning af myndigheder i
spørgsmål om børns forhold ved at styrke
rådets muligheder for at opnå viden og læring
gennem besøg på institutioner, hvor børn
opholder sig. Det er således vigtigt, at
Børnerådet som led i sin rådgivning kender til
børns forhold, herunder på de institutioner, hvor
børns rettigheder håndhæves af kommunale og
statslige myndigheder, samt af private institutioner, der varetager
opgaver vedrørende børn under tilsyn fra offentlige
forvaltningsmyndigheder. Dette kan f.eks. være opholdssteder
og døgninstitutioner efter servicelovens § 66,
stk. 1 nr. 4 og 5, samt f.eks. offentlige og private dagtilbud,
skoler og hospitaler m.v. efter henholdsvis dagtilbudsloven,
folkeskoleloven, friskoleloven og sundhedsloven mv.
Med forslaget fastsættes, at Børnerådet kan
anmode institutioner, hvor børn opholder sig, om at
aflægge et besøg med henblik på at styrke
rådets viden og læring om børns vilkår.
Børnerådet kan som led i et besøg f.eks. anmode
om at tale med de børn, der er på institutionen, i
grupper såvel som på individuel basis. Efter
bestemmelsen kan Børnerådet som fortaler alene
formidle generel viden om børns forhold. Forslaget har
således alene til hensigt at understøtte rådets
vidensindsamling om børns generelle
opvækstvilkår, herunder også om de børn,
som ikke så ofte selv kommer til orde i debatten (f.eks.
børn, som er anbragte uden for hjemmet mv.).
Idet Børnerådet anses for at være en del af
den offentlige forvaltning, er rådet tilsvarende omfattet af
de regler, som gælder for offentlige myndigheder, herunder
f.eks. reglerne om indhentning samt videregivelse af oplysninger
efter persondatalovens §§ 7 og 8 samt
forvaltningslovens almindelige bestemmelser, jf. bl.a.
forvaltningslovens §§ 27 og 32 og straffelovens
§ 152. Det medfører bl.a., at
Børnerådet som udgangspunkt ikke må ikke
indhente oplysninger om personers rent private forhold uden
samtykke. Endvidere medfører det bl.a., at
Børnerådet ikke må skaffe sig fortrolige
oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af
rådets opgave
Såfremt Børnerådet i sin
besøgsvirksomhed bliver bekendt med konkrete forhold, som
rådet finder bekymrende, vil rådet skulle videregive
sin bekymring til relevante myndigheder, herunder eksempelvis den
kommunale myndighed, Folketingets Ombudsmand, Ankestyrelsen eller
tilsvarende kompetente myndigheder. Forslaget tildeler
således ikke Børnerådet kontrol-, klage- eller
tilsynsbeføjelser i lighed med de beføjelser, som
f.eks. kommunalbestyrelsen og Ankestyrelsen har efter servicelovens
regler mv.
Børnerådet er omfattet af servicelovens
§ 153 om fagpersoners skærpede underretningspligt,
herunder også når Børnerådet
aflægger besøg på institutioner, hvor
børn opholder sig. Underretningspligten indtræder,
når der er kendskab til eller grund til at antage, at et barn
eller en ung under 18 år kan have behov for særlig
støtte, at et barn umiddelbart efter fødslen kan
få behov for særlig støtte på grund af de
vordende forældres forhold, eller at et barn eller en ung
under 18 år er udsat for vold eller andre overgreb.
Formålet med Børnerådets
besøgsmulighed er at kvalificere rådets muligheder for
at opnå viden og læring gennem besøg på
steder, hvor børn opholder sig. Rådet har ikke til
opgave at udøve tilsynsvirksomhed ift. konkrete
institutioner eller børn. Der vurderes derfor ikke at
være grundlag for en egentlig ret til at få adgang til
en institution evt. ved tvang, idet dette vurderes at ville
være for uforholdsmæssigt indgribende, og endvidere i
uoverensstemmelse med proportionalitetsprincippet, hvorefter et
indgreb ikke bør være mere indgribende, end hvad
formålet tilsiger.
Rådet kan i forbindelse med et evt. afslag på en
anmodning om besøg overveje, om afslaget giver grundlag for
at henvende sig til den ansvarlige myndighed, herunder f.eks.
kommunalbestyrelsen, med henblik på at vurdere, om afslaget
giver anledning til bekymring for børns forhold.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1.
juli 2012.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | Gældende formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 I lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
656 af 15. juni 2011, som ændret ved § 11 i lov nr.
434 af 8. maj 2006 og § 4 i lov nr. 152 af 28. februar
2012, foretages følgende ændring: | | | | § 88. Socialministeren
nedsætter et børneråd, der skal arbejde på
at sikre børns rettigheder samt informere og rådgive
om børns forhold i samfundet. Staten betaler udgifterne ved
rådets virksomhed. Stk.2.
Socialministeren fastsætter regler om rådets
sammensætning og opgaver. | | 1. § 88 affattes
således: »§ 88 Social - og
integrationsministeren nedsætter et børneråd,
som skal virke som fortaler for børn. Rådet er
uafhængigt og tværfagligt sammensat. Som led i sin
fortalervirksomhed skal rådet informere og rådgive
regering og Folketing om børns forhold i samfundet samt
arbejde på at sikre børns rettigheder. Rådet har
endvidere til opgave at vurdere og informere om børns
vilkår i Danmark. Rådet skal inddrage
børns synspunkter i sit arbejde og kan som led i sin
fortalervirksomhed anmode institutioner, hvor børn opholder
sig, om at måtte aflægge dem besøg. Stk. 2.
Staten betaler udgifterne ved rådets virksomhed. Social og
integrationsministeren fastsætter regler om rådets
sammensætning og opgaver.« | | | | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. juli
2012. | | | |
|