L 140 Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

(Inddragelse af faglige og økonomiske hensyn, fastsættelse af serviceniveauer, refusion for særlig dyre enkeltsager, afregningsfrister og opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn m.v.).

Af: Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (udpeget af S) (S)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 29-03-2012

Fremsættelse: 29-03-2012

Skriftlig fremsættelse (29. marts 2012)

20111_l140_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (29. marts 2012)

Social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Inddragelse af faglige og økonomiske hensyn, fastsættelse af serviceniveauer, refusion for særligt dyre enkeltsager, afregningsfrister og opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn m.v.)

(Lovforslag nr. L 140)

Forslaget udmønter dele af aftalen om kommunernes økonomi for 2012. Lovforslaget udmønter endvidere dele af satspuljeaftalen for 2012 om opprioritering af de juridiske sagkyndige i de sociale nævn.


Centrale punkter i forslaget er:


- Præcisering af, at afgørelse efter serviceloven træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering og på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

- Præcisering af, at kommunalbestyrelsen inden for servicelovens rammer kan fastsætte lokalpolitiske serviceniveauer.

- Indførelse af en tidsgrænse for, hvor sent kommuner og regioner må rejse krav om betaling for hjælp efter serviceloven.

- En justering af refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager på området for udsatte børn og unge, herunder gunstigere refusion på anbringelsessager, når der er store søskendeflokke.

- En styrkelse af den juridiske ekspertise i de sociale nævn.



I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2012 blev det aftalt, at der fremsættes lovforslag på det specialiserede socialområde, der tydeliggør den gældende retstilstand for kommunalbestyrelsernes fastsættelse af lokale serviceniveauer og for kommunalbestyrelsernes inddragelse af saglige økonomiske hensyn, når de træffer afgørelse i konkrete sager. Baggrunden er, at der i praksis er uklarhed om, hvordan serviceniveauer og saglige økonomiske hensyn kan anvendes i konkrete afgørelser. På denne baggrund foreslår regeringen at præcisere de gældende uskrevne retsgrundsætninger i serviceloven.


Regeringen vil samtidig foreslå, at der indføres en grænse for, hvor sent kommuner og regioner kan fremsætte krav om betaling, når en kommune har købt pladser i en anden kommunes eller regions tilbud efter serviceloven. Formålet hermed er at tydeliggøre, at der ikke må fremsendes regninger, der er flere år gamle.


Endvidere foreslås for at øge retssikkerheden ved behandling af klager over kommunale afgørelser på det sociale område en styrkelse af de juridisk sagkyndige i de sociale nævn. Konkret foreslås, at nævnene udvides med et medlem udpeget blandt Ankestyrelsens ansatte. Medlemmet skal have bestået juridisk kandidateksamen. Også dette forslag er et led i aftalen om kommunernes økonomi for 2012, hvor det er aftalt, at der iværksættes en række initiativer med henblik på at styrke kvaliteten af ankeafgørelser samt styrke samarbejdet og dialogen mellem kommuner og ankesystem, og at der herunder sker en opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn.


Derudover foreslår regeringen, at der gennemføres en justering af den nuværende statslige refusionsordning for særligt dyre enkeltsager i serviceloven, så kommunerne får en lidt højere refusion i de særligt dyre enkeltsager på området for udsatte børn og unge. Ordningen vil medføre, at den enkelte kommunes økonomi bliver mindre belastet, når kommunalbestyrelsen i de særligt dyre enkeltsager anbringer et barn uden for hjemmet, og at kommunerne dermed i fællesskab bærer en større del af udgifterne. I den forbindelse foreslås, at der indføres en højere refusion, når kommunerne står overfor f.eks. at skulle anbringe store søskendeflokke uden for hjemmet, idet det kan medføre en betydelig belastning af den enkelte kommunes økonomi.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.