Fremsat den 29. marts 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om investeringsforeninger m.v., lov om finansiel virksomhed, skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven1)

(Indførelse af værdipapirfonde og selskaber for investering med kapital der er variabel (SIKAV'er) samt regler om indberetning af afkast fra værdipapirfonde m.v.)

§ 1

I lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v., som ændret ved § 8 i lov nr. 155 af 28. februar 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, § 4, stk. 1, § 80, stk. 1, § 138, stk. 2, og § 197 og to steder i § 43, stk. 3 og 4, ændres »investeringsforeninger« til: »danske UCITS«.

2. I § 1, stk. 5, og § 139, nr. 2, ændres »investeringsforeningers« til: »danske UCITS'«.

3. § 3, stk. 1, nr. 5, litra a, affattes således:

»a) i henhold til aftale som investeringsfonde administreret af investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber (i Danmark: værdipapirfonde),«.

4. I § 3, stk. 1, nr. 5, litra c, indsættes efter »(i Danmark: investeringsforeninger«: »og selskaber for investering med kapital der er variabel (SIKAV'er)«.

5. I § 3, stk. 1, nr. 22, litra b, § 4, stk. 2, § 49, stk. 1 og 2, § 50, § 55, stk. 1, 1. pkt., § 106, stk. 1, 1. pkt., § 120, stk. 1 og 3, og stk. 4, 1. pkt., § 121, § 122, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 123, stk. 1, § 124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og 2, § 126, stk. 1 og 2, § 128, stk. 1 og 2, § 129, stk. 1 og 2, § 130, stk. 1, og stk. 4, 1. pkt., § 131, stk. 1, 1. pkt., § 132, stk. 1 og 2, § 133, stk. 1, § 135, stk. 1 og 2, og § 138, stk. 3, og to steder i § 138, stk. 1, og § 141, stk. 1, ændres »investeringsforening« til: »dansk UCITS«.

6. I § 3, stk. 1, nr. 26, § 13, stk. 1, 2. pkt., § 23, stk. 2, § 25, stk. 3, § 26, stk. 4, 3. pkt., § 30, stk. 2, 2. pkt., § 83, stk. 2, § 85, stk. 3, der bliver stk. 2, § 98, stk. 2, 2. pkt., § 117, stk. 1, 1. pkt., § 146, stk. 5, 1. pkt., § 151, stk. 4, 1. pkt., § 172, stk. 1, 2. pkt., § 189, stk. 1, 1. pkt., § 210, stk. 3, nr. 13 og 15, og § 212, stk. 1, nr. 13 og 15, og to steder i § 4, stk. 1, nr. 1, litra b, § 87, stk. 2, § 91, stk. 1, og § 173, stk. 1, ændres »medlemmer« til: »investorer«.

7. I overskriften til Afsnit II ændres »investeringsforeninger« til: »danske UCITS«, og »master-feeder-struktur« ændres til: »masterfeederstruktur«.

8. I overskriften til kapitel 3, før § 10, før § 13 og til kapitel 14 ændres »investeringsforeninger« til: »danske UCITS«.

9. I overskriften før § 4 ændres »Investeringsforeninger« til: »Danske UCITS«.

10. I § 4, stk. 1, nr. 2, § 6, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 1, nr. 3, ændres »et medlems« til: »en investors«, og »medlemmets« ændres til: »investorens«.

11. I § 4, stk. 3, § 5, stk. 2, § 86, stk. 1, og § 216, 1. pkt., ændres »Investeringsforeninger« til: »Danske UCITS«.

12. I § 4 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6. SIKAV'er må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og 3 samt § 17, stk. 1, og har eneret og pligt til at benytte betegnelsen »SIKAV« i selskabets navn i breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, samt på selskabets hjemmeside, jf. dog § 5, stk. 2. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er SIKAV'er.

Stk. 7. SIKAV'er, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsSIKAV)« efter deres navn, og afdelinger, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsafdeling)« efter afdelingens navn. Hvis SIKAV'en tilføjer »(kort pengemarkedsSIKAV)«, eller en afdeling, der investerer i pengemarkedsinstrumenter, tilføjer »(kort)« til sit navn, skal SIKAV'en eller afdelingen opfylde betingelserne i de bestemmelser, som Finanstilsynet udsteder i medfør af § 127.

Stk. 8. Værdipapirfonde må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og 3 samt § 17, stk. 1, og har eneret og pligt til at benytte betegnelsen »værdipapirfond« i værdipapirfondens navn i breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, samt på fondens hjemmeside, jf. dog § 5, stk. 2. Pligterne i 1. pkt. påhviler i medfør af § 9 b, stk. 4, det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er værdipapirfonde.

Stk. 9. Værdipapirfonde, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsfond)« efter deres navn, og afdelinger, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsafdeling)« efter deres navn. Hvis værdipapirfonden tilføjer »(kort pengemarkedsfond)«, eller en afdeling, der investerer i pengemarkedsinstrumenter, tilføjer »(kort)« til sit navn, skal værdipapirfonden eller afdelingen opfylde betingelserne i de bestemmelser, som Finanstilsynet udsteder i medfør af § 127.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 10.

13. § 5, stk. 1, affattes således:

»Danske UCITS skal udover tilladelse efter § 4 have tilladelse af Finanstilsynet som feederinstitut, før de enkelte afdelinger i den danske UCITS kan investere mindst 85 pct. af deres formue i andele i en afdeling af en anden UCITS (masterinstitut). Finanstilsynets tilladelse skal omfatte tilladelse til, at den danske UCITS (feederinstituttet) investerer mere end 20 pct. af sin formue i det pågældende masterinstitut.«

14. § 5, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Hvis en dansk UCITS indgår i en masterfeeder­struktur skal følgende skriftlige aftaler indgås med henblik på investorbeskyttelse:

1) Bestyrelsen i en investeringsforening, en SIKAV eller i et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer en værdipapirfond, skal indgå aftale om, at masterinstituttet giver feederinstituttet alle de dokumenter og oplysninger, der er nødvendige for, at feederinstituttet kan opfylde sine pligter efter loven samt påse, at masterinstituttet overholder placeringsgrænserne.

2) Masterinstituttets depotselskab og feederinstituttets depotselskab skal, hvis institutterne har forskellige depotselskaber, indgå aftale om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres pligter.

3) Masterinstituttets og feederinstituttets valgte revisorer skal, hvis institutterne har forskellige revisorer, indgå aftale om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge revisorer kan opfylde deres forpligtelser.«

15. I § 5, stk. 5, ændres »de to foreningers bestyrelse« til: »bestyrelserne i de to danske UCITS eller i det eller de pågældende investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber«.

16. Overskriften før § 8 affattes således:

»Depotselskabers opbevaring af formue tilhørende danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger«.

17. § 8, 1. pkt., affattes således:

»Finansielle aktiver tilhørende danske UCITS, specialforeninger eller hedgeforeninger skal forvaltes og opbevares særskilt for de enkelte afdelinger i et depotselskab godkendt af Finanstilsynet.«

18. Overskriften før § 9 affattes således:

»Organisering m.v. af danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger«.

19. I § 9, stk. 1, 2. pkt., § 148, stk. 1, 2. pkt., og § 164, stk. 1, 1. pkt., ændres »medlem af« til: »investor i«.

20. I § 9, stk. 5, 1. pkt., ændres »Et medlem af« til: »En investor i«.

21. Efter § 9 indsættes før overskriften før § 10:

»§ 9 a. En SIKAV skal have en selskabskapital, der kan variere på de vilkår, som er fastsat i SIKAV'ens vedtægter, jf. § 14 a, nr. 19. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i en SIKAV, er investor i SIKAV'en.

Stk. 2. En SIKAV kan oprettes af en eller flere stiftere. En stifter må ikke være under konkurs eller rekonstruktionsbehandling. Hvis en stifter er en fysisk person, skal personen være myndig og må ikke være under værgemål efter § 5 i værgemålsloven eller under samværgemål efter § 7 i værgemålsloven. Hvis stifter er en juridisk person, skal denne være beføjet til at erhverve rettigheder, indgå forpligtelser og være part i retssager.

Stk. 3. Stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde oplysning om, fra hvilken dato stiftelsen skal have retsvirkning, og som skal indeholde SIKAV'ens vedtægter. Hvis der ikke i forbindelse med stiftelsen af SIKAV'en er foretaget valg af bestyrelse og revisor, skal stifterne senest 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet afholde generalforsamling til valg af bestyrelse og revisor.

Stk. 4. SIKAV'er skal organiseres med en eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom.

Stk. 5. Hver afdeling i en SIKAV hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for afdelingens andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.

Stk. 6. En afdeling i en SIKAV kan opdeles i andelsklasser efter vedtægternes bestemmelser herom.

Stk. 7. En investor i en SIKAV hæfter alene med den eller de andele, som investoren ejer af en afdelings formue. Enhver andel i SIKAV'ens eller en afdelings kapital skal medføre de samme rettigheder, jf. dog § 13 om andelsklasser, § 14 a, stk. 1, nr. 7, om andele uden ret til udbytte (ex kupon) og § 31 e om stemmeret.

§ 9 b. Værdipapirfonde skal bestå af en eller flere afdelinger, der er særskilte økonomiske enheder. Værdipapirfonde og disses afdelinger er ikke selvstændige juridiske personer. Værdipapirfonde kan alene etableres og administreres af investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 10 i lov om finansiel virksomhed, eller administrationsselskaber, jf. denne lovs § 3, stk. 1, nr. 9. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i en værdipapirfond, er investor i fonden.

Stk. 2. Hver afdeling i en værdipapirfond er baseret på en bestemt del af aktiverne efter fondsbestemmelsernes regler herom.

Stk. 3. Hver afdeling i en værdipapirfond hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.

Stk. 4. I det omfang denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov pålægger værdipapirfonde eller disses afdelinger pligter, påhviler pligten det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som administrerer fonden.

Stk. 5. En afdeling i en værdipapirfond kan opdeles i andelsklasser i henhold til fondsbestemmelserne.

Stk. 6. En investor i en værdipapirfond hæfter alene med den eller de andele, som investoren ejer af en afdelings formue. Enhver andel i en værdipapirfonds afdelings formue skal medføre de samme rettigheder, jf. dog § 13 om andelsklasser, og § 14 b, nr. 8, om andele uden ret til udbytte (ex kupon).«

22. I § 10, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 4,«: »stk. 1-5 og 10,«.

23. I § 10, stk. 1, nr. 11, ændres »stk. 4« til: »stk. 6«.

24. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Finanstilsynet tillader en SIKAV at udøve virksomhed, hvis

1) SIKAV'en er gyldigt stiftet i henhold til § 9 a, stk. 2-4,

2) kravene i § 4, stk. 1-3, 6 og 7, og hvis SIKAV'en har søgt om tilladelse som feederinstitut kravene i § 5, er opfyldt,

3) medlemmerne af SIKAV'ens bestyrelse opfylder kravene i § 39, og Finanstilsynet har godkendt SIKAV'ens valg af investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. § 15 a,

4) Finanstilsynet har godkendt SIKAV'ens vedtægter,

5) Finanstilsynet har godkendt SIKAV'ens valg af depotselskab, jf. § 16,

6) SIKAV'ens aktivitetsplan, organisation, risikostyring, forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige,

7) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 3, nr. 20, mellem ansøgeren og andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,

8) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,

9) SIKAV'en har hjemsted i Danmark, og

10) ansøgningen om tilladelse opfylder kravene i stk. 6.

Stk. 3. Finanstilsynet tillader en værdipapirfond at udøve virksomhed, hvis

1) kravene i § 4, stk. 1-3, 8 og 9, og hvis værdipapirfonden har søgt om tilladelse som feederinstitut kravene i § 5, er opfyldt,

2) Finanstilsynet har godkendt fondsbestemmelserne for fonden,

3) Finanstilsynet har godkendt investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets administration af denne værdipapirfond,

4) Finanstilsynet har godkendt investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets valg af depotselskab, jf. § 16,

5) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets aktivitetsplan vedrørende fonden er forsvarlig,

6) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 3, nr. 20, mellem ansøgeren og andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,

7) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver, og

8) ansøgningen om tilladelse opfylder kravene i stk. 6.«

Stk. 2-9 bliver herefter stk. 4-11.

25. § 10, stk. 2, som bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. En dansk UCITS, der søger tilladelse til at investere som feederinstitut, eller til at investere i et nyt masterinstitut, skal indsende

1) sine egne og masterinstituttets vedtægter eller fondsbestemmelser,

2) prospekt og dokument med central investorinformation for den pågældende danske UCITS og for masterinstituttet,

3) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets forretningsgange om administration af masterfeederstrukturen, jf. § 5, stk. 5, eller aftalen mellem feederinstituttet og masterinstituttet, hvis de ikke skal administreres af det samme selskab, jf. § 5, stk. 4, nr. 1,

4) de oplysninger, jf. stk. 5, der skal udleveres til investorerne, når feederinstituttet allerede har tilladelse som dansk UCITS,

5) den aftale om udveksling af oplysninger, som feederinstituttets og masterinstituttets depotselskaber indgår, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, når de ikke har samme depotselskab,

6) den aftale om udveksling af oplysninger, som feederinstituttets og masterinstituttets revisorer indgår, jf. § 5, stk. 4, nr. 3, når de ikke har samme revisor, og

7) en erklæring på dansk, engelsk, norsk eller svensk fra de kompetente myndigheder i masterinstituttets hjemland, hvis instituttet ikke har tilladelse her i landet, om, at det ikke er et feederinstitut, og heller ikke ejer andele i et feederinstitut.«

26. § 10, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., affattes således:

»Finanstilsynet tillader feederinstitutter, jf. § 5, at udøve virksomhed, herunder at investere ud over 20-procents-grænsen i § 135, jf. § 124, når feederinstituttet har indsendt de i stk. 4 nævnte dokumenter og oplysninger, og Finanstilsynet vurderer, at feederinstituttet, dets depotselskab og revisor samt masterinstituttet opfylder kravene i stk. 4, stk. 7 og § 5, herunder de regler, Finanstilsynet udsteder i medfør af stk. 8 og § 5, stk. 6.«

27. I § 10, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1 og 4«.

28. § 10, stk. 5, der bliver stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. En dansk UCITS, der allerede udøver virksomhed, og herefter får tilladelse som feederinstitut, eller som har fået tilladelse til at investere i et nyt masterinstitut, skal senest 30 dage før datoen nævnt i nr. 3 udlevere følgende til sine investorer:

1) En erklæring om, at Finanstilsynet har givet tilladelse til den danske UCITS' investering som feederinstitut i masterinstituttet.

2) Den i § 84 nævnte centrale investorinformation for feederinstituttet og masterinstituttet.

3) Oplysning om den dato, hvor den danske UCITS vil begynde at investere som feederinstitut i masterinstituttet, eller hvis det allerede har investeret heri, den dato, hvor dets investeringer vil overskride grænsen i § 135, stk. 1 og 2.

4) En erklæring om, at investorerne i UCITS'en inden for en frist på 30 dage har ret til at forlange indløsning af deres andele uden andre omkostninger end omkostningerne i forbindelse med indløsningen. Denne ret til indløsning får virkning fra det tidspunkt, hvor feederinstituttet har udleveret oplysninger nævnt i dette stykke.«

29. I § 10, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.

30. § 10, stk. 7 og 8, der bliver stk. 9 og 10, affattes således:

»Stk. 9. Når Finanstilsynet har givet tilladelse efter stk. 1 og 4 kan den pågældende danske UCITS, specialforening eller hedgeforening påbegynde sin virksomhed med at investere midlerne modtaget fra investorerne. En dansk UCITS, der har tilladelse som feederinstitut, kan dog først investere ud over grænsen nævnt i § 135, stk. 1, efter udløbet af perioden på 30 dage, der er nævnt i stk. 7.

Stk. 10. Finanstilsynet skal afslå ansøgningen om tilladelse, hvis den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening retligt, herunder på grund af vedtægterne eller fondsbestemmelserne, er forhindret i at markedsføre sine andele her i landet.«

31. I § 10 indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 11, som nyt stykke:

»Stk. 12. Afslår Finanstilsynet at give tilladelse til en SIKAV eller en værdipapirfond, skal det meddeles henholdsvis SIKAV'ens eller værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab senest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 2 måneder efter at Finanstilsynet har modtaget de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Finanstilsynet træffer under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 2 måneder efter modtagelse af en ansøgning om tilladelse afgivet udtalelse om ansøgningen, kan SIKAV'en eller værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. § 9 b, stk. 4, indbringe sagen for domstolene.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 13.

32. § 10, stk. 10, der bliver stk. 13, affattes således:

»Stk. 13. Såfremt Finanstilsynet skal give en dansk UCITS afslag på en ansøgning om at blive et feederinstitut eller på at investere i et nyt masterinstitut, jf. stk. 4, skal Finanstilsynet give afslaget senest 15 arbejdsdage efter, at Finanstilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning.«

33. Overskriften før § 11 affattes således:

»Anmeldelser af investeringsforeninger, SIKAV'er, specialforeninger eller hedgeforeninger til Erhvervsstyrelsen«.

34. § 11, stk. 1-3, affattes således:

»§ 11. Når Finanstilsynet har givet en investeringsforening, en SIKAV, en specialforening eller en hedgeforening tilladelse eller har godkendt ændringer i en forenings eller en SIKAV's vedtægter, kan Erhvervsstyrelsen foretage de nødvendige registreringer, jf. stk. 3.

Stk. 2. Samtidig med anmeldelse til registrering hos Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 1, og ved anmodning om godkendelse af vedtægtsændringer skal en forening eller en SIKAV sende et dateret og underskrevet eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige affattelse til Finanstilsynet. Når Finanstilsynet har givet foreningen eller SIKAV'en tilladelse eller har godkendt vedtægtsændringerne, videresender Finanstilsynet en kopi af vedtægterne med sin godkendelsespåtegning til Erhvervsstyrelsen og returnerer de påtegnede vedtægter til foreningen eller SIKAV'en.

Stk. 3. Kapitel 2, § 366, § 367, stk. 1 og 4, og § 371 i selskabsloven finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på investeringsforeninger, SIKAV'er, specialforeninger og hedgeforeninger. Uanset § 9, stk. 1, i selskabsloven skal anmeldelse af vedtægtsændringer være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter, at beslutningen om at ændre vedtægterne er truffet.«

35. I § 11, stk. 4, indsættes efter »foreningen«: »eller SIKAV'en«.

36. Overskriften før § 12 affattes således:

»Godkendelse af ændring af vedtægter og fondsbestemmelser for danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger samt tilladelse til nye afdelinger«.

37. I § 12, stk. 3, ændres »§ 10, stk. 2-5« til: »§ 10, stk. 4-7«, og »§ 10, stk. 3, 2. pkt., og stk. 10« ændres til: »§ 10, stk. 5, 2. pkt., og stk. 13«.

38. Efter § 12 indsættes før overskriften før § 13:

»§ 12 a. Finanstilsynet godkender ændring af vedtægterne for en SIKAV, når ændringerne er gyldigt vedtaget og er i overensstemmelse med denne lov.

Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse til nye afdelinger i en SIKAV, når

1) afdelingen er gyldigt stiftet, og

2) Finanstilsynet har godkendt vedtægtsbestemmelserne vedrørende afdelingen.

Stk. 3. Finanstilsynet giver tilladelse til, at nye afdelinger i en SIKAV, jf. §§ 4 og 5, investerer som feederinstitut, eller til, at en afdeling, der investerer som feederinstitut, investerer i et nyt masterinstitut, når Finanstilsynet vurderer, at kravene i § 5, stk. 1, og § 10, stk. 4-7, med de fornødne tilpasninger er opfyldt. Finanstilsynet træffer afgørelse senest 15 arbejdsdage efter, at Finanstilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning, jf. § 10, stk. 5, 2. pkt., og stk. 13.

§ 12 b. Finanstilsynet godkender ændringer af fondsbestemmelserne for en værdipapirfond, når ændringerne er gyldigt vedtaget af bestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden, og er i overensstemmelse med denne lov. En ændring af fondsbestemmelserne kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet. Det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den pågældende værdipapirfond, skal underrette fondens investorer, så snart Finanstilsynets godkendelse foreligger.

Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse til nye afdelinger i en værdipapirfond, når afdelingen er gyldigt etableret, og Finanstilsynet har godkendt fondsbestemmelserne vedrørende afdelingen.

Stk. 3. Finanstilsynet giver tilladelse til, at nye afdelinger i værdipapirfonde, jf. §§ 4 og 5, investerer som feederinstitut, eller til, at en afdeling, der investerer som feederinstitut, investerer i et nyt masterinstitut, når Finanstilsynet vurderer, at kravene i § 5, stk. 1, og § 10, stk. 4-7, med de fornødne tilpasninger er opfyldt. Finanstilsynet træffer afgørelse senest 15 arbejdsdage efter, at tilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning, jf. § 10, stk. 5, 2. pkt., og stk. 13.«

39. § 13, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Når vedtægterne eller fondsbestemmelserne i en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening indeholder bestemmelser om, at den pågældende UCITS' eller forenings afdelinger kan opdeles i andelsklasser, kan bestyrelsen efter vedtægterne eller fondsbestemmelserne etablere andelsklasser i en afdeling.«

40. I § 13, stk. 3, 3. pkt., ændres »Foreningen« til: »Den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening«, og to steder ændres »foreningens« til: »den pågældende danske UCITS', specialforeningens eller hedgeforeningens«.

41. I § 13, stk. 3, 4. pkt., ændres »foreningen« til: »den danske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen«.

42. I § 14, nr. 12, ændres »en anden forening« til: »en anden forening, SIKAV eller værdipapirfond«.

43. § 14, nr. 16, affattes således:

»16) hvorvidt andelene lyder på en nominel værdi eller udstedes som stykandele, og i førstnævnte tilfælde andelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser,«.

44. Efter § 14 indsættes før overskriften før § 15:

»Vedtægter for SIKAV'er

§ 14 a. Vedtægter for SIKAV'er skal indeholde bestemmelser om

1) SIKAV'ens formål,

2) hvilken kategori af investorer SIKAV'en modtager midler fra,

3) SIKAV'ens navn og eventuelle binavne,

4) den kommune her i landet, hvor SIKAV'en har sit hjemsted (hovedkontor), jf. stk. 2,

5) SIKAV'ens opdeling i afdelinger og de enkelte afdelingers karakteristika, samt om bestyrelsen kan etablere nye afdelinger,

6) hvorvidt SIKAV'ens afdelinger kan opdeles i andelsklasser og bestyrelsens mulighed for at etablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere, og disse andelsklassers karakteristika, jf. § 13, stk. 1,

7) SIKAV'ens eventuelle udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon),

8) bestyrelsens valg af SIKAV'ens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab samt udskiftning heraf,

9) valg og udskiftning af SIKAV'ens depotselskab,

10) indkaldelse til generalforsamlinger og tid og sted for disse,

11) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling,

12) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten,

13) de regler, der gælder for vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændring af vedtægter, SIKAV'ens opløsning og overflytning af afdelinger til en anden dansk UCITS,

14) bestyrelse og revision,

15) hvem der har ret til at tegne SIKAV'en, herunder hvem der udøver stemmeretten på SIKAV'ens værdipapirer,

16) hvorvidt den enkelte afdeling er bevisudstedende eller kontoførende eller begge dele, som følge af at afdelingen kan opdeles i andelsklasser,

17) hvorvidt andelene lyder på en nominel værdi eller udstedes som stykandele, og i førstnævnte tilfælde andelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser,

18) hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der er begrænsninger i andelenes omsættelighed,

19) emission og indløsning af andele og mulighederne for at suspendere SIKAV'ens indløsning af andele,

20) hvorvidt afdelingernes overskud skal udloddes, herunder om der kan udloddes a conto udbytte flere gange årligt, eller om overskuddet skal akkumuleres, og om generalforsamlingen i udbyttebetalende afdelinger kan beslutte, at udlodningen helt eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår,

21) hvorledes SIKAV'ens aktiver værdiansættes,

22) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for andelene fastsættes,

23) hvilke omkostninger der påhviler de enkelte afdelinger, samt et maksimum for hvor stor en andel omkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret,

24) hvorvidt en afdeling kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent,

25) et eventuelt årligt bidrag på højst 2 pct. af en afdelings regnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisationer, jf. § 17, stk. 2,

26) hvorvidt SIKAV'en kan optage lån på vegne af sine afdelinger, jf. § 49,

27) SIKAV'ens og de enkelte afdelingers investeringspolitik samt de almindelige regler for den enkelte afdelings anbringelse af formuen, herunder hvilke markeder SIKAV'en eller den enkelte afdeling kan placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke har godkendt det pågældende marked, og

28) angivelse af de stater, offentlige myndigheder eller internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori en SIKAV agter at investere mere end 35 pct. af en eller flere afdelingers formue.

Stk. 2. En SIKAV har hjemsted (hovedkontor) der, hvor SIKAV'ens investeringsforvaltningsselskab har sit hjemsted (hovedkontor). Administreres en SIKAV af et administrationsselskab, har SIKAV'en dog hovedkontor der, hvor administrationsselskabet har hovedkontor. SIKAV'en skal, når den administreres af et administrationsselskab, indgå aftale med en repræsentant her i landet og have hjemsted i den kommune, hvor repræsentanten har adresse. Repræsentanten repræsenterer SIKAV'en i Danmark.

Fondsbestemmelser for værdipapirfonde

§ 14 b. Fondsbestemmelser for værdipapirfonde skal indeholde bestemmelser om

1) fondens formål,

2) hvilken kategori af investorer fonden modtager midler fra,

3) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets navn og eventuelle binavne,

4) den kommune her i landet, hvor investeringsforvaltningsselskabet har sit hjemsted (hovedkontor), eller adressen på fondens administrationsselskab,

5) værdipapirfondens navn og eventuelle binavne,

6) værdipapirfondens opdeling i afdelinger og de enkelte afdelingers karakteristika, samt om investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse kan etablere nye afdelinger,

7) hvorvidt fondens afdelinger kan opdeles i andelsklasser og bestyrelsens mulighed for at etablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere, og disse andelsklassers karakteristika, jf. § 13, stk. 1,

8) fondens eventuelle udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon),

9) valg og udskiftning af fondens depotselskab,

10) de regler, der gælder for ændring af fondsbestemmelser, opløsning af fonden og overflytning af afdelinger til en anden dansk UCITS,

11) at det er investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der har ret til at tegne værdipapirfonden i overensstemmelse med selskabets tegningsregler samt, hvem der udøver stemmeretten på værdipapirer tilhørende fonden,

12) hvorvidt den enkelte afdeling er bevisudstedende eller kontoførende eller begge dele som følge af, at afdelingen kan opdeles i andelsklasser,

13) hvorvidt andelene lyder på en nominel værdi eller udstedes som stykandele, og i førstnævnte tilfælde andelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser,

14) hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der er begrænsninger i andelenes omsættelighed,

15) emission og indløsning af andele og mulighederne for at suspendere fondens indløsning af andele,

16) hvorvidt afdelingernes overskud skal udloddes, herunder om der kan udloddes a conto udbytte flere gange årligt, eller om overskuddet skal akkumuleres,

17) hvorledes fondens aktiver værdiansættes,

18) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for andelene fastsættes,

19) hvilke omkostninger der påhviler de enkelte afdelinger, samt et maksimum for hvor stor en andel omkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret,

20) hvorvidt en afdeling kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent,

21) hvorvidt investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet kan optage lån på vegne af værdipapirfondens afdelinger, jf. § 49,

22) de enkelte afdelingers investeringspolitik samt de almindelige regler for den enkelte afdelings anbringelse af formuen, herunder hvilke markeder den enkelte afdeling kan placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke har godkendt det pågældende marked, og

23) angivelse af de stater, offentlige myndigheder eller internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori en fond agter at investere mere end 35 pct. af en eller flere afdelingers formue.«

45. Efter § 15 indsættes før overskriften før § 16:

»Godkendelse af SIKAV'ers investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab

§ 15 a. Finanstilsynet godkender en SIKAV's valg af investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. § 33 a, stk. 2, når

1) SIKAV'ens bestyrelse har indgået en aftale om administration med et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab,

2) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til at administrere SIKAV'er,

3) investeringsforvaltningsselskabets direktion har erklæret, at selskabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere til at administrere SIKAV'en,

4) investeringsforvaltningsselskabet skal udføre så mange af SIKAV'ens opgaver, at det ikke blot fungerer som et tomt selskab, for så vidt angår den pågældende SIKAV,

5) administrationsselskabet, depotselskabet og SIKAV'ens bestyrelse har indgået en aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når SIKAV'ens bestyrelse har indgået aftale med et administrationsselskab, og

6) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.

Godkendelse af investeringsforvaltningsselskabers eller administrationsselskabers administration af værdipapirfonde

§ 15 b. Finanstilsynet godkender et investeringsforvaltningsselskabs eller et administrationsselskabs administration af en værdipapirfond, når

1) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til at administrere værdipapirfonde,

2) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets direktion har erklæret, at selskabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere til at administrere værdipapirfonden,

3) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal udføre så mange af værdipapirfondens opgaver, at det ikke blot fungerer som et tomt selskab, for så vidt angår den pågældende værdipapirfond,

4) administrationsselskabet og depotselskabet har indgået en aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når værdipapirfonden administreres af et administrationsselskab, og

5) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.«

46. Overskriften før § 16 affattes således:

»Godkendelse af danske UCITS', specialforeningers og hedgeforeningers valg af depotselskab«.

47. § 16 affattes således:

»§ 16. Finanstilsynet godkender en dansk UCITS', specialforenings og hedgeforenings valg af depotselskab, når

1) der i medfør af vedtægterne eller fondsbestemmelserne er truffet en lovlig beslutning om at indgå aftale med depotselskabet, jf. § 14, nr. 8, § 14 a, stk. 1, nr. 9, eller § 14 b, nr. 9,

2) depotselskabet opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 12,

3) depotselskabets direktion eller den ansvarlige chef for depotfunktionen har erklæret, at depotselskabet kan yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet,

4) depotselskabets forretningsgange for depotselskabsfunktionen, jf. § 106, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, er betryggende,

5) depotselskabet for en dansk UCITS har indgået en aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, med

a) bestyrelsen og administrationsselskabet for en investeringsforening, der har delegeret den daglige ledelse til administrationsselskabet,

b) bestyrelsen og administrationsselskabet for en SIKAV, der har indgået aftale om administration med selskabet, eller

c) administrationsselskabet for en værdipapirfond,

6) depotselskabet har indgået aftale, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, såfremt den danske UCITS er et feederinstitut, der indgår i en masterfeederstruktur, hvor masterinstituttet og feederinstituttet har forskellige depotselskaber, og

7) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.«

48. Overskriften før § 17 affattes således:

»Danske UCITS', specialforeningers og hedgeforeningers adgang til at eje aktier i et investeringsforvaltningsselskab samt foreningers og SIKAV'ers adgang til at give bidrag til humanitære eller almennyttige organisationer«.

49. § 17 affattes således:

»§ 17. En dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening kan alene eller sammen med andre danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger samt professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger eje et investeringsforvaltningsselskab, der udelukkende og kun på den eller de pågældende danske UCITS' og foreningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.

Stk. 2. Foreninger og SIKAV'er kan, når det fremgår af vedtægterne, give et årligt bidrag på højst 2 pct. af den regnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisationer, som foreningen har indgået aftale med herom.«

50. Overskriften før § 20 affattes således:

»Danske UCITS«.

51. I § 20, stk. 1 og 2, ændres »investeringsforening« til: »UCITS«.

52. I § 20, stk. 3, ændres »foreningers« til: »UCITS'«.

53. § 22, stk. 1, affattes således:

»Danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for deres respektive virksomhedsområder.«

54. I § 22, stk. 2, og § 79, stk. 7, og stk. 10, 1. pkt., ændres »foreninger« til: »danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger«.

55. I § 25, stk. 2, ændres »Medlemmernes« til: »Investorernes«.

56. I § 25, stk. 3, nr. 1, ændres »årsrapport« til: »årsregnskab«.

57. I § 25, stk. 4, § 26, stk. 1, og stk. 3, 2. pkt., § 31, stk. 2, § 60, 2. pkt., § 61, stk. 1, § 82, stk. 1, 2. pkt., § 91, stk. 3, 3. pkt., § 101, stk. 5, § 107, stk. 6, § 111, stk. 3, § 173, stk. 3, 3. pkt., § 188, stk. 2, nr. 2, § 191, stk. 2, og § 192, stk. 1, og to steder i § 101, stk. 4, § 106, stk. 5, og § 107, stk. 5, ændres »medlemmerne« til: »investorerne«.

58. I § 25, stk. 5, og to steder i § 27, stk. 1, ændres »Ethvert medlem« til: »Enhver investor«.

59. I § 25, stk. 6, § 55, stk. 1, 1. pkt., og § 188, stk. 1, og to steder i § 24, stk. 1, 1. pkt., ændres »et medlem« til: »en investor«.

60. I § 26, stk. 4, 2. pkt., § 45, stk. 3, § 54, stk. 2, § 55, stk. 1, 2. pkt., og stk. 7, § 97, stk. 6, § 145, stk. 2, 2. pkt., § 150, stk. 1, 2. pkt., § 178, stk. 3, § 187, stk. 2, og § 188, stk. 4, og to steder i § 60, 2. pkt., og § 191, stk. 2, ændres »medlemmernes« til: »investorernes«.

61. I § 27, stk. 1, 3. pkt., § 148, stk. 4, nr. 3, og § 164, stk. 4, nr. 3, ændres »intet medlem« til: »ingen investor«.

62. Efter § 31 indsættes:

»Kapitel 6 a

Generalforsamling i SIKAV'er

§ 31 a. Indkaldelse til generalforsamling i en SIKAV skal være offentligt tilgængelig og i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Pressen skal have adgang til generalforsamlingerne.

Stk. 2. Indkaldelse til generalforsamling skal sendes til de investorer, som har anmodet herom.

§ 31 b. Har en SIKAV ikke en bestyrelse, eller undlader en SIKAV at indkalde til en generalforsamling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes generalforsamlingen af Finanstilsynet efter anmodning fra et medlem af SIKAV'ens bestyrelse, den generalforsamlingsvalgte revisor eller en investor. Tilsynet kan fastsætte generalforsamlingens dagsorden.

Stk. 2. En generalforsamling, som er indkaldt af Finanstilsynet, ledes af en person, som Finanstilsynet har bemyndiget dertil, og SIKAV'ens bestyrelse skal udlevere generalforsamlingsprotokollen og revisionsprotokollen. Udgifterne til generalforsamlingen udlægges af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af SIKAV'en.

§ 31 c. Generalforsamlingen er den øverste myndighed i en SIKAV.

Stk. 2. Investorernes ret til at træffe beslutning i SIKAV'en udøves på generalforsamlingen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. De beføjelser, der udøves af SIKAV'ens generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen en afdelings investorer, for så vidt angår

1) godkendelse af afdelingens årsregnskab, jf. § 63, stk. 1,

2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue,

3) afdelingens afvikling eller fusion og

4) andre spørgsmål, som udelukkende vedrører afdelingen.

Stk. 4. De beføjelser, der udøves af selskabets generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen investorerne i en andelsklasse i en afdeling, for så vidt angår

1) ændring af andelsklassens specifikke karakteristika,

2) andelsklassens afvikling og

3) andre spørgsmål, der udelukkende vedrører andelsklassen.

Stk. 5. Enhver investor har ret til i overensstemmelse med vedtægternes regler herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen.

Stk. 6. Bestyrelsen skal, når det forlanges af en investor, og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for SIKAV'en, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsrapporten og SIKAV'ens stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen.

§ 31 d. Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan SIKAV'ens bestyrelse beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at investorerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen, dvs. at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 2. Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, dvs. som en fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-5. Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages i vedtægterne. § 31 f finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer heri.

Stk. 3. SIKAV'ens bestyrelse fastsætter de nærmere krav til de elektroniske systemer, som anvendes ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til generalforsamling skal indeholde oplysning herom, ligesom det skal fremgå af indkaldelsen, hvordan investorerne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysning om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen.

Stk. 4. Det er en forudsætning for afholdelse af såvel delvis som fuldstændig elektronisk generalforsamling, at bestyrelsen drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles på betryggende vis. Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at lovens krav til afholdelse af generalforsamlingen opfyldes, herunder investorernes adgang til at deltage i samt ytre sig og stemme på generalforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunne fastslå, hvilke investorer der deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og stemmeret de repræsenterer, samt resultatet af afstemningerne.

Stk. 5. Har en SIKAV udstedt ihændehaverandele og ikke indført en registreringsdato, skal selskabet i indkaldelsen til deltagelse i generalforsamlingen oplyse, hvordan ejerne af sådanne andele skal dokumentere deres adkomst til at kunne deltage i den elektroniske generalforsamling. Dette skal tillige fremgå af SIKAV'ens vedtægter.

§ 31 e. Enhver investor skal sikres stemmeret på generalforsamlingen i forhold til sin andel i SIKAV'en. Enhver investor skal dog mindst have én stemme. Det kan i vedtægterne bestemmes, at ingen investor kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af selskabskapitalen eller for mere end et bestemt beløb.

Stk. 2. Er stemmeret betinget af notering i SIKAV'ens protokol, kan noteringsfristen ikke være længere end 1 uge.

§ 31 f. Beslutning om ændring af SIKAV'ens vedtægter er kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst 2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af selskabskapitalen, som er repræsenteret på generalforsamlingen. Beslutning om ændring af vedtægterne skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.

Stk. 2. Ændring af vedtægterne for SIKAV'en kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.

§ 31 g. SIKAV'ens generalforsamling kan bemyndige bestyrelsen til at oprette afdelinger og andelsklasser, jf. § 14 a, stk. 1, nr. 5 og 6.

§ 31 h. SIKAV'en skal føre en protokol over forhandlingerne på generalforsamlingen. Protokollen skal underskrives af dirigenten.

Stk. 2. Senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet udskrift af denne være tilgængelig for investorerne på investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets kontor.«

63. I § 32, stk. 4, ændres »§§ 45-47« til: »§§ 45 og 46«.

64. § 33, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Bestyrelsen kan uanset stk. 2 ikke træffe beslutning om at delegere kerneopgaver, jf. stk. 9. Bestyrelsen kan indgå aftaler om porteføljepleje med en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 45, stk. 1, og som ikke er depotselskab for foreningen eller et andet selskab, hvis interesser kan være i strid med den pågældende forenings og dennes investorers interesser.«

65. Efter § 33 indsættes før overskriften før § 34:

»Generelle bestemmelser om ledelse af SIKAV'er

§ 33 a. SIKAV'er skal have en bestyrelse, der består af mindst 3 medlemmer, som vælges af generalforsamlingen. Bestyrelsen skal varetage ledelsen af SIKAV'ens virksomhed. Bestyrelsen skal handle uafhængigt og udelukkende i SIKAV'ens interesse.

Stk. 2. Bestyrelsen skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, der administrerer SIKAV'en, jf. § 35 a, stk. 1, nr. 4. Bestyrelsen i SIKAV'en skal vurdere, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet er kvalificeret og i stand til at varetage administrationen. En administrationsaftale, som en SIKAV indgår med et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, skal være skriftlig.«

66. I overskriften før § 34 indsættes efter »investeringsforeninger,«: »SIKAV'er,«.

67. § 34, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af investeringsforeningens, specialforeningens, hedgeforeningens eller SIKAV'ens virksomhed i forhold til de opgaver, som bestyrelsen skal varetage for foreningen eller SIKAV'en. Virksomheden skal være i overensstemmelse med loven og vedtægterne. Bestyrelsen skal påse, at afdelingernes formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til afdelingens og foreningens eller SIKAV'ens drift. Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en måde, der efter foreningens eller selskabets forhold er tilfredsstillende.«

68. I § 35, stk. 1, nr. 3, ændres »risikoprofil og« til: »risikoprofil,«.

69. I § 35, stk. 1, nr. 4, ændres »medlemmers« til: »investorers«, og »muligt.« ændres til: »muligt og«.

70. I § 35, stk. 1, indsættes som nr. 5:

»5) vælge det depotselskab, der skal opbevare foreningens finansielle aktiver, medmindre andet fremgår af vedtægterne.«

71. I § 35 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

72. Efter § 35 indsættes før overskriften før § 36:

»§ 35 a. Bestyrelsen for en SIKAV skal

1) fastlægge den overordnede politik for selskabets virksomhed,

2) identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici og fastlægge deres risikoprofil på grundlag af den i vedtægterne fastlagte investeringspolitik,

3) fastsætte en politik for identifikation og håndtering af bestyrelsens eventuelle interessekonflikter,

4) vælge det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der skal administrere SIKAV'en og

5) vælge det depotselskab, der skal opbevare SIKAV'ens finansielle aktiver, medmindre andet fremgår af vedtægterne.

Stk. 2. Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om SIKAV'ens vedtægter og afdelingernes og eventuelle andelsklassers risikoprofil er forsvarlige i forhold til investeringernes størrelse, likviditet og kompleksitet samt de markedsforhold, som SIKAV'en er underlagt.

Stk. 3. På grundlag af vedtægterne skal bestyrelsen i en investeringsinstruks til investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet fastlægge de investeringsrammer, der skal gælde for SIKAV'en.

Stk. 4. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale og investeringsinstruksen, herunder om de foretagne investeringer og de opnåede resultater er i overensstemmelse med det aftalte. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.

Stk. 5. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for en SIKAV i medfør af stk. 1-5.

Bestyrelsens opgaver i investeringsforvaltningsselskaber der administrerer værdipapirfonde

§ 35 b. Bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en værdipapirfond, skal

1) fastlægge den overordnede politik for fonden og

2) identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici og fastlægge deres risikoprofil på grundlag af den i fondsbestemmelserne fastlagte investeringspolitik.

Stk. 2. På grundlag af fondsbestemmelsernes rammer og bestyrelsens risikovurdering og de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers risikoprofil, skal bestyrelsen give direktionen skriftlige retningslinjer vedrørende værdipapirfonden, der som minimum skal indeholde

1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktionen må påføre de enkelte afdelinger og eventuelle andelsklasser,

2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,

3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner direktionen kan foretage som led i sin stilling, og

4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rapportere til bestyrelsen om afdelingernes og eventuelle andelsklassers risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i loven og i retningslinjerne for direktionen samt om overholdelsen af grænser fastsat i loven og i fondsbestemmelserne.

Stk. 3. Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om fondsbestemmelserne for værdipapirfonden og afdelingernes og eventuelle andelsklassers risikoprofil samt retningslinjerne for direktionen er forsvarlige i forhold til selskabets ressourcer, størrelsen af værdipapirfondens investeringer og værdipapirfondens likviditet og kompleksitet samt de markedsforhold, som investeringsforvaltningsselskabet og værdipapirfonden er underlagt.

Stk. 4. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelse med fondsbestemmelserne for værdipapirfonden og den for afdelingerne og eventuelle andelsklasser fastlagte risikoprofil samt retningslinjerne for direktionen. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.

Stk. 5. Bestyrelsen skal vælge det depotselskab, der skal opbevare værdipapirfondens finansielle aktiver. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen og direktionen for et selskab i medfør af stk. 1-5.«

73. I overskriften før § 36 indsættes efter »investeringsforeninger,«: »SIKAV'er,«.

74. § 36, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Bestyrelsen for en forening eller en SIKAV kan træffe beslutning om, at bestyrelsen holder fælles bestyrelsesmøder for flere foreninger eller SIKAV'er, der har samme bestyrelse.«

75. I § 36 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Bestyrelsen for en SIKAV kan, i det omfang det er forsvarligt, træffe beslutning om, at SIKAV'en og andre SIKAV'er, der har samme bestyrelse, kan have følgende fælles dokumenter:

1) Forretningsorden for bestyrelsen, jf. § 34, stk. 2.

2) Administrationsaftale.

3) Depotselskabsaftale.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

76. I § 36, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »stk. 5«: »eller 6«.

77. I § 36, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes efter »foreninger«: »eller SIKAV'er«, og efter »stk. 5« indsættes: »og 6«.

78. I overskriften før § 37 ændres »investeringsforeninger« til: »danske UCITS«.

79. § 37 affattes således:

»§ 37. Medlemmer af ledelsen af en SIKAV eller en forening, dens depotselskab og dens eventuelle investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab må ikke uden samtykke fra SIKAV'ens henholdsvis foreningens bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til SIKAV'en eller foreningen eller erhverve sådanne aktiver fra SIKAV'en eller foreningen. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 2. Medlemmer af ledelsen af en værdipapirfonds depotselskab, investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab må ikke uden samtykke fra bestyrelsen i værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab overdrage værdipapirer eller andet til værdipapirfonden eller erhverve sådanne aktiver fra værdipapirfonden. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 3. Et medlem af ledelsen må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler mellem SIKAV'en eller foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftaler mellem SIKAV'en eller foreningen og tredjemand, hvis medlemmet af ledelsen har en væsentlig interesse deri, der kan være stridende mod SIKAV'ens eller foreningens.

Stk. 4. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør i en værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler, der vedrører værdipapirfonden og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand, eller om aftaler der vedrører værdipapirfonden og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren har en væsentlig interesse deri, der kan være stridende mod værdipapirfondens.«

80. Overskriften før § 38 affattes således:

»Pligten for danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger til at give Finanstilsynet meddelelse om særlige forhold«.

81. § 38 affattes således:

»§ 38. En investeringsforening, SIKAV, specialforening og hedgeforening eller dens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens, SIKAV'ens eller en afdelings fortsatte drift. Det samme gælder investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet for en værdipapirfond.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for hvert medlem af ledelsen i en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening samt det enkelte medlem af bestyrelsen eller direktionen i et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som administrerer en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening.

Stk. 3. Hvis et medlem af en investeringsforenings, specialforenings eller hedgeforenings bestyrelse eller direktion eller den eksterne revision må formode, at en afdeling ikke opfylder formuekravene i § 4, stk. 10, § 6, stk. 4, og § 7, stk. 4, skal den pågældende straks meddele det til Finanstilsynet.«

82. I overskriften før § 39 indsættes efter »investeringsforeninger,«: »SIKAV'er,«.

83. § 39, stk. 1, affattes således:

»Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en investeringsforening, specialforening eller hedgeforening eller af bestyrelsen i en SIKAV skal have fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling.«

84. I § 39, stk. 3, indsættes efter »forening«: »eller medlemmer af bestyrelsen i en SIKAV«, og efter »foreningens« indsættes: »eller SIKAV'ens«.

85. § 40 affattes således:

»§ 40. Hvervet som bestyrelsesmedlem i en investeringsforening, specialforening eller hedgeforening kan ikke forenes med stillingen som direktør, intern revisionschef eller vicerevisionschef i foreningen eller i dennes investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Dog kan bestyrelsen ved foreningens direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer til direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i bestyrelsen.

Stk. 2. Hvervet som bestyrelsesmedlem i en SIKAV kan ikke forenes med stillingen som direktør, intern revisionschef eller vicerevisionschef i SIKAV'ens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.«

86. I overskriften før § 43 ændres »Investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers videregivelse« til: »Videregivelse«.

87. § 43, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsesmedlemmer, direktører, øvrige ansatte og revisorer i en forening eller en SIKAV, eller i et depotselskab, investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som foreningen eller SIKAV'en har indgået aftale med, må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelse af deres stilling eller hverv er blevet bekendt med.«

88. I overskriften før § 44 indsættes efter »investeringsforeninger,«: »SIKAV'er,«.

89. I § 44, stk. 1, ændres »forening« til: »investeringsforening, specialforening og hedgeforening«.

90. I § 44 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. En SIKAV skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

91. I § 44, stk. 3, nr. 1, der bliver stk. 4, nr. 1, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

92. I § 44, stk. 3, nr. 3, der bliver stk. 4, nr. 3, indsættes efter »foreninger«: »og SIKAV'er«, og »interessekonflikter, og« ændres til: »interessekonflikter,«.

93. I § 44, stk. 3, nr. 4, der bliver stk. 4, nr. 4, ændres »selskab.« til: »selskab, og«.

94. I § 44, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som nr. 5:

»5) transaktioner, der indgås mellem en SIKAV eller dennes investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og et selskab, som SIKAV'en eller dens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab har indgået væsentlige aftale med, eller andre selskaber, som er koncernforbundne med et sådant selskab.«

95. § 44, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 4, nr. 4 og 5, fastsatte regler er ugyldige. Udbetalinger fra en forening eller SIKAV eller disses investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der er foretaget i forbindelse med transaktioner i strid med regler fastsat i medfør af stk. 4, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.«

96. I § 48, stk. 1, ændres »forening« til: »dansk UCITS, specialforening og hedgeforening«.

97. I § 48, stk. 2, 1. pkt., § 54, stk. 2 og 3, § 55, stk. 5, 7 og 8, og §§ 57 og 90, ændres »forening« til: »dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening«.

98. § 53 affattes således:

»§ 53. En investeringsforenings, SIKAV's, specialforenings og hedgeforenings bestyrelse træffer beslutning om, hvornår en afdeling foretager emission af andele. For værdipapirfondes vedkommende træffes beslutningen af investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse.«

99. I § 54, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Tegning kan ikke ske under forbehold eller til underkurs.«

100. § 55, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. En dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening kan udsætte indløsning af andele, når

1) den indre værdi ikke kan fastsættes på grund af markedsforhold, eller

2) hensynet til en lige behandling af investorerne fordrer, at den indre værdi først kan fastsættes, når de til indløsning af andele nødvendige aktiver er realiseret.«

101. I § 55, stk. 4, ændres »foreningen« til: »som den pågældende danske UCITS«.

102. I § 55, stk. 6, ændres »investeringsforening« til: »dansk UCITS«, og »foreningen« ændres til: »den pågældende danske UCITS«.

103. § 56, stk. 1, affattes således:

»Såfremt en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening har begået fejl, som har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen, skal den danske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen sørge for, at berørte investorer får underretning om fejlen, samt offentliggøre oplysninger om fejlen. Den danske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen skal inden 3 hverdage efter, at fejlen er opdaget, påbegynde berigtigelse af fejlen og indberette forholdet til Finanstilsynet. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en redegørelse for baggrunden for fejlen og en beskrivelse af, hvordan den danske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen vil undgå lignende fejl i fremtiden.«

104. I § 56, stk. 2, ændres »foreningers« til: »danske UCITS', specialforeningers og hedgeforeningers«.

105. I § 60, 1. pkt., og § 191, stk. 1, 1. pkt., ændres »hvert medlem« til: »hver investor«.

106. I § 60, 2. pkt., ændres »foreningen« til: »den pågældende danske UCITS, specialforening eller hedgeforening«.

107. I § 61, stk. 1, ændres »Foreningen« til: »Den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening«.

108. I § 61, stk. 2, ændres »Medlemmerne« til: »Investorerne«, og »foreningen« ændres til: »den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening«.

109. § 62 affattes således:

»§ 62. Overdrages et investeringsbevis til eje eller pant, finder § 14, stk. 1 og 2, i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i den danske UCITS', specialforenings eller hedgeforenings vedtægter eller fondsbestemmelser er taget utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i investeringsbeviset lydende på, at det ikke er et omsætningspapir. Et til ihændehaveren udstedt investeringsbevis bliver ved med at være et ihændehaverpapir, selv om det forsynes med den danske UCITS', specialforenings eller hedgeforenings påtegning om, at ejerens navn er noteret, hvis navnet ikke er påført beviset.

Stk. 2. På udbyttekuponer finder §§ 24 og 25 i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Mortifikation af investeringsbeviser uden dom kan kun ske, såfremt den danske UCITS', specialforenings eller hedgeforenings vedtægter eller fondsbestemmelser og investeringsbeviser indeholder bestemmelser herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Statstidende i det første nummer i et kvartal med følgende varsel:

1) Mindst 4 uger ved mortifikation af investeringsbeviser, der ikke er omsætningspapirer.

2) Mindst 6 måneder ved mortifikation af andre investeringsbeviser.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på kuponer. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen med et investeringsbevis, hvortil de hører, såfremt vedtægterne eller fondsbestemmelserne ikke bestemmer andet.«

110. I overskriften før § 63 ændres »investeringsforeninger« til: »danske UCITS«.

111. I § 63, stk. 1, ændres »Foreninger« til: »Danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger«, og »foreningen« ændres til: »den pågældende danske UCITS eller foreningen«.

112. § 64, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport for investeringsforeningen, specialforeningen eller hedgeforeningen. Bestyrelsen skal aflægge årsrapport for SIKAV'en. For værdipapirfonde aflægges årsrapporten af investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse og direktion.«

113. I § 64, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »vedtægter«: », fondsbestemmelser«.

114. I § 65, stk. 1, og § 79, stk. 4, og stk. 8, 2. pkt., ændres »foreningen« til: »den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening«.

115. I § 65, stk. 1, nr. 2, § 66, stk. 3, 2. pkt., og to steder i § 70, stk. 1, ændres »foreningens« til: »den danske UCITS', specialforenings eller hedgeforenings«.

116. I § 65, stk. 1, nr. 3, ændres »foreningens og afdelingernes« til: »den danske UCITS', specialforenings eller hedgeforenings og disses afdelingers«, og »foreningen« ændres til: »den danske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen«.

117. I § 66, stk. 1, 1. pkt., ændres »foreningens og de enkelte afdelingers« til: »den danske UCITS', specialforenings eller hedgeforenings og disses afdelingers«.

118. § 71, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening skal sikre, at dattervirksomheder har samme regnskabsår som den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af den danske UCITS', specialforenings eller hedgeforenings og dattervirksomheders kontrol.«

119. I § 72, 2. pkt., ændres »foreningen« til: »den pågældende danske UCITS, specialforening eller hedgeforening«.

120. I § 73, 1. pkt., ændres »foreningens« til: »den pågældende danske UCITS', specialforenings eller hedgeforenings«.

121. § 75, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Finanstilsynet videresender det ene eksemplar af en forenings eller en SIKAV's årsrapport, jf. stk. 1, til Erhvervsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig efter de regler, som styrelsen fastsætter herfor.«

122. I § 75, stk. 4, § 83 stk. 2 og 3, og § 84, stk. 2, ændres »Foreningen« til: »Den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening«.

123. I § 76 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for offentliggørelse af værdipapirfondes årsrapporter.«

124. I § 77 ændres »foreningernes« til: »de danske UCITS', specialforeningers og hedgeforeningers«.

125. I § 78, stk. 1, 1. pkt., ændres »Foreningerne« til: »Danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger«.

126. I § 79, stk. 1, 1. pkt., ændres »Foreningerne« til: »De danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger«.

127. § 79, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Revisorerne for en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening skal tillige være revisorer i disses dattervirksomheder.«

128. I § 79, stk. 5, ændres »forening« til: »dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening«, og »forenings« ændres til: »dansk UCITS', specialforenings eller hedgeforenings«.

129. § 79, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening eller i en af disses dattervirksomheder. Den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening kan påbydes at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.«

130. I § 79, stk. 7, og stk. 10, 1. pkt., indsættes efter »foreninger«: »og SIKAV'er«.

131. I § 81 ændres »foreningens eller en afdelings« til: »den danske UCITS', specialforenings eller hedgeforenings og disses afdelingers«, og »foreningen« ændres til: »den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening«.

132. I overskriften før § 82 ændres »investeringsforeninger« til: »danske UCITS«.

133. § 82, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»En afdelings eller en andelsklasses overskud (nettoindtægt) skal enten udloddes til investorerne i form af udbytte eller henlægges til forøgelse af formuen i overensstemmelse med vedtægterne eller fondsbestemmelserne herom, jf. dog § 14, nr. 24, for så vidt angår investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger samt § 14 a, stk. 1, nr. 25, for så vidt angår SIKAV'er.«

134. I § 82, stk. 2, indsættes efter »Generalforsamlingen«: »i en forening eller SIKAV«.

135. I § 82 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. For så vidt angår værdipapirfonde kan bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet efter fondsbestemmelserne beslutte, at udlodningen opgjort efter stk. 1 helt eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår.«

136. § 83, stk. 1, affattes således:

»Ved udbud af andele skal den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening offentliggøre et prospekt for den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening eller for hver afdeling eller gruppe af afdelinger under samme danske UCITS, specialforening eller hedgeforening.«

137. I § 84, stk. 1, ændres »investeringsforening« til: »dansk UCITS«, og to steder ændres »foreningen« til: »den pågældende danske UCITS eller foreningen«.

138. I § 84, stk. 3, ændres »foreningens« til: »den danske UCITS', specialforenings eller hedgeforenings«.

139. § 85, stk. 1 og 4, ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

140. § 88 affattes således:

»§ 88. Ved enhver tegning eller indløsning af andele i en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening skal den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening eller formidlere give oplysning om prisen ved emissionen eller indløsningen til investor.«

141. § 89 affattes således:

»§ 89. En dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening, der har andelsklasser, skal på sin hjemmeside oplyse, hvilke andelsklasser der er oprettet, herunder give oplysninger om de karakteristika, der gælder for hver andelsklasse og om principperne for fordeling af omkostninger.«

142. I overskriften til Afsnit VIII indsættes efter »ophør af«: »danske UCITS,«.

143. I overskriften til kapitel 12 ændres »foreninger og afdelinger« til: »danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger og disses afdelinger«, og »master-feeder-struktur« ændres til: »masterfeederstruktur«.

144. I § 91, stk. 2, indsættes efter »andelsklasse«: »i en investeringsforening, SIKAV, specialforening eller hedgeforening«, og »optaget medlemmer« ændres til: »haft investorer«.

145. I § 91, stk. 3, 1. og 2. pkt., indsættes efter »andelsklasse«: »i en investeringsforening, specialforening eller hedgeforening«.

146. I § 91 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Beslutning om afvikling af en andelsklasse i en værdipapirfond træffes af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer fonden. Inden beslutningen gennemføres, skal bestyrelsen orientere Finanstilsynet, som skal godkende afviklingen og vilkårene herfor. Hvis andelsklassens investorer ikke ønsker deres andele overført til en anden andelsklasse, gennemføres afviklingen ved, at afdelingen indløser samtlige andele, som er udstedt i andelsklassen.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

147. I § 91, stk. 4, der bliver stk. 5, og § 91, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »forening« til: »dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening«.

148. I § 91, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »foreningen« til: »den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening«.

149. § 92 affattes således:

»§ 92. Finanstilsynet kan inddrage en dansk UCITS', specialforenings eller hedgeforenings eller afdelings tilladelse, hvis den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening eller afdeling

1) anmoder herom,

2) ikke længere opfylder betingelserne for at få tilladelse,

3) ikke påbegynder virksomhed senest 12 måneder efter tilladelsens meddelelse,

4) ikke udøver virksomhed i en periode på over 6 måneder, eller

5) gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller af regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Finanstilsynet kan inddrage en investeringsforenings, specialforenings eller hedgeforenings tilladelse, hvis ikke alle foreningens afdelinger opfylder kravet om minimumsformue, og afdelingerne ikke har tilvejebragt minimumsformuen inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan inddrage en investeringsforenings, specialforenings eller hedgeforenings afdelings tilladelse, hvis ikke afdelingen opfylder kravet om minimumsformue, og afdelingen ikke har tilvejebragt minimumsformuen inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 4. Såfremt et investeringsforvaltningsselskabs eller et administrationsselskabs tilladelse til at administrere værdipapirfonden inddrages, skal Finanstilsynet udnævne en administrator, som tager værdipapirfonden under administration. Administrator skal være et investeringsforvaltningsselskab, som skal varetage værdipapirfondens og dens investorers interesser. Administrator skal uden ugrundet ophold sørge for, at værdipapirfonden overføres til et investeringsforvaltningsselskab, som kan overtage og videreføre administrationen af værdipapirfonden. Kan Finanstilsynet ikke udnævne en administrator, eller kan værdipapirfonden ikke overføres til et andet investeringsforvaltningsselskab, skal værdipapirfonden afvikles ved likvidation.

Stk. 5. Honoraret til administrator og andre omkostninger i forbindelse med administrationen udredes af det oprindelige investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Hvis dette selskab ikke råder over de fornødne midler, udredes de nævnte omkostninger af værdipapirfondens midler. Honorarets størrelse fastsættes efter forhandling med Finanstilsynet.«

150. I § 93 ændres »forenings« til: »dansk UCITS', specialforenings eller hedgeforenings«, og »foreningen eller afdelingen« ændres til: »disse«.

151. Overskriften før § 94 affattes således:

»Afvikling af danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger samt afdelinger i disse«.

152. § 94 affattes således:

»§ 94. Beslutning om afvikling af en investeringsforening, SIKAV, specialforening, hedgeforening eller afdeling i en af disse træffes af generalforsamlingen, jf. dog § 98.

Stk. 2. Generalforsamlingens beslutning om afvikling i henhold til stk. 1 skal angive, om afvikling skal ske ved likvidation eller ved forenklet afvikling. I en investeringsforening, specialforening, hedgeforening eller afdeling af disse, kan der ikke træffes beslutning om forenklet afvikling, hvis kravet om minimumsformue ikke er opfyldt.

Stk. 3. Beslutning om afvikling af en værdipapirfond eller en afdeling i en værdipapirfond træffes af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer fonden. Bestyrelsen skal i umiddelbar forlængelse af beslutning om afvikling orientere investorerne, herunder oplyse hvornår afvikling forventes gennemført.

Stk. 4. Bestyrelsens beslutning om afvikling i henhold til stk. 3 skal angive, om afvikling skal ske ved likvidation eller ved forenklet afvikling.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for vedtagelse af en beslutning i henhold til stk. 1 og 3. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at afvikling skal ske ved likvidation og udpege en likvidator.

Stk. 6. Finanstilsynet kan, hvis hensynet til en dansk UCITS', specialforenings eller hedgeforenings investorer eller kreditorer taler herfor, bestemme, at afvikling skal ske ved likvidation.«

153. Overskriften før § 95 affattes således:

»Likvidation af danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger samt afdelinger i disse«.

154. I § 95, stk. 1, indsættes efter »Generalforsamlingens«: »eller bestyrelsens«, og »bestyrelsens og direktionens« ændres til: »ledelsens«.

155. § 95, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Finanstilsynet kan udnævne en likvidator til at foretage likvidationen i stedet for eller sammen med den eller de, der er valgt af generalforsamlingen eller bestyrelsen, såfremt hensynet til investorerne eller den danske UCITS', specialforenings eller hedgeforenings kreditorer taler herfor.«

156. I § 96, stk. 1, indsættes efter »generalforsamlingens«: »eller bestyrelsens«.

157. I § 96, stk. 2, ændres »forening eller afdeling« til: »dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller afdeling af disse«.

158. I § 96, stk. 3, ændres »foreningens« til: »en dansk UCITS', specialforenings eller hedgeforenings«.

159. § 96, stk. 6-8, affattes således:

»Stk. 6. Likvidator skal forestå, at der udarbejdes et likvidationsregnskab, der revideres af den danske UCITS', specialforenings eller hedgeforenings revisor.

Stk. 7. Ved likvidation af en investeringsforening, SIKAV, specialforening, hedgeforening eller en af disses afdelinger skal likvidationsregnskabet i revideret form godkendes af generalforsamlingen. Senest 2 uger efter generalforsamlingens godkendelse af det reviderede likvidationsregnskab skal likvidator give meddelelse herom til Finanstilsynet vedlagt ét eksemplar af likvidationsregnskabet.

Stk. 8. Ved likvidation af en værdipapirfond eller en afdeling i en værdipapirfond skal likvidator, når der foreligger et revideret likvidationsregnskab, indsende ét eksemplar af dette til Finanstilsynet.«

160. Overskriften før § 97 affattes således:

»Forenklet afvikling af danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger samt afdelinger i disse«.

161. § 97, stk. 1 og 2, affattes således:

»§ 97. Finanstilsynet kan efter ansøgning fra en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening tillade, at den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening eller afdeling heraf afvikles ved forenklet afvikling, når Finanstilsynet skønner, at det er forsvarligt og i investorernes interesse.

Stk. 2. Ansøgningen skal være vedlagt

1) en plan for, hvordan den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening ønsker at afvikle, og

2) en erklæring fra den danske UCITS', specialforenings eller hedgeforenings depotselskab eller et andet pengeinstitut om, at instituttet vil hæfte for forfalden, uforfalden og omtvistet gæld.«

162. I § 97, stk. 4, ændres »forening eller afdeling« til: »dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller afdeling heraf«.

163. I § 97, stk. 5, ændres »foreningens« til: »den danske UCITS', specialforenings eller hedgeforenings«, og »foreningen« ændres til: »den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening«.

164. Overskriften før § 98 affattes således:

»Afvikling af investeringsforeninger, SIKAV'er, specialforeninger, hedgeforeninger og afdelinger i disse uden investorer«.

165. I § 98, stk. 1 og 3, § 156, stk. 2, 1. pkt., § 167, stk. 2, 1. pkt., og § 173, stk. 2, ændres »optaget medlemmer« til: »haft investorer«.

166. I § 98, stk. 1, ændres »forening eller en afdeling« til: »investeringsforening, SIKAV, specialforening, hedgeforening eller en afdeling heraf«.

167. I § 98, stk. 2, 2. pkt., ændres »foreningen eller afdelingen« til: »investeringsforeningen, SIKAV'en, specialforeningen, hedgeforeningen eller afdelingen heraf«.

168. I § 98, stk. 3, og stk. 4, 2. pkt., ændres »forening eller afdeling« til: »investeringsforening, SIKAV, specialforening, hedgeforening eller afdeling heraf«.

169. Før § 99 indsættes som ny overskrift:

»Finanstilsynets beføjelser og danske UCITS', specialforeningers og hedgeforeningers pligter«.

170. I § 99 ændres »foreningernes« til: »danske UCITS', specialforeningers og hedgeforeningers«, og »foreninger og afdelinger« ændres til: »danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger og afdelinger heraf«.

171. § 100 affattes således:

»§ 100. De for aktieselskaber gældende regler om konkurs finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger og afdelinger heraf.

Stk. 2. § 233, § 234, stk. 1-3, og § 235 om konkurs i lov om finansiel virksomhed finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger og afdelinger heraf.

Stk. 3. Erklæres et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, som administrerer en værdipapirfond, konkurs, skal Finanstilsynet udnævne en administrator, som tager værdipapirfonden under administration. Administrator, som skal være et investeringsforvaltningsselskab, skal varetage investorernes interesser, idet investorerne kollektivt indtager en separatiststilling i konkursboet. Administrator skal sammen med kurator i konkursboet uden ugrundet ophold sørge for, at værdipapirfonden overføres til et investeringsforvaltningsselskab, som kan overtage og videreføre administrationen af fonden. Der kan ikke gøres individualforfølgning gældende mod aktiverne i værdipapirfonden. Kan Finanstilsynet ikke udnævne en administrator, eller kan værdipapirfonden ikke overføres til et andet investeringsforvaltningsselskab, skal kurator afvikle værdipapirfonden.

Stk. 4. Honoraret til administrator og andre omkostninger i forbindelse med administrationen udredes af værdipapirfondens midler. Honorarets størrelse fastsættes efter forhandling med Finanstilsynet.«

172. § 101, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»En dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller afdeling heraf kan fusionere med en anden dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller afdeling heraf.«

173. I § 101, stk. 2, ændres »foreninger eller afdelinger« til: »danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger eller afdelinger heraf«.

174. I § 101, stk. 4, 2. pkt., ændres »medlemmer af« til: »investorer i«.

175. § 102 affattes således:

»§ 102. I en investeringsforening, SIKAV, specialforening, hedgeforening eller afdeling heraf træffes beslutning om fusion i den ophørende enhed af generalforsamlingen og i den fortsættende enhed af bestyrelsen.

Stk. 2. Beslutning om fusion af en værdipapirfond eller afdeling heraf træffes af bestyrelsen for fondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.«

176. Efter § 105 indsættes:

»§ 105 a. Beslutning om at fusionere grænseoverskridende træffes i en SIKAV eller investeringsforening eller afdeling heraf af generalforsamlingen, hvis SIKAV'en, investeringsforeningen eller afdelingen heraf er ophørende.

Stk. 2. Beslutning om at fusionere grænseoverskridende træffes i en SIKAV eller investeringsforening eller afdeling heraf af bestyrelsen, hvis SIKAV'en, investeringsforeningen eller afdelingen heraf er fortsættende.

Stk. 3. Beslutning om grænseoverskridende fusion af en dansk værdipapirfond eller en afdeling heraf træffes af bestyrelsen i værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.«

177. I § 106, stk. 5, 2. pkt., § 107, stk. 5, 2. pkt., og § 150, stk. 3, ændres »medlemmer af« til: »investorer i«.

178. § 107, stk. 1-3, affattes således:

»§ 107. En dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller afdeling heraf kan spaltes. Forud for spaltningen skal den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening offentliggøre en spaltningsplan.

Stk. 2. En spaltning af en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller afdeling heraf er ikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt spaltningen.

Stk. 3. En spaltning gennemføres ved, at en del af en dansk UCITS', specialforenings, hedgeforenings eller afdelings aktiver og forpligtelser overdrages til

1) en eller flere bestående danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger eller afdelinger, eller

2) en eller flere nystiftede danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger eller afdelinger.«

179. I § 107, stk. 4, 2. pkt., ændres »forening eller afdeling« til: »enhed«.

180. § 108 affattes således:

»§ 108. I en investeringsforening, SIKAV, specialforening, hedgeforening eller afdeling heraf træffes beslutning om spaltning af generalforsamlingen og beslutning om modtagelse af en del af en anden enheds aktiver og forpligtelser som led i en spaltning af bestyrelsen.

Stk. 2. Beslutning om spaltning af en værdipapirfond eller afdeling heraf eller modtagelse af en del af en anden enheds aktiver og forpligtelser som led i en spaltning træffes af bestyrelsen for fondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.«

181. § 111, stk. 1, affattes således:

»En afdeling i en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening kan overflyttes til en anden dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening.«

182. I § 111, stk. 3, ændres »forening« til: »danske UCITS, specialforening eller hedgeforening«.

183. I § 112, stk. 1 og 2, ændres »forening« til: »investeringsforening, SIKAV, specialforening eller hedgeforening«.

184. I § 112 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. For værdipapirfonde træffes de i stk. 1 og 2 omhandlede beslutninger af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den pågældende værdipapirfond.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

185. § 113, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen i den afgivende og den modtagende investeringsforening, SIKAV, specialforening eller hedgeforening og bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den afgivende og modtagende værdipapirfond, skal, efter at overflytningen er blevet besluttet, sende anmodning om godkendelse af overflytningen til Finanstilsynet.«

186. § 113, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) en erklæring fra bestyrelsen i den afgivende forening eller SIKAV, eller fra bestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den afgivende værdipapirfond, om, at afdelingen har betalt sin del af de fællesomkostninger, der vedrører den afgivende forening, SIKAV eller værdipapirfond.«

187. § 116 affattes således:

»§ 116. En dansk UCITS eller afdeling heraf kan ikke ændre status til et udenlandsk investeringsinstitut, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, eller afdeling heraf, der ikke er omfattet af UCITS-direktivet.

Stk. 2. En dansk UCITS eller afdeling heraf kan kun omdannes til en anden type dansk UCITS eller afdeling heraf, hvis det sker som led i fusion, spaltning eller overflytning.«

188. I overskriften før § 117 ændres »master-feeder-struktur« til: »masterfeederstruktur«.

189. I § 117, stk. 2, nr. 2, og § 118, stk. 1, nr. 3, ændres »foreningens« til: »instituttets«.

190. I § 117, stk. 2, nr. 3, og § 118, stk. 1, nr. 4, ændres »investeringsforening« til: »dansk UCITS af samme type«.

191. § 117, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Beslutning i henhold til stk. 2 træffes af generalforsamlingen i feederinstitutter, der er investeringsforeninger og SIKAV'er, og for feederinstitutter, der er værdipapirfonde, af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden.«

192. I overskriften til Afsnit IX ændres »Investeringsforeningers« til: »Danske UCITS'«.

193. I § 120, stk. 2, ændres »investeringsforeningens vedtægter, at foreningen eller afdelingen« til: »den danske UCITS' vedtægter eller fondsbestemmelser, at en afdeling af den danske UCITS«.

194. I § 123, stk. 2, nr. 3, ændres »investeringsforeningens« til: »den danske UCITS'«.

195. I § 123, stk. 3, og § 130, stk. 3, 1. pkt., ændres »investeringsforenings« til: »dansk UCITS'«.

196. § 123, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Danske UCITS skal indberette til Finanstilsynet, hvilke typer afledte finansielle instrumenter, som disses afdelinger har investeret i, de underliggende risici, de kvantitative begrænsninger samt de metoder, som de danske UCITS anvender til at vurdere de risici, der er forbundet med transaktioner i afledte finansielle instrumenter.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes og hvor ofte de danske UCITS skal indberette efter stk. 4, samt om indberetningernes indhold.«

197. Overskriften før § 124 affattes således:

»Andele i danske UCITS, specialforeninger og andre investeringsinstitutter«.

198. § 124, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) danske UCITS eller disses afdelinger,«.

199. To steder i § 124, stk. 2, ændres »foreninger« til: »danske UCITS, specialforeninger eller hedgeforeninger«.

200. I § 125, stk. 2, 2. pkt., ændres »Investeringsforeningen« til: »Den danske UCITS«.

201. I § 126, stk. 1, ændres »foreningen eller en afdeling« til: »en afdeling af den danske UCITS«.

202. § 127 affattes således:

»§ 127. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om

1) afdelinger af danske UCITS' og specialforeningers placering af midler i finansielle instrumenter, herunder hvilke betingelser det enkelte finansielle instrument skal opfylde, og hvilke foranstaltninger den danske UCITS eller specialforeningen skal iværksætte, inden en afdeling heraf placerer midler i et konkret finansielt instrument,

2) hvilke kriterier et indeks skal opfylde, hvis det skal indgå i investeringspolitikken for en afdeling af en dansk UCITS, og hvilke foranstaltninger den danske UCITS skal iværksætte, inden en afdeling af den danske UCITS placerer midler i overensstemmelse med sammensætningen af et indeks, og

3) korte pengemarkedsforeningers, pengemarkedsSIKAV'ers og pengemarkedsfondes afdelingers placering af deres midler.«

203. I § 128, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres »forening eller en afdeling« til: »afdeling af en dansk UCITS«.

204. I § 128, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 133, stk. 1, nr. 1 og 2, udgår »foreningens eller«.

205. I § 130, stk. 1, ændres »foreningens« til: »den danske UCITS'«.

206. To steder i § 130, stk. 4, 2. pkt., ændres »foreningen« til: »den danske UCITS«.

207. I overskriften før § 135 indsættes efter »andre«: »danske UCITS,«.

208. § 136 affattes således:

»§ 136. Når en afdeling af en dansk UCITS investerer i andele i investeringsinstitutter og afdelinger heraf som nævnt i § 124, skal disses beholdninger af instrumenter ikke medregnes ved opgørelsen af placeringsgrænserne for afdelingens egen beholdning af instrumenter.«

209. § 137 affattes således:

»§ 137. En afdeling af en dansk UCITS' investeringer efter § 128, stk. 1, og §§ 131-133 må sammenlagt ikke overstige 35 pct. af afdelingens formue, når disse instrumenter er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern. Afdelingen skal dog altid overholde de enkelte grænser for investeringer, som er fastsat i § 128, stk. 1, og §§ 131-133. Dog må investeringer efter § 128, stk. 1, nr. 1, samt §§ 131-133 fortsat sammenlagt ikke overstige 20 pct. af afdelingens formue, når disse instrumenter er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.«

210. I § 138, stk. 1, ændres »investeringsforeningen« til: »den danske UCITS«.

211. § 140 affattes således:

»§ 140. De i § 120, stk. 4, eller i dette kapitel fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af grunde, som den danske UCITS eller afdelingen ikke har indflydelse på, eller som følge af, at den danske UCITS eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet til instrumenter, der indgår i den danske UCITS' eller afdelingens formue.

Stk. 2. Såfremt de i § 120, stk. 4, eller i dette kapitel fastsatte grænser overskrides af grunde som nævnt i stk. 1, og nedbringes disse overskridelser ikke senest 8 bankdage efter overskridelsen, skal den danske UCITS omgående indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan i dette tilfælde undtagelsesvis meddele tilladelse til, at overskridelsen nedbringes over en længere periode, såfremt det er i investorernes interesse.«

212. Overskriften før § 141 affattes således:

»Masterfeederstrukturer«.

213. I § 141, stk. 1, ændres »master-feeder-struktur« til: »masterfeederstruktur«.

214. § 144 affattes således:

»§ 144. En investeringsinstitutforenings afdeling må anbringe de modtagne midler i andele i afdelinger af danske UCITS, pengemarkedsforeninger og placeringsforeninger. Endvidere må afdelingen anbringe sine midler i de i §§ 18 og 19 nævnte udenlandske investeringsinstitutter og afdelinger heraf, når disse institutter investerer som de i 1. pkt. nævnte danske UCITS, pengemarkedsforeninger og placeringsforeninger. En investeringsinstitutforening eller en afdeling kan også have likvide midler i accessorisk omfang.

Stk. 2. En investeringsinstitutforenings afdeling må højst investere 75 pct. af sin formue i en afdeling af en dansk UCITS, pengemarkedsforening eller placeringsforening eller et udenlandsk investeringsinstitut.«

215. I § 147, stk. 1, nr. 2, og § 161, stk. 1, nr. 2, ændres »et medlems« til: »en investors«.

216. I § 147, stk. 2, og § 161, stk. 3, ændres »investeringsforeninger« til: »danske UCITS«.

217. I § 148, stk. 1, 3. pkt., § 164, stk. 1, 2. pkt., § 192, stk. 2, og § 224, stk. 4, 1. pkt., ændres »Medlemmerne« til: »Investorerne«.

218. I § 150, stk. 3, ændres »medlemmerne af« til: »investorerne i«.

219. I § 161, stk. 1, nr. 1, og § 224, stk. 1, 1. pkt., ændres »et eller flere medlemmer« til: »en eller flere investorer«.

220. I § 161 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Kapitel 2, § 366, § 367, stk. 1 og 4, og § 371 i selskabsloven finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på fåmandsforeninger.«

221. I § 177, stk. 2, 2. pkt., udgår », og hvis interesser ikke kan være i strid med foreningens«.

222. § 196, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af danske UCITS', specialforeningers, hedgeforeningers og fåmandsforeningers vedtægter eller fondsbestemmelser, når Finanstilsynet har godkendt vedtægterne eller fondsbestemmelserne.«

223. I § 196, stk. 1, 5. pkt., ændres »foreninger« til: »danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger og fåmandsforeninger«.

224. I § 196, stk. 2, 1. pkt., ændres »forenings« til: »danske UCITS', specialforenings, hedgeforenings og fåmandsforenings«.

225. I § 198, stk. 1, ændres »foreningernes« til: »de danske UCITS', specialforeningernes, hedgeforeningernes og fåmandsforeningernes«, og efter »forening« indsættes: »eller danske UCITS«.

226. § 198, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Efter inspektion i en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller fåmandsforening afholder Finanstilsynet et møde med deltagelse af den danske UCITS', specialforenings, hedgeforenings eller fåmandsforenings ledelse, investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, eksterne revisor og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder hos den danske UCITS, specialforening, hedgeforening eller fåmandsforening. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.«

227. I § 198, stk. 3, ændres »foreningens« til: »den danske UCITS', specialforenings, hedgeforenings eller fåmandsforenings«.

228. I § 199, stk. 1, ændres »Foreningerne« til: »Danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger og fåmandsforeninger«.

229. I § 199, stk. 2, ændres »forening« til: »dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller fåmandsforening«.

230. I § 199, stk. 3, ændres »forenings« til: »dansk UCITS', specialforenings, hedgeforenings og fåmandsforenings«, og »foreningen« ændres til: »den danske UCITS, specialforening, hedgeforening eller fåmandsforening«.

231. §§ 200 og 201 affattes således:

»§ 200. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om danske UCITS', specialforeningers, hedgeforeningers og fåmandsforeningers pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af den danske UCITS, specialforening, hedgeforening eller fåmandsforening og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før den danske UCITS, specialforening, hedgeforening og fåmandsforening.

§ 201. Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller fåmandsforening at lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen eller en afdeling heraf, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen eller afdelingen, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse. Resultatet af den uvildige undersøgelse skal afgives i en skriftlig rapport, som skal foreligge inden for et af Finanstilsynet fastsat tidspunkt. Finanstilsynet kan bestemme, at de sagkyndige personer, jf. stk. 2-6, løbende skal foretage afrapportering til Finanstilsynet om forhold i forbindelse med undersøgelsen.

Stk. 2. Den uvildige undersøgelse skal foretages af en eller flere sagkyndige personer. Den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen udpeger de sagkyndige personer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet skal godkende de foreslåede sagkyndige personer.

Stk. 3. Den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen skal give de sagkyndige personer de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af den uvildige undersøgelse.

Stk. 4. De sagkyndige personer skal udlevere en kopi af den skriftlige rapport om undersøgelsen til Finanstilsynet, senest samtidig med at rapporten udleveres til den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen.

Stk. 5. De sagkyndige personer skal straks give Finanstilsynet oplysninger om forhold, de bliver opmærksomme på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt oplysningerne er af væsentlig betydning for den danske UCITS', specialforeningens, hedgeforeningens eller fåmandsforeningens eller en afdelings risikoprofil eller forretningsmodel, som kan medføre en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen eller en afdeling vil miste sin tilladelse.

Stk. 6. Hvis den sagkyndige person på grund af dennes særlige forhold ikke kan videregive oplysningerne i henhold til stk. 4 og 5 til Finanstilsynet, kan underretning af Finanstilsynet ske af andre end den sagkyndige person, herunder af den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen.«

232. § 204 affattes således:

»§ 204. Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myndigheder i andre EU-medlemsstater eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet, når det gælder udenlandske UCITS eller danske UCITS, der er underlagt dansk tilsyn, men opererer i andre medlemsstater.

Stk. 2. Såfremt en kompetent myndighed i en anden EU-medlemsstat eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, anmoder Finanstilsynet om at medvirke til en kontrol eller undersøgelse af en udenlandsk UCITS eller en dansk UCITS, jf. stk. 1, kan Finanstilsynet

1) gennemføre kontrollen eller undersøgelsen selv,

2) tillade at den anmodende myndighed selv gennemfører kontrollen eller undersøgelsen, eller

3) lade en revisor eller anden ekspert gennemføre kontrollen eller undersøgelsen.

Stk. 3. Modsætter et dansk investeringsforvaltningsselskab sig en kompetent udenlandsk myndigheds undersøgelse, jf. stk. 2, kan undersøgelse kun foretages med Finanstilsynets medvirken.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om samarbejde med kompetente myndigheder i andre EU-medlemsstater eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.«

233. I § 207, stk. 1 og 2, og stk. 3, 3. pkt., ændres »forening« til: »investeringsforening, SIKAV, specialforening, hedgeforening eller fåmandsforening«.

234. I § 207, stk. 5, 1. pkt., ændres »foreningen« til: »investeringsforeningen, SIKAV'en, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen«.

235. I § 208 ændres »foreningsområdet« til: »investeringsområdet«.

236. § 209, stk. 1 og 2, affattes således:

»§ 209. I tilfælde hvor en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller fåmandsforening eller en afdeling heraf er gået konkurs eller størstedelen af den danske UCITS', specialforeningens, hedgeforeningens, fåmandsforeningens eller afdelingens drift er ophørt eller overdraget, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for årsagerne hertil, hvis staten i forbindelse med eller i en kortere periode forud for dette har ydet garanti eller stillet midler til rådighed for den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen, fåmandsforeningen eller afdelingen, dens kreditorer eller en erhverver af hele eller dele af den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen, fåmandsforeningen eller afdelingen.

Stk. 2. Finanstilsynet skal offentliggøre redegørelsen i stk. 1. I forbindelse med offentliggørelsen finder § 210 ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde den pågældende danske UCITS, specialforening, hedgeforening, fåmandsforening eller afdeling.«

237. § 210, stk. 3, nr. 2 og 3, affattes således:

»2) Afgørelser vedrørende vedtægtsændringer, jf. § 28, stk. 2, og § 31 f, og ændringer af fondsbestemmelser, jf. § 12 b, stk. 1.

3) Afgørelser vedrørende investeringsforeningers, SIKAV'ers, specialforeningers og hedgeforeningers administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer, jf. § 44, og afgørelser vedrørende den administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer i investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer værdipapirfonde, professionelle foreninger og fåmandsforeninger, jf. § 71 i lov om finansiel virksomhed.«

238. § 210, stk. 3, nr. 9 og 10, affattes således:

»9) Inddragelse af danske UCITS', specialforeningers og hedgeforeningers tilladelse, jf. § 92, stk. 1, sletning af professionelle foreningers registrering, jf. § 154, og tilbagekaldelse af fåmandsforeningers godkendelse, jf. § 166.

10) Danske UCITS, specialforeningers, hedgeforeningers, professionelle foreningers og fåmandsforeningers placering af midler, jf. kapitel 13, 14, 15 og 16, § 147, stk. 1, nr. 1, og § 161.«

239. § 210, stk. 4 og 5, affattes således:

»Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte danske UCITS, specialforening, hedgeforening, professionelle forening, fåmandsforening eller dens investorer kan identificeres.

Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening, fåmandsforening eller en afdeling heraf er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører investorernes forhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen, den professionelle forening, fåmandsforeningen eller afdelingen.«

240. § 210, stk. 6, nr. 8, 1. pkt., affattes således:

»Folketingets stående udvalg vedrørende en dansk UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionel forenings, fåmandsforenings eller afdelings generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed.«

241. § 210, stk. 6, nr. 10 og 11, affattes således:

»10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en nødlidende dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening, godkendt fåmandsforening eller afdeling heraf, når Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministeren, og under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor.

11) Kurator, skifteretten og myndigheder, der medvirker ved den danske UCITS', specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings, fåmandsforeningens eller en afdelings likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en dansk UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionel forenings eller fåmandsforenings regnskaber under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.«

242. I § 210, stk. 6, nr. 16, ændres »forening« til: »dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening«.

243. I § 211, stk. 1, 3. pkt., ændres »foreningens« til: »den danske UCITS', specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings eller fåmandsforeningens«.

244. I § 211, stk. 2, 1. pkt., ændres »foreningen« til: »den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen, den professionelle forening eller fåmandsforeningen«.

245. § 212, stk. 1, nr. 2 og 3, affattes således:

»2) Afgørelser vedrørende vedtægtsændringer, jf. § 28, stk. 2, og § 31 f, og ændringer af fondsbestemmelser, jf. § 12 b, stk. 1.

3) Afgørelser vedrørende investeringsforeningers, SIKAV'ers, specialforeningers og hedgeforeningers administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer, jf. § 44, og afgørelser vedrørende den administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer i investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer værdipapirfonde, professionelle foreninger og fåmandsforeninger, jf. § 71 i lov om finansiel virksomhed.«

246. § 212, stk. 1, nr. 9 og 10, affattes således:

»9) Inddragelse af danske UCITS', specialforeningers og hedgeforeningers tilladelse, jf. § 92, stk. 1, og tilbagekaldelse af fåmandsforeningers godkendelse, jf. § 166.

10) Danske UCITS', specialforeningers, hedgeforeningers, professionelle foreningers og fåmandsforeningers placering af midler, jf. kapitel 13, 14, 15 og 16, § 147, stk. 1, nr. 1, og § 161.«

247. § 212, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere orientere offentligheden om navnet på en virksomhed, der overtræder forbuddet mod at udøve virksomhed som investeringsforening, SIKAV eller værdipapirfond uden tilladelse, jf. § 4, forbuddet mod at udøve virksomhed som specialforening uden tilladelse, jf. § 6, eller forbuddet mod at udøve virksomhed som hedgeforening uden tilladelse, jf. § 7.«

248. § 213, stk. 1-3, affattes således:

»§ 213. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene den investeringsforening, SIKAV, specialforening, hedgeforening, professionelle forening, fåmandsforening, værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab eller det udenlandske investeringsinstitut, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end de i stk. 1 nævnte tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, der vedrører den pågældende:

1) Den, som overtræder lovens forbud mod at drive virksomhed som dansk UCITS, jf. § 4, stk. 1, 4, 6 og 8, specialforening, jf. § 6, stk. 1 og 3, eller hedgeforening, jf. § 7, stk. 1 og 3.

2) En virksomhed, som ansøger om tilladelse som dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening, jf. § 10, eller anmoder om registrering som professionel forening, jf. § 149.

3) Et medlem af ledelsen for en investeringsforening, specialforening, hedgeforening, SIKAV eller det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab som administrerer en værdipapirfond, når Finanstilsynet nægter at give tilladelse, jf. § 10, eller inddrager tilladelsen, jf. § 92.

4) Et medlem af ledelsen for en forening, når Finanstilsynet nægter at registrere foreningen som en professionel forening, jf. § 149, samt et medlem af ledelsen for en professionel forening, når Finanstilsynet sletter foreningen, jf. § 154.

5) Et medlem af ledelsen for en fåmandsforening, når Finanstilsynet tilbagekalder godkendelsen, jf. § 166.

6) Revisor i en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller fåmandsforening, når Finanstilsynet afsætter denne eller påbyder denne at give oplysninger om den danske UCITS', specialforeningens eller hedgeforenings forhold, jf. § 79, stk. 4 og 5, eller fåmandsforeningens forhold, jf. § 165, jf. § 79, stk. 4 og 5, samt i sager, hvor de valgte revisorer for en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening, jf. § 81, og for en fåmandsforening, jf. § 165, jf. § 81, ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet.

7) Den, som Finanstilsynet indhenter oplysninger fra til afgørelse af, om den pågældende er omfattet af lovens bestemmelser, jf. § 199, stk. 3.

Stk. 3. Som part anses i øvrigt følgende fysiske personer, hvis Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende:

1) Et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i en investeringsforening, specialforening, hedgeforening eller et tilsvarende udenlandsk investeringsinstitut.

2) Et bestyrelsesmedlem eller en revisor i en SIKAV, en professionel forening, en fåmandsforening eller et tilsvarende udenlandsk investeringsinstitut.

3) En revisor i en værdipapirfond eller et tilsvarende udenlandsk investeringsinstitut.

4) Et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, der administrerer en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening, fåmandsforening eller et udenlandsk investeringsinstitut.«

249. Efter § 216 indsættes før overskriften før § 217:

»§ 216 a. SIKAV'er og værdipapirfonde, som er under tilsyn efter denne lov, betaler et gebyr ved stiftelse til Erhvervsstyrelsen. Gebyret dækker Erhvervsstyrelsens og SKAT's omkostninger ved registrering af virksomhedsoplysninger og tildeling af CVR-nummer til SIKAV'er og SE-nummer til værdipapirfonde, afdelinger heraf og eventuelle andelsklasser i de pågældende afdelinger.

Stk. 2. SIKAV'er og værdipapirfonde betaler en årlig afgift til Erhvervsstyrelsen. Afgiften dækker Erhvervsstyrelsens og SKAT's omkostninger ved administration af lovgivningen, herunder bl.a. registreringsopgaver i forbindelse med ændringer i virksomhedsoplysninger og SE-numre.

Stk. 3. Gebyret, jf. stk. 1, og afgiften, jf. stk. 2, kan reguleres årligt med omkostningsudviklingen i form af pris-/lønregulering svarende til den almindelige pris- og lønudvikling.

Stk. 4. Erhvervsstyrelsen opkræver gebyret, jf. stk. 1, og afgiften, jf. stk. 2, hos SIKAV'en henholdsvis det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter størrelsen af gebyret ved stiftelse, jf. stk. 1 og 3, og den årlige afgift, jf. stk. 2 og 3, ved bekendtgørelse. Endvidere fastsætter Erhvervsstyrelsen nærmere regler om opkrævning af sådanne gebyrer og afgifter. Det kan herunder bestemmes, at der kan fastsættes gebyr for rykkerbreve ved for sen betaling.«

250. I § 221, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 1-5« til: »§ 4, stk. 1-9«, og »§ 91, stk. 3 og 5« ændres til: »§ 91, stk. 3 og 6«.

251. I § 221, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 33, stk. 1, stk. 3, 1. pkt., og stk. 6 og 7,«: »§ 33 a,«, og efter »§ 35, stk. 1-4,« indsættes: »§ 35 a, stk. 1-5, § 35 b, stk. 1-5,«.

252. I § 221, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 31« til: »§§ 31 og 31 h«, og »og § 44, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 44, stk. 1 og 2, og § 201, stk. 3 og 6«.

253. I § 221, stk. 3, indsættes efter »bøde«: »eller fængsel indtil 4 måneder«.

254. § 221, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Undlader et medlem af en investeringsforenings, SIKAV's, specialforenings, hedgeforenings, professionel forenings eller fåmandsforenings ledelse, eller et medlem af ledelsen i investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet for en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.«

255. I § 221, stk. 5, ændres »forening« til: »dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening«, og tre steder ændres »foreningen« til: »den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen, den professionelle forening eller fåmandsforeningen«.

256. I § 222, stk. 1, ændres »forenings« til: »dansk UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionel forenings eller fåmandsforenings«.

257. I § 223, stk. 1, 1. pkt., ændres »en forening« til: »en dansk UCITS, specialforening og hedgeforening«, og »pågældende forening« ændres til: »pågældende danske UCITS, specialforening eller hedgeforening«.

258. § 223, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Den investeringsforening, SIKAV, specialforening eller hedgeforening eller en værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der ikke efterlever et påbud fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.«

§ 2

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 616 af 14. juni 2011, § 14 i lov nr. 1382 af 28. december 2011 og § 1 i lov nr. 155 af 28. februar 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, nr. 26, litra a, ændres »administrationsselskaber« til: »investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber (i Danmark: værdipapirfonde)«.

2. I § 5, stk. 1, nr. 26, litra c, indsættes efter »(i Danmark: investeringsforeninger«: »og selskaber for investering med kapital der er variabel (SIKAV'er)«.

3. I § 30, stk. 3, nr. 1, og § 31, stk. 3, nr. 1, udgår »herunder investeringsforeninger, efter bestyrelsens delegation,«.

4. I § 43, stk. 5, og § 121, stk. 2, ændres »investeringsforeninger« til: »danske UCITS«.

5. § 52 affattes således:

»§ 52. Pengeinstitutter og filialer af kreditinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som har fået godkendelse af Finanstilsynet som depotselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 12, i lov om investeringsforeninger m.v., for en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening, skal som disses depotselskab handle uafhængigt og udelukkende i den pågældende danske UCITS' eller forenings interesse.«

6. § 54, stk. 1, affattes således:

»Når investeringsforvaltningsselskaber udfører porteføljepleje for UCITS, specialforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger, herunder formidler værdipapirer for disse, er de pågældende UCITS og foreninger omfattet af den samme beskyttelse som kunder efter § 72.«

7. I § 54, stk. 2, og § 101, stk. 1, udgår »herunder investeringsforeninger,«.

8. I § 77, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, 2. pkt., ændres »andele i investeringsforeninger« til: »andele i danske UCITS«.

9. § 98 affattes således:

»§ 98. Investorerne i de UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger, som et investeringsforvaltningsselskab administrerer, har ret til gennem et investorforum at vælge ét medlem af bestyrelsen for investeringsforvaltningsselskabet. Investor- og forbrugerorganisationer har adgang til over for investorforummet at foreslå kandidater til bestyrelsen. Valget gennemføres på et valgmøde eller ved elektronisk afstemning efter regler fastsat i investeringsforvaltningsselskabets vedtægter. Investorerne kan lade sig repræsentere ved fuldmægtig.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskabets vedtægter skal fastsætte, om investorerne kan stemme i forhold til deres relative andel af den formue, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer for UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger, eller om hver investor har én stemme uanset det investerede beløb. Stemmer investorerne efter deres relative andel af formuen, beregnes antallet af stemmer på grundlag af den indre værdi efter den sidst offentliggjorte kurs eller kursen på en forud fastlagt dato.«

10. § 101, stk. 3, nr. 2, affattes således:

»2) kunne påvise interessekonflikter, som kan skade en UCITS' eller en forenings investorer,«.

11. I overskriften før § 102 indsættes efter »administration af«: »SIKAV'er, værdipapirfonde og«.

12. I § 102, stk. 1, indsættes efter »administrationen af en«: »SIKAV, værdipapirfond eller«.

13. § 102, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Bestyrelsen kan uanset stk. 1 ikke træffe beslutning om at delegere kerneopgaver, jf. stk. 7. Bestyrelsen kan indgå aftaler om porteføljepleje med en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 103, stk. 1, og som ikke er depotselskab for SIKAV'en, værdipapirfonden eller den udenlandske UCITS eller et andet selskab, hvis interesser kan være i strid med den pågældende SIKAV's, værdipapirfonds eller UCITS' og dens investorers interesser.«

14. I § 102, stk. 3, indsættes efter »administration af den«: »SIKAV, værdipapirfond eller«.

15. I § 102, stk. 6, indsættes efter »administration af en«: »SIKAV, værdipapirfond eller«.

16. I § 103, stk. 2, indsættes efter »administrerede«: »SIKAV'er, værdipapirfonde eller udenlandske«.

17. § 103, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Bestyrelsens delegation af opgaver må ikke forhindre et effektivt tilsyn med investeringsforvaltningsselskabet og de administrerede SIKAV'er, værdipapirfonde eller udenlandske UCITS, og den må ligeledes ikke forhindre investeringsforvaltningsselskabet i at virke eller forhindre SIKAV'en, værdipapirfonden eller den udenlandske UCITS i at blive forvaltet i investorernes interesse.«

18. I § 104, stk. 2, indsættes efter »administrerede«: »SIKAV's, værdipapirfonds eller udenlandske«.

19. I overskriften før § 106, ændres »investeringsforeninger« til: »danske UCITS«.

20. § 106, stk. 1 og 2, affattes således:

»§ 106. Et depotselskab skal forvalte og opbevare en dansk UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionel forenings og fåmandsforenings finansielle aktiver (formuen) særskilt for den danske UCITS' eller foreningens afdelinger. Depotselskabet skal kunne yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet for den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen, den professionelle forening eller fåmandsforeningen.

Stk. 2. Depotselskabet skal påse, at

1) en dansk UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionel forenings eller fåmandsforenings emission og indløsning samt mortifikation af investorernes andele foretages i overensstemmelse med reglerne i lov om investeringsforeninger m.v. og vedtægterne eller fondsbestemmelserne,

2) finansielle instrumenter, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., der sælges for den danske UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionelle forenings eller fåmandsforenings regning, kun udleveres mod, at salgssummen (modydelsen) indbetales til depotselskabet,

3) betaling for finansielle instrumenter, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., der købes for den danske UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionelle forenings eller fåmandsforenings regning, kun finder sted mod levering af de finansielle instrumenter til depotselskabet,

4) aktiver tilhørende den danske UCITS, specialforening, hedgeforening, professionelle forening eller fåmandsforening, som er stillet til sikkerhed for disses forpligtelser, tilbageleveres til depotselskabet, når den sikrede fordring er indfriet,

5) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til forøgelse af formuen foregår i overensstemmelse med den danske UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionelle forenings eller fåmandsforenings vedtægter eller fondsbestemmelser,

6) værdien af en dansk UCITS', specialforenings eller fåmandsforenings beholdning af pantebreve ansættes i overensstemmelse med reglerne herom,

7) en dansk UCITS', specialforenings, hedgeforenings eller fåmandsforenings køb og salg af finansielle instrumenter jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., sker i overensstemmelse med § 51 i lov om investeringsforeninger m.v., og

8) køb og salg af andre aktiver, herunder pantebreve, foretages til priser, der ikke er mindre fordelagtige end dagsværdien.«

21. I § 106, stk. 3, ændres »investeringsforening, hvis bestyrelse har delegeret den daglige ledelse til« til: »dansk UCITS, der administreres af«, og efter »investeringsforeningens« indsættes: »eller SIKAV'ens«.

22. I § 106, stk. 4, ændres »investeringsforening« til: »dansk UCITS«, »foreninger« ændres til: »enheder« og »master-feeder-strukturen« ændres til: »masterfeederstrukturen«.

23. I § 106, stk. 5, og § 346 c, stk. 1, ændres »investeringsforening« til: »dansk UCITS«.

24. I § 106, stk. 6, nr. 1 og 4, ændres »foreninger« til: »danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger«.

25. I § 106, stk. 6, nr. 2, ændres »investeringsforening, der har delegeret den daglige ledelse til« til: »dansk UCITS, der administreres af«.

26. I § 141, stk. 1, ændres »foreninger samt udenlandske UCITS« til: »UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger«.

27. I § 157 og § 166, stk. 4 og 5, ændres »investeringsforeninger« til: »danske UCITS«.

28. I § 162, stk. 1, nr. 8, litra b og c, ændres »der gælder for investeringsforeninger« til: »der gælder for danske UCITS«.

29. I § 166, stk. 5, ændres »foreningers« til: »danske UCITS', specialforeningers, professionelle foreningers og godkendte fåmandsforeningers«.

30. I § 346 a, 1. pkt., indsættes efter »administration af«: »danske UCITS og«, og efter »nævnte« indsættes: »UCITS og«.

31. I § 346 c, stk. 2, ændres »investeringsforening« til: »UCITS«.

32. § 355, stk. 2, nr. 14, affattes således:

»14) UCITS, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger, når Finanstilsynet træffer afgørelse i en sag vedrørende det investeringsforvaltningsselskab, som administrerer den pågældende UCITS, specialforeningen, fåmandsforeningen eller den kollektive investeringsordning.«

33. I § 361, stk. 1, nr. 10, 3. pkt., ændres »investeringsforeninger« til: »danske UCITS«.

34. § 367 affattes således:

»§ 367. Danske UCITS, specialforeninger og fåmandsforeninger betaler årligt 4,4 pct. af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§ 361 og 362.

Stk. 2. Afgiften fordeles mellem virksomhederne med 10.000 kr. pr. danske UCITS eller forening, plus 3.000 kr. pr. afdeling. Den resterende afgift fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance.«

35. I bilag 6, nr. 1, ændres »markedsføring af investeringsforeninger« til: »markedsføring af danske UCITS«.

36. I bilag 6, nr. 7, indsættes efter »UCITS«: », der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«.

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 1560 af 21. december 2010 og senest ved § 8 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., ændres »eller § 10 B« til: », § 10 B eller § 10 E«.

2. I § 9, stk. 1, og § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 10 B, stk. 1 og 2, «: »§ 10 E, stk. 1,«.

3. I § 9 A, stk. 1 og 3, ændres »eller § 11 G« til: », § 10 E eller § 11 G«.

4. I § 10 D indsættes efter »§ 10 B, «: »§ 10 E,«.

5. Efter § 10 D indsættes:

»§ 10 E. Administratorer af værdipapirfonde skal årligt indberette oplysninger, som skal indberettes efter §§ 8 H, 8 Q, 8 X, 9 B, 10 og 10 A samt oplysninger, som i medfør af § 10 B, stk. 1-4, er gjort indberetningspligtige, om de enkelte deltageres andele af værdipapirfondens aktiver og afkast heraf.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.«

6. § 11 H, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

7. § 11 H, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Administratorer af værdipapirfonde, som ikke er indberetningspligtige efter § 10 E, kan efter aftale med de enkelte deltagere i værdipapirfondene foretage indberetning af de oplysninger, som er omfattet af indberetningspligterne i § 10, stk. 4, eller § 10 B.

Stk. 3. Indberetningen efter stk. 1 og 2 skal ske inden udløbet af fristen i § 9 A, stk. 1.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering af de formidlere, der indberetter efter stk. 1 eller 2.«

§ 4

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 624 af 14. juni 2011, § 1 i lov nr. 1380 af 28. december 2011, § 3 i lov nr. 1382 af 28. december 2011 og § 9 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 10 B«: », § 10 E«.

§ 5

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 19. august 2011, som ændret ved § 6 i lov nr. 1382 af 28. december 2011 og § 12 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 15, stk. 2, indsættes efter »§ 10 B«: », § 10 E«.

§ 6

Loven træder i kraft den 1. juli 2012.

§ 7

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Lovens §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

1.1. Hovedindhold

Med lovforslaget foreslås at indføre to nye former for UCITS, selskaber for investering med kapital der er variabel (SIKAV'er) og værdipapirfonde. Begge former kan administreres af såvel danske investeringsforvaltningsselskaber som administrationsselskaber med hjemsted i et andet EU-land eller et EØS-land.

Betegnelsen UCITS er en forkortelse for den engelske betegnelse for kollektive ordninger med henblik på investering i værdipapirer, Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities. Den form for UCITS, der i direktivet betegnes som »investeringsselskab«, betegnes i lovforslaget »selskab for investering med kapital der er variabel«, der forkortes »SIKAV«. Betegnelsen er anvendt, fordi den minder om den tilsvarende form for UCITS, der i Luxemburg og Frankrig betegnes som »SICAV«. I den under punkt 2 nævnte rapport, er denne form for selskab benævnt »investeringsselskab med variabel kapital«. Den anden form for UCITS, som foreslås indført med nærværende lovforslag, betegnes i direktivet som »investeringsfond«. Det foreslås at betegne den danske udgave af en investeringsfond som »værdipapirfond«.

Internationalt er investeringsfonde og selskaber med variabel kapital meget kendte og anvendte som kollektive investeringsordninger. For at øge konkurrencen til gavn for danske investorer og investeringsforvaltningsbranchen findes det hensigtsmæssigt at foreslå indførelse af tilsvarende investeringsordninger i form af værdipapirfonde og SIKAV'er, der begge er UCITS ligesom investeringsforeninger og omfattet af de samme regler om investorbeskyttelse i UCITS-direktivet.

Samtidig foreslås en ændring af reglerne om indberetning til SKAT om de enkelte deltageres andele af værdipapirfondens aktiver og afkast heraf.

1.2. Baggrund

Lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v. gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (herefter benævnt UCITS-direktivet) og indebærer samtidig en generel revision af lovgivningen om kollektive investeringsordninger. Loven trådte i kraft den 1. juli 2011.

Danmark har hidtil valgt at gennemføre UCITS-direktivet således, at danske UCITS skal organiseres i foreningsform, dvs. som investeringsforeninger. Det er Danmarks fortolkning, at danske investeringsforeninger konceptuelt ligger inden for rammerne af begrebet »investeringsselskab«, som er anvendt i direktivet. Direktivets adgang til at gøre brug af investeringsselskaber som sådan, investeringsfonde eller unit trusts er således ikke mulig her i landet.

2. Rapport om fordele og ulemper ved at indføre alternativer til foreningsstrukturen på UCITS-området

InvesteringsForeningsRådet og Finansrådet fremsatte i forbindelse med forberedelsen af lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v. ønske om andre former for UCITS end investeringsforeninger. Finanstilsynet nedsatte på baggrund heraf en arbejdsgruppe med det formål at se på mulighederne for at forbedre de danske konkurrencevilkår i et liberaliseret europæisk marked. Arbejdsgruppen havde repræsentanter fra Danmarks Nationalbank, Dansk Aktionærforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen), Finansrådet, Forbrugerrådet, InvesteringsForeningsRådet, Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet (nu Erhvervs- og Vækstministeriet) og Finanstilsynet.

Den af arbejdsgruppen udarbejdede rapport, »Rapport om fordele og ulemper ved at indføre alternativer til foreningsstrukturen på UCITS-området, Investeringsfunde og investeringsselskaber«, der blev offentliggjort den 19. maj 2011, beskriver, hvordan de to af UCITS-direktivets tre modeller, nemlig investeringsselskaber og investeringsfonde, vil kunne indføres i lov om investeringsforeninger m.v. i form af selskaber for investering med kapital der er variabel (SIKAV'er) og investeringsfunde. I lovforslaget og i det følgende betegnes »investeringsfunde« som »værdipapirfonde«. Efter UCITS-direktivet har de to modeller den samme investorbeskyttelse som f.eks. investeringsforeninger, der også er investeringsselskaber i direktivets forstand. Den tredje model »unit trusts« er ikke interessant i en dansk sammenhæng, idet formen adskiller sig væsentligt fra strukturer kendt i dansk retstradition, og idet unit trusts primært er medtaget i UCITS-direktivet for at sikre, at den angelsaksiske model for kollektive investeringsordninger kan fortsætte med hjemmel i direktivet.

Arbejdsgruppen har ikke udarbejdet lovforslaget.

2.1. Rapportens indhold

Rapporten analyserer i kapitel 2 konkurrencevilkårene for UCITS i Luxembourg og Irland. Vilkårene for UCITS i disse to lande er valgt, fordi de dels har flere typer UCITS end Danmark, der alene har investeringsforeninger, dels er hjemsted for en række UCITS, der markedsføres i andre lande og har opnået en andel på 43 pct. af det europæiske marked.

Rapportens kapitel 3 giver et overblik over mulighederne for at forbedre konkurrencevilkårene, skabe stordriftsfordele og en enklere administration for den danske investeringsforvaltningsbranche ved at give mulighed for at etablere andre former for UCITS end investeringsforeninger. Det vil give branchen mulighed for at etablere UCITS i Danmark i stedet for at etablere og administrere dem i andre EU-lande, særligt i Luxembourg og Irland. Grundlaget for de nye typer UCITS er UCITS-direktivets regler, herunder de nye investorbeskyttelsesregler.

Rapportens kapitel 4 beskriver UCITS-direktivets tre modeller for UCITS. Direktivet skelner mellem investeringsfonde, der er en slags puljer, investeringsselskaber med variabel kapital og unit trusts. Unit trusts er ikke interessante i en dansk sammenhæng, blandt andet fordi formen adskiller sig væsentligt fra strukturer kendt i dansk retstradition.

I rapportens kapitel 5 beskrives en model for værdipapirfonde. Værdipapirfonde er ikke juridiske personer, afholder ikke generalforsamling og har ikke deres egen ledelse. I overensstemmelse med UCITS-direktivet beskriver rapporten en model for værdipapirfonde, der ikke skal have en minimumskapital eller -formue. Det er investeringsforvaltningsselskabernes bestyrelse og direktion, der træffer ledelsesmæssige beslutninger vedrørende værdipapirfonde. Det er bestyrelsen, der træffer beslutning om ændring af værdipapirfondens fondsbestemmelser. Ændringer skal godkendes af Finanstilsynet.

Rapportens kapitel 6 beskriver en model for et investeringsselskab med variabel kapital. Selskabet ligner »SICAV's«, der er den model for UCITS, der benyttes i blandt andet Luxembourg og Frankrig. Investeringsselskabet skal have en bestyrelse, der udpeger et investeringsforvaltningsselskab, som får flere opgaver, end investeringsforvaltningsselskaber har i forhold til investeringsforeninger i dag. I overensstemmelse med UCITS-direktivet indeholder rapporten ikke bemærkninger om, at investeringsselskaber skal have en minimumskapital. Kapitlet beskriver også registreringen i Erhvervsstyrelsen.

I kapitel 7 beskriver rapporten investorbeskyttelsesreglerne i UCITS-direktivet og de relevante regler i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet), herunder

- central investorinformation,

- god forretningsskik og klageadgang,

- branchens egne standarder i form af Fond Governance-regler,

- transparens,

- prissammenligning på baggrund af branchens officielle afkaststatistikker,

- oplysning om omkostninger i form af det fælleseuropæiske TER (total expense ratio) og det danske ÅOP (årlige omkostninger i procent),

- investorbeskyttelsesregler ved pengeinstitutternes formidling af andele, herunder investeringsrådgivning og egnethedsvurdering, hensigtsmæssighedstest, execution only og best execution og

- håndtering af interessekonflikter, herunder generelt om håndtering af interessekonflikter i den finansielle sektor, håndtering af interessekonflikter i UCITS I og III-direktiverne, fremtidig håndtering af interessekonflikter i UCITS IV-direktivet (det nuværende UCITS-direktiv) og den generelle imødegåelse og håndtering af interessekonflikter.

Rapportens kapitel 8 beskriver, hvordan rammevilkårene for administration af investeringsselskaber med variabel kapital kan være, når selskabets bestyrelse udpeger et investeringsforvaltningsselskab til at varetage ledelsen efter UCITS-direktivets model i modsætning til investeringsforeninger, hvis bestyrelse delegerer den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab og selv bevarer en væsentlig del af ledelsen. Efter lovforslaget får investeringsforvaltningsselskabet flere beføjelser i forhold til deres administration af investeringsselskaber, end investeringsforvaltningsselskaberne har i dag i forhold til deres administration af investeringsforeninger. Et investeringsselskabs bestyrelse vil ikke have den samme indflydelse på den daglige administration af et investeringsselskab, som en investeringsforenings bestyrelse har på den daglige administration af en investeringsforening.

Rapportens kapitel 9 beskriver, hvordan værdipapirfonde og investeringsselskaber med variabel kapital og deres investorer bliver behandlet efter de gældende skatteregler.

2.2. Rapportens sammenfatning med særligt fokus på forbrugerpolitiske synsvinkler i forhold til danske investorer

I dag har flere end 800.000 danskere placeret væsentlige dele af deres opsparing i investeringsforeninger ledet af foreningernes generalforsamlingsvalgte bestyrelse. Med lovforslaget vil der som et alternativ til de nuværende investeringsforeninger blive skabt mulighed for, at den fremtidige opsparing kan blive placeret i værdipapirfonde og investeringsselskaber med variabel kapital.

InvesteringsForeningsRådets vurdering er, at investeringsforeninger er vel indarbejdede på det danske marked, hvilket giver dem en fordel. Ideen med alternativer til investeringsforeninger er et ønske om at have alle muligheder for at kunne tilbyde den type UCITS, som er mest konkurrencedygtige i relation til investorerne på et givet marked, og som investorerne foretrækker. Det gælder således også i Danmark.

Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet er åbne over for etablering af UCITS som værdipapirfonde og investeringsselskaber i Danmark, men det må ikke ske på bekostning af forbrugerbeskyttelsen. Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet lægger vægt på, at de nye UCITS-modeller får den samme åbenhed omkring forandringer i rammerne for den enkelte værdipapirfond eller det enkelte investeringsselskab med variabel kapital, som man kender i dag, hvor forslag skal frem på en investeringsforenings generalforsamling. Endvidere er det Dansk Aktionærforenings og Forbrugerrådets vurdering, at de private investorers fordele ved de foreslåede ændringer vil være betingede af, at ændringerne fører til en mere fri og stærkere konkurrence, der ikke blot vil føre til større indtjening i de finansielle virksomheder, men også til at forbrugerne får et friere valg mellem bedre produkter med lavere omkostninger og skarpere handelskurser.

InvesteringsForeningsRådet lægger ligesom Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening vægt på, at alternativerne til investeringsforeninger skal kunne tilbyde investorerne den samme forbrugerbeskyttelse og den samme åbenhed, som investeringsforeningerne har. Disse hensyn er indbygget i UCITS-direktivet, og direktivets formål er i øvrigt at skabe mere konkurrence.

Ifølge rapporten ville InvesteringsForeningsRådet og Finansrådet i samarbejde med Forbrugerrådet, Dansk Aktionærforening og Finanstilsynet undersøge mulighederne for at udarbejde ét formuevægtet, samlet omkostningsnøgletal ved individuelt udarbejdede investeringsanbefalinger vedrørende UCITS. Nøgletallet vil kunne indgå aktivt i rådgivningen.

Der var enighed i arbejdsgruppen om, at det er vigtigt, at der skabes gennemsigtighed omkring omkostningsstrukturen. Derfor ville branchen overveje, hvordan omkostnings­nøgle­tal kan anvendes for at sikre større og mere ensartet prisgennemsigtighed for de forskellige produkter.

Branchen ville endvidere i samarbejde med Forbrugerrådet, Dansk Aktionærforening og Finanstilsynet undersøge mulighederne for at udarbejde ét formuevægtet samlet omkostningsnøgletal for standardiserede porteføljeplejeprodukter, som baserer sig på en kurv af danske og/eller udenlandske UCITS.

Dansk Aktionærforening, Forbrugerrådet og Finansrådet har nu indgået en aftale, som er beskrevet under pkt. 3.2.2.2.

Samlet set vurderes det i arbejdsgrupperapporten, at der ved at åbne for muligheden for alternative strukturer skabes mere lige konkurrence.

På den baggrund er det hensigtsmæssigt at foreslå tilsvarende investeringsordninger i Danmark i form af værdipapirfonde og SIKAV'er, der begge er UCITS ligesom investeringsforeninger. Det giver mulighed for at øge konkurrencen til gavn for danske investorer og investeringsforvaltningsbranchen samtidig med, at de nye former for UCITS bliver omfattet af de regler om investorbeskyttelse, som fremgår af UCITS-direktivet.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Lov om investeringsforeninger m.v.

3.1.1. Generelt

UCITS er en lovreguleret opsparingsform baseret på regler om investorbeskyttelse. Reglerne er defineret i UCITS-direktivet, der i sin første udgave trådte i kraft i 1985. UCITS er kollektive investeringsordninger, der modtager midler fra en videre kreds af investorer eller offentligheden. Midlerne skal under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i værdipapirer eller i andre likvide finansielle instrumenter. UCITS er i Danmark kendt som investeringsforeninger, der er »investeringsselskaber« i UCITS-direktivets forstand. Ifølge direktivet kan UCITS etableres som investeringsselskaber, der er særskilte juridiske enheder, som investeringsfonde, der er selvstændige økonomiske og regnskabsmæssige enheder, eller som unit trusts. Direktivet stiller en række fælles krav til alle tre typer UCITS, og niveauet for investorbeskyttelse er det samme for alle tre typer.

Lovforslagets væsentligste indhold er at indføre to nye former for UCITS, hvilke er SIKAV'er og værdipapirfonde. Dette sker for at sikre danske udbydere af UCITS mulighed for at udbyde de to typer UCITS i Danmark og andre EU- og EØS-lande på lige fod med udbydere af UCITS i andre EU- og EØS-lande. Med lovforslaget vil de danske regler åbne mulighed for, at der kan udbydes UCITS i form af andele i SIKAV'er og værdipapirfonde. Forslaget ændrer ikke på adgangen til at udbyde andele i investeringsforeninger.

»SIKAV« er en forkortelse af »selskab for investering med kapital der er variabel«. En SIKAV skal opdeles i afdelinger. SIKAV'er er ligesom investeringsforeninger juridiske personer og hører til den type UCITS, der er investeringsselskaber. De ligner i høj grad investeringsforeninger og skal også investere efter et princip om risikospredning. SIKAV'ers andele er også »investeringsprodukter«, som investorer kan erhverve, ligesom de kan købe værdipapirer. SIKAV'er har en kapital, der er variabel, idet de kan udstede andele og indløse dem, når investorerne ønsker at afhænde deres andele. SIKAV'er har en generalforsamling, der kan ændre vedtægterne og vælge bestyrelsen. Bestyrelsen skal efter forslaget vælge et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, som skal udføre alle opgaver i forbindelse med den daglige drift. Lovforslaget kræver ikke, at SIKAV'ens bestyrelse har indflydelse på hvilke virksomheder, investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet eventuelt delegerer opgaver til, men bestyrelsen i en SIKAV kan stille krav til investeringsforvaltningsselskabet om, at det vælger en bestemt investeringsrådgiver. Det er ikke SIKAV'ens bestyrelse, der skal følge op på den delegation, som investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har foretaget. Imidlertid skal SIKAV'ens bestyrelse følge op på, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet leverer de ydelser, som selskabet skal efter administrationsaftalen, og at det overholder bestyrelsens retningslinjer.

Værdipapirfonde er UCITS ligesom investeringsforeninger og SIKAV'er. De skal opdeles i afdelinger. I UCITS-direktivets forstand er de »investeringsfonde«, som ikke er selvstændige juridiske personer, hvorfor de ikke har en bestyrelse. Værdipapirfonde etableres af det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer dem. Det er således selskabets bestyrelse, der fastsætter fondsbestemmelser og selskaberne og eventuelt deres bestyrelse og direktion, der træffer beslutning om værdipapirfondene. De skal ligesom investeringsforeninger og SIKAV'er investere efter et princip om risikospredning. Værdipapirfondes andele er også »investeringsprodukter«, som investorer kan erhverve, ligesom de kan købe værdipapirer. Værdipapirfonde har en formue, der er variabel, idet de kan udstede andele og indløse dem, når investorerne ønsker at afhænde deres andele. Det er investeringsforvaltningsselskabet, der træffer beslutning om delegation af opgaver, og som skal følge op på delegationen.

Enkelte af lovforslagets bestemmelser indeholder ændringer i de gældende regler for investeringsforeninger således, at disse ligestilles med SIKAV'er og værdipapirfonde.

3.1.2. Gældende ret

Efter lov om investeringsforeninger m.v. kan der her i landet etableres UCITS, der er investeringsselskaber, i form af investeringsforeninger. Det er ikke muligt at etablere andre former for UCITS.

Investeringsforeninger har rødder tilbage til 1928, men foreningsformen blev først taget i brug i 1956. Investeringsforeninger har deres udspring i den danske tradition med brug af foreninger i mange forskellige forhold, f.eks. brugsforeninger, andelsforeninger osv. Baggrunden for, at man i Danmark valgte foreningsformen, var således, at denne form for kollektive investeringer allerede blev benyttet, da det første UCITS-direktiv blev vedtaget. Det var naturligt at vælge foreninger som juridisk form til UCITS, idet der var tale om en kendt form, hvortil der var knyttet visse økonomiske fordele. I 1985, da det første UCITS-direktiv skulle implementeres, valgte man at holde fast i den eksisterende foreningsmodel. Danmark benyttede således ikke muligheden for at indføre de andre former for UCITS, som UCITS-direktivet også på daværende tidspunkt gav mulighed for. Det seneste UCITS-direktiv (UCITS IV-direktivet), der konsoliderer de hidtil gældende UCITS regler i ét direktiv, og som endvidere indeholder nye regler, er gennemført ved lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v.

3.1.3. Baggrunden for forslaget

UCITS har som kollektiv, lovreguleret investeringsform rettet mod navnlig private investorer vundet betydelig udbredelse i Europa. Ved gennemførelsen af UCITS-direktivet har de enkelte EU-lande i varierende omfang tilladt forskellige former for UCITS. Danmark har hidtil alene tilladt investeringsforeninger, idet der ikke har været interesse for de andre former for UCITS.

I de fleste andre EU-lande er der indført regler for både investeringsselskaber og investeringsfonde, og kun i et mindretal af landene kan investorerne ikke investere i mere end én type UCITS. Investorernes behov og præferencer afgør hvilken type UCITS, der anvendes på de forskellige markeder. I nogle lande er private investorer vant til at blive præsenteret for fonde, mens investorerne i andre lande typisk bliver præsenteret for investeringsselskaber. Endvidere kan der være forskelle mellem institutionelle og private investorers præferencer.

Hensigten med de seneste ændringer af UCITS-direktivet er at fjerne barrierer for konkurrence mellem EU-landene. Direktivet skal sikre et reelt indre marked på området, og i den forbindelse introducerer det en række supplerende regler for at forbedre beskyttelsen af investorerne. Direktivet skaber herudover bedre muligheder for, at UCITS i ét EU-land kan markedsføre deres andele i andre EU-lande. Danmark kan ikke afskære udenlandske UCITS fra at markedsføre andele i investeringsselskaber eller investeringsfonde her i landet med henvisning til, at disse former for UCITS ikke kan administreres af danske investeringsforvaltningsselskaber. Siden den danske implementering af de seneste ændringer af UCITS-direktivet er trådt i kraft den 1. juli 2011 ved lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v., har et dansk investeringsforvaltningsselskab kunnet administrere både investeringsselskaber, investeringsfonde og unit trusts, der er etableret i andre EU-lande.

Den liberalisering af markedet i form af grænseoverskridende administration af UCITS med hjemsted i et andet EU-land, som følger i kølvandet på de seneste direktivændringer øger således behovet for lige konkurrencevilkår i alle EU-medlemsstater, herunder Danmark. Det er hensigtsmæssigt, at danske udbydere af UCITS får mulighed for at tilbyde investorerne de samme typer UCITS, som udbydere af UCITS i andre lande har mulighed for at udbyde. Hertil kommer, at branchen har udtrykt ønske om, at der her i landet etableres retlige rammer for udbud af andre former for UCITS end investeringsforeninger. Samtidig får danske investorer de samme muligheder for at vælge mellem flere former for UCITS som investorer i andre lande.

3.1.4. Lovforslagets indhold

Lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV'er og værdipapirfonde, der er forskellige fra de regler, der gælder for investeringsforeninger, inkorporeres de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Endvidere foreslås der en række konsekvensændringer, hvor fx »foreninger« ændres til »danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger«. Endelig er der bestemmelser, der omfatter de nye UCITS, selvom det ikke fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen. Det følger af § 1, stk. 2, der fastsætter hvilke kapitler, danske UCITS er omfattet af. Det har været væsentligt ved udformningen af forslaget, at UCITS-direktivets investorbeskyttelsesniveau sikres implementeret i de nye former for UCITS. Lovforslaget åbner på denne baggrund mulighed for at udbyde andele i UCITS i form af andele i SIKAV'er og værdipapirfonde.

For begge de nye former for UCITS foreslås i overensstemmelse med UCITS-direktivet regler om bl.a. investorbeskyttelse, herunder oplysningskrav, bestemmelser om håndtering af interessekonflikter, årsrapport og revision, emission og indløsning af andele, afvikling samt fusion og spaltning. I lighed med hvad der gælder for investeringsforeninger, skal Finanstilsynet give SIKAV'er og værdipapirfonde tilladelse, ligesom bl.a. vedtægtsændringer og ændringer i fondsbestemmelser kræver tilsynets godkendelse. Disse regler svarer i vidt omfang til de regler, der gælder vedrørende investeringsforeninger. Værdipapirfonde er ikke juridiske personer men økonomiske enheder, og de har ikke en bestyrelse. Finanstilsynet vil derfor sende tilladelsen til det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der har søgt om tilladelse til værdipapirfonden. Forslaget sidestiller SIKAV'er og værdipapirfonde med investeringsforeninger med hensyn til eneret og pligt til at drive virksomhed. De forskellige juridiske former og disses karakteristika har imidlertid gjort det nødvendigt at foreslå tilpasninger i regelgrundlaget. For værdipapirfonde gælder der det særlige, at de er økonomiske enheder.

3.1.4.1. Indførelse af regler om selskaber for investering med kapital der er variabel (SIKAV'er)

Da der ikke i dag er nationale regler, der regulerer selskaber med variabel kapital, er der behov for at indføre regler om denne selskabsform i lov om investeringsforeninger m.v. Det foreslås derfor med lovforslaget, at der indføres regler, der regulerer selskaber for investering med kapital, der er variabel (SIKAV'er), dvs. selskaber med en selskabskapital, der løbende kan forhøjes og nedsættes i forbindelse med emission og indløsning. Med forslaget er der ikke fastsat regler for selskaber med variabel kapital i almindelighed, men alene for de selskaber med variabel kapital, der er omfattet af UCITS-direktivet, og som er omfattet af dette lovforslag. Investorerne hæfter alene med den eller de andele, som investoren ejer af en afdelings formue. Selskabets bestyrelse skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab til at varetage administrationen. Investorernes beslutninger vedrørende selskabet træffes på selskabets generalforsamling. Er der tale om beslutninger, der kun vedrører en afdeling eller en andelsklasse, gælder der også for SIKAV'er og værdipapirfonde særlige regler svarende til, hvad der gælder for foreningers afdelinger.

Det foreslås med lovforslaget at fastsætte visse grundlæggende krav til SIKAV'er, herunder at de har en kapital, der varierer afhængigt af de emissioner og indløsninger af andele, der gennemføres. Eftersom investeringsselskabet efter forslaget skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab til at varetage administrationen, stilles der ikke krav om, at SIKAV'en skal have en minimum selskabskapital. Investeringsforvaltningsselskabet er som finansiel virksomhed undergivet kravene i lov om finansiel virksomhed. Selskabet organiseres med en eller flere afdelinger, idet hver afdeling som udgangspunkt kun hæfter for sine egne forpligtelser og for sin andel af fællesomkostningerne. Investorernes beslutninger vedrørende selskabet træffes på generalforsamlingen.

3.1.4.2. Indførelse af regler om værdipapirfonde

Der er ikke i dag nationale regler, der regulerer investeringsfonde som defineret i UCITS-direktivet. Det foreslås derfor med lovforslaget, at der, på tilsvarende måde som med SIKAV'erne, indføres regler for værdipapirfonde. Det foreslås at indføre værdipapirfonde, som er særskilte økonomiske, men ikke juridiske, enheder. Værdipapirfonde kan alene etableres og administreres af investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber. Beslutninger vedrørende en værdipapirfond træffes derfor af det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden. Værdipapirfonde skal organiseres med en eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter fondsbestemmelserne herom. Værdipapirfondes afdelinger kan påtage sig forpligtelser svarende til afdelinger i investeringsforeninger. Det er dog investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der på vegne af en værdipapirfond påtager sig forpligtelser, da værdipapirfonde ikke har en ledelse eller ansatte. I det omfang loven eller regler udstedt i medfør af loven pålægger værdipapirfonde eller deres afdelinger pligter, påhviler det således investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, som administrerer fonden, at leve op til pligten på værdipapirfondens vegne. Formuen i værdipapirfonde ejes af investorerne kollektivt. Investorerne hæfter alene med den eller de andele, som investoren ejer af en afdelings formue.

3.1.4.3. Foreningers pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af foreningen

Efter den gældende § 200 i lov om investeringsforeninger m.v. kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om foreningers pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af foreningen. Med lovforslaget foreslås det at udvide bemyndigelsen i § 200 i lov om investeringsforeninger m.v. således, at reglen om offentliggørelse af Finanstilsynets vurdering af en forening tillige finder anvendelse på SIKAV'er og værdipapirfonde. Herefter kan der udstedes regler om foreningers, SIKAV'ers og værdipapirfondes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af disse.

Det foreslås endvidere at bemyndige erhvervs- og vækstministeren til i særlige tilfælde at offentliggøre oplysningerne om Finanstilsynets vurdering af foreninger, SIKAV'er og værdipapirfonde før de pågældende selv offentliggør oplysningerne. Denne mulighed kan kun benyttes i de situationer, hvor en forening, SIKAV eller værdipapirfond enten har rent tekniske eller praktiske problemer, f.eks. på grund af it-nedbrud, eller tilfælde hvor den manglende offentliggørelse er begrundet i, at foreningen, SIKAV'en eller værdipapirfonden ikke - uden en reel begrundelse - ønsker at offentliggøre redegørelsen. Det bemærkes, at bestemmelsen ved den foreslåede ændring bringes i overensstemmelse med § 347 a i lov om finansiel virksomhed, som omfatter finansielle virksomheder. Bekendtgørelse nr. 1240 af 16. december 2011 om finansielle virksomheders og investeringsforeningers m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden og investeringsforeningen m.v. er udstedt med hjemmel i § 347 a i lov om finansiel virksomhed og § 200 i lov om investeringsforeninger m.v.

3.1.4.4. Uvildige undersøgelser

3.1.4.4.1. Gældende ret og baggrunden for forslaget

Efter den gældende § 201 i lov om investeringsforeninger m.v. kan Finanstilsynet påbyde en forening at afholde udgifterne til, at der bliver foretaget en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i foreningen, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med foreningen, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanlig forekommende undersøgelse. I henhold til stk. 2 skal den uvildige undersøgelse foretages af en eller flere sagkyndige personer, eksempelvis advokater, revisorer eller andre finansielle rådgivere med sagkundskab inden for det pågældende område, som indstilles af foreningen. Finanstilsynet udpeger de indstillede personer, hvis de vurderes egnede og uvildige. Såfremt de indstillede sagkyndige ikke vurderes egnede og uvildige, kan Finanstilsynet udpege andre sagkyndige personer. Foreningen afholder udgifterne til den uvildige undersøgelse. Foreningen skal give de sagkyndige personer de oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af den uvildige undersøgelse, og den uvildige undersøgelses resultater skal munde ud i en skriftlig rapport til Finanstilsynet, jf. stk. 3 og 4. I henhold til stk. 5 skal de sagkyndige personer straks give Finanstilsynet oplysninger om forhold, som de bliver opmærksomme på i forbindelse med undersøgelsen, såfremt der er en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at foreningen vil miste sin tilladelse. § 347 b i lov om finansiel virksomhed indeholder en tilsvarende bestemmelse for finansielle virksomheder.

Den praktiske anvendelse af den gældende § 347 b i lov om finansiel virksomhed har givet erfaringer, der viser et behov for en ændring af § 347 b i lov om finansiel virksomhed og § 201 i lov om investeringsforeninger m.v. således, at disse bringes i overensstemmelse med de i øvrigt på det finansielle område gældende offentliggørelsesregler og i øvrigt affattes på en måde, der i højere grad end den nuværende sikrer hurtig og effektiv tilsynsvirksomhed.

3.1.4.4.1.1. Reglerne for udbud og annoncering

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (udbudsdirektivet) gælder for alle offentlige myndigheder og offentligretlige organer. Direktivet fastsætter procedureregler, der skal følges ved indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver.  Direktivet fastsætter blandt andet regler for udvælgelse af leverandører, tilbudsvurdering og kontrakttildeling. Finanstilsynets sagkyndige undersøgelser efter § 347 b i lov om finansiel virksomhed og § 201 i lov om investeringsforeninger m.v. kan, afhængig af karakteren af undersøgelsen, være omfattet af direktivets bilag II A, hvorefter kontrakten skal i EU-udbud, eller direktivets bilag II B, herunder blandt andet kategori 27 om »andre tjenesteydelser«, hvorefter kontrakten alene er delvist omfattet af udbudsdirektivets anvendelsesområde, og som følge heraf ikke skal i fuldt EU-udbud.

Lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (tilbudsloven) gælder for bygge- og anlægsarbejder samt indkøb af varer og tjenesteydelser. Efter § 15 a, stk. 1, nr. 3, i tilbudsloven finder afsnit II om vare- og tjenesteydelseskontrakter blandt andet anvendelse for »indhentning af tilbud og tildeling af ordrer på [. . . ] offentlige tjenesteydelseskontrakter omfattet af udbudsdirektivets bilag II A og bilag II B [. . . ], hvis værdi overstiger 500.000 kr.«. I de tilfælde hvor Finanstilsynets sagkyndige undersøgelser efter § 201 i lov om investeringsforeninger m.v. efter en konkret og individuel vurdering er omfattet af udbudsdirektivets bilag II A og bilag II B, vil kontrakten om ekspertundersøgelser dermed skulle annonceres efter tilbudslovens regler, hvis værdien af undersøgelsen overstiger 500.000 kr. Det vurderes, at den overvejende del af undersøgelserne vil overstige den nævnte beløbsgrænse. Ved anvendelsen af § 201 i lov om investeringsforeninger m.v. kan Finanstilsynet således være forpligtet til at gennemføre annoncering efter tilbudslovens regler.

En kontrakt kan endvidere have en klar grænseoverskridende interesse og dermed være relevant for sagkyndige i de øvrige EU-lande. I disse tilfælde skal EU-Traktatens regler om fri bevægelighed for blandt andet tjenesteydelser samt grundlæggende principper om gennemsigtighed og ligebehandling iagttages. Ifølge praksis fra EU-Domstolen indebærer princippet om gennemsigtighed en forpligtelse til at sikre en passende grad af offentlighed til fordel for enhver potentiel tilbudsgiver, der gør det muligt at åbne markedet for konkurrence. Kommissionen har ved fortolkningsmeddelelse om den fællesskabsret, der finder anvendelse på tildelingen af kontrakter, som ikke eller kun delvis er omfattet af udbudsdirektiverne (2006/C 179/02) fastlagt faktorer for, hvornår der kan foreligge en klar grænseoverskridende interesse. Det fremgår heraf, at dette skal afgøres på grundlag af en evaluering af de omstændigheder, der gør sig gældende i det enkelte tilfælde, som f.eks. kontraktens genstand og anslåede værdi, de særlige forhold der kendetegner den berørte sektor (markedets størrelse og struktur, handelspraksis osv.) samt det geografiske sted, hvor kontrakten skal udføres. Idet EU-Traktatens regler skal iagttages i de tilfælde, hvor der efter en konkret vurdering foreligger en klar grænseoverskridende interesse, er det ikke muligt generelt at undtage kontrakter i medfør af § 201 i lov om investeringsforeninger m.v. fra offentliggørelse alene ved at undtage disse fra tilbudslovens regler. Det er samtidig ikke entydigt, at denne type kontrakter kan undtages efter reglerne i udbudsdirektivet eller EU-Traktatens regler eller principper i øvrigt. Dette betyder, at i de tilfælde, hvor kontrakten efter en konkret vurdering er underlagt kravet om en passende grad af offentlighed, skal kontrakten om en sagkyndig undersøgelse annonceres således, at en virksomhed i en anden medlemsstat kan få adgang til de nødvendige oplysninger om kontrakten, før den tildeles, således at virksomheden, hvis den ønsker det, vil være i stand til at tilkendegive sin interesse i at opnå tildeling af kontrakten. Dette indebærer offentliggørelse af oplysninger om virksomheden, beskrivelsen af de forhold som skal undersøges m.v.

3.1.4.4.1.2. Finanstilsynets tilsynsarbejde

Finanstilsynets tilsynsarbejde er af hensyn til den finansielle stabilitet underlagt nogle lovfæstede restriktioner. Finanstilsynet og de finansielle råd, Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd, er således underlagt en skærpet tavshedspligt. Dette er nødvendigt, idet Finanstilsynet gennem sin tilsynsvirksomhed får et indgående indblik både i de tilsynsbelagte virksomheders forretningsforhold samt i deres kunders forhold. Dette kendskab er afgørende for, at Finanstilsynet kan vurdere virksomhedernes risici og dermed sikkerheden for virksomhedernes kunder. Tavshedspligten er indført for at beskytte de tilsynsbelagte virksomheders forretningsmæssige forhold, så oplysningerne herom ikke kan misbruges i konkurrencemæssig sammenhæng og for at sikre, at oplysninger om tilsynsbelagte kunder ikke spredes i en videre kreds. Endelig har den til formål at sikre den tilsynsmæssige effektivitet, fordi de tilsynsbelagte virksomheder kan føle sig trygge ved at udlevere alle oplysninger, som Finanstilsynet måtte have behov for, for at føre et effektivt tilsyn.

Finanstilsynet kan bringe § 201 i lov om investeringsforeninger m.v. i anvendelse på alle stadier i sin tilsynsvirksomhed. Offentliggørelse af oplysninger om virksomheden - herunder offentliggørelse af hvilke forhold der skal undersøges i en uvildig undersøgelse - på et tidspunkt hvor der ikke foreligger en afgørelse, der konstaterer en overtrædelse af tilsynslovgivningen, men alene en afgørelse om indledning af en undersøgelse, er ikke i overensstemmelse med de øvrige offentliggørelsesregler på tilsynsområdet. Dette er særligt uhensigtsmæssigt i sager, som viser sig ikke at indeholde en overtrædelse af de regler, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Det synes således dårligt stemmende med den tavshedspligt, som Finanstilsynet er underlagt i tilsvarende sager, at der skal ske offentliggørelse på et meget tidligt tidspunkt i de af § 201 omfattede tilfælde. Herudover medfører kravet om offentliggørelse, at processen, indtil undersøgelsen kan igangsættes, forlænges betragteligt. Dette kan være uhensigtsmæssigt på et tidspunkt, hvor Finanstilsynet af hensyn til tilsynsvirksomheden og den finansielle stabilitet ønsker en effektiv undersøgelse igangsat straks.

Den foreslåede ændring er således begrundet i hensynet til at sikre en hurtig og effektiv tilsynsvirksomhed og hensynet til at bringe reglen i overensstemmelse med de øvrige offentliggørelsesregler på området og dermed sikre en ensartet behandling af sagerne.

3.1.4.4.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at § 201 i lov om investeringsforeninger m.v. udformes således, at det er den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen og fåmandsforeningen, som Finanstilsynet kan påbyde at få foretaget en undersøgelse, der kontraherer med de sagkyndige personer. Dette medfører, at Finanstilsynet ikke er aftalepart. Herved skal de sagkyndige undersøgelser ikke i udbud eller annonceres.

Den danske UCITS og foreningen udpeger den eller de sagkyndige personer, som skal foretage den uvildige undersøgelse. Finanstilsynet skal godkende de foreslåede sagkyndige personer. Finanstilsynet bestemmer, hvilke forhold de sagkyndige personer skal undersøge, og hvordan undersøgelsen skal gennemføres. De sagkyndige personer, der skal foretage undersøgelsen, pålægges desuden en pligt til at underrette Finanstilsynet om forhold, de bliver opmærksomme på, såfremt der er en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse.

En afgørelse om at påbyde en danske UCITS eller forening at lade foretage en uvildig undersøgelse skal som hidtil træffes af det Finansielle Virksomhedsråd. Rådsafgørelsen offentliggøres ikke, og undersøgelsen kan derfor gennemføres uden offentlighedens kendskab, hvilket også gælder for tilsynets øvrige undersøgelser. Den danske UCITS og foreningen kan påklage afgørelsen om, at den skal lade foretage en uvildig undersøgelse, til Erhvervsankenævnet.

Det bemærkes, at den foreslåede danske bestemmelse om uvildige undersøgelser er i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i engelsk ret, idet det engelske finanstilsyn, Financial Services Authority, har en tilsvarende ret til at kræve, at der udarbejdes en rapport af sagkyndige personer med henblik på at vurdere, identificere og/eller forebygge visse risici i en given finansiel virksomhed. Aftalen indgås i disse tilfælde direkte mellem den finansielle virksomhed og de sagkyndige personer. Omkostningerne til udarbejdelsen af undersøgelsen dækkes af den finansielle virksomhed.

Ved den foreslåede ændring vil § 201 komme til at svare til den ændrede affattelse af § 347 b i lov om finansiel virksomhed, som blev vedtaget ved lov nr. 155 af 28. februar 2012.

Herudover foreslås det at udvide den kreds, som bestemmelsen tidligere fandt anvendelse på, således, at også SIKAV'er og værdipapirfonde omfattes af den foreslåede § 201.

3.1.4.5. Videregivelse af fortrolige oplysninger i forbindelse med krisehåndtering

3.1.4.5.1. Gældende ret

Finanstilsynets skærpede tavshedspligt følger af § 210 i lov om investeringsforeninger m.v. § 210, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder en række undtagelser til Finanstilsynets skærpede tavshedspligt. Efter § 210, stk. 6, nr. 10, i lov om investeringsforeninger m.v. kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplysninger til interessenter, herunder myndigheder, involveret i et forsøg på at redde en kriseramt investeringsforening, specialforening, hedgeforening, professionel forening, godkendt fåmandsforening eller afdeling heraf under forudsætning af, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor. Baggrunden for bestemmelsen er, at der i forbindelse med krisehåndtering er et behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger om en nødlidende investeringsforening, specialforening, hedgeforening, professionel forening, godkendt fåmandsforening eller afdeling heraf til blandt andet en potentiel overtagende virksomhed, relevante finansielle brancheorganisationer og myndigheder m.v. Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 456 af 18. maj 2011, hvor § 210, stk. 6, nr. 10, i lov om investeringsforeninger m.v. blev vedtaget, at der ved »krise« forstås en situation, hvor en investeringsforening, specialforening, hedgeforening, professionel forening, godkendt fåmandsforening eller afdeling heraf ikke lever op til, eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til, de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor foreningen, hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene, vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed eller for professionelle foreningers vedkommende at være registreret i henhold til lov om investeringsforeninger m.v. Det er således et krav, at Finanstilsynet skønner, at der foreligger uomgængelighed, før Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger efter den gældende bestemmelse.

3.1.4.5.2. Baggrunden for forslaget

Baggrunden for forslaget er at give Finanstilsynet de samme muligheder for at videregive oplysninger om danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og afdelinger heraf, som Finanstilsynet har fået ved ændringen af § 354, stk. 6, nr. 10, ved lov nr. 273 af 27. marts 2012. Det er dog således, at der ikke er kapitalkrav til de nye former for UCITS, SIKAV'er og værdipapirfonde, ligesom professionelle foreninger er registreret i Finanstilsynet, men ikke er under tilsyn, da investorerne er professionelle og sædvanligvis selv er under tilsyn fx som pensionskasser og forsikringsselskaber.

Krisehåndtering, hvor Finanstilsynet er behjælpelig med at finde en løsning på en krise i en nødlidende investeringsforening, specialforening, hedgeforening, professionel forening, godkendt fåmandsforening eller afdeling heraf, er en opgave, som ligger uden for sædvanlig tilsynsvirksomhed. Hvis Finanstilsynet vurderer, at en forening kan komme i problemer i forhold til opfyldelse af kravene til formuens størrelse eller andre bestemmelser, som vil kunne medføre, at Finanstilsynet inddrager foreningens tilladelse eller for de professionelle foreningers vedkommende registreringen, kan der være behov for, at Finanstilsynet igangsætter forskellige drøftelser med interesserede parter og interessenter m.v. med henblik på at finde en løsning. Erhvervs- og vækstministeren har i de sager en instruktionsbeføjelse i forhold til Finanstilsynet. Finanstilsynet indhenter et mandat fra erhvervs- og vækstministeren, forinden Finanstilsynet deltager i håndtering af en nødlidende forening eller afdeling heraf. Mandatet indhentes på det tidspunkt, hvor Finanstilsynet vurderer, at en forening er i økonomiske vanskeligheder.

Som anført ovenfor, kan Finanstilsynet efter § 210, stk. 6, nr. 10, i lov om investeringsforeninger m.v. alene videregive fortrolige oplysninger, når Finanstilsynet skønner, at foreningen ikke lever op til, eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til, de forpligtelser, der følger af lov om investeringsforeninger m.v., og hvor foreningen, hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene, vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed eller for professionelle foreninger til at være registreret i henhold til lov om investeringsforeninger m.v. Dette medfører, at Finanstilsynet først på et relativt sent tidspunkt i processen kan videregive fortrolige oplysninger til den i bestemmelsen nævnte personkreds, herunder potentielle overtagende virksomheder. Det kan imidlertid være en længerevarende proces for en potentielt overtagende virksomhed at få den nødvendige indsigt i og overblik over den nødlidende forenings investeringer, særligt hvis der er tale om en kompliceret hedgeforening, hvorfor det vil være at foretrække at få de nødvendige oplysninger på et tidligt tidspunkt i processen.

3.1.4.5.3. Lovforslagets indhold

Erfaringerne viser, at det er vigtigt at sikre Finanstilsynet et større manøvrerum ved at skabe en adgang for Finanstilsynet til at videregive fortrolige oplysninger på et tidligere tidspunkt. Dette kan bidrage til, at Finanstilsynet kan medvirke til, at løsningsmulighederne kan afdækkes bredere, og at processen hermed igangsættes på et tidligere tidspunkt. Det foreslås således med nærværende lovforslag at fremrykke det tidspunkt, hvor Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til interessenter, herunder myndigheder m.v., til det tidspunkt, hvor Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministeren.

3.2. Lov om finansiel virksomhed

3.2.1. Ændrede regler om delegation m.v.

Der gennemføres endvidere en forenkling vedrørende investeringsforvaltningsselskabers delegation af opgaver ved administration af SIKAV'er, værdipapirfonde og udenlandske UCITS, så de kommer til at svare til UCITS-direktivets regler. Endelig foreslås en række konsekvensændringer.

3.2.2. Ændret affattelse af § 98 om valg af en investor­repræ­sen­tant til bestyrelsen i et investerings­for­valtnings­selskab

3.2.2.1. Gældende ret

Den gældende bestemmelse i § 98 i lov om finansiel virksomhed blev indsat ved lov nr. 1169 af 19. december 2003 om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som led i, at depotselskaber fik adgang til at eje investeringsforvaltningsselskaber.

Ifølge bestemmelsen i § 98 må flertallet af bestyrelsens medlemmer i et investeringsforvaltningsselskab hverken være medlemmer af bestyrelsen for eller ansat i et depotselskab eller i et andet selskab, som en forening, der administreres af det pågældende investeringsforvaltningsselskab, har indgået en væsentlig aftale med, eller i andre selskaber, som er koncernforbundne med disse selskaber.

Det var formålet med § 98 at imødegå de interessekonflikter, der måtte opstå i et investeringsforvaltningsselskab, der både skal varetage sine aktionærers og de administrerede investeringsforeningers og deres investorers interesser.

3.2.2.2. Baggrunden for forslaget og lovforslagets indhold

Forslaget til nyaffattelse af bestemmelsen i § 98 i lov om finansiel virksomhed skal ses på baggrund af, at Dansk Aktionærforening, Forbrugerrådet og Finansrådet har aftalt yderligere forbedringer af gennemsigtigheden, kombineret med et forslag om at ophæve den nuværende regel i § 98 i lov om finansiel virksomhed. Aftalen indebærer, at den årlige gebyroversigt eller depotoversigt, der udsendes til detailkunder, udbygges med en angivelse af ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) for danske UCITS (investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde) og danske non-UCITS (specialforeninger og hedgeforeninger). Beregningen skal tage udgangspunkt i kundens beholdning pr. 31. december. Oplysninger om ÅOP skal suppleres med en markering af de UCITS, hvor pengeinstituttet har indgået en distributionsaftale og med angivelse af formidlingsprovisionen og eventuelt andre former for betaling for distribution eller rådgivning angivet i procent. Den mulige incitamentsstruktur vises således for investor. Ved »detailkunde« forstås detailkunde som defineret i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. Oplysningerne skal fremgå af den årlige oversigt første gang for kalenderåret 2012.

Desuden har parterne aftalt, at detailkunden forud for en investeringsbeslutning og dermed i forbindelse med rådgivning om køb af andele i danske UCITS og danske non-UCITS rettet mod detailinvestorer altid skal oplyses om ÅOP. Denne oplysning skal suppleres med oplysninger om, at pengeinstituttet har en distributionsaftale og modtager formidlingsprovision samt eventuel anden form for betaling for distribution eller rådgivning med angivelse af den konkrete procentsats. Den mulige incitamentsstruktur skal således vises for investor forud for en eventuel investeringsbeslutning. Oplysningen skal gives skriftligt i forbindelse med rådgivningen, eventuelt på en skriftlig investeringsanbefaling. Oplysninger skal ligeledes vises i netbanken og dermed være tilgængelige forud for en handel gennem netbanken.

Som en yderligere investorbeskyttelse foreslås, at investorerne i de UCITS samt specialforeninger og hedgeforeninger, som et investeringsforvaltningsselskab administrerer, skal have mulighed for i form af et investorforum - der kan etableres enten fysisk eller elektronisk - at vælge en investorrepræsentant til investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse. Lignende modeller er kendt fra bl.a. Norge og Finland. Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening m.v. kan over for sådanne investorfora foreslå bestyrelseskandidater. De bestyrelsesmedlemmer, som investorerne vælger, skal opfylde kravene til at kunne indgå i bestyrelsen, herunder opfylde kravene om erfaring og hæderlighed.

Investeringsforvaltningsselskabets vedtægter skal fastsætte, om investorernes repræsentant skal vælges på et møde eller ved elektronisk valg, samt om investorerne kan stemme i forhold til deres relative andel af den formue, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer for UCITS og non-UCITS, eller om hver investor har én stemme uanset det investerede beløb.

Investeringsprodukter fra værdipapirfonde er i forhold til forbrugerbeskyttelsesniveauet at betragte som et værdipapir, og dermed omfattet af forbrugerbeskyttelsesreglerne i bekendtgørelsen om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel på lige fod med andre investeringsprodukter fra fx investeringsforeninger.

Forslaget om at ophæve den gældende § 98 skal også ses på baggrund af, at reglerne om imødegåelse af interessekonflikter i henholdsvis UCITS-direktivet og Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab, er gennemført i lov om investeringsforeninger m.v. og bekendtgørelse om ledelse og styring af investeringsforeninger m.v., der trådte i kraft den 1. juli 2011. Herved er der indført krav om en effektiv og skriftlig politik for interessekonflikter også set i forhold til den koncern, som investeringsforvaltningsselskabet indgår i samt krav om en uafhængig styring af interessekonflikter.

3.3. Skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven

3.3.1. Ændring af reglerne om indberetning til SKAT om de enkelte deltageres andele af værdipapirfondens aktiver og afkast heraf

3.3.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler skal den finansielle sektor fortage indberetninger af en række oplysninger om konti, beholdninger af værdipapirer og afkastet af disse. Indberetningsreglerne findes i § 8 H i skattekontrolloven, som omhandler indberetning af renter af indskud og selve indskuddet, § 8 Q i skattekontrolloven, som omhandler renter og restgæld i forbindelse med pantebreve i depot, § 8 X i skattekontrolloven, som indeholder særlige regler om indberetning vedrørende udenlandske ejere, § 9 B i skattekontrolloven, som indeholder regler om udbytte af aktier m.v., § 10 i skattekontrolloven, som indeholder regler om beholdninger samt overdragelser og erhvervelser af aktier m.v., § 10 A i skattekontrolloven om beholdninger, renter og udbytter af obligationer, investeringsforeningsbeviser og aktier i investeringsselskaber samt § 10 B i skattekontrolloven om overdragelser og erhvervelser af obligationer, investeringsforeningsbeviser og aktier i investeringsselskaber samt om finansielle kontrakter.

Indberetningerne af renter og udbytter sikrer SKAT mulighed for at fortrykke disse på skatteydernes årsopgørelser i det omfang, den pågældende får en fortrykt årsopgørelse.

Indberetninger om køb og salg af aktier og investeringsforeningsbeviser bruges ligeledes til, at SKAT automatisk beregner og fortrykker gevinst og tab på de pågældende værdipapirer på den pågældendes årsopgørelse. Det gælder dog kun i det omfang, SKAT har alle de nødvendige oplysninger.

Efter aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven er det desuden en forudsætning for, at personer kan få fradrag for tab på aktier og obligationer optaget til handel på regulerede markeder, at SKAT har fået oplysninger om erhvervelsen af det pågældende værdipapir. Indberetningerne om køb fra fondshandlerne kan sikre SKAT disse oplysninger, og den pågældende ejer behøver derfor ikke selv at give SKAT oplysningerne om købet med henblik på at sikre sin fradragsret for et eventuelt tab. Indberetningerne kan desuden anvendes af SKAT til kontrolformål.

Indberetningen efter disse regler foretages typisk af det pengeinstitut, hvor den konto eller det værdipapirdepot, der indberettes om, er oprettet, eller som formidler det køb eller salg, der skal indberettes om.

De gældende indberetningsregler tager ikke højde for værdipapirfonde. Selve værdipapirfonden vil gennem sin administrator have oprettet konti og depoter i pengeinstitutter og foretage handler af værdipapirer gennem fondshandlere. Oplysninger om disse konti, depoter og handler vil dog af de pågældende pengeinstitutter og fondshandlere blive indberettet vedrørende værdipapirfonden. De vil ikke kende de enkelte deltageres andel af afkastene, beholdningerne, købene eller salgene, hvorfor de ikke vil kunne foretage indberetning herom.

Værdipapirfondene og deres administratorer vil kende de nødvendige oplysninger om de enkelte deltageres andele af afkastene, beholdningerne, købene og salgene, men de er ikke pålagt indberetningspligt efter de gældende regler.

SKAT vil uden en ændring af indberetningsreglerne ikke have samme muligheder for fortryk af renter, udbytter, gevinster og tab, for personer, som investerer via værdipapirfonde, som for personer, som investerer direkte i de pågældende værdipapirer. Desuden vil fradragsretten for personer for eventuelle tab på aktier og obligationer optaget til handel på regulerede markeder, der investeres i via værdipapirfonde, uden en indberetningspligt for fonden eller administratoren være betinget af, at den enkelte deltager selv oplyser SKAT om sin andel af aktier og obligationer købt via værdipapirfonden.

3.3.1.2. Baggrunden for forslaget

De gældende regler om indberetning til SKAT tager ikke højde for værdipapirfonde. Uden en ændring af indberetningsreglerne vil SKAT ikke have samme muligheder for fortryk af renter, udbytter, gevinster og tab, for personer, som investerer via værdipapirfonde, som for personer, som investerer direkte i de pågældende værdipapirer. Desuden vil fradragsretten for personer for eventuelle tab på aktier og obligationer optaget til handel på regulerede markeder, der investeres i via værdipapirfonde, uden en indberetningspligt for fonden eller administratoren være betinget af, at den enkelte deltager selv oplyser SKAT om sin andel af aktier og obligationer købt via værdipapirfonden.

Det foreslås derfor, at administratorerne af værdipapirfonde pålægges pligt til at indberette til SKAT om de enkelte deltageres andele af værdipapirfondens aktiver og afkast heraf.

3.3.1.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at administratorer af værdipapirfonde pålægges at foretage indberetninger om de enkelte deltageres andele af fondens aktiver og afkast heraf. Indberetningen skal efter forslaget ske efter samme regler, som pengeinstitutter og andre foretager indberetning af aktiver og afkast heraf. Der henvises i denne forbindelse til gennemgangen af de gældende regler.

Det foreslås med lovforslaget, at indberetningspligten pålægges administratorerne af fondene. Selve fondene er ikke juridiske personer, og kan dermed ikke pålægges en indberetningspligt. Pligten kan dermed alene pålægges administratorerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget vil medføre behov for to årsværk til Finanstilsynets tilsynsopgaver, svarende til en årlig udgift på 1,3 mio. kr. samt investeringer på 0,3 mio. kr. til ændring af it-systemer i Finanstilsynet, som giver en yderligere årlig udgift på 0,1 mio. kr. til vedligehold og afskrivninger m.v.

Derudover vil lovforslaget medføre omkostninger i Erhvervsstyrelsen til løbende registreringsopgaver m.v., udgifter til ændring af it-systemer i Erhvervsstyrelsen og i SKAT samt årlige it drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i Erhvervsstyrelsen og SKAT. Udgifterne i Erhvervsstyrelsen og SKAT udgør i alt 1,3-2,2 mio. kr. årligt (afhængigt af bl.a. afskrivningsprofil og antal oprettelser af SIKAV'er og værdipapirfonde).

Finanstilsynets udgifter foreslås dækket via afgiftsopkrævning i lov om finansiel virksomhed, jf. den med dette forslag foreslåede ændring af lov om finansiel virksomhed.  Erhvervsstyrelsens og SKAT's udgifter foreslås dækket af et gebyr for registrering samt en årlig afgift for løbende ændringsregistreringer og drifts- og systemomkostninger.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

De danske investeringsforvaltningsselskaber vil få mulighed for at udbyde andele i danske UCITS i form af SIKAV'er og værdipapirfonde, hvilket forventes at forbedre deres konkurrenceevne. Samtidig får investorer mulighed for at investere i de former for UCITS, som udbydes i flere andre EU- og EØS-lande.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens, tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelsens, Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedspanel.

Forslaget medfører i sig selv hverken økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, bortset fra de afgifter som finansielle virksomheder skal betale ved Finanstilsynets afgiftsopkrævning, jf. ovenfor.

Den foreslåede pligt for administratorer af værdipapirfonde til at indberette de enkelte deltageres andele af fondens aktiver og afkast heraf vil medføre en byrde for de pågældende administratorer. Uden de foreslåede ændringer vil det være op til deltagerne at opgøre afkastet og selvangive dette. For de virksomheder, som investerer gennem værdipapirfonde, vil forslaget dermed medføre en lettelse af de administrative byrder.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Uden den foreslåede pligt for administratorer af værdipapirfonde til at indberette de enkelte deltageres andele af fondens aktiver og afkast ville det være op til deltagerne at opgøre afkastet og selvangive dette. For de borgere, som investerer gennem værdipapirfonde, vil forslaget dermed medføre en lettelse af de administrative byrder.

Lovforslaget har herudover ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gør brug af en adgang til at indføre to former for UCITS, som er tilladt efter UCITS-direktivet. Der er tale om gennemførelse af bestemmelser, som ikke er påkrævet i medfør af Danmarks fællesskabsretlige forpligtelser. Danmark har tidligere ved lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v. gennemført UCITS-direktivet i henhold til Danmarks fællesskabsretlige forpligtelse hertil.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, Erhvervsstyrelsen, FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finansministeriet, Finans og Leasing, Finansrådet - Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsvarsministeriet, Frivilligrådet, FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for Indskydere og Investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, GXG Markets A/S, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima, Energi- og Bygningsministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Patent- og Varemærkestyrelsen, Parcelhusejernes Landsforening, Pensionsstyrelsen, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Social- og Integrationsministeriet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, VP Securities A/S, Western Union, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Økonomistyrelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 1, stk. 2, § 4, stk. 1, § 43, stk. 3 og 4, § 80, stk. 1, § 138, stk. 2, og § 197 i lov om investeringsforeninger m.v.)

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der indføres regler om værdipapirfonde og SIKAV'er.

§ 1, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. foreslås ændret således, at bestemmelsen angiver de kapitler i loven, der gælder for investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde.

§ 4, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. foreslås ændret således, at SIKAV'er og værdipapirfonde også skal have tilladelse af Finanstilsynet til at udøve virksomhed. Denne virksomhed kan enten bestå i fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i finansielle instrumenter som nævnt i kapitel 13, eller i som et masterinstitut, jf. § 3, stk. 1, nr. 21, enten at modtage midler fra en videre kreds eller offentligheden og have ét feederinstitut blandt sine investorer eller have mindst to feederinstitutter som investorer. Et feederinstitut er en UCITS eller afdeling heraf, der i henhold til tilladelse fra Finanstilsynet, eller hvis der er tale om et feederinstitut fra et andet EU medlemsland, den kompetente myndighed i det land, investerer mindst 85 pct. af sin formue i en anden UCITS. Et masterinstitut skal også investere efter et princip om risikospredning, idet det er en UCITS. Endvidere består virksomheden i at indløse en investors andel af formuen, når investoren anmoder om det, med midler, der hidrører fra formuen.

En dansk UCITS kan derfor enten modtage midler fra en videre kreds eller offentligheden, investere dem efter et princip om risikospredning, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, litra a, og i henhold til § 4, stk. 1, nr. 2, på en investors anmodning indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra denne. Men en dansk UCITS kan også som et masterinstitut, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, litra b, modtage midlerne fra en videre kreds eller offentligheden og ét feederinstitut eller fra to feederinstitutter og på en investors anmodning indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra denne. Danske UCITS må kun udøve den nævnte virksomhed, men kan dog i medfør af § 17, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. sammen med andre danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger og professionelle foreninger sammen eje et investeringsforvaltningsselskab.

Værdipapirfonde skal også have tilladelse som værdipapirfond, selvom de er økonomiske enheder og ikke juridiske personer. Finanstilsynet vil give tilladelsen til værdipapirfonden og sende den til det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der på dens vegne har indgivet ansøgningen.

Endelig medfører lovforslagets § 1, nr. 12 (forslagets § 4, stk. 6-9), at SIKAV'er og værdipapirfonde bliver omfattet af de samme regler om eneret og pligt til at medtage SIKAV henholdsvis værdipapirfond i navnet. Vedrørende definitionen af danske UCITS henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4 (forslagets § 3, stk. 1, nr. 5, litra a og c).

§ 43, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v. vedrører udveksling af oplysninger. § 43, stk. 1, indeholder hovedreglen om, at alle personer, der er knyttet til en forening, ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under udførelsen af deres hverv. Med forslaget udstrækkes bestemmelsen til også at omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde. Hvis en forening administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, er selskabets direktør og ansatte omfattet af den samme tavshedspligt som virksomhedens øvrige ledelse, ligesom foreningens depotselskab og revisor også er omfattet af tavshedspligt, fordi såvel depotselskabet som revisionen i forbindelse med deres hverv får adgang til alle fortrolige oplysninger om foreningens værdipapirportefølje m.v.

Tavshedspligten har to formål. For det første skal reglen beskytte foreningen mod udlevering af fortrolige oplysninger, først og fremmest forretnings- og driftshemmeligheder. Det kan være oplysninger om nye afdelinger, markedsføringsplaner og foreningens investering. Foreningens bestyrelse kan beslutte, at oplysninger, der alene vedrører foreningen og ikke dens medlemmer, kan videregives. Såfremt foreningen er børsnoteret, skal videregivelsen være i overensstemmelse med lov om værdipapirhandel, herunder reglerne i kapitel 10 om misbrug af intern viden, kursmanipulation og foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug. For det andet skal bestemmelsen beskytte foreningens investorer mod videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger. Bestemmelsen træder i stedet for de generelle regler om videregivelse i persondataloven. Begrebet »berettiget videregivelse« skal dog fortolkes i lyset af disse regler. Herudover indeholder persondataloven regler om indsamling, registrering og behandling af oplysninger om fysiske personer. Disse finder også anvendelse for investeringsforeninger m.v.

I § 43, stk. 1, opregnes de persongrupper, der er pålagt tavshedspligt. Det forhold, at alle disse persongrupper er omfattet af tavshedspligtsbestemmelsen, betyder ikke, at alle oplysninger frit kan udveksles mellem disse. Oplysninger kan kun videregives inden for en forening, hvis videregivelsen er berettiget. Eksempelvis kan konkrete investoroplysninger kun videregives inden for foreningen eller dens investeringsforvaltningsselskab, hvis der er en ledelsesmæssig eller forretningsmæssig grund til videregivelsen. Hemmeligholdelsespligten indebærer, at fortrolige oplysninger hverken må videregives uberettiget eller udnyttes uberettiget på anden måde. Ved fortrolige oplysninger forstås som udgangspunkt alle oplysninger. Såfremt oplysningerne er offentligt tilgængelige, kan disse ikke anses for fortrolige og omfattes derfor ikke af tavshedspligtsbestemmelserne. Det følger af bestemmelsen, at videregivelse eller udnyttelse kun kan ske, hvis dette anses for berettiget. Efter § 43, stk. 2, pålægges modtageren af fortrolige oplysninger tavshedspligt.

§ 43, stk. 3, fastsætter, at revisorer for investeringsforeninger, der modtager midler som masterinstitutter, og revisorer for investeringsforeninger, der investerer som feederinstitutter, i overensstemmelse med stk. 1 kan udveksle oplysninger i henhold til en aftale, jf. § 5, stk. 4, nr. 3. Dermed er det fastslået, at udveksling af oplysninger er i overensstemmelse med stk. 1. Ifølge § 43, stk. 4, kan depotselskaber for investeringsforeninger, der modtager midler som masterinstitutter, og depotselskaber for investeringsforeninger, der investerer som feederinstitutter, udveksle oplysninger i overensstemmelse med stk. 1 i henhold til en aftale, jf. § 5, stk. 4, nr. 2.

Bestemmelserne i § 43, stk. 3 og 4, foreslås ændret således, at revisorerne henholdsvis depotselskaberne for masterinstitutter og feederinstitutter, der er danske UCITS, kan udveksle de oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at revisorerne henholdsvis depotselskaberne kan opfylde deres forpligtelser.

Den gældende § 138, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. fastslår, at flere investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, fåmandsforeninger eller professionelle foreninger, der har samme bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskab, ikke tilsammen må udøve en betydelig indflydelse på et enkelt aktieselskab. Begrebet »betydelig indflydelse« benyttes ikke i den danske selskabsret. Udtrykket fremgår imidlertid af UCITS-direktivet, hvorfor begrebet er videreført i denne bestemmelse. IAS/IFRS, det vil sige regnskabsstandarder udstedt af International Accounting Standards Board, der er en international organisation, der fastsætter regnskabsstandarder, indeholder dog visse kendetegn for, hvornår der foreligger betydelig indflydelse. Disse kendetegn skal også benyttes til vurdering af, om der foreligger betydelig indflydelse efter denne bestemmelse. Eksistensen af betydelig indflydelse hos en investor kommer sædvanligvis til udtryk ved repræsentation i bestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorgan i den virksomhed, der er investeret i, deltagelse i beslutningsprocessen, indgåelse af væsentlige transaktioner mellem investor og den virksomhed, der er investeret i, udveksling af ledende medarbejdere, eller ved, at der stilles væsentlig teknisk information til rådighed.

§ 138, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. foreslås ændret således, at flere investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde, specialforeninger, hedgeforeninger, fåmandsforeninger eller professionelle foreninger, der har samme bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskab, ikke tilsammen må kunne udøve en betydelig indflydelse på et enkelt aktieselskab.

Ifølge den gældende § 197 er investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger omfattet af Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence. InvesteringsForeningsRådet har mulighed for at udpege en særlig sagkyndig til Det Finansielle Virksomhedsråd. Det Finansielle Virksomhedsråd skal sikre, at der træffes ensartede afgørelser inden for de områder, hvor der er fælles regler for brancherne, og i de situationer hvor fortolkningen af en regel har betydning for flere brancher. Med den foreslåede ændring af § 197 vil det Finansielle Virksomhedsråd foruden tilsynet med investeringsforeninger m.v. også indgå i tilsynet med SIKAV'er og værdipapirfonde.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 5, og § 139, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der indføres regler om værdipapirfonde og SIKAV'er.

Efter den foreslåede ændring af § 1, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v. vil bestemmelsen angive, at reglerne om markedsføring i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionon har indgået aftale med på det finansielle område, også finder anvendelse for SIKAV'er og værdipapirfonde.

Ændringen af § 139, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. medfører, at reglen om forbud mod betydelig indflydelse på aktieselskaber ikke vil finde anvendelse for SIKAV'ers og værdipapirfondes erhvervelse af aktier i selskaber, der udelukkende og kun på de pågældende SIKAV'ers, værdipapirfondes og foreningers vegne, udøver investeringsforvaltnings-, rådgivnings- eller markedsføringsvirksomhed. Det svarer til, hvad der gælder for investeringsforeninger.

Til nr. 3 og 4 (§ 3, stk. 1, nr. 5, litra a og c, i lov om investeringsforeninger m.v.)

I henhold til UCITS-direktivet kan investeringsinstitutter omfattet af direktivet oprettes som investeringsfonde, unit trusts og investeringsselskaber. Der er ikke noget krav i direktivet om, at alle tre former for UCITS skal kunne etableres i et medlemsland. Der er endvidere ikke i direktivet fastsat rammer for den juridiske form af investeringsfonde, unit trusts og investeringsselskaber. Dette ses eksplicit for investeringsselskaber af artikel 27 i UCITS-direktivet, der bestemmer, at medlemsstaterne selv fastsætter, hvilken juridisk form et investeringsselskab skal have. I Danmark har UCITS i form af investeringsselskaber, siden det første UCITS-direktiv (Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985) blev gennemført, kunnet etableres som investeringsforeninger.

Med lovforslaget ændres definitionen af UCITS. Ændringerne er en konsekvens af, at der indføres regler om værdipapirfonde og SIKAV'er, der begge opfylder rammerne i UCITS-direktivet og derfor kan betegnes som UCITS. Reglerne om værdipapirfonde gennemfører direktivets regler om investeringsfonde, og reglerne om SIKAV'er gennemfører sammen med reglerne om investeringsforeninger direktivets regler om investeringsselskaber.

På det europæiske marked for UCITS findes især luxembourgske SICAV'er. »SICAV« er en forkortelse af »Societe d'Investissement A Capital Variable«, der er den franske betegnelse for et investeringsinstitut, der er en juridisk person. SICAV'er udbydes blandt andet i Luxemburg, Frankrig og Belgien. Baggrunden for at muliggøre etablering af selskaber for investering med en kapital der er variabel i Danmark har været at give den danske investeringsforvaltningsbranche mulighed for at tilbyde investorerne nye »UCITS-produkter« og dermed bedre konkurrencevilkår over for udenlandske udbydere af UCITS, herunder SICAV'er. På den baggrund er det fundet hensigtsmæssigt at anvende »SIKAV« som en forkortelse for et dansk »selskab for investering med kapital der er variabel«, idet denne betegnelse over for det europæiske marked indikerer, at der er tale om et produkt med egenskaber, som markedet allerede kender i form af SICAV'er. Forslaget ændrer ikke den gældende mulighed for at udbyde andele i investeringsforeninger.

En vigtig forskel på investeringsforeninger på den ene side og SIKAV'er og værdipapirfonde på den anden side er, at de førstnævnte principielt er selvadministrerende, jf. § 9, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. Ved selvadministrerende forstås, at en investeringsforening har en bestyrelse, der træffer de overordnede beslutninger om investeringsforeningens virksomhed, herunder om den daglige ledelse skal overlades til en direktion eller ved delegation til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Bestyrelsen udsteder retningslinjer til foreningens eller investeringsforvaltningsselskabets direktion. I praksis har kun to investeringsforeninger en direktør. De øvrige har i stedet delegeret den daglige administration/ledelse til et investeringsforvaltningsselskab. Hverken SIKAV'er eller værdipapirfonde kan være selvadministrerende. Begge former for UCITS skal administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab.

Ligesom en investeringsforening er en SIKAV en juridisk person, som har sin egen bestyrelse. En SIKAV er et selskab for investering med kapital der er variabel oprettet i henhold til § 9 a, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 21. Kapitalen varierer ligesom en investeringsforenings formue, men der er ikke et mindstekrav til kapitalens størrelse. SIKAV'en ledes af en bestyrelse, der vælger et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land som skal administrere SIKAV'en. Ansvarsfordelingen mellem bestyrelsen og det selskab, der administrerer SIKAV'en, medfører, at SIKAV'ens bestyrelse har færre opgaver end en investeringsforenings bestyrelse. Finanstilsynet skal give SIKAV'en tilladelse og godkende dens vedtægter og det selskab, der administrerer den. De finansielle aktiver skal opbevares i et depotselskab, der er godkendt af Finanstilsynet. SIKAV'er skal investere efter et princip om risikospredning. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21 (forslages § 9 a).

§ 3, stk. 1, nr. 5, litra c, i lov om investeringsforeninger m.v. foreslås ændret således, at SIKAV'er indgår i definitionen.

Til forskel fra investeringsforeninger og SIKAV'er er værdipapirfonde ikke juridiske personer, og en værdipapirfond har således hverken en bestyrelse eller en direktion. Ledelse og administration af en værdipapirfond foretages af bestyrelsen og direktionen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som etablerer værdipapirfonden, jf. lovforslagets § 1, nr. 21 (forslagets § 9 b, stk. 4). Bestemmelsen medfører også, at Finanstilsynet giver sin tilladelse til værdipapirfonden eller en afdeling til det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der har søgt om tilladelse til værdipapirfonden eller en ny afdeling. § 3, stk. 1, nr. 5, litra a, i lov om investeringsforeninger m.v. foreslås ændret således, at danske værdipapirfonde indgår i definitionen.

Når lovforslaget nævner »UCITS«, menes der udenlandske investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet, investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde. Når lovforslaget nævner »danske UCITS«, menes der investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde. Når lovforslaget nævner »udenlandske UCITS«, menes der udenlandske investeringsinstitutter, der har hjemsted i et andet EU- eller EØS-land, og som er omfattet af UCITS-direktivet.

Til nr. 5 (§ 3, stk. 1, nr. 22, litra b, § 4, stk. 2, § 49, stk. 1 og 2, § 50, § 55, stk. 1, 1. pkt., § 106, stk. 1, 1. pkt., § 120, stk. 1 og 3, og stk. 4, 1. pkt., § 121, § 122, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 123, stk. 1, § 124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og 2, § 126, stk. 1 og 2, § 128, stk. 1 og 2, § 129, stk. 1 og 2, § 130, stk. 1, og stk. 4, 1. pkt., § 131, stk. 1, 1. pkt., § 132, stk. 1 og 2, § 133, stk. 1, § 135, stk. 1 og 2, § 138, stk. 1 og 3, og § 141, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

I alle de nævnte bestemmelser foreslås det at ændre »investeringsforening« til »dansk UCITS«. Dette skyldes, at lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV'er og værdipapirfonde foreslås inkorporeret de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Lovforslaget sidestiller SIKAV'er og værdipapirfonde med investeringsforeninger med hensyn til eneret og pligt til at drive virksomhed. Eneretten består i, at investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde i deres respektive juridiske former har ret til at udøve en virksomhed, der svarer til den, som investeringsforeninger udøver i dag, herunder rette henvendelse til offentligheden. Samtidig har de pligt til at få vedtægter m.v. godkendt og pligt til at placere deres midler efter kapitel 13. Andre virksomheder, der ikke har tilladelse som dansk UCITS, kan ikke udøve denne form for virksomhed. De forskellige juridiske former og disses karakteristika har gjort det nødvendigt at foreslå tilpasninger i regelgrundlaget.

Den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, nr. 22, litra b, i lov om investeringsforeninger m.v. er en konsekvens af den nye definition af »UCITS«, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 4 (forslagets § 3, stk. 1, nr. 5, litra a og c).

Efter den gældende § 4, stk. 2, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. må en investeringsforening, der modtager midler som masterinstitut, ikke selv være et feederinstitut. Derved sikres en vis gennemsigtighed i forhold til midlernes endelige placering. Det fremgår af nr. 2, at foreningen inden tre arbejdsdage skal underrette Finanstilsynet om navnet på hvert af de feederinstitutter, som den modtager midler fra. Endelig fremgår det af nr. 3, at masterinstituttet skal sikre feederinstituttet, dets investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, dets depotselskab og de kompetente myndigheder rettidig adgang til alle oplysninger, der kræves i henhold til loven eller andre regler udstedt med henblik på at gennemføre UCITS-direktivet. Det foreslås at ændre § 4, stk. 2, således, at SIKAV'er og værdipapirfonde også er omfattet af disse regler.

For så vidt angår de foreslåede ændringer af §§ 49 og 50 i lov om investeringsforeninger m.v. henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 96 og 97, idet bestemmelserne mest hensigtsmæssigt behandles sammen med § 48.

Det foreslås med ændringen af § 55, stk. 1, i lov om investeringsforeninger, at reglen om, at en investeringsforening skal være åben for indløsning, også skal gælde for SIKAV'er og værdipapirfonde. Det er et fundamentalt princip, at alle investorer til enhver tid kan blive indløst efter anmodning. Det betyder, at en investor altid kan afhænde sine beviser uanset, om der er købere til andelene eller ej. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 100-102 (forslagets § 55).

Den foreslåede ændring af § 106 i lov om investeringsforeninger m.v. om grænseoverskridende fusion betyder, at reglerne herom for investeringsforeninger også skal finde anvendelse for SIKAV'er og værdipapirfonde. Hermed kan alle danske UCITS eller en afdeling heraf fusionere med en UCITS eller en afdeling heraf etableret i et andet EU- eller EØS-land.

Det foreslås med ændringerne af §§ 120-126 i lov om investeringsforeninger m.v. om hvilke finansielle instrumenter, investeringsforeningers afdelinger må placere deres formue i, at de også skal omfatte SIKAV'ers og værdipapirfondes afdelinger. Det er en konsekvens af, at alle tre typer er UCITS og skal følge UCITS-direktivets investeringsregler. Der gælder således ensartede regler om investering i finansielle instrumenter uanset hvilken af de danske UCITS, investorerne måtte vælge at investere i.

Endelig foreslås det, at §§ 128-141 (kapitel 14) i lov om investeringsforeninger m.v. om spredningskrav til de af en investeringsforening foretagne investeringer også skal gælde for SIKAV'er og værdipapirfonde. Der gælder således ensartede regler om investering i finansielle instrumenter uanset hvilken af de danske UCITS, investorerne måtte vælge at investere i. Hele kapitel 14 gælder således for såvel investeringsforeninger som SIKAV'er og værdipapirfonde.

Til nr. 6 (§ 3, stk. 1, nr. 26, § 4, stk. 1, nr. 1, litra b, § 13, stk. 1, 2. pkt., § 23, stk. 2, § 25, stk. 3, § 26, stk. 4, 3. pkt., § 30, stk. 2, 2. pkt., § 83, stk. 2, § 85, stk. 2, § 87, stk. 2, § 91, stk. 1, § 98, stk. 2, 2. pkt., § 117, stk. 1, 1. pkt., § 146, stk. 5, 1. pkt., § 151, stk. 4, 1. pkt., § 172, stk. 1, 2. pkt., § 173, stk. 1, § 189, stk. 1, 1. pkt., § 210, stk. 3, nr. 13 og 15, og § 212, stk. 1, nr. 13 og 15, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV'er og værdipapirfonde, der er forskellige fra de regler, der gælder for investeringsforeninger, inkorporeres de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Med den foreslåede ændring ændres »medlemmer« til »investorer« i de ovenfor nævnte bestemmelser. Ændringen foreslås for at ensarte og forenkle terminologien i forbindelse med introduktion af SIKAV'er og værdipapirfonde. I modsat fald ville der være tale om medlemmer af foreninger, aktionærer i SIKAV'er og deltagere i værdipapirfonde, idet foreninger og SIKAV'er er forskellige typer juridiske personer, der har medlemmer og aktionærer, mens værdipapirfonde, der ikke er juridiske personer, har deltagere.

Til nr. 7 (overskriften til afsnit II i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den foreslåede ændring af »investeringsforeninger« er en følge af, at afsnit II i lov om investeringsforeninger m.v. om tilladelse til virksomheder m.v. ifølge forslaget udvides til også at omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde. Det foreslås endvidere, at der sker en berigtigelse af, at masterfeederstruktur fejlagtigt er skrevet med angivelse af bindestreg.

Til nr. 8 (overskriften til kapitel 3, før § 10, før § 13 og til kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.)

De foreslåede ændringer af overskriften til kapitel 3 og før § 10 er en konsekvens af, at kapitel 3 i loven, herunder § 10 der vedrører tilladelse til virksomhed, foreslås at skulle gælde for alle former for danske UCITS dvs. investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde. Det foreslås at ændre overskriften før § 13, da reglerne om andelsklasser foreslås ændret således, at de gælder for alle former for danske UCITS. Det foreslås endvidere at ændre overskriften til kapitel 14, da spredningsreglerne, der gælder for investeringsforeninger, foreslås at skulle gælde for alle former for danske UCITS.

Til nr. 9 (overskriften før § 4 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at ændre overskriften før § 4 i lov om investeringsforeninger m.v., der fastsætter, at virksomheder skal have tilladelse til at udøve virksomhed som investeringsforening. Dette er en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, at § 4 også kommer til at omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde. Investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde er alle UCITS, og betegnes samlet som »danske UCITS«.

Til nr. 10 (§ 4, stk. 1, nr. 2, § 6, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 1, nr. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV'er og værdipapirfonde, der er forskellige fra de regler, der gælder for investeringsforeninger, inkorporeres de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Med de foreslåede ændringer ændres »et medlems« til »en investors« og »medlemmets« til investorens« i de ovenfor nævnte bestemmelser. Ændringerne foreslås for at ensarte og forenkle terminologien i forbindelse med introduktion af SIKAV'er og værdipapirfonde. I modsat fald ville der være tale om medlemmer af foreninger, aktionærer i SIKAV'er og deltagere i værdipapirfonde, idet foreninger og SIKAV'er er forskellige typer juridiske personer, der har medlemmer og aktionærer, mens værdipapirfonde, der ikke er juridiske personer, har deltagere.

Til nr. 11 (§ 4, stk. 3, § 5, stk. 2, § 86, stk. 1, og § 216, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

I alle de nævnte bestemmelser foreslås det at ændre »Investeringsforeninger« til »Danske UCITS«. Dette skyldes, at lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV'er og værdipapirfonde foreslås inkorporeret de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Lovforslaget sidestiller SIKAV'er og værdipapirfonde med investeringsforeninger med hensyn til eneret og pligt til at drive virksomhed. De forskellige juridiske former og disses karakteristika har imidlertid gjort det nødvendigt at foreslå tilpasninger i regelgrundlaget.

§ 4, stk. 3, i den gældende lov indeholder en eneret for investeringsforeninger til sammen med udenlandske investeringsinstitutter, der er godkendt som UCITS i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, at rette henvendelse til en videre kreds eller offentligheden med henblik på at modtage midler, der placeres efter et princip om risikospredning, og som indløses på forlangende af en investor af foreningen. § 4, stk. 3, hvorefter en investeringsforening og en udenlandsk UCITS er eneberettiget til at drive virksomhed som UCITS i Danmark, foreslås ændret, så også SIKAV'er og værdipapirfonde får denne ret.

Bestemmelserne i § 5, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. om, at investeringsforeninger skal have tilladelse som feederinstitut, og at investeringsforeninger, der er feederinstitutter, kun må drive virksomhed som sådanne, foreslås ændret, så bestemmelsen også omfatter SIKAV'er og værdipapirfonde. Se endvidere bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13-15.

Det foreslås, at reglerne i § 86, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. om offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser også skal omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde. De bliver således omfattet af kravet om offentliggørelse af prisen ved emission og indløsning mindst to gange om måneden. Bliver andelene optaget til handel på et reguleret marked, skal de nye former for UCITS også følge dette markeds regler om offentliggørelse. Det medfører i praksis offentliggørelse flere gange om dagen.

Det foreslå at ændre § 216, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v. om afgift til Finanstilsynet således, at bestemmelsen kommer til at omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde. SIKAV'er og værdipapirfonde skal således også betale for at være under tilsyn. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 33 og 34.

Til nr. 12 (§ 4, stk. 6-9, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Lovforslaget sidestiller SIKAV'er og værdipapirfonde med investeringsforeninger med hensyn til eneret og pligt til at drive virksomhed. De forskellige juridiske former og disses karakteristika har imidlertid gjort det nødvendigt at foreslå ændringer i regelgrundlaget.

De foreslåede § 4, stk. 6-9, i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder bestemmelser om ret og eneret for SIKAV'er og værdipapirfonde til at drive virksomhed som UCITS efter regler, der svarer til de regler, der allerede gælder for investeringsforeninger.

Efter § 4, stk. 6, har SIKAV'er eneret og pligt til at benytte betegnelsen »SIKAV« i breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser samt på SIKAV'ens hjemmeside. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er SIKAV'er. Bestemmelsen finder anvendelse på andre virksomheder, som efter denne lovs ikrafttræden påbegynder anvendelsen af navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er SIKAV'er. Hvis den pågældende SIKAV eller den pågældende afdeling udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal dette angives i forbindelse med SIKAV'ens eller afdelingens navn som foreskrevet i § 4, stk. 7, der ligeledes indeholder regler om de såkaldt korte pengemarkedsSIKAV'er eller afdelinger, der skal tilføje »(kort)« til deres navn. Disse bestemmelser gennemfører bestemmelser i »CESR's guidelines on a common definition of European money market funds« (CESR/0-049), der er udstedt den 19. maj 2010. Baggrunden for disse retningslinjer er, at investeringer i pengemarkedsinstrumenter i nogle lande har givet anledning til problemer under den finansielle krise i 2008 og 2009. CESR, som nu er blevet omdannet til ESMA, har derfor fastsat regler for »Money Market funds« (pengemarkedsfonde). Der er tale om regler, der også gælder for investeringsforeninger og specialforeninger. UCITS, der betegner sig som fx »Short-Term Money Market Funds« eller på dansk fx »kort pengemarkedsSIKAV«, skal overholde en række betingelser i CESR's retningslinjer. Disse betingelser fremgår af bekendtgørelse om investerbare værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter for investeringsforeninger samt specialforeninger og godkendte fåmandsforeninger, der investerer som investeringsforeninger, som Finanstilsynet udsteder i medfør af § 127 i lov om investeringsforeninger m.v.

Forslagets § 4, stk. 8 og 9, indfører regler for værdipapirfonde, der svarer til de regler, der foreslås i stk. 6 og 7 for SIKAV'er, om eneret og pligt til at bruge betegnelsen »værdipapirfond« i sit navn og pligt til at benytte betegnelsen »pengemarkedsfond« og »kort pengemarkedsfond«. Der henvises til bemærkningerne ovenfor.

Kravet i den gældende lovs § 4, stk. 6, der bliver § 4, stk. 10, hvorefter en forening, der søger om tilladelse skal have en formue på mindst 10 mio. kr. i hver afdeling, gælder ikke for afdelinger af SIKAV'er og værdipapirfonde.

Til nr. 13-15 (§ 5, stk. 1, 4 og 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)

De foreslåede ændringer af § 5 i lov om investeringsforeninger m.v. indebærer og tilpasser bestemmelsen til den omstændighed, at også SIKAV'er og værdipapirfonde omfattes af reglerne om feederinstitutter. Masterfeederstrukturen er en særlig måde, hvorpå de enkelte afdelinger i en investeringsforening (feederinstituttet) med Finanstilsynets tilladelse investerer i én anden investeringsforening eller UCITS (masterinstituttet) eller en afdeling i en anden investeringsforening eller en UCITS. Bestemmelserne i § 5 udmønter artikel 58, stk. 1, artikel 59, stk. 1, artikel 60, stk. 1, artikel 61, stk. 1, og stk. 3, litra a, og artikel 62, stk. 1 og 4, i UCITS-direktivet for SIKAV'er og værdipapirfonde. Med den foreslåede ændring kan SIKAV'er og værdipapirfonde ligesom investeringsforeninger få tilladelse som feederinstitut og dermed investere i et masterinstitut efter reglerne herom. SIKAV'er og værdipapirfonde og afdelinger heraf kan også være masterinstitutter. Det kræver ikke særlig tilladelse at være et masterinstitut.

Det foreslås at nyaffatte § 5, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. Ændringen medfører, at SIKAV'er og værdipapirfonde ligesom investeringsforeninger skal have tilladelse fra Finanstilsynet for at kunne investere som feederinstitut, dvs. at deres afdelinger kan investere mere end 85 pct. af formuen i ét masterinstitut. Finanstilsynets tilladelse skal være en tilladelse til at investere mere end 20 pct. i ét masterinstitut.

Som en konsekvens af, at SIKAV'er og værdipapirfonde kan investere som feederinstitut, foreslås en nyaffattelse af § 5, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v. Ændringen medfører, at SIKAV'er og værdipapirfonde bliver omfattet af kravet om, at der skal indgåes skriftlig aftale om, at masterinstituttet skal give SIKAV'en eller værdipapirfonden de nødvendige oplysninger, at masterinstituttets og feederinstituttets depotselskaber skal indgå aftale om udveksling af oplyslinger, samt at revisorerne også skal indgå aftaler om udveksling af oplysninger. Aftalerne indgås med henblik på investorbeskyttelse. Finanstilsynet har med hjemmel i den gældende § 5, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v. udstedt bekendtgørelse om masterfeederstrukturer m.v. om indholdet af de i stk. 4 nævnte aftaler.

Til nr. 16 og 17 (overskriften før § 8 og § 8, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

De foreslåede ændringer er en følge af, at forslaget udvider adgangen til at drive virksomhed som UCITS til også at omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde.

Det foreslås med § 8, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v., at finansielle aktiver tilhørende danske UCITS, skal opbevares af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab. Bestemmelserne udmønter artikel 22, stk. 1, og artikel 32, stk. 1, i UCITS-direktivet. Forslaget medfører, at finansielle aktiver, der tilhører afdelinger af SIKAV'er og værdipapirfonde skal opbevares særskilt af et depotselskab efter de samme regler, som i dag gælder for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger. Aktiverne omfatter også afdelingernes likvide midler. I nyaffattelsen af § 8, 1. pkt., er »formuen« ikke medtaget. »Formuen« er synonymt med »finansielle aktiver«, og der er ikke herved tilsigtet en material ændring af bestemmelsen.

Til nr. 18 (overskriften før § 9 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den foreslåede ændring af overskriften før § 9 i lov om investeringsforeninger m.v. er en konsekvens af, at § 9 i lov om investeringsforeninger m.v. suppleres af nye bestemmelser i §§ 9 a og 9 b om henholdsvis SIKAV'er og værdipapirfonde.

Til nr. 19 (§ 9, stk. 1, 2. pkt., § 148, stk. 1, 2. pkt., og § 164, stk. 1, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV'er og værdipapirfonde, der er forskellige fra de regler, der gælder for investeringsforeninger, inkorporeres de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Med den foreslåede ændring ændres »medlem af« til »investor i« i de ovenfor nævnte bestemmelser. Ændringerne foreslås for at ensarte og forenkle terminologien i forbindelse med introduktion af SIKAV'er og værdipapirfonde. I modsat fald ville der være tale om medlemmer af foreninger, aktionærer i SIKAV'er og deltagere i værdipapirfonde, idet foreninger og SIKAV'er er forskellige typer juridiske personer, der har medlemmer og aktionærer, mens værdipapirfonde, der ikke er juridiske personer, har deltagere.

Til nr. 20 (§ 9, stk. 5, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV'er og værdipapirfonde, der er forskellige fra de regler, der gælder for investeringsforeninger, inkorporeres de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Med den foreslåede ændring ændres »Et medlem af« til »En investor i« i § 9, stk. 5, 1. pkt. Ændringerne foreslås for at ensarte og forenkle terminologien i forbindelse med introduktion af SIKAV'er og værdipapirfonde. I modsat fald ville der være tale om medlemmer af foreninger, aktionærer i SIKAV'er og deltagere i værdipapirfonde, idet foreninger og SIKAV'er er forskellige typer juridiske personer, der har medlemmer og aktionærer, mens værdipapirfonde, der ikke er juridiske personer, har deltagere.

Til nr. 21 (§§ 9 a og 9 b i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 9 a

Det foreslås med forslagets § 9 a, stk. 1, at indføre regler for SIKAV'er, hvor selskabskapitalen vil variere afhængigt af de emissioner og indløsninger af andele, som SIKAV'en gennemfører på de vilkår, som er fastsat i selskabets vedtægter, jf. lovforslagets § 1, nr. 44 (forslagets § 14 a, nr. 19). Det fastslås, at enhver, der ejer en andel i en afdeling i en SIKAV, er investor i SIKAV'en. SIKAV'er er ligesom investeringsforeninger »investeringsselskaber« som nævnt i UCITS-direktivet. Forskellen er især, at investeringsforeninger kan have en direktør og personale eller delegere den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab. SIKAV'ers bestyrelse skal udpege et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.

Forslagets § 9 a, stk. 2 og 3, er bygget over tilsvarende bestemmelser i selskabsloven, jf. §§ 24, 25 og 39 i selskabsloven. Det foreslås, at SIKAV'er kan stiftes af en eller flere stiftere. Både fysiske og juridiske personer og offentlige myndigheder, som har den fornødne handleevne og retsevne, kan stifte en SIKAV. Personligt drevne virksomheder kan derimod ikke stifte en SIKAV. Der stilles ikke særlige krav til en stifters nationalitet og bopæl. En stifter må ikke være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Tvangsakkord i henhold til konkurslovens kapitel 19-23 og frivillig akkord afskærer derimod ikke en stifter fra at stifte en SIKAV. En juridisk person skal have retsevne for at kunne være stifter. Kravet om retsevne indebærer eksempelvis, at et anparts- eller aktieselskab, som selv er under stiftelse og derfor endnu ikke har opnået retsevne, ikke kan være stifter af en SIKAV.

Et kapitalselskab opnår først retsevne som juridisk person, når stiftelsen er registreret i Erhvervsstyrelsen. Stiftelse af SIKAV'er sker på grundlag af et stiftelsesdokument, der skal indeholde oplysning om fra hvilken bestemt dato, stiftelsen skal have retsvirkning, jf. § 9 a, stk. 3, og som indeholder selskabets vedtægter. Stiftelsen har retsvirkning fra datoen for stiftelsesdokumentets underskrivelse, eller fra den senere dato, som er anført i stiftelsesdokumentet. Der er ikke krav om afholdelse af stiftende generalforsamling. Hvis der ikke i forbindelse med stiftelsen af SIKAV'en er foretaget valg af bestyrelse og revisor, skal stifterne senest to uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet afholde generalforsamling til valg af bestyrelse og revisor. Ifølge stk. 3 skal stifterne underskrive et stiftelsesdokument. Datoen for underskrivelsen er stiftelsesdatoen, med mindre andet fremgår af stiftelsesdokumentet.

Det foreslås i § 9 a, stk. 4, at SIKAV'er, ligesom investeringsforeninger, skal organiseres med en eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom. En afdeling er en selvstændig økonomisk enhed. Det foreslås som en konsekvens af, at det er praksis, at langt de fleste investeringsforeninger m.v. er opdelt i afdelinger, også når de kun har én afdeling, at en SIKAV skal organiseres med en eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom. Hertil kommer, at Finanstilsynet for at kunne modtage indberetninger fra foreninger, der ikke var opdelt i afdelinger, det vil sige kun havde foreningsformuen, har været nødt til at give foreningen et teknisk afdelingsnummer til brug ved indberetninger af regnskabsoplysninger m.v. Ligesom det er tilfældet ved investeringsforeninger vil investorer, der investerer i en SIKAV, ikke nødvendigvis investere i og dermed have en økonomisk interesse i alle SIKAV'ens afdelinger.

I § 9 a, stk. 5, foreslås, at en afdeling i en SIKAV alene hæfter for sine egne forpligtelser. Det er en konsekvens af, at hver afdeling har sin egen investeringspolitik. Endvidere tilkommer de beføjelser, der udøves på generalforsamlingen, en afdelings investorer i medfør af lovforslagets § 1, nr. 62 (forslagets § 31 c, stk. 3), for så vidt angår forhold, der udelukkende vedrører afdelingen. Endelig skal en SIKAV's årsrapport i medfør af lovforslagets § 1, nr. 111 (forslagets § 63) for hver afdeling indeholde særskilt balance, resultatopgørelse og noter. Det er dog fundet rimeligt, at afdelingerne hæfter subsidiært solidarisk for fælles omkostninger, der påhviler SIKAV'en som sådan. Ved fælles omkostninger forstås omkostninger, som ikke kan henføres til den enkelte afdeling, eksempelvis bestyrelsens honorar. Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v., der gælder for foreninger.

Den foreslåede § 9 a, stk. 6, hvorefter en SIKAV's afdelinger kan opdeles i andelsklasser efter vedtægternes bestemmelser herom, svarer til det, der gælder for investeringsforeninger, jf. § 9 i lov om investeringsforeninger m.v.

Forslagets § 9 a, stk. 7, slår fast, at en investor i en SIKAV alene hæfter med den eller de andele, som investor ejer af en afdelings formue. Med forslaget sikres det, at investorer i en SIKAV alene hæfter med værdien af deres andel eller andele. Som udgangspunkt skal enhver andel i en SIKAV's eller en afdelings formue medføre de samme rettigheder. Der gælder dog undtagelse herfra for så vidt vedtægterne indeholder bestemmelser om andelsklasser, jf. lovforslagets § 1, nr. 39 (forslagets § 13), om andele uden ret til udbytte (ex kupon), jf. lovforslagets § 1, nr. 44 (forslagets § 14 a, stk. 1, nr. 7), og om adgangen til vedtægtsmæssigt at begrænse investorernes stemmeret, jf. lovforslagets § 1, nr. 62 (forslagets § 31 e). Ex kupon andele udstedes i begyndelsen af et kalenderår og indtil et eventuelt udbytte er udbetalt efter generalforsamlingen. Andelen medfører ingen ret til udbytte. En investor, der i begyndelsen af et kalenderår erhverver en ex kupon andel, undgår på denne måde ved erhvervelsen at betale for et udbytte, som vedkommende efterfølgende skal betale skat af.

§ 9 b

Det foreslås med forslagets § 9 b at indføre regler om værdipapirfonde. »Værdipapirfonde« er den danske udgave af UCITS-direktivets »investeringsfonde administreret af administrationsselskaber«. Investeringsfonde - herefter værdipapirfonde, når der er tale om den danske form - oprettes ifølge artikel 1, stk. 3, i UCITS-direktivet i henhold til aftale, og er en meget udbredt form for UCITS i andre EU- og EØS-lande. Ligesom UCITS-direktivet ikke fastsætter selskabsretlige regler for de former for UCITS, der er juridiske personer, fastsætter direktivet heller ikke regler for værdipapirfonde. Uanset dette er værdipapirfonde ligesom de andre former for UCITS omfattet af kapitel VII »Forpligtelser med hensyn til investeringsinstitutters investeringspolitik« i UCITS-direktivet. Værdipapirfonde kan således blive forpligtet af kontrakter om afledte finansielle instrumenter, ligesom de er omfattet af reglerne om optagelse af midlertidige lån, jf. artikel 83, stk. 2, til fx indløsning og afvikling af handler. Endvidere fremgår det af artikel 90 i UCITS-direktivet, at det i hjemlandets lovgivning eller i fondsbestemmelserne skal angives, hvilke vederlag og udgifter, investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet kan debitere værdipapirfonden samt den måde, hvorpå vederlaget beregnes. Ifølge artikel 49 betragtes hver afdeling som et separat investeringsinstitut i henhold til kapitel VII, når investeringsinstitutter består af flere afdelinger. Som det fremgår, er det værdipapirfonden eller dens afdelinger, der bliver forpligtet. Det er derfor ikke det selskab, der administrerer værdipapirfonden, der hæfter for forpligtelserne.

Med forslaget indføres værdipapirfonde her i landet således, at branchen får mulighed for at udbyde dette »investeringsprodukt«, som andele i en værdipapirfond i realiteten er, til investorer, der ønsker denne form for investering. Det særlige ved værdipapirfonde er, at der ikke er »medlemsdemokrati«, idet en værdipapirfond ikke har en generalforsamling og bestyrelse. Alle beslutninger om at indgå retshandler vedrørende en værdipapirfond og dens afdelinger træffes af investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet. Værdipapirfonden som sådan er en »paraply«, jf. den engelske betegnelse »umbrella fund«, der har én eller flere afdelinger med en fælles tilknytning i form af navnet, fælles investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og depotselskab. De forpligtelser, som værdipapirfondes afdelinger kan have, er forpligtelser i henhold til en aftale om midlertidige lån og i henhold til en kontrakt om afledte finansielle instrumenter. Det svarer til, hvad der gælder for afdelinger i foreninger og SIKAV'er. Når der er tale om værdipapirfonde, er det investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der indgår aftaler fx med depotselskabet på vegne af værdipapirfonden, når der er tale om depotselskabsaftalen, men ellers som udgangspunkt på vegne af afdelingen, når der er tale om forhold vedrørende den enkelte afdeling. Afdelingens omkostninger kan omfatte honorar til investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet for udførelse af administrative opgaver, honorarer for modtaget investeringsrådgivning eller skønsmæssig porteføljepleje, og omkostninger i forbindelse med markedsføring. Ifølge lovforslagets § 1, nr. 44 (forslagets § 14 b, nr. 19), skal fondsbestemmelserne blandt andet indeholde bestemmelser om omkostninger, der påhviler de enkelte afdelinger, samt et maksimum for hvor stor en andel, omkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret.

En værdipapirfond er ikke en juridisk person, men en økonomisk enhed set i forhold til det selskab, der administrerer værdipapirfonden. Afdelingerne er økonomiske enheder, hvorfor investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet kan debitere afdelingernes omkostninger direkte på afdelingerne konti. Som udgangspunkt har en værdipapirfond ikke fælles omkostninger, sådan som investeringsforeninger har, fx til bestyrelsen.

Værdipapirfonde og deres afdelinger foreslås at blive omfattet af de samme regnskabsregler, som fx investeringsforeninger og deres afdelinger, dog sådan, at årsrapporten bliver omfattet af investeringsforvaltningsselskabets årsrapport, når værdipapirfonden bliver administreret her i landet. Der er dog den forskel, at Erhvervsstyrelsen ikke offentliggør en værdipapirfonds årsrapport og de enkelte afdelingers årsregnskab, der består af en resultatopgørelse, en balance og noter for hver af afdelingerne. Værdipapirfondes årsrapporter er en del af årsrapporten for det investeringsforvaltningsselskab, som administrerer værdipapirfonden. Finanstilsynet fastsætter i medfør af lovforslagets § 1, nr. 123 (forslagets § 76, stk. 4), regler om offentliggørelse af værdipapirfondes årsrapporter. Reglerne skal omfatte værdipapirfonde, der administreres af investeringsforvaltningsselskaber og administrationsselskaber.

Det foreslås i § 9 b, stk. 1, at værdipapirfonde skal bestå af en eller flere afdelinger, der er selvstændige økonomiske enheder, ligesom investeringsforeninger og SIKAV'er. Det svarer til, hvad der i dag gælder for investeringsforeninger. Hverken værdipapirfonde eller deres afdelinger er selvstændige juridiske personer. Værdipapirfonde kan alene etableres og administreres af investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 10 i lov om finansiel virksomhed, eller af administrationsselskaber, jf. denne lovs § 3, stk. 1, nr. 9. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i en værdipapirfond, er investor i fonden. Den omstændighed, at en værdipapirfond ikke er en juridisk person, gør det unødvendigt at fastlægge regler for selve stiftelsen af fonden. Udover bestemmelserne i loven reguleres en værdipapirfond af fondsbestemmelserne, jf. § 14 b, der vedtages af bestyrelsen i det selskab, der administrerer værdipapirfonden. Fondsbestemmelserne og ændringer heraf skal godkendes af Finanstilsynet.

Af forslagets § 9 b, stk. 2, fremgår, at hver afdeling i en værdipapirfond er baseret på en bestemt del af aktiverne efter fondsbestemmelsernes regler herom. Fondsbestemmelserne svarer til vedtægterne for investeringsforeninger og SIKAV'er, idet de dog ikke indeholder forenings- og sel­skabs­retlige bestemmelser. Forslaget svarer til § 9, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., der gælder for investeringsforeninger. En afdeling er en selvstændig økonomisk enhed. Ejeren af en andel er ejer af en til andelen (indskuddet) svarende ideel andel af afdelingens formue. Investorerne ejer kollektivt afdelingens formue.

I § 9 b, stk. 3, foreslås, at en afdeling i en værdipapirfond alene hæfter for sine egne forpligtelser. Det er en konsekvens af, at hver afdeling har sin egen investeringspolitik. Endvidere skal en værdipapirfonds årsrapport i medfør af lovforslagets § 1, nr. 111 (forslagets § 63) for hver afdeling indeholde særskilt balance, resultatopgørelse og noter. Det er dog fundet rimeligt, at afdelingerne hæfter subsidiært solidarisk for fælles omkostninger, der påhviler værdipapirfonden som sådan. Ved fælles omkostninger forstås omkostninger, som ikke kan henføres til den enkelte afdeling. Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 3, der gælder for foreninger. En værdipapirfond kan ikke disponere på egen hånd, indgå retshandler eller påtage sig forpligtelser. Det foreslås derfor i § 9 b, stk. 4, at pligten, i det omfang loven pålægger værdipapirfonde pligter, påhviler investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der administrerer værdipapirfonden. Imidlertid hæfter selskabet ikke for forpligtelsen. Det gør værdipapirfonden eller en af dens afdelinger. Det medfører, at betaling for tjenesteydelser fx investeringsrådgivning tages af værdipapirfondens eller afdelingens midler. Det svarer til, hvad der gælder for fx investeringsforeninger.

Efter forslagets § 9 b, stk. 5, kan en afdeling opdeles i andelsklasser efter vedtægternes bestemmelser herom. Det svarer til, hvad der allerede gælder for investeringsforeninger m.v.

Forslagets § 9 b, stk. 6, slår fast, at en investor i en værdipapirfond alene hæfter med den eller de andele, som investor ejer af en afdelings formue. Med forslaget sikres det, at investorer i en værdipapirfond alene hæfter med værdien af deres andel eller andele. Som udgangspunkt skal enhver andel i en værdipapirfond eller en afdelings formue medføre de samme rettigheder. Der gælder dog undtagelse herfra for så vidt fondsbestemmelserne indeholder regler om andelsklasser, jf. lovforslagets § 1, nr. 44 (forslagets § 14 b, nr. 7, og § 14 b, nr. 8), om andele uden ret til udbytte (ex kupon).

Til nr. 22 (§ 10, stk. 1, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Der er tale om en præcisering af, hvilke bestemmelser i § 4 der skal være opfyldt for, at Finanstilsynet kan give en investeringsforening tilladelse. Ændringen er en konsekvens af, at § 4 omfatter de tre former for danske UCITS.

Til nr. 23 (§ 10, stk. 1, nr. 11, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den foreslåede ændring af § 10, stk. 1, nr. 11, i lov om investeringsforeninger m.v. er en konsekvens af forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 om tilladelse til SIKAV'er og et nyt stk. 3 om tilladelse til værdipapirfonde i § 10.

Til nr. 24 (§ 10, stk. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Med indsættelse af de nye stk. 2 og 3 i § 10 i lov om investeringsforeninger m.v. foreslås det at indføre bestemmelser om Finanstilsynets mulighed for at meddele tilladelse til, at en virksomhed kan udøve virksomhed som henholdsvis SIKAV og værdipapirfond. Bestemmelserne er opbygget på samme måde som § 10, stk. 1, som vedrører investeringsforeninger m.v., men er tilpasset under hensyntagen til SIKAV'ers og værdipapirfondes særlige karakteristika, herunder at de ikke er selvadministrerende, ligesom de ikke kan have en direktør og ansatte. Bestemmelserne udmønter artikel 5, stk. 2, artikel 22, stk. 1, og artikel 32, stk. 1, i UCITS-direktivet for så vidt angår de nye typer UCITS.

Med hensyn til SIKAV'er foreslås det i § 10, stk. 2, at det bl.a. er et krav, at SIKAV'en er gyldigt stiftet, jf. § 9 a, stk. 2-4, og bemærkningerne hertil, om stiftelsesdokument og underskift af dette, og at den opfylder kravene i § 4, stk. 1-3, 6 og 7, blandt andet om at modtage midler fra en videre kreds eller offentligheden, om at investere midlerne efter et princip om risikospredning, samt at indløse investorernes andele efter anmodning, og at den eventuelt opfylder kravene i § 5, hvis SIKAV'en har søgt om tilladelse som feederinstitut. Endvidere er det en betingelse, at bestyrelsesmedlemmerne opfylder kravene til ledelser i § 39, samt at Finanstilsynet har godkendt SIKAV'ens vedtægter, valg af investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og depotselskab. Videre skal SIKAV'ens aktivitetsplan, organisation og administrative forhold være forsvarlige. Ved vurderingen heraf skal Finanstilsynet se kravene i forhold til, at SIKAV'en har en bestyrelse og et investeringsforvaltningsselskab og ikke er selvadministrerende, således som investeringsforeninger er. Endelig må en SIKAV ikke have snævre forbindelser, der vil kunne vanskeliggøre Finanstilsynets tilsyn. Disse krav svarer i høj grad til det, der gælder for investeringsforeninger, som dog kan have en direktør eller delegere den daglige ledelse, jf. § 3, stk. 1, nr. 20, litra a-c, i lov om investeringsforeninger m.v.

Kravet om en mindsteformue i de enkelte afdelinger i en investeringsforening, jf. § 10, stk. 1, er ikke foreslået for SIKAV'er. Baggrunden herfor er, at UCITS-direktivet ikke stiller krav herom, da de ikke er selvadministrerende i modsætning til investeringsforeninger, jf. § 9, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., som enten har en direktør eller delegerer den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab. Der er ikke fundet anledning til i Danmark at pålægge disse former for danske UCITS regler, der ikke gælder for tilsvarende udenlandske UCITS. Investeringsforvaltningsselskaberne henholdsvis administrationsselskaberne har en større rolle i forhold til disse former for UCITS, og deres basiskapital skal blandt andet afspejle størrelsen af de administrerede UCITS.

Forslaget til § 10, stk. 3, vedrørende værdipapirfonde afspejler, at værdipapirfonde ikke er selvstændige juridiske personer, der har en bestyrelse. En værdipapirfond skal opfylde betingelserne i § 4, stk. 1-3, 8 og 9, og § 5, hvis den søger om tilladelse som feederinstitut, blandt andet om at modtage midler fra en videre kreds eller offentligheden og placere dem efter et princip om risikospredning eller i et masterinstitut samt indløse investorernes andele efter anmodning. Endvidere skal en værdipapirfond være administreret af et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, hvis administration af værdipapirfonden skal godkendes af Finanstilsynet, der tillige skal godkende fondsbestemmelserne og depotselskabet. Aktivitetsplanen vedrørende værdipapirfonden skal være forsvarlig. Endelig må en værdipapirfond ikke have snævre forbindelser, jf. § 3, stk. 1, nr. 20, litra a-c, i lov om investeringsforeninger m.v., der vil kunne vanskeliggøre Finanstilsynets tilsyn. Disse krav svarer i høj grad til det, der gælder for investeringsforeninger, som dog skal have en bestyrelse og kan have en direktør eller delegerer den daglige ledelse. Værdipapirfondes afdelinger skal ikke have en mindsteformue. Der henvises til bemærkningerne herom i stk. 2.

Til nr. 25-32 (§ 10, stk. 4, stk. 5, 1. pkt., stk. 6, stk. 7-10, 12 og 13, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 10, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v. foreslås nyaffattet. Ved ændringen udvides de gældende regler om investeringsforeningers ansøgning om tilladelse som feederinstitutter til også at omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde, for så vidt angår kravene til SIKAV'ers og værdipapirfondes ansøgning og de oplysninger og dokumenter, der skal indsendes til Finanstilsynet.

Det foreslås med nyaffattelsen af § 10, stk. 3, 1. pkt., der med dette lovforslag bliver § 10, stk. 5, 1. pkt., at Finanstilsynet kan give en SIKAV eller en værdipapirfond tilladelse som feederinstitut, herunder til at investere mere end 20 pct. af formuen i masterinstituttet, når Finanstilsynet har modtaget de oplysninger og dokumenter, som fremgår af stk. 2, der med dette lovforslag bliver stk. 4. Det er en forudsætning, at Finanstilsynet vurderer, at SIKAV'en eller værdipapirfonden, dens revisor og depotselskab samt masterinstituttet opfylder betingelserne. Det er de samme krav, som investeringsforeninger skal opfylde, når de søger tilladelse som feederinstitutter.

Det foreslås med ændringen til § 10, stk. 4, som med dette lovforslag bliver § 10, stk. 6, at kravet til investeringsforeninger om, at Finanstilsynet skal modtage alle nødvendige oplysninger til brug for vurdering af ansøgningen, også skal gælde for SIKAV'er og værdipapirfonde. Det samme gælder med forslaget til nyaffattelse af § 10, stk. 5, der med dette lovforslag bliver § 10, stk. 7, hvorved SIKAV'er og værdipapirfonde omfattes af reglen om, hvilke oplysninger investeringsforeninger i dag skal give til investorerne inden for 30 dage, når de allerede udøver virksomhed og får tilladelse som feederinstitutter.

De regler, Finanstilsynet udsteder i medfør af § 10, stk. 6, som med dette lovforslag bliver § 10, stk. 8, om formatet og måden hvorpå de i stk. 5, der med dette lovforslag bliver stk. 7, nævnte oplysninger skal udleveres, foreslås også at komme til at omfatte de nye UCITS.

§ 10, stk. 7, som med dette lovforslag bliver § 10, stk. 9, foreslås nyaffattet. Dette medfører, at i det tilfælde, hvor Finanstilsynet har givet tilladelse til en investeringsforening, en specialforening, en hedgeforening, en SIKAV eller en værdipapirfond, kan den i medfør af den foreslåede bestemmelse begynde at investere de modtagne midler. Er der tale om tilladelse til et feederinstitut, skal den danske UCITS dog først give de oplysninger, der fremgår af stk. 5, som med dette lovforslag bliver stk. 7.

Det foreslås med nyaffattelsen af § 10, stk. 8, som med dette lovforslag bliver § 10, stk. 10, at reglen om, at Finanstilsynet skal afslå en ansøgning om tilladelse, hvis en UCITS retligt, fx på grund af vedtægterne, er forhindret i at markedsføre sine andele her i landet også kommer til at omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde. Dette gælder allerede for investeringsforeninger.

Det foreslås at indføre et nyt § 10, stk. 12. Der er tale om en ny bestemmelse, som svarer til det gældende stk. 9, som med dette lovforslag bliver stk. 11, for investeringsforeninger m.v. Det foreslås at fastsætte en kortere frist på to måneder for Finanstilsynets behandling af ansøgningen om tilladelse i stedet for 6 måneder, som gælder for foreninger. Baggrunden er, at artikel 5, stk. 4, i UCITS-direktivet for de nye typer UCITS, som lovforslaget omfatter, fastsætter, at tilsynet inden to måneder efter indgivelse af en fyldestgørende ansøgning skal give meddelelse om, hvorvidt tilsynet kan give tilladelse. Bestemmelsen om, at Finanstilsynet under alle omstændigheder skal træffe afgørelse inden 12 måneder, skal forhindre, at behandlingen af en ansøgning trækker ud, enten på grund af ansøgerens eller Finanstilsynets forhold. Finanstilsynet får således kortere tid til at behandle ansøgninger om tilladelse til SIKAV'er og værdipapirfonde, idet Finanstilsynet skal tage stilling til færre forhold, end når der er tale om en investeringsforening, specialforening eller hedgeforening. Da det er et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, der søger om tilladelse til en værdipapirfond, er det også selskabet, der kan anlægge sag mod Finanstilsynet i medfør af bestemmelsen. Fristen gælder fra det tidspunkt, en ansøgning er komplet.

Det foreslås at nyaffatte § 10, stk. 10, som med dette lovforslag bliver § 10, stk. 13. Dette er en konsekvens af forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 om tilladelse til SIKAV'er og et nyt stk. 3 om tilladelse til værdipapirfonde i § 10 samt at udvide reglen, så den også gælder for SIKAV'er og værdipapirfonde. Forslaget medfører, at en dansk UCITS, der ikke opfylder betingelserne for at blive et feederinstitut, skal have afslag senest 15 dage efter at have indsendt en fyldestgørende ansøgning.

Til nr. 33 (overskriften før § 11 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den foreslåede ændring af overskriften før § 11 i lov om investeringsforeninger m.v. er en konsekvensændring således, at overskriften også kommer til at omfatte SIKAV'ers anmeldelse til registrering i Erhvervsstyrelsen.

Til nr. 34 og 35 (§ 11, stk. 1-4, i lov om investeringsforeninger m.v.)

De foreslåede ændringer indebærer, at § 11 i lov om investeringsforeninger m.v. om investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers anmeldelse til og registrering i Erhvervsstyrelsen tillige vil omfatte SIKAV'er, der er juridiske personer ligesom fx investeringsforeninger.

Den foreslåede § 11, stk. 3, fastsætter en hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan registrere fx til- og afgang af medlemmer af ledelsen og revisionen vedrørende foreninger og SIKAV'er efter de regler, der gælder for registrering af selskaber. Med lovforslaget bliver SIKAV'er omfattet af de samme regler, som foreninger er omfattet af i dag. Derimod skal disse regler ikke gælde for værdipapirfonde, som ikke er selvstændige juridiske personer, og derfor ikke skal registreres i Erhvervsstyrelsen efter de selskabsretlige regler.

Kapitel 2 i selskabsloven fastsætter generelle regler for Erhvervsstyrelsens registrering og frister, mens henvisningen til § 366 og § 367, stk. 1 og 4, medfører, at overtrædelser kan sanktioneres. Henvisningen til § 371 fastslår, at reglen om adgang til at indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelser for Erhvervsankenævnet finder anvendelse. De nævnte regler finder anvendelse med de »fornødne tilpasninger«, fordi foreninger og SIKAV'er ikke er aktieselskaber eller anpartsselskaber. Dette indebærer, at når reglerne i selskabsloven eksempelvis nævner »kapitalselskab« og »det centrale ledelsesorgan«, skal det forstås som henholdsvis forening eller SIKAV og foreningens bestyrelse eller SIKAV'ens bestyrelse.

Erhvervsstyrelsen har i medfør af § 12, stk. 2, i selskabsloven hjemmel til at udstede en bekendtgørelse om forhold vedrørende anmeldeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse. Erhvervsstyrelsen har med hjemmel i § 12, stk. 2, i selskabsloven udstedt bekendtgørelse om forhold vedrørende anmeldeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen). Bemyndigelsesbestemmelsen i § 11, stk. 3, omfatter i medfør af henvisningen til selskabslovens kapitel 2 også de foreninger og SIKAV'er, der registreres i Erhvervsstyrelsen efter denne bestemmelse.

Forslaget til ændringen af stk. 3 indeholder endvidere en præcisering af, at fristen på fire uger for anmeldelse til registrering kun omfatter vedtægtsændringer, mens andre anmeldelser er omfattet af de almindelige regler for anmeldelse. Det medfører, at andre anmeldelser til registrering, fx af nye medlemmer af ledelsen eller en ny revisor, skal anmeldes til registrering senest to uger efter, at den retsstiftende beslutning er truffet, jf. § 9, stk. 1, i selskabsloven, idet investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og SIKAV'er på dette område skal følge de almindelige regler.

Til nr. 36 (overskriften før § 12 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Ændringen af overskriften før § 12 i lov om investeringsforeninger m.v. er en konsekvens af, at § 12 i lov om investeringsforeninger m.v. ifølge lovforslaget suppleres af bestemmelserne i §§ 12 a og 12 b om Finanstilsynets godkendelse af vedtægter og fondsbestemmelser for henholdsvis SIKAV'er og værdipapirfonde og ændringer heraf.

Til nr. 37 (§ 12, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den foreslåede ændring af § 12, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v. er en konsekvens af ændringerne af § 10 og er en følge af, at bestemmelsen nu også omfatter SIKAV'er og værdipapirfonde.

Til nr. 38 (§§ 12 a og 12 b i lov om investeringsforeninger m.v.)

§§ 12 a og 12 b

Forslagets §§ 12 a og 12 b i lov om investeringsforeninger m.v. regulerer Finanstilsynets godkendelse af vedtægter og fondsbestemmelser for henholdsvis SIKAV'er og værdipapirfonde. Bestemmelserne er bygget op over og svarer i vidt omfang til den gældende lovs § 12 vedrørende investeringsforeninger. Det foreslås i § 12 a, stk. 1, at Finanstilsynet godkender ændringerne, når de er gyldigt vedtaget. Vedtægtsændringer for en SIKAV er gyldigt vedtaget, når de er vedtaget på generalforsamlingen i henhold til lovens og vedtægternes bestemmelser herom. Som udgangspunkt er en vedtægtsændring et generalforsamlingsanliggende, men vedtægterne kan bestemme, at generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at oprette nye afdelinger og andelsklasser. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 62 (forslagets § 31 g).

Det foreslås i § 12 b, stk. 1, at ændringer af fondsbestemmelser er gyldigt vedtaget, når de vedtages af det administrerende investeringsforvaltningsselskabs eller administrationsselskabs bestyrelse og er i overensstemmelse med denne lov. En ændring kan dog ikke træde i kraft, før den er godkendt af Finanstilsynet. Afventer et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab ikke Finanstilsynets godkendelse af fondsbestemmelser, kan retsvirkningen være, at Finanstilsynet påbyder selskabet at bringe forholdet i orden, fx bringe investeringerne i overensstemmelse med de gældende fondsregler. I grove tilfælde kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen til værdipapirfonden eller afdelingen, ligesom det kan få konsekvenser for investeringsforvaltningsselskabets ledelse, hvis Finanstilsynet vurderer, at et eller flere medlemmer ikke har den tilstrækkelige erfaring m.v. til at administrere værdipapirfonden i overensstemmelse med loven. Det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den pågældende værdipapirfond, skal underrette fondens investorer, så snart Finanstilsynet har godkendt fondsreglerne. Selskabet kan opfylde underretningspligten ved at underrette de navnenoterede investorer direkte. Pligten til at underrette de ikke navnenoterede investorer kan opfyldes ved, at oplysningerne lægges på selskabets hjemmeside, og at selskabet i øvrigt underretter investorer, der selv henvender sig til selskabet.

Endvidere foreslås det i § 12 a, stk. 2, og § 12 b, stk. 2, at Finanstilsynet skal give tilladelse til nye afdelinger af SIKAV'er og værdipapirfonde, herunder afdelinger, der er feederinstitutter, jf. § 12 a, stk. 3, og § 12 b, stk. 3, svarende til de bestemmelser, der gælder for investeringsforeninger.

Endelig foreslås det i § 12 a, stk. 3, og § 12 b, stk. 3, at Finanstilsynet giver tilladelse til, at nye afdelinger i en SIKAV henholdsvis en værdipapirfond, jf. §§ 4 og 5, investerer som feederinstitut, eller til, at en afdeling investerer i et nyt masterinstitut, når Finanstilsynet vurderer, at kravene i § 5, stk. 1, og § 10, stk. 4-7, med de fornødne tilpasninger er opfyldt. De »fornødne tilpasninger« refererer til, at bestemmelserne i § 5 og § 10, stk. 4-7, vedrører danske UCITS, der søger om tilladelse som feederinstitut, mens § 12 a, stk. 3, og § 12 b, stk. 3, vedrører afdelinger heraf.

Til nr. 39-41 (§ 13, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 3. og 4. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås med ændringerne af § 13 i lov om investeringsforeninger m.v., at de regler, der gælder om andelsklasser i investeringsforeninger, også skal gælde for SIKAV'er og værdipapirfonde, hvis afdelinger derfor også kan have andelsklasser, der har forskellige karakteristika herunder forskel i omkostninger, valutadenominering, beregning af emissions- og indløsningspriser, klassespecifikke aktiver, udlodningsprofil og minimumsinvestering. Etablering af andelsklasser i en SIKAV eller værdipapirfond kræver hjemmel i vedtægterne eller fondsbestemmelserne, hvilket svarer til, at etablering af andelsklasser i en investeringsforening kræver hjemmel i vedtægterne.

Til nr. 42 og 43 (§ 14, nr. 12 og 16, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at ændre § 14, stk. 1, nr. 12, i lov om investeringsforeninger m.v., der gælder for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger, så vedtægterne skal indeholde bestemmelse om, at en afdeling af en forening både kan overflyttes til en anden forening og til en SIKAV eller værdipapirfond. Det er altid en forudsætning, at afdelingen overholder de overordnede investeringsregler, der er i den nye enhed. Afdelinger i en investeringsforening kan kun overflyttes til andre danske UCITS. En afdeling i en hedgeforening kan ikke overflyttes til en specialforening, medmindre afdelingens investeringer overholder reglerne for en specialforening.

Endvidere foreslås det med nyaffattelsen af § 14, nr. 16, at foreninger kan vælge mellem at udstede andele med pålydende (nominel) værdi, således som de gør i dag, eller stykandele. Eksisterende investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger får således en ny mulighed for at indføre stykandele. Stykandele har ingen pålydende værdi. En eventuel anvendelse af stykandele ændrer ikke på, at der i alle tilfælde skal være en formue eller kapital, som danner udgangspunkt for fastlæggelse af de rettigheder, der er knyttet til den enkelte andel. Hver stykandel udgør en lige stor andel af formuen eller kapitalen. Andelen i formuen eller kapitalen bestemmes for andele med pålydende værdi efter forholdet mellem den pålydende værdi og den samlede formue eller kapital. For stykandele bestemmes andelen efter antallet af udstedte andele. Der er intet til hinder for, at de to former kombineres. En tilsvarende hjemmel, som den foreslåede, findes i § 47 i selskabsloven.

Den ovenfor anførte ændring forslås tilsvarende indført for SIKAV'er og værdipapirfonde, jf. lovforslagets § 1, nr. 44 (forslagets § 14 a, stk. 1, nr. 17, og § 14 b, nr. 13).

Til nr. 44 (overskriften før § 15 og §§ 14 a og 14 b i lov om investeringsforeninger m.v.)

Lovforslaget indeholder forslag til §§ 14 a og 14 b svarende til § 14 i lov om investeringsforeninger m.v., der bl.a. angår investeringsforeningers vedtægter. § 14 a stiller krav til vedtægterne for SIKAV'er og § 14 b stiller krav til fondsbestemmelser for værdipapirfonde.

§ 14 a

Forslagets § 14 a svarer i vidt omfang til indholdet af § 14 om kravene til investeringsforeningers vedtægter. Der er tale om minumumsregler. Finanstilsynet skal godkende eventuelle supplerende regler. Forskellen afspejler, at en SIKAV skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og ikke kan være selvadministrerende ligesom investeringsforeninger kan.

Det foreslås i § 14 a, stk. 1, nr. 5, at vedtægterne skal indeholde bestemmelser om, at bestyrelsen kan oprette nye afdelinger. Det er en forudsætning for en sådan bestemmelse, at generalforsamlingen har bemyndiget bestyrelsen hertil i medfør af forslaget til § 31 g.

Ex kupon andele, jf. § 14 a, stk. 1, nr. 7, udstedes i begyndelsen af et kalenderår og indtil et eventuelt udbytte er udbetalt efter generalforsamlingen. Andelen medfører ingen ret til udbytte. En investor, der i begyndelsen af et kalenderår erhverver en ex kupon andel, undgår på denne måde ved erhvervelsen at betale for et udbytte, som vedkommende efterfølgende skal betale skat af.

Det fremgår af den foreslåede § 14 a, stk. 1, nr. 8, at bestyrelsen vælger et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, idet en SIKAV's bestyrelse skal vælge et selskab, der skal administrere SIKAV'en.

For så vidt angår den foreslåede § 14 a, stk. 1, nr. 17, om andelenes størrelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 43 (forslagets § 14, nr. 16). I øvrigt svarer forslaget til § 14 a, stk. 1, til reglerne i den gældende § 14, stk. 1, om foreningers vedtægter.

I § 14 a, stk. 1, nr. 25, foreslås det, at en bestemmelse svarende til § 14, stk. 1, nr. 24, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter investeringsforeninger kan yde bidrag til humanitære eller almennyttige organisationer, også skal gælde for SIKAV'er.

Det foreslås i § 14 a, stk. 2, at en SIKAV, der administreres af et investeringsforvaltningsselskab, har hjemsted (hovedkontor), hvor investeringsforvaltningsselskabet har sit hjemsted (hovedkontor). Det følger af definitionen i § 5, nr. 13, i selskabsloven, at hjemstedet er den adresse her i landet, som SIKAV'en kan kontaktes på. Endvidere foreslås det, at en SIKAV, der administreres af et administrationsselskab, har hovedkontor, hvor administrationsselskabet har sin adresse. En SIKAV, der administreres af et administrationsselskab, skal indgå aftale med en repræsentant her i landet og har hjemsted i den kommune, hvor repræsentanten har adresse. Repræsentanten repræsenterer SIKAV'en i Danmark således, at myndighederne kan kontakte SIKAV'en dér. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for investeringsforeninger i henhold til § 15, stk. 2, i den gældende lov. Baggrunden for forslaget er, at artikel 27, 3. afsnit, i UCITS-direktivet bestemmer, at en UCITS skal have vedtægtsmæssigt hjemsted i sit hjemland. Endvidere bestemmer artikel 2, stk. 1, litra e, at en UCITS' hjemland er der, hvor UCITS'en har fået sin godkendelse. Det er usædvanligt, at hovedkontoret ikke er beliggende der, hvor SIKAV'en har sit hjemsted, men det er en konsekvens af muligheden for grænseoverskridende administration. Repræsentanten kan være depotselskabet eller en advokat m.v.

§ 14 b

Forslagets § 14 b svarer ligesom § 14 a i vidt omfang til § 14 i den gældende lov om kravene til investeringsforeningers vedtægter. Der er tale om minumumsregler. Finanstilsynet skal også godkende eventuelle supplerende regler. Forslaget til § 14 b er forskelligt på de områder, hvor det forhold, at værdipapirfonde er økonomiske enheder (finansielle produkter), der udbydes af investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber, gør dette nødvendigt eller hensigtsmæssigt. § 14 b, nr. 3 og 4, indeholder således krav om angivelse af oplysninger om investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets navn (samt eventuelle binavne) og hjemsted. Det er nødvendigt, da det er selskabet, der handler på værdipapirfondens eller dens afdelingers vegne.

Værdipapirfonde er ikke juridiske personer, hvorfor de ikke har en generalforsamling, bestyrelse eller direktion, der kan tegne værdipapirfonden. Der er derfor ikke foreslået regler herom. Investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet disponerer derfor på fondens vegne. De forpligtelser, som investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet indgår på værdipapirfondens vegne over for tredjemand, påhviler værdipapirfonden. Det svarer til, at en investeringsforening m.v. på en afdelings vegne kan indgå aftaler fx om investeringsrådgivning. Afdelingen hæfter da for sine egne forpligtelser, jf. § 9 b, stk. 3, på samme måde, som en afdeling i en forening hæfter for sine egne forpligtelser efter den gældende lovs § 9, stk. 3. Efter lovforslagets § 14 b, nr. 19, skal det af fondsbestemmelserne fremgå hvilke omkostninger, der påhviler de enkelte afdelinger samt et maksimum for, hvor stor en andel omkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret.

Ex kupon andele, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 8, udstedes i begyndelsen af et kalenderår og indtil et eventuelt udbytte er udbetalt efter generalforsamlingen. Andelen medfører ingen ret til udbytte. En investor, der i begyndelsen af et kalenderår erhverver en ex kupon andel, undgår på denne måde ved erhvervelsen at betale for et udbytte, som vedkommende efterfølgende skal betale skat af.

Efter den foreslåede § 14 b, nr. 11, skal det fremgå, at det er investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der har ret til at tegne værdipapirfonden i overensstemmelse med selskabets tegningsregler samt hvem, der udøver stemmeretten på værdipapirer tilhørende fonden.

I § 14 b, nr. 13, foreslås en bestemmelse svarende til lovforslagets § 1, nr. 43 (forslagets § 14, nr. 16).

I § 14 b, nr. 21, foreslås det, at det skal fremgå af fondsbestemmelserne, hvorvidt investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet kan optage lån på vegne af værdipapirfondens afdelinger, jf. § 49.

De oplysningskrav, der foreslås i §§ 14 a og 14 b om kravene til vedtægter og fondsbestemmelser, suppleres af bestemmelserne om prospekter og central investorinformation fastsat i og i medfør af den gældende lovs §§ 83 og 84.

Til nr. 45 (§§ 15 a og 15 b i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 15 a

Det foreslås i § 15 a, at Finanstilsynet skal godkende en SIKAV's valg af investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Bestemmelsen svarer til dels til reglerne i § 15 i lov om investeringsforeninger m.v. om godkendelse af foreningers investeringsforvaltningsselskab, jf. dog bemærkningerne nedenfor. Efter lovforslagets § 1, nr. 65 (forslagets § 33 a, stk. 2), skal en SIKAV's bestyrelse vælge et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, mens investeringsforeningers bestyrelse delegerer den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Baggrunden herfor er, at investeringsforeninger m.v. i medfør af § 9, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. er selvadministrerende. Bestyrelsen i en forening har derfor flere beføjelser og pligter, end bestyrelsen i SIKAV'er. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 65 og 72 (forslagets §§ 33 a og 35 a om en SIKAV's bestyrelse og dens opgaver).

Udover kravet om en administrationsaftale i forslagets § 15 a, nr. 1, er det i medfør af § 15 a, nr. 2, en forudsætning for godkendelse, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til at administrere denne type SIKAV, og efter § 15 a, nr. 3, skal investeringsforvaltningsselskabets direktion have erklæret, at selskabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere til at administrere SIKAV'en. Er der fx tale om en SIKAV, der har en udstrakt brug af afledte finansielle instrumenter, skal investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet have risikostyringsprocesser, der kan håndtere SIKAV'ens investeringer. I overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i UCITS-direktivet foreslås det i § 15 a, nr. 4, at investeringsforvaltningsselskabet skal udføre så mange af SIKAV'ens opgaver, at det ikke blot fungerer som et tomt selskab, for så vidt angår den pågældende SIKAV. Selskabet må således ikke delegere hele eller så store dele af administrationen til andre, at selskabet kan betegnes som tomt. Afgørelsen af, om der er tale om et tomt selskab, vil tage afsæt i, om selskabet udfører de kerneopgaver, der vil blive fastsat i en bekendtgørelse med hjemmel i § 102, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. For så vidt angår administrationsselskabet reguleres dette forhold i medfør af artikel 13 i UCITS-direktivet af hjemlandets tilsyn. Da et administrationsselskab har hjemsted i et andet land, foreslås det i § 15 a, nr. 5, som en betingelse for godkendelse, at administrationsselskabet, depotselskabet og SIKAV'ens bestyrelse har indgået en aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed. Det er vigtigt, da depotselskabet og administrationsselskabet er under tilsyn i to forskellige EU- eller EØS-lande. Endelig foreslås det i § 15 a, nr. 6, at Finanstilsynet ikke må have bemærkninger til ansøgningen.

§ 15 b

Det foreslås i § 15 b, at Finanstilsynet skal godkende et investeringsforvaltningsselskabs eller et administrationsselskabs administration af en værdipapirfond. Bestemmelsen svarer til dels til § 15 om Finanstilsynets godkendelse af foreningers delegation af den daglige ledelse, og § 15 a om Finanstilsynets godkendelse af en SIKAV's valg af et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, idet det for Finanstilsynets godkendelse af et investeringsforvaltningsselskabs eller et administrationsselskabs administration af en værdipapirfond ikke er en betingelse, at der er indgået en administrationsaftale, hvilket beror på det forhold, at en værdipapirfond ikke er en juridisk person, men alene en økonomisk enhed, der oprettes af investeringsforvaltningssselskabet eller administrationsselskabet. Der henvises til bemærkningerne ovenfor.

Da en værdipapirfond ikke har sin egen ledelse, er det investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse og direktion, der træffer ledelsesmæssige beslutninger. Der er således ikke tale om en aftale mellem selskabet og værdipapirfonden, men om at selskabet søger om tilladelse til at administrere denne værdipapirfond. Det foreslås i § 15 b, nr. 1, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal have tilladelse til at administrere denne type værdipapirfond. Er der fx tale om en værdipapirfond, der har en udstrakt brug af afledte finansielle instrumenter, skal investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet have risikostyringsprocesser, der kan håndtere værdipapirfondens investeringer. For så vidt angår administrationsselskabet reguleres dette forhold af hjemlandets tilsyn. Som § 15 b, nr. 2, foreslås det, at investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets direktion skal erklære, at selskabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere til at administrere værdipapirfonden. I overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i UCITS-direktivet er det i § 15 b, nr. 3, et krav, at investeringsforvaltningsselskabet skal udføre så mange af de administrative opgaver for værdipapirfonden, at selskabet ikke blot fungerer som et tomt selskab, for så vidt angår den pågældende værdipapirfond. Selskabet må således ikke delegere hele eller så store dele af administrationen til andre, at selskabet kan betegnes som tomt. Der henvises til bemærkningerne ovenfor til § 15 a. Når værdipapirfonden skal administreres af et administrationsselskab, skal selskabet og depotselskabet efter forslagets § 15 b, nr. 4, have indgået en aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed. Endelig må Finanstilsynet efter § 15 b, nr. 5, ikke have bemærkninger til ansøgningen.

Til nr. 46 og 47 (overskriften før § 16 og § 16 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at nyaffatte § 16 i lov om investeringsforeninger m.v. Efter den gældende § 16 skal Finanstilsynet godkende investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers valg af depotselskab. Med nyaffattelsen af bestemmelsen videreføres dette, og bestemmelsen udvides til også at omfatte SIKAV'ers og værdipapirfondes valg af depotselskab, idet det dog er investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der vælger depotselskabet for en værdipapirfond, da den ikke har en generalforsamling eller en bestyrelse. Herefter skal Finanstilsynet også godkende SIKAV'ers og værdipapirfondes valg af depotselskab i forbindelse med tilladelsen og ved senere ændringer. Depotselskabet skal altid være et pengeinstitut med hjemsted her i landet eller eventuelt en filial her i landet af et kreditinstitut med hjemsted i et andet EU- eller et EØS-land.

Forslaget medfører, at de regler, der gælder for investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers valg af depotselskab og Finanstilsynets godkendelse af dette, også kommer til at gælde for SIKAV'er og værdipapirfonde. For værdipapirfondes vedkommende er det dog bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet, der træffer beslutning om valg af depotselskabet, da værdipapirfonde ikke har deres egen generalforsamling eller ledelse. Finanstilsynet kan derfor kun godkende depotselskabet, hvis det opfylder de krav, der fremgår af § 16, nr. 1-7. Det drejer sig om, at depotselskabet skal være et penge- eller kreditinstitut som nævnt ovenfor. Endvidere skal det kompetente organ have truffet en lovlig beslutning om at indgå aftale med depotselskabet, hvis direktion eller ansvarlige chef for depotfunktionen skal have erklæret, at depotselskabet kan yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet. Endvidere skal depotselskabets forretningsgange for depotselskabsfunktionen, jf. § 106, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, være betryggende.

Såfremt SIKAV'en eller værdipapirfonden administreres af et administrationsselskab, der har hjemsted i et andet EU-land, skal depotselskabet og administrationsselskabet i medfør af § 16, nr. 5, have indgået en aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed. Baggrunden herfor er, at depotselskabet altid er etableret i Danmark, mens administrationsselskabet har hjemsted i et andet EU- eller EØS-land. Formuleringen af nr. 5 er ændret, så nr. 5 foreslås opdelt i litra, idet bestemmelsen nu også omfatter SIKAV'er. Depotselskabet, skal have indgået aftale, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., såfremt SIKAV'en eller værdipapirfonden er et feederinstitut, der indgår i en masterfeederstruktur, hvor masterinstituttet og feederinstituttet har forskellige depotselskaber. Endelig må Finanstilsynet ikke have bemærkninger til ansøgningen.

Til nr. 48 og 49 (overskriften før § 17 og § 17 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at nyaffatte overskriften før § 17 og § 17, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. Herefter bliver SIKAV'er og værdipapirfonde også omfattet af bestemmelsen, hvorefter en investeringsforening, specialforening henholdsvis hedgeforening alene eller sammen med andre foreninger kan eje det selskab, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed. Bestemmelsen har baggrund i artikel 30, 3. afsnit, og artikel 56, stk. 3, litra e, i UCITS-direktivet. Artikel 30, 3. afsnit har den betydning, at et investeringsforvaltningsselskab, der ejes af en dansk UCITS, udelukkende må administrere den danske UCITS. Artikel 56, stk. 3, giver imidlertid mulighed for, at danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger samt professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger sammen kan eje et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer de danske UCITS og foreninger, der ejer selskabet og udelukkende disse danske UCITS og foreninger. Et sådant investeringsforvaltningsselskab kan derfor ikke udføre individuel porteføljepleje.

Hvis en dansk UCITS eller forening kun ejer en mindre andel af et investeringsforvaltningsselskab, opstår der ikke automatisk en betydelig indflydelse på investeringsforvaltningsselskabet. En række foreninger, der ikke har samme bestyrelse, kan tilsammen eje investeringsforvaltningsselskabet, uden det af den grund bliver foreningsejet efter denne bestemmelse, hvis de hver især ikke ejer mere end 10 pct. af aktierne i investeringsforvaltningsselskabet. Det svarer til den andel, som de må eje i et porteføljeselskab efter § 128, stk. 1, og § 138 i lov om investeringsforeninger m.v. Når danske UCITS og foreninger ejer investeringsforvaltningsselskabet sammen med et depotselskab, må foreninger med samme bestyrelse tilsammen højst eje 10 pct. af aktierne i investeringsforvaltningsselskabet. Årsagen hertil er, at undtagelsen i bestemmelsen fra de almindelige dominansregler i § 138 i lov om investeringsforeninger m.v. alene gælder for investeringsforvaltningsselskaber, som en forening ejer alene eller sammen med andre foreninger. Såfremt en dansk UCITS eller forening efter sine vedtægter eller fondsregler ikke må eje aktier, heller ikke i et investeringsforvaltningsselskab, kan et af de administrerede danske UCITS eller foreninger ejet investeringsforvaltningsselskab ikke administrere den pågældende danske UCITS eller forening.

Det foreslås med nyaffattelsen af § 17, stk. 2, at en SIKAV ligesom en forening, når det fremgår af vedtægterne, kan give et årligt bidrag på højst 2 pct. af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer, som de har indgået aftale med herom. Bidraget beregnes af den regnskabsmæssige formue opgjort ultimo i regnskabsåret. Muligheden for at bidrage til humanitære eller almennyttige organisationer blev først indført i Norge og Sverige og senere her i landet. Det forudsættes, at de humanitære og almennyttige organisationer er godkendt i henhold til ligningsloven, for at bidragsyderen kan få skattemæssigt fradrag. Ifølge ligningsloven kan foreninger, stiftelser, institutioner m.v. godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet, er alment velgørende eller på anden måde almennyttige og anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser til humanitære formål, til forskning eller til beskyttelse af naturmiljøet.

Til nr. 50-52 (overskriften før § 20 og § 20, stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås med ændringerne af overskriften til § 20 og § 20, stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v., at de gældende regler om danske investeringsforeningers markedsføring af andele i andre EU- eller EØS-lande også skal gælde for andele udstedt af SIKAV'er og værdipapirfonde. De skal ligesom investeringsforeninger sende en anmeldelse herom til Finanstilsynet.

Kravene til anmeldelsesproceduren, anmeldelsens indhold og hvad henholdsvis hjemlandets myndigheder - for Danmarks vedkommende Finanstilsynet - og værtslandets myndigheder skal foretage sig i forbindelse med anmeldelsen er reguleret i Kommissionens forordning nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Medlemslandene er derfor afskåret fra at fastsætte supplerende regler herom.

Til nr. 53 og 54 (§ 22, stk. 1 og 2, og § 79, stk. 7, og stk. 10, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

De foreslåede ændringer af § 22 i lov om investeringsforeninger m.v. indebærer, at reglerne om redelig forretningsskik og god praksis overføres til også at gælde for SIKAV'er og værdipapirfonde inden for deres respektive virksomhedsområder. Ændringen fra »foreningsområdet« til »virksomhedsområdet« er en konsekvens af, at bestemmelsen fremover omfatter både foreninger, SIKAV'er og værdipapirfonde. Det foreslås derfor også, at SIKAV'er og værdipapirfonde bliver omfattet af de bekendtgørelser, som erhvervs- og vækstministeren fremover udsteder i medfør af § 22, stk. 2.

Endvidere foreslås en ændring af § 79, stk. 7, og stk. 10, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v. således, af SIKAV'er og værdipapirfonde også bliver omfattet af lovens regler om revision. Se bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 110-135, der vedrører ændringer af bestemmelserne om årsrapport og revision.

Til nr. 55 (§ 25, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV'er og værdipapirfonde, der er forskellige fra de regler, der gælder for investeringsforeninger, inkorporeres de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Med den foreslåede ændring ændres »Medlemmernes« til »Investorernes« i § 25, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. Ændringen foreslås for at ensarte og forenkle terminologien i forbindelse med introduktion af SIKAV'er og værdipapirfonde. I modsat fald ville der være tale om medlemmer af foreninger, aktionærer i SIKAV'er og deltagere i værdipapirfonde, idet foreninger og SIKAV'er er forskellige typer juridiske personer, der har medlemmer og aktionærer, mens værdipapirfonde, der ikke er juridiske personer, har deltagere.

Til nr. 56 (§ 25, stk. 3, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at ændre ordet »årsrapport« i § 25, stk. 3, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. til »årsregnskab« for at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med § 63, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. Ifølge denne bestemmelse aflægger en forening en årsrapport, mens en afdeling aflægger et årsregnskab.

Til nr. 57 (§ 25, stk. 4, § 26, stk. 1, og stk. 3, 2. pkt., § 31, stk. 2, § 60, 2. pkt., § 61, stk. 1, § 82, stk. 1, 2. pkt., § 91, stk. 3, 3. pkt., § 101, stk. 4 og 5, § 106, stk. 5, § 107, stk. 5 og 6, § 111, stk. 3, § 173, stk. 3, 3. pkt., § 188, stk. 2, nr. 2, § 191, stk. 2, og § 192, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV'er og værdipapirfonde, der er forskellige fra de regler, der gælder for investeringsforeninger, inkorporeres de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Med den foreslåede ændring ændres »medlemmerne« til »investorerne« i de ovenfor nævnte bestemmelser. Ændringen foreslås for at ensarte og forenkle terminologien i forbindelse med introduktion af SIKAV'er og værdipapirfonde. I modsat fald ville der være tale om medlemmer af foreninger, aktionærer i SIKAV'er og deltagere i værdipapirfonde, idet foreninger og SIKAV'er er forskellige typer juridiske personer, der har medlemmer og aktionærer, mens værdipapirfonde, der ikke er juridiske personer, har deltagere.

Til nr. 58 (§ 25, stk. 5, og § 27, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV'er og værdipapirfonde, der er forskellige fra de regler, der gælder for investeringsforeninger, inkorporeres de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Med den foreslåede ændring ændres i § 25, stk. 5, og § 27, stk. 1, »Ethvert medlem« til »Enhver investor«. Ændringen foreslås for at ensarte og forenkle terminologien i forbindelse med introduktion af SIKAV'er og værdipapirfonde. I modsat fald ville der være tale om medlemmer af foreninger, aktionærer i SIKAV'er og deltagere i værdipapirfonde, idet foreninger og SIKAV'er er forskellige typer juridiske personer, der har medlemmer og aktionærer, mens værdipapirfonde, der ikke er juridiske personer, har deltagere.

Til nr. 59 (§ 24, stk. 1, 1. pkt., § 25, stk. 6, § 55, stk. 1, 1. pkt., og § 188, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV'er og værdipapirfonde, der er forskellige fra de regler, der gælder for investeringsforeninger, inkorporeres de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Med den foreslåede ændring ændres »et medlem« til »en investor« i de ovenfor nævnte bestemmelser. Ændringen foreslås for at ensarte og forenkle terminologien i forbindelse med introduktion af SIKAV'er og værdipapirfonde. I modsat fald ville der være tale om medlemmer af foreninger, aktionærer i SIKAV'er og deltagere i værdipapirfonde, idet foreninger og SIKAV'er er forskellige typer juridiske personer, der har medlemmer og aktionærer, mens værdipapirfonde, der ikke er juridiske personer, har deltagere.

Til nr. 60 (§ 26, stk. 4, 2. pkt., § 45, stk. 3, § 54, stk. 2, § 55, stk. 1, 2. pkt., og stk. 7, § 60, 2. pkt., § 97, stk. 6, § 145, stk. 2, 2. pkt., § 150, stk. 1, 2. pkt., § 178, stk. 3, § 187, stk. 2, § 188, stk. 4, og § 191, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV'er og værdipapirfonde, der er forskellige fra de regler, der gælder for investeringsforeninger, inkorporeres de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Med den foreslåede ændring ændres »medlemmernes« til »investorernes« i de ovenfor nævnte bestemmelser. Ændringen foreslås for at ensarte og forenkle terminologien i forbindelse med introduktion af SIKAV'er og værdipapirfonde. I modsat fald ville der være tale om medlemmer af foreninger, aktionærer i SIKAV'er og deltagere i værdipapirfonde, idet foreninger og SIKAV'er er forskellige typer juridiske personer, der har medlemmer og aktionærer, mens værdipapirfonde, der ikke er juridiske personer, har deltagere.

Til nr. 61 (§ 27, stk. 1, 3. pkt., § 148, stk. 4, nr. 3, og § 164, stk. 4, nr. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV'er og værdipapirfonde, der er forskellige fra de regler, der gælder for investeringsforeninger, inkorporeres de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Med den foreslåede ændring ændres »intet medlem« til »ingen investor« i de ovenfor nævnte bestemmelser. Ændringen foreslås for at ensarte og forenkle terminologien i forbindelse med introduktion af SIKAV'er og værdipapirfonde. I modsat fald ville der være tale om medlemmer af foreninger, aktionærer i SIKAV'er og deltagere i værdipapirfonde, idet foreninger og SIKAV'er er forskellige typer juridiske personer, der har medlemmer og aktionærer, mens værdipapirfonde, der ikke er juridiske personer, har deltagere.

Til nr. 62 (kapitel 6 a og §§ 31 a-31 h i lov om investeringsforeninger m.v.)

Med forslaget indsættes nye bestemmelser i et nyt kapitel 6 a i lov om investeringsforeninger m.v. om generalforsamlinger i SIKAV'er. De foreslåede bestemmelser svarer i vidt omfang til §§ 23-31 i lov om investeringsforeninger m.v. om generalforsamlinger i investeringsforeninger.

§ 31 a

Det foreslås i § 31 a, at indkaldelse til generalforsamling i en SIKAV skal være offentligt tilgængelig. Kravet om, at indkaldelsen skal være offentligt tilgængelig, skal ses i sammenhæng med bestemmelsen om, at pressen skal have adgang til generalforsamlingerne. Det er en forudsætning for, at pressen kan udnytte sin ret til adgang, at pressen har mulighed for at få oplyst tidspunkt og dagsorden for generalforsamlingen. Ved pressen forstås for eksempel radio, fjernsyn, andre elektroniske medier og den trykte presse. For ikke at begrænse den frie debat er det forudsat, at generalforsamlingen kan træffe beslutning om, at pressen ikke har ret til at foretage lyd- og filmoptagelser. Bestemmelsen hjemler ikke adgang for offentligheden. § 31 a, stk. 2, foreslår, at indkaldelsen skal sendes til de af SIKAV'ens investorer, som har anmodet herom. Det kan enten ske ved brev eller ved mail.

§ 31 b

Indkaldelse til generalforsamling foretages af bestyrelsen. Har en SIKAV ikke en bestyrelse, eller undlader SIKAV'en at indkalde til en generalforsamling, som skal afholdes, indkaldes generalforsamlingen i medfør af § 31 b af Finanstilsynet efter anmodning fra et medlem af SIKAV'ens bestyrelse, den generalforsamlingsvalgte revisor eller en investor. For at sikre at generalforsamlingen drøfter og træffer beslutning om relevante emner, foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte generalforsamlingens dagsorden. Kun en revisor, der er valgt på en generalforsamling til revision af årsrapporten, er omfattet af bestemmelsens ordlyd.

Omkostningerne i forbindelse med en tilsynsgeneralforsamling afholdes af SIKAV'en eller SIKAV'ens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Omkostningerne omfatter samtlige udgifter i forbindelse med generalforsamlingens planlægning, indkaldelse og afholdelse, herunder også udgifter forbundet med tidsanvendelse hos Finanstilsynets medarbejdere.

§ 31 c

Det foreslås i § 31 c, stk. 1 og 2, at investorernes ret til at træffe beslutning i SIKAV'en som udgangspunkt udøves på generalforsamlingen. Efter den foreslåede § 31 c, stk. 3, tilkommer de beføjelser, der udøves af SIKAV'ens generalforsamling, imidlertid på SIKAV'ens generalforsamlingen en afdelings investorer for så vidt angår godkendelse af afdelingens årsregnskab, ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue, afdelingens afvikling eller fusion og andre spørgsmål, som udelukkende vedrører afdelingen. Andre spørgsmål som udelukkende vedrører afdelingen, kan blandt andet være anvendelse af afdelingens resultat, indløsning af andele, ændring af afdelingens navn, ændring af en afdeling fra at være bevisudstedende til at blive kontoførende eller omvendt, ændring af en afdeling fra at være udloddende til at blive akkumulerende eller omvendt, andelenes størrelse eller den valuta, andelene udstedes i og antallet af udlodninger pr. år.

De beføjelser, der udøves af SIKAV'ens generalforsamling, tilkommer endvidere efter § 31 c, stk. 4, på generalforsamlingen investorerne i en andelsklasse i en afdeling for så vidt angår ændring af andelsklassens specifikke karakteristika, andelsklassens afvikling og andre spørgsmål, der udelukkende vedrører andelsklassen. Andre spørgsmål, der udelukkende vedrører andelsklassen, kan være ændring af en andelsklasse fra at være bevisudstedende til at blive kontoførende eller omvendt, ændring af en andelsklasse fra at være udloddende til at blive akkumulerende eller omvendt, andelenes størrelse eller den valuta, andelene udstedes i samt antallet af udlodninger pr. år.

Med det foreslåede § 31 c, stk. 5, gives enhver investor ret til i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen. Bestemmelsen skal sikre, at enkelte investorer eller minoritetsgrupper inden for investorkredsen kan få deres synspunkter frem på generalforsamlingen, selv om ledelsen er imod det. Emnet skal dog være nøje konkretiseret, og et generelt udformet dagsordenspunkt om for eksempel kritik af bestyrelsen opfylder ikke lovens krav. Det må endvidere forventes, at det fremgår af vedtægterne, at forslag til dagsordenen skal indgives skriftligt til bestyrelsen i så god tid, at bestyrelsen har den nødvendige tid til udsendelse af indkaldelse og dagsorden.

Det foreslåede § 31 c, stk. 6, pålægger bestyrelsen en oplysningspligt på generalforsamlingen. Oplysningspligten er begrænset således, at oplysninger ikke må medføre væsentlig skade for SIKAV'en, ligesom det er bestyrelsens skøn, der er afgørende for oplysningspligtens omfang. Begrænsningen omfatter blandt andet situationer, hvor en SIKAV ikke kan videregive oplysninger, der har ligget til grund for en disposition. Det kan således for eksempel være skadeligt for SIKAV'en, hvis en SIKAV's ledelse på en generalforsamling skal fremkomme med vurderinger af et konkret selskabs økonomiske stilling og fremtidsmuligheder.

§ 31 d

Med lovforslagets § 31 d foreslås indført regler om elektroniske generalforsamlinger i SIKAV'er. Der er tale om forslag til regler, der svarer til de regler, der allerede findes om elektroniske generalforsamlinger i investeringsforeninger.

Det følger af den foreslåede § 31 d, stk. 1, at medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan bestyrelsen beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at investorerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen, det vil sige, at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf. forslagets stk. 3 og 4.

Ifølge det foreslåede § 31 d, stk. 2, kan generalforsamlingen endvidere beslutte, at generalforsamling alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, det vil sige som en fuldstændig elektronisk generalforsamling. Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages i vedtægterne. Lovforslagets § 31 f finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer heri.

Ifølge det foreslåede § 31 d, stk. 3, fastsætter bestyrelsen de nærmere krav til de elektroniske systemer, som anvendes ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til generalforsamling skal indeholde oplysning herom. Det skal også fremgå af indkaldelsen, hvordan investorerne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysning om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen.

Det er en forudsætning for afholdelse af såvel delvis som fuldstændig elektronisk generalforsamling, at bestyrelsen drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles på betryggende vis. Med bestemmelsen er det hensigten at præcisere, at der gælder de samme retsgarantier ved en elektronisk generalforsamling som ved en traditionel fysisk generalforsamling. Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at lovens krav til afholdelse af generalforsamling opfyldes, herunder investorernes adgang til at deltage i samt ytre sig og stemme på generalforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunne fastslå, hvilke investorer der deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og stemmeret de repræsenterer, samt resultatet af afstemningerne, jf. det foreslåede § 31 d, stk. 4.

Med § 31 d, stk. 5, foreslås det, at har en SIKAV udstedt ihændehaverandele og ikke indført en registreringsdato, må det ligeledes angives i indkaldelsen, hvordan ejerne af sådanne andele skal dokumentere deres adkomst til at kunne deltage elektronisk i generalforsamlingen. Dette skal tillige fremgå af selskabets vedtægter. Med registreringsdato menes en dato for investors meddelelse til SIKAV'en om investors adkomst til et investeringsbevis.

§ 31 e

Det foreslås i § 31 e, at enhver investor skal sikres stemmeret på generalforsamlingen i forhold til sin andel i SIKAV'en og mindst have én stemme, bortset fra hvad der følger af en eventuel noteringsfrist, jf. det forslåede stk. 2.

Det kan i vedtægterne bestemmes, at ingen investor kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af selskabskapitalen eller for mere end et bestemt beløb. Sådanne vedtægtsbestemmelser skal gælde for alle investorer efter et lighedsprincip. Der må ikke gøres forskel på de enkelte investorer. Hensigten med sådanne vedtægtsbestemmelser er at begrænse muligheden for, at en investor eller en gruppe af investorer kan erobre magten i en SIKAV.

Hvis bestyrelsen i en SIKAV besidder stemmerettigheder som følge af, at en afdeling har erhvervet andele i en anden afdeling under den samme SIKAV, kan der blive tale om at bruge stemmeretten for disse andele ved afdelingsspecifikke afstemninger om for eksempel investeringsområdet.

Ved afstemninger om eksempelvis valg til bestyrelse og valg af revisorer, kan der reelt ske en forøgelse af bestyrelsens indflydelse, hvorfor der ikke bør afgives stemmer (i lighed med aktieselskabers stemmer på egne aktier).

Det foreslåede § 31 e, stk. 2, forudsætter, at stemmeret kan betinges af, at ejerskab forudgående er noteret i SIKAV'ens protokol. Der må dog ikke foreskrives en noteringsfrist på mere end 1 uge. Noteringsdatoen ligger 1 uge før generalforsamlingens afholdelse. De andele, den enkelte investor besidder, opgøres på noteringsdatoen på baggrund af notering af investorens ejerforhold i SIKAV'ens protokol samt meddelelser om ejerforhold, som SIKAV'en har modtaget med henblik på indførelse i selskabets protokol, men som endnu ikke er indført i protokollen.

Bestemmelsen svarer til det, der gælder for investeringsforeninger m.v.

§ 31 f

Beslutning om ændring af SIKAV'ens vedtægter er efter forslaget til § 31 f kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst 2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af selskabskapitalen, som er repræsenteret på generalforsamlingen. En vedtægtsændring er således gyldigt vedtaget, når dirigenten har konstateret, at ændringen er vedtaget med mindst 2/3 af de afgivne stemmer og mindst 2/3 af den på generalforsamlingen repræsenterede kapital. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde. Ændring af vedtægterne for SIKAV'er kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet, jf. forslagets § 31 f, stk. 2. Afventer en SIKAV ikke Finanstilsynets godkendelse af vedtægtsændringerne, kan retsvirkningen være, at Finanstilsynet påbyder SIKAV'en at bringe forholdet i orden fx bringe investeringerne i overensstemmelse med de gældende vedtægter. I grove tilfælde kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen til SIKAV'en eller afdelingen, ligesom det kan få konsekvenser for SIKAV'ens ledelse, hvis Finanstilsynet vurderer, at et eller flere medlemmer ikke har den tilstrækkelige erfaring m.v. Finanstilsynet kan ligeledes gribe ind over for investeringsforvaltningsselskabet.

§ 31 g

Generalforsamlingen kan efter forslagets § 31 g bemyndige bestyrelsen til at oprette afdelinger og andelsklasser. Det svarer til, hvad der gælder for foreninger i dag. Har generalforsamlingen givet bestyrelsen en sådan bemyndigelse, skal den indsættes i vedtægterne, jf. lovforslagets § 1, nr. 44 (forslagets § 14 a, stk. 1, nr. 5 og 6).

§ 31 h

Efter den foreslåede § 31 h, stk. 1, skal SIKAV'en føre en protokol over forhandlingerne på generalforsamlingen, som skal underskrives af dirigenten.

Ifølge det foreslåede § 31 h, stk. 2, skal protokollen, eller en bekræftet udskrift af denne, senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse, være tilgængelig for SIKAV'ens investorer på investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets kontor.

Reglerne om protokol over forhandlingerne på generalforsamlingen foreslås i medfør af § 31 h udformet således, at de svarer til reglerne om protokol over foreningers generalforsamlinger.

Til nr. 63 (§ 32, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Forslaget justerer § 32, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v. Henvisningen til § 47 udgår, idet det ikke er nødvendigt at lade underretningspligten i § 47 finde anvendelse, da Finanstilsynet skal godkende en forenings delegation af den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, hvorfor Finanstilsynet på den måde bliver orienteret om delegationen.

Til nr. 64 (§ 33, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at nyaffatte § 33, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v. hvorefter bestyrelsen for en investeringsforening eller specialforening m.v. uanset stk. 2 ikke kan træffe beslutning om at delegere kerneopgaver, jf. stk. 9. Bestyrelsen kan indgå aftaler om porteføljepleje med en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 45, stk. 1, og som ikke er depotselskab for foreningen eller et andet selskab, hvis interesser kan være i strid foreningens og dens investorers interesser.

Som en følge af nyaffattelsen udgår henvisningen til § 32, stk. 5, i den gældende lov. Forslaget medfører derfor, at »et selskab hvis interesser kan være i strid med foreningens« ikke automatisk er selskaber, der er koncernforbundne med investeringsforvaltningsselskabet. Denne ændring medfører imidlertid, at såvel foreningens bestyrelse som investeringsforvaltningsselskabet i overensstemmelse med de overordnede principper om håndtering af interessekonflikter får en særlig pligt til selv at tage stilling til, om der er interessekonflikter generelt og i det enkelte tilfælde. Er der interessekonflikter, er konsekvensen, at investeringsforvaltningsselskabet selv skal træffe investeringsbeslutninger. Bestyrelsen kan fortsat ikke give mandat til depotselskabet til at træffe investeringsbeslutninger og udføre skønsmæssig portefølje. Det er en følge af artikel 13, stk. 1, litra e, i UCITS-direktivet. Ifølge denne bestemmelse må der for så vidt angår kerneopgaven investeringsforvaltning ikke gives mandat til depositaren eller til andre foretagende, hvis interesse kan være i strid med administrationsselskabets eller deltagernes interesser.

Forslaget er en følge af lovforslagets indførelse af SIKAV'er og værdipapirfonde, og at bestemmelserne om delegation i § 102 i lov om finansiel virksomhed ændres i den forbindelse. Reglerne for foreninger, SIKAV'er og værdipapirfonde bliver således ensartede.

Når en forening ikke har indgået en aftale om porteføljepleje, skal alle investeringsbeslutninger træffes af den daglige ledelse eller af de medarbejdere, som direktionen udpeger hertil. Beslutningerne skal træffes inden for de retningslinjer, som er udstedt af foreningens bestyrelse.

Endelig foreslås det i overensstemmelse med den gældende stk. 3, at en forening ikke må delegere udførelsen af kerneopgaver til tredjemand. Finanstilsynet bemyndiges i stk. 9 til at fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke opgaver der er kerneopgaver.

Til nr. 65 (overskriften før § 33 a og § 33 a i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 33 a

Den foreslåede bestemmelse er ny og fastsætter generelle bestemmelser om ledelse af SIKAV'er.

Det foreslås i § 33 a, stk. 1, at SIKAV'er skal have en bestyrelse, der består af mindst 3 generalforsamlingsvalgte medlemmer, og at bestyrelsen skal varetage ledelsen af SIKAV'ens virksomhed. Bestyrelsen skal handle uafhængigt og udelukkende i SIKAV'ens interesse. Det er de samme regler, som gælder for investeringsforeninger m.v. Det er således vigtigt, at bestyrelsen ligesom foreningers bestyrelse til stadighed er opmærksom på, at det er bestyrelsen, der har den overordnede ledelse af SIKAV'en, og at det er SIKAV'ens interesser og ikke dens samarbejdspartneres interesser, bestyrelsen skal varetage. Reglen skal forebygge interessekonflikter og inhabilitet i forholdet mellem SIKAV'ens bestyrelse og de samarbejdspartnere, som SIKAV'en har et væsentligt samarbejde med. Bestyrelsen skal foretage en konkret vurdering af, om der er en interessekonflikt i forhold til depotselskabet og det selskab, der administrerer SIKAV'en eller andre selskaber. Bestemmelsen skal bl.a. også ses i lyset af, at en SIKAV's depotselskab kan eje SIKAV'ens investeringsforvaltningsselskab ligesom investeringsforvaltningsselskaber kan indgå i koncerner, som SIKAV'en kan have væsentlige aftaler med.

Kravet om, at bestyrelsen skal handle uafhængigt og udelukkende i SIKAV'ens interesse tager således højde for, at der kan være interessemodsætninger mellem SIKAV'en og depotselskabet og investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet. Investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal også være opmærksom på interessekonflikter i forhold til selskaber, som investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har indgået væsentlige aftaler med, og som udfører opgaver, som SIKAV'en betaler for direkte eller indirekte. For så vidt angår depotselskabet skal det udføre de i § 106 i lov om finansiel virksomhed nævnte kontrolfunktioner i forhold til SIKAV'ens forvaltning af sine formueforhold. SIKAV'ens bestyrelse har ansvaret for at føre forhandlinger med depotselskabet om depotselskabsaftaler og eventuelt også om andre aftaler. Bestyrelsen har også ansvaret for at kontrollere og vurdere, at depotselskabet og investeringsforvaltningsselskabet overholder deres forpligtelser over for SIKAV'en ifølge aftalerne.

Tanken med at indføre SIKAV'er i dansk ret er bl.a. at give investeringsforvaltningsbranchen mulighed for at konkurrere med tilsvarende udenlandske UCITS, såvel i Danmark som i den resterende del af EU. Af hensyn til SIKAV'ers internationale konkurrencedygtighed er der ikke i lovforslaget en regel, der svaret til § 32, stk. 5, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v. Denne bestemmelse begrænser den personkreds, der kan være medlem af bestyrelsen for en investeringsforening. I og med at en regel svarende til § 32, stk. 5, 2. pkt., i den gældende lov ikke finder anvendelse for en SIKAV's bestyrelse, er den personkreds, som generalforsamlingen kan vælge som bestyrelsesmedlemmer større, end den er for investeringsforeninger. Som nævnt ovenfor gælder de almindelige regler om inhabilitet og interessekonflikter, hvilket der skal tages hensyn til ved bestyrelsens sammensætning således, at bestyrelsen bliver beslutnings- og funktionsdygtig. Det gælder også, når bestyrelsen skal træffe beslutninger i forhold til investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet og depotselskabet.

Endvidere foreslås det i § 33 a, stk. 2, at SIKAV'ens bestyrelse skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, der skal varetage administrationen. SIKAV'en kan ligesom investeringsforeninger vælge grænseoverskridende administration. Til forskel fra hvad der gælder for investeringsforeninger m.v., har en SIKAV pligt til at vælge et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab. Den kan således ikke ansætte en direktion og medarbejdere, ligesom foreninger kan. Med dette forslag er det hensigten, at SIKAV'er skal ligne de EU-investeringsselskaber, der har udpeget et administrationsselskab. Forslaget adskiller sig derfor fra, hvad der gælder for investeringsforeninger m.v., jf. § 32, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter investeringsforeninger kan delegere den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller til et administrationsselskab. Denne delegation skal godkendes af Finanstilsynet, jf. § 15 i lov om investeringsforeninger m.v. Udover denne delegation kan investeringsforeninger m.v. i medfør af § 33, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. delegere andre opgaver, der er en del af foreningens administration, til et selskab, der har tilladelse til at udføre de pågældende opgaver. Det er således almindeligt, at investeringsforeninger m.v. delegerer investeringsanalyse (investeringsrådgivning), køb og salg af finansielle instrumenter og markedsføring, herunder formidling af andele.

Når en SIKAV's bestyrelse efter forslaget vælger et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, skal dette selskab udføre alle opgaver i forbindelse med den daglige drift, jf. nedenfor om bilag II i UCITS-direktivet. Bestemmelsen i lovforslaget kræver ikke, at SIKAV'ens bestyrelse har indflydelse på hvilke virksomheder, investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabet eventuelt delegerer opgaver til, men det ligger frit for bestyrelsen i en SIKAV at stille krav over for investeringsforvaltningsselskabet om, at en bestemt investeringsrådgiver eksempelvis vælges. Det er ikke SIKAV'ens bestyrelse, der skal følge op på den delegation, som investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har foretaget. Imidlertid skal SIKAV'ens bestyrelse, som det fremgår nedenfor og af lovforslagets § 1, nr. 72 (forslagets § 35 a), følge op på, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet leverer de ydelser, det skal efter administrationsaftalen, og at det overholder bestyrelsens retningslinjer. Disse forhold udgør den væsentlige forskel mellem investeringsforeninger og SIKAV'er. Bilag II til UCITS-direktivet angiver, hvilke opgaver, der omfattes af den kollektive porteføljeforvaltning, som er bilag II's overordnede begreb for de opgaver, som investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal varetage. Dette begreb omfatter investeringsforvaltning, administration og markedsføring. Ifølge bilag II omfatter administrationen: Juridisk bistand og regnskabstjenester i forbindelse med fondsforvaltning, kundeforespørgsler, værdi- og prisfastsættelse (herunder selvangivelser), kontrol med overholdelse af lovgivning, ajourføring af investorregister, udlodning af overskud, emission og indløsning af andele, kontraktetablering (herunder udsendelse af beviser) samt registrering.

Det påhviler i medfør af § 33 a, stk. 2, SIKAV'ens bestyrelse ved valg af investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab at vurdere, om selskabet er kvalificeret og i stand til at varetage administration af SIKAV'en.

Bestyrelsen skal indgå en skriftlig aftale med investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet. En aftale skal som minimum indeholde regler om vederlag for administrationen og omkostninger, regler om løbende rapportering til SIKAV'en, herunder om udviklingen i afkast, compliance og risici. Aftalen kan ikke gøres uopsigelig. Uopsigelighed ville medføre, at det ville være umuligt for bestyrelsen at opsige administrationsaftalen. Det ville gøre bestyrelsens instruktionsbeføjelse illusorisk.

Det er væsentligt, at bestyrelsen i SIKAV'en løbende vurderer, om investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet udfører de opgaver, som efter aftalen påhviler dette selskab, på en tilfredsstillende måde, og at det afkast, som er resultatet af porteføljeforvaltningen, ligger på et niveau, som bestyrelsen med rimelighed kan forvente. Bestyrelsen i investeringsselskabet skal endvidere løbende forholde sig til, om det vederlag og de eventuelle andre omkostninger, der er knyttet til administrationen, er rimelige i forhold til de ydelser, som SIKAV'en modtager. Bestyrelsen skal herudover løbende forholde sig til, om den rapportering, som bestyrelsen modtager fra investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, giver anledning til, at bestyrelsen bør reagere, herunder tage skridt i forhold til investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, jf. tillige bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 72 (forslagets § 35 a).

Til nr. 66 og 67 (overskriften før § 34 og § 34, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Med forslaget foreslås ændringer af overskriften før § 34 og af § 34, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. og dermed også stk. 2 og 3, om bestyrelsens opgaver, således at bestemmelsen tillige omfatter SIKAV'er. Endvidere omfatter overskriften også forslagets § 35 a, der gælder for SIKAV'er.

Det foreslås, at bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens eller SIKAV'ens virksomhed i forhold til de opgaver, som bestyrelsen skal varetage for foreningen eller SIKAV'en. Virksomheden skal være i overensstemmelse med loven og vedtægterne. Da der er forskel på bestyrelsens opgaver i foreninger og SIKAV'er, er dette understreget med ordene »i forhold til de opgaver, som bestyrelsen skal varetage for foreningen eller SIKAV'en«. Fx skal bestyrelsen i en SIKAV ikke tage stilling til delegation af opgaver, hvilket en bestyrelse i en investeringsforening er forpligtet til. Bestyrelsen for en SIKAV skal påse, at afdelingernes formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til afdelingernes og SIKAV'ens drift. Bestyrelsen skal ligeledes påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en måde, der efter SIKAV'ens forhold er tilfredsstillende.

Ifølge »Rapport om fordele og ulemper ved at indføre alternativer til foreningsstrukturen på UCITS-området«, jf. pkt. 2 i de almindelige bemærkninger, skal investeringsselskabets bestyrelse godkende forslag til ændrede vedtægter samt indstille disse til vedtagelse af generalforsamlingen, træffe beslutning om valg af investeringsforvaltningsselskab samt indgå administrationsaftalen med dette, træffe beslutning om valg af depotselskab samt indgå depotaftale med dette, fastlægge investeringsrammer for investeringsselskabet, herunder investeringspolitikken m.v., vurdere og underskrive prospekter og prospektændringer, godkende årsrapport og indstille den til generalforsamlingen, fastlægge budget, kontrollere at depotselskabet og investeringsforvaltningsselskabet leverer deres ydelser i overensstemmelse med de indgåede aftaler og have forelagt compliance- og risikorapportering, der vedrører de ydelser, som investeringsforvaltningsselskabet skal levere til investeringsselskabet til orientering og eventuel reaktion.

SIKAV'ens bestyrelse skal sørge for, at SIKAV'ens virksomhed på disse områder er forsvarligt organiseret. Som et eksempel kan det nævnes, at da SIKAV'ens bestyrelse skal godkende årsrapporten, skal bestyrelsen sikre sig, at investeringsforvaltningsselskabet har en fornuftig regnskabsaflæggelsesproces. Det kan bestyrelsen fx gøre ved at få en redegørelse for investeringsforvaltningsselskabets proces og en erklæring om, at selskabet følger den.

Efter lovforslagets § 1, nr. 65 (forslagets § 33 a, stk. 2) skal bestyrelsen for en SIKAV indgå aftale med et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab om administration af SIKAV'en. Bestyrelsens pligt til at overvåge formueforholdene samt kontrollere bogføringen og formueforvaltningen vil derfor primært bestå i at sikre sig en relevant, fyldestgørende og rettidig rapportering fra investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet. Imidlertid skal bestyrelsen tillige løbende forholde sig til rapporteringen og reagere, hvis det er påkrævet. Der henvises tillige til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 65 (forslagets § 33 a). Bestyrelsen har tillige de opgaver, der fremgår af »Rapport om fordele og ulemper ved at indføre alternativer til foreningsstrukturen på UCITS-området«.

Opgaver i og ansvar for en SIKAV's bestyrelse er begrænsede i forhold til en forenings bestyrelse. Det skyldes især, at en forening i princippet drives som en virksomhed, og at dens bestyrelse har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Endvidere er det bestyrelsen, der træffer beslutning om delegation til fx investeringsrådgivere.

Forslaget til ændring af § 34, stk. 1, medfører også, at en SIKAV's bestyrelse i medfør af § 34, stk. 2, bliver omfattet af kravet om at fastsætte nærmere bestemmelser i en forretningsorden om udførelsen af bestyrelsens hverv.

Til nr. 68-71 (§ 35, stk. 1, nr. 3-5, og stk. 5)

Det foreslås, at »medlemmers« ændres til »investorers« i § 35, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v. Baggrunden er, at lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV'er og værdipapirfonde, der er forskellige fra de regler, der gælder for investeringsforeninger, inkorporeres de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Ændringen foreslås for at ensarte og forenkle terminologien i forbindelse med introduktion af SIKAV'er og værdipapirfonde. I modsat fald ville der være tale om medlemmer af foreninger, aktionærer i SIKAV'er og deltagere i værdipapirfonde, idet foreninger og SIKAV'er er forskellige typer juridiske personer, der har medlemmer og aktionærer, mens værdipapirfonde, der ikke er juridiske personer, har deltagere.

Endvidere foreslås det at indsætte et nyt nr. 5 i § 35, stk. 1, om, at bestyrelsen for en forening skal vælge et depotselskab, medmindre andet er fastsat i vedtægterne. Forslaget medfører, at bestyrelsen for en forening som udgangspunkt skal vælge foreningens depotselskab, hvilket svarer til, at bestyrelsen for en SIKAV skal vælge SIKAV'ens depotselskab. Udgangspunktet fraviges, hvis andet fremgår af vedtægterne, jf. § 14, stk. 1, nr. 8, i lov om investeringsforeninger m.v. Nogle investeringsforeninger m.v. har således en vedtægtsbestemmelse om, at det er generalforsamlingen, der vælger depotselskabet. I de fleste foreninger er det bestyrelsen, der vælger depotselskabet. Det skal fremgå af vedtægterne, om det er generalforsamlingen eller bestyrelsen, der har kompetencen.

Endvidere foreslås at indsætte et nyt § 35, stk. 5, om, at bestyrelsen løbende skal vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale og reagere på passende vis, hvis dette ikke er tilfældet. De opgaver, som depotselskabet udfører, er ikke udtryk for delegation. Der er tale om selvstændige opgaver, som depotselskabet har ansvar for. Imidlertid har foreningen og depotselskabet indgået en aftale, hvorfor det er relevant, at foreningens bestyrelse også vurderer, om den får de ydelser, som foreningen betaler for. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis den vurderer, at depotselskabet ikke lever op til sine forpligtelser.

Til nr. 72 (§§ 35 a og 35 b i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 35 a

Den foreslåede § 35 a er ny og vedrører bestyrelsen i SIKAV'er. Bestemmelsen svarer delvist til reglerne i § 35 i lov om investeringsforeninger m.v. om bestyrelsen i investeringsforeninger m.v. Til forskel fra investeringsforeninger har SIKAV'er altid et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. En SIKAV's bestyrelse kan derfor ikke ansætte en direktion og medarbejdere. Det medfører, at reglerne afviger fra de regler, der gælder for investeringsforeninger, der delegerer den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og fastsætter retningslinjer til selskabets direktion.

Det foreslås i § 35 a, stk. 1, nr. 1, at SIKAV'ens bestyrelse bl.a. skal fastlægge den overordnede politik for SIKAV'ens virksomhed, fx hvem SIKAV'en vil markedsføre sig til, og efter § 35 a, stk. 1, nr. 2, identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici og fastlægge deres risikoprofil på grundlag af den i vedtægterne fastlagte investeringspolitik. I § 35 a, stk. 1, nr. 3, foreslås det, at bestyrelsen skal fastsætte en politik til imødegåelse af interessekonflikter. Da en SIKAV ikke har en direktør og ansatte, er det alene de interessekonflikter, som bestyrelsesmedlemmerne selv er en del af, bestyrelsen skal fastsætte en politik for. Investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal selv fastsætte en politik for interessekonflikter for selskabet. Bestyrelsen for en SIKAV skal efter forslaget indgå en aftale om administration og en depotselskabsaftale. De skal i den forbindelse være opmærksomme på de interessekonflikter, der er forbundet med det. Det er således SIKAV'ens og investorernes interesser, som bestyrelsen skal varetage, og ikke investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets interesser, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 65 (forslagets § 33 a, stk. 1).

Det foreslås i § 35 a, stk. 1, nr. 4, at bestyrelsen skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 65 (forslagets § 33 a, stk. 2). I § 35 a, stk. 1, nr. 5, foreslås det, at bestyrelsen skal vælge SIKAV'ens depotselskab, medmindre andet fremgår af vedtægterne, jf. lovforslagets § 1, nr. 44 (forslagets § 14 a, stk. 1, nr. 9). Nogle investeringsforeninger har en vedtægtsbestemmelse om, at det er generalforsamlingen, der vælger depotselskabet. I de fleste foreninger er det bestyrelsen, der vælger depotselskabet. Det skal fremgå af vedtægterne, om det er generalforsamlingen eller bestyrelsen, der har kompetencen.

Uanset at bestyrelsen er bundet af og ikke selv kan ændre SIKAV'ens vedtægter, foreslås det i § 35 a, stk. 2, at bestyrelsen løbende skal tage stilling til, om vedtægterne og afdelingernes og eventuelle andelsklassers risikoprofil er forsvarlige i forhold til investeringernes størrelse, likviditet og kompleksitet samt de markedsforhold, som SIKAV'en er underlagt. Efter omstændighederne vil der påhvile bestyrelsen en pligt til at reagere, herunder om nødvendigt tage initiativ til at indkalde SIKAV'ens generalforsamling med henblik på at tage stilling til en ændring af SIKAV'ens vedtægter. Baggrunden, for at bestyrelsen løbende skal vurdere vedtægterne, er, at de krav, vedtægterne fastsætter til afdelingernes placering af formuen, kan blive uhensigtsmæssige, fx på grund af ændringer i skattelovgivningen eller udviklingen på de markeder eller i de brancher, som en afdeling investerer i.

Det foreslås i § 35 a, stk. 3, at SIKAV'ens bestyrelse udover administrationsaftalen skal udstede en investeringsinstruks, hvori bestyrelsen fastsætter de overordnede rammer, der skal gælde for investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets placering af de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers formue. Til forskel fra administrationsaftalen, der er et gensidigt dokument mellem SIKAV'ens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, er instruksen et ensidigt dokument, hvori SIKAV'ens bestyrelse løbende skal instruere investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet om formuens placering. Investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal altid placere afdelingernes formue inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat i instruksen. Det svarer til det, der gælder for investeringsforeninger.

Det foreslås i § 35 a, stk. 4, at bestyrelsen løbende skal vurdere, om investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale, og om de opnåede resultater er i overensstemmelse med det aftalte. Endvidere skal bestyrelsen løbende vurdere, om investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har placeret afdelingernes formue inden for grænserne i bestyrelsens investeringsinstruks, jf. § 35 a, stk. 3. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet, jf. tillige bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 65 (forslagets § 33 a).

Videre foreslås det i § 35 a, stk. 5, at bestyrelsen løbende skal vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale og reagere på passende vis, hvis dette ikke er tilfældet. De opgaver, som depotselskabet udfører, er ikke udtryk for delegation. Der er tale om selvstændige opgaver, som depotselskabet har ansvar for. Imidlertid har SIKAV'en og depotselskabet indgået en aftale, hvorfor det er relevant, at SIKAV'ens bestyrelse også vurderer, om den får de ydelser, den betaler for. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis den vurderer, at depotselskabet ikke lever op til sine forpligtelser.

Endelig fremgår det af forslaget til § 35 a, stk. 6, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for en SIKAV i medfør af stk. 1-5. Disse regler vil svare til de regler, som Finanstilsynet fastsætter i bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af investeringsforeninger m.v. med de afvigelser, der følger af, at en SIKAV's bestyrelse skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, mens investeringsforeninger m.v. delegerer den daglige ledelse til selskabet og dermed selv har flere pligter.

§ 35 b

Forslagets § 35 b fastsætter bestemmelser om de pligter, som bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab har, når selskabet administrerer en værdipapirfond.

Det foreslås i § 35 b, stk. 1, at bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en værdipapirfond, skal fastlægge den overordnede politik for værdipapirfonden og identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici samt fastlægge deres risikoprofil på grundlag af den i fondsbestemmelserne fastlagte investeringspolitik.

Det foreslås i § 35 b, stk. 2, at bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab på grundlag af lovens og fondsbestemmelsernes rammer og bestyrelsens risikovurdering samt de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers risikoprofil skal give direktionen skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde kontrollerbare rammer for hvilke og hvor store risici, direktionen må påføre de enkelte afdelinger og eventuelle andelsklasser, principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper, regler om hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner direktionen kan foretage som led i sin stilling samt regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rapportere til bestyrelsen om afdelingernes og eventuelle andelsklassers risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i loven og i retningslinjerne til direktionen samt om overholdelsen af grænser fastsat i loven og i fondsbestemmelserne. Der påhviler bestyrelsen en pligt til at følge op på overholdelsen af de nævnte retningslinjer og reagere, hvis den rapportering, som bestyrelsen modtager på grundlag af retningslinjerne, eller de oplysninger, som bestyrelsen i øvrigt måtte modtage, giver anledning til dette, jf. forslaget til stk. 4.

Det foreslås i § 35 b, stk. 3, at bestyrelsen løbende skal tage stilling til, om fondsbestemmelserne for fonden og dens afdelingers og eventuelle andelsklassers risikoprofil samt retningslinjerne for direktionen er forsvarlige i forhold til investeringsforvaltningsselskabets ressourcer, størrelsen af fondens investeringer og fondens likviditet og kompleksitet samt de markedsforhold, som selskabet og værdipapirfonden er underlagt. Det svarer til, hvad der gælder for såvel bestyrelsen i en forening som i en SIKAV, jf. lovforslagets § 1, nr. 72 (forslagets § 35 a, stk. 2). Med »løbende« menes der kontinuerligt stillingtagen, men det vil bero på den konkrete situation, hvor ofte bestyrelsen skal tage stilling. Normalt vil revurderingen skulle foretages mindst én gang om året, men i perioder med større ændringer i værdipapirfondens forhold eller i markedsforholdene vil revurderingen skulle foretages hyppigere.

Endvidere foreslås det i § 35 b, stk. 4, at investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse løbende skal vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelse med fondsbestemmelserne for fonden og den for afdelingerne og eventuelle andelsklasser fastlagte risikoprofil samt retningslinjerne til direktionen. Bestyrelsen, som skal varetage alle investorers interesser, skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet. Også i disse tilfælde vil der efter omstændighederne påhvile bestyrelsen en reaktionspligt svarende til det, der gælder for SIKAV'ers bestyrelse.

Videre foreslås det i § 35 b, stk. 5, at investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse skal vælge et depotselskab. Forslaget er en konsekvens af det tilsvarende forslag til § 35 a, stk. 1, nr. 5, jf. § 14 b, nr. 9, hvorefter der i fondsreglerne er en bestemmelse om valg og udskiftning af depotselskabet. Da en værdipapirfond ikke har en generalforsamling, er det altid bestyrelsen for investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der vælger depotselskabet. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale og reagere på passende vis, hvis dette ikke er tilfældet. De opgaver, som depotselskabet udfører, er ikke udtryk for delegation. Der er tale om selvstændige opgaver, som depotselskabet har ansvar for. Imidlertid har bestyrelsen og depotselskabet indgået en aftale, hvorfor det er relevant, at bestyrelsen også vurderer, om den får de ydelser, den betaler for. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis den vurderer, at depotselskabet ikke lever op til sine forpligtelser.

Endelig fremgår det af forslaget til § 35 b, stk. 6, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der i medfør af stk. 1-5 påhviler bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en værdipapirfond. Disse regler vil svare til de regler, som Finanstilsynet fastsætter i bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af investeringsforeninger m.v. med de afvigelser, der følger af, at det er investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse, der har ansvaret for værdipapirfondens drift. Bliver en værdipapirfond administreret af et administrationsselskab, skal administrationsselskabet følge de regler, der gælder i dets hjemland for administration af investeringsfonde og dermed også danske værdipapirfonde, men administrationsselskabet skal overholde den danske lovgivning for værdipapirfonde.

Til nr. 73-77 (overskriften før § 36 og § 36, stk. 4, 1. pkt., og stk. 6-8, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den foreslåede ændring af overskriften før § 36 medfører, at § 36 i lov om investeringsforeninger m.v. om bestyrelsesmøder m.v. tillige skal omfatte SIKAV'er.

Der foreslås en nyaffattelse af § 36, stk. 4, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v. således, at bestyrelsen for en SIKAV kan træffe beslutning om at holde fælles bestyrelsesmøder for flere SIKAV'er, der har samme bestyrelse. Det svarer til, at flere foreninger kan holde fælles bestyrelsesmøder. Med »samme bestyrelse« forstås, at bestyrelserne er identiske og således har de samme bestyrelsesmedlemmer. Forslaget medfører desuden, at SIKAV'ernes bestyrelsesprotokol skal udformes, så det utvetydigt fremgår hvilke rapporteringer, forhandlinger og beslutninger, der vedrører den enkelte SIKAV. Reglerne gælder ikke på tværs af UCITS typer, og der kan derfor ikke træffes beslutning om at holde fælles bestyrelsesmøder i investeringsforeninger og SIKAV'er, da bestyrelsernes opgaver er forskellige. Erhvervsstyrelsen har hidtil afvist at modtage anmeldelser vedlagt referat af bestyrelsesbeslutninger for flere foreninger i et og samme dokument, da disse referater har været uoverskuelige. Det er endvidere uhensigtsmæssigt, at der i forbindelse med offentligt tilgængelige registreringssager, der ikke vedrører den pågældende forening i forbindelse med anmeldelser til registrering, er dokumenter i sagen, der ikke vedrører den registrerede forening. Det samme vil gælde for de SIKAV'er, der er omfattet af lovforslaget. Der kan også blive tale om, at Erhvervsstyrelsen afviser andre fælles dokumenter.

Det foreslås i et nyt § 36, stk. 6, at SIKAV'er, der har samme bestyrelse, kan have fælles dokumenter. Dette svarer til, hvad der gælder for investeringsforeninger, jf. § 36, stk. 4 og 5, i lov om investeringsforeninger m.v. Reglerne gælder ikke på tværs af UCITS typer, og bestyrelsen kan derfor ikke træffe beslutning om at udarbejde fælles dokumenter for en investeringsforening og en SIKAV.

Til nr. 78 og 79 (overskriften før § 37 og § 37 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at ændre overskriften før § 37, så overskriften afspejler, at § 37 i lov om investeringsforeninger m.v. nu omfatter ledelsesmedlemmers habilitet m.v. i specialforeninger, hedgeforeninger og danske UCITS, dvs. investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde. Med »ledelsen« for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger, menes der foreningens bestyrelse og eventuelle direktion eller direktionen i investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet. Med »ledelsen« for SIKAV'er menes der SIKAV'ens bestyrelse og direktionen for SIKAV'ens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Er der tale om værdipapirfonde, omfatter forslaget bestyrelsen og direktionen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden.

Forslaget om at nyaffatte § 37 medfører, at § 37, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. om handel med værdipapirer mellem en forening og ledelsesmedlemmer i foreningen, dens investeringsforvaltningsselskab og dens depotselskab, og § 37, stk. 2, om bestyrelsesmedlemmernes habilitet, bliver delt op i fire stykker for at omfatte de nye danske UCITS: SIKAV'er og værdipapirfonde.

Det foreslås derfor i § 37, stk. 1, at den nævnte personkreds skal have bestyrelsens samtykke til at købe værdipapirer af eller sælge værdipapirer til SIKAV'en eller foreningen. Det er forudsat, at handlerne gennemføres til markedspriser eller mere fordelagtige priser end dem der, omsætningens størrelse taget i betragtning, kunne opnås på markedet, jf. § 51 i lov om investeringsforeninger m.v. Såfremt bestyrelsen giver sit samtykke, skal det af kontrolmæssige grunde være et udtrykkeligt samtykke til hver enkelt transaktion, og samtykket skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

I § 37, stk. 2, foreslås en tilsvarende bestemmelse vedrørende værdipapirfonde for medlemmer af ledelsen i en værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og depotselskab. Det foreslås, at det er investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse, der skal give samtykke til handlen.

Endvidere foreslås det i et nyt § 37, stk. 3, at inhabilitetsbestemmelsen i § 37, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. også skal omfatte bestyrelsesmedlemmer i SIKAV'er og i et nyt § 37, stk. 4, at bestyrelsesmedlemmer i investeringsforvaltningsselskaber og administrationsselskaber, der administrerer værdipapirfonde, omfattes af forslaget. Forslaget svarer til det, der allerede gælder for foreningers ledelsesmedlemmer m.v. Forslaget til stk. 3 svarer tillige til § 131 i selskabsloven. Det foreslås, at et medlem af ledelsen ikke må deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem SIKAV'en eller foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller om aftale mellem SIKAV'en eller foreningen og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis ledelsesmedlemmet har en væsentlig interesse deri, der kan være stridende mod SIKAV'ens eller foreningens. De inhabilitetshensyn, som gælder for ledelsen i et selskab eller i en finansiel virksomhed, gør sig også gældende for en forening eller en SIKAV. I givet fald skal ledelsesmedlemmet forlade bestyrelseslokalet, mens bestyrelsen træffer beslutningen. Det følger af bilag 1, nr. 9, i bekendtgørelse nr. 745 af 28. juni 2011 om ledelse, styring og administration af investeringsforeninger, at det skal fremgå af forhandlingsprotokollen hvilke medlemmer, der har været til stede på mødet. I overensstemmelse hermed skal det tillige fremgå af bestyrelsesprotokollen, at den pågældende har forladt lokalet. Det forventes, at SIKAV'er vil blive omfattet af bekendtgørelsen. Bestemmelsen omfatter i medfør af § 33, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. også en direktør i et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den pågældende forening eller SIKAV, således som det også fremgår ovenfor.

I § 37, stk. 4, foreslås tilsvarende regler for et bestyrelsesmedlem eller en direktør i et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab i forhold til en værdipapirfond.

Til nr. 80 og 81 (overskriften før § 38 og § 38 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at nyaffatte overskriften til § 38 i lov om investeringsforeninger m.v., så bestemmelserne om ledelsens pligt til at underrette Finanstilsynet om forhold, der er af afgørende betydning, også kommer til at omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde.

Det foreslås endvidere at nyaffatte § 38 i lov om investeringsforeninger m.v. Det foreslås således, at pligten i § 38, stk. 1, for foreninger og medlemmerne af disses bestyrelse og direktion til at give Finanstilsynet meddelelse om forhold, der er af afgørende betydning for en forening eller afdeling heraf, også skal omfatte SIKAV'ers bestyrelse og investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Det samme foreslås for en værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.

Endvidere foreslås det at ændre § 38, stk. 2, således, at pligten til at give Finanstilsynet meddelelse som nævnt i stk. 1 for det enkelte medlem af af ledelsen i en forening eller af foreningens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, også skal omfatte bestyrelsen i en SIKAV og bestyrelsen og direktionen for et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer en SIKAV eller en værdipapirfond og afdelinger heraf.

Endelig foreslås det at videreføre § 38, stk. 3, i den gældende lov, hvorefter det enkelte medlem af en forenings bestyrelse eller direktion eller den eksterne revision, har pligt til straks at give Finanstilsynet meddelelse, når den pågældende må formode, at en afdeling ikke opfylder formuekravet i § 4, stk. 10, § 6, stk. 4, og § 7, stk. 4. Pligten gælder for en afdeling i en investeringsforening, specialforening eller hedgeforeninger, der ikke opfylder formuekravene i § 4, stk. 10, § 6, stk. 4, og § 7, stk. 4. Bestemmelsen omfatter ikke SIKAV'er og værdipapirfonde, da der ikke er krav til deres formue eller kapital.

Til nr. 82-84 (overskriften før § 39 og § 39, stk. 1 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås, at de krav om egnethed og hæderlighed, som § 39 i lov om investeringsforeninger m.v. stiller til bestyrelsesmedlemmer og direktører i foreninger, også skal omfatte bestyrelsesmedlemmer i SIKAV'er. Det medfører, at Finanstilsynet skal vurdere de enkelte medlemmer af en SIKAV's bestyrelse svarende til Finanstilsynets vurdering af bestyrelsesmedlemmer i investeringsforeninger m.v. og finansielle virksomheder.

Det er hensigten med bestemmelsen, at der er tale om krav, som ledelsespersonen løbende skal leve op til, hvilket understøttes af, at det fremgår af stk. 3, at et ledelsesmedlem har pligt til at orientere Finanstilsynet om de i stk. 2 angivne forhold, både når vedkommende tiltræder sin stilling eller sit hverv, og herefter løbende. Desuden skal hensynet til den finansielle sektor indgå i den samlede vurdering af, om vedkommende opfylder egnet- og hæderlighedsbetingelserne.

Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en SIKAV skal efter stk. 1 have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen. Dette påses, når bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen. Der stilles ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiske krav, personen skal opfylde. Kravene varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller et medlemskab af bestyrelsen, samt hvilken virksomhed der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en relevant teoretisk uddannelse, om vedkommende har haft ansættelse inden for den finansielle sektor, og om vedkommende har ledelseserfaring. Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør, ligesom kravene skærpes, hvis der er tale om en SIKAV med komplicerede eller flere forskellige afdelinger. Det foreslås, at der ikke kan stilles et ubetinget krav om, at et bestyrelsesmedlem har særlig indsigt i SIKAV'ers og forskellige foreningstypers forhold. Her vil en særlig indsigt i anden branche eller lignende forhold, som er relevante for SIKAV'ens virksomhed, kunne være tilstrækkelig.

Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til en stilling i den konkrete SIKAV. Det er således muligt, at en person, på baggrund af dennes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring, opfylder kravet om fyldestgørende erfaring til at lede et lille selskab med en enkel investeringspolitik, men at det ikke gør sig gældende i forhold til at blive direktør i et stort selskab med mange afdelinger, som fortager meget komplekse investeringer. Derfor kan et ledelsesmedlem som udgangspunkt ikke tage sin vurdering med sig fra én SIKAV til en anden. Det svarer til artikel 29, stk. 1, litra b, i UCITS-direktivet, hvorefter medlemmerne af ledelsen skal have fyldestgørende erfaring også med den type forretninger, der udføres af investeringsselskabet.

Værdipapirfonde administreres af investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber. Bestyrelse og direktion i disse selskaber er omfattet af egnetheds- og hæderlighedskravene i § 64 i lov om finansiel virksomhed henholdsvis de tilsvarende bestemmelser i administrationsselskabets hjemland.

Til nr. 85 (§ 40 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at nyaffatte § 40 i lov om investeringsforeninger m.v. om forbuddet mod, at et bestyrelsesmedlem i en forening samtidig kan være direktør, intern revisionschef eller vicerevisionschef i foreningen eller dennes investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Det foreslås i § 40, stk. 1, at bestemmelsen skal gælde for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger. Det fremgår af den gældende bestemmelse, at bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt kan beskikke et af sine medlemmer til direktør, men at den pågældende i så fald ikke kan udøve stemmeret i de nævnte organer. Dette foreslås ændret til, at den pågældende ikke kan udøve stemmeret i bestyrelsen for at præcisere, at det er bestyrelsen, der er tale om.

I § 40, stk. 2, foreslås det, at den særlige habilitetsregel for bestyrelsesmedlemmer i § 40, stk. 1, også skal omfatte bestyrelsesmedlemmer i SIKAV'er. Det medfører, at bestyrelsesmedlemmer i en SIKAV ikke kan være direktør, revisionschef eller vicerevisionschef i et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer SIKAV'en. Da SIKAV'er ikke kan have en direktør, foreslås det at opdele § 40 i stk. 1 og 2.

Til nr. 86 og 87 (overskriften før § 43 og § 43, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås, at bestemmelserne i § 43, stk. 1, om videregivelse og udnyttelse af fortrolige oplysninger i foreninger også skal gælde for medlemmer af en SIKAV's bestyrelse, SIKAV'ens revisorer, bestyrelsesmedlemmer, direktører og øvrige ansatte i SIKAV'ens depotselskab, investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. For uddybning af den gældende § 43 henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 88-95 (overskriften før § 44, § 44, stk. 1 og 2, stk. 4, nr. 1, og 3-5, og stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)

De foreslåede ændringer supplerer de gældende regler om indretning af bl.a. investeringsforeninger med regler, der retter sig mod SIKAV'er. Der er den forskel, at SIKAV'er skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab i modsætning til investeringsforeninger m.v., der kan have en direktør eller delegere den daglige ledelse til et sådant selskab. Endvidere kan investeringsforeninger m.v. indgå aftaler om skønsmæssig porteføljepleje, investeringsrådgivning og markedsføring af andele m.v. Det er investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet for en SIKAV, der træffer beslutning om at indgå sådanne aftaler, jf. §§ 102-105 i lov om finansiel virksomhed.

Med det nye § 44, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. foreslås indført krav om, at en SIKAV skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling. Bestyrelsen skal sørge for, at bestyrelsens forhold til og ansvarsfordelingen mellem bestyrelsen og investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet er klare således, at SIKAV'en bliver ledet og administreret på en betryggende måde. Disse krav er mindre omfattende end de tilsvarende regler vedrørende investeringsforeninger i § 44, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. Baggrunden er, at en SIKAV efter lovforslagets § 1, nr. 65 (forslagets § 33 a) skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab til at varetage administrationen, hvorfor de krav, der er omfattet af § 44, stk. 1, nr. 2-7, i lov om investeringsforeninger m.v. ikke er aktuelle for SIKAV'er, fordi det er investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der er ansvarlig for administrationen af en SIKAV. SIKAV'ens bestyrelse skal i medfør af lovforslagets § 1, nr. 65 (forslagets § 33 a) og § 1, nr. 72 (forslagets § 35 a) vurdere det selskab, som skal administrere SIKAV'en og følge op på, at den indgåede administrationsaftale opfyldes, og at bestyrelsens retningslinjer og investeringsinstruks følges. Med hensyn til investeringsforvaltningsselskaber gælder de regler, som Finanstilsynet fastsætter med hjemmel i § 71 i lov om finansiel virksomhed, der indeholder krav, som svarer til kravene i bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af investeringsforeninger m.v. Administrationsselskaber skal følge hjemlandets regler, men er ansvarlige over for SIKAV'ens bestyrelse.

Ved fastlæggelse af hvilke opgaver, der påhviler henholdsvis bestyrelsen for SIKAV'en og investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, skal der tages udgangspunkt i, at ledelsen af SIKAV'en påhviler SIKAV'ens bestyrelse. SIKAV'ens bestyrelse skal således bl.a. i medfør af lovforslagets § 1, nr. 72 (forslagets § 35 a) fastlægge den overordnede politik for SIKAV'ens virksomhed, identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici og fastlægge deres risikoprofil på grundlag af den i vedtægterne fastlagte investeringspolitik samt fastsætte en politik til imødegåelse af interessekonflikter for bestyrelsens egne forhold.

En SIKAV's bestyrelse skal først og fremmest sørge for, at såvel SIKAV'ens dokumenter som ansvarsfordelingen mellem bestyrelsen og det selskab, der administrerer SIKAV'en, er klare. Det omfatter også den rapportering, som bestyrelsen skal modtage. Investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet vælges til at varetage administration af SIKAV'en på de vilkår, der er fastsat i den aftale, som parterne skal indgå herom. Bilag II til UCITS-direktivet angiver, hvilke opgaver, der omfattes af »porteføljeforvaltningen«, der i bilag II i UCITS-direktivet er det overordnede begreb for de opgaver investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal varetage. De omfatter investeringsforvaltning, administration og markedsføring. Ifølge bilag II omfatter administrationen: Juridisk bistand og regnskabstjenester i forbindelse med fondsforvaltning, kundeforespørgsler, værdi- og prisfastsættelse (herunder selvangivelser), kontrol med overholdelse af lovgivning, ajourføring af investorregister, udlodning af overskud, emission og indløsning af andele, kontraktetablering (herunder udsendelse af beviser) samt registrering.

Bestyrelsen i SIKAV'en skal ved valg af investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 65 (forslagets § 33 a), sikre sig, at selskabet er kvalificeret og i stand til at varetage de pågældende opgaver. Aftalen med investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal give SIKAV'ens bestyrelse mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt reelt at overvåge de aktiviteter, der udøves af investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet og må ikke forhindre SIKAV'en i at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis dette er i SIKAV'ens interesse.

For at kunne overholde lovens krav, skal aftalen som minimum indeholde bestemmelser om, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal overholde kontrollerbare rammer, der gælder for investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets investeringer for SIKAV'en, regler om vederlag og omkostninger, regler om løbende rapportering til SIKAV'en, herunder om udviklingen i afkast, compliance og risici. Aftalen kan ikke gøres uopsigelig.

Bestyrelsen i SIKAV'en skal løbende påse og vurdere, om investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet udfører de opgaver, som efter aftalen påhviler dette selskab, på tilfredsstillende måde, og at det afkast, som er resultatet af porteføljeforvaltningen, ligger på det niveau, som med rimelighed kan forventes. Bestyrelsen i SIKAV'en skal endvidere løbende forholde sig til, om det vederlag og de øvrige omkostninger, der er knyttet til porteføljeforvaltningen (administrationen), er rimelige. Bestyrelsen må herudover løbende forholde sig til, om den rapportering, som bestyrelsen modtager fra investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, giver anledning til, at bestyrelsen bør reagere, herunder eventuelt tage skridt i forhold til investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet. Se tillige bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 65 (forslagets § 33 a), jf. lovforslagets § 1, nr. 67 (forslagets § 34), jf. lovforslagets § 1, nr. 72 (forslagets § 35 a).

Formålet med ændringen af § 44, stk. 4, nr. 3, er, at give Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte regler om interessekonflikter for SIKAV'er svarende til, hvad der gælder for foreninger, hvor Finanstilsynet har fastsat regler herom i bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af investeringsforeninger m.v.

Ifølge forslaget til § 44, stk. 4, nr. 5, får Finanstilsynet mulighed for at regulere transaktioner mellem en SIKAV eller dennes investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og et selskab, som SIKAV'en eller dens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab har indgået væsentlige aftaler med eller selskaber, som er koncernforbundne med disse selskaber, som om, der er tale om koncerninterne transaktioner. Den foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal stilles til fastsættelsen af vilkårene for sådanne transaktioner. Hvis Finanstilsynet fastsætter regler, kan der blandt andet blive tale om regler, der sætter reglerne i bekendtgørelse om koncerninterne transaktioner, der udstedes i henhold til § 181 i lov om finansiel virksomhed, i kraft for SIKAV'er med de afvigelser, som SIKAV'ernes særlige forhold tilsiger. Forslaget svarer til den gældende § 44, stk. 3, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v. for foreninger.

Forslaget til § 44, stk. 5, svarer til den gældende lovs stk. 4 bortset fra, at bestemmelsen nu også omfatter transaktioner for SIKAV'er, jf. forslaget til stk. 4, nr. 5. Forslaget fastsætter, at transaktioner foretaget i strid med regler udstedt af Finanstilsynet er ugyldige, og at eventuelle ugyldige udbetalinger skal tilbageføres med rente.

Til nr. 96 og 97 (§ 48, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., § 54, stk. 2 og 3, § 55, stk. 5, 7 og 8, og §§ 57 og 90 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås, at de forbud, der efter §§ 48 og 49 i lov om investeringsforeninger m.v., gælder for foreningers ydelse og optagelse af lån samt garantistillelse, også skal omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde. SIKAV'er og værdipapirfonde får dog i medfør af forslagets § 48, stk. 2, mulighed for at erhverve aktier, der ikke er fuldt indbetalt. Ligesom for foreninger gælder det ifølge forslaget, at sådanne hæftelser ikke må overstige 5 pct. af en afdelings formue.

Såvel afdelinger i SIKAV'er som i værdipapirfonde får med lovforslagets § 1, nr. 5 (forslagets § 49, stk. 2) mulighed for med Finanstilsynets tilladelse at optage midlertidige lån på højst 10 pct. af afdelingens formue til at indløse andele, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler. Endvidere er der mulighed for at optage lån på højst 10 pct. af formuen eller kapitalen til at erhverve fast ejendom, der er absolut påkrævet for udøvelse af virksomheden, men de kan ikke erhverve ejendomme i investeringsøjemed. De samlede lån må ikke overstige 15 pct. af kapitalen eller formuen. Forslaget, der udmønter artikel 83, stk. 2, i UCITS-direktivet for så vidt angår SIKAV'er og værdipapirfonde, giver dem mulighed for at optage midlertidig lån særligt til brug for afvikling af handler, ligesom foreninger kan i dag. For værdipapirfondes vedkommende er der altid tale om, at det er det selskab, der administrerer dem, der indgår aftaler på afdelingens vegne. Ingen foreninger eller investeringsforvaltningsselskaber ejer for tiden fast ejendom. Det vil næppe være påkrævet for SIKAV'er eller værdipapirfonde, da de altid skal administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. I givet fald skal Finanstilsynet ved vurdering af en ansøgning om at optage lån vurdere, at det er absolut påkrævet. I modsat fald kan Finanstilsynet ikke give tilladelsen.

Det foreslås herudover, at sidestille SIKAV'er og værdipapirfonde med investeringsforeninger m.v. for så vidt angår forbuddet mod salg uden dækning med værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, andele i kollektive investeringsinstitutter, afledte finansielle instrumenter og andre pengemarkedsinstrumenter i § 50 i lov om investeringsforeninger m.v. Ændringen af § 50 fremgår af lovforslagets § 1, nr. 5.

Endvidere er der tale om forslag til ændring af § 54, stk. 2 og 3, om emission af andele, § 55, stk. 5, 7 og 8, om indløsning af andele, § 57 om investering i andre afdelinger og udenlandske investeringsinstitutter og § 90 om offentliggørelse af væsentlige oplysninger, der også kommer til at gælde for SIKAV'er og værdipapirfonde.

De foreslåede ændringer af § 54, stk. 2 og 3, medfører, at Finanstilsynets adgang til at påbyde en udsættelse af emission og fastsætte regler om beregning af emissionsprisen i forbindelse med foreninger, tillige kommer til at omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde, idet et påbud om at udsætte emission rettes mod et investeringsforvaltningsselskab, når der er tale om en værdipapirfond.

For så vidt angår de foreslåede ændringer af § 55, stk. 5, 7 og 8, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 100-102, idet bestemmelserne mest hensigtsmæssigt behandles sammen med de øvrige ændringer af § 55. Endvidere henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, 59, 60, 97, 101 og 102, der også ændrer § 55.

Det fremgår af § 57 i lov om investeringsforeninger m.v., at når en forening investerer i andele i andre investeringsforeninger, specialforeninger eller andre kollektive investeringsordninger, der forvaltes direkte eller gennem delegation af det samme investeringsforvaltningsselskab eller af et andet selskab, som investeringsforvaltningsselskabet er knyttet til gennem fælles administration eller kontrol eller gennem en betydelig direkte eller indirekte deltagelse, må investeringsforvaltningsselskabet eller det andet selskab ikke opkræve tegnings- eller indløsningsgebyrer for foreningens investeringer i andele i de andre investeringsforeninger eller specialforeninger eller andele i udenlandske investeringsinstitutter. Det foreslås med ændringen af § 57, at SIKAV'er og værdipapirfonde bliver omfattet af § 57 således, at en SIKAV eller en værdipapirfond ikke betaler emissions- eller indløsningsomkostninger i forbindelse med sin erhvervelse eller afhændelse af andele i en anden kollektiv investeringsordning, der administreres af det samme selskab. Bestemmelsen skal sikre, at investorer i SIKAV'er og værdipapirfonde eller afdelinger heraf, som investerer som beskrevet, ikke betaler omkostninger for den samme investering flere gange.

Efter den gældende § 90 i lov om investeringsforeninger m.v. skal en forening inden 3 hverdage offentliggøre oplysninger om suspension eller udsættelse af indløsning af andele, udskiftning af depotselskab eller investeringsforvaltningsselskab, ændringer af gebyrsatser i forhold til investorerne samt om ændringer i andre væsentlige forhold. Bestemmelsen sikrer investorbeskyttelse ved at fastslå en pligt for foreningerne til at informere om de ovenfor nævnte forhold. Med ændringen af § 90 foreslås en tilsvarende investorbeskyttelse i forhold til SIKAV'er og værdipapirfonde. Kravet om offentliggørelse kan fx opfyldes ved, at de pågældende oplysninger offentliggøres på foreningens, SIKAV'ens eller for værdipapirfondes vedkommende på investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets hjemmeside. Offentliggørelse af informationer skal være tydelig uanset hvilken metode, der anvendes til at offentliggøre informationerne. Det er således en forudsætning, at en forening, SIKAV eller værdipapirfond ikke forsøger at omgå kravet om offentliggørelse ved fx at gøre det svært for offentligheden at finde oplysninger på hjemmesiden eller formulere oplysningerne på en vanskeligt forståelig eller uklar måde. Det er bestyrelsen i den pågældende forening, SIKAV eller for værdipapirfonden bestyrelsen for det pågældende investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der skal vurdere hvilke andre forhold, der er så væsentlige, at foreningen straks skal offentliggøre oplysninger om ændringer heri. Udgangspunktet for væsentlighedskriteriet er, om forholdet ville udløse en pligt for et børsnoteret selskab til at udsende en fondsbørsmeddelelse herom. Er en forenings, SIKAV's eller værdipapirfonds investeringsbeviser optaget til handel på et reguleret marked, skal foreningen, SIKAV'en eller investeringsforvaltningsselskabet sende en »børsmeddelelse« om sådanne oplysninger eller andre væsentlige forhold.

Til nr. 98 (§ 53 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at nyaffatte § 53 i lov om investeringsforeninger m.v. om emission af andele i en forening. Det foreslås således, at det er en SIKAV's bestyrelse, der træffer beslutning om emission i en SIKAV, ligesom det er tilfældet i en investeringsforening m.v. For værdipapirfondes vedkommende træffes beslutningen om emission af investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse.

Med den foreslåede bestemmelse er det en dansk UCITS, specialforenings eller hedgeforenings bestyrelse, der træffer beslutning om, hvornår en afdeling skal være åben for tegning af andele eller ej. Er der tale om andele i en afdeling af en værdipapirfond, foreslås det, at det er bestyrelsen for investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der skal træffe beslutningen. Hidtil har foreninger normalt været åbne for emission, fordi det oftest er i investorernes interesse, at så mange som muligt investerer i en afdeling, da det medfører stordriftsfordele. Imidlertid har der været situationer, hvor det er i de bestående investorers interesse, at der ikke kommer flere investorer i afdelingen. Endelig kan der være afdelinger, hvor bestyrelsen ikke ønsker, at afdelingen løbende skal være åben for emission, fx for at spare handelsomkostninger i afdelinger, der ønsker en meget lav omsætning af aktiver.

Da det er bestyrelsen, der er ansvarlig for en afdelings overordnede strategi, er det naturligt, at bestyrelsen træffer beslutning om, hvornår en afdeling skal foretage emission, og hvornår en afdeling skal være lukket for nye investorer. Det samme gælder spørgsmålet, om en afdeling permanent skal være lukket for emission, fx på grund af forholdene på det marked, afdelingen investerer på eller på grund af eksempelvis skattereglerne.

De situationer, hvor det kan være relevant at lukke for emission, er typisk for at undgå, at de bestående investorer lider tab som følge af, at der udstedes nye andele. Endvidere kan visse afdelinger have et så specialiseret investeringsområde, at bestyrelsen vurderer, at der ikke er flere relevante investeringer for afdelingen, hvorfor flere midler vil udvande investeringsstrategien. Modsat indløsning af andele er der ikke problemer i, at en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening undlader at foretage emission af nye andele, da det blot betyder, at investorer ikke kan købe flere andele i afdelingen. Imidlertid vil investorer i en sådan situation kunne købe noterede andele via et reguleret marked.

Til nr. 99 (§ 54, stk. 1, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Forslaget til ændring af § 54, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. omfatter investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde. Med forslaget til ændring af § 54, stk. 1, indføres et nyt 2. pkt., hvorefter tegning af andele ikke kan ske under forbehold eller til underkurs. Bestemmelsen i forslagets § 54, stk. 1, 2. pkt., svarer til § 31 og § 153, stk. 2, i selskabsloven. Forbuddet mod tegning med forbehold medfører, at en andel ikke kan tegnes på betingelse af, at visse hændelser indtræder, eller at bestemte personer erhverver andele. Forbuddet mod tegning til underkurs betyder, at andele ikke må udstedes til et beløb, der er lavere end andelens pålydende, dvs. under kurs 100. For så vidt angår stykandele betyder forbuddet, at en stykandel ikke kan tegnes for et mindre beløb end den andel af den samlede selskabskapital, som andelen repræsenterer.

Til nr. 100-102 (§ 55, stk. 3, 4 og 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)

De foreslåede ændringer af § 55 i lov om investeringsforeninger m.v. medfører, at reglerne om indløsning af andele også skal omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde. Forslagene indebærer bl.a., at SIKAV'er og værdipapirfonde løbende skal være åbne for indløsning af andele. Det gælder også kravet om, at den danske UCITS skal give meddelelse til de kompetente myndigheder i EU- eller EØS-lande, hvor andelene markedsføres.

Det foreslås at nyaffatte § 55, stk. 3, således, at en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening kan udsætte indløsningen af andele, når den indre værdi ikke kan fastsættes på grund af markedsforhold, eller når hensynet til en lige behandling af investorerne fordrer, at den indre værdi først kan fastsættes, når de til indløsning af andele nødvendige aktiver er realiseret. Denne adgang til udsættelse har til formål at skabe et roligt salg af aktiver således, at der ikke skabes uro om den danske UCITS', specialforeningens eller hedgeforeningens forhold ved turbulente markedsforhold eller usædvanligt store indløsninger, der medfører, at afdelingen har brug for tid til at kunne sælge aktiver i videre omfang end normalt, før indløsningen kan ske.

Ifølge forslaget til ændring af § 55, stk. 4, kan et feederinstitut udsætte indløsning af andele så længe det masterinstitut, som den danske UCITS investerer i, har udsat sin indløsning af andele. Dette kan være sket på feederinstituttets eget initiativ eller efter Finanstilsynets eller en anden kompetent myndigheds påbud.

Af den foreslåede ændring af § 55, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 97, fremgår det, at en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening straks skal underrette Finanstilsynet, såfremt den danske UCITS eller foreningen udsætter indløsningen af andele i en afdeling, herunder redegøre for årsagen til udsættelsen. Den danske UCITS skal straks efter udsættelsen underrette de kompetente myndigheder i de andre medlemslande af Den Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor den danske UCITS måtte markedsføre sine andele, om indløsningen, jf. § 55, stk. 6.

Finanstilsynet kan i medfør af den foreslåede ændring af § 55, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 97, kræve, at en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening udsætter indløsningen af andele. Bestemmelsen kan tænkes anvendt i ekstraordinære situationer som fx ved politisk eller økonomisk uro eller ved usædvanlige markedsforhold, som generelt kan forhindre eller vanskeliggøre, at en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening udøver sin virksomhed på normal vis. Dernæst kan bestemmelsen tænkes anvendt, når det er påkrævet på baggrund af en dansk UCITS', specialforenings eller hedgeforenings særlige forhold herunder formueforhold, eller hvor forholdene i øvrigt tilsiger udsættelse. I disse situationer kan hensynet til en afdelings investorer, såvel de udtrædende som de tilbageblivende, gøre det påkrævet, at Finanstilsynet kræver en udsættelse af indløsningen af andele, idet det kan være vanskeligt eller umuligt at værdiansætte og sælge værdipapirer til priser, der svarer til niveauet på det tidspunkt, hvor investor besluttede at udtræde. Udsættelse vil derfor være i alle investorers interesse, indtil forholdene normaliseres.

Den foreslåede ændring af stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 97, giver Finanstilsynet adgang til at fastsætte nærmere regler om beregning af indløsningsprisen samt om de oplysninger, en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening skal offentliggøre herom. De foreslåede bestemmelser forventes anvendt til at udstede en bekendtgørelse med et indhold blandt andet svarende til den gældende bekendtgørelse om beregning af emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i investeringsforeninger m.v.

Til nr. 103 og 104 (§ 56, stk. 1 og 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås, at § 56, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. nyaffattes. Det foreslås i stk. 1, at en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening, som har begået fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen, der har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere, skal begynde berigtigelsen af fejlen inden for tre hverdage efter, at fejlen opdages. Den danske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen skal herudover sørge for, at samtlige berørte investorer får underretning om fejlen, herunder fx ved skriftligt at underrette navnenoterede investorer. Herudover skal den danske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen offentliggøre oplysninger om fejlen. Endvidere skal den danske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen inden tre hverdage indberette forholdet til Finanstilsynet. Indberetningen skal indeholde en redegørelse for baggrunden for fejlen og en beskrivelse af, hvordan den danske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen vil undgå lignende fejl i fremtiden.

Fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen vil oftest medføre, at investorerne enten har betalt for meget eller for lidt i forbindelse med deres ind- eller udtræden af en afdeling. Fejl, som har medført en afvigelse i emissions- eller indløsningsprisen på mindre end 0,5 pct., anses for at medføre så små økonomiske konsekvenser for investorerne, at udbyttet for investorerne ved en berigtigelse af fejlen ikke vil stå mål med investorernes omkostninger herved.

Underretning af berørte investorer og offentliggørelse af oplysninger om fejlen skal være påbegyndt, inden der er forløbet tre hverdage efter, at den danske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen har opdaget fejlen, da dette er et led i berigtigelsen af fejlen. Endvidere skal en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening indlede processen med at berigtige årsagen til at fejlen kunne opstå inden for tre hverdage. Den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening må herefter anvende den tid, som er nødvendig for at udføre de handlinger, som skal til for at berigtige fejlen. Alt efter fejlens karakter kan den nødvendige tid variere. Det må således antages, at der er behov for kortere tid til at rette almindelige regnefejl end til at rette fejl i værdiansættelser af de mere komplicerede værdipapirer og instrumenter i porteføljen.

Alt efter fejlens karakter kan en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening berigtige fejlen ved at beregne fejlens nøjagtige omfang og sikre, at investorerne økonomisk stilles som om, fejlen ikke var sket. Således skal den danske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen tilbagebetale penge til investorerne, såfremt den emissionspris, investorerne har betalt, har været for høj. Omvendt skal investorer, der har betalt en emissionspris, der har været for lav, opkræves penge for differencen imellem den forkerte kurs og den korrekte kurs, idet afdelingens øvrige investorer ellers lider tab. Den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening skal kompensere investorer, som har indløst til en kurs, der har været for lav. Endelig skal investorer, der er blevet indløst til en kurs, der har været for høj, opkræves differencen.

Offentliggørelse af informationer om fejl skal være tydelig uanset hvilken metode, der anvendes til at offentliggøre informationerne. Det er således en forudsætning, at en forening ikke forsøger at omgå kravet om offentliggørelse ved fx at gøre det svært for offentligheden at finde oplysninger på foreningens hjemmeside eller formulere oplysningerne på en vanskeligt forståelig eller uklar måde.

Det forudsættes, at foreningen, SIKAV'en eller investeringsforvaltningsselskabet på værdipapirfondens vegne tillige opfylder de forpligtigelser, som den måtte have, til at afgive oplysninger efter andre regler, fx har en »børsnoteret« forening, SIKAV eller værdipapirfond pligt til at give meddelelse om forskellige forhold til et reguleret marked, når dens investeringsbeviser er optaget til handel der.

Branchen har indgået aftale om en procedure, der skal sikre, at de berørte medlemmer får underretning om fejlen.

Den foreslåede ændring af § 56, stk. 2, giver Finanstilsynet adgang til at fastsætte nærmere regler om danske UCITS's, specialforeningers og hedgeforeningers underretningspligt om fejl på 0,5 pct. eller mere ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen. Hjemlen kan fx anvendes, såfremt den nævnte aftale om proceduren for underretning af de berørte investorer bortfalder, for at sikre, at de berørte investorer bliver underrettet. Hjemlen kan også anvendes til at fastsætte bestemmelser om hvilke oplysninger, der skal fremgå af danske UCITS', specialforeningers og hedgeforeningers underretning til Finanstilsynet.

Til nr. 105 (§ 60, 1. pkt., og § 191, stk. 1, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV'er og værdipapirfonde, der er forskellige fra de regler, der gælder for investeringsforeninger, inkorporeres de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Med den foreslåede ændring ændres »hvert medlem« til »hver investor« i § 60, 1. pkt., og § 191, stk. 1, 1. pkt. Ændringen foreslås for at ensarte og forenkle terminologien i forbindelse med introduktion af SIKAV'er og værdipapirfonde. Ellers ville der være tale om medlemmer af foreninger, aktionærer i SIKAV'er og deltagere i værdipapirfonde, idet foreninger og SIKAV'er er forskellige typer juridiske personer, der har medlemmer og aktionærer, mens værdipapirfonde, der ikke er juridiske personer, har deltagere.

Til nr. 106-108 (§ 60, 2. pkt., og § 61, stk. 1 og 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

De foreslåede ændringer af §§ 60 og 61 om investeringsbeviser mv. samt overdragelse heraf medfører, at bestemmelserne også skal finde anvendelse for andele i SIKAV'er og værdipapirfonde.

Til nr. 109 (§ 62 i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 62 i lov om investeringsforeninger m.v. foreslås nyaffattet. Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at såfremt en afdeling er bevisudstedende, skal afdelingens beviser anses som negotiable gældsbreve, det vil sige omsætningsgældsbreve, i relation til eksstinktion af rettigheder ved overdragelse, medmindre andet bestemmes i den danske UCITS', specialforenings eller hedgeforenings vedtægter eller fondsbestemmelser. Endvidere foreslås det i stk. 1, at ihændehaverbeviser bevarer status som negotiable gældsbreve, det vil sige omsætningsgældsbreve, uanset at beviset forsynes med en påtegning om, at ejerens navn er noteret hos den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening, hvis navnet ikke er påført beviset.

I § 62, stk. 2, foreslås, at reglerne i §§ 24 og 25 i gældsbrevsloven finder anvendelse for udbyttekuponer tilknyttet investeringsbeviser. Reglen i stk. 2 har kun begrænset praktisk betydning.

Bestemmelsens § 62, stk. 3, foreslår betingelserne for mortifikation af investeringsbeviser. Betingelserne svarer til det i selskabsloven gældende. Imidlertid skal danske UCITS, specialforeninger eller hedgeforeninger indrykke mortifikationsindkaldelse i Statstidende og ikke i Erhvervsstyrelsens it-system, som tilfældet er for aktie- og anpartsselskaber.

I det foreslåede § 62, stk. 4, fastslås, at bestemmelserne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på kuponer. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen med et investeringsbevis, hvortil de hører, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet.

Til nr. 110-131 (overskriften før § 63, § 63, stk. 1, § 64, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., § 65, stk. 1, § 66, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., § 70, stk. 1, § 71, stk. 3, § 72, 2. pkt., § 73, 1. pkt., § 75, stk. 3 og 4, § 76, stk. 4, § 77, § 78, stk. 1, 1. pkt., § 79, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 4-7, stk. 8, 2. pkt., og stk. 10, 1. pkt., § 81, § 83, stk. 2 og 3, og § 84, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås, at §§ 63-81 i lov om investeringsforeninger om årsrapport, revision og revisorer for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger også skal finde anvendelse på SIKAV'er og værdipapirfonde. Dermed skal alle danske UCITS følge de samme regnskabsregler. Endvidere medfører forslaget den samme grad af transparens og sikkerhed vedrørende regnskabsmæssige forhold for alle danske UCITS. En SIKAV's første regnskabsperiode begynder på tidspunktet for stiftelse af SIKAV'en efter § 19 i årsregnskabssloven, idet de i denne forbindelse sidestilles med investeringsforeninger m.v. En værdipapirfonds første regnskabsperiode begynder på tidspunktet for investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelses beslutning om etablering af værdipapirfonden.

Det foreslås at tilpasse overskriften før § 63, så den afspejler, at reglerne gælder for alle danske UCITS. Endvidere foreslås det at nyaffatte § 64, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. Ifølge den gældende § 64 skal bestyrelsen og direktionen i en investeringsforening, specialforening eller hedgeforening aflægge årsrapport for foreningen. Med nyaffattelsen af bestemmelsen kommer dette også til at gælde for SIKAV'erne. Da værdipapirfonde ikke har deres egen bestyrelse og direktion, skal årsrapporten for disse aflægges af det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrer den pågældende fond. I den foreslåede § 64, stk. 2, 1. pkt., tilføjes fondsregler, idet en værdipapirfond skal overholde sine fondsregler ved udarbejdelse af årsrapporten.

I § 65, stk. 1, 2. pkt., og § 79, stk. 4, 5 og 7, stk. 8, 2. pkt., og stk. 10, 1. pkt., foreslås ændringer, så disse bestemmelser om bestyrelsens underskrift på årsrapporten, revisorskift, Finanstilsynets mulighed for at give revisor påbud, at §§ 144-149 i selskabsloven med de fornødne tilpasninger finder anvendelse, og at bestyrelsen ikke kan tillade den interne revisions- og vicerevisionschef at udføre andet arbejde end revision for den danske UCITS eller forening også kommer til at omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde, ligesom de regler, som Finanstilsynet udsteder om revison i medfør af stk. 10 også finder anvendelse for SIKAV'er og værdipapirfonde. På samme måde foreslås ændringer af § 65, stk. 1, nr. 2, § 66, stk. 3, 2. pkt., og § 70, stk. 1, således, at de nye UCITS bliver omfattet af regler om, at årsregnskabet skal give et retvisende billede, at de i en note skal oplyse, hvis de fraviger Finanstilsynets regler, jf. § 76 i den gældende lov, og regler om kvalitetskravene til supplerende beretninger om viden og medarbejdere m.v.

I § 65, stk. 1, nr. 3, foreslås, at ledelsesberetningen for SIKAV'er og værdipapirfonde skal indeholde en retvisende redegørelse for udviklingen i SIKAV'ers og værdipapirfondes udvikling, aktiviteter og økonomiske forhold og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som de og deres afdelinger kan påvirkes af.

Med forslaget til ændring af § 66, stk. 1, 1. pkt., bliver SIKAV'er og værdipapirfonde også omfattet af bestemmelsen om, at årsregnskabet skal give et retvisende billede af en SIKAV's og en værdipapirfonds og de enkelte afdelingers aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat.

Det foreslås at nyaffatte § 71, stk. 3. Ifølge forslaget skal en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening sikre, at eventuelle dattervirksomheder skal have samme regnskabsår som den danske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af den danske UCITS', specialforeningens, hedgeforeningens eller dattervirksomhedens kontrol. Da danske UCITS kun kan have bestemmende indflydelse i et investeringsforvaltningsselskab, jf. § 139, nr. 2, jf. § 138, har bestemmelsen kun praktisk betydning i den forbindelse.

Med den foreslåede ændring af § 72, 2. pkt., bliver de nye UCITS omfattet af mulighederne for, at beløbene kan angives i anden valuta end danske kroner, og med ændringen af § 73, 1. pkt., bliver de omfattet af kravet om, at årsrapporten skal revideres af de eksterne revisorer.

Videre foreslås det, at § 75, stk. 3, nyaffattes således, at Finanstilsynet videresender det ene eksemplar af en forenings eller en SIKAV's årsrapporter, jf. stk. 1, til Erhvervsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig efter de af styrelsen herfor fastsatte regler. Forslaget omfatter ikke en værdipapirfonds årsrapport, idet den udgør en del af et investeringsforvaltningsselskabs årsrapport. Erhvervsstyrelsen kan ikke offentliggøre årsrapporten selvstændigt, fordi en værdipapirfond ikke er en selvstændig juridisk person og derfor ikke er registreret i Erhvervsstyrelsen. Af denne grund foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 76, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for offentliggørelse af værdipapirfondes årsrapporter. Bemyndigelsen kan blandt andet anvendes til at fastsætte nærmere regler for, hvor værdipapirfondes årsrapport skal offentliggøres, hvordan den skal offentliggøres, og hvad indholdet skal være. Reglerne vil i videst muligt omfang svare til det, der gælder for offentliggørelse af foreningers og SIKAV'ers årsrapporter.

Forslaget til ændring af § 75, stk. 4, § 83, stk. 2 og 3, samt § 84, stk. 2, medfører, at de nye UCITS også skal udlevere årsrapporten og den seneste halvårsrapport på begæring og gratis. Endvidere skal de løbende holde de væsentlige dele af prospektet ajour og sende det til Finanstilsynet, så det er modtaget senest 3 dage efter offentliggørelsen. Endelig bliver de nye UCITS omfattet af de regler, som erhvervs- og vækstministeren fastsætter om indhold og formen på den centrale investorinformation.

Med ændringen til § 77 bliver de nye UCITS omfattet af bestemmelserne om, at Finanstilsynet kan vejlede, påtale overtrædelser og påbyde, at fejl skal rettes, samt at overtrædelser skal bringes til ophør med henblik på at sikre, at årsrapporterne er i overensstemmelse med loven og de regler, der udstedes i medfør af loven.

Forslaget til ændring af § 78, stk. 1, 1. pkt., medfører, at SIKAV'er og værdipapirfonde bliver omfattet af reglerne om regelmæssig indberetning af regnskabsoplysninger til Finanstilsynet, mens forslaget til ændring af § 79, stk. 1, 1. pkt., medfører, at også SIKAV'er og værdipapirfonde skal have mindst én statsautoriseret revisor.

Det foreslås at nyaffatte § 79, stk. 2. Efter den foreslåede ændring skal revisorerne for en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening tillige være revisorer i den danske UCITS', specialforenings eller hedgeforenings dattervirksomheder. Det er ikke et krav, men heller ikke udelukket, at revisorerne i en dansk UCITS, specialforeninger eller hedgeforening tillige skal være revisorer i investeringsforvaltningsselskabet. Hvis investeringsforvaltningsselskabet er et datterselskab, følger det dog af bestemmelsen, at den danske UCITS', specialforeningens eller hedgeforeningens revisorer tillige skal være revisorer i investeringsforvaltningsdatterselskabet. Da danske UCITS kun kan have bestemmende indflydelse i et investeringsforvaltningsselskab, jf. § 139, nr. 2, jf. § 138, i lov om investeringsforeninger m.v., har bestemmelsen kun praktisk betydning i den forbindelse.

Det foreslås at nyaffatte § 79, stk. 6, således, at Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening. Der er dermed alene tale om en udvidelse af den gældende regel. Bestemmelsen svarer til § 199, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at foranstalte kontrol af revisorernes arbejde, når Finanstilsynet mener, at dette er påkrævet.

Endelig foreslås det, at bestemmelsen i § 81 om den eksterne revisors og den interne revisors pligt til at give meddelelse til Finanstilsynet om forhold af afgørende betydning også kommer til at omfatte forhold vedrørende SIKAV'er, værdipapirfonde og deres afdelinger.

Til nr. 132-135 (overskriften før § 82 og § 82, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Med den foreslåede ændring af overskriften før § 82 bliver afdelinger af SIKAV'er og værdipapirfonde også omfattet af § 82 om anvendelse af årets overskud.

Det foreslås at nyaffatte § 82, stk. 1, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v. Herved sidestilles reglerne om anvendelse af årets overskud for SIKAV'er og værdipapirfonde med, hvad der gælder for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger. Dog vil værdipapirfonde ikke kunne yde bidrag til humanitære eller almennyttige organisationer, jf. § 14, nr. 24. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 44 (forslagets §§ 14 a og b).

Det foreslås, at § 82, stk. 2, ændres, så bestemmelsen også omfatter SIKAV'er. Dermed kan generalforsamlingen i en forening eller en SIKAV i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser herom beslutte at overføre det opgjorte udbytte til udlodning til det efterfølgende år helt eller delvist. Idet værdipapirfonde ikke har en generalforsamling og en bestyrelse, foreslås det med det nye § 82, stk. 3, for værdipapirfondes vedkommende at henlægge beslutningen om helt eller delvist at overføre den opgjorte udlodning til udlodning til efterfølgende regnskabsår til bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet.

Til nr. 136-138 (§ 83, stk. 1, og § 84, stk. 1 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås, at de prospektregler og regler om central investorinformation, der efter §§ 83 og 84 i lov om investeringsforeninger m.v. gælder ved udbud af andele i investeringsforeninger m.v., skal finde tilsvarende anvendelse ved udbud af andele i SIKAV'er og værdipapirfonde. Herved opnås en ensartet investorbeskyttelse, uanset hvilken af de danske UCITS, som investorerne måtte vælge at investere i.

Det foreslås at nyaffatte § 83, stk. 1. Det foreslåede stk. 1 pålægger en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening at offentliggøre et prospekt for den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening eller for en afdeling eller en gruppe af afdelinger under samme danske UCITS, specialforening eller hedgeforening. Den danske UCITS, specialforeningen og hedgeforeningen skal vedlægge prospektet sine vedtægter eller fondsbestemmelser som en bestanddel af dette. Prospektet skal foreligge til udlevering underskrevet af bestyrelsen senest samtidig med, at udbud af andele begyndes. Bestyrelsen har ansvaret for, at oplysningerne i prospektet er korrekte. For så vidt angår værdipapirfonde er det bestyrelsen i det pågældende investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der har ansvaret for at underskrive og for, at oplysningerne er korrekte. Et prospekt er offentliggjort, når det er underskrevet af samtlige bestyrelsesmedlemmer og er klar til udlevering. Et prospekt kan også offentliggøres på den danske UCITS' hjemmeside.

SIKAV'er og værdipapirfondes centrale investorinformation skal udarbejdes efter reglerne i Kommissionens forordning nr. 83/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 for så vidt angår central investorinformation og de betingelser, der skal opfyldes, når central investorinformation eller prospektet udleveres på et andet varigt medium end papir eller et websted. Forordningen fastsætter detaljerede krav til form og indhold af den centrale investorinformation.

Til nr. 139 (§ 85, stk. 1 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at ophæve § 85, stk. 1 og 4, da forholdet mellem feederinstitutter og masterinstitutter er reguleret i § 5 i lov om investeringsforeninger m.v., i den i § 5, stk. 4, nr. 1, nævnte aftale samt i den bekendtgørelse, som Finanstilsynet udsteder i medfør af § 5, stk. 6, om masterfeederstrukturer. Det er således ikke nødvendigt at opretholde reguleringen i § 85, stk. 1 og 4.

Til nr. 140 (§ 88 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at nyaffatte § 88 i lov om investeringsforeninger m.v. Dette medfører, at en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening eller formidlere af andele skal give oplysning om prisen ved emission og indløsning af andele i SIKAV'er og værdipapirfonde. Det samme gælder ved formidling af andele i foreninger, SIKAV'er og værdipapirfonde.

Til nr. 141 (§ 89 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at nyaffatte § 89 i lov om investeringsforeninger m.v. således, at oplysningsforpligtelserne om andelsklasser også skal omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde. Dette medfører, at en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening, der har andelsklasser, skal oplyse på sin hjemmeside på internettet hvilke andelsklasser, der er oprettet i de pågældende afdelinger. Den danske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen skal også give oplysninger om de karakteristika, der gælder for hver andelsklasse, samt om principperne for fordeling af omkostninger. For værdipapirfonde påhviler forpligtelsen investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet.

Til nr. 142 (overskriften til afsnit VIII i lov om investeringsforeninger m.v.)

Overskriften til afsnit VIII i lov om investeringsforeninger m.v. foreslås ændret som følge af, at det foreslås, at reglerne om inddragelse af tilladelse, afvikling, konkurs, fusion, spaltning m.v., der gælder for investeringsforeninger, også skal gælde for SIKAV'er og værdipapirfonde.

Til nr. 143 (overskriften til kapitel 12 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Overskriften til kapitel 12 i lov om investeringsforeninger m.v. foreslås ændret som følge af, at det foreslås, at reglerne i kapitel 12 om tilladelse, afvikling, konkurs, fusion, spaltning m.v., også skal gælde for SIKAV'er og værdipapirfonde. Med forslaget til ændring af overskriften til kapitel 12 sker der endvidere en berigtigelse af, at masterfeederstruktur fejlagtigt er skrevet med angivelse af bindestreg.

Til nr. 144-148 (§ 91, stk. 2, stk. 3, 1. og 2. pkt., og stk. 4-7, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås, at reglerne i § 91 i lov om investeringsforeninger m.v. om afvikling af andelsklasser i en forening også skal omfatte afvikling af andelsklasser i en afdeling af en SIKAV eller værdipapirfond.

Beslutning om afvikling af en andelsklasse i en SIKAV, træffes som udgangspunkt af generalforsamlingen, jf. stk. 1, svarende til, hvad der gælder for foreninger. Har en andelsklasse i en investeringsforening, specialforening eller hedgeforening aldrig optaget investorer, kan bestyrelsen dog træffe denne beslutning, jf. den foreslåede ændring af § 91, stk. 2.

Med de forslåede ændringer af § 91, stk. 3, præciseres det, at bestemmelsen alene finder anvendelse for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger.

Da værdipapirfonde hverken har en bestyrelse eller en generalforsamling, men administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, foreslås det i et nyt § 91, stk. 4, at henlægge den beslutning, som efter stk. 1 træffes af generalforsamlingen, for værdipapirfondes vedkommende til bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet. En værdipapirfonds fondsbestemmelser skal indeholde regler om fondens opløsning, jf. lovforslaget § 1, nr. 44 (forslagets § 14 b, nr. 10). Inden bestyrelsens beslutning gennemføres, skal bestyrelsen underrette Finanstilsynet, som skal godkende afviklingen og vilkårene herfor. I overensstemmelse med retsstillingen for investeringsforeninger og SIKAV'er gennemføres afviklingen ved, at investeringsforvaltningsselskabet på vegne af værdipapirfonden indløser samtlige andele, som er udstedt i andelsklassen, hvis andelsklassens investorer ikke ønsker deres andele overført til en anden andelsklasse.

Den foreslåede ændring af § 91, stk. 4, der bliver § 91, stk. 5, medfører, at Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening at afvikle en andelsklasse, hvis andelsklassen ikke har påbegyndt sin virksomhed senest 12 måneder efter bestyrelsens beslutning om etablering. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder i dag for foreninger og afdelinger.

Når en andelsklasse er afviklet, skal en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening i medfør af den foreslåede ændring af § 91, stk. 5, der bliver § 91, stk. 6, straks orientere Finanstilsynet herom med angivelse af årsagen til beslutningen samt oplyse hvem, der har truffet beslutningen.

Med den foreslåede ændring af § 91, stk. 6, der bliver § 91, stk. 7, kan Finanstilsynet fratage en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening retten til at have andelsklasser. Baggrunden er, at indførelsen af andelsklasser stiller særligt høje krav til en dansk UCITS', specialforenings, hedgeforenings, investeringsforvaltningsselskabs eller administrationsselskabs administrative systemer og regnskabsmæssige praksis samt håndtering og forebyggelse af interessekonflikter. Hvis Finanstilsynet vurderer, at en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab ikke lever op til disse krav, skal der af investorbeskyttelsesmæssige hensyn være en mulighed for, at fratage retten til at have andelsklasser. En afgørelse om at fratage en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening retten til at have andelsklasser vil være af indgribende karakter. Fratagelse af retten vil derfor typisk først blive aktuel efter, at der er givet frist til afhjælpning, og dette ikke er sket. Vurderer Finanstilsynet, at den danske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen ikke kan meddeles en afhjælpningsfrist uden betydelig risiko for investorerne, vil Finanstilsynet straks fratage retten. En afgørelse om at fratage retten til at have andelsklasser kan indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. § 220 i lov om investeringsforeninger m.v. Hvis Finanstilsynet fratager en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening retten til at have andelsklasser, skal andelsklasserne afvikles uden videre beslutning fra bestyrelsen eller generalforsamlingen. Tvangsafvikling sker ved, at samtlige investorer indløses. Finanstilsynet kan meddele en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening retten til igen at have andelsklasser, hvis Finanstilsynet vurderer, at den danske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen opfylder de særlige høje krav til administrative systemer, regnskabsmæssig praksis samt håndtering og forebyggelse af interessekonflikter, som håndtering af andelsklasser kræver.

Til nr. 149 (§ 92 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Der foreslås en nyaffattelse af § 92 i lov om investeringsforeninger m.v. § 92, stk. 1, fastsætter, hvornår Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger. Bestemmelsen omfatter nu også SIKAV'er og værdipapirfonde. Forslaget svarer i vidt omfang til de regler, der gælder for investeringsforeninger m.v. Finanstilsynet kan efter forslagets § 92, stk. 2, inddrage foreningers tilladelse, hvis ikke alle afdelingerne opfylder formuekravet, og i medfør af § 92, stk. 3, en afdelings tilladelse, hvis den ikke overholder formuekravet. Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse. Stk. 2 og 3 gælder ikke for SIKAV'ers og værdipapirfondes afdelinger, da der ikke er krav til kapitalens størrelse.

Som § 92, stk. 4, foreslås en særlig bestemmelse, der regulerer den situation, hvor Finanstilsynet henholdsvis en udenlandsk kompetent myndighed inddrager et investeringsforvaltningsselskabs eller administrationsselskabets tilladelse til at administrere værdipapirfonden. I sådanne tilfælde skal Finanstilsynet udnævne en administrator, som skal være et investeringsforvaltningsselskab. Administrator skal varetage fondens og dens investorers interesser. Administrator skal uden ugrundet ophold sørge for, at værdipapirfonden overføres til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som kan overtage og videreføre administrationen af værdipapirfonden.

Finanstilsynet skal godkende det nye investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 45 (forslagets § 15 b). Denne model er valgt, fordi formuen i værdipapirfonde ejes af investorerne kollektivt. Det betyder, at investorerne i de enkelte afdelinger som gruppe har ejendomsret til den formue, der til enhver tid befinder sig i værdipapirfondens enkelte afdelinger, hvorfor investorerne ikke individuelt kan kræve formuen i værdipapirfonden eller dele heraf overført til sig, men de kan kræve deres andele indløst. Administratoren skal varetage investorernes kollektive interesse i fonden.

Endelig foreslås det i § 92, stk. 5, at det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, hvis tilladelse er blevet inddraget, skal betale administrators honorar og andre omkostninger i forbindelse med administrationen. Honoraret fastsættes efter forhandling med Finanstilsynet. Ved vurderingen af honorarets størrelse skal Finanstilsynet varetage investorernes interesser. Finanstilsynet vil lægge vægt på, at administrators honorar svarer til honoraret for administration af tilsvarende værdipapirfonde med eventuelt tillæg for særlige (rimelige) omkostninger ved varetagelsen af hvervet som administrator. Endvidere vil Finanstilsynet lægge vægt på, at honoraret til investeringsrådgivning m.v. betales i overensstemmelse med hidtidige aftaler eller i overensstemmelse med prisen på markedet.

Til nr. 150 (§ 93 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Forslaget til ændring af § 93 i lov om investeringsforeninger m.v. medfører, at en SIKAV eller værdipapirfond eller en afdeling heraf skal afvikles, hvis Finanstilsynet inddrager tilladelsen, idet de ikke kan fortsætte uden tilladelse.

Til nr. 151 og 152 (overskriften før § 94 og § 94 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at nyaffatte overskriften før § 94 og § 94 i lov om investeringsforeninger m.v. således, at de gældende regler om afvikling af investeringsforeninger m.v. og afdelinger heraf i medfør af § 94, stk. 1 og 2, kommer til at omfatte afvikling af SIKAV'er og deres afdelinger. Beslutning om afvikling af en SIKAV eller en afdeling heraf træffes som udgangspunkt af generalforsamlingen.

Forslaget til § 94, stk. 3 og 4, vedrører afvikling af værdipapirfonde. Da værdipapirfonde ikke har en generalforsamling, men administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, foreslås det i stk. 3, at beslutning om afvikling af en værdipapirfond eller en afdeling heraf træffes af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden. Da investorerne ikke får meddelelse gennem indkaldelsen til og afholdelse af generalforsamling om afvikling foreslås det, at bestyrelsen i umiddelbar forlængelse af beslutning om afvikling skal orientere investorerne, herunder oplyse hvornår afvikling forventes gennemført. Selskabet kan opfylde underretningspligten ved at underrette de navnenoterede investorer direkte. Pligten til at underrette de ikke navnenoterede investorer kan opfyldes ved, at oplysningerne lægges på selskabets hjemmeside, og at selskabet i øvrigt underretter investorer, der selv henvender sig til selskabet. Der er således tale om en særlig bestemmelse for værdipapirfonde. Efter forslaget til stk. 4 skal investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse beslutte, om afviklingen skal ske ved likvidation eller forenklet afvikling. Når der er tale om en investeringsforening, specialforening eller hedgeforening, er afvikling på anden måde end likvidation den mest almindelige form for afvikling. Baggrunden herfor er, at investorerne hurtigere kan få deres investering udbetalt, fordi de ikke skal afvente en proklamafrist på tre måneder. Det var baggrunden for, at den forenklede afvikling blev indført for foreninger og deres afdelinger. I nogle tilfælde har en forenings ledelse foretrukket likvidation. Det kan være tilfældet, hvis foreningen ikke har kunnet skaffe en erklæring, jf. § 97, stk. 2, nr. 2, fra foreningens depotselskab eller et andet pengeinstitut om, at instituttet vil hæfte for forfalden, uforfalden og omtvistet gæld. De samme forhold kan medføre, at et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse vil lade en værdipapirfond eller afdeling heraf afvikle ved likvidation.

I § 94, stk. 5, foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte frist for vedtagelse af beslutning om afvikling. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at der skal afvikles ved likvidation og udpege en likvidator med ansvar for likvidationen. Ønsker generalforsamlingen således ikke at medvirke til en beslutning om afvikling, eller træffer generalforsamlingen ikke beslutning inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, kan Finanstilsynet intervenere i beslutningsprocessen og fremtvinge afviklingen. Når der er tale om en værdipapirfond eller afdeling heraf, er det bestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden, der skal træffe beslutningen, jf. det under stk. 3 og 4 anførte. Hvis denne bestyrelse ikke ønsker at medvirke til en beslutning om afvikling, eller træffer denne bestyrelse ikke beslutning inden for en frist, der er fastsat af Finanstilsynet, kan Finanstilsynet også i sådanne situationer intervenere i beslutningsprocessen og fremtvinge afviklingen.

I § 94, stk. 6, foreslås det, at Finanstilsynet, hvis hensynet til en dansk UCITS', specialforenings eller hedgeforenings investorer eller kreditorer taler herfor, kan bestemme, at afvikling af disse eller en afdeling skal ske ved likvidation, uanset at foreningens eller SIKAV'ens generalforsamling henholdsvis bestyrelsen for en værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab har truffet beslutning om forenklet afvikling.  Der kan således være forhold, der tilsiger, at afvikling skal ske ved likvidation. Der kan fx være tale om uregelmæssigheder, der ikke medfører konkurs, men hvor Finanstilsynet vil sikre, at alle bliver behandlet korrekt.

Til nr. 153-170 (overskriften før § 95, § 95, stk. 1 og 2, § 96, stk. 1-3, og stk. 6-8, overskriften før § 97, § 97, stk. 1, 2, 4 og 5, overskriften før § 98, § 98, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, og stk. 4, 2. pkt., overskriften før § 99, § 99, § 156, stk. 2, 1. pkt., § 167, stk. 2, 1. pkt., og § 173, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at ændre overskriften før § 95 og reglerne om likvidation og anden afvikling i §§ 95-99 i lov om investeringsforeninger m.v. således, at de også kommer til at omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde og disses afdelinger.

Efter de gældende regler kan afvikling enten gennemføres efter reglerne om likvidation i §§ 95 og 96 i lov om investeringsforeninger m.v. eller ved en forenklet procedure, der følger reglerne i § 97 i lov om investeringsforeninger m.v. Endelig er der i § 98 i lov om investeringsforeninger m.v. særlige regler for afvikling, når der ikke er investorer i investeringsforeningen m.v. eller afdelingen.

De foreslåede ændringer i §§ 95-97 og 99, medfører, at der indføres samme retstilstand for SIKAV'er og værdipapirfonde, som gælder for investeringsforeninger. Den foreslåede ændring af § 98 omfatter alene SIKAV'er og disses afdelinger. For så vidt angår § 98 er der tillige tale om en videreførelse af en eksisterende ordning, som udvides til at omfattet de nævnte SIKAV'er og disses afdelinger.

Da værdipapirfonde ikke er juridiske personer, har de ikke en generalforsamling, der kan tage stilling til likvidation eller anden afvikling. Det er ligesom i andre forhold, investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse, der skal træffe beslutningen, hvorfor § 95, stk. 1, foreslås ændret således, at bestyrelsens beslutning om likvidation skal indeholde bestemmelse om hvem, der skal være likvidator. Værdipapirfondes afdelinger er økonomiske enheder svarende til afdelinger i investeringsforeninger, hvorfor de behandles ligesom disse. Reglerne i §§ 95-97 og 99 om likvidation og forenklet afvikling finder således også anvendelse på værdipapirfondes afdelinger. I øvrigt foreslås det, at reglerne om likvidation og forenklet afvikling er de samme.

§ 95, stk. 2, foreslås nyaffattet. Det foreslås, at såfremt hensynet til investorerne eller den danske UCITS', specialforenings eller hedgeforenings kreditorer taler herfor, kan Finanstilsynet udnævne en likvidator til enten selv eller sammen med den eller de generalforsamlingsvalgte likvidatorer at foretage likvidationen. For værdipapirfondes vedkommende er det bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der i givet fald har valgt en likvidator.

Det foreslås at ændre § 96, stk. 1, således, at tidsfristen for anmeldelse til Finanstilsynet regnes fra generalforsamlingens eller bestyrelsens beslutning. Endvidere foreslås det at ændre § 96, stk. 2, således, at der efter navnet på de nye UCITS tilføjes »i likvidation«. Den foreslåede ændring af § 96, stk. 3, medfører, at også likvidatorer for SIKAV'er og værdipapirfonde ved bekendtgørelse i Statstidende med et varsel på 3 måneder skal opfordre kreditorer til at melde sig.

§ 96, stk. 6-8, foreslås nyaffattet. I stk. 6 foreslås det, at det til afslutning af likvidationsbehandlingen hører, at der udarbejdes et likvidationsregnskab, der skal revideres.

Det foreslås med § 96, stk. 7, at ved likvidation af en investeringsforening, SIKAV, specialforening, hedgeforening eller en af disse afdelinger skal likvidationsregnskabet i revideret form endvidere godkendes af generalforsamlingen. Et likvidationsregnskab skal som udgangspunkt vise, at foreningens eller SIKAV'ens eller afdelingens formue er blevet udbetalt til investorerne. Alternativt skal likvidationsregnskabet forsynes med en påtegning eller vedlægges en erklæring fra likvidator om, at foreningens eller SIKAV'ens midler er blevet udbetalt til investorerne. Baggrunden for dette krav er, at Finanstilsynet skal sikre sig, at foreningens, SIKAV'ens eller afdelingens midler er blevet udbetalt til investorerne. Endvidere kan Finanstilsynet først slette en forening, SIKAV eller afdeling af Finanstilsynets fortegnelser, når tilsynet har sikkerhed for, at foreningens, SIKAV'ens eller afdelingens midler er blevet udbetalt til investorerne.

Det foreslås endvidere, at likvidationsregnskabet skal sendes til Finanstilsynet i ét eksemplar. Finanstilsynet skal ikke længere videresende ét eksemplar til Erhvervsstyrelsen.

Efter den foreslåede § 96, stk. 8, skal likvidator ved likvidation af en værdipapirfond eller en afdeling heraf indsende et eksemplar af det reviderede likvidationsregnskab til Finanstilsynet.

Det foreslås at nyaffatte overskriften før § 97 om forenklet afvikling, så bestemmelserne herom også kommer til at omfatte de nye UCITS.

§ 97, stk. 1, foreslås nyaffattet. Det foreslås, at en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller en afdeling heraf som et alternativ til likvidation kan afvikles ved forenklet afvikling. Følges disse regler i stedet for likvidationsreglerne, er udlodning af afviklingsprovenu ikke betinget af udløb af en proklamafrist. Finanstilsynets skal give tilladelse til påbegyndelse af forenklet afvikling. Tilladelse til at begynde forenklet afvikling forudsætter, at det er forsvarligt og i investorernes interesse. Når Finanstilsynet har givet tilladelse til forenklet afvikling, kan den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening eller afdeling heraf indløse investorerne.

§ 97, stk. 2, foreslås nyaffattet. Det foreslås, at en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening, der ønsker at anvende forenklet afvikling, skal anmode Finanstilsynet herom. Ansøgning skal være vedlagt afviklingsplan og erklæring fra den danske UCITS', specialforeningens eller hedgeforeningens depotselskab eller et andet pengeinstitut om, at instituttet vil hæfte for forfalden, uforfalden og omtvistet gæld. Udarbejdelse af forslag til form, indhold og gennemførelse af forenklet afvikling påhviler den danske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen og skal angives i den afviklingsplan, som skal vedlægges anmodningen til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan men har ikke pligt til at indgå i forhandlinger om den danske UCITS', specialforeningens eller hedgeforeningens forslag til forenklet afvikling, som forelægges for Finanstilsynet. Erklæring fra depotselskabet eller et andet pengeinstitut skal sikre, at eventuelle kreditorers retsstilling ikke forringes i forhold til afvikling ved likvidation. Erklæringen vil normalt være udformet som en garanti. Det følger af forslaget til ændring af § 97, stk. 4, at den forenklede afvikling først er gyldig, når Finanstilsynet har endeligt godkendt afviklingen. Ændringen af § 97, stk. 5, medfører, at Finanstilsynet også i disse sager skal modtage en erklæring fra ledelsen om, at al gæld til kreditorerne er betalt, og at investorerne har fået udloddet afviklingsprovenuet.

Det foreslås at nyaffatte overskriften før § 98 og ændre § 98. Ændringerne medfører, at SIKAV'er og afdelinger heraf bliver omfattet af de regler, der i dag gælder for afvikling af foreninger eller afdelinger uden medlemmer. Når en SIKAV endnu ikke har investorer, kan der ikke afholdes generalforsamling, hvorfor det er bestyrelsen, der træffer beslutning om afvikling af SIKAV'en. Bestyrelsen skal give Finanstilsynet meddelelse om afviklingen, som Finanstilsynet skal godkende for, at den kan blive gyldig. Forslaget til ændring af § 98, stk. 4, giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte en frist for bestyrelsen til at træffe afgørelse. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at SIKAV'en eller afdelingen skal afvikles ved likvidation og udpege en likvidator.

Forslaget til ændring af § 99 medfører, at lovens regler om Finanstilsynets beføjelser og en SIKAV's pligter over for Finanstilsynet også finder anvendelse under SIKAV'ens afvikling. Det samme gælder for værdipapirfonde, men dog således at det er investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse, der har pligterne, jf. lovforslagets § 1, nr. 21 (forslagets § 9 b, stk. 4).

Endelig foreslås det at ændre »optaget medlemmer« til »haft investorer« i § 98, stk. 1 og 3, § 156, stk. 2, § 167, stk. 2, og § 173, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. Baggrunden herfor er, at lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV'er og værdipapirfonde, der er forskellige fra de regler, der gælder for investeringsforeninger, inkorporeres de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Ændringen foreslås for at ensarte og forenkle terminologien i forbindelse med introduktion af SIKAV'er og værdipapirfonde. I modsat fald ville der være tale om medlemmer af foreninger, aktionærer i SIKAV'er og deltagere i værdipapirfonde, idet foreninger og SIKAV'er er forskellige typer juridiske personer, der har medlemmer og aktionærer, mens værdipapirfonde, der ikke er juridiske personer, har deltagere.

Til nr. 171 (§ 100 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at nyaffatte § 100 i lov om investeringsforeninger m.v. Med nyaffattelsen udvides reglerne om konkurs i § 100, stk. 1 og 2, i lov om investeringsforeninger m.v., så bestemmelsen også finder anvendelse for SIKAV'er og værdipapirfonde samt afdelinger af foreninger, SIKAV'er og værdipapirfonde. Det har hidtil været antaget, at én afdeling vil kunne gå konkurs uden, at de øvrige afdelinger og dermed foreningen også går konkurs. Der foreligger ingen retspraksis, da hverken foreninger eller afdelinger er gået konkurs. Denne fortolkning, der nu lovfæstes, følger af § 9, stk. 3, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Efter denne bestemmelse hæfter hver afdeling kun for sine egne forpligtelser. Den enkelte afdeling hæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter § 9, stk. 3, 1. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger. Lovforslaget indeholder hæftelsesregler for afdelinger i SIKAV'er, jf. § 9 a, stk. 5, og afdelinger i værdipapirfonde, jf. § 9 b, stk. 5, der svarer til hæftelsesreglen i § 9, stk. 3, for investeringsforeninger m.v. § 100, stk. 1 og 2, henviser til de for aktieselskaber gældende regler om konkurs samt bestemmelser om konkurs i lov om finansiel virksomhed. Da danske UCITS og foreninger ikke er aktieselskaber, anpartsselskaber eller finansielle virksomheder, og reglerne derfor ikke kan finde direkte anvendelse, foreslås det, at reglerne skal finde anvendelse med de fornødne tilpasninger. Heri ligger udover det nævnte om, at danske UCITS ikke er aktieselskaber, anpartsselskaber eller finansielle virksomheder, at kurator bl.a. skal prøve de fordringer, der bliver indgivet mod konkursboet, vurdere og afhænde den danske UCITS' eller afdelings aktiver, sørge for at fordringer bliver betalt helt eller delvist, vurdere om SIKAV'ens eller foreningens ledelse eller investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse eller direktion har overtrådt lovgivningen samt sørge for, at investorerne får den resterende del af formuen udbetalt i forhold til de antal andele, de ejede ved konkursens indtræden.

Da en værdipapirfond ikke har sin egen bestyrelse, er det nødvendigt at sikre, at investorernes interesser varetages betryggende i den situation, hvor det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer en værdipapirfond, måtte blive erklæret konkurs. I forslaget til § 100, stk. 3, foreslås dette sikret ved, at Finanstilsynet skal udnævne en administrator, som tager værdipapirfonden under administration. Administrator, som skal være et investeringsforvaltningsselskab, skal varetage investorernes interesser, idet investorerne kollektivt indtager en separatiststilling, jf. stk. 3, 2. pkt. Sammen med kurator i konkursboet skal administrator uden ugrundet ophold sørge for, at værdipapirfonden overføres til et investeringsforvaltningsselskab, som kan overtage og videreføre administrationen af fonden. Finanstilsynet skal i medfør af lovforslagets § 1, nr. 45 (forslagets § 15 b) godkende det nye investeringsforvaltningsselskab.

Efter lovforslaget kan et udenlandsk administrationsselskab administrere en dansk værdipapirfond. En værdipapirfond har som nævnt ikke sin egen ledelse, men administreres af det udenlandske selskab, der reguleres af sit hjemlands regler. Dette selskab skal imidlertid følge artikel 19, stk. 3, litra l, i UCITS-direktivet, hvorefter et administrationsselskab, der udøver aktiviteten kollektiv porteføljeforvaltning på tværs af grænserne ved etablering af en filial eller i henhold til den fri udveksling af tjenesteydelser, skal overholde de regler i investeringsinstituttets hjemland, som vedrører investeringsinstituttets oprettelse og drift, navnlig de regler der gælder for investeringsinstituttets opløsning og likvidation. Det er derfor de danske regler, der gælder for en værdipapirfonds oprettelse, drift og opløsning.

Formålet med forslaget er som nævnt at sikre, at investorerne i værdipapirfonde også er sikret, hvis det selskab, der administrerer værdipapirfonden, erklæres konkurs. Derfor foreslås det i § 100, stk. 3, 2. pkt., at investorerne kollektivt indtager en separatiststilling. Da administrationsselskaber har hjemsted i et andet EU- eller EØS-land, bliver administrationsselskabers egen konkurs reguleret efter reglerne i det pågældende land. Da afdelinger af værdipapirfonde er selvstændige økonomiske enheder, der aflægger regnskab i form af en resultatopgørelse og balance, og da afdelingers finansielle aktiver skal opbevares af et depotselskab her i landet, antages det, at investorerne også er beskyttede, hvis et administrationsselskab går konkurs. Det er domstolene, der træffer afgørelse, hvis der er tvister. Da Finanstilsynet ikke har kendskab til udenlandske administrationsselskaber, vil Finanstilsynet også ved et administrationsselskabs konkurs udnævne en administrator, der er et investeringsforvaltningsselskab.

Det foreslås i § 100, stk. 4, at honoraret til administrator og andre udgifter i forbindelse med administrationen udredes af værdipapirfondens midler. Honorarets størrelse fastsættes efter forhandling med Finanstilsynet. Finanstilsynet skal ved vurderingen af honorarets størrelse varetage investorernes interesser. Finanstilsynet vil lægge vægt på, at administrators honorar svarer til honoraret for administration af tilsvarende værdipapirfonde med eventuelt tillæg for særlige (rimelige) omkostninger ved varetagelsen af hvervet som administrator. Endvidere vil Finanstilsynet lægge vægt på, at honoraret til investeringsrådgivning m.v. betales i overensstemmelse med hidtidige aftaler eller i overensstemmelse med prisen på markedet.

Til nr. 172-175 (§ 101, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, og stk. 4, 2. pkt., og § 102 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at nyaffatte § 101, stk. 1, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v. Efter forslaget kan en investeringsforening, en specialforening, en hedgeforening, en SIKAV og en værdipapirfond samt afdelinger heraf indgå i fusioner med hinanden, hvilket vil sige »på tværs« af typer. Investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger samt afdelinger heraf kan således fusionere med såvel SIKAV'er som værdipapirfonde og afdelinger heraf. Endvidere kan SIKAV'er og afdelinger heraf fusionere med værdipapirfonde og afdelinger heraf. Bestemmelsen skal dog ses i sammenhæng med § 116, stk. 1, der bestemmer, at en dansk UCITS eller afdeling heraf ikke kan ændre status til et investeringsinstitut eller afdeling heraf, der ikke er omfattet af UCITS-direktivet. Dette har den betydning, at en specialforening og en hedgeforening og afdelinger heraf ikke kan være den fortsættende enhed i en fusion med en dansk UCITS eller afdeling heraf.

Set fra investorernes side vil en fusion medføre, at investorerne i den eller de ophørende enheder vil få ombyttet deres andele med andele i den fortsættende enhed, hvorefter de betragtes som investorer i den fortsættende enhed. Det foreslås derfor i § 101, stk. 4, 2. pkt., at ændre »medlemmer af« til »investorer i«. Ændringen foreslås for at ensarte og forenkle terminologien i forbindelse med introduktion af SIKAV'er og værdipapirfonde, og så den nuværende bestemmelse for foreninger også kommer til at gælde for investorer i SIKAV'er og værdipapirfonde.

Fusionen betyder endvidere, at den ophørende enhed overdrager samtlige sine aktiver og forpligtelser til den fortsættende enhed. De kreditorer, som før fusionen havde krav mod en ophørende enhed, vil fremover have et krav mod den fortsættende enhed. Da der er tale om universalsuccession, må kreditorerne som udgangspunkt tåle dette debitorskifte. Dette svarer til, hvad der gælder for investeringsforeninger og afdelinger heraf.

Det foreslås at nyaffatte § 102 i lov om investeringsforeninger m.v. Det fremgår af den foreslåede § 102, stk. 1, at beslutning om fusion træffes af generalforsamlingen i den ophørende enhed og af bestyrelsen i den fortsættende enhed. Baggrunden, for at beslutning om fusion er et generalforsamlingsanliggende i den ophørende enhed, er, at investorerne i den ophørende enhed vil opleve en ændring i deres investeringsforhold. Således vil investorerne opleve, at de bliver investorer i en anden afdeling og muligvis en anden investeringsforening, SIKAV, specialforening eller hedgeforening, herunder en mulig ændring i investeringspolitik og omkostningsniveau. Til forskel fra investorerne i den ophørende enhed oplever investorerne i den fortsættende enhed ikke nogen ændringer som følge af en fusion, der er anderledes end dem, de oplever ved, at enheden får nye investorer på almindelig vis. Det er derfor ikke noget krav, at investorerne i den fortsættende enhed inddrages i beslutningen om at fusionere, og denne beslutning er derfor overladt til bestyrelsen. Hvis en investeringsforening, SIKAV, specialforening eller hedgeforening har en regel i sine vedtægter om, at fusion skal vedtages af generalforsamlingen, uden at reglen skelner mellem, hvorvidt investeringsforeningen, SIKAV'en, specialforeningen, hedgeforeningen eller en afdeling er den ophørende eller den fortsættende enhed, er bestemmelsen ikke til hinder for, at der opretholdes og praktiseres en sådan regel.

Da værdipapirfonde ikke har en generalforsamling, men administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, foreslås det i § 102, stk. 2, at det er bestyrelsen for dette selskab, der træffer beslutning om fusion. Det gælder såvel i den ophørende som i den fortsættende værdipapirfond.

Til nr. 176 (§ 105 a i lov om investeringsforeninger m.v.)

I den foreslåede § 105 a fastsættes bestemmelser om beslutningskompetence ved grænseoverskridende fusion. Det foreslås i § 105 a, stk. 1, at beslutning om at fusionere grænseoverskridende i en SIKAV eller investeringsforening eller afdeling heraf træffes af generalforsamlingen, hvis SIKAV'en, investeringsforeningen eller afdelingen heraf er ophørende.

Endvidere foreslås det i § 105 a, stk. 2, at beslutning om at fusionere grænseoverskridende i en SIKAV eller investeringsforening eller afdeling heraf træffes af bestyrelsen, hvis SIKAV'en, investeringsforeningen eller afdelingen heraf er fortsættende.

Endelig foreslås det i § 105 a, stk. 3, at beslutning om grænseoverskridende fusion af en dansk værdipapirfond eller en afdeling heraf, træffes af bestyrelsen i værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.

Bestemmelserne svarer til, hvad der gælder for nationale fusioner. Princippet om, at det er generalforsamlingen i en ophørende enhed og bestyrelsen i en fortsættende enhed, der træffer beslutning om fusion genfindes således ved grænseoverskridende fusion. Dette gælder dog kun for SIKAV'er og investeringsforeninger og ikke for værdipapirfonde. Det hænger sammen med, at værdipapirfonde til forskel fra de andre to typer UCITS ikke har nogen generalforsamling. Det må derfor nødvendigvis være bestyrelsen i værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der træffer beslutning om fusion.

Til nr. 177 (§ 106, stk. 5, 2. pkt., § 107, stk. 5, 2. pkt., og § 150, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV'er og værdipapirfonde, der er forskellige fra de regler, der gælder for investeringsforeninger, inkorporeres de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Med den foreslåede ændring ændres »medlemmer af« til »investorer i« i de ovenfor nævnte bestemmelser. Ændringen foreslås for at ensarte og forenkle terminologien i forbindelse med introduktion af SIKAV'er og værdipapirfonde. I modsat fald ville der være tale om medlemmer af foreninger, aktionærer i SIKAV'er og deltagere i værdipapirfonde, idet foreninger og SIKAV'er er forskellige typer juridiske personer, der har medlemmer og aktionærer, mens værdipapirfonde, der ikke er juridiske personer, har deltagere.

Til nr. 178-180 (§ 107, stk. 1-3, og stk. 4, 2. pkt., og § 108 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Der foreslås en nyaffattelse af § 107, stk. 1-3, og en nyaffattelse af § 108 om spaltning. Forslagene indebærer, at spaltninger, hvor SIKAV'er eller værdipapirfonde indgår, behandles på samme måde som spaltninger, hvor investeringsforeninger indgår.

Princippet om at en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller afdeling kan spaltes, angives i den foreslåede § 107, stk. 1. Endvidere foreslås det i bestemmelsen, at der forud for spaltning skal offentliggøres en spaltningsplan. Bekendtgørelse nr. 681 af 21. juni 2011 om fusion og spaltning af investeringsforeninger m.v. indeholder nærmere regler om indholdet af spaltningsplanen. En spaltning gennemføres ved, at en del af en enheds aktiver og forpligtelser overdrages til en eller flere modtagende enheder. Dette giver ikke anledning til særlige bemærkninger for så vidt angår investeringsforeninger og SIKAV'er, som begge er selvstændige juridiske enheder. Værdipapirfonde er ikke juridiske enheder, men de kan have forpligtelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 21 (forslagets § 9 b, stk. 3), hvorefter en afdeling i en værdipapirfond hæfter for sine egne forpligtelser.

I § 107, stk. 2, foreslås det, at spaltning først er gyldig, når Finanstilsynets har godkendt spaltningen.

I det foreslåede § 107, stk. 3, fastsættes, hvordan en spaltning gennemføres. En spaltning gennemføres ved, at en del af en dansk UCITS', specialforenings, hedgeforenings eller afdelings aktiver og forpligtelser overdrages til en eller flere bestående danske UCITS, foreninger eller afdelinger eller en eller flere nystiftede danske UCITS, foreninger eller afdelinger. Det er ikke et krav i forslaget til stk. 3, at de enheder, der deltager i en spaltning, er af samme type.

Med ændringen i § 107, stk. 4, foreslås det, at spaltning kan ske uden kreditorernes samtykke. Såfremt en kreditor i den spaltede enhed ikke bliver fyldestgjort, hæfter hver af de ved spaltningen øvrige deltagende enheder solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse. De øvrige deltagende enheder hæfter dog højst med et beløb svarende til den nettoværdi, som de har modtaget ved spaltningen. Princippet i bestemmelsen svarer delvist til princippet i § 254 i selskabsloven.

I § 108, stk. 1, foreslås, at beslutning om spaltning af en investeringsforening, SIKAV, specialforening, hedgeforening eller afdeling heraf er et generalforsamlingsanliggende. Det bliver således også en SIKAV's generalforsamling, der skal træffe beslutning om spaltning svarende til, hvad der gælder for foreninger, der ligesom SIKAV'er også er juridiske personer. Det foreslås endvidere, at beslutning om at modtage en del af en afdeling som led i en spaltning er et bestyrelsesanliggende i den modtagende enhed. Baggrunden, for at en sådan beslutning er et bestyrelsesanliggende og ikke et generalforsamlingsanliggende, er, at investorerne i den modtagende enhed ikke berøres af spaltningen på anden måde, end hvis der var tale om nye investorer i afdelingen.

Da en værdipapirfond ikke har en generalforsamling, foreslås det i § 108, stk. 2, at beslutninger om at spalte en værdipapirfond eller en afdeling i en værdipapirfond eller om at lade en fond eller en afdeling i en fond modtage en del af en anden værdipapirfonds eller afdelings aktiver som led i spaltning træffes af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den pågældende værdipapirfond eller afdeling.

Til nr. 181-186 (§ 111, stk. 1 og 3, § 112, stk. 1-3, og § 113, stk. 1, og stk. 2, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at ændre reglerne i §§ 111-113 i lov om investeringsforeninger m.v. om overflytning af en afdeling fra en forening til en anden således, at reglerne tillige omfatter SIKAV'er og værdipapirfonde.

Det foreslås med nyaffattelsen af § 111, stk. 1, at en afdeling i en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening kan overflyttes til en anden dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening. Adgangen til at overflytte afdelinger fra en enhed til en anden er ikke begrænset til enheder, der er af samme type.

Beslutning om overflytning af en afdeling træffes af generalforsamlingen i den forening eller SIKAV, hvorfra en afdeling flytter. Da der er tale om et forhold, der kun angår den afdeling, der overflyttes, er det investorerne i den pågældende afdeling, der træffer beslutning på generalforsamlingen, jf. § 25, stk. 3, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v. der gælder for foreninger, og lovforslagets § 1, nr. 62 (forslagets § 31 c, stk. 3, nr. 4), der skal gælde for SIKAV'er. I den enhed afdelingen flytter til, træffes beslutninger af bestyrelsen, idet der bliver tale om, at enheden får en ny afdeling. For værdipapirfonde foreslås det i et nyt § 112, stk. 3, at beslutningen i begge tilfælde træffes af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den pågældende værdipapirfond.

§ 113, stk. 1, og stk. 2, nr. 2, foreslås nyaffattet. Ifølge den gældende § 113, stk. 1, skal bestyrelsen i den afgivende og modtagende forening, efter overflytning af en afdeling er besluttet, sende anmodning om godkendelse til Finanstilsynet. Ifølge den gældende § 113, stk. 2, skal en anmodning om godkendelse af en overflytning vedlægges dokumentation for, at beslutning om overflytning er taget, hvilket vil sige kopi af bestyrelsesprotokollen og generalforsamlingsprotokollen. Endvidere skal en anmodning vedlægges en erklæring fra bestyrelsen i den afgivende forening om, at afdelingen har betalt sin del af den afgivende forenings afdelingers fællesomkostninger. Med nyaffattelsen af stk. 1, og stk. 2, nr. 2, præciseres det, at bestemmelsen også finder anvendelse for SIKAV'er og værdipapirfonde. SIKAV'er skal indsende den samme dokumentation som foreninger efter den gældende bestemmelse. Værdipapirfonde har ikke en generalforsamling og skal derfor kun indsende dokumentation for, at bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den afgivende og den modtagende værdipapirfond, har truffet beslutning om overflytningen. Bestyrelsen for det selskab, der administrerer den afgivende værdipapirfond, skal tillige erklære, at den afdeling, der skal overflyttes, har betalt sin del af værdipapirfondens fælles omkostninger.

Til nr. 187 (§ 116 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af den gældende § 116, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. at en investeringsforening eller afdeling heraf ikke kan ændre status til en anden type forening eller afdeling, der ikke er omfattet af UCITS-direktivet. Bestemmelsen udspringer af artikel 1, stk. 5, i UCITS-direktivet, hvoraf det fremgår, at medlemslandene forbyder investeringsinstitutter, der er omfattet af direktivet, at ændre status til investeringsinstitutter, der ikke er omfattet af direktivet. § 116 foreslås ændret, så den også omfatter SIKAV'er og værdipapirfonde. Endvidere er det præciseret, at der med »investeringsinstitut« menes »udenlandsk investeringsinstitut«, der er defineret i § 3, stk. 1, nr. 4, i den gældende lov.

Af den gældende § 116, stk. 2, fremgår det, at en investeringsforening eller afdeling heraf kun kan omdannes til en anden juridisk enhed, hvis det sker som led i fusion med en udenlandsk UCITS. Bestemmelsen foreslås ændret således, at danske UCITS og afdelinger heraf har mulighed for ved fusion, spaltning og overflytning at omdanne sig fra investeringsforeninger til henholdsvis SIKAV'er og værdipapirfonde og omvendt samt fra SIKAV'er til værdipapirfonde og omvendt.

Til nr. 188 (overskriften før § 117 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Med forslaget til ændring af overskriften før § 117 i lov om investeringsforeninger m.v. sker der en berigtigelse af, at masterfeederstruktur fejlagtigt er skrevet med angivelse af bindestreg.

Til nr. 189-191 (§ 117, stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 3, og § 118, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås med ændringerne af §§ 117 og 118 i lov om investeringsforeninger m.v. om ophør af en masterfeederstruktur ved masterinstituttets likvidation eller spaltning, at bestemmelserne også skal omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde. §§ 117 og 118 fastsætter blandt andet regler om de procedurer, som masterinstituttet skal følge, og de oplysninger, som masterinstituttet skal give feederinstituttet og investorerne.

Forslaget til ændring af § 117, stk. 2, nr. 2 og 3, medfører, at SIKAV'er og værdipapirfonde ligesom investeringsforeninger, der er feederinstitutter, udover at træde i likvidation, jf. nr. 1, får mulighed for i medfør af nr. 2 at investere mere end 85 pct. af deres formue i et andet masterinstitut. Endvidere vil de i medfør af nr. 3 kunne konvertere til en SIKAV henholdsvis en værdipapirfond, der ikke er et feederinstitut, men investerer efter de almindelige regler i kapitel 13 og 14 i lov om investeringsforeninger m.v.

Det foreslås at nyaffatte § 117, stk. 3, idet det er bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer et feederinstitut, der er en værdipapirfond, der skal træffe beslutning efter stk. 2.  Det drejer sig som nævnt om, hvorvidt værdipapirfonden skal træde i likvidation, investere mere end 85 pct. af sine aktiver i et andet masterinstitut eller konvertere til en værdipapirfond, der ikke er et feederinstitut, men investerer efter de øvrige bestemmelser om finansielle instrumenter og risikospredning i kapitel 13 og 14 i lov om investeringsforeninger m.v. Det er stadig generalforsamlingen i en investeringsforening og nu også i en SIKAV, der skal træffe beslutning om de forhold, der fremgår af stk. 2.

Til nr. 192-202 (overskriften til afsnit IX, § 120, stk. 2, § 123, stk. 2, nr. 3, og stk. 3-5, overskriften før § 124, § 124, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, § 125, stk. 2, 2. pkt., § 126, stk. 1, § 127 og § 130, stk. 3, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Med de foreslåede ændringer af bestemmelserne i kapitel 13 i lov om investeringsforeninger m.v. om hvilke finansielle instrumenter, investeringsforeningers afdelinger må placere deres formue i, foreslås, at reglerne også skal omfatte SIKAV'ers og værdipapirfondes afdelinger. Det er en konsekvens af, at såvel investeringsforeninger som SIKAV'er og værdipapirfonde er UCITS og skal følge UCITS-direktivets investeringsregler. Det er således de samme regler, der gælder om investering i finansielle instrumenter, uanset hvilken type af de danske UCITS, investorerne måtte vælge at investere i. Det er præciseret, at det er afdelingerne af de danske UCITS, der kan placere deres midler som nævnt. Det er en konsekvens af, at afdelingerne er økonomiske enheder, og det nu er udgangspunktet i den gældende lov, at en forening eller dansk UCITS skal opdeles i afdelinger. Det gælder også, selvom de kun har en afdeling.

Det foreslås at ændre overskriften til afsnit IX således, at afsnittet også kommer til at omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde.

§ 120 i lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter hvilke værdipapirer, det vil sige aktier og obligationer m.v., samt pengemarkedsinstrumenter, en afdeling af en dansk UCITS må investere i. Med ændringen af § 120, stk. 2, bliver SIKAV'er og værdipapirfonde omfattet af de samme regler som investeringsforeninger, når det gælder de markeder, som afdelinger af SIKAV'er og værdipapirfonde må investere på. Det er en betingelse for at være et reguleret marked efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet), at markedet er beliggende i et EU-land eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 14. Henvisninger til et reguleret marked, som er beliggende i et tredjeland, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, omfatter en fondsbørs eller et marked, der, med undtagelse af kravet om beliggenhed i et medlemsland, opfylder de betingelser, som artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet stiller til et reguleret marked. Den gældende praksis vedrørende markeder i tredjelande videreføres. Denne praksis er beskrevet i Finanstilsynets vejledning nr. 35 af 3. maj 2010 om hvilke markeder investeringsforeninger, specialforeninger og godkendte fåmandsforeninger kan placere deres afdelingers midler på i henhold til § 87 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., der nu er afløst af lov om investeringsforeninger m.v. Af vejledningen fremgår de markeder, som Finanstilsynet har godkendt. Endvidere har Finanstilsynet fastsat retningslinjer for de betingelser, et marked skal opfylde for, at en forenings bestyrelse kan træffe beslutning om at investere på markedet.

§ 121 i lov om investeringsforeninger m.v. beskriver de betingelser, som pengemarkedsinstrumenter, der ikke handles på et reguleret marked m.v., skal opfylde for, at en afdeling af en dansk UCITS kan investere i dem, mens lovens § 122 fastsætter betingelserne for, at en afdeling kan placere midlerne i et kreditinstitut.

§ 123 i lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter under hvilke betingelser, en afdeling i en investeringsforening kan anvende afledte finansielle instrumenter. Det foreslås, at afdelinger af SIKAV'er og værdipapirfonde under tilsvarende betingelser skal kunne anvende afledte finansielle instrumenter. En af betingelserne fremgår af forslaget til ændring af § 123, stk. 2, nr. 3. Det foreslås i denne bestemmelse, at det for afledte finansielle instrumenter, der handles uden for et af de i § 120, stk. 1 og 2, nævnte markeder, er en betingelse, at de til enhver tid skal kunne sælges, realiseres eller afvikles ved en udligningstransaktion til en rimelig værdi på en dansk UCITS' initiativ.

Forslaget til ændring af § 123, stk. 3, medfører, at de regler, som Finanstilsynet udsteder om investeringsforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter, også kan komme til at omfatte afdelinger af SIKAV'er og værdipapirfonde. Finanstilsynet har senest udstedt bekendtgørelse nr. 666 af 20. juni 2011 om investeringsforeningers, specialforeningers og godkendte fåmandsforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter.

Det foreslås i § 123, stk. 4, der er nyaffattet, at SIKAV'er og værdipapirfonde ligesom investeringsforeninger skal indberette til Finanstilsynet, hvilke typer afledte finansielle instrumenter deres afdelinger har investeret i, de underliggende risici, de kvantitative begrænsninger samt de metoder, som investeringsforeningen, SIKAV'en eller det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer en værdipapirfond, benytter til at vurdere de risici, der er forbundet med transaktioner i afledte finansielle instrumenter.

Endelig foreslås det i § 123, stk. 5, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes og hvor ofte de danske UCITS skal indberette efter stk. 4 samt om indberetningernes indhold. Bestemmelsen er en gennemførelse af artikel 45 i direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab, hvorefter UCITS eller deres investeringsforvaltningsselskaber mindst én gang om året skal give tilsynet oplysninger, som giver et retvisende billede af de typer afledte finansielle instrumenter, som de enkelte UCITS anvender i deres afdelinger, de underliggende risici, de kvantitative grænser og de metoder, som er valgt til at vurdere de risici, der er forbundet med transaktioner med afledte finansielle instrumenter. Bemyndigelsesbestemmelsen skal blandt andet anvendes til at udstede regler om de krav, som direktivet fastsætter, herunder blandt andet om indberetninger mindst én gang om året om de nævnte forhold.

Det foreslås at nyaffatte overskriften før § 124, så bestemmelserne om investering i andre danske UCITS, specialforeninger og andre investeringsinstitutter også kommer til at omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde.

Med forslagene til nyaffattelsen af § 124, stk. 1, nr. 1, og ændringerne af § 124, stk. 2, bliver andele i afdelinger af SIKAV'er og værdipapirfonde omfattet af de andele i investeringsinstitutter, som danske UCITS kan investere i. Dermed bliver de ligestillet med investeringsforeninger, dels ved at afdelinger af SIKAV'er og værdipapirfonde kan investere i den slags andele, som afdelinger i investeringsforeninger kan investere i, dels ved at andele i SIKAV'er og værdipapirfonde bliver investerbare aktiver.

Forslaget til ændring af § 125, stk. 2, 2. pkt., medfører, at også afdelinger af SIKAV'er og værdipapirfonde kan overtage en ejendom på tvangsauktion, hvis et tinglyst pantebrev med pant i ejendommen bliver misligholdt. Det er en meget sjældent anvendt bestemmelse, fordi investeringsforeninger ikke længere investerer i tinglyste pantebreve, men de har stadig muligheden. Denne mulighed får afdelinger af SIKAV'er og værdipapirfonde også.

Den foreslåede ændring af § 126, stk. 1, medfører, at danske UCITS og for værdipapirfondes vedkommende det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den, ikke må indgå aftaler, der forringer likviditeten i de instrumenter, som den danske UCITS' afdelinger ejer. Da en dansk UCITS i medfør af den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. altid skal kunne indløse sine andele på investorernes anmodning, skal den danske UCITS' formue eller kapital være anbragt i aktiver, der er likvide, og som kan sælges med kort varsel uden væsentlige tab. Det er der taget hensyn til ved fastsættelsen af, hvilke instrumenter en dansk UCITS kan investere i. Det er derfor ikke tilladt, at en dansk UCITS ved aftale forringer instrumentets likviditet. Bestemmelsen afskærer således danske UCITS fra at indgå lock-up aftaler eller aktionæraftaler m.v., der forringer den danske UCITS' muligheder for til enhver tid frit at afhænde det pågældende instrument.

§ 127 foreslås nyaffattet. Den foreslåede § 127 er en videreførelse af § 127 i den gældende lov dog således, at bestemmelsen er opdelt i numre, og at bemyndigelsen også omfatter de nye typer UCITS. § 127, nr. 1, bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for afdelinger af danske UCITS' og specialforeningers placering af midler i finansielle instrumenter, herunder hvilke betingelser det enkelte finansielle instrument skal opfylde, og hvilke foranstaltninger den danske UCITS eller specialforening skal iværksætte, inden dens afdelinger placerer midler i et konkret finansielt instrument.

I § 127, nr. 2, foreslås det, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for, hvilke kriterier et indeks skal opfylde, hvis det skal indgå i investeringspolitikken for en afdeling af en dansk UCITS, og hvilke foranstaltninger den danske UCITS skal iværksætte, inden en af dens afdelinger placerer midler i overensstemmelse med sammensætningen af et indeks.

Endelig bemyndiges Finanstilsynet i § 127, nr. 3, til at fastsætte regler for korte pengemarkedsforeningers, korte pengemarkedsSIKAV'ers og korte pengemarkedsfondes placering af deres afdelingers midler.

§ 130, stk. 3, 1. pkt., foreslås ændret således, at Finanstilsynet også kan give afdelinger af SIKAV'er og værdipapirfonde, der ifølge vedtægterne kopierer et indeks, jf. § 130, stk. 1, mulighed for at investere op til 35 pct. af formuen i en udsteder.

Begrebet »finansielle instrumenter« dækker alle de instrumenter, som er nævnt i kapitel 13 i lov om investeringsforeninger m.v. Hjemlen er i dag udnyttet i bekendtgørelse nr. 763 af 20. juni 2011 om investerbare værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter for investeringsforeninger samt specialforeninger og godkendte fåmandsforeninger, der investerer som investeringsforeninger.

Hjemlen er også udnyttet til at gennemføre bestemmelserne i CESR's Guidelines on a common definition of European money market funds (CESR/10-049), der er udstedt den 19. maj 2010. Efter disse retningslinjer skal korte pengemarkedsforeninger, pengemarkedsSIKAV'er og pengemarkedsfonde have til formål at bevare formuen og give et afkast, der svarer til pengemarkedsrenten. Endvidere skal pengemarkedsforeninger, pengemarkedsSIKAV'er og pengemarkedsfonde investere deres afdelingers midler i pengemarkedsinstrumenter af en vis kvalitet.

Til nr. 203-213 (§ 128, stk. 1, nr. 2 og 3, § 130, stk. 1, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 133, stk. 1, nr. 1 og 2, overskriften før § 135, §§ 136 og 137, § 138, stk. 1, § 140, overskriften før § 141 og § 141, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

De foreslåede ændringer af reglerne om spredning af investeringsforeningsafdelingers investeringer i §§ 128-141 i lov om investeringsforeninger medfører, at reglerne også finder anvendelse for SIKAV'er og værdipapirfonde. Det er en konsekvens af, at alle tre typer er UCITS og skal følge UCITS-direktivets investeringsregler. Reglerne fastsætter, hvor stor en andel af en afdelings formue den må investere i de enkelte finansielle instrumenter, fx aktier. Bestemmelserne i § 128, stk. 1, nr. 2 og 3, foreslås endvidere præciseret således, at det er klart, at det, der reguleres, er en afdelings formue og ikke en forenings formue. Der er ikke tale om en materiel ændring, men alene en præcisering, der bringer bestemmelserne i overensstemmelse med, at investeringsforeninger i medfør af lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v. skal opdeles i afdelinger.

De foreslåede ændringer af § 130, stk. 1, 3 og 4, er konsekvensændringer, der medfører, at de to nye former for danske UCITS, SIKAV'er og værdipapirfonde, også kan placere deres midler, så de følger de samme regler, som gælder for investeringsforeninger, der kopierer et indeks. Det medfører, at de ikke skal overholde lovens investeringsgrænser på 5 pct, 10 pct. og 40 pct., men kan placere midlerne, så de kopierer et indeks. Ligesom investeringsforeninger vil SIKAV'er og værdipapifonde kunne investere op til 20 pct. af deres formue i en enkelt udsteder og med Finanstilsynets tilladelse op til 35 pct., når det er berettiget på grund af ganske særlige markedsforhold. Det er, når en enkelt udsteder har en meget stor andel af markedet.

§ 136 forslås nyaffattet. Bestemmelsen foreslår, at når en afdeling af en dansk UCITS investerer i andele i investeringsinstitutter og afdelinger heraf, skal disses beholdning af instrumenter ikke medregnes ved opgørelsen af place­rings­grænserne for afdelingens egen beholdning af instrumenter. Baggrunden herfor er, at når en afdeling af en dansk UCITS investerer i investeringsinstitutter og afdelinger heraf, er det en investering i andelene i disse, og ikke en investering i de instrumenter, som disse investeringsinstitutter eller afdelinger heraf selv måtte have investeret i. Det forudsættes altså, at der allerede er foretaget en risikospredning på det niveau, som der investeres på.

§ 137 forslås nyaffattet. Den gældende § 137 finder anvendelse for investeringsforeninger. Med den foreslåede nyaffattelse finder bestemmelsen anvendelse på alle danske UCITS, dvs. også for SIKAV' er og værdipapirfonde. Der er således ikke herudover tilsigtet en materiel ændring af den gældende bestemmelse. Herudover præciseres det, at det, der reguleres, er en afdelings formue og ikke en forenings formue. Der er ikke tale om en materiel ændring, men alene en præcisering, der bringer bestemmelserne i overensstemmelse med, at investeringsforeninger i medfør af af lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v. skal opdeles i afdelinger. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den såkaldte kumulationsregel. Bestemmelsen er en følge af, at afdelinger af investeringsforeninger efter den gældende lov har mulighed for at investere i flere finansielle instrumenter end blot værdipapirer. Såfremt en afdeling af en investeringsforening investerer i flere forskellige finansielle instrumenter, er der mulighed for, at flere af instrumenterne er udstedt af den samme emittent eller af emittenter i samme koncern. Derved kan en investeringsforenings eller afdelings risiko over for én emittent eller emittenter i samme koncern blive stor. For at undgå dette sætter § 137 grænser for, hvor stor en del af afdelingens eller investeringsforeningens formue, som investeringer i en emittent eller emittenter i samme koncern sammenlagt må udgøre. Det skal bemærkes, at de enkelte placeringsgrænser stadig skal overholdes. Kumulationsreglen skal blot ses som en yderligere placeringsgrænse.

Kumulationsreglerne i § 137, 1. og 2. pkt., betyder, at en afdeling af en dansk UCITS højst kan investere op til 25 pct. af sin formue i realkreditobligationer udstedt af realkreditinstitutter i samme koncern. Denne investering kan som hidtil kombineres med en investering på fx op til 5 pct. af formuen i aktier udstedt af selskaber i koncernen og 5 pct. af formuen i indskud i et pengeinstitut i den samme koncern. Den kan i stedet kombineres med en investering på 10 pct. af formuen i særligt dækkede obligationer udstedt af selskaber i koncernen. For indskud i et pengeinstitut gælder hovedreglen i § 131 i lov om investeringsforeninger m.v. fortsat, hvorefter en afdeling kan indskyde op til 20 pct. af sin formue i et enkelt pengeinstitut eller flere pengeinstitutter i samme koncern. Med den foreslåede kumulationsregel i 1. pkt. om, at en afdeling højst må investere op til 35 pct. af sin formue i forskellige typer af værdipapirer og finansielle instrumenter udstedt af den samme emittent eller af flere emittenter i samme koncern, nedsættes hovedreglens 20-pct. grænse til 5 pct. i det nævnte eksempel.

Reglen i § 137, 3. pkt., betyder, at en afdelings investeringer i værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, indskud, afledte finansielle instrumenter og afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, som er udstedt af den samme emittent eller af flere emittenter i samme koncern, sammenlagt højst må udgøre 20 pct. af afdelingens formue. Denne kumulationsregel betyder, at hvis en afdeling fx har investeret op til 20 pct. af sin formue i et indskud i et pengeinstitut, må afdelingen højst investere 15 pct. af sin formue i realkreditobligationer udstedt af realkreditinstitutter, som er koncernforbundne med pengeinstituttet. Ligesom i dag må der ikke investeres yderligere i værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, indskud, afledte finansielle instrumenter eller afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, som er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.

§ 140 foreslås nyaffattet. Det foreslåede § 140, stk. 1, fastslår, at de investeringsgrænser, der er nævnt i kapitel 14, kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af grunde, som den danske UCITS eller afdelingen ikke har indflydelse på, eller som følge af, at den danske UCITS eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet til finansielle instrumenter, der indgår i den danske UCITS' eller afdelingens formue. Grunde, som den danske UCITS eller afdelingen ikke har indflydelse på, kan eksempelvis være, at der efterfølgende er kursændringer på de finansielle instrumenter, der indgår i den danske UCITS' eller afdelingens formue, at formuen formindskes som følge af indløsning af andele, eller at emittenter efterfølgende fusionerer. Der er ikke tale om en udtømmende opremsning. Overskridelser af disse grunde er lovlige, men den danske UCITS eller afdelingen skal hurtigst muligt foretage en tilpasning af investeringerne til de nye forhold, så spredningsreglerne igen overholdes. Hvis overskridelser opstår af andre grunde, er de ulovlige. Det kan eksempelvis være overskridelser som følge af køb og salg af finansielle instrumenter eller manglende afbalancering af investeringer til nye kursniveauer. Sådanne overtrædelser sanktioneres med påtaler fra Finanstilsynet eller med politianmeldelse, jf. § 221 i lov om investeringsforeninger m.v.

Det foreslåede § 140, stk. 2, fastslår, at såfremt de i kapitel 14 fastsatte grænser overskrides og ikke nedbringes senest 8 bankdage efter overskridelsen, skal den danske UCITS omgående indberette overskridelsen til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan i sådanne tilfælde undtagelsesvis meddele tilladelse til, at overskridelsen nedbringes over en længere periode, såfremt dette er i investorernes interesse. Danske UCITS' afdelinger har 8 bankdage til at få nedbragt overskridelsen uden, at Finanstilsynet skal modtage meddelelse herom. Hvis overskridelsen imidlertid ikke er nedbragt senest 8 bankdage efter, den er opstået, skal dette omgående meddeles til Finanstilsynet. Af denne meddelelse skal det fremgå, hvilke placeringsgrænser der er overskredet og hvorfor. Endvidere skal den danske UCITS redegøre for, hvorfor den mener, at det er i investorernes interesse, at overskridelsen ikke er nedbragt under hensyn til, at der investeres efter et princip om risikospredning samt en angivelse af, hvornår overskridelsen efter den danske UCITS' vurdering kan være nedbragt. Som eksempler på tilfælde, hvor det kunne være i investorernes interesse, at overskridelsen ikke nedbringes straks, kan nævnes skatteregler og likviditetsovervejelser.

Med forslaget til ændring af overskriften før § 141 og § 141, stk. 1, sker der en berigtigelse af, at masterfeederstrukturer fejlagtigt er skrevet med angivelse af bindestreg.

Til nr. 214 (§ 144 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at nyaffatte § 144 i lov om investeringsforeninger m.v., idet afdelinger i investeringsinstitutforeninger nu også får mulighed for at investere i andele i afdelinger af SIKAV'er og værdipapirfonde, ligesom det gælder for investeringsforeninger. Endvidere er det præciseret, at det er en afdeling i en investeringsinstitutforening, der må investere som nævnt i § 144. Det er en konsekvens af, at investeringsinstitutforeninger skal være opdelt i afdelinger. Herudover præciseres det, at det, der reguleres, er en afdelings formue og ikke en forenings formue. Der er ikke tale om en materiel ændring, men alene en præcisering, der bringer bestemmelserne i overensstemmelse med, at investeringsforeninger i medfør af af lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v. skal opdeles i afdelinger. Bortset fra det, foreslås der ikke ændringer af bestemmelsen.

Det foreslås i § 144, stk. 1, at en investeringsinstitutforenings afdelinger må placere formuen i afdelinger af danske UCITS, pengemarkedsforeninger og placeringsforeninger. Endvidere må en investeringsinstitutforening placere formuen i tilsvarende udenlandske investeringsinstitutter, der er UCITS og vil markedsføre sig i Danmark, jf. § 18 i lov om investeringsforeninger m.v., eller investeringsinstitutter som har opnået markedsføringstilladelse i medfør af § 19, samt i afdelinger af de udenlandske investeringsinstitutter. De i §§ 18 og 19 nævnte udenlandske investeringsinstitutter og afdelinger heraf, som en investeringsinstitutforening må anbringe sine midler i, skal investere på samme måde som afdelinger af danske UCITS, pengemarkedsforeninger og placeringsforeninger skal anbringe deres midler. Formålet hermed er at forhindre, at danske investeringsinstitutforeninger omgår reglerne for, hvilke andre kollektive ordninger de kan investere i, ved at investere i udenlandske institutter som investerer efter andre principper eller i andre aktiver, end de danske foreninger må. Som et eksempel kan nævnes, at investeringsinstitutforeninger efter den foreslåede regel hverken må investere i danske hedgeforeninger eller i udenlandske hedgefonde, som har fået markedsføringstilladelse her i landet i medfør af § 19.

Det fremgår af § 144, stk. 1, 3. pkt., at investeringsinstitutforeningers afdelinger har mulighed for at have en del af formuen i likvide midler. Med accessorisk omfang menes, at en forening kan dække sit behov for kontante midler til at foretage indløsninger af andele, udbetale udbytter eller samle sammen til investeringer.

Af det foreslåede § 144, stk. 2, fremgår, at en investeringsinstitutforening eller en afdeling heraf højst må investere 75 pct. af sin formue i en afdeling af en dansk UCITS, pengemarkedsforening, placeringsforening eller et udenlandsk investeringsinstitut. I medfør af § 135 i lov om investeringsforeninger m.v. kan danske UCITS placere 20 pct. af deres formue i andre danske UCITS og udenlandske investeringsinstitutter, jf. § 124. Baggrunden, for at grænsen er højere for investeringsinstitutforeninger, er, at en investeringsinstitutforening må vælge en investeringspolitik, hvor foreningen placerer størstedelen af sin formue i en enkelt afdeling af en dansk UCITS, pengemarkedsforening eller placeringsforening eller et udenlandsk investeringsinstitut og dermed indirekte opnår den samme risikospredning og aktivudvælgelse, som den pågældende afdeling har. Denne investeringspolitik svarer i vid udstrækning til det, som en afdeling i et feederinstitut opnår ved at investere i et masterinstitut. Endvidere vil en investeringsinstitutforenings afdeling kunne investere i for eksempel afdelinger, der investerer i aktier eller obligationer, således, at investeringsinstitutforeningens afdeling kan etablere og over tid tilpasse en risikoprofil, der nøje er afpasset til en bestemt aldersgruppes pensionsopsparing.

En investeringsinstitutforenings afdeling kan også investere i afdelinger af danske UCITS, pengemarkedsforeninger eller placeringsforeninger, som administreres af det samme investeringsforvaltningsselskab som investeringsinstitutforeningen selv.

Til nr. 215 (§ 147, stk. 1, nr. 2, og § 161, stk. 1, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV'er og værdipapirfonde, der er forskellige fra de regler, der gælder for investeringsforeninger, inkorporeres de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Med den foreslåede ændring ændres »et medlems« til en investors« i de ovenfor nævnte bestemmelser. Ændringen foreslås for at ensarte og forenkle terminologien i forbindelse med introduktion af SIKAV'er og værdipapirfonde. Ellers ville der være tale om medlemmer af foreninger, aktionærer i SIKAV'er og deltagere i værdipapirfonde, idet foreninger og SIKAV'er er forskellige typer juridiske enheder, der har medlemmer og aktionærer, mens værdipapirfonde, der ikke er juridiske personer, har deltagere.

Til nr. 216 (§ 147, stk. 2, og § 161, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at foretage en konsekvensændring af § 147, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. Ændringen er en følge af forslaget om indførelse af de nye UCITS (SIKAV'er og værdipapirfonde) således, at en professionel forening sammen med investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, SIKAV'er, værdipapirfonde, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger kan eje det investeringsforvaltningsselskab, som administrerer dem. Tilsvarende foreslås at gælde for fåmandsforeninger med ændringen af § 161, stk. 3.

Til nr. 217 (§ 148, stk. 1, 3. pkt., § 164, stk. 1, 2. pkt., § 192, stk. 2, og § 224, stk. 4, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV'er og værdipapirfonde, der er forskellige fra de regler, der gælder for investeringsforeninger, inkorporeres de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Med den foreslåede ændring ændres »Medlemmerne« til »Investorerne« i de ovenfor nævnte bestemmelser. Ændringen foreslås for at ensarte og forenkle terminologien i forbindelse med introduktion af SIKAV'er og værdipapirfonde. I modsat fald ville der være tale om medlemmer af foreninger, aktionærer i SIKAV'er og deltagere i værdipapirfonde, idet foreninger og SIKAV'er er forskellige typer juridiske personer, der har medlemmer og aktionærer, mens værdipapirfonde, der ikke er juridiske personer, har deltagere.

Til nr. 218 (§ 150, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV'er og værdipapirfonde, der er forskellige fra de regler, der gælder for investeringsforeninger, inkorporeres de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Med den foreslåede ændring ændres »medlemmerne af« til »investorerne i«. Ændringen foreslås for at ensarte og forenkle terminologien i forbindelse med introduktion af SIKAV'er og værdipapirfonde. I modsat fald ville der være tale om medlemmer af foreninger, aktionærer i SIKAV'er og deltagere i værdipapirfonde, idet foreninger og SIKAV'er er forskellige typer juridiske personer, der har medlemmer og aktionærer, mens værdipapirfonde, der ikke er juridiske personer, har deltagere.

Til nr. 219 (§ 161, stk. 1, nr. 1, og § 224, stk. 1, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV'er og værdipapirfonde, der er forskellige fra de regler, der gælder for investeringsforeninger, inkorporeres de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt. Med den foreslåede ændring ændres »et eller flere medlemmer« til »en eller flere investorer« i de ovenfor nævnte bestemmelser. Ændringen foreslås for at ensarte og forenkle terminologien i forbindelse med introduktion af SIKAV'er og værdipapirfonde. I modsat fald ville der være tale om medlemmer af foreninger, aktionærer i SIKAV'er og deltagere i værdipapirfonde, idet foreninger og SIKAV'er er forskellige typer juridiske personer, der har medlemmer og aktionærer, mens værdipapirfonde, der ikke er juridiske personer, har deltagere.

Til nr. 220 (§ 161, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at indsætte et nyt § 161, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter kapitel 2, § 366, § 367, stk. 1 og 4, og § 371 i selskabsloven med de fornødne tilpasninger skal finde anvendelse på fåmandsforeninger. Kapitel 2 i selskabsloven fastsætter generelle regler for Erhvervsstyrelsens registrering og frister, mens henvisningen til § 366 og § 367, stk. 1 og 4, medfører, at overtrædelser kan sanktioneres. Henvisningen til § 371 fastslår, at reglen om adgang til at indbringe Erhvervsstyrelsens afgørelser for Erhvervsankenævnet finder anvendelse. De nævnte regler finder anvendelse med de »fornødne tilpasninger«, fordi fåmandsforeninger ikke er aktieselskaber eller anpartsselskaber. Dette indebærer, at når reglerne i selskabsloven eksempelvis nævner »kapitalselskab« og »det centrale ledelsesorgan«, skal det forstås som henholdsvis fåmandsforening og fåmandsforeningens bestyrelse. Bestemmelsen fastsætter en hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan registrere fx stiftelse og ophør, til- og afgang af medlemmer af ledelsen og revisionen vedrørende fåmandsforeninger efter de regler, der gælder for registrering af selskaber.

Erhvervsstyrelsen har i medfør af § 12, stk. 2, i sel­skabs­loven hjemmel til at udstede en bekendtgørelse om forhold om bl.a. anmeldeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse. Erhvervsstyrelsen har i den forbindelse med hjemmel i § 12, stk. 2, i selskabsloven udstedt bekendtgørelse om forhold vedrørende anmeldeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen). Anmeldelsesbekendtgørelsen regulerer allerede i dag ved en fejl godkendte fåmandsforeninger. Med forslaget til § 161, stk. 6, etableres en hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om registrering af godkendte fåmandsforeninger, fastsættelse af gebyrer herfor m.v.

Til nr. 221 (§ 177, stk. 2, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at ændre § 177, stk. 2, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v. således, at professionelle foreninger og fåmandsforeninger ikke er underlagt de samme begrænsninger, som investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger, der modtager midler fra offentligheden. Disse foreninger kan ikke delegere porteføljepleje til virksomheder, hvis interesser kan være i strid med foreningens. I praksis betyder det, at professionelle foreninger og fåmandsforeninger kan delegere deres porteføljepleje til deres depotselskab eller en virksomhed, der er koncernforbunden med det investeringsforvaltningsselskab, der varetager den daglige administration af foreningen, under forudsætning af, at virksomheden opfylder betingelserne i § 178, stk. 1. Forskellen i forhold til danske UCITS m.v. skal ses på baggrund af, at de professionelle investorer har kendskab til interessekonflikter og selv kan tage højde for dem, så de varetager deres egne interesser.

Til nr. 222-227 (§ 196, stk. 1, 2. og 5. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og § 198, stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Der foreslås en række ændringer af §§ 196 og 198 i lov om investeringsforeninger m.v., der vedrører tilsyn, således, at SIKAV'er og værdipapirfonde, herunder disses investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber, bliver underlagt det samme tilsyn og de samme forpligtelser til at afgive oplysninger til Finanstilsynet som investeringsforeninger m.v. Endvidere skal Finanstilsynet undersøge SIKAV'ers og værdipapirfondes forhold, ligesom Finanstilsynet undersøger investeringsforeningers forhold.

Efter de foreslåede ændringer af § 196 skal Finanstilsynet påse, at danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger og fåmandsforeninger overholder deres vedtægter eller fondsbestemmelser, når de er godkendt af Finanstilsynet. Herudover kontrollerer Fondsrådet, med Finanstilsynet som sekretariat, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 63-73 i lov om investeringsforeninger m.v. og i regler udstedt i medfør af § 76, er overholdt for danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger og fåmandsforeninger, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Fondsrådet udøver i den forbindelse beføjelserne i § 77. Med forslaget til ændring af § 196, stk. 2, skal Finanstilsynet ved sin tilsynsvirksomhed også lægge vægt på holdbarheden af den enkelte SIKAV's eller værdipapirfonds forretningsmodel, hvilket svarer til det, der gælder for foreninger.

§ 198, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. forslås udvidet således, at Finanstilsynet har pligt til at undersøge danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger og fåmandsforeninger. Finanstilsynet vil i vidt omfang anvende de samme undersøgelsesprocedurer, som anvendes for finansielle virksomheder efter lov om finansiel virksomhed, der danner udgangspunkt for undersøgelser i foreningerne og de danske UCITS.

Efter den foreslåede nyaffattelse af § 198, stk. 2, skal der efter en inspektion i en dansk UCITS eller forening afholdes et afsluttende møde, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder, med deltagelse af den danske UCITS', specialforenings, hedgeforenings eller fåmandsforenings ledelse, investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, eksterne revisor og den interne revisionschef, hvor Finanstilsynet meddeler sine konklusioner på inspektionen. Med forslaget bliver SIKAV'er og værdipapirfonde omfattet af de samme regler som allerede gælder for foreninger dog med den forskel, at en SIKAV ikke har en direktør, men alene en bestyrelse og et investeringsforvaltningsselskab. For værdipapirfondes vedkommende er der tale om, at de hverken har en bestyrelse eller en direktion, men at det er bestyrelsen og direktionen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer dem, der udgør ledelsen. Det er således en forenings bestyrelse og direktion eller investeringsforvaltningsselskabets direktion, der deltager i det afsluttende møde. Er der tale om en SIKAV, er det dens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabets direktion, der deltager i det afsluttende møde. Når en inspektion vedrører en værdipapirfond, er det bestyrelsen og direktionen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den, der deltager i mødet. I alle tilfælde deltager den danske UCITS', specialforenings, hedgeforenings eller fåmandsforenings revisor i mødet. Hvis konklusionen omfatter områder, hvor foreningen, SIKAV'en eller værdipapirfonden ikke overholder lovgivningen, kan konklusionen indeholde krav om, at forholdene lovliggøres. Herudover kan konklusionen indeholde oplysninger om foreningens, SIKAV'ens eller værdipapirfondens aftalegrundlag. Finanstilsynet kan eksempelvis inden for reglerne i § 210 om Finanstilsynets tavshedspligt henlede opmærksomheden på, at foreningens, SIKAV'ens eller værdipapirfondens aftaler på et eller flere områder er utilstrækkelige i forhold til sammenlignelige foreningers, SIKAV'ers eller værdipapirfondes aftaler. Det er da op til den pågældende ledelse at beslutte, om dette er acceptabelt, eller om aftalerne skal ændres. I forbindelse med mødet vil ledelsen og revisionen samtidig have mulighed for at komme med eventuelle indvendinger mod Finanstilsynets konklusioner.

Hvis en inspektion kun har omfattet afgrænsede aktivitetsområder, kan inspektionen i stedet afsluttes med et møde, hvor direktionen for foreningen eller direktionen for en forenings ellers en SIKAV's investeringsforvaltningsselskab eller den ansvarlige for det undersøgte område orienteres om Finanstilsynets konklusioner. I tilfælde hvor Finanstilsynet, et medlem af foreningens eller SIKAV'ens eller investeringsforvaltningsselskabets ledelse eller revisor skønner det nødvendigt, afholdes dog møde mellem Finanstilsynet og foreningens eller SIKAV'ens bestyrelse og direktion eller direktionen for investeringsforvaltningsselskabet. Er der tale om en værdipapirfond, er det investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse og direktion, der deltager i mødet. I alle tilfælde deltager revisor. Det vil bl.a. omfatte tilfælde, hvor Finanstilsynet har konstateret grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen eller har konstateret, at der er forhold, som ikke er betryggende.

Ifølge den foreslåede ændring af § 198, stk. 3, skal Finanstilsynet efter et inspektionsbesøg sende en skriftlig rapport med de væsentlige konklusioner til foreningens eller SIKAV'ens ledelse og revisor og for værdipapirfonde, disses investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Rapporten kan på samme måde som Finanstilsynets konklusioner på mødet, jf. stk. 2, omfatte lovovertrædelser, hvor Finanstilsynet kræver, at den danske UCITS eller foreningen lovliggør forholdene, og den kan omfatte oplysninger til den danske UCITS eller foreningen om dens forhold.

Finanstilsynet kan vælge at sende et særskilt brev til SIKAV'ens eller foreningens direktion eller investeringsforvaltningsselskabets direktion og for værdipapirfonde deres investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab med konklusioner, der er mindre væsentlige, og som derfor ikke er med i rapporten til bestyrelse og revision.

Til nr. 228-230 (§ 199 stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Ifølge den gældende § 199 i lov om investeringsforeninger m.v. har Finanstilsynet adgang til oplysninger og inspektioner på stedet hos investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og godkendte fåmandsforeninger. Med de foreslåede ændringer til § 199 får Finanstilsynet endvidere adgang til oplysninger og inspektioner på stedet hos SIKAV'er og værdipapirfonde, der sammen med investeringsforeninger er »danske UCITS«. Forslaget udmønter artikel 98 i UCITS-direktivet for så vidt angår SIKAV'er og værdipapirfonde. Bestemmelsen svarer til § 347 i lov om finansiel virksomhed. I medfør af lovforslagets § 1, nr. 21 (forslagets § 9 b, stk. 4), er det en værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der skal opfylde de pligter, der påhviler værdipapirfonden, da den ikke er en juridisk person.

Efter artikel 98, stk. 2, i UCITS-direktivet skal hver medlemsstat udpege en kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af bestemmelser, som er udstedt i overensstemmelse med direktivet. Direktivet stiller også krav om, at de kompetente myndigheder skal have en række tilsynsbeføjelser til rådighed med henblik på at føre tilsyn med overholdelsen af de bestemmelser, som er udstedt i overensstemmelse med direktivet. Det foreslås, at Finanstilsynet som hidtil skal være den kompetente myndighed. Baggrunden er, at Finanstilsynet i forvejen fører tilsyn med investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og godkendte fåmandsforeninger, hvorfor Finanstilsynet vurderes at have de fornødne kompetencer til at være den kompetente myndighed for så vidt angår SIKAV'er og værdipapirfonde.

Efter den foreslåede § 199 i lov om investeringsforeninger m.v. får Finanstilsynet adgang til oplysninger og til at udføre inspektioner på stedet hos danske UCITS, herunder SIKAV'er og værdipapirfonde, i samme omfang som efter de gældende regler for foreninger.

Beskyttelsen efter § 72 i grundloven, som omhandler boligens ukrænkelighed, omfatter både bolig og erhverv. Indgreb kan kun ske på grundlag af forudgående retskendelse, medmindre loven indeholder en særegen hjemmel til, at retskendelse er unødvendig. § 199 i lov om investeringsforeninger m.v. om Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg indeholder en særlig undtagelse fra kravet om indhentelse af forudgående retskendelse i § 72 i grundloven.

Ved anvendelsen af § 199 i lov om investeringsforeninger m.v. overholdes reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven), som bl.a. indeholder regler om den fremgangsmåde, som forvaltningsmyndighederne skal følge ved gennemførelsen af et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen.

Forslaget til ændringen af § 199, stk. 1, fastlægger en pligt for danske UCITS, herunder SIKAV'er og værdipapirfonde, til at give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

Efter den foreslåede ændring af § 199, stk. 2, har Finanstilsynet mulighed for uden retskendelse at få adgang til en dansk UCITS, herunder en SIKAV eller en værdipapirfond. Da SIKAV'er og værdipapirfonde i Danmark altid administreres af et investeringsforvaltningsselskab, er det investeringsforvaltningsselskabets lokaler, som Finanstilsynet får adgang til.

Når en SIKAV eller en værdipapirfond administreres af et administrationsselskab, der har hjemsted i et andet EU- eller EØS-land, har Finanstilsynet ikke adgang til selskabets lokaler. Finanstilsynet kan i medfør af § 203, stk. 1, anmode de kompetente myndigheder i det pågældende land om at medvirke til at påse overholdelse af loven og de regler, der er udstedt i medfør af loven ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner på en anden medlemsstats område.

Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvor et investeringsforvaltningsselskab på vegne af en SIKAV eller en værdipapirfond måtte nægte at give Finanstilsynet de til brug for tilsynsvirksomheden nødvendige oplysninger eller modvirker et inspektionsbesøg. Det kan eksempelvis dreje sig om situationer, hvor et investeringsforvaltningsselskab for en tilsynsbelagt dansk SIKAV eller værdipapirfond helt undtagelsesvis nægter Finanstilsynet adgang til SIKAV'en eller værdipapirfonden i forbindelse med et ordinært inspektionsbesøg. Der kan også være tale om en krisesituation, der kræver, at Finanstilsynet skrider til omgående handling, og hvor en umiddelbar adgang til en dansk UCITS, herunder en SIKAV eller en værdipapirfond, er en forudsætning for at håndtere situationen.

Hvis en dansk UCITS undtagelsesvis modarbejder et inspektionsbesøg, skal Finanstilsynet kunne skaffe sig adgang til den danske UCITS' forretningslokaler uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin virksomhed. Finanstilsynet har som udgangspunkt udelukkende adgang til forretningslokaler. I tilfælde hvor en dansk UCITS er af så ringe størrelse, at dens forretningslokale befinder sig i et privat hjem, har Finanstilsynet dog adgang hertil i overensstemmelse med bestemmelsen. Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til et forretningslokale uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved brug af mindre indgribende foranstaltninger, fx ved anvendelse af tvangsbøder. Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse kan kun anvendes i tilsynsmæssigt øjemed. Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens regler om ransagning anvendelse, jf. således § 9 i retssikkerhedsloven. Er der tale om et administrationsselskab, der modvirker tilsynet, kan Finanstilsynet anmode de kompetente myndigheder i administrationsselskabets hjemland om at bistå Finanstilsynet efter § 203, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. som beskrevet ovenfor.

Det følger af de foreslåede ændringer af § 199, stk. 3, at Finanstilsynet kan indhente oplysninger samt foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med hvilke den danske UCITS, herunder en SIKAV eller værdipapirfond, har særlig direkte eller indirekte forbindelse. Der kan fx være tale om et investeringsforvaltningsselskab, en depotbank eller en virksomhed, som efter delegation udfører opgaver for den danske UCITS. Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet kan skaffe sig indsigt i transaktioner uden for den danske UCITS' forretningslokaler, og som måtte være af betydning for driften af den danske UCITS eller for investorerne. Med ændringen af stk. 3 foreslås det, at Finanstilsynet endvidere uden retskendelse kan få adgang til disse virksomheder. For så vidt angår forholdet til § 72 i grundloven om boligens ukrænkelighed henvises til bemærkningerne under stk. 2. Der henvises til det, der er beskrevet om § 203, stk. 1, for så vidt angår SIKAV'er og værdipapirfonde, der administreres i en anden medlemsstat.

Forslaget ændrer ikke stk. 4-6, men disse bestemmelser omfatter herefter også SIKAV'er og værdipapirfonde.

Til nr. 231 (§§ 200 og 201 i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 200

Investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og fåmandsforeninger blev med lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v. omfattet af reglerne om pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af foreningen. Det foreslås med nyaffattelsen af § 200 i lov om investeringsforeninger m.v. at udvide anvendelsesområdet således, at bestemmelsen omfatter danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger og fåmandsforeninger. Hermed omfatter pligten til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering tillige de nye UCITS: SIKAV'er og værdipapirfonde. Det foreslås endvidere at udvide bemyndigelsesbestemmelsen således, at erhvervs- og vækstministeren kan udstede regler om Finanstilsynets mulighed for at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger og fåmandsforeninger før oplysningerne er offentliggjort af den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen og fåmandsforeningen. Finanstilsynet skal således ikke længere nødvendigvis afvente, at den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen offentliggør redegørelsen. Denne mulighed kan kun benyttes i de situationer, hvor den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen enten har rent tekniske eller praktiske problemer, f.eks. på grund af it-nedbrud, eller tilfælde hvor den manglende offentliggørelse er begrundet i, at den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen ikke - uden en reel begrundelse - ønsker at offentliggøre redegørelsen. Hvis den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen efter børsreglerne skal udsende en meddelelse, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente denne meddelelse. Med den forslåede nyaffattelse bringes § 200 i lov om investeringsforeninger i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i § 347 a i lov om finansiel virksomhed, som omhandler en tilsvarende oplysningspligt for finansielle virksomheder. Bekendtgørelse nr. 1240 af 16. december 2011 om finansielle virksomheders og investeringsforeningers m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden og investeringsforeningen m.v. er udstedt med hjemmel i § 200 i lov om investeringsforeninger m.v. og § 347 a i lov om finansiel virksomhed.

§ 201

Med den foreslåede nyaffattelse af § 201 i lov om investeringsforeninger m.v. udvides anvendelsesområdet for § 201, idet SIKAV'er og værdipapirfonde forslås omfattet af bestemmelsen. Efter den foreslåede nyaffattelse får Finanstilsynet således mulighed for at påbyde en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller fåmandsforening at lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen eller en afdeling heraf, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med disse, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse. Den kreds, som er omfattet af bestemmelsen, foreslås således udvidet i forhold til den gældende § 201, som alene omfatter foreninger. Den foreslåede ændring medfører, at Finanstilsynet ikke er kontrahent, idet kontrakten indgås mellem den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen, og de sagkyndige personer. For værdipapirfondes vedkommende er det dog det investeringsforvaltningsselskab, der administrerer værdipapirfonden, jf. lovforslagets § 1, nr. 21 (forslagets § 9 b, stk. 4), der er medkontrahent. Dette medfører, at undersøgelser i medfør af § 201 i lov om investeringsforeninger m.v. ikke skal sendes i udbud eller annonceres.

Finanstilsynets beslutning om en uvildig undersøgelse skal ikke offentliggøres. Offentliggørelse af oplysninger om den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen og indholdet af den uvildige undersøgelse på et tidspunkt, hvor der ikke foreligger en afgørelse, der konstaterer en overtrædelse af tilsynslovgivningen, men alene en afgørelse om indledning af en undersøgelse, er ikke i overensstemmelse med de øvrige offentliggørelsesregler på tilsynsområdet. Det synes således dårligt stemmende med den tavshedspligt, som Finanstilsynet er underlagt i tilsvarende sager, at der skal ske offentliggørelse på et meget tidligt tidspunkt i de af lovens § 201 omfattede tilfælde. Herudover vil kravet om offentliggørelse medføre, at processen, indtil undersøgelsen kan igangsættes, forlænges betragteligt. Dette kan være uhensigtsmæssigt på et tidspunkt, hvor Finanstilsynet af hensyn til tilsynsvirksomheden og den finansielle stabilitet ønsker en effektiv undersøgelse igangsat straks. Formålet med den foreslåede ændring er således at sikre en hurtig og effektiv tilsynsvirksomhed samt at bringe reglen i overensstemmelse med de øvrige offentliggørelsesregler på området.

Bestemmelsens anvendelsesområde for uvildige undersøgelser foreslås ikke ændret. Bestemmelsen finder således anvendelse på de samme forhold, som hidtil har kunnet være genstand for en uvildig undersøgelse, jf. bemærkningerne til lov nr. 456 af 18. maj 2011. Bestemmelsen giver fortsat Finanstilsynet mulighed for, uden omkostninger for Finanstilsynet, at anvende ressourcer og ekspertviden, som ikke nødvendigvis er til stede i Finanstilsynet på det pågældende område eller tidspunkt.

Det foreslås i § 201, stk. 1, 2. pkt., at den uvildige undersøgelses resultater skal afgives i en skriftlig rapport, som skal foreligge inden for et af Finanstilsynet fastsat tidspunkt. I forbindelse med Finanstilsynets påbud til den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen om at lade foretage en uvildig undersøgelse, beskriver Finanstilsynet nærmere i afgørelsen, hvori undersøgelsen skal bestå, hvordan undersøgelsen skal gennemføres, og hvornår der skal foreligge en endelig skriftlig rapport fra de sagkyndige personer. Finanstilsynet kan således fastsætte nærmere om indholdet af undersøgelsen, og hvordan den skal forløbe. Finanstilsynet kan f.eks. tage stilling til, hvor stor en stikprøve en dataundersøgelse skal bero på, eller hvilket medie eller format data skal udleveres på til de sagkyndige personer.

Finanstilsynet kan i medfør af den foreslåede § 201, stk. 1, 3. pkt., kræve, at de sagkyndige personer løbende skal foretage afrapportering til Finanstilsynet om forhold i forbindelse med undersøgelsen. Dette giver Finanstilsynet mulighed for, eksempelvis på ugentlige møder, at modtage nødvendige oplysninger om undersøgelsens stade, hidtidige resultater, fremtidige forløb m.v. Løbende afrapportering til Finanstilsynet kan medvirke til, at Finanstilsynet løbende kan vurdere, om undersøgelsen er på rette spor, og om undersøgelsen eventuelt skal suppleres med andre tilsynsaktiviteter.

En afgørelse om at udstede et påbud om en uvildig undersøgelse vil som hidtil skulle træffes af Det Finansielle Virksomhedsråd, jf. § 197 i lov om investeringsforeninger m.v., jf. § 345, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Rådets afgørelse vil ikke blive offentliggjort, og undersøgelsen kan derfor gennemføres på samme måde som tilsynets øvrige undersøgelser uden offentlighedens kendskab.

Ifølge forslaget til § 201, stk. 2, skal den uvildige undersøgelse foretages af en eller flere sagkyndige personer. Ved sagkyndige personer forstås eksempelvis advokater, revisorer eller andre finansielle rådgivere med sagkundskab inden for det pågældende område.

Den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen udpeger selv den eller de sagkyndige personer. For at sikre, at der er tale om uvildige personer i forhold til den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen, skal Finanstilsynet godkende den eller de sagkyndige personer, som den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen lader foretage den uvildige undersøgelse. Det centrale for Finanstilsynets afgørelse er, om den eller de sagkyndige har tilknytning til foreningen og SIKAV'en, og for værdipapirfonde dens investeringsforvaltningsselskab eller depotselskab, eller om der i øvrigt foreligger forhold, hvorefter der efter Finanstilsynets vurdering kan rejses tvivl om de pågældendes uvildighed i forhold til denne. Da investeringsforvaltningsselskabet træffer alle beslutninger vedrørende en værdipapirfond og i øvrigt har den daglige ledelse af en forening, medmindre den undtagelsesvist har en direktør, eller en SIKAV, bør de personer, der skal udføre undersøgelsen, også være uafhængige af investeringsforvaltningsselskabet. De uvildige personer bør ligeledes være uvildige i forhold til depotselskabet, der også har en tæt forbindelse til den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen, dels som depotselskab, dels meget ofte også som investeringsrådgiver m.v. Såfremt Finanstilsynet ikke kan godkende den eller de sagkyndige personer, skal den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen hurtigst muligt udpege en ny sagkyndig person. Proceduren gentages, indtil Finanstilsynet kan godkende den eller de udpegede personer. Kan Finanstilsynet ikke godkende den eller de pågældende sagkyndige personer, skal Finanstilsynet begrunde afgørelsen i forhold til den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen.

I overensstemmelse med den gældende bestemmelse i § 201, stk. 3, skal den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen, der skal lade foretage en uvildig undersøgelse, give de sagkyndige personer, der er udpeget hertil, de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af undersøgelsen. Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at det er muligt for de sagkyndige personer at få de oplysninger til brug for undersøgelsen af den pågældende virksomhed, som de finder nødvendige. Den danske UCITS', specialforeningens, hedgeforeningens eller fåmandsforeningens videregivelse af fortrolige oplysninger til de sagkyndige, vil således være berettiget efter § 43, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. Dette betyder ligeledes, at de sagkyndige personer vil være omfattet af tavshedspligten efter § 43, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.

Af forslaget til § 201, stk. 4, fremgår, at de sagkyndige skal udlevere en kopi af den skriftlige rapport om undersøgelsen til Finanstilsynet senest samtidig med, at denne udleveres til den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen. Selvom det er Finanstilsynet, der efter forslaget til § 201, stk. 2, afgør, hvilke personer, der skal foretage den uvildige undersøgelse, er det, som følge af ordlyden i bestemmelsens stk. 1, den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen, som inden for rammerne fastsat i Finanstilsynets påbud indgår kontrakten om gennemførelse af undersøgelsen med den eller de sagkyndige personer, ligesom det er den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen, der afholder udgifterne hertil. Det er derfor også den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen, der er den direkte modtager af undersøgelsens resultater. På baggrund heraf er det fundet nødvendigt at indføre en bestemmelse i § 201, stk. 4, som forpligter de sagkyndige til at udlevere en kopi af den skriftlige rapport til Finanstilsynet senest samtidig med, at rapporten udleveres til den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen.

For at sikre, at Finanstilsynet orienteres hurtigst muligt om væsentlige problemer i den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen eller en afdeling heraf, foreslås det i § 201, stk. 5, at de sagkyndige personer straks skal give Finanstilsynet oplysninger om forhold, de bliver opmærksomme på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt der er tale om oplysninger af væsentlig betydning for den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen eller en afdelings risikoprofil eller forretningsmodel, som medfører en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at den vil miste sin tilladelse. Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet straks bliver orienteret, hvis de sagkyndige personer bliver opmærksomme på forhold, som tyder på, at den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen eller en afdeling kan være på vej ud i økonomiske vanskeligheder, eksempelvis på grund af risikofyldte investeringer, eller der er tale om væsentlige interessekonflikter, som foreningen, SIKAV'en eller investeringsforvaltningsselskabet ikke har håndteret korrekt.

Det foreslåede § 201, stk. 6, indebærer, at hvis der hos den sagkyndige person foreligger særlige forhold, der gør, at denne ikke kan videregive oplysningerne i forbindelse med undersøgelsen til Finanstilsynet, kan den sagkyndige i stedet videregive oplysningerne til den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen, som derefter skal videregive disse til Finanstilsynet. Det skal klart fremgå af opdraget, der ligger til grund for den uvildige undersøgelse, at der foreligger særlige forhold, som berettiger den sagkyndige person til at videregive oplysningerne til den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen, som herefter forpligtes til at videregive disse til Finanstilsynet. Disse særlige forhold bør samtidig beskrives. Forslaget indebærer, at den sagkyndige person eksempelvis straks kan videregive oplysninger af væsentlig betydning, jf. stk. 5, som denne måtte blive opmærksom på i forbindelse med undersøgelsen, til den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen, med henblik på, at den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen straks videregiver oplysningerne til Finanstilsynet. Det samme gør sig gældende med den endelige skriftlige rapport. I henhold til forslaget kan den sagkyndige person videregive en kopi af den endelige skriftlige rapport til den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen, jf. stk. 4, med henblik på, at den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen forpligtes til straks at videregive denne til Finanstilsynet. Det er hensigten med forslaget til § 201, at kommunikationen som udgangspunkt skal gå direkte mellem den sagkyndige person og Finanstilsynet. Bestemmelsen i stk. 6 finder særlig anvendelse i forhold til de situationer, hvor forhold hos den sagkyndige person begrunder, at denne ikke berettiget kan videregive oplysningerne til Finanstilsynet. Der tænkes her særlig på de undersøgelser, hvor den sagkyndige person er en advokat, som muligvis ikke vil kunne videregive oplysningerne til Finanstilsynet uden at overskride de advokatetiske/retlige rammer. Med muligheden for at den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen kan videresende de relevante oplysninger til Finanstilsynet, kan advokaterne opretholde fortrolighedsforholdet med klienten, idet det på denne måde er den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen, der forpligtes til at videregive oplysningerne til Finanstilsynet. Underretningen fra den sagkyndige person til den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen skal ske skriftligt således, at den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen alene videreformidler oplysningerne fra den sagkyndige person til Finanstilsynet. Hvis den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen ikke straks videregiver de oplysninger i henhold til stk. 4 og 5, som denne modtager fra den sagkyndige person, eller hvis den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen redigerer i oplysningerne, kan den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen straffes med bøde, jf. lovforslagets § 1, nr. 252 (forslagets § 221, stk. 1, 2. pkt.).

Til nr. 232 (§ 204 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Forslaget om at indføre SIKAV'er og værdipapirfonde bryder med de ledelsesregler, der gælder for investeringsforeninger, hvorefter det er bestyrelsen, der har den overordnede ledelse af foreningen og kan ansætte en direktør eller delegere den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. SIKAV'ers bestyrelse skal altid indgå en administrationsaftale med et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, mens værdipapirfonde ikke har deres egen ledelse, men administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der træffer alle beslutninger. Det får betydning for Finanstilsynets samarbejde med kompetente myndigheder i andre EU- eller EØS-lande.

Den foreslåede nyaffattelse af § 204 i lov om investeringsforeninger m.v. medfører, at SIKAV'er og værdipapirfonde ligesom investeringsforeninger bliver omfattet af § 204, som fastsætter regler om Finanstilsynets samarbejde med de kompetente myndigheder i andre EU-lande eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Bestemmelsen udvider ikke muligheden for samarbejde med udenlandske tilsynsmyndigheder ud over, at de gældende regler udvides til også at omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde.

§§ 203 og 204 blev indført med lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v. for at gennemføre regler om tilsynssamarbejde i forbindelse med UCITS. § 203 gennemførte artikel 101, stk. 1, 3 og 4, samt artikel 108, stk. 1 og 5, i UCITS-direktivet, mens § 204 gennemførte artikel 101, stk. 1 og 4, i UCITS-direktivet. Når en UCITS bliver administreret af et administrationsselskab med hjemsted i et andet EU-land eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, end UCITS'ens hjemland, fordeler artikel 19 i UCITS-direktivet lovgivnings- og tilsynskompetencen således, at en UCITS' hjemland har kompetencen til at regulere og føre tilsyn med spørgsmål i forbindelse med UCITS'ens stiftelse og godkendelse, udstedelse og indløsning af andele, værdiansættelser og beregning af udstedelses- og indløsningskurs, investeringspolitik- og grænser m.v. Det er derimod administrationsselskabets hjemland, der har lovgivnings- og tilsynskompetencen for så vidt angår alle spørgsmål vedrørende driften og investeringsforvaltningen af UCITS'en. Det er vurderingen, at denne fordeling af tilsynskompetencen ikke vil finde anvendelse på danske investeringsforeninger, selvom en dansk investeringsforening bliver administreret af et udenlandsk administrationsselskab. Dette skyldes, at danske foreninger er selvstændige juridiske personer med egen bestyrelse, der har den overordnede ledelse af foreningen og delegerer den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab. Det får særlig betydning ved delegation af opgaver, jf. nedenfor.

Det er sædvanligt i de fleste andre EU-lande, at en UCITS er organiseret som en fond, der ikke er en juridisk person, og som ikke har en selvstændig ledelse. Fonden er en organisk del af administrationsselskabet, der træffer alle beslutninger vedrørende investeringsfonden. Derfor er det naturligt, at det er fondens administrationsselskabs hjemland, der har lovgivnings- og tilsynskompetencen for så vidt angår alle spørgsmål vedrørende driften og investeringsforvaltningen af investeringsinstituttet (fonden). Det samme gælder for de UCITS, der er investeringsselskaber og udpeger (på engelsk »designate« i stedet for »delegate«) eller vælger et administrationsselskab. Som det fremgår nedenfor, delegerer danske foreninger, herunder investeringsforeninger, den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.

Når en dansk investeringsforening har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, er det stadig foreningens bestyrelse, der har ansvaret for foreningens drift, og som har instruktionsbeføjelser over for investeringsforvaltningsselskabets direktion, hvorfor der ikke er tale om at udøve kollektiv porteføljeforvaltning, men i stedet om, at investeringsforeningen har uddelegeret forvaltningsopgaver, herunder den daglige ledelse til investeringsforvaltningsselskabet. Det samme gælder, når en investeringsforening delegerer den daglige ledelse til et udenlandsk administrationsselskab. I begge tilfælde kan en investeringsforenings bestyrelse træffe beslutning om at uddelegere andre opgaver, fx investeringsanalyse (investeringsrådgivning), til andre end investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet. Investeringsforeningen og det selskab, foreningen har delegeret den daglige ledelse til, skal følge de danske regler om delegation. Alle de uddelegerede opgaver vil være under dansk tilsynskompetence. Det var alligevel nødvendigt at gennemføre direktivets bestemmelser om samarbejde mellem tilsynene i EU-medlemslandene. Dels fordi Finanstilsynet skal være i stand til at udøve sin tilsynsvirksomhed i udlandet ved at bede det udenlandske tilsyn om at udføre tilsynsopgaver, dels fordi Finanstilsynet skal kunne føre tilsyn med investeringsforvaltningen af udenlandske investeringsfonde og investeringsselskaber, som administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab.

Med indførelsen af de nye typer danske UCITS i form af SIKAV'er og værdipapirfonde er det hensigten at indføre UCITS, der ligner investeringsselskaber i den form, som er kendt i fx Luxemburg, hvor administrationsselskabet har flere beføjelser, og investeringsfonde, hvor det som nævnt er administrationsselskabet, der træffer alle beslutninger.

En SIKAV har en bestyrelse, der vælger et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Bestyrelsens opgave bliver især at vælge et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og løbende kontrollere, at SIKAV'en modtager de ydelser, den skal efter aftalen, og at de opnåede resultater er i overensstemmelse med det aftalte. Det selskab, der efter aftale administrerer en SIKAV, træffer selv beslutning om, hvorvidt nogle opgaver skal uddelegeres og til hvem. Det er ifølge artikel 19, stk. 1, i UCITS-direktivet reglerne i administrationsselskabets hjemland om delegation, risikostyring og tilsyn, der finder anvendelse. For værdipapirfondes vedkommende er der som nævnt tale om, at det er bestyrelsen og direktionen for investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der træffer alle de beslutninger, som en forenings bestyrelse og direktion ville træffe. Også for værdipapirfonde er det reglerne om delegation og risikostyring m.v. i administrationsselskabets hjemland, der finder anvendelse. Det medfører, at UCITS-direktivets model for samarbejde mellem de kompetente myndigheder som nævnt i indledningen til bemærkningerne til § 204, også kommer til at gælde for SIKAV'er og værdipapirfonde.

Det følger allerede af § 203, stk. 1, at Finanstilsynet kan anmode de kompetente myndigheder i et andet EU-land om at medvirke til at påse overholdelse af loven ved at udføre tilsynsaktiviteter på denne medlemsstats område. Finanstilsynet har derfor efter bestemmelsen i § 203, stk. 1, mulighed for i konkrete tilfælde at udøve sin kompetence ved at delegere sine opgaver til en anden kompetent myndighed i et andet EU-land, hvis denne myndighed er indforstået hermed. Delegationsadgangen kan for eksempel tænkes anvendt i situationer, hvor Finanstilsynet efter UCITS-direktivet er kompetent myndighed i forhold til en dansk investeringsforening, og hvor det er mest hensigtsmæssigt, at en anden tilsynsmyndighed end Finanstilsynet undersøger og træffer beslutning om den pågældende aktivitet, fordi foreningen administreres af et udenlandsk administrationsselskab, hvorfor foreningens administrative aktiviteter her i landet er begrænsede, eller fordi aktiviteterne i begrænset omfang retter sig mod det danske marked. Med lovforslaget bliver SIKAV'er og værdipapirfonde omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. Det medfører, at Finanstilsynet også vil kunne anmode en kompetent myndighed i et andet EU- eller EØS-land om bistand som nævnt, når en SIKAV eller en værdipapirfond bliver administreret af et administrationsselskab.

Det foreslås med nyaffattelsen af § 204, stk. 1, at Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myndigheder i et andet EU-land om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, eller inspektioner her i landet, såvel når det gælder udenlandske investeringsinstitutter, der er oprettet efter regler, der opfylder UCITS-direktivets krav, som investeringsforeninger, og med forslaget også SIKAV'er og værdipapirfonde, der er underlagt dansk tilsyn, men som opererer i andre medlemsstater.

Samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i EU er reguleret i Kommissionens forordning nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Kommissionens forordning gælder umiddelbart i medlemsstaterne. Forordninger skal efter EU-retten ikke implementeres i national lovgivning, og forordningen kræver således som udgangspunkt ingen ændringer af dansk lovgivning. Forordningen gør det dog på visse områder nødvendigt, at Finanstilsynet kan fastsætte supplerende regler i national ret vedrørende forhold, der ikke er direkte reguleret i forordningen. Det kan fx være gennemførelse af bindende tekniske standarder, som er fastsat i medfør af forordningen. De aktiviteter som en dansk investeringsforening, og med lovforslaget også SIKAV'er og værdipapirfonde, udfører i såvel Danmark som i andre EU-lande, er underlagt Finanstilsynets tilsynskompetence. Der er som ovenfor omtalt ikke indskrænkninger heri, hvis investeringsforeningen, SIKAV'en eller værdipapirfonden er administreret af et udenlandsk administrationsselskab. Finanstilsynet har derfor pligt til at føre tilsyn med foreningens, SIKAV'ens eller værdipapirfondens aktiviteter i de andre EU-lande. Finanstilsynet skal på samme måde som nævnt i § 203, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. samarbejde med de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, når de beder Finanstilsynet om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet af foreninger, og med forslaget også SIKAV'er og værdipapirfonde, der er underlagt dansk tilsyn, men opererer i andre medlemsstater.

Det fremgår af den foreslåede nyaffattelse af § 204, stk. 2, at når en kompetent myndighed i en anden medlemsstat anmoder Finanstilsynet om at medvirke til en kontrol eller undersøgelse af enten en udenlandsk UCITS eller en dansk forening, og med forslaget også en SIKAV eller en værdipapirfond, jf. stk. 1, kan Finanstilsynet vælge enten selv at gennemføre kontrollen eller undersøgelsen, tillade at den anmodende myndighed selv gennemfører kontrollen eller undersøgelsen eller lade en revisor eller anden ekspert gennemføre kontrollen eller undersøgelsen. Finanstilsynet vil ikke overlade undersøgelsen af en dansk investeringsforening, SIKAV eller værdipapirfond til en udenlandsk myndighed. Finanstilsynet kan vælge selv at foretage undersøgelsen med de udenlandske embedsmænd som »observatører«. Finanstilsynet er ikke kvalificeret til at undersøge, om en udenlandsk UCITS har overholdt udenlandsk ret, når den administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab. Det er derfor vigtigt, at der i loven er en mulighed for, at en undersøgelse kan foretages af en udenlandsk myndighed eller delegeres til en revisor eller anden ekspert under forudsætning af, at den pågældende UCITS' investeringsforvaltningsselskab ikke modsætter sig. Finanstilsynet vil kun overveje at lade en udenlandsk myndighed selv foretage undersøgelsen, hvis den er rettet mod en udenlandsk UCITS, som hører ind under den pågældende myndigheds hjemlandskompetence, hvis den pågældende UCITS' investeringsforvaltningsselskab ikke modsætter sig. De udenlandske myndigheder vil være kompetente for så vidt angår UCITS, som er stiftet og godkendt i myndighedens hjemland. Hvis en sådan UCITS administreres grænseoverskridende af et dansk investeringsforvaltningsselskab, foregår al aktivitet i den udenlandske UCITS i investeringsforvaltningsselskabet i Danmark. Hvis den udenlandske myndighed vil undersøge denne UCITS nærmere, er myndigheden derfor nødt til at komme til Danmark og foretage undersøgelsen hos det danske investeringsforvaltningsselskab. Selve undersøgelsen af den udenlandske UCITS vil foregå efter de grundlæggende danske regler, men den udenlandske UCITS skal leve op til det udenlandske hjemlands regler til UCITS'.

Efter Kommissionens forordning nr. 584/2010 skal den udenlandske myndighed altid underrette Finanstilsynet om, at den agter at foretage en undersøgelse på stedet i Danmark. Finanstilsynet kan ikke forhindre, at undersøgelsen finder sted, men Finanstilsynet kan vælge selv at foretage undersøgelsen, lade den anmodende myndighed foretage undersøgelsen eller tillade, at undersøgelsen overlades til revisorer eller andre eksperter. Den anmodende myndighed har dog altid ret til, at dens embedsmænd deltager i undersøgelsen. Uanset hvem der foretager undersøgelsen, skal selve undersøgelsen ske efter de grundlæggende danske regler, men de regler, som den udenlandske UCITS skal opfylde, er de udenlandske.

De udenlandske myndigheder vil kunne træffe afgørelse i forhold til den UCITS, som kontrolbesøget vedrører, fordi det er en udenlandsk UCITS undergivet udenlandsk tilsynskompetence. Det er kun af praktiske grunde, at undersøgelsen foregår i Danmark hos et dansk investeringsforvaltningsselskab. Den udenlandske myndighed vil ikke have mulighed for at træffe afgørelser m.v. over for det danske investeringsforvaltningsselskab. Den udenlandske myndighed kan ikke undersøge forvaltningen af den udenlandske UCITS, fordi selve forvaltningen af den udenlandske UCITS falder ind under dansk tilsynskompetence. De aktiviteter, som omfattes af denne bestemmelse, er samtlige aktiviteter, der udføres ved gennemførelse af en undersøgelse af en UCITS, herunder også undersøgelsesaktiviteter hos den pågældende UCITS' depotselskab og revisorer.

Det fremgår af den foreslåede nyaffattelse af § 204, stk. 3, at hvis et dansk investeringsforvaltningsselskab modsætter sig en kompetent udenlandsk myndigheds undersøgelse, jf. stk. 2, kan undersøgelsen kun foretages med Finanstilsynets medvirken.

Det fremgår af den foreslåede nyaffattelse af § 204, stk. 4, at Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om samarbejde med kompetente myndigheder i andre medlemsstater. Disse bestemmelser skal blandt andet gennemføre bindende retlige standarder, som bliver udstedt af ESMA og gennemføre bestemmelser i aftaler mellem de nationale tilsyn.

Til nr. 233 og 234 (§ 207, stk. 1 og 2, stk. 3, 3. pkt., og stk. 5, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås med ændringerne af § 207 i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter Finanstilsynets i visse situationer har adgang til blandt andet at påbyde et medlem af bestyrelsen i en forening at nedlægge sit hverv, også skal omfatte bestyrelsesmedlemmer i SIKAV'er. Disse bestyrelsesmedlemmer bliver således omfattet af de samme regler, der gælder for investeringsforeninger m.v. Da der ikke er direktører i SIKAV'er, foreslås de dele af § 207, der omhandler direktører, ikke ændret.

Værdipapirfonde skal administreres af investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber. Medlemmer af bestyrelse og direktion i investeringsforvaltningsselskaber er omfattet af bestemmelserne i § 351 i lov om finansiel virksomhed, som svarer til denne lovs § 207, mens ledelsens medlemmer i administrationsselskaber er omfattet af hjemlandets regler.

Til nr. 235 (§ 208 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at ændre § 208 i lov om investeringsforeninger m.v., som vedrører Finanstilsynets adgang til selvstændigt eller sammen med andre myndigheder at foretage undersøgelser om gennemsigtigheden på foreningsområdet. Den gældende bestemmelse giver Finanstilsynet mulighed for at foretage tværgående undersøgelser af det finansielle marked, herunder markedet for investeringsforeninger og specialforeninger. Undersøgelserne har ikke sammenhæng med de lignende undersøgelser, konkurrencemyndighederne foretager. Dog skal det sikres, at der ikke på samme tid foretages ensartede undersøgelser uafhængigt af hinanden.

Undersøgelserne kan vedrøre gennemsigtigheden på hele det finansielle marked. Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder offentliggøre resultaterne af de foreslåede undersøgelser.

Med den foreslåede ændring skal bestemmelsen tillige finde anvendelse for SIKAV'er og værdipapirfonde. På den måde kan danske UCITS sammenlignes på tværs af typer. Danske UCITS, der er omfattet af en undersøgelse, skal i overensstemmelse med gældende praksis gøres bekendt med resultaterne før en eventuel offentliggørelse og kan kræve, at Finanstilsynet ikke offentliggør tekniske beregninger og metoder m.v., der har karakter af forretningshemmeligheder. De danske UCITS har ligeledes krav på at få optaget kortfattede bemærkninger til konklusionen af undersøgelsen i forbindelse med offentliggørelse af denne, hvis bemærkningerne er modtaget inden for en af Finanstilsynet fastlagt tidsfrist.

Til nr. 236 (§ 209, stk. 1 og 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den foreslåede nyaffattelse af § 209, stk. 1 og 2, er en videreførelse af § 209, stk. 1 og 2, i lov om investeringsforeninger m.v. og svarer til § 352 a i lov om finansiel virksomhed med den ændring, at det foreslås, at bestemmelsen også skal omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde. Med forslaget bliver SIKAV'er og værdipapirfonde omfattet af de samme regler som investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og fåmandsforeninger. I en situation hvor en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller fåmandsforening er gået konkurs, vil staten i nogle tilfælde direkte have stillet midler til rådighed eller mere indirekte fx have stillet en tabsgaranti over for Danmarks Nationalbank. I disse situationer vil der være en meget stor offentlig interesse i at få indsigt i, hvad der er foregået i relation til den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen. Der må især forventes at være interesse i adgang til oplysninger omkring den regnskabsmæssige udvikling og Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursen. Det bemærkes, at risikoen for en konkurs er størst i relation til hedgeforeninger, da danske UCITS, specialforeninger og godkendte fåmandsforeninger omfattet af loven har formuer, der som hovedregel svarer til balancen, idet de dog har mulighed for at geare deres investeringer ved hjælp af afledte finansielle instrumenter inden for lovgivningens rammer.

Når en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller fåmandsforening er under konkurs, gælder først og fremmest konkurslovens regler. Det fremgår blandt andet af § 125, stk. 2, i konkursloven, at kurator - så snart de fornødne oplysninger er tilvejebragt, og senest 4 måneder efter, at konkursdekretet er afsagt - er forpligtet til at sende en statusoversigt samt en redegørelse for de vigtigste årsager til konkursen til skifteretten og til fordringshaverne. Det fremgår videre af bestemmelsen, at kurators redegørelse skal indeholde oplysning om de vigtigste regnskabstal for den periode, der er forløbet siden det senest udarbejdede regnskab, samt forklaring på væsentlige afvigelser mellem dette og boets status. Efter § 110, stk. 1, i konkursloven skal kurator ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende. Kurator skal fremme boets behandling mest muligt og kan for boets regning antage fornøden sagkyndig bistand. Konkursloven sikrer således fordringshaverne en vis information om blandt andet forløbet op til konkursen, men det er ikke kurators primære opgave at afdække årsagerne til konkursen. Det er heller ikke kurators opgave at afdække eller beskrive Finanstilsynets handlinger i forhold til den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen i denne periode. Det er på denne baggrund vurderingen, at der er behov for information til offentligheden generelt i disse situationer. Det foreslås derfor, at Finanstilsynet, når en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller fåmandsforening er erklæret konkurs, og staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed, får pligt til at udarbejde og efterfølgende offentliggøre en redegørelse for forløbet op til konkursen - herunder for Finanstilsynets rolle under dette forløb.

Med § 209, stk. 1, foreslås, at Finanstilsynet skal udarbejde en redegørelse, når staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed for den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen fåmandsforeningen eller en afdeling heraf, dens kreditorer eller en erhverver af hele eller dele af den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen, fåmandsforeningen eller afdelingen, når denne er gået konkurs, eller størstedelen af dens drift er ophørt eller overdraget (den udløsende begivenhed). Finanstilsynet skal ikke kun udarbejde en redegørelse i de tilfælde, hvor den tilbageværende juridiske person er gået konkurs, men også i de tilfælde, hvor størstedelen af driften af den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen, fåmandsforeningen eller afdelingen er ophørt eller overdraget. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Finanstilsynet skal udarbejde en redegørelse, hvis forholdene i stk. 1 er opfyldt i en kortere periode forud for, at den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen eller afdelingen er gået konkurs eller størstedelen af dens drift er ophørt eller overdraget. Med en kortere periode forstås, at den udløsende begivenhed har en naturlig handlings- og tidsmæssig sammenhæng med statens garanti eller indskud af kapital. Dermed omfatter bestemmelsen således som udgangspunkt ikke de tilfælde, hvor den udløsende begivenhed indtræder senere end 2 år efter, at den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen, fåmandsforeningen eller afdelingen modtog statens garanti eller indskud af kapital. Den kortere periode vurderes i forhold til det tidsrum, som løber mellem den udløsende begivenhed og det tidspunkt, hvor staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed for den pågældende.

Den foreslåede § 209, stk. 2, er en videreførelse af det gældende stk. 2. Det bemærkes i denne forbindelse, at den beskrevne lempelse af Finanstilsynets generelle tavshedspligt alene gælder i forhold til den lovpligtige redegørelse. Redegørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger vedrørende investorers forhold eller tredjemand, der har været involveret i en mulig overtagelse af den kriseramte danske UCITS, specialforening, hedgeforening, fåmandsforening eller afdeling eller på anden måde har været involveret i bestræbelserne på at tilvejebringe en løsning på den pågældendes økonomiske problemer. Uden sidstnævnte undtagelse ville bestemmelsen kunne afholde potentielle overtagende interessenter fra at udvise interesse for kriseramte danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger eller fåmandsforeninger eller afdelinger generelt. Finanstilsynet kan - hvis der skønnes behov herfor - på eget initiativ udarbejde og offentliggøre supplementer til redegørelsen.

Til nr. 237-242 (§ 210, stk. 3, nr. 2, 3, 9 og 10, stk. 4 og 5, og stk. 6, nr. 8, 1. pkt., og nr. 10, 11 og 16)

Med de foreslåede nyaffattelser af § 210, stk. 3, nr. 2, 3, 9 og 10, stk. 4 og 5, og stk. 6, nr. 8, 1. pkt., og nr. 10 og 11, videreføres § 210, stk. 3, nr. 2, 3, 9 og 10, stk. 4 og 5, og stk. 6, nr. 8, 1. pkt., og nr. 10 og 11, i lov om investeringsforeninger m.v., med den ændring, at det foreslås, at bestemmelsen tillige skal omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde. § 210 svarer til § 354 i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen er en implementering af artikel 102, stk. 1, 1. afsnit, i UCITS-direktivet.

§ 210 vedrører Finanstilsynets tavshedspligt. Som følge af den særlige tavshedspligt, der pålægges Finanstilsynet i bestemmelsen, er adgangen til aktindsigt i Finanstilsynets sager begrænset i henhold til § 14, 1. pkt., i lov om offentlighed i forvaltningen. Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte investorerne i danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, det være sig privatpersoner eller institutionelle investorer. Hertil kommer et ønske om af konkurrencemæssige grunde at beskytte danske UCITS', specialforeningers, hedgeforeningers, professionelle foreningers, fåmandsforeningers og udenlandske investeringsinstitutters forretningsmæssige forhold. Finanstilsynets tavshedspligt er en afgørende betingelse for den tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må de danske UCITS, specialforeningerne, hedgeforeningerne, de professionelle foreninger, fåmandsforeningerne de udenlandske investeringsinstitutter og deres investorer kunne nære tillid til, at tilsynet ikke videregiver fortrolige oplysninger. Professionelle foreninger bliver registreret af Finanstilsynet, men de er ikke under tilsyn, og de skal ikke indsende årsrapporter m.v. til Finanstilsynet. Finanstilsynet har således begrænsede oplysninger om disse foreninger, men bestemmelserne gælder også for professionelle foreninger. Udenlandske investeringsinstitutter er under tilsyn i hjemlandet, men deres markedsføring i Danmark er omfattet af Finanstilsynets kompetence. Da de fortrolige oplysninger i langt overvejende grad hidrører fra de danske UCITS, specialforeningerne, hedgeforeningerne, de professionelle foreninger, fåmandsforeningerne og de udenlandske investeringsinstitutter, vil det være mest korrekt og sikrest, at det er den pågældende selv, der meddeler oplysningerne til tredjemand. I disse tilfælde kan oplysninger om investorer kun videregives med disses samtykke.

§ 210, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder en præcisering af, hvilke oplysninger, som ikke er omfattet af Finanstilsynet generelle tavshedspligt. Som følge af nærværende lovforslag, hvorefter de nye UCITS indarbejdes i lov om investeringsforeninger m.v., finder § 210 anvendelse for SIKAV'er og værdipapirfonde. Som følge af ordlyden af § 210 er det imidlertid alene nødvendigt at præcisere enkelte dele af bestemmelsen med henblik på en sikring heraf. Det foreslås derfor at nyaffatte § 210, stk. 3, nr. 2, 3, 9 og 10, for at præcisere, at oplysninger vedrørende afgørelser vedrørende vedtægtsændringer og fondsbestemmelser, jf. den foreslåede nyaffattelse af stk. 3, nr. 2, afgørelser vedrørende investeringsforeningers, SIKAV'ers, specialforeningers og hedgeforeningers administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer og afgørelser vedrørende den administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer i investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer værdipapirfonde, professionelle foreninger og fåmandsforeninger, jf. den foreslåede nyaffattelse af stk. 3, nr. 3, inddragelse af danske UCITS', specialforeningers og hedgeforeningers tilladelse, sletning af professionelle foreningers registrering og tilbagekaldelse af fåmandsforeningers godkendelse, jf. den foreslåede affattelse af stk. 3, nr. 9, samt danske UCITS, specialforeningers, hedgeforeningers, professionelle foreningers og fåmandsforeningers placering af midler, jf. den foreslåede affattelse af stk. 3, nr. 10, ikke er omfattet af tavshedspligten i stk. 1.

Finanstilsynets lempede tavshedspligt på de i § 210, stk. 3, nævnte undtagelser har til hensigt at øge offentligheden og åbenheden på disse områder. Offentligheden kan her få indsigt i Finanstilsynets arbejde efter de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedsloven og forvaltningsloven. Finanstilsynets lempede tavshedspligt på forbrugerområdet indebærer, under forudsætning af overholdelse af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven, at Finanstilsynet kan oplyse, hvorvidt Finanstilsynet har truffet afgørelse i en sag og eksempelvis udlevere en kopi af Finanstilsynets afgørelse til en journalist.

Det foreslås at nyaffatte § 210, stk. 4, hvorefter Finanstilsynet af egen drift i årsberetning m.v. i summarisk eller sammenfattende form kan offentliggøre fortrolige oplysninger. Det er en forudsætning for offentliggørelsen, at den enkelte danske UCITS, specialforening, hedgeforening, professionelle forening, fåmandsforening eller dens investorer ikke kan identificeres.

Det foreslås endvidere at nyaffatte § 210, stk. 5. Efter forslaget er der mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til brug for en civil retssag, når en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening, fåmandsforening eller et udenlandsk investeringsinstitut er erklæret konkurs. Bestemmelsen om at oplysninger om investorernes forhold ikke kan videregives samt, at der er fortrolighed med hensyn til oplysninger om tredjemand, der medvirker i forsøg på at redde en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening, gælder også efter, at denne medvirken er ophørt.

Det foreslås at nyaffatte § 210, stk. 6, nr. 8, 1. pkt. Stk. 6 indeholder regler om de særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger. Det foreslåede nr. 8 er en videreførelse af det gældende nr. 8. Det foreslås, at fortrolige oplysninger kan videregives til Folketingets stående udvalg til brug for selve beslutningen om, hvorvidt der skal anvendes statslige midler.

I forbindelse med krisehåndtering af danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger eller afdelinger heraf kan offentlige midler helt eller delvist være en del af en løsningsmodel. Sådanne midler - enten direkte eller i form af en tabsgaranti stillet over for Danmarks Nationalbank - skal bevilges af Folketingets Finansudvalg. Det nødvendiggør videregivelse af fortrolige oplysninger om den kriseramte forening eller afdeling til Finansudvalget med henblik på at tilvejebringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag for udvalget. Ved krise forstås en situation, hvor en dansk UCITS, forening eller afdeling ikke lever op til - eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen, den professionelle forening eller fåmandsforeningen eller afdelingen - hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene - vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henhold til denne lov eller for professionelle foreningers vedkommende sin registrering i Finanstilsynet.

Det foreslås, at videregivelsesadgangen fortsat alene gælder oplysninger om en dansk UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionel forenings og fåmandsforenings eller afdelings generelle økonomiske forhold og ikke oplysninger om investorer. Udtrykket generelle økonomiske forhold begrænser hvilke oplysninger, der kan videregives til de stående udvalg, således at for eksempel oplysninger om eventuelle overtagelsestilbud fra andre virksomheder eller et tilbud om fusion eller sammenlægning af en afdeling fra andre danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger eller fåmandsforeninger, Finanstilsynets interne arbejdsdokumenter og oplysninger af personlig karakter ikke kan videregives. Med forslaget videreføres den gældende bestemmelse, således at der er mulighed for at videregive fortrolige oplysninger i relation til såvel den bevillingsmæssige som den kontrolmæssige proces i Folketinget. Forslaget svarer til § 354, stk. 6, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed.

Hvis Finanstilsynet vurderer, at en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening, godkendt fåmandsforening eller afdeling heraf kan komme i problemer i forhold til opfyldelse af kravene til formuens størrelse eller andre bestemmelser, som vil kunne medføre, at Finanstilsynet inddrager den danske UCITS', forenings eller afdelings tilladelse eller registrering, kan der være behov for, at Finanstilsynet igangsætter forskellige drøftelser med interesserede parter og interessenter m.v. med henblik på at finde en løsning af den danske UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionelle forenings, godkendte fåmandsforenings eller afdelings situation. Sådan et arbejde ligger uden for Finanstilsynets sædvanlige tilsynsvirksomhed, og når Finanstilsynet vurderer, at en virksomhed er i økonomiske vanskeligheder, anmoder Finanstilsynet erhvervs- og vækstministeren om et mandat til at føre drøftelser med interesserede parter og interessenter m.v. med henblik på en løsning af den danske UCITS', forenings eller afdelings situation. Mandatet indhentes før, Finanstilsynet deltager i håndteringen af en nødlidende dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening, godkendt fåmandsforening eller afdeling heraf.

Efter § 210, stk. 6, nr. 10, i lov om investeringsforeninger m.v., som blev vedtaget ved lov nr. 456 af 18. maj 2011, kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplysninger om en kriseramt forening til de interessenter, der er involveret i drøftelser om en løsning, herunder blandt andet en potentielt overtagende virksomhed. Det er ikke et krav, at den potentielt overtagende virksomhed er en finansiel virksomhed eller investeringsforening, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller godkendt fåmandsforening. Efter bestemmelsen er det endvidere muligt at videregive fortrolige oplysninger til relevante finansielle brancheorganisationer og edb-centraler. Videregivelse til disse interessenter sker som led i den praktiske håndtering af den kriseramte finansielle virksomhed og er afgørende for et hensigtsmæssigt forløb.

Det er et krav for anvendelse af den gældende bestemmelse, at Finanstilsynet skønner, at foreningen ikke lever op til, eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til, de forpligtelser, der følger af lov om investeringsforeninger m.v., og hvor foreningen, hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene, vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed eller for professionelle foreningers vedkommende til at være registreret i henhold til lov om investeringsforeninger m.v. Det kan imidlertid være tidskrævende for de potentielt overtagende virksomheder at få den nødvendige indsigt i og overblik over den nødlidende forenings investeringer. Kravet om uomgængelighed i den gældende § 210, stk. 6, nr. 10, i lov om investeringsforeninger m.v. medfører, at de potentielt overtagende virksomheder først relativt sent i processen kan modtage de relevante og nødvendige fortrolige oplysninger. Dette indebærer en risiko for et uhensigtsmæssigt forløb.

Den danske tavshedspligtsbestemmelse bygger på fællesskabsretlig regulering. Formålet med beskyttelsen, er hensynet til borgerens og foreningens retssikkerhed, herunder den grundlæggende interesse borgeren og foreningen har i, at oplysninger om deres private og økonomiske forhold ikke kommer til uvedkommendes kendskab. Derudover er der også et konkurrencehensyn at tage over for foreningen. Hvis Finanstilsynet kan udlevere fortrolige oplysninger på et meget tidligt stadie, kan der være en risiko for, at Finanstilsynet videregiver fortrolige oplysninger om en forening, som ikke ender med at blive afviklet. Dette bevirker, at de potentielt overtagende virksomheder kommer i besiddelse af fortrolige og konkurrencefølsomme oplysninger om en forening, som de konkurrerer med, hvis der er tale om en tilsvarende forening.

Hensynet til at forberedelsen af en overtagelse af en nødlidende dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening, godkendt fåmandsforening eller afdeling heraf iværksættes tidligst muligt og hensynet til den finansielle stabilitet medfører dog, at det vil være hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger på et tidligere tidspunkt end efter den gældende § 210, stk. 6, nr. 10, i lov om investeringsforeninger m.v.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 210, stk. 6, nr. 10, der også omfatter de nye former for UCITS, SIKAV'er og værdipapirfonde, foreslås det derfor, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til en virksomhed i de situationer, hvor Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministeren. Dette medfører, at Finanstilsynet bemyndiges til at videregive fortrolige oplysninger til en potentielt overtagende virksomhed m.v. i de tilfælde, hvor en investeringsforening, specialforening, hedgeforening, professionel forening, godkendt fåmandsforening eller afdeling heraf ikke opfylder formuekravene (der er ikke kapitalkrav til SIKAV'er, værdipapirfonde og afdelinger heraf) eller andre tilfælde, der kan føre til, at Finanstilsynet kan tilbagekalde tilladelsen. Med den foreslåede ændring rykkes tidspunktet for, hvornår Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til den i bestemmelsen nævnte personkreds, fra det tidspunkt, hvor den danske UCITS eller forening ikke lever op til eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til de forpligtelser, der følger af lov om investeringsforeninger m.v., og hvor den danske UCITS eller forening, hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene, vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed eller registrering, til det tidspunkt, hvor Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministeren. Der er ikke herudover tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen. Det er således fortsat en forudsætning for videregivelse af fortrolige oplysninger, at modtagerne af oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering har behov for oplysningerne. Det følger desuden af § 210 stk. 7, at modtageren af oplysningerne undergives tavshedspligten i § 210, stk. 1. Ved videregivelse til »finansielle brancheorganisationer« menes for eksempel InvesteringsForeningsRådet, Finansrådet, Børsmæglerforeningen, Forsikring & Pension, Realkreditrådet og Realkreditforeningen samt andre tilsvarende organisationer, der er eller måtte blive etableret, og som har behov for oplysningerne. Bestemmelsen gør det også muligt for Finanstilsynet f.eks. at videregive fortrolige oplysninger til konkurrencemyndighederne i Danmark. Dette kan ske f.eks. i forbindelse med reglerne om fusionskontrol, hvor der kan være et behov for at videregive fortrolige oplysninger om de implicerede danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger eller afdelinger heraf til konkurrencemyndighederne. I denne situation er det imidlertid investeringsforeningen, SIKAV'en, specialforeningen, hedgeforeningen, den godkendte fåmandsforening eller en værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab selv, der er ansvarlig for at søge fusionsgodkendelse og dermed for at videregive de relevante, herunder fortrolige, oplysninger. § 210, stk. 6, nr. 10, gælder fortsat for alle danske UCITS og foreninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v., da de anses for at være af samfundsmæssig betydning. Professionelle foreninger bliver som nævnt registreret og er ikke under tilsyn, hvorfor Finanstilsynet ikke har de samme oplysninger for disse foreninger, som for danske UCITS og andre foreninger.

Efter den gældende § 210, stk. 6, nr. 11, i lov om investeringsforeninger m.v. er tavshedspligten ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en forenings regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

Det foreslås for det første at udvide bestemmelsen således, at den omfatter danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger. Det foreslås herudover at sikre, at det bliver muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger til en kurator, der medvirker ved danske UCITS, specialforeningers, hedgeforeningers, professionelle foreningers eller fåmandsforeningers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer. Ved den foreslåede ændring vil bestemmelsen komme til at svare til den ændrede affattelse af § 354, stk. 6, nr. 12, i lov om finansiel virksomhed, som blev vedtaget ved lov nr. 155 af 28. februar 2012.

Den foreslåede ændring af § 210, stk. 6, nr. 16, er en videreførelse af den gældende nr. 16, og med den foreslåede ændring kommer bestemmelsen også til at gælde for SIKAV'er og værdipapirfonde. Bestemmelsen vedrører de situationer, hvor der er tale om krisehåndtering af en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening, fåmandsforening eller en afdeling heraf, der er hjemmehørende i Danmark, og hvis virksomhed har væsentlig betydning for den finansielle stabilitet i et andet land inden for EU/EØS. Ved krise forstås en situation, hvor en dansk UCITS, forening eller afdeling ikke lever op til - eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til - de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor den danske UCITS, foreningen eller afdelingen - hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene - vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed eller for professionelle foreningers vedkommende registrering af Finanstilsynet. I en sådan situation vil der i forbindelse med krisehåndteringen kunne være behov for at videregive information til ministeren med ansvar for den finansielle lovgivning i de pågældende andre lande. Bestemmelsen indebærer, at erhvervs- og vækstministeren blandt andet har mulighed for at drøfte mulige løsningsmodeller på en finansiel krise med de pågældende relevante ministre. Bestemmelsen indebærer, at det i denne situation, hvor krisehåndteringen så at sige har et grænseoverskridende element, er muligt at videregive fortrolige oplysninger til ministrene i lande inden for EU/EØS. Bestemmelsen svarer til, § 354, stk. 6, nr. 20, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 243 og 244 (§ 211, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

De foreslåede ændringer af § 211, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v. er en videreførelse af de eksisterende bestemmelser med den tilføjelse, at det foreslås, at SIKAV'er og værdipapirfonde skal være omfattet af bestemmelsen. Forslaget svarer til § 354 a i lov om finansiel virksomhed.

Det fremgår af § 196, stk. 1, 5. og 6. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v., at Fondsrådet kontrollerer, at reg­ler­ne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 63-73 samt i regler udstedt i medfør af § 76 er overholdt for foreninger, som har udstedt værdipapirer, der handles på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2-5, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v. Fondsrådet udøver i den forbindelse beføjelserne i medfør af § 77. Med forslaget bliver SIKAV'er og værdipapirfonde omfattet af bestemmelsen. Hertil kommer, at Det Finansielle Virksomhedsråd i medfør af § 197 i lov om investeringsforeninger m.v. indgår i tilsynet med eller registreringen af danske UCITS, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. Det fremgår af § 345, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at Det Finansielle Virksomhedsråd træffer afgørelser i sager af principiel karakter samt i sager, der har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder.

I medfør af § 211 i lov om investeringsforeninger m.v., skal afgørelser truffet i medfør af § 196, stk. 1, 5. pkt., og § 197 i lov om investeringsforeninger m.v., jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, offentliggøres med angivelse af den/de involverede foreningers navn(e). Med de foreslåede ændringer kommer dette også til at gælde for SIKAV'er og værdipapirfonde. Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger eller fåmandsforeninger og disse afdelinger. Derimod kan der ikke offentliggøres afgørelser med navns nævnelse, som angår fysiske personer. Det indebærer blandt andet, at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, fortsat vil blive offentliggjort i anonymiseret form. Offentliggørelse af navnet på en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening forudsætter, at Det Finansielle Virksomhedsråd eller Fondsrådet har truffet en egentlig forvaltningsretlig afgørelse. Det vil sige, at de to råd, som de kompetente myndigheder på området, har tilkendegivet, hvad der er eller skal være ret i det foreliggende tilfælde.

Samtidig med selve afgørelsen i sagen træffer Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådenes afgørelse vil derfor indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten, jf. § 211, stk. 2, gør sig gældende, vil det således fremgå af udkastet til afgørelse. Såfremt det indstilles, at afgørelsen offentliggøres, vil et udkast til en version til offentliggørelse være vedlagt afgørelsesudkastet. Beslutningen om at offentliggøre den danske UCITS, specialforeningens, hedgeforeningens den professionelle forenings eller fåmandsforeningens navn er endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Til gengæld kan rådene blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myndigheders erstatningspligt. Det vil kunne ske, såfremt rådene træffer beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørelse. Erstatning kræver dog, at den danske UCITS eller foreningen kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab, der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse. Da udkast til rådenes afgørelser i deres helhed skal sendes i partshøring hos de berørte danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger eller fåmandsforeninger, vil de i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt - hvis det indstilles, at afgørelsen offentliggøres - hvilke oplysninger, den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen, den professionelle forening eller fåmandsforeningen eventuelt finder bør fjernes fra udkastet til offentliggørelse inden offentliggørelse.

Der er ikke i loven angivet et tidspunkt for, hvornår en afgørelse offentliggøres. Det vil dog i praksis ske kort efter, at afgørelsen er truffet. Dog vil den pågældende danske UCITS, specialforening, hedgeforening, professionelle forening eller fåmandsforening, hvis navn vil blive offentliggjort i afgørelsen, først blive orienteret om afgørelsen. Denne vil således kunne forberede sig på offentliggørelsen af afgørelsen med navns nævnelse. Det vil sige, at eksempelvis i tilfælde, som vedrører den danske UCITS, specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelle forening eller fåmandsforeningens formueforhold, vil offentliggørelse først ske efter en vis periode - nemlig efter udløbet af den frist, inden for hvilken den danske UCITS eller foreningen har fået mulighed for at rette op på formueforholdene, medmindre det allerede er offentliggjort af anden vej. Det forudsætter dog, at hemmeligholdelsen er i overensstemmelse med børsreglerne.

Såfremt den danske UCITS eller foreningen efter børsreglerne skal sende en selskabsmeddelelse ud, skal offentliggørelsen af rådets afgørelse afvente selskabsmeddelelsen. Dette indebærer, at såfremt den danske UCITS eller foreningen efter børsreglerne kan udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for den pågældende at offentliggøre forholdet, jf. § 26, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen af rådets afgørelse blive udsat.

Stk. 2 indeholder undtagelserne til det klare udgangspunkt om offentliggørelse med angivelse af investeringsforeningens, specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings eller fåmandsforeningens navn. Med den foreslåede ændring af § 211, stk. 2, 1. pkt., kommer undtagelserne tillige til at finde anvendelse på SIKAV'er og værdipapirfonde. Det drejer sig om de tilfælde, hvor en offentliggørelse med navns nævnelse vil medføre uforholdsmæssig stor skade for den danske UCITS eller foreningen, eller hvor en offentliggørelse vil kunne skade en politimæssig efterforskning. Det forhold, at offentliggørelse af en dansk UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionel forenings eller fåmandsforenings navn vil kunne medføre tab af kunder, eller at en offentliggørelse vil kunne bane vej for et erstatningskrav mod den danske UCITS eller foreningen, vil ikke i sig selv være nok til at undtage en afgørelse for offentliggørelse. Den foreslåede undtagelse finder således kun anvendelse på de tilfælde, hvor den danske UCITS eller foreningens fortsatte drift vil blive truet eller meget væsentlige interesser krænkes. Den foreslåede ændring af stk. 2 åbner endvidere mulighed for at undtage offentliggørelse med angivelse af den danske UCITS', specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings eller fåmandsforeningens navn i tilfælde, hvor det vil kunne skade en efterfølgende strafferetlig efterforskning. En beslutning om at sende en sag til politiet med anmodning om efterforskning og eventuel tiltalerejsning er ikke en forvaltningsretlig afgørelse. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at sende en sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Eventuelt vil der kunne indgås en mere generel aftale om offentliggørelse af visse sagstyper. Ved tvivl vil spørgsmålet om offentliggørelse blive forelagt den relevante politimyndighed. Der findes også andre sager, hvor Det Finansielle Virksomhedsråd træffer en egentlig afgørelse, men hvor der derudover også vil kunne komme en strafferetlig sanktion på tale, og hvor det vil kunne skade den efterfølgende efterforskning, hvis rådets afgørelse offentliggøres med navns nævnelse. Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det være muligt for Finanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke ud fra sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening afgørelsen ved­rører.

Reglerne om offentliggørelse omfatter alene sager, som har været forelagt Fondsrådet eller Det Finansielle Virksomhedsråd samt sager, hvor Finanstilsynet beslutter at overgive sager til politimæssig efterforskning efter delegation fra Det Finansielle Virksomhedsråd eller Fondsrådet. Afgørelser i andre sager, som Finanstilsynet har truffet efter bemyndigelse, er ikke omfattet af bestemmelsen og vil derfor ikke blive offentliggjort. Det samme er tilfældet for afgørelser, som efterfølgende træffes af Finanstilsynet baseret på en praksis, som rådene har fastlagt. Afgørelser, som henhører under Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence, men som Finanstilsynets direktør træffer i sager, som er af uopsættelig karakter, jf. § 7 i bekendtgørelse om forretningsorden for Det Finansielle Virksomhedsråd, vil skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgørelsen reelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjort dette.

Når kun rådssager offentliggøres med den danske UCITS', specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings eller fåmandsforeningens navn, kan det indebære, at den danske UCITS eller forening, som er den første, der overtræder en bestemmelse eller som involveres i en principiel sag, må forvente, at dens navn vil blive offentliggjort sammen med afgørelsen, mens det ikke vil være tilfældet for de danske UCITS og foreninger, som efterfølgende begår samme overtrædelse. Disse afgørelser vil kun sjældent have offentlig interesse, fordi der ikke længere er tale om en principiel sag. På denne baggrund er det fundet hensigtsmæssigt at fastholde, at offentliggørelse alene skal ske i relation til afgørelser truffet af rådene. Det vil endvidere have store administrative konsekvenser, hvis alle efterfølgende afgørelser truffet af Finanstilsynet på egen hånd også skulle offentliggøres med navns nævnelse.

Til nr. 245-247 (§ 212, stk. 1, nr. 2, 3, 9 og 10, og stk. 2, i lov om investeringsforeninger)

Med de foreslåede nyaffattelser af § 212, stk. 1, nr. 2, 3, 9 og 10, og stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. bliver SIKAV'er og værdipapirfonde omfattet af bestemmelserne i § 212, der svarer til § 354 b i lov om finansiel virksomhed.

Efter den gældende § 212, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. skal Finanstilsynet - i lighed med hvad der gælder for Forbrugerombudsmanden - af egen drift orientere offentligheden om færdigbehandlede forbrugersager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller har betydning for forståelsen af reglernes anvendelse.

Som følge af nærværende lovforslag, hvorefter de nye UCITS indarbejdes i lov om investeringsforeninger m.v., finder § 212 anvendelse for SIKAV'er og værdipapirfonde. Som følge af ordlyden af § 212 er det imidlertid alene nødvendigt at præcisere enkelte dele af bestemmelsen med henblik på en sikring heraf. Det foreslås derfor at nyaffatte § 212, stk. 1, nr. 2, 3, 9 og 10, for at præcisere, at Finanstilsynet skal orientere om sager vedrørende afgørelser vedrørende vedtægtsændringer og fondsbestemmelser, jf. den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, nr. 2, afgørelser vedrørende investeringsforeningers, SIKAV'ers, specialforeningers og hedgeforeningers administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer og afgørelser vedrørende den administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer i investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer værdipapirfonde, professionelle foreninger og fåmandsforeninger, jf. den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, nr. 3, inddragelse af danske UCITS', specialforeningers og hedgeforeningers tilladelse, og tilbagekaldelse af fåmandsforeningers godkendelse, jf. den foreslåede affattelse af stk. 1, nr. 9, samt danske UCITS, specialforeningers, hedgeforeningers, professionelle foreningers og fåmandsforeningers placering af midler, jf. den foreslåede affattelse af stk. 1, nr. 10.

Finanstilsynet er efter den foreslåede nyaffattelse af § 212, stk. 2, forpligtet til at orientere offentligheden om navnet på en virksomhed, der uden tilladelse udøver virksomhed som investeringsforening, SIKAV eller værdipapirfond, jf. § 4 i lov om investeringsforeninger m.v., virksomhed som specialforening, jf. § 6 i lov om investeringsforeninger m.v., eller virksomhed som hedgeforening, jf. § 7 i lov om investeringsforeninger m.v. Andre oplysninger end navnet på den virksomhed, der overtræder forbuddet mod at udøve virksomhed efter §§ 4, 6 og 7 i lov om investeringsforeninger m.v., er derimod fortsat underlagt reglerne om tavshedspligt.

Til nr. 248 (§ 213, stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den foreslåede nyaffattelse af § 213, stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v. er en videreførelse af den gældende § 213, stk. 1-3, bortset fra, at det foreslås, at SIKAV'er, værdipapirfondes investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber, professionelle foreninger og fåmandsforeninger også skal omfattes af bestemmelserne. Bestemmelserne svarer til § 355 i lov om finansiel virksomhed.

Med § 213, stk. 1, foreslås, at det som udgangspunkt alene er den investeringsforening, SIKAV, specialforening, hedgeforening, professionelle forening, fåmandsforening eller en værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som en sag vedrører, som er part i forhold til Finanstilsynet. Udenlandske investeringsinstitutter har samme retsstilling som nationale foreninger vedrørende partsstatus. Det særlige partsbegreb er nødvendigt for at undgå en udhuling af Finanstilsynets tavshedspligt, da parters adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven ikke tilsidesættes af tavshedspligtsreglerne. Det fremgår bl.a. af ombudsmandens praksis, at det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb fortolkes bredt, jf. FOB 1987 side 64, hvor ombudsmanden tillagde Indlånerforeningen i 6. juli Banken partsstatus i forhold til tilsynets sag om anmeldelse af betalingsstandsning. Den foreslåede bestemmelse medfører, at investorer i danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og værdipapirfonde ikke er parter i forhold til Finanstilsynet. Det gælder, uanset hvilken interesse de måtte have i en given sag. Investeringsforvaltningsselskabers og depotselskabers partsstatus er reguleret i § 355 i lov om finansiel virksomhed. Se dog bemærkningerne nedenfor til stk. 3 vedrørende investeringsforvaltningsselskabets partsstatus. Partsstatus indebærer blandt andet adgang til efter forvaltningslovens regler at få fortrolige oplysninger i den del af en sag, som vedrører den pågældende, samt mulighed for at indbringe Finanstilsynets afgørelse herom for Erhvervsankenævnet. Forvaltningslovens regler om partsbeføjelser finder dog kun anvendelse i sager, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf. § 2, stk. 1, i forvaltningsloven.

I det foreslåede § 213, stk. 2, opregnes de konkrete tilfælde, hvor andre end de i stk. 1 nævnte kan anses for part efter denne lov. Hvis Finanstilsynet enten undersøger, om der er sket en overtrædelse af eksempelvis lovens forbud mod, at andre driver virksomhed som dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening, jf. § 4, stk. 1, 4, 6 og 8, § 6, stk. 1 og 3, og § 7, stk. 1 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. eller påtaler en overtrædelse af disse bestemmelser, er den, som Finanstilsynets afgørelse er rettet mod, part i sagen efter § 213, stk. 2, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse i § 213, stk. 2, nr. 2, giver en virksomhed, som ansøger om godkendelse som dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening, jf. § 10 i lov om investeringsforeninger m.v., eller anmoder om registrering som professionel forening, jf. § 149 i lov om investeringsforeninger m.v., partsstatus, selvom virksomheden endnu ikke er godkendt, og derfor ikke er omfattet af stk. 1. Tilsvarende får et udenlandsk investeringsinstitut partsstatus, hvis det ansøger om tilladelse til markedsføring af dets andele i Danmark, jf. stk. 1. Foruden at bestemmelsen udvides til også at omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde er det nyt, at bestemmelsen omfatter en forening, der ansøger om at blive registreret af Finanstilsynet som professionel forening. Baggrunden for udvidelse af bestemmelsen er at give disse virksomheder de samme rettigheder, som gælder for foreninger, der søger om tilladelse som investeringsforeninger.

Den foreslåede § 213, stk. 2, nr. 3, medfører, at et medlem af ledelsen for en investeringsforening, specialforening, hedgeforening, SIKAV eller det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som administrerer en værdipapirfond, er part i en afgørelse, hvor Finanstilsynet nægter at give tilladelse, jf. § 10, eller inddrager tilladelsen, jf. § 92. Bestemmelsen svarer til den gældende § 213, stk. 2, nr. 3, dog således at bestemmelsen foreslås også at omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde.

Den foreslåede § 213, stk. 2, nr. 4, medfører, at et medlem af ledelsen for en forening, er part i en afgørelse, hvor Finanstilsynet nægter at registrere foreningen som en professionel forening, jf. § 149. Endvidere er et medlem af ledelsen for en professionel forening, part i en sag, hvor Finanstilsynet sletter foreningen, jf. § 154.

Den foreslåede § 213, stk. 2, nr. 5, medfører, at et medlem af ledelsen for en fåmandsforening, er part i en afgørelse, hvor Finanstilsynet tilbagekalder godkendelsen, jf. § 166. Reglerne i nr. 4 og 5 foreslås for at bringe de rettigheder, der gælder for ledelsen af en professionel forening og en fåmandsforening, i overensstemmelse med hvad der gælder for ledelsen af en investeringsforening.

Efter den foreslåede § 213, stk. 2, nr. 6, får en revisor i en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller fåmandsforening partsstatus, hvis Finanstilsynet afsætter revisor eller påbyder denne at give oplysninger om den danske UCITS', specialforeningens, hedgeforeningens eller fåmandsforeningens forhold, jf. § 79, stk. 4 og 5, i lov om investeringsforeninger m.v. Tilsvarende gælder, hvis Finanstilsynet påtaler, at de valgte revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 81. Fåmandsforeninger er omfattet af § 79, stk. 4 og 5, og § 81 i medfør af § 165 i lov om investeringsforeninger m.v. Foruden at bestemmelsen udvides til også at gælde revisorer for SIKAV'er og værdipapirfonde, udvides bestemmelsen så den også gælder for revisorer for fåmandsforeninger således, at rettighederne for disse bringes i overensstemmelse med, hvad der gælder for revisorer for investeringsforeninger.

Efter § 213, stk. 2, nr. 7, får en fysisk eller juridisk person partsstatus, når Finanstilsynet efter lovforslagets § 199, stk. 3, kræver oplysninger, som skønnes nødvendige til afgørelse af, om en juridisk person er omfattet af loven.

Efter den foreslåede nyaffattelse af § 213, stk. 3, får en person med særlig tilknytning til en investeringsforening, SIKAV, specialforening, hedgeforening, professionel forening, fåmandsforening eller en værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab partsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynets afgørelser retter sig direkte mod den pågældende, fx hvis Finanstilsynet udsteder påbud eller påtaler forhold, der retter sig mod den pågældende. I overensstemmelse med forslaget til bestemmelsens stk. 1 foreslås det, at bestemmelsen også omfatter udenlandske investeringsinstitutter med henblik på at give grænseoverskridende investeringsinstitutter samme retsstilling som nationale danske UCITS og foreninger. Da en dansk UCITS eller forening kan indgå aftale med et investeringsforvaltningsselskab og en dansk UCITS også kan indgå aftale med et udenlandsk administrationsselskab i stedet for at ansætte en direktør tillægges disse selskaber også partsstatus i forhold efter bestemmelserne i denne lov, når bestemmelserne er rettet mod dem.

Til nr. 249 (§ 216 a i lov om investeringsforeninger m.v.)

Efter det foreslåede § 216 a, stk. 1, skal SIKAV'er og værdipapirfonde, som er under tilsyn efter loven, betale et gebyr ved stiftelse til Erhvervsstyrelsen. Gebyret dækker Erhvervsstyrelsens og SKAT's omkostninger ved registrering af virksomhedsoplysninger og tildeling af CVR-nummer til SIKAV'er og SE-nummer til værdipapirfonde, afdelinger heraf og eventuelle andelsklasser i de pågældende afdelinger.

Gebyret beregnes på grundlag af Erhvervsstyrelsens og SKAT's direkte og indirekte omkostninger ved registrering af virksomhedsoplysninger, tildeling af CVR-nummer til SIKAV'er og SE-nr. til værdipapirfonde samt afdelinger heraf og andelskasser heri. Ved beregningen af gebyret indgår således også omkostninger ved udvikling, drift og vedligehold af understøttende it-systemer samt administration af selve gebyrordningen. Gebyret pr. stiftelse fastsættes, så der sikres fuld dækning af de omkostninger i Erhvervsstyrelsen og SKAT, der er forbundet med de pågældende opgaver, således at der tilstræbes økonomisk balance mellem indtægter og omkostninger over en otteårig periode.

Efter det foreslåede § 216 a, stk. 2, skal SIKAV'er og værdipapirfonde, som er under tilsyn efter loven, betale en årlig afgift til Erhvervsstyrelsen. Afgiften dækker Erhvervsstyrelsens og SKAT's omkostninger ved administration af lovgivningen, herunder bl.a. registreringsopgaver i forbindelse med ændringer i virksomhedsoplysninger og SE-numre samt offentliggørelse af årsrapporter.

Afgiften pr. SIKAV og værdipapirfond beregnes på grundlag af Erhvervsstyrelsens og SKAT's direkte og indirekte omkostninger ved administration af registreringsopgaver i forbindelse med ændringer i virksomhedsoplysninger og SE-numre. Ved beregningen af afgiften indgår således også omkostninger ved udvikling, drift og vedligehold af understøttende it-systemer samt administration af selve afgiftsordningen. Afgiften pr. år fastsættes, så der sikres fuld dækning af de omkostninger i Erhvervsstyrelsen og SKAT, der er forbundet med de pågældende opgaver, således at der tilstræbes økonomisk balance mellem indtægter og omkostninger over en otteårig periode.

I § 216 a, stk. 3, foreslås det, at registreringsgebyret ved stiftelse, jf. stk. 1, og den årlige afgift, jf. stk. 2, kan reguleres årligt med omkostningsudviklingen i form af pris-/lønregulering svarende til den almindelige pris- og lønudvikling.

Efter forslagets § 216 a, stk. 4, opkræver Erhvervsstyrelsen registreringsgebyret ved stiftelse, jf. stk. 1, og den årlige afgift, jf. stk. 2, hos SIKAV'en henholdsvis det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden.

Det foreslåede § 216 a, stk. 5, indeholder en bemyndigelse til Erhvervsstyrelsen til at fastsætte størrelsen af registreringsgebyret ved stiftelse og den årlige afgift ved bekendtgørelse i overensstemmelse med forslagets stk. 1-3 og bemærkningerne hertil. Endvidere bemyndiges Erhvervsstyrelsen til at fastsætte de nærmere regler om opkrævning af sådanne gebyrer og afgifter. Det kan herunder bestemmes, at der kan fastsættes gebyr for rykkerbreve ved for sen betaling.

Til nr. 250-255 (§ 221, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 3-5, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Straffebestemmelserne i § 221 i lov om investeringsforeninger m.v. forslås ændret for at kunne sanktionere overtrædelse af de nye bestemmelser vedrørende SIKAV'er og værdipapirfonde, som svarer til de bestemmelser om investeringsforeninger m.v., der er strafsanktioneret efter den gældende lov. Det drejer sig særligt om kravene i forslagets §§ 33 a og 35 a til bestyrelsen for SIKAV'er, kravene til bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en værdipapirfond i § 35 b samt pligten til at føre generalforsamlingsprotokol i SIKAV'er efter forslagets § 31 h.

Med lovforslagets § 1, nr. 12 (forslagets § 4, stk. 6-9) bliver SIKAV'er og værdipapirfonde omfattet af eneretten og pligten til at benytte betegnelsen »SIKAV« henholdsvis »værdipapirfond« i deres navn. Med den foreslåede ændring af § 221, stk. 1, 1. pkt., vil det kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, hvis de undlader at benytte betegnelserne. På samme måde straffes den, der krænker eneretten til at benytte betegnelsen »SIKAV« henholdsvis »værdipapirfond«. Hvis en pengemarkedsSIKAV eller en pengemarkedsfond eller afdeling heraf tilføjer »kort« til navnet, er de forpligtede til ved deres investeringer at opfylde bestemmelserne i de regler, som Finanstilsynet udsteder efter § 127 i lov om investeringsforeninger m.v. Investerer de ikke som nævnt, vil de kunne straffes i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler herom.

Strafansvar for juridiske personer forudsætter, at der i den enkelte særlov findes en bestemmelse herom, jf. § 25 i straffeloven. Lov om investeringsforeninger m.v. indeholder ikke en hjemmel hertil. I overensstemmelse hermed er strafsubjektet ved overtrædelse af § 4, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, § 31 h, § 33 a og § 35 a, stk. 1-5, SIKAV'ens bestyrelse. Strafsubjektet i § 4, stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, 3. pkt., er ledelsesorganet i de nævnte virksomheder. I § 4, stk. 8, 1. pkt., og stk. 9, og § 35 b, stk. 1-5, er strafsubjektet bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en værdipapirfond. I § 91, stk. 6, er strafsubjektet bestyrelsen for de nævnte typer af foreninger, bestyrelsen for SIKAV'er og bestyrelsen for investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer værdipapirfonde.

Efter lovforslagets § 1, nr. 231 (forslagets § 201, stk. 6) kan en sagkyndig person, hvis der foreligger særlige forhold hos den sagkyndige person, videregive oplysninger i henhold til § 201, stk. 4 og 5, til den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen, der undersøges. Efter forslagets § 201, stk. 3, skal den pågældende danske UCITS, specialforening, hedgeforening eller fåmandsforening endvidere give de sagkyndige personer de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af den uvildige undersøgelse. Det foreslås med ændringen af § 221, stk. 1, 2. pkt., at den pågældende danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen kan straffes med bøde, hvis den ikke videregiver oplysningerne til Finanstilsynet eller den sagkyndige person.  Strafsubjektet i § 201, stk. 3 og 6, er bestyrelsen for de nævnte typer af foreninger, bestyrelsen for SIKAV'er og bestyrelsen for investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer værdipapirfonde.

Det skal fremgå af den sagkyndige persons opdrag, at der foreligger sådanne særlige forhold, jf. stk. 6, og at der således påhviler den danske UCITS', specialforeningens, hedgeforeningens eller fåmandsforeningens en pligt til at videregive oplysningerne i henhold til § 201, stk. 4 og 5. Den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen skal således videregive kopi af den endelige skriftlige rapport om undersøgelsen, jf. § 201, stk. 4, straks efter, at rapporten er modtaget fra den sagkyndige person. En dansk UCITS', specialforenings, hedgeforenings eller fåmandsforenings tilsidesættelse af denne forpligtelse kan straffes med bøde. Endvidere skal den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen videregive oplysninger om forhold, der er af væsentlig betydning for den danske UCITS', specialforeningens, hedgeforeningens eller fåmandsforeningens risikoprofil eller forretningsmodel, som kan medføre en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen vil miste sin tilladelse. Denne videregivelse skal ske straks efter, at den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen har modtaget oplysningerne fra den sagkyndige person. Oplysningerne fra den sagkyndige person modtages skriftligt og skal videregives i uændret form. Hvis den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen tilsidesætter denne forpligtelse, eller hvis den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen redigerer i oplysningerne, kan de straffes med bøde.

Bestemmelsen i § 221, stk. 3, foreslås ændret således, at strafferammen for overtrædelse af de i medfør af loven udstedte regler kan fastsættes til bøde eller fængsel indtil 4 måneder. I henhold til de gældende regler, kan der alene fastsættes straf af bøde. Ændringen af bestemmelsen bringer den i overensstemmelse med bestemmelsen i § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed således, at ensartede forhold kan straffes på samme måde.

§ 221, stk. 4, foreslås nyaffattet. Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 betyder, at ledelsen i en investeringsforening, SIKAV, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening eller et medlem af ledelsen i investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet for en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening kan straffes, hvis bestyrelsens, direktionens eller investeringsforvaltningsselskabets passivitet påfører investeringsforeningen, SIKAV'en, værdipapirfonden, specialforeningen, hedgeforeningen, den professionelle forening eller fåmandsforeningen tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse. Det foreslås, at det kun er medlemmerne af bestyrelsen og direktionen samt investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse og direktion, der kan straffes efter bestemmelsen.

De øvrige foreslåede ændringer af § 221 er konsekvensændringer.

Til nr. 256-258 (§ 222, stk. 1, og § 223, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at ændre bestemmelserne i §§ 222 og 223 i lov om investeringsforeninger m.v. om bl.a. Finanstilsynets tvangsmidler og påbud. SIKAV'erne og værdipapirfondene bliver således omfattet af de samme regler som investeringsforeninger m.v.

Den foreslåede ændring af § 222, stk. 1, giver Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen hjemmel til at pålægge en dansk UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionel forenings eller fåmandsforenings bestyrelse, direktion, revisor, investeringsforvaltningsselskab, administrationsselskab, depotselskab eller likvidator daglige eller ugentlige bøder, såfremt de undlader at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt i medfør af loven påhviler dem. For investeringsforvaltningsselskaber, administrationsselskaber og depotselskaber vil det være bestyrelsen for disse, som pålægges tvangsbøder. Tvangsbøder er et forvaltningsretligt tvangsmiddel og ikke nogen strafferetlig sanktion. Det gælder derfor, at påløbne, men endnu ikke inddrevne bøder bortfalder ved forholdets lovliggørelse, jf. Justitsministeriets vejledning nr. 11255 af 18. juni 1996 om benådning, udsættelse, eftergivelse og henstand m.v. Den del af bøden, som ikke bliver betalt eller indkommet ved inddrivelse gennem udpantning, kan kræves afsonet efter reglerne om straf af fængsel, jf. § 17 i lov om ikrafttræden af borgerlig straffelov m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 6. september 1986, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, lov nr. 280 af 25. april 2001 og lov nr. 523 af 6. juni 2007.

Den gældende § 223, stk. 1, har sin baggrund i CESR standarden om kontrol med overholdelse af finansiel information bl.a. i års- og delårsrapporter for foreninger, som har udstedt andele, der er optaget til handel på et reguleret marked. Standarden fastsætter, at den kompetente myndighed skal have tilstrækkelige og effektive midler til at kunne håndhæve overholdelsen og hermed kan medvirke til, at investorerne får den information, de har krav på. Som midler anføres blandt andet, at myndigheden skal kunne give påbud om ændring af fejl, herunder offentliggørelse af ændrede oplysninger. Myndigheden skal endvidere selv kunne offentliggøre de oplysninger, den har pålagt den pågældende virksomhed at ændre, herunder om et givent påbud, samt kunne suspendere og slette berørte andele. Stk. 1 skal sikre, at Fondsrådet har de nødvendige reaktionsmuligheder til at kunne håndhæve kontrollen. Med bestemmelsen er sikret reaktions- og sanktionsmulighederne over for foreninger, så de også omfatter udstedelse af påbud og offentliggørelse heraf, såfremt en forening omfattet af bestemmelsen ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 63-73 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 76. Endvidere kan Fondsrådet suspendere eller slette de berørte andele fra handel på et reguleret marked. Med den foreslåede ændring af § 223, stk. 1, 1. pkt., bliver SIKAV'er og værdipapirfonde omfattet af disse regler.

§ 223, stk. 2, foreslås nyaffattet. Efter det foreslåede stk. 2, vil der ligeledes kunne pålægges en investeringsforening, SIKAV, specialforening eller hedgeforening eller en værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab bødestraf, såfremt et påbud ikke efterkommes, eller der afgives urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet. En sådan bødestraf vil blive pålagt bestyrelsen i de nævnte foreninger og selskaber. Det vil kun være danske UCITS og foreninger, som har udstedt andele, der er optaget til handel på et reguleret marked, der vil være omfattet af udvidelsen af reaktions- og sanktionsmulighederne.

Til § 2

Til nr. 1 og 2 (§ 5, stk. 1, nr. 26, litra a og c, i lov om finansiel virksomhed)

De foreslåede ændringer i § 5, stk. 1, nr. 26, litra a og c, i lov om finansiel virksomhed, er konsekvensændringer i forhold til lovforslagets ændring af definitionen af »UCITS« i lov om investeringsforeninger m.v. således, at definitionerne i lov om finansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger m.v. er ens. § 3, stk. 1, nr. 5, litra a og c, i lov om investeringsforeninger m.v. foreslås ændret, så danske værdipapirfonde og selskaber for investering med kapital der er variabel (SIKAV'er), indgår i definitionen.

Når lovforslaget nævner »UCITS«, menes der udenlandske investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet, investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde. Når lovforslaget nævner »danske UCITS«, menes der alene investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde.

Til nr. 3 (§ 30, stk. 3, nr. 1, og § 31, stk. 3, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)

De foreslåede ændringer af § 30, stk. 3, nr. 1, og § 31, stk. 3, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed medfører, at udenlandske administrationsselskaber såvel ved etablering af en filial som ved grænseoverskridende tjenesteydelser kan administrere UCITS, dvs. investeringsforeninger, SIKAV'er, værdipapirfonde, og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet.

Til nr. 4 (§ 43, stk. 5, og § 121, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

De foreslåede ændringer udvider anvendelsesområdet for de pågældende bestemmelser således, at de også omfatter værdipapirfonde og SIKAV'er, som indføres med lovforslaget.

Den foreslåede ændring af § 43, stk. 5, medfører, at erhvervs- og vækstministeren også kan fastsætte regler om udlevering af central investorinformation til detailinvestorer ved finansielle virksomheders formidling af andele i værdipapirfonde og SIKAV'er.

Den foreslåede ændring af § 121, stk. 2, som vedrører videregivelse af kundeoplysninger, skal også gælde for finansielle virksomheder, hvor værdipapirfonde og SIKAV'er er medejere.

Til nr. 5 (§ 52 i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at nyaffatte § 52 i lov om finansiel virksomhed. Den gældende bestemmelse fastsætter, at pengeinstitutter, der er godkendt som depotselskab for en investeringsforening, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening, som foreningens depotselskab skal handle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse. Da lovforslaget indfører SIKAV'er og værdipapirfonde, foreslås det, at bestemmelsen nu også omfatter værdipapirfonde og SIKAV'er. Finanstilsynet kan i medfør af § 16, jf. § 3, stk. 1, nr. 12, godkende filialer af kreditinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som depotselskab for en dansk UCITS eller forening. Den foreslåede bestemmelse medfører, at ikke kun pengeinstitutter, men også filialer af kreditinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som har fået godkendelse af Finanstilsynet som depotselskab for en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening, som disses depotselskab skal handle uafhængigt og udelukkende i den danske UCITS' eller foreningens interesse. Dermed understreges det, at filialer, der er godkendt som depotselskaber, har de samme pligter som danske pengeinstitutter, der er godkendt som depotselskab.

Til nr. 6 (§ 54, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at nyaffatte § 54, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Forslaget medfører, at beskyttelsen af kunder i § 72 i lov om finansiel virksomhed også finder anvendelse for værdipapirfonde og SIKAV'er, som er kunder i et investeringsforvaltningsselskab.

Til nr. 7 og 10 (§ 54, stk. 2, § 101, stk. 1, og stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 54, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed medfører, at investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje for kunder, på forhånd skal aftale med kunden, om investeringsforvaltningsselskabet må placere kundens porteføljemidler eller en del heraf i andele i UCITS, specialforeninger, professionelle foreninger eller fåmandsforeninger eller andre kollektive investeringsordninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer. Det foreslås endvidere at lade »herunder investeringsforeninger« udgå af § 54, stk. 2, og § 101, stk. 1, idet investeringsforeninger er UCITS.

De foreslåede ændringer af § 101, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed medfører, at de nye former for UCITS bliver omfattet af reglerne om, at investeringsforvaltningsselskabet ved administration af investeringsforeninger m.v. skal handle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse samt af reglerne om, at investeringsforvaltningsselskaber skal undgå interessekonflikter, og hvis det ikke kan lade sig gøre, orientere de berørte om det. Det samme gælder den adskillelse, som investeringsforvaltningsselskabet skal opretholde mellem administration af foreninger og skønsmæssig porteføljepleje for andre kunder. SIKAV'er og værdipapirfonde og deres investorer bliver dermed omfattet af den samme beskyttelse som investeringsforeninger m.v. Endvidere bliver SIKAV'er og værdipapirfonde omfattet. Videre bliver de omfattet af de regler, som Finanstilsynet kan fastsætte om at undgå interessekonflikter. Endelig foreslås terminologien ændret som en konsekvens af, at »deltagere« og »medlemmer« i lovforslaget er erstattet af »investorer«, jf. fx lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 8 (§ 77, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

De foreslåede ændringer udvider anvendelsesområdet for de pågældende bestemmelser således, at de også omfatter værdipapirfonde og SIKAV'er, som indføres med lovforslaget.

De foreslåede ændringer af § 77 medfører, at personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelser er ansat af bestyrelsen i en finansiel virksomhed og for ansatte for hvilke, der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og den finansielle virksomheds interesser, vil kunne investere i andele i SIKAV'er og værdipapirfonde uden at overtræde spekulationsforbuddet i bestemmelsen.

Til nr. 9 (§ 98 i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at erstatte reglen i § 98 i lov om finansiel virksomhed med en bestemmelse om, at investorerne skal kunne vælge et bestyrelsesmedlem i det investeringsforvaltningsselskab, som administrerer de UCITS m.v., som investorerne har investeret i.

Forslaget skal ses på baggrund af, at Dansk Aktionærforening, Forbrugerrådet og Finansrådet har aftalt yderligere forbedringer af gennemsigtigheden, kombineret med et forslag om ophævelse af den nuværende regel i § 98 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises i den sammenhæng til afsnit 3.2.2. under de almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 98 i lov om finansiel virksomhed således, at investorerne i de UCITS m.v., som et investeringsforvaltningsselskab administrerer, skal have mulighed for, i form af et investorforum - der kan etableres enten fysisk eller elektronisk - at vælge en investorrepræsentant til investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse. Lignende modeller er kendt fra bl.a. Norge og Finland. Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening m.v. kan over for sådanne investorfora foreslå bestyrelseskandidater.

Forslaget om at ændre den nuværende bestemmelse skal ses på baggrund af, at reglerne om imødegåelse af interessekonflikter i henholdsvis UCITS-direktivet og Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab, er gennemført i lov om investeringsforeninger m.v. og bekendtgørelse om ledelse og styring af investeringsforeninger m.v., der trådte i kraft den 1. juli 2011. Herved er der indført krav om en effektiv og skriftlig politik for interessekonflikter også set i forhold til den koncern, som investeringsforvaltningsselskabet indgår i samt krav om en uafhængig styring af interessekonflikter.

Endvidere skal forslaget ses på baggrund af de øgede krav til gennemsigtighed, som de allerede gennemførte nye regler om den centrale investorinformation medfører, jf. lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v. Den vedrører blandt andet investeringspolitik og omkostninger og medfører ensartede krav til de oplysninger, som skal udleveres til investorer i EU- og EØS-lande før, de erhverver andele i UCITS. Det giver investorerne mulighed for at sammenligne danske og udenlandske UCITS og vælge de andele, som de finder mest fordelagtige fx på grund af lave omkostninger.

I § 98, stk. 1, foreslås, at investorerne i de UCITS, specialforeninger, og hedgeforeninger, som et investeringsforvaltningsselskab administrerer, har ret til at vælge ét medlem af bestyrelsen for investeringsforvaltningsselskabet. Dermed opnår investorer en yderligere beskyttelse, der supplerer de nuværende og kommende regler om transparens.

De bestyrelsesmedlemmer, som investorerne vælger, skal opfylde de sædvanlige regler til bestyrelsesmedlemmers erfaring og hæderlighed, jf. § 39 i lov om investeringsforeninger m.v.

Det foreslås, at investorerne kan vælge medlemmet gennem et investorforum, der enten kan være et fysisk afholdt valgmøde eller en elektronisk afstemning efter regler fastsat i investeringsforvaltningsselskabets vedtægter. Det svarer til de regler, der allerede gælder for investeringsforeningers og SIKAV'ers generalforsamlinger. Forslaget fastsætter ikke krav til vedtægternes udformning, men reglerne bør fastsættes således, at valget kan gennemføres på en betryggende måde. Det foreslås, at investorerne kan lade sig repræsentere ved fuldmægtig. Der kan ikke ske indskrænkninger i denne ret. § 80 i selskabsloven finder anvendelse ved valget. Dette medfører fx, at fuldmægtigen skal fremlægge en skriftlig og dateret fuldmagt, der kan tilbagekaldes efter de retningslinjer, der fremgår af § 80, stk. 2. Har fuldmægtigen modtaget fuldmagter fra flere investorer, kan fuldmægtigen stemme forskelligt på vegne af de forskellige investorer, jf. § 80, stk. 3, i selskabsloven.

Forslaget medfører også, at investorer i udenlandske UCITS, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer, kan deltage i afstemningen. Investor- og forbrugerorganisationer som Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet har adgang til at foreslå kandidater til bestyrelsen.

Ifølge den foreslåede § 98, stk. 2 skal investeringsforvaltningsselskabets vedtægter fastsætte, om investorerne kan stemme i forhold til deres relative andel af den formue, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer for UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger, eller om hver investor har én stemme uanset det investerede beløb. Stemmer investorerne efter deres relative andel af formuen, beregnes antallet af stemmer på grundlag af den indre værdi efter den sidst offentliggjorte kurs eller kursen på en forud fastlagt dato.

Til nr. 11-18 (overskriften før § 102, § 102, stk. 1-3 og 6, § 103, stk. 2 og 3, og § 104, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af overskriften før § 102 i lov om finansiel virksomhed medfører, at de gældende regler i §§ 102-105 i lov om finansiel virksomhed om investeringsforvaltningsselskabers delegation af opgaver, der udgør en del af administrationen af en SIKAV eller værdipapirfond, bliver omfattet af de samme regler, som gælder for delegation af opgaver vedrørende administration af udenlandske UCITS. Den foreslåede ændring medfører således også, at delegation af opgaver vedrørende administration af SIKAV'er og værdipapirfonde bliver omfattet af de regler om, hvad der skal forstås ved kerneopgaver m.v., som Finanstilsynet udsteder i medfør af § 105, stk. 2.

For foreninger gælder, jf. § 33, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., at det er foreningens bestyrelse, der træffer beslutning om delegation af opgaver, der er en del af administrationen, også når foreningen har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. I modsætning hertil er det en del af strukturen i en SIKAV, at dens bestyrelse vælger et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, der kan udføre opgaverne selv eller delegere opgaverne til andre virksomheder, der har tilladelse til at udføre opgaverne, hvis der er tale om tilsynsbelagt virksomhed. Værdipapirfonde er ikke juridiske enheder. Ifølge lovforslagets § 1, nr. 21 (forslagets § 9 b, stk. 4), i lov om investeringsforeninger m.v. er det investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der har de pligter, der efter loven påhviler en værdipapirfond. For værdipapirfondes vedkommende er det en konsekvens af strukturen, at det er bestyrelsen i det selskab, der administrerer værdipapirfonden, der træffer beslutninger vedrørende værdipapirfonde, og dermed også om hvilke opgaver, der skal uddelegeres. I overensstemmelse hermed foreslås det i § 102, stk. 1, at det er bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab, der træffer beslutning om delegation af opgaver, om udgør en del af administrationen af en SIKAV eller værdipapirfond. Dermed bliver de omfattet af de samme regler som udenlandske UCITS.

Det hidtidige forbud mod, at investeringsforvaltningsselskaber delegerer investeringsbeslutninger vedrørende udenlandske UCITS' investeringer, er ikke gentaget i forslaget til § 102, stk. 2. Baggrunden herfor er, at det er hensigten med de nye former for UCITS at indføre »investeringsprodukter«, der ligner de mest kendte UCITS fra andre EU-lande. Ifølge artikel 13, stk. 1, litra e, i UCITS-direktivet må der ikke for så vidt angår kerneopgaven investeringsforvaltning gives mandat til depositaren eller til andre foretagender, hvis interesser kan være i strid med administrationsselskabets eller deltagernes interesser. Denne bestemmelse er allerede gennemført i § 102, stk. 2, 2. pkt. Artikel 13, stk. 1, litra e, er hidtil fortolket således, at depotselskabet og selskaber, der er koncernforbundet med investeringsforvaltningsselskabet, kan udføre investeringsanalyser og fremsætte investeringsforslag (investeringsrådgivning), men at investeringsforvaltningsselskabet skal træffe investeringsbeslutningen, ligesom depotselskabet og de nævnte selskaber ikke kan udføre skønsmæssig porteføljepleje for de udenlandske UCITS, SIKAV'er og værdipapirfonde. Forslaget medfører, at »et andet selskab, hvis interesser kan være i strid med den pågældende SIKAV's, værdipapirfonds eller UCITS' og dens investorers interesser« ikke automatisk er selskaber, der er koncernforbundne med investeringsforvaltningsselskabet. Denne ændring medfører imidlertid, at investeringsforvaltningsselskabet i overensstemmelse med de overordnede principper om håndtering af interessekonflikter får en særlig pligt til selv at tage stilling til, om der er interessekonflikter generelt og i det enkelte tilfælde. Er der interessekonflikter, er konsekvensen, at investeringsforvaltningsselskabet selv skal træffe investeringsbeslutninger. Bestyrelsen kan fortsat ikke give mandat til depotselskabet til at træffe investeringsbeslutninger og udføre skønsmæssig porteføljepleje. Det er en følge af artikel 13, stk. 1, litra e, i UCITS-direktivet. Ifølge denne bestemmelse må der for så vidt angår kerneopgaven investeringsforvaltning ikke gives mandat til depositaren eller til andre foretagende, hvis interesse kan være i strid med administrationsselskabets eller deltagernes interesser.

Den gældende § 33, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v. ændres i overensstemmelse hermed således, at reglerne bliver ensartede, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 64 (forslagets § 33, stk. 3).

Med forslaget til ændring af § 102, stk. 3, bliver delegation af administrative opgaver for SIKAV'er og værdipapirfonde omfattet af kravet om, at delegationen skal medføre en mere effektiv administration af de pågældende SIKAV'er, værdipapirfonde og udenlandske UCITS. Forslaget til § 102, stk. 6, medfører, at investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse ikke må delegere så stor en del af de administrative opgaver, at investeringsforvaltningsselskabet bliver et tomt selskab for så vidt angår opgaver i forbindelse med administrationen af den pågældende SIKAV eller værdipapirfond. Det er en udmøntning af artikel 13, stk. 2, i UCITS-direktivet.

Det foreslås at ændre § 103, stk. 2, således, at virksomhed, som investeringsforvaltningsselskabet har delegeret opgaver til, kun med tilladelse fra selskabets bestyrelse i det enkelte tilfælde må videredelegere opgaver til andre og kun, hvis denne delegation medfører en mere effektiv administration af en UCITS. Forslaget er en konsekvens af, at et investeringsforvaltningsselskab kun må delegere opgaver til virksomheder, der er kvalificerede og i stand til at varetage de pågældende opgaver. Hvis for eksempel en investeringsrådgiver må videredelegere de delegerede opgaver eller dele heraf til en anden investeringsrådgiver, fordi investeringsrådgiveren ikke selv har kvalificerede medarbejdere på det pågældende område, burde investeringsforvaltningsselskabet ikke have indgået aftalen med denne investeringsrådgiver eller værdipapirhandler. Det er et udtrykkeligt krav, at videredelegeringen skal effektivisere administrationen. Det medfører blandt andet, at den oprindelige investeringsrådgiver som mellemled ikke må forhøje omkostningerne. Det betyder, at delegation af opgaver skal medføre en merværdi for den udenlandske UCITS, SIKAV'en eller værdipapirfonden. Delegationen må ikke føre til, at andres interesser tilgodeses ved delegationen på bekostning af investorernes interesse.

Det foreslås med ændringen af § 103, stk. 3, at SIKAV'er og værdipapirfonde bliver omfattet af investeringsforvaltningsselskabets mulighed for at delegere opgaver til virksomheder, der er under dansk eller udenlandsk tilsyn. Delegationen må ikke hindre et effektivt tilsyn med investeringsforvaltningsselskabet, en udenlandsk UCITS, en SIKAV eller en værdipapirfond. Efter forslaget må delegationen heller ikke forhindre investeringsforvaltningsselskabet i at virke eller forhindre den udenlandske UCITS, SIKAV'en eller værdipapirfonden i at blive forvaltet i investorernes interesse. Det betyder, at delegation af opgaver aldrig må føre til, at der opstår uklarhed om, hvem der udfører en given opgave, eller til en uigennemsigtig eller på anden måde uhensigtsmæssig forvaltning af en SIKAV, værdipapirfond eller udenlandsk UCITS. Endelig foreslås terminologien ændret som en konsekvens af, at »deltagere« og »medlemmer« generelt i lovforslaget er ændret til »investorer«, jf. fx lovforslagets § 1, nr. 6.

Med ændringen af § 104, stk. 2, foreslås det, at bestemmelserne om, at et investeringsforvaltningsselskab på et hvilket som helst tidspunkt skal kunne give yderligere instrukser til den virksomhed, som en opgave er uddelegeret til, og at selskabet skal kunne opsige aftalen om delegation med øjeblikkelig virkning, hvis det er i den administrerede udenlandske UCITS' interesse, også skal omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde. Bestemmelsen medfører, at et investeringsforvaltningsselskab kun kan indgå aftaler om delegation af opgaver indeholdende vilkår, hvorefter selskabet til enhver tid kan give konkrete instrukser om, hvorledes opgaven skal udføres. Et investeringsforvaltningsselskab kan ikke indgå aftaler om delegation på vilkår om, at aftalen altid skal opsiges med et vist varsel. Aftalen skal indeholde bestemmelser, der berettiger investeringsforvaltningsselskabet til at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis ledelsen skønner, at det er i den administrerede SIKAV's, værdipapirfonds eller udenlandske UCITS' interesse. Denne adgang til at opsige aftalen uden varsel skal ikke forveksles med adgang til at ophæve en aftale som følge af misligholdelse. Den foreslåede bestemmelse er imidlertid ikke til hinder for, at parterne aftaler opsigelsesvarsler, som dækker de normalt forventede situationer, når blot der er en adgang for investeringsforvaltningsselskabet til at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning. Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at parterne aftaler, at investeringsforvaltningsselskabet skal betale en kompensation til den virksomhed, som aftalen er indgået med, hvis selskabet opsiger aftalen med henvisning til bestemmelsen om øjeblikkelig opsigelse. Sådanne kompensationsklausuler skal være rimelige set i relation til aftaleparternes forhold. Kompensationsklausuler må ikke være udformet således, at de reelt fratager et investeringsforvaltningsselskab muligheden for at opsige en aftale om delegation med øjeblikkelig virkning. Det følger af det foreslåede § 102, stk. 3, at delegation skal medføre en mere effektiv drift af selskabets virksomhed og en mere effektiv administration af den administrerede SIKAV, værdipapirfond eller udenlandske UCITS. Dette krav er ikke opfyldt, hvis der er risiko for, at et investeringsforvaltningsselskab kommer til at betale den opsagte part, fx en investeringsrådgiver, honorar i en længere periode efter opsigelsen, der skal være i den administrerede UCITS' interesse. Investeringsforvaltningsselskabet skal derudover samtidig betale for anden investeringsrådgivning.

Til nr. 19 (overskriften før § 106 i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af overskriften før § 106 hænger sammen med, at det foreslås, at reglerne i § 106 også skal gælde for depotselskabers opbevaring af værdipapirfondes og SIKAV'ers finansielle aktiver.

Til nr. 20-25 (§ 106, stk. 1-5, og stk. 6, nr. 1, 2 og 4, samt § 346 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

§ 106, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed om depotselskabets pligter foreslås nyaffattet. Forslaget er en videreførelse af § 106, stk. 1 og 2, i den gældende lov med undtagelse af, at det foreslås, at bestemmelsen også skal finde anvendelse på depotselskaber for SIKAV'er og værdipapirfonde. Depotselskabets pligter over for SIKAV'er og værdipapirfonde, kommer efter forslaget til at svare fuldt ud til de pligter, depotselskabet har over for investeringsforeninger m.v.

Endvidere foreslås det at ændre terminologien således, at »værdipapirer og afledte finansielle instrumenter« i stk. 2, nr. 2 og 3, erstattes af »finansielle instrumenter«, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. for at bringe terminologien i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v. § 106 i lov om finansiel virksomhed, som ændret ved lov nr. 456 af 18. maj 2011, gennemførte artikel 23, stk. 2, artikel 32, stk. 1, og artikel 113, stk. 2, i UCITS-direktivet. Endelig præciseres det ved anvendelse af terminologien »finansielle instrumenter«, at depotselskabets pligt til kun at udlevere mod betaling og omvendt omfatter al handel med finansielle instrumenter. Finansielle instrumenter er, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., værdipapirer (aktier og obligationer m.v.), pengemarkedsinstrumenter, andele udstedt af andre danske UCITS, foreninger eller investeringsinstitutter, afledte finansielle instrumenter og indskud i kreditinstitutter.

Ifølge forslaget til ændring af § 16 i lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 47, skal Finanstilsynet godkende en dansk UCITS', specialforenings eller hedgeforenings valg af depotselskab. Når der er tale om en værdipapirfond, er det dog fondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der vælger depotselskabet, da værdipapirfonden ikke er en juridisk person. Ligesom det i dag gælder for investeringsforeninger m.v., skal depotselskabet også efter forslaget til § 106, stk. 1, opbevare de finansielle aktiver særskilt for den enkelte afdeling af en dansk UCITS eller forening. Finansielle aktiver omfatter også pantebreve, jf. stk. 2, nr. 6, men er ikke omfattet af definitionen på finansielle instrumenter, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. Endelig foreslås enkelte andre sproglige justeringer.

Årsagen, til at afdelingernes aktiver skal opbevares særskilt, er, at afdelingerne er selvstændige økonomiske enheder med forskellige investorer. Aktiverne omfatter også afdelingernes likvide midler. Hensigten med bestemmelsen er, at aktiverne ikke må komme foreningens ledelse og ansatte i hænde. Det er de finansielle aktiver (formuen) og ikke kun de finansielle instrumenter, som skal opbevares og forvaltes i depotselskabet. Hermed understreges det, at depotselskabet skal forvalte og opbevare hele formuen eller kapitalen, det vil sige finansielle instrumenter, herunder likvide midler, og aftaler om afledte finansielle instrumenter. Hvis den danske UCITS eller foreningen indgår aftaler om afledte finansielle instrumenter med andre end depotselskabet, skal den danske UCITS eller forening underrette depotselskabet om sådanne aftaler for, at det kan opfylde sine forpligtelser.

Såfremt depotselskabet forvalter og opbevarer afdelingernes finansielle instrumenter i depoter eller på konti i afdelingens navn, er kravet opfyldt. Det samme gælder, når afdelingens likvide midler indsættes på en konto i afdelingens navn, idet den danske UCITS eller foreningen dog kan indsætte afdelingernes likvide midler i andre pengeinstitutter, men kun sådan, at depotselskabet forvalter dem. Kravet om særskilt forvaltning og opbevaring er også opfyldt, hvis en afdelings finansielle instrumenter opbevares på en samlekonto, jf. § 72, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Udgangspunktet er, at en afdelings danske finansielle instrumenter m.v. opbevares i en værdipapircentral. Finanstilsynet har dog tilladt, at en forenings depotselskab opbevarer foreningens danske finansielle instrumenter i et individuelt depot, dvs. et separat depot i VP Securities A/S gennem en »global custodian« eller »sub custodian« (depot for alle værdipapirer og et underdepot for nogle af dem), mens Finanstilsynet ikke har tilladt, at et depotselskab opbevarer en forenings danske finansielle instrumenter i VP Securities A/S gennem et samledepot hos et andet kontoførende institut i VP Securities A/S.

Med hensyn til de udenlandske værdipapirer er det almindeligt, at de opbevares på samlekonti, de såkaldte »sub accounts«. Når det er tilfældet, skal depotselskabet kunne dokumentere, at afdelingernes udenlandske værdipapirer bliver opbevaret særskilt på en konto, der er en del af samlekontoen, i afdelingens navn. Den danske UCITS og foreningen skal efter § 72, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed samtykke i, at dens finansielle instrumenter opbevares på en samlekonto, og depotselskabet skal oplyse den danske UCITS og foreningen om retsvirkningerne af opbevaring på samlekonti. Finanstilsynet har udstedt vejledning nr. 82 af 28. september 2010 om depotselskabets pligter. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med Finansrådet og er udtryk for Finanstilsynets praksis i forhold til depotselskabers pligter. Vejledningen, der blandt andet findes på Finanstilsynets hjemmeside, beskriver alle depotselskabets pligter, herunder kravene til opbevaring af de forskellige aktivtyper og mulighederne for opbevaring i samledepoter. Depotselskabet skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet som depotselskab og til at kunne opfylde de forpligtelser, der følger af udførelsen af dette hverv. Depotselskabet skal for eksempel kunne afvikle en dansk UCITS' eller forenings handelsvolumen og kunne håndtere den danske UCITS' eller forenings anvendelse af afledte finansielle instrumenter og værdipapirudlån, hvis den gør brug af sådanne. Kan depotselskabet ikke det, må den danske UCITS og foreningen enten afholde sig fra at anvende afledte finansielle instrumenter og værdipapirudlån eller skifte depotselskab.

§ 106, stk. 2, fastsætter de kontrolforpligtelser, som et depotselskab har i forhold til den danske UCITS, specialforening, hedgeforening, professionelle forening eller fåmandsforening. Derved supplerer depotselskabet det offentlige tilsyn ved løbende at påse, at de i nr. 1-8 nævnte bestemmelser overholdes. Et sådant indseende med de løbende transaktioner kan ikke realistisk opnås på anden vis. Vejledningen om depotselskabers pligter indeholder også en beskrivelse på dette område.

Med den foreslåede ændring af § 106, stk. 2, nr. 1, der viderefører den gældende bestemmelse, skal depotselskabet påse, at en dansk UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionel forenings eller fåmandsforenings emission og indløsning samt mortifikation af investorernes andele foretages i overensstemmelse med reglerne i lov om investeringsforeninger m.v., vedtægterne eller fondsbestemmelserne. Vejledningen om depotselskabers pligter indeholder tre modeller, som depotselskabet kan vælge imellem, når det skal udføre kontrollen efter nr. 1 af, om emission og indløsning af andele foretages i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v., vedtægterne eller fondsbestemmelserne. Depotselskabets pligt til at påse, at en dansk UCITS' eller forenings indløsning af andele foretages i overensstemmelse med lovens regler, vedtægterne eller fondsbestemmelserne, indebærer blandt andet, at depotselskabet i forbindelse med en dansk UCITS', forenings eller afdelings ophør skal påse, at Finanstilsynets tilladelse hertil foreligger, før andelene indløses, samt at investorerne behandles ens i forbindelse med indløsningen. Depotselskabet skal også påse, at mortifikation af andele er i overensstemmelse med lovgivningen, vedtægter eller fondsbestemmelser. Andele i investeringsforeninger m.v. udstedes gennem og er registreret i VP Securities A/S, hvorfor reglerne om mortifikation ikke er aktuelle i denne sammenhæng. Det må forventes at det samme bliver tilfældet med andele i SIKAV'er og værdipapirfonde. Imidlertid er det stadig muligt at udstede investeringsbeviser (certifikater).

Efter forslaget til § 106, stk. 2, nr. 2, skal depotselskabet påse, at finansielle instrumenter, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., der sælges for den danske UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionelle forenings eller fåmandsforenings regning kun udleveres mod, at salgssummen (modydelsen) indbetales til depotselskabet. Med forslaget er »værdipapirer og afledte finansielle instrumenter« erstattet af »finansielle instrumenter«, hvorved terminologien er bragt i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v. Finansielle instrumenter er i lov om investeringsforeninger m.v. en fælles betegnelse for værdipapirer (aktier og obligationer og lignende), andele i danske UCITS, foreninger og afdelinger, pengemarkedsinstrumenter, afledte finansielle instrumenter og indskud i kreditinstitutter.

Tilsvarende fastsætter § 106, stk. 2, nr. 3, at depotselskabet kun må betale for finansielle instrumenter mod levering af de finansielle instrumenter til depotselskabet.

Særligt vedrørende § 106, stk. 2, nr. 2 og 3, bemærkes, at den danske UCITS' og forenings køb og salg af værdipapirer skal foregå som kontanthandel, idet det dog herved forudsættes, at de sædvanlige kutymer inden for branchen følges.

Depotselskabet skal i medfør af § 106, stk. 2, nr. 4, påse, at aktiver, der tilhører en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening, og som er stillet til sikkerhed for dens forpligtelser, tilbageleveres til depotselskabet, når den sikrede fordring er indfriet. Bestemmelsen er dels en konsekvens af danske UCITS' og foreningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter, dels af hedgeforeningers mulighed for at geare deres investeringer ved at optage lån eller anvende afledte finansielle instrumenter.

Depotselskabet skal i medfør af § 106, stk. 2, nr. 5, påse, at udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til forøgelse af formuen foregår i overensstemmelse med den danske UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionelle forenings eller fåmandsforenings vedtægter eller fondsbestemmelser. Dermed er depotselskabet med til at sikre, at investorerne modtager det korrekte afkast af deres andele.

§ 106, stk. 2, nr. 6, fastslår, at værdien af en dansk UCITS', specialforenings eller fåmandsforenings pantebreve skal ansættes i overensstemmelse med de herfor fastsatte regler. Ud over § 69 i lov om investeringsforeninger m.v., skal reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for investeringsforeninger og specialforeninger m.v. finde anvendelse ved ansættelse af værdien. Da pantebreve i fast ejendom ikke er omfattet af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, kan hedgeforeninger og professionelle foreninger ikke anbringe deres midler i pantebreve, idet de kan placere deres midler i instrumenter nævnt i bilag 5.

Efter § 106, stk. 2, nr. 7, skal en dansk UCITS', specialforenings, hedgeforenings eller fåmandsforenings køb og salg af finansielle instrumenter ske i overensstemmelse med § 51 i lov om investeringsforeninger m.v. For at sikre at finansielle instrumenter købes og sælges til markedspriser, skal finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked m.v., som hovedregel handles på det regulerede marked, medmindre der kan opnås de samme eller mere fordelagtige priser ved handel uden for det regulerede marked. Ved vurderingen af om en pris må anses for mere fordelagtig end den, der kunne opnås på det regulerede marked, må der også tages hensyn til, om størrelsen af den post finansielle instrumenter, der ønskes købt eller afhændet, i givet fald ville kunne påvirke kursfastsættelse.

Ved køb og salg af andre aktiver, herunder pantebreve, skal depotselskabet i medfør af § 106, stk. 2, nr. 8, påse, at handlen foretages til priser, der ikke er mindre fordelagtige end dagsværdien, jf. § 69 i lov om investeringsforeninger m.v. Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles, eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem hinanden uafhængige parter.

Der foreslås endvidere ændringer af § 106, stk. 3-6, i lov om finansiel virksomhed. Ændringerne er en konsekvens af lovforslagets indførelse af SIKAV'er og værdipapirfonde. Bestemmelserne finder med ændringerne også anvendelse på SIKAV'er og værdipapirfonde, men der er ikke herudover tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelserne. Det foreslås endvidere, at der sker en berigtigelse af, at masterfeederstruktur fejlagtigt er skrevet med angivelse af bindestreg. Ændringen af § 106, stk. 6, nr. 2, er en følge af, at anvendelse af ordlyden »administreret af« omfatter såvel investeringsforeninger, der har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, SIKAV'er der har valgt et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab samt værdipapirfonde, der administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.

Bestemmelsen i § 346 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed forslås ændret således, at de regler, der gælder for Finanstilsynets samarbejde med udenlandske tilsynsmyndigheder vedrørende investeringsforeninger, også kommer til at gælde for SIKAV'er og værdipapirfonde.

Til nr. 26 (§ 141, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

§ 141, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed foreslås ændret således, at et investeringsforvaltningsselskab til brug for beregning af sin kapitaldækning også skal tage hensyn til formuen i de SIKAV'er og værdipapirfonde, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer.

Til nr. 27 (§ 157 og § 166, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 157 medfører, at fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber vil kunne investere i andele i SIKAV'er og værdipapirfonde på samme vilkår, som de i dag kan investere i andele i investeringsforeninger.

Den foreslåede ændring af § 166, stk. 4 og 5, medfører, at de regler, der i dag gælder for forsikringsselskabers og pensionskassers placering af deres midler i andele i investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger og professionelle foreninger, også kommer til at omfatte andele i SIKAV'er og værdipapirfonde.

Til nr. 28 (§ 162, stk. 1, nr. 8, litra b og c, i lov om finansiel virksomhed)

De foreslåede ændringer er præcisering af de regler, der gælder for forsikringsselskabers og pensionskassers placering af deres andele i kollektive investeringsordninger, fåmandsforeninger og professionelle foreninger m.v. som følge af indførelsen af SIKAV'er og værdipapirfonde.

Til nr. 29 (§ 166, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring er præcisering af de regler, der gælder for forsikringsselskabers og pensionskassers placering af deres andele i kollektive investeringsordninger, fåmandsforeninger og professionelle foreninger m.v. som følge af indførelsen af SIKAV'er og værdipapirfonde.

Til nr. 30 og 31 (§ 346 a, 1. pkt., og § 346 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

§ 346 a, 1. pkt., og § 346 c, stk. 2, i lov finansiel virksomhed foreslås ændret således, at de regler, der gælder for Finanstilsynets samarbejde med udenlandske tilsynsmyndigheder vedrørende investeringsforeninger, også kommer til at gælde vedrørende SIKAV'er og værdipapirfonde.

Til nr. 32 (§ 355, stk. 2, nr. 14, i lov om finansiel virksomhed)

§ 355, stk. 2, nr. 14, i lov om finansiel virksomhed forslås ændret således, at SIKAV'er og værdipapirfonde skal anses som part i afgørelser truffet af Finanstilsynet vedrørende et investeringsforvaltningsselskabs eller administrationsselskabs administration af den pågældende SIKAV eller værdipapirfond. I almindelighed har det ikke selvstændig betydning, at en værdipapirfond er part i en sag, jf. lovforslagets § 1, nr. 21 (forslagets § 9 b, stk. 4), fordi den ikke er en juridisk person, men en økonomisk enhed. Imidlertid vil bestemmelsen kunne få selvstændig betydning, hvis investeringsforvaltningsselskabet er erklæret konkurs, og Finanstilsynet har udnævnt en administrator for værdipapirfonden. De fåmandsforeninger, der er nævnt i bestemmelsen, er godkendte fåmandsforeninger. Finanstilsynet fører ikke tilsyn med ikke-godkendte fåmandsforeninger, jf. § 224 i lov om investeringsforeninger m.v. De kan derfor ikke blive part i forhold til Finanstilsynet.

Til nr. 33 (§ 361, stk. 1, nr. 10, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelsen vedrører Finanstilsynets afgiftsopkrævning, og oplister en række virksomheder, der skal betale et nærmere angivet grundbeløb i årlig afgift til Finanstilsynet. § 361, stk. 1, nr. 10, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed foreslås ændret, så afdelinger i SIKAV'er og værdipapirfonde, der har udstedt værdipapirer, som er optaget til handel på et reguleret marked, årligt skal betale kr. 5.000 (2004-niveau). Hermed ligestilles afdelinger i SIKAV'er og værdipapirfonde med afdelinger i investeringsforeninger.

Til nr. 34 (§ 367 i lov om finansiel virksomhed)

Som følge af indførelsen af SIKAV'er og værdipapirfonde og Finanstilsynets pligt til at føre tilsyn med dem, foreslås den nuværende afgiftsopkrævning for investeringsforeninger m.v. i § 367 i lov om finansiel virksomhed udvidet til også at omfatte SIKAV'er og værdipapirfonde. Reglerne for værdipapirfonde og SIKAV'er foreslås at svare til de regler, som i dag gælder for investeringsforeninger. På den baggrund foreslås det, at afgiftsopkrævningen i § 367 for de eksisterende foreningstyper udvides til også at omfatte værdipapirfonde og SIKAV'er. Både danske investeringsforvaltningsselskaber og udenlandske administrationsselskaber, der med de nye regler får mulighed for at etablere værdipapirfonde, der har fået tilladelse i Danmark, vil blive opkrævet afgiften til Finanstilsynet, idet værdipapirfonde ikke er juridiske personer. Det fremgår af den foreslåede § 9 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, at i det omfang loven eller regler udstedt i medfør af loven pålægger værdipapirfonde eller disses afdelinger pligter, påhviler pligten det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer fonden. Investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet kan i overensstemmelse med artikel 90 i UCITS-direktivet debitere værdipapirfonden denne afgift. Det fremgår af artikel 90 i UCITS-direktivet, at det skal angives i loven i investeringsinstituttets hjemland eller i fondsbestemmelserne, hvilke vederlag og udgifter administrationsselskabet kan debitere investeringsfonden samt den måde, hvorpå disse vederlag beregnes.

Til nr. 35 (bilag 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af bilag 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed medfører, at investeringsforvaltningsselskaber også kan få tilladelse til at forvalte, administrere og markedsføre værdipapirfonde og SIKAV'er.

Til nr. 36 (bilag 6, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed)

Der er med den foreslåede ændring tale om en præcisering som følge af, at »investeringsforeninger« er blevet ændret til »danske UCITS« flere steder i lovforslaget som følge af forslaget om at indføre SIKAV'er og værdipapirfonde.

Til § 3

Til nr. 1 (§ 1, stk. 1, 2. pkt., i skattekontrolloven)

Efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i skattekontrolloven skal de arter af formue, der omfattes af ind­be­ret­nings­reglerne i lovens § 8 B og § 8 F om pensioner, § 8 H om indskud, § 8 P om gæld, § 8 Q om pantebreve, § 10 om aktier og § 10 A om obligationer og investeringsforeningsbeviser m.v. selvangives, hvis oplysningerne ikke er omfattet af de pågældende indberetningspligter.

Det foreslås, at denne regel skal finde tilsvarende anvendelse i relation til den foreslåede indberetningspligt vedrørende de enkelte deltageres andele af aktiverne i værdipapirfonde og afkastet af disse aktiver, jf. lovforslagets § 3, nr. 5.

Til nr. 2 (§ 9 A, stk. 1 og 3, i skattekontrolloven)

§ 9 A, stk. 1, i skattekontrolloven omhandler indberetningsfristen for bl.a. pengeinstitutternes ind­beretning om aktiver og afkastet af disse. Fristen er den 20. januar i året efter det ka­len­derår, indberetningen vedrører. Er denne dag en lørdag eller søndag, er fristen dog den følgende mandag.

Stk. 3 i samme paragraf fastslår, at hvis en indberetningspligtig har forsøgt at foretage ind­be­ret­ning, men indberetningen som følge af fejl eller lignende er afvist af SKAT, kan SKAT meddele den pågældende, at indberetningen ønskes genindberettet inden for en frist, som SKAT fastsætter. Denne regel gælder blandt andet i relation til pengeinstitutternes ind­be­retninger om aktiver og afkastet af disse.

Det foreslås med lovforslaget, at disse regler skal finde tilsvarende anvendelse i relation til den foreslåede indberetningspligt vedrørende de enkelte deltageres andele af aktiverne i værdipapirfonde og afkastet af disse aktiver, jf. lovforslagets § 3, nr. 5 (forslagets § 10 E).

Til nr. 3 (§ 9, stk. 1, og § 14, stk. 2, i skattekontrolloven)

Efter § 9, stk. 1, i skattekontrolloven kan SKAT træffe afgørelse vedrørende spørgsmål om, hvorvidt en person eller et selskab m.v. er indberetningspligtig efter en række nærmere opreg­nede bestemmelser i skattekontrolloven. Manglende indberetning kan sanktioneres ved pålæg af tvangsbøder.

Efter § 14, stk. 2, i skattekontrolloven kan forsætlig eller grov uagtsom undladelse af opfyldelse af en række pligter i loven, herunder en række nærmere opregnede indberet­nings­pligter, straffes med bøde.

Det foreslås med den foreslåede ændring, at disse regler skal finde tilsvarende anvendelse i relation til den foreslåede indberetningspligt vedrørende de enkelte deltageres andele af aktiverne i værdipapirfonde og afkastet af disse aktiver, jf. lovforslagets § 3, nr. 5 (forslagets § 10 E).

Forslaget skal ses på baggrund af, at det er let at konstatere, om indberetningspligten er opfyldt, og at indberetningspligten pålægges administratorer af værdipapirfonde, som må forventes at være professionelle aktører. Dermed findes situationen ikke at afvige fra andre indberetningspligter, hvor manglende efterlevelse er omfattet af de gældende regler om tvangsbøder eller straf.

Til nr. 4 (§ 10 D i skattekontrolloven)

§§ 8 K, 8 L og 8 N i skattekontrolloven indeholder regler om, at SKAT kan meddele indberetningspligtige oplysninger, som er nødvendige for at foretage indberetningen, at SKAT fører et register over indberetningspligtige, og at konti og depoter, der tilhører kongehusets medlemmer er undtaget fra indberetningspligten og at konti og depoter tilhørende diplomater m.fl., kan undtages fra at være omfattet heraf. Det foreslås med den foreslåede ændring, at disse regler skal finde tilsvarende anvendelse i relation til den foreslåede indberetningspligt vedrørende de enkelte deltageres andele af aktiverne i værdipapirfonde og afkastet af disse aktiver, jf. lovforslagets § 3, nr. 5 (forslagets § 10 E).

Til nr. 5 (§ 10 E i skattekontrolloven)

Det foreslås med lovforslaget, at der indføres en pligt til, at administratorer af værdipapirfonde skal indberette om deltagernes andele af de renter og udbytter fondene modtager, fondenes beholdninger af aktie, obligationer og andre værdipapirer og køb og salg af aktier m.v. og obligationer.

Indberetningen skal ske efter de regler, som indberetningen skulle ske efter, hvis de pågæl­dende deltagere havde investeret uden om fonden i de værdipapirer, fonden har investeret i.

Det vil sige, at indberetningen (afhængigt af sammensætningen af aktiverne i værdipapirfonden) vil skulle ske efter § 8 H om indberetning af renter af indskud og selve indskuddet, § 8 Q om renter og restgæld i forbindelse med pantebreve i depot, § 8 X, som indeholder særlige regler om indberetning vedrørende udenlandske ejere, § 9 B om udbytte af aktier m.v., § 10 om beholdninger samt overdragelser og erhvervelser af aktier m.v., § 10 A om beholdninger, renter og udbytter af obligationer, investerings­forenings­beviser og aktier i investeringsselskaber og § 10 B, stk. 1-4, om overdragelser og erhvervelser af obligationer, investeringsforeningsbeviser og aktier i investeringsselskaber samt om finansielle kontrakter.

Det foreslås med § 10 E, stk. 2, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningspligten, herunder lempe den. Tilsvarende regler findes i de ovennævnte regler, og den foreslåede regel sikrer dermed, at der kan skabes identitet mellem de indberetninger, administratorerne af værdipapirfonde skal foretage, og de indberetninger, de indberetningspligtige efter de pågældende regler skal foretage.

Til nr. 6 (§ 11 H, stk. 1, 2. pkt., i skattekontrolloven)

Forslaget er af lovteknisk karakter. Det foreslås således at ophæve § 11 H, stk. 1, 2. pkt., i skattekontrolloven og i stedet at indsætte en regel med samme indhold i det foreslåede nye § 11 H, stk. 3, 1. pkt. Der henvises i denne forbindelse til lovforslagets § 3, nr. 7 (forslagets § 11 H, stk. 2 og 3).

Til nr. 7 (§ 11 H, stk. 2 og 3, i skattekontrolloven)

Det følger af § 11 H i skattekontrolloven, at fondshandlere, som ikke er indberetningspligtige efter skattekontrollovens § 10, stk. 4, eller § 10 B, kan indberette de oplysninger, som er omfattet af disse bestemmelser. Dette omfatter indberetning om overdragelse og erhvervelse af aktier m.v., investeringsforeningsbeviser og obligationer. Indberetning forudsætter, at fondshandleren har indgået en aftale med erhververen om indberetningen. Indberetningen skal ske inden for samme frister, som gælder for de danske fondshandlere. Endelig fremgår det af reglen, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen, herunder om registrering af de fondshandlere, som tilbyder en sådan service.

Reglen skyldes, at fradragsret for tab på de pågældende værdipapirer optaget til handel på regulerede markeder er betinget af, at SKAT har modta­get oplysninger om erhvervelsen af papirerne. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 14 og kursgevinstlovens § 15. Hvis SKAT har modtaget indberetning fra en fondshandler efter skat­te­kontrollovens § 10, stk. 4, eller § 10 B, anses betingelsen om, at SKAT har fået oplys­ninger om erhvervelsen, for opfyldt.

Udenlandske fondshandlere er ikke indberetningspligtige til SKAT. Hvis de imidlertid ønsker at tilbyde deres danske kunder at indberette handler med aktier m.v., investeringsforeningsbeviser og obligationer, giver reglen mulighed for det. Indberetningen sikrer så i lighed med indberetningerne fra danske fondshandlere fradragsret for eventuelle tab på sådanne værdipapirer, der er optaget til handel på regulerede markeder.

Det foreslås i den nye affattelse af § 11 H, stk. 2, at udenlandske administratorer af værdipapirfonde får samme muligheder som udenlandske fondshandlere. Det vil sige, at de efter forslaget efter aftale med de enkelte deltagere i fonden vil kunne indberette deltageres erhvervelser og afståelser af andele af aktier m.v., investeringsforeningsbeviser og obligationer gennem værdipapirfonden. Denne indberetning vil dermed kunne sikre de pågældende deltagere fradragsret for eventuelle tab på deres andele af sådanne værdipapirer, der er optaget til handel på regulerede markeder.

Samtidig foreslås det af lovtekniske grunde at samle de nuværende regler i skatte­kon­trol­lovens § 11 H, stk. 1, 2. pkt., om indberetningsfristen og hjemlen i stk. 2 for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om registrering af fondshandlere i et nyt stk. 3, og at reglerne udvides til også at omfatte administratorer af værdipapirfonde, som efter det foreslåede stk. 2 indberetter til SKAT.

Til § 4

Til nr. 1 (§ 14, stk. 2, i aktieavancebeskatningsloven)

Efter § 14 i aktieavancebeskatningsloven er det en forudsætning for personers fradrag for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervel­sen af aktierne. Fristen for at oplyse om erhvervelsen er inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, når oplysningen kommer fra den pågældende skatteyder selv. Efter stk. 2 anses denne betingelse for opfyldt, hvis SKAT har modtaget oplysningen om erhvervelsen ved indberetning fra andre end skatteyderen efter skattekon­trol­lovens § 10, stk. 4, § 10 B eller § 11 H. Når oplysningen om erhvervelsen er modtaget via en sådan indberetninger, kan fradragsretten sikres uanset, at oplysningen kommer efter udløbet af den ovennævnte frist.

Det foreslås, at betingelsen også skal anses for opfyldt, hvis SKAT har modtaget oplys­ningen om købet af en andel af en aktie gennem en værdipapirfond fra administratoren af fonden efter den foreslåede indberetningsregel i skattekontrollovens § 10 E, jf. lovforslagets § 3, nr. 5. Dette vil efter forslaget også gælde, selv om oplysningen modtages ved en sådan indberetning efter udløbet af selvangivelsesfristen for erhvervelsesåret.

Til § 5

Til nr. 1 (§ 15, stk. 2, i kursgevinstloven)

Efter § 15 i kursgevinstloven er det en forudsætning for fradrag for personers tab på fordringer optaget til handel på regulerede markeder, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af fordringerne. Fristen for at oplyse om erhvervelsen er inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, når oplysningen kommer fra den pågældende skatteyder selv. Efter stk. 2 i paragraffen anses denne betingelse for opfyldt, hvis SKAT har mod­taget oplysningen om erhvervelsen ved indberetning fra fondshandlere efter skatte­kontrollovens § 10 B eller § 11 H. Når oplysningen om erhvervelsen er modtaget via en sådan indberetninger kan fradragsretten sikres uanset at oplysningen kommer efter udløbet af den ovennævnte frist.

Det foreslås, at betingelsen også skal anses for opfyldt, hvis SKAT har modtaget oplys­ningen om købet af en andel af en fordring gennem en værdipapirfond fra administratoren af fonden efter den foreslåede indberetningsregel i skattekontrollovens § 10 E, jf. lovforslagets § 3, nr. 5. Dette vil efter forslaget også gælde, selv om oplysningen modtages ved en sådan indberetning efter udløbet af selvangivelsesfristen for erhvervelsesåret.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2012.

Til § 7

Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale gyldighed. Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det foreslås i stk. 2, at lovens §§ 1 og 2 ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1