Betænkning afgivet af
Transportudvalget den 7. juni 2012
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag
nr. 1 om deling af lovforslaget. Enhedslistens medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2 og 3.
Transportministeren har stillet ændringsforslag nr. 4.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2012 og var til 1.
behandling den 11. april 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Transportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og den 11. april 2012 sendte
transportministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
Deputationer
Følgende har mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
(ITD)
Spørgsmål
Udvalget har stillet 30 spørgsmål til
transportministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et mindretal i udvalget (S, RV, SF
og KF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om en deling af
lovforslaget. Mindretallet indstiller de under A og B nævnte
lovforslag til vedtagelse med de af
transportministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet
vil stemme imod de af EL stillede ændringsforslag.
Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget
lægger vægt på, at transportministeren i svaret
på spørgsmål 33, som er optrykt som et bilag til
betænkningen, har givet tilsagn om at gennemføre en
evaluering af det foreslåede overenskomstnævn senest 2
år efter lovens ikrafttræden og i den forbindelse at
ville inddrage de høringsberettigede
interesseorganisationer, samt at evalueringen fremsendes til
Folketingets Transportudvalg bilagt de nævnte organisationers
bemærkninger.
Et andet mindretal i udvalget (V
og LA) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om en deling af
lovforslaget. Mindretallet indstiller det under A nævnte
lovforslag til vedtagelse med de af
transportministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet
vil stemme imod de under lovforslag A af EL stillede
ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B
nævnte lovforslag til forkastelse
ved 3. behandling.
Venstres medlemmer af udvalget hilser det velkommen, at
transportministeren har imødekommet forslaget om, at der
inden udgangen af 2012 gennemføres et udvalgsarbejde med
henblik på en analyse af årsagerne til den stærkt
faldende produktivitet i det danske vejtransporterhverv med deraf
følgende udflagning af danske lastbiler og
chaufførjob. Venstres medlemmer af udvalget finder det
relevant, at denne opgave placeres i det nye Vejtransportråd
med inddragelse af alle relevante parter. Målet er, at der
inden udgangen af 2012 foreligger et detaljeret katalog med
konkrete anbefalinger til, hvordan vi med snarlige initiativer
på EU-niveau og nationalt (lovgivningsmæssigt og i
transportbranchen) kan vende den negative udvikling i dansk
produktivitet og konkurrenceevne med udgangspunkt i EU's indre
marked og de fælles EU-regler på
transportområdet. Venstres medlemmer af udvalget kan ikke
støtte den foreslåede oprettelse af et
overenskomstnævn, der ses at være på kant med det
umistelige danske princip om foreningsfrihed.
Et tredje mindretal i udvalget
(DF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om en deling af
lovforslaget. Mindretallet indstiller det under A nævnte
lovforslag til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B
nævnte lovforslag til forkastelse
ved 3. behandling.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bakker op om, at alle
skal have overenskomstmæssig løn. Der er tradition
for, at det er et mellemværende mellem arbejdsgiver og
arbejdstager. Med oprettelse af et overenskomstnævn bryder
regeringen med denne tradition og tvinger indirekte virksomheder
til at tegne overenskomst med en fagforening. Da det kun er
virksomheder uden overenskomst, der kan afkræves
dokumentation om løn- og ansættelsesvilkår, vil
dette uden tvivl presse mange virksomheder til at tegne en
overenskomst.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter op om
foreningsfrihed og den danske model og kan derfor ikke
støtte lovforslagets del om et overenskomstnævn.
Et fjerde mindretal i udvalget
(EL) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om en deling af
lovforslaget. Mindretallet indstiller de under A og B nævnte
lovforslag til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget ønsker med
ændringsforslagene at stramme op på bestemmelsen
vedrørende tilbageholdelse af motorkøretøjet,
så dette kommer til at gælde både
motorkøretøj og sættevogn. Dermed sikres, at
det ikke blot er vognmanden (og chaufføren), der rammes, men
også de speditører (evt. godsafsendere), som bestiller
vognmanden til den pågældende transport. I mange
tilfælde er det speditørerne (på vegne af
godsafsendere), som foretager planlægningen af
lastbiltransporterne og derfor medvirker aktivt til ulovlighederne.
En skærpelse af § 16, stk. 1, til at omfatte vogntoget
vil betyde, at godsafsenderne vil sikre sig over for
speditørerne, som vil sikre sig over for vognmændene,
i forhold til at der ikke sker overtrædelse af loven -
herunder ulovlig cabotagekørsel. Forsinkelsen og
omkostningerne ved at skulle sende et helt nyt vogntog og
læsse om og ikke kun en trækker, der hurtigt kan
skaffes til veje og spændes for, vil være så
betydelige, at interessen for at bryde loven vil mindskes
betydeligt. Politiet vil med dette ændringsforslag få
et meget virksomt redskab til bekæmpelse af ulovligheder
begået i henhold til godsloven, som sammen med en
forøget kontrolindsats på landevejene og et
øget samarbejde med SKAT og Trafikstyrelsen vil være
et alvorligt slag mod de mange udenlandske og indenlandske
vognmænd og chauffører, der dagligt overtræder
godsloven og har kastet vognmandsbranchen og
chaufførerhvervet ind i en nedadgående spiral, hvad
angår løn- og arbejdsforhold for
chaufførerne.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om
deling af lovforslaget
Af et mindretal (V),
tiltrådt af et flertal (det
øvrige udvalg):
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og
indhold:
A. »Forslag til lov om
ændring af lov om godskørsel og lov om
buskørsel (Forenkling af tilladelseskravet til gods- og
buskørsel, kontrol med løn- og arbejdsvilkår
for chauffører, ændring af Vejtransportrådets
sammensætning og opgaver, mulighed for tilbageholdelse af
motorkøretøjer m.v.)« omfattende § 1, nr.
1-7 og 9-19, § 2, nr. 1-10, 12 og 13, og § 3.
B. »Forslag til lov om
ændring af lov om godskørsel og lov om
buskørsel (Overenskomstnævn)« omfattende §
1, nr. 8, § 2, nr. 11, og § 3, stk. 1.
[Forslag om deling af
lovforslaget]
b
Ændringsforslag til
det under A nævnte lovforslag
Til § 1
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
2) I
den under nr. 15 foreslåede
affattelse af § 16 ændres i
stk. 1 »et
motorkøretøj« til: »et
motorkøretøj med eventuel tilhørende
sættevogn«.
[Der foreslås tilbageholdelse
af både motorkøretøj og eventuel
tilhørende sættevogn]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
3) I
den under nr. 15 foreslåede
affattelse af § 16 indsættes
i stk. 2 efter 2. pkt.:
»Der sker ikke tilbageholdelse af selve fragtindholdet,
som kan omlæsses til anden transport.«
[Det foreslås, at
sættevognens indhold kan omlastes til anden transport]
Til § 3
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
4) Stk.
1 udgår, og i stedet indsættes:
»Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 16 i lov
om godskørsel som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15,
og § 17 a i lov om buskørsel som indsat ved denne lovs
§ 2, nr. 7, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.«
[Ændret
ikrafttrædelsestidspunkt for dele af lovforslaget]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget ønsker Venstre at udskille
spørgsmålet om etablering af et overenskomstnævn
til et selvstændigt lovforslag. Det giver Venstre mulighed
for at stemme for den resterende del af det hidtidige lovforslag
vedrørende forenkling af tilladelseskravet til gods- og
buskørsel, kontrol med løn- og arbejdsvilkår
for chauffører, ændring af Vejtransportrådets
sammensætning og opgaver, mulighed for tilbageholdelse af
motorkøretøjer m.v., mens Venstre vil stemme imod
lovforslaget om nedsættelse af et
overenskomstnævn.
Til nr. 2 og 3
Med ændringsforslagene ønsker Enhedslisten at
gøre det muligt at tilbageholde både
motorkøretøj og eventuel tilhørende
sættevogn. Der kan dog foretages omlæsning af gods fra
en tilbageholdt sættevogn til anden transport.
Til nr. 4
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 3,
således at § 16 i lov om godskørsel og § 17
a i lov om buskørsel om politiets mulighed for at
tilbageholde motorkøretøjer træder i kraft
allerede dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Ændringsforslaget fremsættes på baggrund af
et ønske fra Rigspolitiet, som anmoder om, at
ikrafttræden for de nævnte bestemmelser
fremrykkes.
Ønsket er fremsat, som følge af at der i
forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2012 er afsat 10
mio. kr. årligt i 2012 og 2013 med henblik på at styrke
politiets kontrol med cabotagekørsel. I forbindelse hermed
iværksættes øgede kontrolindsatser på
cabotageområdet, og der uddannes personale i betydeligt
omfang.
Det er hensigten, at Rigspolitiet fra den 1. juni 2012 kan
udøve en effektiv kontrol på cabotageområdet,
hvilket er baggrunden for ændringsforslaget.
Benny Engelbrecht (S) fmd. Karin Gaardsted (S) Magnus
Heunicke (S) Mette Reissmann (S) Orla Hav (S) Rasmus Prehn (S)
Torben Hansen (S) Andreas Steenberg (RV) Rasmus Helveg Petersen
(RV) Lone Loklindt (RV) Jesper Petersen (SF) Anne Baastrup (SF)
Henning Hyllested (EL) Per Clausen (EL) Lars Dohn (EL) Thomas
Danielsen (V) Martin Geertsen (V) Flemming Damgaard Larsen (V)
nfmd. Lars Christian Lilleholt
(V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Hans Christian
Schmidt (V) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF) Jørn
Dohrmann (DF) Leif Mikkelsen (LA) Villum Christensen (LA) Lars
Barfoed (KF) Tom Behnke (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 135
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra transportministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget |
4 | 1. udkast til betænkning |
5 | Ændringsforslag, fra
transportministeren |
6 | 2. udkast til betænkning |
7 | 3. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 135
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. , om forslaget om det nye
overenskomstnævn i godskørselsloven er lovligt i
henhold til Menneskerettighedskonventionens artikel 6, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. , om ministeren kan oplyse om
lovligheden af den hidtidige praksis, hvorefter Trafikstyrelsen
efter anmeldelse fra f.eks. transportorganisationer anmoder ikke
organiserede vognmænd om at indsende materiale om løn-
og ansættelsesforhold, som efterfølgende fremsendes
til arbejdsmarkedets parter til udtalelse, til transportministeren,
og ministerens svar herpå |
3 | Spm. , om ministeren finder, det er
rimeligt, at forslaget om tilbageholdelse af
køretøjer medfører, at tilbageholdelse
også kan ske ved bagatelagtige overtrædelser, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. , om ministeren finder, at det er
lighed for loven, når det foreslås, at
transportvirksomheder, der ikke er medlem af en
arbejdsgiverorganisation, tvinges til at indsende løn- og
ansættelsespapirer til organisationer, som virksomheden ikke
er medlem af, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. , om bestemmelsen i
godskørselslovens nuværende § 6 a er i
overensstemmelse med EU-lovgivningens bestemmelser om
udstationering og om arbejdskraftens frie bevægelighed, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
6 | Spm. , om ministeren mener, at det
foreslåede overenskomstnævn er i overensstemmelse med
princippet om lighed for loven, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
7 | Spm. om, hvorledes ministeren vil sikre,
at aftaler, der er indgået mellem danske overenskomstparter,
altid er i overensstemmelse med EU's regler om social sikring for
mobile arbejdstagere og i overensstemmelse med national lovgivning
i andre EU-lande, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
8 | Spm. , om ministeren mener, det er
rimeligt, at det offentlige skal dække omkostningerne
på kr. 400.000 kr. årligt til driften af det
foreslåede overenskomstnævn, til transportministeren,
og ministerens svar herpå |
9 | Spm. , om forslaget om tvangsbøder
i henhold til lovforslagets § 17 b er en uforholdsmæssig
sanktion, og at en tvangsbøde altid skal kunne
påklages, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
10 | Spm. , om ministeren vil redegøre
for, hvorledes lovforslaget i henhold til bemærkningerne ikke
har betydning for EU-retten m.v., til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
11 | Spm. , om den nuværende § 6,
stk. 4, om overholdelse af kollektive overenskomster er i
overensstemmelse med gældende EU-lovgivning, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
12 | Spm. , om dette lovforslag kan få
den uheldige effekt, at udviklingen med udflagning af danske
vognmandsvirksomheder forstærkes, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
13 | Spm. , om produktiviteten og
konkurrenceevnen i det danske vejtransporterhverv bliver styrket
med dette lovforslag, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
14 | Spm. , om ministeren vil tage initiativ
til, at der i foråret 2012 nedsættes et hastigt
arbejdende udvalg bestående af arbejdsgivere og
arbejdstagere, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
15 | Spm. , om ministeren vil tage initiativ
til styrkelse af vejkontrollen med lastvogne med henblik på
at bekæmpe konkurrenceforvridende snyd med gældende
regler, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
16 | Spm. , om ministeren vil yde teknisk
bistand til udformning af et ændringsforslag, som opdeler
lovforslaget i to lovforslag, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
17 | Spm. , om muligheden for at indhente
dokumentation vedrørende løn- og arbejdsvilkår
også vil gælde for udenlandske firmaer, der opererer i
Danmark, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
18 | Spm. , om ministeren vil overveje at skabe
klarere retningslinjer for politiets arbejde med henblik på
at forhindre ulovlig cabotagekørsel, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
19 | Spm. , om ministeren vil forklare
sammenhængen mellem lovforslagets forslag om
»universaltilladelse«/fællesskabstilladelse, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
20 | Spm. , om ministeren kan oplyse, om det
fremgår af en fællesskabstilladelse, i hvilket land
transportvirksomheden er etableret, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
21 | Spm. om, at Trafikstyrelsen i
bemærkningerne til høringsnotatet om
overenskomstnævnet anfører, at
»overenskomstnævnet alene afgiver udtalelse om,
hvorvidt løn- og arbejdsvilkår er overholdt, og at det
er transportministeren, der træffer afgørelse om
eventuel sanktion«, til transportministeren, og ministerens
svar herpå |
22 | Spm. , om ministeren ikke er enig i, at
etableringen af det foreslåede overenskomstnævn reelt
kommer til at betyde, at arbejdsmarkedets parter bliver de eneste,
der træffer lovmæssig afgørelse om, hvorvidt
kravet om overholdelse af overenskomster er overholdt eller ej, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
23 | Spm. , om ministeren ikke er enig i, at
det i Danmark ikke er Folketingets opgave at lave lovgivning (ud
over autorisationsforpligtelser m.m.), der medfører, at en
virksomhed kan føle sig forpligtet til medlemskab af en
bestemt forening eller organisation, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
24 | Spm. , om etableringen af det
foreslåede overenskomstnævn betyder, at ikke bare
foreningsfriheden, men også retten til en upartisk domstol
reelt sættes ud af kraft, til transportministeren, og
ministerens svar herpå |
25 | Spørgsmålet er tilbagetaget,
er stillet på TRU alm. del - spørgsmål 613 |
26 | Spørgsmålet er tilbagetaget,
er stillet på TRU alm. del - spørgsmål 614 |
27 | Spørgsmålet er tilbagetaget,
er stillet på TRU alm. del - spørgsmål 615 |
28 | Spm. , om muligheden for at tilbageholde
et motorkøretøj er inklusive det
pågældende motorkøretøjs last, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
31 | Spm. , om det alene er
strafudmålingen, ministeren træffer afgørelse
om, til transportministeren, og ministerens svar herpå |
32 | Spm. om, hvorfor det ikke er
transportministeren, som nedsætter nævnet, når
det alligevel er tanken, at staten skal finansiere det, til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
33 | Spm. , om ministeren vil give tilsagn om
at gennemføre en evaluering af det foreslåede
overenskomstnævn senest 2 år efter lovens
ikrafttræden, til transportministeren, og ministerens svar
herpå |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
»Bilag 2
Et af udvalgets
spørgsmål til transportministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmål 33 og transportministerens svar
herpå er optrykt efetr ønske fra KF.
Spørgsmål 33:
Vil ministeren give tilsagn om at gennemføre en
evaluering af det foreslåede overenskomstnævn senest to
år efter lovens ikrafttræden og i den forbindelse
inddrage de høringsberettigede interesseorganisationer? Det
forudsættes, at evalueringen fremsendes til Folketingets
Transportudvalg bilagt de nævnte organisationers
bemærkninger.
Svar:
Ja.
«