L 126 Forslag til lov om ændring af lov om Vækstfonden.

(Vækstfondens mulighed for at optage lån til finansiering af sine aktiviteter).

Af: Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 10-05-2012

Afgivet: 10-05-2012

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 10. maj 2012

20111_l126_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 10. maj 2012

1. Ændringsforslag

Erhvervs- og vækstministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2012 og var til 1. behandling den 19. april 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den 12. marts 2012 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 205. Den 28. marts 2012 sendte erhvervs- og vækstministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.


1 af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.


3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.


Venstres medlemmer af udvalget udtaler, at på foranledning af Edmund Joensen, Sambandsflokkurin, Færøerne, har Kim Andersen, Venstre, med erhvervs- og vækstministeren drøftet muligheden for, at Færøerne kunne blive omfattet af Vækstfondens lånemuligheder.


Under henvisning til disse drøftelser og erhvervs- og vækstministerens svar på spørgsmål 4 er Venstre glad for, at ministeren har tilkendegivet, at han er indstillet på en drøftelse af mulighederne for, at færøske virksomheder kan være omfattet af Vækstfondens lånemuligheder, såfremt det færøske landstyre rejser spørgsmålet.


Ifølge det oplyste planlægger erhvervs- og vækstministeren at besøge Færøerne i september 2012, hvor der således vil være lejlighed til at drøfte mulighederne og en eventuel efterfølgende lovændring.


For Venstre har det været nyttigt, at Færøernes deltagelse i Vækstfondens ordninger blev taget op til en reel drøftelse.


Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.


4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

1) Datoen »18. maj« ændres til: »1. juni«.

[Ændret ikrafttrædelsesdato]

Bemærkninger

Til nr. 1

Af hensyn til de implicerede parters mulighed for at tilpasse sig den nye lov og Folketingets behandling af lovforslaget ændres ikrafttrædelsesdatoen fra den 18. maj 2012 til den 1. juni 2012.


Inuit Ataqatigiit, Siumut og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


Benny Engelbrecht (S) Jacob Bjerregaard (S) Jan Johansen (S) Aksel V. Johannesen (JF) Karin Gaardsted (S) fmd. Trine Bramsen (S) Simon Kollerup (S) Andreas Steenberg (RV) Nadeem Farooq (RV) Camilla Hersom (RV) Hans Vestager (RV) Annette Vilhelmsen (SF) Steen Gade (SF) Frank Aaen (EL) Henning Hyllested (EL) Kim Andersen (V) Gitte Lillelund Bech (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mads Rørvig (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen (DF) Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)44
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)16
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 126


Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
1. udkast til betænkning
4
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Ændringsforslag fra erhvervs- og vækstministeren
6
2. udkast til betænkning
7
Opdateret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 126


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvorvidt færøske virksomheder omfattes af muligheden for at søge lån hos Vækstfonden, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. , om al dansk lovgivning på erhvervsområdet ikke gælder på Færøerne, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. , om det vil være muligt, hvis det ønskes fra færøsk side, at lave en bestemmelse i loven, hvorefter lov om Vækstfonden også gælder for Færøerne - og om ministeren i givet fald vil stille ændringsforslag herom, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. , om ministeren vil tage initiativ til at lade undersøge, om man fra færøsk side er interesseret i, at Vækstfondens lånemuligheder også gælder færøske virksomheder, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. , om loven om Vækstfonden også vil kunne omfatte udlån til færøske virksomheder, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå


Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og erhvervs- og vækstministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V.


Spørgsmål 4:


Vil ministeren tage initiativ til at lade undersøge, om man fra færøsk side af er interesseret i, at Vækstfondens lånemuligheder også gælder færøske virksomheder?


Svar:


I første omgang synes jeg, at vi skal koncentrere os om at få vedtaget lovforslaget, som vil gavne danske virksomheder, der har behov for finansiering til forretningsudvikling.


Såfremt det færøske landstyre igen rejser spørgsmålet, er jeg selvfølgelig indstillet på at tage en drøftelse herom med Landstyret.