Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 22. maj 2012
Forslag
til
Lov om ændring af lov om registrering af
køretøjer
(Justering af priser for registrering af
køretøjer og nummerplader m.v.)
§ 1
I lov om registrering af køretøjer,
jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. juni 2011, foretages
følgende ændringer:
1. § 8, stk. 1, nr. 1, affattes
således:
»1) 1.180 kr.
for et sæt nummerplader og 590 kr. for en enkelt nummerplade,
jf. dog nr. 2, stk. 2, og § 9.«
2. § 8, stk. 1, nr. 2 og 4, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
3. I
§ 9, nr. 1, ændres
»6.200 kr.« til: »11.000 kr.«
4. § 11, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. Der
skal ikke ske betaling, hvis et køretøj omregistreres
til en person med handicap, der opfylder betingelserne for at
få støtte til erhvervelse af køretøjet
efter lov om social service.«
5. § 12 og § 13 affattes således:
Ȥ 12. For udstedelse af
registreringsattest eller supplerende attest betales 100 kr.
bortset fra tilfælde, hvor attesten udstedes i forbindelse
med betaling for nummerplader efter § 8 eller betaling
for registrering af ny ejer eller bruger efter § 11.
§ 13.
For behandling af ansøgning om bevis for ret til
kørsel på færdselslovens område med et
køretøj, der er registreret i et andet land, betales
400 kr.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 6. juni 2012, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af ophævelsen af § 8,
stk. 1, nr. 4, i lov om registrering af
køretøjer, jf. lovens § 1, nr. 2.
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 12 i lov om registrering af
køretøjer som affattet ved lovens § 1, nr.
5.