Fremsat den 28. marts 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer, registreringsafgiftsloven og love om energiafgifter

(Hæftelse m.v. for registreringsafgift, justering af priser for registrering m.v. af køretøjer, regler om nummerpladeoperatører og teknisk justering af energiafgifter)

§ 1

I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 4, ændres »Skatteministeren kan bestemme, at et køretøj« til: »Skatteministeren kan fastsætte regler om, at køretøjer«.

2. § 8, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) 1.180 kr. for et sæt nummerplader og 590 kr. for en enkelt nummerplade, jf. dog nr. 2, stk. 2 og § 9.«

3. § 8, stk. 1, nr. 2 og 4, ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

4. I § 9, nr. 1, ændres »6.200 kr.« til: »11.000 kr.«

5. § 9, nr. 3, ophæves.

6. § 11, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Der skal ikke ske betaling, hvis et køretøj omregistreres til en person med handicap, der opfylder betingelserne for at få støtte til erhvervelse af køretøjet efter lov om social service.«

7. § 12 og § 13 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 12. For udstedelse af registreringsattest eller supplerende attest betales 100 kr. bortset fra tilfælde, hvor attesten udstedes i forbindelse med betaling for nummerplader efter § 8 eller betaling for registrering af ny ejer eller bruger efter § 11.

§ 13. For behandling af ansøgning om bevis for ret til kørsel på færdselslovens område med et køretøj, der er registreret i et andet land, betales 400 kr.«

8. I § 15, stk. 1, ændres »udlevere nummerplader« til: », herunder til at udlevere nummerplader og modtage nummerplader retur«.

9. I § 15, stk. 2, indsættes efter »følgende betingelser«: », jf. dog stk. 3 og 7«.

10. I § 15, stk. 2, nr. 4, ændres »i betalingsstandsning eller under« til: »under rekonstruktion,«.

11. § 15, stk. 6, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Skatteministeren fastsætter regler om betaling af godtgørelse til synsvirksomheder, der er autoriseret efter stk. 1, for registrering og udlevering eller modtagelse af nummerplader vedrørende et køretøj, der ikke handles som led i synsvirksomhedens øvrige virksomhed, en anden synsvirksomheds virksomhed, eller handles, repareres eller leases som led i en virksomhed som nævnt i stk. 2, nr. 2, hvis virksomhedens omsætning har en sådan størrelse, at virksomheden kan autoriseres efter stk. 1. Synsvirksomheder, der er autoriseret efter stk. 1, må ikke opkræve gebyr for at registrere og udlevere eller modtage nummerplader, medmindre registreringen m.v. vedrører et køretøj, der handles som led i en anden synsvirksomheds virksomhed, eller handles, repareres eller leases som led i en virksomhed som nævnt i stk. 2, nr. 2, og virksomhedens omsætning har en sådan størrelse, at virksomheden kan autoriseres efter stk. 1.«

12. I § 15, stk. 7, 1. pkt., ændres »skatteministeren« til: »told- og skatteforvaltningen«.

13. § 15, stk. 7, 2. pkt., affattes således:

»Stk. 6, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse for således autoriserede virksomheder eller myndigheder.«

14. § 20 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 20. Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 2, stk. 1, § 3 eller § 4, eller

2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. I forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskriften.

Stk. 3. Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen ved én eller flere handlinger overtrådt denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf og én eller flere andre love eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love eller forskrifter fastsat i medfør heraf.

Stk. 4. Har nogen ved en eller flere handlinger overtrådt denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf og én eller flere andre love eller forskrifter udstedt i medfør heraf, og medfører overtrædelsen af denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf bødestraf og medfører overtrædelsen af den eller de andre love frihedsstraf, idømmer retten en bøde ved siden af frihedsstraffen.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder med de begrænsninger, der følger af § 7 og §§ 10-10 b i straffeloven, også anvendelse på handlinger foretaget i udlandet.

Stk. 6. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse over for den, der uden at overtræde nogen dansk forskrift i Finland, Island, Norge eller Sverige handler i strid med de der gældende regler vedrørende køretøjers registrering eller deres forsyning med nummerplader og nationalitetsmærke. Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren bestemme, at 1. pkt., skal finde anvendelse med hensyn til overtrædelser begået i andre stater end de nævnte.

Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.

Stk. 8. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

15. § 21, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

16. I § 21, stk. 3, der bliver stk. 2, ophæves: »eller 2«.

§ 2

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 1. juli 2011, foretages følgende ændringer:

1. § 3 b, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. For betaling af afgiften og renter efter stk. 2, 3, 7 og 8 hæfter leasingvirksomheden. Tillades overdragelse af en leasingkontrakt efter stk. 6, 3. pkt., hæfter erhververen af leasingkontrakten for betaling af afgift og renter.«

2. § 3 b, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 6. Hvis leasingkontrakten ændres eller afbrydes, eller det leasede køretøj ændrer afgiftsmæssig identitet, skal nummerpladerne afleveres, og køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret. Dette gælder dog ikke, hvis leasingtager udtræder af leasingaftalen og en anden samtidig indtræder som leasingtager i leasingaftalen på uændrede vilkår, og leasingvirksomheden har meddelt identiteten af denne nye leasingtager og tidspunktet for skift af leasingtager til told- og skatteforvaltningen, inden skiftet sker. Told- og skatteforvaltningen kan i øvrigt tillade, når en portefølje af leasingkontrakter overdrages som led i en omstrukturering eller salg af leasingvirksomheden, og leasingkontrakterne i øvrigt forbliver uændrede, at overdragelsen ikke tillægges virkning efter 1. pkt. Ved skift af en leasingtager efter 2. pkt., og ved overdragelse af en leasingkontrakt efter 3. pkt., betales 1.180 kr., hvis ændringen vedrører en bil, og ellers 590 kr.«

3. § 8, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. For nye motorcykler, der er forsynet med blokeringsfri bremser, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 4.165 kr. For nye biler, der er forsynet med blokeringsfri bremser, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 3.750 kr. For nye biler, der er forsynet med 3 eller flere sikkerhedspuder, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 1.280 kr. pr. pude for 3.-6. pude, og for nye biler, der er udstyret med elektronisk stabiliseringsprogram (ESP-system), der kan bremse bilens hjul individuelt med henblik på at stabilisere bilen, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 2.500 kr. For nye personbiler med mindst 5 stjerner efter Trafikstyrelsens retningslinjer for vurdering af bilers sikkerhed på basis af Euro NCAP nedsættes den afgiftspligtige værdi med 2.000 kr.«

4. § 19 affattes således:

»§ 19. Et køretøj kan ikke registreres eller omregistreres i Køretøjsregisteret, før registreringsafgiften er betalt. Dette gælder dog ikke i tilfælde som nævnt i § 17, stk. 1.

Stk. 2. Ved opkrævning af beløb efter denne lov finder opkrævningslovens § 6 og § 7 om gebyr og rente ved forsinket betaling tilsvarende anvendelse.«

5. § 20, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 20. For betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Registreres køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden, er det den registrerede ejer, der som ejer hæfter for betaling af afgiften. Ejeren eller den registrerede ejer hæfter dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, uden at den pågældende vidste eller burde have vidst dette.

Stk. 2. For betaling af afgiften hæfter tillige en virksomhed, der erhvervsmæssigt handler med motorkøretøjer eller påhængs- eller sættevogne til motorkøretøjer, hvis virksomheden har solgt køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden.

Stk. 3. For betaling af afgiften hæfter tillige en efterfølgende ejer af køretøjet, hvis den pågældende ved køretøjets erhvervelse vidste eller burde have vidst, at der ikke var betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter registreringsafgiftsloven.

Stk. 4. For betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter registreringsafgiftsloven.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

6. I § 20 indsættes som stk. 7 og 8:

»Stk. 7. Hæftelsen efter stk. 1-6 gælder også eventuel rente eller gebyr for manglende rettidig betaling af afgiften.

Stk. 8. Stk. 1 og 2 gælder ikke i tilfælde som nævnt i § 3 a, stk. 5, § 3 b, stk. 4, og § 17, stk. 1.«

7. I § 27, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »overtræder«: »§ 3 b, stk. 6, 1. pkt.,«.

8. § 27, stk. 1, nr. 5, ophæves.

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 5 og 6.

§ 3

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 1564 af 21. december 2010 og § 1 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 3 og 4, ændres »90 pct.« til »87 pct.«

§ 4

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 2 i lov nr. 625 af 14. juni 2011 og § 3 i lov nr. 1385 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 3 og 4, affattes således:

»Stk. 3. Virksomheder med et årligt forbrug på over 75.000 m3 inden for samme lokalitet direkte leveret fra en virksomhed registreret efter stk. 1, hvor tilbagebetalingen af afgift efter § 10 udgør mindst 80 pct. af afgiften efter denne lov, og 30 pct. af virksomhedens energiforbrug omfattet af denne lov bruges ved aktiviteter omfattet af bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme inden for samme lokalitet direkte leveret fra et kraftvarmeværk registret efter stk. 5 eller fra en mellemhandler registreret efter stk. 5, og hvor tilbagebetalingen af afgift efter § 10 udgør mindst 80 pct. af afgiften efter denne lov, og 30 pct. af virksomhedens varmeforbrug bruges ved aktiviteter omfattet af bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.«

§ 5

I lov om af afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1292 af 17. november 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 3 i lov nr. 1564 af 21. december 2010 og § 3 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme inden for samme lokalitet direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilag 1 eller fra et decentralt eller industrielt kraftvarmeværk registreret efter stk. 5 eller en mellemhandler registreret efter stk. 5, og hvor tilbagebetalingen af afgift efter § 8 udgør mindst 80 pct. af afgiften efter denne lov og 30 pct. af virksomhedens varmeforbrug bruges ved aktiviteter omfattet af bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.«

§ 6

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 1. april 2011, som ændret ved § 4 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 4 i lov nr. 1564 af 21. december 2011, § 4 i lov nr. 625 af 14. juni 2011 og § 2 i lov nr. 1385 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme, der er målt inden for samme lokalitet, og som er direkte leveret fra et registreret kraft-varmeværk omfattet af bilag 1 eller fra en mellemhandler registreret efter stk. 5, og hvor tilbagebetalingen af afgift efter § 11 udgør mindst 80 pct. af afgiften efter denne lov og 30 pct. af virksomhedens varmeforbrug bruges ved aktiviteter omfattet af bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.«

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 6. juni 2012, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Lovens §§ 3-6 træder i kraft den 1. juli 2012.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunkt for ikrafttræden af § 8, stk. 1, nr. 4, i lov om registrering af køretøjer, som affattet ved lovens § 1, nr. 3.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 12 i lov om registrering af køretøjer, som affattet ved lovens § 1, nr. 7.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med lovforslaget lægges der op til at justere de regler, der ligger til grund for den kommende udlægning til forhandlere, leasingvirksomheder og syns- og omsynsvirksomheder af opgaven med at registrere køretøjer og udlevere nummerplader.

Herudover forenkles priserne for registrering af køretøjer og nummerplader, og reglerne om hæftelse for registreringsafgift klargøres.

Endvidere er medtaget forslag om en justering af regler om administration af energiafgifterne.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er at fjerne en række uhensigtsmæssigheder i reglerne om registrering af køretøjer og om registreringsafgift af køretøjer.

Til sommer digitaliseres arbejdet med at registrere køretøjer, og opgaven lægges ud til forhandlere, leasingvirksomheder og syns- og omsynsvirksomheder (Digital Motorregistrering). Inden da er der brug for at justere de regler, der gør denne proces mulig. Der stilles forslag herom.

Priserne for registrering af køretøjer og for nummerplader er mangfoldige og ikke ændret i mange år. Der stilles forslag om at forenkle disse priser. Det indebærer forhøjelser, men også enkelte nedsættelser.

Reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift ved leasing er administrativt tunge. Der stilles forslag om mindre forenklinger af disse.

Reglerne om, hvem der hæfter for betaling af registreringsafgift af et køretøj, er ikke hensigtsmæssige. Derfor verserer en række sager herom for domstolene. Der stilles forslag om at klargøre disse regler.

Reglerne om fradrag i grundlaget for beregning af registreringsafgift efter bilers sikkerhed (Euro NCAP)foreslås justeret, så reglerne tilpasse nye målemetoder.

Reglerne om registrering af virksomheder efter energiafgiftslovene er ikke tidssvarende. Der stilles forslag om en justering af disse regler.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Priser for registrering af køretøjer og for nummerplader

3.1.1. Gældende ret

Priserne for registrering af køretøjer og for nummerplader er fastsat i §§ 8-13 i lov om registrering af køretøjer.

Priserne indekseres ikke.

Den almindelige pris for et sæt nummerplader er 1.180 kr. og 590 kr. for en enkelt nummerplade. Fra dette udgangspunkt gøres en række undtagelser, således at nogle nummerplader er dyrere og nogle billigere. Eksempelvis er prisen for et sæt ønskenummerplader 6.200 kr. + 1.180 kr. = 7.380 kr., mens prisen for en nummerplade til en lille knallert er 90 kr.

I visse tilfælde er prisen for et sæt papegøjenummerplader ikke 1.180 kr., men kun 160 kr. Papegøjenummerplader blev indført 1. januar 2009 med virkning for varebiler, der registreres eller omregistreres 1. januar 2009 eller senere. Papegøjenummerpladerne anvendes på varebiler, der anvendes privat eller blandet privat og erhvervsmæssigt. Indregistreres en varebil til privat eller blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, er prisen for et sæt papegøjenummerplader 1.180 kr. Men omregistreres en varebil, der er registreret til alene erhvervsmæssig anvendelse (på gule nummerplader) til privat eller blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, er prisen for et sæt papegøjenummerplader kun 160 kr.

Den almindelige pris for registrering af ny ejer eller bruger af et registreret køretøj er 380 kr. Dog er registrering af ny ejer eller bruger i en række tilfælde, typisk i familieforhold, gratis.

Pris for en ny registreringsattest eller en supplerende attest er 50 kr. i følgende tilfælde:

• Udstedelse af en erstatning for en registreringsattest eller en supplerende attest, hvis attesten er bortkommen eller beskadiget.

• Ombytning af en registreringsattest i en del til en registreringsattest i to dele.

• Udstedelse af et yderligere eksemplar af del 1 af en registreringsattest i to dele.

I andre tilfælde udstedes ny registreringsattest uden betaling. Eksempelvis afhænger størrelsen af de løbende afgifter af en varebil af, om bilen anvendes privat, erhvervsmæssigt eller blandet privat og erhvervsmæssigt. Derfor skal varebilens ejer anmelde til registrering i Køretøjsregisteret, hvis køretøjets anvendelse ændres. Disse omregistreringer er gratis, medmindre omregistreringen nødvendiggør nyt registreringsnummer.

Efter bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v. udsteder SKAT efter anmodning bevis for ret til at føre et udenlandsk køretøj her i landet. Det kræves ikke, at et sådant bevis er udstedt, for at føre et udenlandsk køretøjer her i landet, men mange gør brug af denne mulighed. Der er det seneste år udstedt 5-6.000 af disse beviser. Beviserne er gratis.

Som bilag 1 til lovforslaget er medtaget en skematisk oversigt over de gældende priser for registrering af køretøjer og nummerplader og forslag til ændringer.

3.1.2. Forslagets baggrund

Prisen for et sæt papegøjenummerplader afhænger af, hvorledes den varebil, nummerpladerne skal monteres på, anvendes. Dermed kan prisen for et sæt papegøjenummerplader ikke fastsættes på forhånd.

I den kommende ordning med Digital Motorregistrering indgår, at virksomheder, der autoriseres til at registrere køretøjer og udlevere nummerplader, skal ligge inde med et lager af nummerplader. Dette lager skal nummerpladeoperatøren betale for ved leveringen, og ikke først ved registrering af et køretøj med det pågældende registreringsnummer.

Denne ordning med betaling ved levering udelukker, at nummerpladeoperatører lagerfører papegøjenummerplader, idet prisen for disse nummerplader ikke kan fastsættes på forhånd. Derfor foreslås den særlige pris på 160 kr. afskaffet, således at prisen for et sæt papegøjenummerplader altid er 1.180 kr.

I forbindelse hermed foreslås en forenkling af de mangfoldige priser for registrering af køretøjer og nummerplader.

3.1.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at den særlige pris på 160 kr. for et sæt papegøjenummerplader til en varebil, der omregistreres fra alene erhvervsmæssig anvendelse til privat eller til blandet privat eller erhvervsmæssig anvendelse, afskaffes, således at prisen for et sæt papegøjenummerplader altid er 1.180 kr.

Det foreslås, at den særlige pris for en nummerplade til en lille knallert hæves fra 90 kr. til den almindelige pris på 590 kr. for en nummerplade. Dette indebærer bl.a., at prisen for en nummerplade til en lille og en stor knallert bliver den samme.

Det foreslås, at tillægget for ønskenummerplader hæves fra 6.200 kr. til 11.000 kr. Forhøjelsen svarer til prisudviklingen siden 1992, hvor ordningen med ønskenummerplader blev indført ved bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992, herunder tillægget på 6.200 kr. Herefter bliver den samlede pris for et sæt ønskenummerplader 11.000 kr. + 1.180 kr. = 12.180 kr.

Det foreslås, at tillægget på 250 kr. for grænsenummerplader afskaffes. Prisen for et sæt grænsenummerplader bliver dermed 1.180 kr. og 590 kr. for en enkelt grænsenummerplade. Reglerne for brug af grænsenummerplader er strammet i foråret 2011, således at der fremover forventes udleveret mindre end 500 sæt grænsenummerplader årligt. Provenuet fra tillægget på 250 kr. er dermed så lille, at det ikke er fundet hensigtsmæssigt at administrere.

Det foreslås, at adgangen til gratis registrering af ny ejer eller bruger af et registreret køretøj afskaffes bortset fra tilfælde, hvor et registreret køretøj omregistreres til en person med handicap, der opfylder betingelserne for at få støtte til erhvervelse af køretøjet efter lov om social service. Forslaget indebærer, at prisen for registrering af ny ejer eller bruger i følgende tilfælde hæves fra 0 kr. til 380 kr.:

• Registrering af skift af ejer eller bruger mellem ægtefæller.

• Registrering af, at en ægtefælle efter den anden ægtefælles død eller i tilfælde af skilsmisse eller separation overtager et køretøj, der er registreret i den anden ægtefælles navn.

• Registrering af, at en person overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de sidste 5 år.

• Registrering af, at en person ved dødsfald overtager et køretøj, der er registreret i afdødes navn, såfremt vedkommende har haft fælles bopæl med afdøde de sidste 2 år.

• Registrering af, at en person ved ophævelse af fælles bopæl overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de sidste 5 år før samlivsophævelsen.

• Registrering af ny ejer eller bruger i tilfælde, hvor køretøjet er en lille knallert.

• Registrering af ejerskifte som følge af overdragelse af et køretøj i medfør af en beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende kommunalt samarbejde, og anmeldelse af ejerskifte er ledsaget af en erklæring herom.

Det foreslås, at prisen for at få registreret, at ønskenummerplader overføres fra et køretøj til et andet, reduceres fra 300 kr. til 100 kr., svarende til den foreslåede pris for en ny registreringsattest. Reduktionen kan i øvrigt ses i sammenhæng med, at prisen for ønskenummerplader foreslås hævet.

Det foreslås, at der indføres en almindelig pris på 100 kr. for en registreringsattest eller suppleringsattest, medmindre attesten udstedes i forbindelse med betaling for nummerplader eller betaling for registrering af ny ejer eller bruger.

Forslaget indebærer, at der fremover skal betales 100 kr. for registrering af ændret anvendelse af en registreret varebil, hvis ændringen ikke nødvendiggør nyt registreringsnummer. Forslaget indebærer tillige, at der fremover skal betales 100 kr. for registrering af konstruktive ændringer af køretøjet, f.eks. montering af en trækkrog.

Det foreslås, at der indføres et gebyr på 400 kr. for SKATs behandling af ansøgninger om bevis for ret til kørsel med et køretøj, der er registreret i udlandet, her i landet. I dag udstedes disse beviser gratis.

3.2. Afmelding af registrerede køretøjer

3.2.1. Gældende ret

Efter lov om registrering af køretøjer kan SKAT autorisere visse virksomheder til at registrere køretøjer i Køretøjsregisteret og udlevere nummerplader. Det er virksomheder, der erhvervsmæssigt handler med eller leaser køretøjer, der skal registreres i Køretøjsregisteret, før køretøjerne tages i brug.

Ordningen har til formål at gøre processen med at registrere køretøjer enklere, så der kan spares tid og penge såvel i det private som i det offentlige.

Ordningen er endnu ikke taget i brug, da den forudsætter en digitalisering af registreringsprocesserne, og denne digitalisering forventes først klar til sommer.

Autoriserede nummerpladeoperatører kan indregistrere et køretøj og udlevere nummerplader. Autoriserede nummerpladeoperatører kan endvidere omregistrere et allerede registreret køretøj med f.eks. ny ejer eller bruger.

Autoriserede nummerpladeoperatører kan derimod ikke afmelde et registreret køretøj fra Køretøjsregisteret. Det har sammenhæng med, at opkrævning af løbende afgifter af køretøjer i form af brændstofforbrugsafgift og vægtafgift ophører ved afmelding af køretøjet fra Køretøjsregisteret. Det er vurderet, at risikoen for at staten ville miste indtægter fra de løbende køretøjsafgifter ville blive for stor, hvis nummerpladeoperatører bliver bemyndiget til at afmelde køretøjer. Derfor er loven ikke udformet således, at nummerpladeoperatører kan afmelde køretøjer fra registrering i Køretøjsregisteret.

3.2.2. Forslagets baggrund

Der er fremsat kritik af, at nummerpladeoperatører ikke kan afmelde køretøjer fra registrering i Køretøjsregisteret. Synspunktet er, at de fulde administrative og økonomiske besparelser ved privatisering af ordningen med registrering af køretøjer ikke opnås uden denne kompetence.

Denne kritik skal ses i lyset af, at vurderingen af risiciene ved at bemyndige nummerpladeoperatører til at afmelde køretøjer er foretaget i 2004.

3.2.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at autoriserede nummerpladeoperatører bemyndiges til også at afmelde køretøjer fra registrering i Køretøjsregisteret. Dermed bemyndiges autoriserede nummerpladeoperatører til at foretage alle almindelige former for registreringer i Køretøjsregisteret.

Til værn mod misbrug vil skatteministeren fastsætte regler for nummerpladeoperatørers administration af denne kompetence. Der vil ikke ske indsamling af afmeldte nummerplader, men der vil blive stillet krav om, at afmeldte nummerplader destrueres allerede samme dag, afmeldingen sker. Destruktionen skal ske ved, at nummerpladen klippes i stykker.

Til yderligere værn mod misbrug vil SKAT i vilkår for den enkelte autorisation stille krav om, at operatøren tilrettelægger procedurer, der sikrer overholdelsen af kravet om nummerpladedestruktion i forbindelse med afmeldingen, og at retten til autorisation vil fortabes, hvis vilkåret ikke overholdes. Dertil vil SKAT afsætte ressourcer til kontrol af, at kravet overholdes.

3.3. Godtgørelse til autoriserede nummerpladeoperatører

3.3.1. Gældende ret

Efter lov om registrering af køretøjer må synsvirksomheder, der autoriseres som nummerpladeoperatører, ikke opkræve gebyr for at registrere køretøjer og udlevere nummerplader. Det skal ske gratis. I stedet får disse synsvirksomheder en godtgørelse fra staten for at udføre dette arbejde. Der ydes dog ikke godtgørelse for registrering m.v. vedrørende køretøjer, der handles som led i synsvirksomhedens øvrige virksomhed.

Andre autoriserede nummerpladeoperatører må gerne opkræve et gebyr for at registrere køretøjer og udlevere nummerplader. Det er køretøjsforhandlere, leasingvirksomheder og omsynsvirksomheder. Dog må disse nummerpladeoperatører ikke opkræve gebyr for registrering m.v. vedrørende køretøjer, der handles, repareres eller leases som led i operatørens øvrige virksomhed.

Efter bekendtgørelse om autorisation af nummerpladeoperatør kan virksomheder, der erhvervsmæssigt handler med eller leaser biler, kun autoriseres, hvis virksomheden sælger eller leaser mindst 100 biler årligt. Denne grænse om årligt salg af mindst 100 biler gælder dog ikke omsynsvirksomheder, jf. nedenfor.

Andre virksomheder, der erhvervsmæssigt handler med eller leaser køretøjer, men normalt ikke biler, kan kun autoriseres, hvis virksomheden årligt sælger eller leaser mindst 50 køretøjer af den type, der skal registreres, før køretøjet tages i brug. Denne grænse på 50 køretøjer gælder også omsynsvirksomheder, selv om virksomheden normalt handler med eller leaser biler.

3.3.2. Forslagets baggrund

Synspunktet bag disse regler er på den ene side, at borgerne skal have mulighed for at få registreret deres køretøjer gratis.

På den anden side er det vurderet, at bilbranchen opnår så store besparelser ved denne udlægning af registreringsopgaven, at bilbrancen ikke tillige skal kunne tjene yderligere på at registrere egne køretøjer.

3.3.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at synsvirksomheder, der er autoriseret som nummerpladeoperatører, ikke kan få godtgørelse for at registrere og udlevere eller modtage nummerplader retur vedrørende køretøjer, der handles, repareres eller leases som led i en virksomhed, der erhvervsmæssigt handler med eller leaser køretøjer af den type, der skal registreres, før de tages i brug.

Dette gælder dog kun virksomheder, der har en omsætning af en sådan størrelse, at de kan autoriseres som nummerpladeoperatører. Det er virksomheder, der erhvervsmæssigt handler med eller leaser biler, og som årligt sælger eller leaser mindst 100 biler. Og det er omsynsvirksomheder samt andre virksomheder, der erhvervsmæssigt handler med eller leaser køretøjer, men normalt ikke biler, og som årligt sælger eller leaser mindst 50 køretøjer af den type, der skal registreres, før køretøjet tages i brug.

I stedet for godtgørelse får synsvirksomheder, der er autoriseret som nummerpladeoperatører, lov til at opkræve et gebyr for at registrere og udlevere eller modtage nummerplader retur vedrørende køretøjer, for hvilke der ikke ydes godtgørelse fra staten. Der kan dog ikke kræves gebyr for registrering m.v. vedrørende køretøjer, der handles som led i synsvirksomhedens øvrige virksomhed.

Med forslaget opnås, at de forhandlere og leasingvirksomheder, der kan opnå besparelser ved privatisering af registreringsopgaven gennem autorisation som nummerpladeoperatør, ikke tillige opnår at kunne få registreret m.v. uden gebyr.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at SKAT i foråret 2013 reducerer antallet af ekspeditionssteder for registrering af køretøjer og udlevering af nummerplader til kun fire. I den forbindelse vil SKAT tillige begrænse muligheden for ved fremmøde hos SKAT at få foretaget almindelige registreringer og udlevering af almindelige nummerplader.

3.4. Straf for overtrædelse af lov om registrering af køretøjer

3.4.1. Gældende ret

Efter lov om registrering af køretøjer og forskrifter udstedt i medfør heraf kan der ifaldes straf af bøde for at overtræde bestemmelserne.

Der er ikke regler om kumulering af disse bøder.

3.4.2. Forslagets baggrund

Lov om registrering af køretøjer trådte i kraft den 5. juni 2011. Hermed blev reglerne om registrering af køretøjer udskilt fra færdselsloven.

Reglerne i færdselsloven om registrering af køretøjer var omfattet af § 118 a i færdselsloven om absolut kumulation. Med lovforslaget foreslås en ordning, som svarer til den ordning, der før den 5. juni 2011 fandt anvendelse i medfør af færdselslovens § 118 a. Uden hjemmel til absolut kumulation vil straffastsættelsen i praksis føre til modereret kumulation. Det sker f.eks., hvor retten tager sit udgangspunkt i normalstraffen for den groveste forbrydelse, og forhøjer den under hensyntagen til samtidigt pådømte mindre forbrydelser. Dette fører i forhold til absolut kumulation til en vis rabat i strafudmålingen.

Der kan i den forbindelse henvises til de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 262 i 1. samling 1999. Som det nærmere fremgår heraf taler en række hensyn for, at der som udgangspunkt er absolut kumulation i sager vedrørende overtrædelser af registreringslovgivningen, hvor der er spørgsmål om bøde. Det vurderes, at det svækker straffens præventive virkning, hvis en person, der foretager flere forskellige overtrædelser af registreringslovgivningen, som ellers præges af en udpræget takstmæssig strafudmåling, skal »slippe billigere« end en person, der får de forskellige overtrædelser pådømt hver for sig. Endvidere taler praktiske, administrative hensyn i forbindelse med samtidig verserende sager i flere politikredse og med hensyn til muligheden for at anvende bødetilkendegivelser på stedet for absolut kumulation. Dette er samtidig i overensstemmelse med de grundlæggende hensyn til lighed og forudsigelighed i strafforfølgningen.

Disse hensyn taler for, at der indføres en almindelig regel om, at der ved flere overtrædelser af registreringsloven som udgangspunkt udmåles den normale bødestraf for hver overtrædelse af registreringslovgivningen, uanset om overtrædelserne begås ved én eller flere handlinger, og uanset om pådømmelsen sker ved én eller flere sager (absolut kumulation).

3.4.3. Forslagets indhold

Det foreslås præciseret, at det gældende strafansvar efter § 20, stk. 1, kun omfatter overtrædelse af de pligter, der direkte fremgår af loven, og ikke de pligter, der fastsættes af ministeren med hjemmel i loven.

Det foreslås præciseret, at det er strafbart at tilsidesætte vilkår for en tilladelse i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven, typisk i bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v.

Det forslås, at der som udgangspunkt sker en absolut kumulation af bøderne ved overtrædelser af lov om registrering af køretøjer eller forskrifter udstedt i medfør af loven. Således udmåles i alle tilfælde den normale bødestraf for hver overtrædelse, uanset om overtrædelserne begås ved én eller flere handlinger, og uanset om pådømmelsen sker ved én eller flere sager, og straffene sammenlægges.

Det foreslås, at denne ordning med absolut kumulation også skal omfatte tilfælde, hvor én eller flere overtrædelser af lov om registrering af køretøjer, der medfører bødestraf, pådømmes sammen med overtrædelser af love i skatte- og afgiftslovgivningen, andre særlove eller af straffeloven, og uanset om overtrædelsen af disse love medfører frihedsstraf.

Der vil kunne forekomme tilfælde, hvor en absolut kumulation af bøder vil medføre en meget høj bøde. I disse tilfælde vil bøden kunne nedsættes, især hvis den sigtedes indkomstforhold gør det antageligt, at vedkommende næppe nogensinde vil være i stand til at betale bøden, ligesom der i konkrete tilfælde kan være behov for at nedsætte en kumuleret bøde, hvis den samlede størrelse i sig selv ikke forekommer rimelig. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 7.

3.5. Udskiftning af leasingtager eller overdragelse af en leasingaftale uden afgiftsmæssig virkning

3.5.1. Gældende ret

Efter § 3 b i registreringsafgiftsloven kan SKAT tillade, at registreringsafgiften af et køretøj, der leases, betales forholdsmæssigt for den aftalte leasingperiode og ikke som normalt på én gang.

SKAT kan kun godkende en sådan forholdsmæssig betaling, hvis leasingaftalen er reel. Derfor må SKAT direkte eller indirekte godkende leasingaftalen, før en tilladelse kan gives.

Når den aftalte leasingperiode er udløbet og dermed den periode, der er betalt registreringsafgift for, skal køretøjets nummerplader afleveres til SKAT, og køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret. Dette skal også ske, hvis den af SKAT godkendte leasingaftale ændres eller afbrydes, eller det leasede køretøj skifter afgiftsmæssig identitet.

Når leasingperioden er udløbet, opgør SKAT efter anmodning, om der er betalt den registreringsafgift, loven foreskriver. Er der betalt for meget, tilbagebetales det overskydende beløb. Hvis det ønskes, foretager SKAT i forbindelse hermed en ansættelse af køretøjets aktuelle afgiftspligtige værdi.

Skal køretøjet efter leasingperiodens udløb bruges her i landet, skal køretøjet afgiftsberigtiges på sædvanlig måde. Dog kan SKAT tillade, at en leasingperiode forlænges, hvis ansøgning herom indgives til SKAT senest 14 dage før leasingperioden udløber.

3.5.2. Forslagets baggrund

Det forekommer jævnligt, at en leasingtager udtræder af aftalen i leasingperioden og erstattes af en anden leasingtager på i øvrigt uændrede aftalevilkår.

I disse tilfælde skal der formelt ske afmelding af køretøjet i Køretøjsregisteret og registrering af køretøjet på ny i Køretøjsregisteret med nyt registreringsnummer. I sådanne tilfælde accepteres i praksis af administrative grunde, at køretøjet fortsætter med det hidtidige registreringsnummer i Køretøjsregisteret.

Det forekommer af og til, typisk i forbindelse med en fusion eller spaltning af et selskab, at leasingvirksomheden efter en leasingaftale udskiftes med en anden leasingvirksomhed. Det forekommer også, at en portefølje af leasingaftaler sælges til tredjemand. I sådanne tilfælde videreføres leasingaftalerne normalt uændret bortset fra identiteten af leasingvirksomheden.

Skift af leasingvirksomhed efter en leasingaftale, der er godkendt af SKAT som grundlag for en tilladelse til forholdsmæssig betaling af registreringsafgift, udgør en sådan ændring af aftalen, at forudsætningen for tilladelsen bortfalder. I sådanne tilfælde skal det leasede køretøj afgiftsberigtiges og registreres på ny i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet fortsat ønskes brugt her i landet.

I og med sådanne skift af leasingvirksomhed jævnligt omfatter et stort antal leasingaftaler, udgør sådanne aftaleændringer en stor administrativ belastning for såvel private som det offentlige.

3.5.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at loven ændres således, at der ikke kræves afmelding af et leaset køretøj fra Køretøjsregisteret i tilfælde, hvor leasingtageren efter leasingaftalen i leasingperioden udskiftes med en anden leasingtager på i øvrigt uændrede leasingvilkår. Hermed spares administration for såvel private som det offentlige. Men køretøjet skal omregistreres i Køretøjsregisteret med den nye leasingtager som bruger.

Det foreslås, at SKAT bemyndiges til at tillade, at overdragelse af en leasingaftale, der ligger til grund for en tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift for et leaset køretøj, ikke udløser krav om afmelding af køretøjet fra Køretøjsregisteret. Bemyndigelsen kan kun anvendes i tilfælde, hvor overdragelsen sker som led i en omstrukturering eller salg af leasingvirksomheden.

Det foreslås, at der i tilfælde, hvor der således indsættes en ny leasingtager i en godkendt leasingaftale eller der sker overdragelse af en leasingaftale, skal ske en betaling, der modsvarer den betaling for nummerplader, der ellers skulle være sket. Herved undgår staten et provenutab ved ordningen.

3.6. Hæftelse for registreringsafgift

3.6.1. Gældende ret

Efter registreringsafgiftsloven skal der betales registreringsafgift af motorkøretøjer, der skal registreres i Køretøjsregisteret, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer.

Registreringsafgiften af et køretøj skal som udgangspunkt være betalt, før køretøjet kan registreres i Køretøjsregisteret.

Ejeren eller den, i hvis navn køretøjet er registreret, hæfter på objektivt grundlag for betaling af registreringsafgiften af køretøjet. Hæftelsen omfatter således såvel den civilretlige ejer af køretøjet som den registrerede ejer. Hæftelsen omfatter efter retspraksis også en registreret bruger af køretøjet.

Den pågældende skal være ejer eller bruger af køretøjet på det tidspunkt, hvor kravet om betaling af registreringsafgift kunne gøres gældende. Er der flere sådanne ejere eller brugere, hæfter de solidarisk for afgiftens betaling.

For registreringsafgiften af firmabiler, hvor der efter § 3 a i registreringsafgiftsloven er givet tilladelse til, at registreringsafgiften betales løbende, hæfter alene den, der stiller køretøjet til rådighed.

For registreringsafgiften af leasede køretøjer, hvor der efter § 3 b i registreringsafgiftsloven er givet tilladelse til, at registreringsafgiften betales forholdsmæssigt, hæfter alene leasingvirksomheden for afgiftens betaling.

Bestemmelsen administreres således, at denne objektive hæftelse kun gøres gældende i forbindelse med handler mellem private. Der opkræves således ikke registreringsafgift hos en godtroende omsætningserhverver, som hos en forhandler har købt et køretøj, der viser sig ikke at være korrekt afgiftsberigtiget. Er eksempelvis et køretøj købt fra en forhandler, gøres hæftelsen som udgangspunkt ikke gældende over for køber ud fra den betragtning, at køberen normalt må kunne forvente af en forhandler, at denne har betalt den afgift af køretøjer, der kræves efter registreringsafgiftsloven. Er derimod eksempelvis et køretøj handlet mellem private, må køber sikre sig, at der er betalt den krævede registreringsafgift af køretøjet.

Er et køretøj i strid med lov om registrering af køretøjer ikke registreret i Køretøjsregisteret, hæfter den, der har pligt til at lade køretøjet registrere.

Er registreringsafgiften af et køretøj angivet af en virksomhed, der er registreret efter registreringsafgiftsloven, efter reglerne for registrerede virksomheder, hæfter alene denne virksomhed for afgiftens betaling. I disse tilfælde betales registreringsafgift periodevist efter opkrævningsloven.

Registrerede virksomheder er virksomheder, der erhvervsmæssigt handler med motorkøretøjer eller påhængs- eller sættevogne til motorkøretøjer, eller virksomheder der erhvervsmæssigt udlejer sådanne køretøjer. Disse virksomheder kan efter registreringsafgiftsloven vælge at lade sig registrere i SKAT. Og disse virksomheder kan for hvert enkelt køretøj vælge, om køretøjet skal afgiftsberigtiges efter reglerne for registrerede virksomheder eller efter reglerne for ikke-registrerede virksomheder og borgere.

3.6.2. Forslagets baggrund

Der verserer en række retssager om hæftelse for registreringsafgift for domstolene. Retssagerne er centreret om hæftelsen for en efterfølgende erhverver af køretøjet. Retssagerne tyder på, at den objektive hæftelse for en efterfølgende erhverver ikke er hensigtsmæssig.

Hertil kommer, at reglerne for hæftelse for registreringsafgift på andre måder ikke er hensigtsmæssige.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at en registreret virksomhed, der f.eks. sælger en bil til en kunde, kan undgå at hæfte for afgiftens betaling ved at anmelde bilen til afgiftsberigtigelse efter reglerne for ikke-registrerede virksomheder, selv om de oplysninger, der lægges til grund for afgiftsberegningen, i vidt omfang fremskaffes af virksomheden.

Og det er ikke hensigtsmæssigt, at en person eller virksomhed kan anvende en bil, selv om de ved, at bilen ikke er afgiftsberigtiget, uden af hæfte for afgiftens betaling.

Formålet med forslaget er således ikke kun at tydeliggøre, hvem der hæfter for betaling af registreringsafgiften af et køretøj, men også på visse områder at udvide kredsen af personer og virksomheder, der hæfter for afgiftens betaling.

3.6.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at den, der ejer et køretøj på det tidspunkt, hvor pligten til at betale registreringsafgift af køretøjet indtræder, hæfter for afgiftens betaling.

Afgiftspligten indtræder, når køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Pligten kan indtræde såvel ved import af et nyt eller brugt køretøj som ved en sådan ombygning af et allerede registreret køretøj, at køretøjet mister sin afgiftsmæssige identitet.

Ejeren hæfte dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug på færdselslovens område uden at ejeren vidste eller burde have vidst dette, f. eks. ved tyveri af køretøjet.

Det foreslås af administrative grunde, at hvis køretøjet registreres i Køretøjsregisteret i forbindelse med afgiftspligtens indtræden, så er det den registrerede ejer, der som ejer hæfter for afgiftens betaling, og ikke den civilretlige ejer. Der er normalt overensstemmelse mellem identiteten af den civilretlige og den registrerede ejer, men ikke altid, idet der ved anmeldelse af et køretøj til registrering ikke sker en prøvelse af, hvem der civilretligt ejer køretøjet.

Det foreslås, at enhver efterfølgende ejer af køretøjet hæfter for betaling af registreringsafgiften, hvis den pågældende ved erhvervelsen af køretøjet vidste eller burde have vidst, at der ikke var betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter registreringsafgiftsloven.

Det foreslås, at enhver fører eller bruger af køretøjet hæfter for betaling af registreringsafgiften, hvis den pågældende ved brug af køretøjet ved, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter registreringsafgiftsloven.

Hæftelsen for en ejer, forhandler, efterfølgende erhverver eller en fører/bruger af køretøjet er solidarisk.

Hæftelsesregler efter § 20, stk. 1 og 2, for ejeren eller forhandleren gælder ikke i tilfælde, hvor afgiften er angivet af en virksomhed, der er registreret efter registreringsafgiftsloven, efter reglerne for registrerede virksomheder. I disse tilfælde hæfter alene virksomheden efter § 17, stk. 1, i registreringsafgiftsloven, og afgiften betales efter opkrævningsloven.

Hæftelsesreglerne efter § 20, stk. 1 og 2, gælder heller ikke i tilfælde, hvor der i øvrigt er fastsat særlige regler i registreringsafgiftsloven om hæftelse for afgiftens betaling. Sådanne særlige regler er fastsat for registreringsafgift af visse udenlandske firmabiler og leasede køretøjer.

3.7. Forrentning og gebyr ved manglende betaling af registreringsafgift

3.7.1. Gældende ret

Efter gældende ret skal registreringsafgiften af et køretøj som udgangspunkt være betalt, inden køretøjet anmeldes til registrering i Køretøjsregisteret.

I tilfælde, hvor registreringsafgiften betales forholdsmæssigt eller løbende eller efter reglerne for registrerede virksomheder, kan der forekomme restancer med afgiftens betaling. Det samme gælder i tilfælde, hvor registreringsafgiften efterfølgende omberegnes til et større beløb.

Vedrører restancen en virksomhed, der er registreret efter registreringsafgiftsloven, sker der en forrentning af restancen fra forfaldstidspunktet efter opkrævningsloven. Vedrører restancen andre end registrerede virksomheder, sker der ikke en forrentning af restancen.

I visse tilfælde ydes der henstand med betaling af registreringsafgift. Ydes henstand til en virksomhed, der er registreret efter registreringsloven, sker der en forrentning af henstandsbeløbet efter opkrævningsloven. Ydes henstand til andre end registrerede virksomheder, sker der ikke en forrentning af henstandsbeløb.

Tilsvarende gælder opkrævning af gebyr for erindringsskrivelser. Der opkræves et gebyr for erindringsskrivelser efter opkrævningsloven vedrørende krav efter registreringsafgiftsloven, hvis debitor er en virksomhed, der er registreret efter registreringsafgiftsloven. Er debitor ikke registreret efter registreringsafgiftsloven, kan der ikke opkræves et gebyr for erindringsskrivelser.

3.7.2. Forslagets baggrund

Forskelsbehandlingen af på den ene side virksomheder, der er registreret efter registreringsafgiftsloven, og på den anden side ikke-registrerede virksomheder og borgere i relation til forrentning af registreringsafgift og gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af registreringsafgift, er ikke rimelig.

Derfor forslås en ligestilling på dette område.

3.7.3. Forslagets indhold

Der foreslås fælles regler for forrentning af restancer og henstandsbeløb efter registreringsafgiftsloven og for opkrævning af gebyrer for erindringsskrivelser vedrørende registreringsafgift for virksomheder, der er registreret efter registreringsafgiftsloven, og for ikke-registrerede virksomheder og borgere.

Det foreslås således, at restancer og henstand med registreringsafgift forrentes af såvel registrerede virksomheder som af andre efter opkrævningsloven. Renten udgør 0,8 procentpoint for hver påbegyndt måned, som udgangspunkt fra den 1. i den måned, i hvilket beløbet skal betales.

Efter lov nr. 513 af 7. juni 2006 om ændring af opkrævningsloven, selskabsloven og forskellige andre love ændres denne rente i forbindelsen med indførelsen af én skattekonto. Det forventes at ske i 2013. Renten bliver herefter 0,7 procentpoint regnet fra den senest rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten beregnes dagligt.

Renten kan ikke fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås endvidere, at der af såvel registrerede virksomheder som af andre efter opkrævningsloven opkræves et gebyr på 65 kr. for en erindringsskrivelse vedrørende manglende betaling af beløb, der skyldes efter registreringsafgiftsloven.

3.8. Justering af fradrag for bilers sikkerhed (Eoru NCAP)

3.8.1. Gældende ret

Efter registreringsafgiftsloven nedsættes den afgiftspligtige værdi med 2.000 kr. for nye personbiler med mindst 5 stjerner efter Euro NCAP-test for bilens sikkerhed ved kollision.

3.8.2. Forslagets baggrund

Euro NCAP testresultaterne er ændret siden bestemmelsen om fradrag blev gennemført. For nye bilmodeller testes efter nogle mere sammensatte retningslinjer, hvor kollisionssikkerheden blot er en af de enkelte trafiksikkerhedsparametre, der indgår i den samlede bedømmelse. 5 stjerner er også topkarakter efter den nye målemetode, men da de ikke alene gælder kollisionstest, er registreringsafgiftslovens fradragsbestemmelse ikke fyldestgørende.

Ved skrivelse af 19. februar 2009 blev Folketingets Skatteudvalg orienteret om, at der for nye personbiler med 5 Euro NCAP-stjerner efter den nye målemetode kan fradrages samme beløb som for nye personbiler, der har opnået 5 stjerner efter den gamle målemetode, og at der ved først givne lejlighed ville blive fremsat lovforslag om, at stjernetildelingen sker efter Trafikstyrelsens retningslinjer, som baseres på Euro NCAP.

De nye Euro NCAP-vurderinger indeholder også en vurdering af bilernes evne til at beskytte passagererne mod piskesmældsskader (whiplash).

3.8.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at nedsættelsen af den afgiftspligtige værdi for nye personbiler med mindst 5 Euro NCAP-stjerner tager udgangspunkt i Trafikstyrelsens retningslinjer for vurdering af bilers sikkerhed på basis af Euro NCAP.

3.9 Opdatering af bestemmelserne om forbrugsregistrering

3.9.1. Gældende ret

Nogle momsregistrerede virksomheder kan på visse betingelser lade sig forbrugsregistrere efter kulafgiftsloven, gasafgiftsloven, elektrictetsafgiftsloven eller mineralolieafgiftsloven. Virksomhedernes registrering efter CO2-afgiftsloven følger energiafgiftslovene.

Hvis en virksomheder ønsker at være forbrugsregistreret for brug af naturgas, el eller varme, er det et krav, at virksomheden forbruger en vis mængde afgiftspligtige varer, samt at virksomheden er berettiget til godtgørelse af mindst 90 pct. af den samlede afgift efter den enkelte energiafgiftslov og CO2-afgiftsloven. Der er ikke samme krav om godtgørelse af minimum 90 pct. ved forbrugsregistrering for brug af kul og mineralolie. Bestemmelserne om forbrugsregistrering for brug af kul eller mineralolie er af ældre dato end bestemmelserne for forbrugsregistrering for naturgas og el. Bestemmelserne om forbrugsregistrering for kul og mineralolie vil ikke blive berørt af dette lovforslag. Det er muligt at blive forbrugsregistreret for varme efter alle 4 energiafgiftslove.

Forbrugsregistrering medfører, at virksomhederne får mulighed for nettoafregning af energiafgifterne og CO2-afgiften. Det vil sige, at virksomhederne kan få leveret energi uden afgift. Efter hver afgiftsperiode opgør virksomhederne mængden af energi til godtgørelsesberettigede formål og mængden af energi til ikke-godtgørelsesberettigede formål, hvorefter afgiften indbetales. Alternativet hertil er at modtage energi, hvoraf der er betalt afgift, og efterfølgende få godtgørelse.

Bestemmelserne fik deres ordlyd ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 og virkning fra 1. september 2004. Som hovedregel havde alene virksomheder med tung proces (aktiviteter omfattet af bilaget til CO2-afgiftsloven) mulighed for at opnå mere end 90 pct. godtgørelse.

Muligheden for forbrugsregistrering giver statskassen en vis kreditrisiko, da netvirksomhederne anses for at være mere sikre betalere end andre.

Det skønnes, at ca. 200 virksomheder i dag har benyttet sig af muligheden for at lade sig forbrugsregistrere for enten gas, el eller varme.

3.9.2. Forslagets baggrund

Momsregistrerede virksomheder kan på visse betingelser lade sig forbrugsregistrere efter kulafgiftsloven, gasafgiftsloven, elektricitetsloven og mineralolieafgiftsloven.

Med forbrugsregistrering kan virksomhederne købe energi uden afgift hos energileverandøren og selv afregne afgiften direkte til SKAT. Kun virksomheder, hvor godtgørelsen udgør 90 pct. af de betalte energi- og CO2-afgifter, kan forbrugsregistreres.

Ved forårspakke 2.0 blev indført energiafgifter ændret. Reglerne om forbrugsregistrering blev ikke konsekvensændret, selv om det er sværere at opfylde kravet om 90 pct. godtgørelse, når godtgørelsesbeløbet bliver mindre, som følge af de nye regler. SKAT har dog ikke afmeldt virksomheder fra forbrugsregistrering pga. , at 90 pct. kravet ikke længere var opfyldt. Derfor er praksis ikke længere i overensstemmelse med lovgivningen.

Der stilles forslag om at rette op på dette ved at nedsætte kravet til 80 pct. Dermed vil virksomhederne igen opfylde lovens krav til forbrugsregistrering.

3.9.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at bestemmelserne om forbrugsregistrering opdateres, således at så vidt muligt de virksomheder, som i 2004 havde mulighed for at lade sig forbrugsregistrere, fortsat vil være omfattet af bestemmelserne om forbrugsregistrering.

Efter forslaget tilstræbes en vis ensartethed i registreringsbestemmelserne. Det kan ikke afvises, at nogle virksomheder hermed ikke længere opfylder betingelserne for forbrugsregistrering, eller at andre virksomheder efter forslaget kan blive forbrugsregistreret. Det er dog tilsigtet, at stort set samme virksomheder som i dag kan være forbrugsregistreret.

SKAT har ikke aktivt afmeldt virksomheder, som ikke længere opfylder betingelsen fro forbrugsregistrering. Praksis har derfor muligvis i visse tilfælde været lempeligere end betingelserne i loven har givet mulighed for. Den lempeligere praksis lovfæstes med dette forslag.

Den procentvise godtgørelse af energiafgifterne ligger fast alt efter typen af virksomhed og anvendelsen. Den procentvise godtgørelse af CO2-afgiften kan variere fra virksomhed til virksomhed, da nogle virksomheder har adgang til et bundfradrag beregnet på basis af tidligere års energiforbrug.

Fastsættelsen af opdaterede procentsatser for andelen af bruttoafgiften, som skal godtgøres for at opnå forbrugsregistrering, vanskeliggøres, hvis CO2-afgiften fortsat skal indgå i beregningerne.

Det foreslås derfor, at der alene ses på godtgørelsen af energiafgifterne ved fastsættelsen af procentgrænsen.

I 2004 skulle virksomhederne i et eller andet omfang have tung proces for at være berettiget til en forbrugsregistrering. Der foreslås derfor, at bestemmelserne kombineres med et krav om, at en vis mængde af virksomhedens energiforbrug skal være tung proces, dvs. aktiviteter omfattet af bilaget til CO2-afgiftsloven.

Det foreslås, at kravet om godtgørelse af energiafgift sættes til minimum 80 pct. efter den enkelte afgiftslov samt et krav om, at mindst 30 pct. af virksomhedens energiforbrug er omfattet af bilaget til CO2-afgiftsloven. Dog foreslås det, at virksomhederne fortsat skal lade både energiafgift og CO2-afgift indgå i beregningerne ved vurderingen af forbrugsregistrering efter elafgiftsloven, da elafgiften ikke i samme omfang som andre energiafgiftslove har ændret systematik. Kravet til den samlede godtgørelse efter elafgiftsloven foreslås at være 87 pct.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1 Umiddelbare konsekvenser af forslagene.

Forslaget om at forenkle prissystemet, medfører højere priser ved udstedelse af nummerplader mv. I tabel 1 nedenfor er de umiddelbare provenumæssige konsekvenser heraf beregnet på baggrund af skøn over antallet af nummerplader m.v., der berøres af forenklingen.

Forslaget medfører et merprovenu på ca. 20 mio. kr. i 2012 og som det fremgår af tabel 1, skønnes forslaget at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 45 mio. kr. årligt herefter.

I forbindelse med forslaget vedrørende afmelding af registrerede køretøjer skal der betales en godtgørelse til synsvirksomheder, der er autoriseret som nummerpladeoperatør, for at udføre denne opgave. Godtgørelsen forventes fastsat til 60 kr. pr. afmelding. Det er antaget, at der årligt sker 0,5 mio. afmeldinger. Forslaget medfører et umiddelbart provenutab på ca. 3 mio. kr. i 2012 og 6 mio. kr. årligt herefter.

Stramningen af reglerne for godtgørelse forventes at bringe niveauet for godtgørelse ned på det tidligere antagne, og forslaget forventes dermed ikke at få nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Forslaget om straf for overtrædelse af lov om registrering af køretøjer indeholder en præcisering af det direkte strafansvar. Forslaget forventes ikke at få nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Forslaget om udskiftning af leasingtager eller overdragelse af en leasingaftale, hvor der skal betales 1.180 kr., hvis ændringen vedrører en bil, og ellers 590 kr., forventes ikke at få nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Forslaget om hæftelse for registreringsafgiften er primært et tydeliggørelse af, hvem der hæfter for registreringsafgiften. Forslaget forventes ikke at få nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Forslaget om forrentning og gebyr ved manglende betaling af registreringsafgift kan ikke underbygges med data, der kan danne grundlag for en beregning af de provenumæssige konsekvenser, men der forventes en begrænset effekt, da de berørte restancer er en meget lille del af de samlede restancer på registreringsafgiften og af de samlede indbetalinger på registreringsafgiften.

Forslaget om opdatering af bestemmelserne om forbrugsregistrering efter energiafgiftslovene har ingen nævneværdige provenuvirkninger.

4.2. De samlede provenumæssige konsekvenser.

Forslaget medfører et umiddelbart merprovenu på ca. 15 mio. kr. i 2012 og ca. 40 mio. kr. årligt herefter. Virkningen på momskontoen og tilbageløb fra et merforbrug af afgiftsbelagte varer resulterer i et merprovenu på ca. 10 mio. kr. i 2012 og ca. 25 mio. kr. årligt herefter. Den varige virkning heraf er ca. 10 mio. kr.

Efter indregning af adfærds- og arbejdsudbudseffekter fås et merprovenu på ca. 10 mio. kr. i 2012 og ca. 25 mio. kr. årligt herefter. Adfærds- og arbejdsudbudseffekter reducerer varig virkning til ca. 10 mio. kr.

Finansårsvirkningen i 2012 er på ca. 10 mio. kr.

Forslagets samlede provenumæssige konsekvenser fremgår af tabel 2.

De påvirkede priser og gebyrer skønnes at være en mindre del af omkostningerne ved at holde bil eller lease biler og forventes derfor ikke at have de store adfærdsmæssige konsekvenser.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

5.1. Afmelding

Der foretages gennemsnitligt omkring 500.000 afmeldinger årligt. De sker i dag alle hos SKAT. Når det digitale motorregister (DMR) tages i brug, vil afmeldinger kunne ske hos SKAT og hos autoriserede nummerpladeoperatører.

Det skønnes, at ca. 2/3 af alle afmeldinger vil ske hos forhandlere og leasingvirksomheder. Herudover vil en del private formentlig søge til en synsvirksomhed frem for til et af de fire motorcentre i SKAT. Samlet skønnes 25 pct. af afmeldingerne fortsat at ske hos SKAT, svarende til 125.000 ekspeditioner.

På den baggrund skønnes en samlet besparelse på omkring 10 årsværk i SKAT. Den fulde besparelse realiseres dog først, når de 26 nummerpladeekspeditioner lukkes ned i 2013.

Udgifter til tilretning af det digitale motorregister (DMR) skønnes til ca. 100-200.000 kr.

Det vurderes med betydelig usikkerhed, at synsvirksomhederne vil afmelde skønsmæssigt 100.000 køretøjer, svarende til 20 pct. Der skal ikke ydes godtgørelse for alle disse afmeldinger, da nogle vil vedrøre forhandler/leasingvirksomheder, der kan autoriseres som nummerpladeoperatør, men omfanget er uvist. Med en godtgørelse på 60 kr. pr. afmelding vil det maksimalt give en årlig udgift for staten på 6 mio. kr.

5.2. Begrænsning af godtgørelse til synsvirksomheder

Der etableres en mulighed i det digitale motorregister (DMR) til at registrere, hvem der anmelder en omregistrering af et køretøj, således at det kan opgøres, om en anmelder bør/kan være registreret som nummerpladeoperatør. Udgifter til tilretning af det digitale motorregister (DMR) skønnes til 200-300.000 kr.

5.3. Leasing

Udgifter til ændring af det digitale motorregister (DMR) skønnes til ca. 800.000 kr.

5.4. Samlet

De samlede udgifter til ændring af det digitale motorregister (DMR) skønnes til 1,1-1,3 mio. kr.

Besparelse på ca. 10 årsværk.

Forslaget om opdatering af bestemmelserne om forbrugsregistrering efter energiafgiftslovene giver ikke anledning til nævneværdige udgifter.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Afskaffelsen af den lave pris på 160 kr. for et sæt papegøjenummerplader til en varebil, der ændre anvendelse fra alene erhvervsmæssig anvendelse til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, vil alt andet lige påvirke erhvervslivets salgspriser for sådanne brugte varebiler.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget justerer reglerne for den digitale registrering af motorkøretøjer, således at de autoriserede nummerpladeoperatører også vil kunne forestå afmeldingen af køretøjer. Dermed vil både indregistrering, omregistrering og afmelding af køretøjer kunne håndteres af nummerpladeoperatørerne.

Konkret medfører det, at nummerpladerne afleveres hos den autoriserede nummerpladeoperatør i stedet for hos SKAT. Forhandlere, der er autoriserede nummerpladeoperatører, kan derfor undgå at skulle forbi et af SKATs motorkontorer, da de selv kan destruere afmeldte nummerplader ved at klippe dem i stykker.

CKR vurderer derfor, at forslaget vil medføre mærkbare lettelser for de autoriserede forhandlere. Fra tidligere undersøgelser af området har CKR erfaret, at forhandlerne anser netop henvendelser på motorkontorerne som særligt forstyrrende i deres arbejde.

For de virksomheder, der ikke er autoriserede som nummerpladeoperatører, vil lettelsen ikke være helt så mærkbar, idet de ikke selv vil kunne forestå afmeldingen, men i stedet skal have det gjort hos en anden virksomhed, der er autoriseret.

CKR vurderer dog, at forslaget alligevel vil indebære en lettelse også for disse virksomheder, eftersom de nu får samlet registreringsaktiviteterne ét sted. Desuden overstiger antallet af autoriserede virksomheder langt antallet af motorkontorer, hvilket igen vil gøre det nemmere for de pågældende forhandlere.

Herudover ændres leasingreglerne, så når en leasingtager udskiftes med en anden leasingstager, er der ikke længere krav om afmelding i køreregisteret, såfremt udskiftningen i øvrigt sker på uændrede vilkår. Forslaget vil dermed spare forhandlerne for en byrde, fordi de ikke længere vil skulle bruge tid på at afmelde det pågældende køretøj.

Endelig medfører forslaget, at reglerne om forbrugsregistrering ændres. Baggrunden er, at energiafgifterne blev ændret med forårspakken 2.0, hvorfor reglerne om forbrugsregistrering konsekvensrettes. For virksomhederne, vil det indebære ændringer i den måde afgiftsgodtgørelsen udregnes, og der vil være administrative omstillingsomkostninger forbundet med at efterleve de nye kriterier.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil gøre det lettere for borgerne at få afmeldt køretøjer.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet, Applus Bilsyn, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autobranchens Handels-og Industriforening i Danmark, Business Danmark, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Danmarks Motor Union, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Bilforhandler Union, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Dansk Erhverv, Dansk Landbrug, Danske Motorcyklisters Råd, Danske Speditør Forening, DI, Dansk Lokalsyn, Danske Synsvirksomheder, Dansk Transport og Logistik, De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, Den Danske Skatteborgerforening, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, Finans og Leasing, Finansrådet, FDM, Foreningen Danske Revisorer, FRR, FSR, Foreningen af Vognimportører i Danmark, Forsikring og Pension, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrugsrådet, MC Touring Club, Motorcykelbranchens Landsforbund, Motorhistorisk Samråd, PAVA Bilsyn A/S, Sammenslutningen af karosseribyggere og Autooprettere i Danmark.

3F, Affald Danmark, BDO Kommunernes Revision, Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen for biogas, Brancheforeningen for Decentral kraftvarme, Brancheforeningen for husstandsvindmøller, CEPOS, CKR, DAKOFA, Danisco, Danish Operators, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Funktionærforbund, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk solcelleforening, Dansk tekstil og beklædning, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Busvognmænd, Danske Regioner, Danske Speditører, DANVA, De Danske Landboforeninger, Den Danske Landinspektørforening, Det Økologiske Råd, DK-Teknik og Miljø, DONG, EC-Power,Ejendomsforeningen Danmark, Elsam, Energi Danmark, Energi- og Olieforum.dk, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energimidt, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen, Ernst & Young, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Forenede Danske kraftvarmeværker, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af rådgivende ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen for energi og miljø, Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE), Forsikring & Pension, Forskningscenter Risø, Frederiksberg Kommune, Frie Funktionærer, Gaia Solar, Greenpeace Danmark, Horesta, International Transport Danmark, Kommunekemi a/s, Konkurrencestyrelsen, KPMG, Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landsbrancheklubben for Hotel og Restauration, Landsforeningen for bæredygtigt landbrug, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Marius Pedersen A/S, Miljøstyrelsen, Mærsk Olie og Gas, Naturerhvervstyrelsen, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), Pantefogedforeningen, PWC, Rejsearrangører i Danmark, RenoSam, Restaurationsbranchen.dk, Retssikkerhedschefen, Sammenslutningen af Danske elforbrugere, SDE, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, Samvirkende danske Turistforeninger, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Sikkerhedsstyrelsen, Skatterevisorforeningen, Trafikstyrelsen, Vattenfall A/S - Heat Nordic, Videncentret for landbrug, Vindmølleindustrien, WWF, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Aalborg Portland.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med bestemmelsen præciseres, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at visse køretøjer ikke skal registreres, men skatteministeren kan ikke træffe konkret afgørelser herom. De konkrete afgørelser træffes af SKAT.

Til nr. 2 og 3

I § 8, stk. 1, nr. 1, angives den almindelige pris for et sæt nummerplade og for en enkelt nummerplade. Den almindelige pris for et sæt nummerplader er 1.180 kr. og 590 for en enkelt nummerplade, medmindre andet er bestemt i § 8, stk. 2, § 9 eller § 10.

Med ophævelsen af § 8, stk. 1, nr. 2, afskaffes den særlige pris for en nummerplade til en lille knallert.

Med ophævelsen af § 8, stk. 1, nr. 4, afskaffes den særlige pris for papegøjenummerplader i tilfælde, hvor en varebil skifter anvendelse fra alene erhvervsmæssig anvendelse til privat eller blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse.

Herefter er prisen for et sæt papegøjenummerplader altid 1.180 kr., og prisen for en nummerplade til en knallert eller motorcykel altid 590 kr.

Til nr. 4

Med bestemmelsen hæves tillægget for ønskenummerplader fra 6.200 kr. til 11.000 kr.

Den samlede prisen for et sæt ønskenummerplader er herefter 11.000 kr. + 1.180 kr. = 12.180 kr.

Til nr. 5.

Med bestemmelsen afskaffes tillægget på 250 kr. for grænsenummerplader.

Herefter er prisen for et sæt grænsenummerplader 1.180 kr. og 590 kr. for en enkelt grænsenummerplade.

Til nr. 6

Med bestemmelsen afskaffes den gratis adgang til at få registreret en ny ejer eller bruger af et registreret køretøj bortset fra tilfælde, hvor køretøjet omregistreres til en person med handicap, der opfylder betingelserne for at få støtte til erhvervelse af køretøjet efter lov om social service.

Med denne ene undtagelse er prisen for registrering af ny ejer eller bruger af et registreret køretøj herefter altid 380 kr.

Til nr. 7

Med § 12 indføres generelt en almindelig pris på 100 kr. for udstedelse af en registreringsattest eller en supplerende attest.

Prisen gælder dog ikke i tilfælde, hvor attesten udstedes i forbindelse med betaling for nummerplader eller betaling for registrering af ny ejer eller bruger af køretøjet. I disse tilfælde anses prisen for nummerplader eller for registrering af ny ejer eller bruger at dække prisen for den tilknyttede registreringsattest.

Bestemmelsen indebærer, at den gældende pris på 50 kr. for udstedelse af en erstatningsattest, ombytning af en gammel registreringsattest i én del med en ny attest i to dele, eller udstedelse af et yderligere eksemplar af del 1 af en registreringsattest i to dele hæves til 100 kr.

Bestemmelsen indebærer, at den gældende pris for overførsel af ønskenummerplader til et andet køretøj reduceres fra 300 kr. til 100 kr.

Bestemmelsen indebærer, at der skal betales 100 kr. for at få registreret anden anvendelse af en registreret varebil uden nyt registreringsnummer.

Bestemmelsen indebærer, at der skal betales 100 kr. for at få registreret konstruktive ændringer af et registreret køretøj, f.eks. montering af en trækkrog.

Med § 13 indføres en pris for SKATs behandling af en anmodning om bevis for, at en bestemt person må anvende et køretøj, der er registreret i udlandet, på færdselslovens område.

Ordningen med udstedelse er sådanne beviser er reguleret i § 14, stk. 2, i bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v.

Til nr. 8

Med bestemmelsen muliggøres, at autoriserede nummerpladeoperatører bemyndiges til også at afmelde registrerede køretøjer fra Køretøjsregisteret.

Hermed kan autoriserede nummerpladeoperatører indregistrere, omregistrere og afmelde køretøjer i Køretøjsregisteret. De kan dermed foretage alle almindelige registreringsopgaver vedrørende køretøjer.

Til nr. 9

Med ændringen præciseres, at de fire betingelser, en virksomhed efter § 15, stk. 2, skal opfylde, for at kunne autoriseres som nummerpladeoperatør, fraviges i § 15, stk. 3, om autorisation af synsvirksomheder og omsynsvirksomheder, og i § 15, stk. 7, om autorisation myndigheder og andre virksomheder end forhandlere og leasingvirksomheder samt syns- og omsynsvirksomheder.

Til nr. 10

Med ændringen tilpasses formuleringen af § 15, stk. 2, nr. 4, til ændringen af konkursloven ved lov nr. 718 af 25. juni 2010.

Til nr. 11

Synsvirksomheder, der er autoriseret som nummerpladeoperatør, kan får en godtgørelse fra staten for at registrere køretøjer og håndtere nummerplader.

Efter bestemmelsen kan der ikke ydes godtgørelse for registrering vedrørende køretøjer, der handles som led i synsvirksomhedens øvrige virksomhed eller som led i andre synsvirksomheders virksomhed.

Der kan heller ikke ydes godtgørelse for registrering og udlevering eller modtagelse af nummerplader retur vedrørende køretøjer, der handles, repareres eller leases som led i en virksomhed, der kan autoriseres som nummerpladeoperatør. Denne begrænsning i adgangen til godtgørelse gælder dog ikke små forhandlere eller leasingvirksomheder. Begrænsningen gælder kun virksomheder, der erhvervsmæssigt handler med eller leaser biler, og som årligt sælger eller leaser mindst 100 biler, og for omsynsvirksomheder samt andre virksomheder, der erhvervsmæssigt handler med eller leaser køretøjer, men normalt ikke biler, og som årligt sælger eller leaser mindst 50 køretøjer af den type, der skal registreres, før køretøjet tages i brug.

Synsvirksomhederne skal dog ikke registrere m.v. gratis for andre. Efter bestemmelsen kan synsvirksomhederne opkræve et gebyr for at registrere og udlevere eller modtage nummerplader retur vedrørende et køretøj, der handles, repareres eller leases som led i en virksomhed af et type, der kan autoriseres som nummerpladeoperatør, og som har en sådan størrelse, at virksomheden kan autoriseres som nummerpladeoperatør. En synsvirksomhed må dog ikke opkræve gebyr ved registrering m.v. vedrørende køretøjer, der handles som led i synsvirksomhedens øvrige virksomhed.

Til nr. 12

Med bestemmelsen overføres kompetencen til at autorisere andre nummerpladeoperatører end forhandlere, leasingvirksomheder og syns- eller omsynsvirksomheder fra skatteministeren til SKAT.

Kompetencen kan anvendes i tilfælde, hvor der i et område af landet mangler nummerpladeoperatører, der registrerer uden at kræve gebyr. Kompetencen kan anvendes til at autorisere såvel virksomheder som offentlige myndigheder.

Til nr. 13

Bestemmelsen er af redaktionel karakter, idet den hidtidige affattelse af § 15, stk. 7, 2. pkt., om godtgørelse til andre autoriserede nummerpladeoperatører end synsvirksomheder nu er erstattet af en henvisning til de almindelige regler for udbetaling af godtgørelse for at registrerer og udlevere eller modtage nummerplader retur.

Til nr. 14

Efter stk. 1 ifaldes en bødestraf for overtrædelse af de i loven fastsatte pligter og for tilsidesættelse af vilkår for tilladelser i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven.

Efter stk. 2 videreføres den gældende § 20, stk. 2, hvorefter der administrativt kan fastsættes regler om straf i form af bøde for overtrædelse af regler, der er fastsat administrativt med hjemmel i loven. Det vil i praksis være overtrædelse af bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v.

Efter stk. 3 sker der en absolut kumulation af bøder i sager vedrørende overtrædelser af registreringsloven. Det betyder, at der ved flere overtrædelser som almindelig regel udmåles den normale bødestraf for hver overtrædelse, uanset om overtrædelserne begås ved én eller flere lejligheder eller pådømmes ved én eller flere sager. Den absolutte kumulation inden for registreringslovgivningens område vil ligeledes gælde i tilfælde, hvor én eller flere overtrædelser af registreringslovgivningen pådømmes sammen med overtrædelser af love i skatte- og afgiftslovgivningen, andre særlove eller af straffeloven.

Efter stk. 4 sker der ligeledes absolut kumulation i tilfælde, hvor en overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen eller andre love medfører en frihedsstraf, samtidig med at der er foretaget en overtrædelse af lov om registrering af køretøjer, der medfører bødestraf, således at der skal pålægges en bøde ved siden af frihedsstraffen.

Det skal bemærkes, at det alene er bøder efter lov om registrering af køretøjer eller forskrifter udstedt i medfør heraf, der er omfattet af princippet om absolut kumulation efter stk. 3 og 4. Bestemmelserne angår ikke fastsættelse af bøder uden for området for lov om registrering af køretøjer. Ved flere samtidige overtrædelser af anden lovgivning, der medfører bødestraf, vil den samlede bøde for disse overtrædelser således kunne fastsættes - i overensstemmelse med praksis for udmåling af bøde i henhold til de pågældende love - uafhængigt af de foreslåede regler, hvorimod én eller flere samtidige bøder for overtrædelse af lov om registrering af køretøjer vil skulle medtages fuldt ud ved bødeberegningen.

Stk. 5, 6 og 8 er en videreførelse af de hidtidige § 20, stk. 3-5.

Efter stk. 7 vil stk. 3 og 4 om absolut kumulation kunne fraviges, når særlige grunde taler derfor.

Da en regel om absolut kumulation ikke i alle tilfælde vil føre til et rimeligt resultat, foreslås det i § 20, stk. 7, at bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges, når særlige grunde taler for det. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, såfremt en sammenlægning af de forskyldte normale bøder fører til en uforholdsmæssig høj samlet bøde, herunder henset til forseelsernes karakter. Bestemmelsen vil f.eks. også kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor reglerne om absolut kumulation ville betyde, at der skulle idømmes en mindre tillægsbøde til en længere frihedsstraf. Det skal imidlertid fremhæves, at der som alt overvejende hovedregel skal anvendes absolut kumulation. Er der således tale om en kortere frihedsstraf, forudsættes det, at der idømmes en tillægsbøde, hvis der til samtidig påkendelse foreligger en overtrædelse af registreringsloven eller af forskrifter udstedt i medfør heraf, der udløser en bødestraf af en vis størrelse.

Til nr. 15

Ophævelsen af § 21, stk. 1, om politiets adgang til at udskrive bøder for overtrædelse af lov om registrering af køretøjer er af redaktionel karakter, da bestemmelsen er overflødig.

Med hjemmel i retsplejelovens § 832 kan politiet udstede bøder for overtrædelse af lov om registrering af køretøjer og forskrifter udstedt med hjemmel i loven.

Til nr. 16

Bestemmelsen er af redaktionel karakter, jf. § 1, nr. 15.

Til § 2

Til nr. 1

Med bestemmelsen præciseres leasingvirksomhedens hæftelse for registreringsafgift og eventuelle renter heraf i forbindelse med en tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift.

Til nr. 2

Efter bestemmelsens 1. punktum bortfalder en tilladelse til forholdsmæssig betaling af registreringsafgift af et leaset køretøj, hvis den aftale om leasing, der har ligget til grund for SKATs tilladelse, ændres.

Det indebærer, at køretøjet skal afmeldes fra Køretøjsregisteret og nummerpladerne afleveres, og der skal ske en endelig opgørelse af den forholdsmæssige registreringsafgift for den periode, hvor køretøjet har været i brug.

Efter bestemmelsens 2. punktum tillægges en ændring af leasingaftalen dog ikke denne virkning, hvis ændringen alene består i udskiftning af den aftalte leasingtager med en ny på i øvrigt uændrede aftalevilkår. Det er dog en forudsætning herfor, at leasingvirksomheden inden skiftet har meddelt SKAT identiteten af den nye leasingtager og tidspunktet for skiftet.

Efter bestemmelsens 3. punktum er SKAT bemyndiget til at tillade overdragelse af en portefølje af leasingkontrakter, der har ligget til grund for en tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, hvis overdragelsen sker som led i salg eller omstrukturering, herunder afvikling af den oprindelige leasingvirksomhed. Den leasingvirksomhed, der sælges eller omstruktureres, kan være såvel en fysisk som en juridisk person.

Bemyndigelsen kan ikke anvendes, hvis vilkår i leasingaftalerne i øvrigt ændres i forbindelse med overdragelsen.

Bemyndigelsen kan heller ikke anvendes ved overdragelse af en enkelt eller få leasingaftaler.

Bemyndigelsen kan kun anvendes, hvis overdragelsen sker som led i salg eller omstrukturering af leasingvirksomheden. Bemyndigelsen kan ikke anvendes ved en isoleret handel med leasingaftaler.

I de tilfælde, hvor leasingtager efter en leasingkontrakt udskiftes eller en leasingkontrakt overdrages uden afmelding af køretøjet og registrering på ny, skal der betales et beløb svarende til prisen for de nye nummerplader, det ikke er nødvendigt at anskaffe. Dette for at undgå et provenutab for staten.

Til nr. 3

Med bestemmelsen præciseres, at stjernetildelingen vedrørende Euro NCAP fremover sker efter Trafikstyrelsens retningslinjer.

Disse er senest fastsat i Færdselsstyrelsens Meddelelse nr. 1945 af 23. februar 2010 om køretøjers indretning og udstyr m.v.

Til nr. 4

Efter stk. 1 kan et køretøj ikke registreres eller omregistreres i Køretøjsregisteret, før registreringsafgiften er betalt. Hermed sikres, at afgiften betales.

I tilfælde, hvor SKAT har tilladt, at registreringsafgiften betales forholdsmæssigt efter reglerne for registreringsafgift af leasede køretøjer, er det dog tilstrækkelige, at den forholdsmæssig del af registreringsafgiften er betalt.

I tilfælde, hvor SKAT har tilladt, at registreringsafgiften betales løbende, er det tilstrækkeligt, at den forfaldne del af afgiften er betalt.

Efter stk. 2 finder reglerne om forrentning af gebyr for erindringsskrivelser i opkrævningsloven tilsvarende anvendelse ved administration af registreringsafgiftsloven. Dette gælder, uanset om debitor er en registreret virksomhed, en ikke-registreret virksomhed eller en borger.

Efter stk. 3 henføres registreringsafgift, der betales af en virksomhed, der er registreret efter registreringsafgiftsloven, til den afgiftsperiode, hvor køretøjet anmeldes til registrering i Køretøjsregisteret.

Til nr. 5

Efter stk. 1 hæfter den, der ejer et køretøj på det tidspunkt, hvor pligten til at betale registreringsafgift af køretøjet indtræder, for afgiftens betaling. Det er den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor køretøjet tages i brug første gang. Køretøjet kan være et nyt køretøj, et importeret brugt køretøj eller et køretøj, der har mistet sin afgiftsmæssige identitet ved reparation eller ombygning.

En registreret ejer af et køretøj er ikke nødvendigvis den samme som den civilretlige ejer af køretøjet, idet der ved registrering af et køretøj i Køretøjsregisteret normalt ikke sker en prøvelse af, hvem der civilretligt ejer køretøjet. Er den civilretlige og den registrerede ejer af et køretøj ikke identisk, er det den registrerede ejer, der hæfter for afgiftens betaling.

Denne hæftelse gælder dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug uden ejerens viden, f.eks. hvis køretøjet er stjålet.

Efter stk. 2 hæfter en virksomhed, der erhvervsmæssigt handler med biler eller motorcykler eller påhængs- eller sættevogne til biler eller motorcykler, hvis virksomheden har solgt køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden. I sådanne tilfælde er det normalt sådan, at sælgeren for køber anmelder køretøjet til afgiftsberigtigelse og betaler registreringsafgiften. Det er således også normalt sælger, der fremskaffer de oplysninger, der lægges til grund for afgiftens beregning.

Efter stk. 3 tilsigtes en hæftelse for en efterfølgende ejer af køretøjet, hvis den pågældende ved erhvervelsen af køretøjet ikke var i god tro om registreringsafgiftens betaling. Således hæfter en efterfølgende erhverver af køretøjet, hvis den pågældende ved erhvervelsen vidste eller burde have vidst, at der ikke var betalt den afgift af køretøjer, der kræves efter registreringsafgiftsloven.

Er eksempelvis køretøjet købt af en forhandler, har køberen normalt en berettiget forventning om, at køretøjet er eller vil blive afgiftsberigtiget korrekt af forhandleren. Men det kan forekomme, at købsprisen er så lav, at køberen ved eller burde vide, at købsprisen ikke kan dække den fulde registreringsafgift af køretøjet.

Er køretøjet derimod købt privat, må køber i højere grad end ved køb fra en forhandler sikre sig, at den fulde registreringsafgift af køretøjet er betalt.

Efter stk. 4 hæfter en fører eller bruger af køretøjet for afgiftens betaling, hvis den pågældende ved brug af køretøjet ikke er i god tro om registreringsafgiftens betaling. Således hæfter en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet, selv om den pågældende ved, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, der kræves efter registreringsafgiftsloven.

En fører af et køretøj er en fysisk person. En bruger af et køretøj kan være såvel en fysisk som en juridisk person.

Bestemmelsen vil normalt ikke finde anvendelse på spørgsmål om registreringsafgiftens størrelse, da en fører eller bruger normalt ikke har eller bør have kendskab hertil. Bestemmelsen vil primært finde anvendelse i tilfælde, hvor et køretøj føres eller bruges, selv om der ikke er betalt registreringsafgift af køretøjet.

Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor en udenlandsk bruger af et køretøj, der er registreret i udlandet, opholder sig her i landet på en sådan måde, at køretøjet skal registreres her.

Det kan eksempelvis også være i tilfælde, hvor et køretøj, der er registreret her i landet, mister sin afgiftsmæssige identitet, således at der skal betales registreringsafgift.

Efter stk. 1-3 hæfter disse ejere og brugere solidarisk for afgiftens betaling.

Til nr. 6

Med stk. 7 præciseres, at hæftelse for betaling af registreringsafgiften af et køretøj også omfatter hæftelse for betaling af renter i forbindelse med restancer eller henstand med afgiftens betaling og hæftelse for betaling af gebyr for erindringsskrivelse om manglende betaling af afgiften.

Efter stk. 8 præciseres, at stk. 1 og 2 om hæftelse for registreringsafgiftens betaling ikke gælder i tilfælde, hvor der er fastsat særlige regler om hæftelse for registreringsafgiften. Sådanne særlige hæftelsesregler er fastsat i tilfælde, hvor registreringsafgiften betales løbende eller forholdsmæssigt.

Til nr. 7

Efter § 3 b, stk. 6, 1. pkt., skal et leaset køretøj, for hvilke SKAT har tilladt, at der betales forholdsmæssig registreringsafgiften for den aftalte leasingperiode, afmeldes fra Køretøjsregisteret og nummerpladerne afleveres, hvis leasingaftalen ændres eller afbrydes, eller det leasede køretøj ændre afgiftsmæssig identitet.

Pligten til at afmelde køretøjet og aflevere nummerpladerne påhviler køretøjets ejer, der normalt er leasingvirksomheden.

Efter bestemmelsen kan det udløste straf i form af bøde, hvis køretøjet, i en situation som denne, ikke afmeldes og nummerpladerne afleveres.

Til nr. 8

Ændringen er af redaktionel karakter, idet den bestemmelse, der var henvist til i den hidtidige affattelse af § 27, stk. 1, nr. 5, er ophævet ved lov nr. 265 af 23. april 2008.

Til § 3

Til nr. 1

Med forslaget kan virksomheder med et årligt energiforbrug på over 100.000 kWh elektricitet eller 4.000 GJ varme, og hvor godtgørelsen af afgifter efter elektricitetsafgiftsloven og CO2-afgiftsloven udgør mere end 87 pct. af den samlede afgiftsbetaling efter begge love, forbrugsregistreres og dermed få adgang til at modtage elektricitet og varme afgiftsfrit fra en anden registreret virksomhed.

Der er tale om opdatering af eksisterende bestemmelser om forbrugsregistrering, hvor kravet om den procentvise godtgørelse ikke længere kan opfyldes af alle de virksomheder, som bestemmelsen er rettet imod.

Til § 4

Til nr. 1

Med forslaget kan virksomheder med et årligt energiforbrug på over 75.000 m3 eller 4.000 GJ varme, og hvor godtgørelsen af afgift efter gasafgiftsloven udgør mere end 80 pct. af afgiftsbetalingen efter samme lov, og mere end 30 pct. af virksomhedens energiforbrug eller varmebrug er omfattet af bilaget til CO2-afgiftsloven (tung proces), forbrugsregistreres og dermed få adgang til at modtage gas og varme afgiftsfrit fra en anden registreret virksomhed.

Der er tale om opdatering af eksisterende bestemmelser om forbrugsregistrering, hvor kravet om den procentvisegodtgørelse ikke længere kan opfyldes af de virksomheder, som bestemmelsen er tilsigtet.

Til § 5

Til nr. 1

Med forslaget kan virksomheder med et årligt energiforbrug på over 4.000 GJ varme, og hvor godtgørelsen af afgift efter kulafgiftsloven udgør mere end 80 pct. af afgiftsbetalingen efter samme lov, og mere end 30 pct. af virksomhedens varmeforbrug er omfattet af bilaget til CO2-afgiftsloven (tung proces), forbrugsregistreres og dermed få adgang til at modtage varme afgiftsfrit fra en anden registreret virksomhed.

Der er tale om opdatering af eksisterende bestemmelser om forbrugsregistrering, hvor kravet om den procentvisegodtgørelse ikke længere kan opfyldes af de virksomheder, som bestemmelsen er tilsigtet.

Til § 6

Til nr. 1

Med forslaget kan virksomheder med et årligt energiforbrug på 4.000 GJ varme, og hvor godtgørelsen af afgift efter mineralolieafgiftsloven udgør mere end 80 pct. af afgiftsbetalingen efter samme lov, og mere end 30 pct. af virksomhedens varmeforbrug er omfattet af bilaget til CO2-afgiftsloven (tung proces), forbrugsregistreres og dermed få adgang til at modtage varme afgiftsfrit fra en anden registreret virksomhed.

Der er tale om opdatering af eksisterende bestemmelser om forbrugsregistrering, hvor kravet om den procentvise godtgørelse ikke længere kan opfyldes, af de virksomheder som bestemmelsen er tilsigtet.

Til § 7

Efter stk. 1 træder loven i kraft samtidig med, at det digitale motorregister (DMR) tages i brug. Herfra er der dog gjort tre undtagelser.

Efter stk. 2 træder justeringerne af energiafgiftslovene først i kraft den 1. juli 2012.

Efter stk. 3 bestemmer skatteministeren, hvornår den særlige pris på 160 kr. for et sæt papegøjenummerplader til en varebil ophæves. Efter stk. 4. bestemmer skatteministeren, hvornår en almindelig pris på 100 kr. for en registreringsattest indføres. Disse bemyndigelser er nødvendige, da ændringerne af de IT-systemer, der skal administrere de nye priser, ikke kan være klar før i efteråret 2012. Det forventes således, at disse nye priser kan træde i kraft i oktober 2012.

Bilag 1

Oversigt over bestemmelser om betaling for nummerplader m.v. og forslag til ændringer

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov