Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 23. februar 2012
1 Ændringsforslag
Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget.
Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 4-12.
Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag
nr. 1-3, herunder om deling af lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2011 og var til 1.
behandling den 24. november 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og skatteministeren sendte den
27. juni 2011 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret
2010-11, 1. samling, SAU alm. del - bilag 248. Den 9. november 2011
sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Audio Media A/S,
Dansk-Pakistansk Venskabsforening - Danmark,
Danske Specialmedier,
Den Norske Forening,
Maqs Law Firm,
National Geographic og
o.n.edanmark.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser.
Samråd
Udvalget har stillet 4 samrådsspørgsmål til
skatteministeren og transportministeren til mundtlig besvarelse,
som disse har besvaret i et åbent samråd med udvalget
den 21. februar 2012. Ministrene har efterfølgende sendt
udvalget de talepapirer, som lå til grund for besvarelsen af
spørgsmålene.
Deputationer
Endvidere har Audio Media A/S og National Geographic mundtligt
over for udvalget redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 49 spørgsmål til
skatteministeren, 2 spørgsmål til ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser, 2
spørgsmål til transportministeren, 1
spørgsmål til kulturministeren og 1
spørgsmål til skatteministeren og transportministeren
til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, RV, EL
og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren
stillede ændringsforslag. Flertallet stemmer imod de under
nr. 1-3 stillede ændringsforslag om en deling af
lovforslaget.
Et mindretal i udvalget (V, DF, LA
og KF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om en deling af
lovforslaget. Mindretallet indstiller det under A nævnte
lovforslag til vedtagelse med det
stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B
nævnte lovforslag til forkastelse
ved 3. behandling, men mindretallet vil stemme for det under
lovforslag B stillede ændringsforslag. Såfremt den
under ændringsforslag nr. 1 foreslåede deling af
lovforslaget ikke vedtages, indstiller mindretallet det udelte
lovforslag til forkastelse ved 3.
behandling, men mindretallet vil stemme for de under nr. 4-12 til
det udelte lovforslag stillede ændringsforslag.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget omhandler en
række ændringer på skatte- og momsområdet,
men den følgende tilkendegivelse fra de 3 partier omhandler
alene den del af lovforslaget, som vedrører betaling af moms
ved indførsel til private af magasiner og tidsskrifter fra
ikke-EU-lande, idet V, DF og KF kan støtte de andre
elementer i lovforslaget.
Udvalget har behandlet lovforslaget over en længere
periode, idet væsentlige dele af lovforslaget allerede blev
forberedt under den tidligere regering. Der er i forbindelse med
fremsættelsen af forslaget indkommet et betydeligt antal
høringssvar, hvor svaret fra Post Danmark bør
tildeles meget stor vægt, da det ændrer
forudsætningerne for gennemførelse af loven.
Det er regeringens ønske at undgå
konkurrenceforvridning til fordel for virksomheder beliggende uden
for EU. V, DF og KF anerkender fuldt ud, at den nuværende
lovgivning giver et incitament til at få trykt magasiner uden
for EU. V, DF og KF vil derfor opfordre regeringen til at justere
lovforslaget, så det adresserer den udfordring, og ikke
lægge hindringer i vejen for udenlandske tidsskrifter.
Imidlertid er det ikke V, DF og KF's opfattelse, at lovforslaget
vil betyde flere arbejdspladser i Danmark. Ifølge adskillige
repræsentanter for blad- og magasinbranchen, vil lovgivningen
i stedet betyde, at flere af magasinerne vil lukke med tab af
arbejdspladser til følge. Det skyldes det forhold, at
indtj?eningen i branchen er ganske beskeden. Den lave indtjening
skyldes bl.a., at der er en naturlig begrænsning i
oplagsstørrelsen grundet det danske sprogområdes
størrelse.
V, DF og KF finder det dybt problematisk, at den danske
befolkning i realiteten vil blive hindret adgang til en række
udenlandske videnstunge magasiner som f.eks. National Geographic,
Scientific American og Engineering News.
Lovforslaget skaber langt flere problemer, end det
løser. Samtidig mener V, DF og KF, at det på ingen
måde er tilrådeligt at gå videre med den del af
lovforslaget, som omhandler magasiner, før
Europa-Kommissionen har givet sin endelige vurdering. Det er efter
V, DF og KF's opfattelse stærkt uheldigt, at regeringen under
det igangværende EU-formandskab vælger ikke at afvente
Europa-Kommissionens vurdering. Derudover bemærker V, DF og
KF, at de forespørgsler, der har været omkring
aktindsigt i korrespondancen mellem Skatteministeriet og
Europa-Kommissionen, har haft en meget lang sagsbehandlingstid, og
at det kun er efter gentagne rykkere, at Skatteministeriet har
udleveret den efterspurgte korrespondance. Det er yderst uheldigt,
at centrale interessenter på den måde forhindres adgang
til vigtige oplysninger.
Der er indkommet en lang række høringssvar, som
burde få regeringen til at genoverveje forslaget. Under alle
omstændigheder burde høringssvarene tillægges
så stor vægt, at lovforslaget, og navnlig delen
omhandlende moms på magasiner, ikke forsøges hastet
igennem.
V, DF og KF anbefaler, at den del af loven, der omhandler
magasiner, fjernes fra lovforslaget ud fra følgende
argumentation:
1) Det er uklart,
hvorvidt Europa-Kommissionen har set hele lovforslaget og har taget
stilling til, om det overholder EU-reglerne.
2)
Skatteministeriet benytter sin egen definition af
»postordresalg«, således at alle solgte magasiner
anses for postordresalg. Det er ligeledes uklart, om dette er i
strid med EU-retten.
3) Fra flere sider
påpeges det, at lovforslaget er i strid med GATT. På
trods af udvalgsspørgsmål om dette, er der ikke kommet
en afklaring på denne problemstilling.
4) Det har ikke
været muligt at få skatteministerens bekræftelse
på, at lovforslaget holder sig inden for rammerne af
Firenzekonventionen.
5) Post Danmark har
afgivet høringssvar, hvor konklusionen er, at det bliver
overordentlig vanskeligt at gennemføre momsbehandlingen af
den mængde magasiner, som det af Skatteministeriet antages,
der kommer ind i landet.
V, DF og KF finder det derudover stærkt
utilfredsstillende, at hverken skatteministeren eller S, RV, SF og
EL vil stemme for en deling af dette lovforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et
flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om
deling af lovforslag
Af et mindretal (V,
DF, LA og KF):
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og
indhold:
A. »Forslag til lov om
ændring af lønsumsafgiftsloven, momsloven,
opkrævningsloven, lov om offentligt hasardspil i
turneringsform og forskellige andre love (Udvidelse af
lønsumsafgiftsfritagelse af museumsvirksomhed, momsfradrag i
stedet for godtgørelse for visse transaktioner, mulighed for
dagbøder ved uregistreret virksomhed, visse lempelser i
faktureringsreglerne m.v.)« omfattende § 1, § 2,
nr. 1-10 og 13-29, og §§ 3-11.
B. »Forslag til lov om
ændring af momsloven (Ophævelse af momsfritagelse ved
indførsel af magasiner til private)« omfattende §
2, nr. 11 og 12, og § 11, stk. 1.
[Forslag om deling af
lovforslaget]
b
Ændringsforslag til
det under A nævnte lovforslag
Til § 11
Af et mindretal (V,
DF, LA og KF)
2) I
stk. 1 ændres »1. januar
2012« til: »1. april 2012«.
[Ændret
ikrafttrædelsestidspunkt]
c
Ændringsforslag til
det under B nævnte lovforslag
Til § 11
Af et mindretal (V,
DF, LA og KF)
3)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 11
Loven træder i kraft den 1. april
2012.«
[Ændret
ikrafttrædelsestidspunkt]
d
Ændringsforslag til
det udelte lovforslag
Til § 2
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (S, RV, EL
og SF):
4) Nr.
15 affattes således:
»15. § 47, stk. 1, affattes
således:
»Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med
levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til
registrering hos told- og skatteforvaltningen. Dette gælder
ikke
1) virksomhed med
levering af varer og ydelser, som er fritaget efter § 13,
bortset fra transaktioner som nævnt i § 37, stk. 7 og 8,
og
2) afgiftspligtige
personer, der foretager levering af varer, som er oplagt i
Københavns Frihavn eller på et frilager, et toldoplag
eller et afgiftsoplag uden afgift.«
[Redaktionel ændring]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (S, RV, EL
og SF):
5) I
det under nr. 21 foreslåede § 52 a, stk. 2, nr. 2, ændres
»§ 13, nr. 10 og 11« til: »§ 13, stk.
1, nr. 10 og 11«.
[Redaktionel ændring]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (S, RV, EL
og SF):
6)
Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 81, stk. 1, nr. 2,
ændres »47, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. og 2.
pkt., stk. 3, 1. pkt., eller stk. 5, 1., 4., 5. og 6.
pkt.« til: »47, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1.
eller 2. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 5, 1., 4. eller 5.
pkt., eller stk. 6«.«
[Bødestraf foruden daglige
bøder ved uregistreret virksomhed]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (S, RV, EL
og SF):
7) I
den under nr. 26 foreslåede
ændring af § 81, stk. 1, nr.
2, ændres »§ 52 a, stk. 1, 3-8« til:
»§ 52 a, stk. 1, 3, 5, 6 eller 8«.
[Ikke bødestraf, hvis
fejlagtigt faktureret moms ikke indbetales]
Til § 4
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (S, RV, EL
og SF):
8)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
12, stk. 1, ændres »2. pkt.« til:
»3. pkt.««
[Redaktionel ændring]
Til § 8
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (S, RV, EL
og SF):
9) I
den under nr. 1 foreslåede
affattelse af § 9, stk. 1,
ændres »Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at
den« til: »Den«, og »angiver den
afgiftspligtige mængde af varer« ændres til:
»skal ved modtagelsen af varerne angive den afgiftspligtige
mængde af varerne«.
[Grundlag for bødestraf ved
overtrædelse af pligt til at angive varer fra udlandet]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (S, RV, EL
og SF):
10) I
det under nr. 5 foreslåede § 11, stk. 11, ændres to steder
»daglige ledelse« til: »ansvarlige
ledelse«.
[Redaktionel ændring]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (S, RV, EL
og SF):
11)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 17, stk. 1, nr. 1,
ændres »eller § 9, stk. 1 eller 2, eller«
til: », § 9, stk. 1 eller 2, § 11, stk. 11, 1.
pkt., eller«.«
[Bødestraf foruden daglige
bøder ved uregistreret virksomhed]
Til § 11
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (S, RV, EL
og SF):
12) I
stk. 1 ændres »1. januar
2012« til: »1. april 2012«.
[Ændret
ikrafttrædelsestidspunkt]
Bemærkninger
Til nr. 1
Da loven i praksis vil betyde et importstop for magasiner fra
lande uden for EU og således udgøre en uacceptabel
barriere for informationsudveksling og kulturel udveksling, da der
hersker tvivl om EU-retsmedholdeligheden af det
160-kroners-importgebyr på hvert magasin, der
indføres, uden hvilket loven vil påføre
statskassen betydelige tab, og da der ligeledes er tvivl, om loven
overhovedet kan administreres i praksis, foreslås det, at
lovforslaget deles op i 2 dele, således at Folketinget kan
tage særskilt stilling til den del af lovforslaget, som
vedrører moms på importerede magasiner.
Til nr. 2 og 3
Ændringsforslagene skyldes, at Folketinget ikke har haft
mulighed for at færdigbehandle lovforslaget således, at
det ville kunne træde i kraft den 1. januar 2012.
Ikrafttræden foreslås i stedet at være den 1.
april 2012.
Til nr. 4
Ændringen skyldes, at bestemmelsen er blevet optrykt
forkert i lovforslaget, idet der er medtaget en nummerangivelse for
meget.
Til nr. 5
Ændringen skyldes, at der ved henvisningen til
momslovens § 13, stk. 1, nr. 10 og 11, er glemt en angivelse
af »stk. 1«.
Til nr. 6 og 11
Det fremsatte forslag har som utilsigtet konsekvens, at drift
af uregistreret virksomhed ikke kan medføre egentlig
bødestraf, hvilket er tilfældet efter de
gældende regler. Ændringsforslagene har til
formål at rette op på dette forhold.
Lovforslagets § 2, nr. 01, jf. ændringsforslag nr.
6, foreslås at træde i kraft den 1. april 2012 efter
lovforslagets § 11, stk. 1.
Til nr. 7
Det fremsatte forslag har som utilsigtet konsekvens, at
manglende betaling af eventuelt fejlagtigt faktureret moms kan
medføre bødestraf. Ændringsforslaget har til
formål at rette op på dette forhold.
Til nr. 8
Ændringen skyldes, at det eksisterende 2. pkt. i §
10, stk. 2, rykker til at blive 3. pkt. Henvisningen hertil i
§ 12 skal derfor ændres.
Til nr. 9
Det fremsatte forslag skaber tvivl, om grundlaget for
bødestraf vil være manglende angivelse af varer fra
udlandet eller overtrædelse af vilkår for SKATs
tilladelse til at angive varer fra udlandet.
Ændringsforslaget har til formål at afklare, at en
manglende angivelse af varer fra udlandet kan medføre
bødestraf.
Til nr. 10
Ændringen skyldes, at begrebet »daglig
ledelse« er anvendt, hvor begrebet »ansvarlig
ledelse« skulle have været anvendt gennem hele
bestemmelsen.
Til nr. 12
Ændringen skyldes, at Folketinget ikke har haft mulighed
for at færdigbehandle lovforslaget således, at det
ville kunne træde i kraft den 1. januar 2012.
Ikrafttræden foreslås i stedet at være den 1.
april 2012.
Forslaget vedrørende privates indførsel af
magasiner, tidsskrifter m.v. giver skønsmæssigt et
merprovenu til staten på ca. 60 mio. kr. årligt. Ved en
udskydelse af forslagets ikrafttræden til den 1. april 2012
vil dette merprovenu i 2012 blive reduceret med ca. 15 mio.
kr.
Ane Halsboe-Larsen (S) Henrik Sass
Larsen (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S) Pernille
Rosenkrantz-Theil (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem
Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Camilla Hersom (RV) Jonas
Dahl (SF) Jesper Petersen (SF) Frank Aaen (EL) Johanne
Schmidt-Nielsen (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans
Andersen (V) Gitte Lillelund Bech (V) fmd. Jakob Ellemann-Jensen (V) Lars
Christian Lilleholt (V) Tina Nedergaard (V) Torsten Schack Pedersen
(V) Finn Thranum (V) Mads Rørvig (V) Dennis Flydtkjær
(DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina
Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 12
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringsskema og høringssvar,
fra skatteministeren |
2 | Henvendelse af 17/11-11 fra Audio Media
A/S |
3 | Henvendelse af 18/11-11 fra Danske
Specialmedier |
4 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
5 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 17/11-11 fra Audio Media A/S |
6 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget |
7 | Henvendelse af 30/11-11 fra Audio Media
A/S |
8 | Henvendelse af 9/12-11 fra Audio Media
A/S |
9 | Ændringsforslag, fra
skatteministeren |
10 | Skatteministerens kommentar til
henvendelse af 9/12-11 fra Audio Media A/S |
11 | Henvendelse af 22/12-11 fra Audio Media
A/S |
12 | Skatteministerens kommentar til
henvendelse af 18/11-11 fra Danske Specialmedier |
13 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 30/11-11 fra Audio Media A/S |
14 | Henvendelse af 2/1-12 fra
o.n.edanmark |
15 | Henvendelse af 6/1-12 fra Den Norske
Forening |
16 | Ændringsforslag, fra
skatteministeren |
17 | Henvendelse af 9/12-11 fra
Dansk-Pakistansk Venskabsforening - Danmark |
18 | 1. udkast til betænkning |
19 | Meddelelse om nyt tidspunkt for
betænkningsafgivelse over lovforslaget |
20 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 22/12-11 fra Audio Media A/S |
21 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 2/1-12 fra o.n.edanmark A/S |
22 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 6/1-12 fra Den Norske Forening |
23 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 9/12-11 fra Dansk-Pakistansk Venskabsforening -
Danmark |
24 | 2. udkast til betænkning |
25 | Meddelelse om nyt tidspunkt for
betænkningsafgivelse over lovforslaget |
26 | Meddelelse om nyt tidspunkt for
betænkningsafgivelse over lovforslaget |
27 | Meddelelse om nyt tidspunkt for
betænkningsafgivelse over lovforslaget |
28 | Henvendelse af 6/2-12 fra National
Geographic |
29 | Meddelelse om nyt tidspunkt for
betænkningsafgivelse over lovforslaget |
30 | Henvendelse af 20/2-12 fra Maqs Law
Firm |
31 | 3. udkast til betænkning |
32 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 20/2-12 fra Maqs Law Firm |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 12
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvilket
ikrafttrædelsestidspunkt ministeren konkret vil
foreslå, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. om, i hvilket omfang
tilgængeligheden af udenlandske magasiner i Danmark vil blive
berørt som følge af den del af lovforslaget, som
omhandler moms ved indførsel af magasiner og tidsskrifter,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om, hvad det betyder for statens
provenu, såfremt Post Danmark har ret i sin antagelse om, at
danskere vil ophøre med at abonnere på udenlandske
magasiner, der udkommer i lande udenfor EU, hvis lovforslaget
gennemføres, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
4 | Spm. , om ministeren kan oplyse, om
importgebyret på magasiner, tidsskrifter og lignende, som
ikke er sendt fra EU, er i overensstemmelse med Danmarks
forpligtelser under UNESCO-aftalen »The Florence
Agreement«, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. , om ministeren har overvejet
konsekvenserne af lovforslaget for den internationale
ytringsfrihed, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
6 | Spm. , om Kommissionen har taget stilling
til toldbehandlingsgebyret specifikt, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
7 | Spm. , om ministeren har overvejet,
hvordan Post Danmark rent praktisk skal afgrænse de
forsendelser fra et ikke-EU-land, som er omfattet af den nye
momspligt, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
8 | Spm. , om ministeren kan oplyse, hvordan
Post Danmark skal skelne mellem de magasiner, tidsskrifter og
lignende, som fremover skal pålægges moms, og
såkaldt »direct mail«, som sendes til modtageren
uden betaling og derfor ikke skal pålægges moms, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
9 | Spm. , om ministeren kan oplyse, hvordan
Post Danmark skal kunne identificere de magasiner, tidsskrifter og
lignende, som sendes fra et ikke-EU-land i lukkede kuverter, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
10 | Spm. , om ministeren kan oplyse, hvordan
Post Danmark skal skelne mellem forsendelser til private abonnenter
og til erhvervsdrivende, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
11 | Spm. , om ministeren har overvejet,
hvordan Post Danmark skal beregne afgiftsgrundlaget for de enkelte
forsendelser m.v., til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
12 | Spm. om, hvordan Post Danmark skal beregne
afgiftsgrundlaget for et magasintillæg, som er vedlagt et
dagblad (såkaldte blandede forsendelser), til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
13 | Spm. om, hvordan ministeren vil informere
forlagene uden for EU om den nye lovgivning og eventuelle regler
for forsendelser i forbindelse hermed m.v., til skatteministeren,
og ministerens svar herpå |
14 | Spm. , om ministeren kan redegøre
for, hvorvidt lovforslaget er i overensstemmelse med explanatory
notes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
15 | Spm. , om ministeren kan redegøre
for, på hvilke punkter lovforslaget adskiller sig fra
explanatory notes, og hvilke konsekvenser det har, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
16 | Spm. , om ministeren kan oplyse, hvorvidt
udvalget vil blive oplyst om eventuelle afvigelser og årsagen
hertil, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
17 | Spm. om bekræftelse af, at Post
Danmark står fuldt bag det svar, som ministeren den 22.
december 2011 har afgivet på spørgsmål 7, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
18 | Spm. om, hvordan det kan forklares, at
gebyret på 160 kr. pr. udenlandsk magasin, der er forudsat i
loven, ikke er indirekte beskyttelse af nationale produkter, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
19 | Spm. om, hvordan ministeren forholder sig
til, at administrationsomkostninger ved inddrivelse af momsen
må pålægges statskassen, hvis gebyret på
160 kr. erklæres i strid med GATT, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
20 | Spm. om at oversende Post Danmarks bidrag
til en ministerbesvarelse til udvalget, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
21 | Spm. , om Post Danmarks bidrag giver
anledning til ændringer i ministerens besvarelser af
udvalgsspørgsmål, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
22 | Spm. , om ministeren er enig med professor
Claus Haagen Jensens udtalelser i Politiken den 18. januar 2012,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
23 | Spm. om, hvad forslaget kommer til at
koste de danske biblioteker og uddannelsesinstitutioner, der
abonnerer på et væld af udenlandske fagtidsskrifter
trykt uden for EU, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
24 | Spm. om, hvor store samlede omkostninger
gennemførelsen af lovforslaget vil påføre de
danske virksomheder i form af opkrævning af moms og Post
Danmarks gebyr på 160 kr. pr. modtaget tidsskrift, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
25 | Spm. om, hvor store omkostninger
lovforslaget forventes at påføre det danske
foreningsliv i form af opkrævning af moms og Post Danmarks
gebyr på 160 kr. pr. modtaget tidsskrift, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
26 | Spm. om, hvor store omkostninger
lovforslaget forventes at påføre kommunerne og
bibliotekerne i form af opkrævning af moms og Post Danmarks
gebyr på 160 kr. pr. modtaget tidsskrift, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
27 | Spm. , om regeringen påtænker
at kompensere Post Danmark for de betydelige meromkostninger, der
vil være i forbindelse med implementeringen af lovforslaget,
set i lyset af at Post Danmarks økonomi i forvejen er
trængt, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
28 | Spm. om, hvilken virkning lovforslaget vil
have på statens finanser, såfremt Kommissionen svarer,
at gebyret er i strid med EU-retten, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
29 | Spm. om en afklaring af, hvordan de af
Post Danmark rejste problemer kan løses, hvor mange Post
Danmark skal ansætte yderligere, og hvor lang tid det vil
tage for Post Danmark at uddanne disse og få den
nødvendige organisation på plads, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
30 | Spm. om, hvorvidt ministeren har et ansvar
for, at magasiner trykt i udlandet fremover pålægges et
gebyr på 160 kr. ved direkte distribution til private
abonnenter, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
31 | Spm. , om ministeren selv er i tvivl om,
hvorvidt lovændringen vil være uforeneligt med
Firenzekonventionen, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
32 | Spm. om, hvorfor ministeren i sit svar
på spm. 7 ikke nævner Post Danmarks detaljerede
høringssvar dateret den 12. august 2010, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
33 | Spm. om, at Post Danmark i praksis kan
have særdeles vanskeligt ved at afgøre, hvad der skal
forstås ved magasiner, tidsskrifter og lignende, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
34 | Spm. om en særlig formular, der
bl.a. skal indeholde oplysninger om værdi til brug ved
beregning af moms, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
35 | Spm. om, hvor stor en del af de blade og
tidsskrifter, som Post Danmark årligt modtager fra lande uden
for EU, der ikke ankommer som såkaldt consignment, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
36 | Spm. om, hvorvidt Skatteministeriet i
samarbejde med Transportministeriet har forsøgt at finde
årsagen til, at en e-mail indeholdende et notat med
væsentlige oplysninger for den parlamentariske behandling af
L 12 ifølge ministeren ikke blev modtaget i
Skatteministeriet, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
37 | Spm. , om ministeren vurderer, at de
gældende regler for internati?onale forsendelser altid
følges, og at lovforslaget derfor som nævnt i
ministerens svar på spm. 17 ikke vil give anledning til
voldsomme problemer i relation til at skelne magasiner fra anden
post, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
38 | Spm. om at købe magasiner i
løssalg som alternativ til abonnement, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå |
39 | Spm. , om ministeren ville have svaret
anderledes på spm. 7 på baggrund af notat fra Post
Danmark, hvori virksomheden beskriver en række udfordringer
for Post Danmark forbundet ved at opkræve moms på blade
og magasiner afsendt fra lande uden for EU, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå |
40 | Spørgsmål om, hvilke
argumenter ministeren lægger til grund i sit svar på
spm. 22, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
41 | Spm. om, hvor stor en del af de 9
millioner blade og magasiner, der hvert år sendes til Danmark
fra lande uden for EU, som koster 80 kr. stykket eller derover i
abonnement, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
42 | Spm. om effekten på den indenlandske
efterspørgsel efter magasiner og blade trykt i lande uden
for EU, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
43 | Spm. om, hvilken betydning lovforslaget
har for gangsbesværede og bevægelseshandicappede i
øvrigt, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
44 | Spm. om at indhente en redegørelse
fra transportministeren om, hvilke økonomiske og
administrative konsekvenser for Post Danmark ministeren mener det
vil få, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
45 | Spm. om at indhente transportministerens
vurdering af, hvor stort et tab Post Danmark vil have, hvis
lovforslaget vedtages, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
46 | Spm. om at indhente en redegørelse
fra transportministeren om, hvorvidt ministeren selv eller andre
har orienteret de svenske medejere af PostNord om de potentielt
meget store ekstraudgifter for virksomheden, som følger af
en mulig vedtagelse af lovforslaget, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
47 | Spm. , om magasiner produceret uden for EU
vil blive pålagt moms og et efterfølgende
ekspeditionsgebyr på 160 kr. pr. magasin, til ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser, kopi til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
48 | Spm. om, hvilken indflydelse det vil have
på forskningsinstitutionernes studerende og læreres
mulighed for at abonnere på et bredt udsnit af internationale
videnskabelige magasiner, når magasiner produceret uden for
EU bliver pålagt moms, til ministeren for forskning-,
innovation og videregående uddannelser, kopi til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
49 | Spm. om at stille ændringsforslag om
en deling af lovforslaget, således at den del, der omhandler
indførelse af udenlandske magasiner, udskilles til et
selvstændigt lovforslag, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
50 | Spm. , om den ekstra arbejdsbyrde ved
toldbehandling, som Post Danmark forudser ved gennemførelse
af lovforslaget, ikke vil give nogle problemer eller forsinkelser
for modtagerne af magasiner, til skatteministeren, kopi til
transportministeren, og ministerens svar herpå |
51 | Spm. , om regeringen vil kompensere Post
Danmark for de meromkostninger, der vil være i forbindelse
med implementeringen af lovforslaget, set i lyset af at Post
Danmarks økonomi i forvejen er trængt, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
52 | Spm. , om ministeren er enig i, at det
importgebyr på 160 kr., som vil blive pålagt magasiner,
tidsskrifter og lignende, der er sendt fra lande uden for EU, vil
begrænse danskernes muligheder for at søge information
og viden om en lang række kulturelle emner, til
kulturministeren, og ministerens svar herpå |
53 | Spm. om at tilsende talepapir fra
samrådet den 21. februar 2012 vedrørende lovforslaget,
til skatteministeren og transportministeren, og ministrenes svar
herpå |
54 | Spm. om at fremsende det notat om
importgebyrets forenelighed med Firenzeaftalen, som ministeren
omtalte under samrådet i Skatteudvalget den 21. februar 2012,
til transportministeren, og ministerens svar herpå |
55 | Spm. om at indhente ekstern bistand i
forbindelse med afklaring af importgebyrets forenelighed med
Firenzeaftalen, til transportministeren, kopi til skatteministeren,
og ministerens svar herpå |
Oversigt over samrådsspørgsmål
vedrørende L 12
Samråds-spm.nr. | Titel |
A | Samrådsspm. om at forklare, hvorvidt
det er rimeligt, at prisen på udenlandske magasiner stiger
med mellem 1.000 og 2.000 pct. pr. år, til
skatteministeren |
B | Samrådsspm. om at forklare, hvorfor
regeringen ikke afventer en endelig afgørelse fra
Europa-Kommissionen, i forhold til hvorvidt lovforslaget strider
mod EU-lovgivning og GATT, til skatteministeren |
C | Samrådsspm. om, hvorledes Post
Danmark i praksis vil udmønte lovforslaget og omkostningerne
ved dette, til transportministeren, kopi til skatteministeren |
D | Samrådsspm. om at redegøre
for processen for Post Danmarks tilbagemelding til regeringen, og
om Folketingets Skatteudvalg er blevet rigtigt orienteret i
forbindelse med dette, til skatteministeren og
transportministeren |