Fremsat den 28. marts 2012 af
beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
barseludligningsloven
(Fællesopkrævning af bidrag til
Barsel.dk, ophævelse af lovfastsatte satser for
refusionsstørrelse, refusionsperioden og bidrag,
indførelse af klageadgang m.v.)
§ 1
I lov nr. 417 af 8. maj 2006 om barseludligning
på det private arbejdsmarked, som ændret ved lov nr.
288 af 29. marts 2010, og lov nr. 598 af 14. juni 2011, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 1,
ændres »der efter reglerne om dagpenge ved sygdom eller
fødsel er berettiget til dagpenge under fravær
på grund af graviditet, barsel og adoption
(barseldagpenge)« til: »der efter barsellovens regler
har ret til barseldagpenge under fravær på grund af
graviditet, fødsel og adoption«.
2. § 3, stk. 1, ophæves og
i stedet indsættes:
»Refusionen udgør forskellen mellem
barseldagpenge og løn under barsel inden for et fastsat
kroneloft, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter kroneloftet i
stk. 1 efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension og efter forhandling med
finansministeren.«
Stk. 2-4 bliver herefter
stk. 3-5.
3. I
§ 4, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »regulerer« til:
»fastsætter«, og »løbende«
udgår.
4. § 4, stk. 3, ophæves og
i stedet indsættes:
»Stk. 3.
Bidraget kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov
opkræver fra arbejdsgiverne. Opkrævning af bidrag i
medfør af denne lov kan indgå i en fælles
opkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Restancer for bidrag kan indgå i den fælles
opkrævning.
Stk. 4. Efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension fastsætter ministeren regler om
beregning af bidrag, bidragsstørrelse og opkrævningen
heraf, herunder regler om opkrævning og betaling af bidrag,
der indgår i en fælles opkrævning, jf.
stk. 3.
Stk. 5. Til brug
for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i
en fælles opkrævning, jf. stk. 3, kan Barsel.dk i
nødvendigt omfang videregive oplysninger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension om arbejdsgiveren fra de
ordninger, der er omfattet af den fælles opkrævning.
Denne videregivelse kan ske i elektronisk form.«
5. § 5, stk. 1, nr. 5,
ophæves.
6. § 5, stk. 1, nr. 6 og 7, der
bliver nr. 5 og 6, affattes således:
»5)
refusionen fra ordningen skal udgøre forskellen mellem
barseldagpenge og den overenskomstmæssigt aftalte løn
under barsel. Dog skal refusionen fastsættes mindst inden for
et fast kroneloft, der som minimum kun må fastsættes 20
kr. lavere end kroneloftet, som fastsat i henhold til
§ 3, stk. 2, og
6)
refusionsperioden i ordningen skal have en længde, som ikke
må være mere end 3 uger kortere end perioden fastsat
efter § 3, stk. 3.«
7. I
§ 5, stk. 2,
ændres »stk. 1, nr. 1-7,« til:
»stk. 1, nr. 1-6,«.
8. I
§ 5, stk. 4,
ændres »stk. 1, nr. 1-7,« til:
»stk. 1, nr. 1-6,«.
9. § 6, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
10. § 6, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
11. I
§ 6 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Klager over Arbejdsmarkedets Tillægspensions
afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i
medfør af loven kan inden for en frist på 4 uger fra
den dag, hvor afgørelsen er meddelt klageren, indbringes for
det i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension nedsatte ankenævn.«
12. I
§ 8 ændres
»§ 3, stk. 1 og 2, og § 4,
stk. 3,« til: »§ 3, stk. 2 og 3, og
§ 4, stk. 4,«.
13. § 13, stk. 3,
ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2012.
Stk. 2. Loven
finder alene anvendelse på klager over afgørelser
truffet af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter denne lovs
ikrafttræden, jf. § 1, nr. 11.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med dette lovforslag er at
gennemføre en revision af loven om barseludligning på
det private arbejdsmarked (herefter kaldet barseludligningsloven),
lov nr. 417 af 8. maj 2006. Med revisionen vil
barseludligningsloven blive præciseret, og betingelserne for
de decentrale ordninger vil blive tilpasset. Samtidig skabes der
større fleksibilitet under hensyn til den nære
sammenhæng med de decentrale barseludligningsordninger og de
aftale- og overenskomstbaserede regler om løn under
barsel.
Det overordnede formål med den lovbaserede
barseludligningsordning på det private arbejdsmarked
(også kaldet Barsel.dk) er at fremme ligestillingen mellem
kvinder og mænd på det private arbejdsmarked. Dette
sikres ved, at arbejdsgivere, som betaler løn under barsel
til deres medarbejdere, får refusion for deres
lønudgifter. Barseludligningsordningen kan derfor fjerne
arbejdsgivernes økonomiske incitamenter for ikke at
ansætte lønmodtagergrupper, som går på
barsel. Tilsvarende vil barseludligningen gøre det mere
attraktivt for arbejdsgivere at give deres medarbejdere løn
under barsel, når de kan modtage refusion for deres
lønudgifter.
Revisionen foreslås gennemført med
barseludligningslovens ligestillingsrettede formål for
øje.
2. Baggrunden for
lovforslaget
Loven om barseludligning på det private
arbejdsmarked blev vedtaget den 8. maj 2006 og trådte i kraft
den 1. oktober 2006. Etableringen af en barseludligningsordning
havde til formål at øge ligestillingen mellem kvinder
og mænd gennem udligning af arbejdsgivernes udgifter til
medarbejdernes barselorlov (dvs. adoptions-, barsel-, graviditets-,
fædre- og forældreorlov). Den lovbaserede ordning
administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension (herefter
ATP) og er en arbejdsgiverfinansieret ordning, således at
alle private arbejdsgivere indbetaler et bidrag pr. fuldtidsansat
lønmodtager, medmindre arbejdsgiveren er omfattet af en
godkendt decentral ordning om barseludligning, og
lønmodtageren er tilsluttet denne.
I 2006 blev der for en række
arbejdsgiverfinansierede ordninger administreret af ATP ved lov
indført en fællesopkrævning, kaldet Samlet
Betaling med hjemmel i lov nr. 1538 af 20. december 2006 om
ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om
Arbejdsgiverens Elevrefusion (fællesopkrævning af
arbejdsgiverbidrag m.v.). Samlet Betaling har den konsekvens, at
der foretages en samlet kvartalsvis opkrævning af bidrag til
en række arbejdsgiverfinansierede ordninger, som
administreres af ATP.
Samlet Betaling omfatter i dag bidrag til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsgivernes
Elevrefusion (AER) og Finansieringsbidraget (FIB).
Indførelsen af Samlet Betaling, hvis formål var at
minimere de administrative byrder for virksomhederne, skete med
virkning fra 1. januar 2008.
Det var ikke hensigtsmæssigt så kort
tid efter barseludligningslovens vedtagelse i 2006 at foretage
ændringer i arbejdsgiverbetalingen, som en tilslutning til
fællesopkrævningen ville forudsætte, hvorfor det
først foreslås gjort i forbindelse med denne revision
af barseludligningsordningen. I lighed med de øvrige
ATP-ordninger i Samlet Betaling vil en tilslutning af den
lovbaserede barseludligningsordning til Samlet Betaling
forudsætte, at reglerne om beregningsperioder og
opkrævning af bidrag bliver ændret, så de svarer
til reglerne i de øvrige ordninger.
Revisionen af barseludligningsloven har
været drøftet med forligspartierne bag
barseludligningsordningen i overensstemmelse med forligsaftalen af
30. november 2005.
3. Gældende ret
3.1 Barseludligningsloven
Den gældende barseludligningslov har til
formål at etablere en udligningsordning for arbejdsgivere,
således at der sker indbyrdes udligning af arbejdsgivernes
udgifter til løn i forbindelse med medarbejdernes
adoptions-, graviditets-, barsel-, fædre-, eller
forældreorlov. Lovens overordnede formål er derfor at
fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd på det
private arbejdsmarked via udligning af arbejdsgivernes udgifter til
medarbejdernes barselorlov.
Den lovbaserede barseludligningsordning er
obligatorisk for alle private arbejdsgivere, der har ansatte, som
ikke er tilsluttet en godkendt decentral ordning, uanset om
arbejdsgiveren betaler løn under barsel eller ej.
Arbejdsgiverne betaler et fast beløb pr. fuldtidsansat, jf.
den gældende lovs § 4. Bidraget pr.
lønmodtager reduceres for ansatte, der er ansat mindre end
fuldtid efter nogle nærmere beskrevne intervaller. Den
lovbaserede barseludligningsordning administreres uden statslig
finansiering af ATP og finansieres af bidrag fra ca. 100.000
arbejdsgivere.
Barseludligningsloven giver en arbejdsgiver ret
til refusion for ansatte, der er på adoptions-, graviditets-,
barsel-, fædre- eller forældreorlov, og som får
løn under barsel, og som er berettiget til barseldagpenge.
Refusionens størrelse fastsættes i den gældende
lov i § 3.
Efter den gældende lov gives der refusion
på baggrund af den lovbaserede ordning i op til 29 uger i
overensstemmelse med den periode, der ydes løn under barsel.
Ugerne fordeler sig med 4 uger før forventet fødsel,
2 ugers pligtorlov til moderen, 2 ugers fædreorlov og 21
uger, som forældrene frit kan disponere over under
hensyntagen til reglerne om barseldagpenge og deres overenskomster
eller aftaler om løn under barsel.
Den lovbaserede barseludligningsordning omfatter
ikke den offentlige sektor, og dette lovforslag vil derfor ikke
have nogen betydning for barseludligning i den offentlige
sektor.
3.2 De decentrale
barseludligningsordninger
Ved siden af den lovbaserede
barseludligningsordning kan der oprettes decentralt aftalte
barseludligningsordninger. Der kan således aftales et
højere bidrag, højere refusion og længere
refusionsperiode. En decentral ordning skal som minimum opfylde en
række krav for at blive godkendt og undtaget fra kravene i
den lovbaserede ordning. Følgende krav skal opfyldes for at
oprette en decentral ordning:
• Andelen af
kvinder skal være opgjort til mindst 30 pct.
• Ordningen
skal være aftalt mellem en arbejdsgiverorganisation og en
lønmodtagerorganisation og omfatte mindst 5.000
lønmodtagere.
• Alle
arbejdsgivere skal bidrage til ordningen.
• Alle
lønmodtagere, som får løn under barsel, der
overstiger barseldagpengene, skal udløse refusion til deres
arbejdsgiver.
• Udgifterne
(refusion, etablering, drift og kontrol) i ordningen skal pr.
år svare til et bidrag på minimum 0,2 pct. af
virksomhedens lønsum eller minimum 700 kr. pr.
fuldtidsmedarbejder. Minimumsbidraget reguleres årligt.
• Refusionen
fra ordningen skal mindst udgøre forskellen mellem
barseldagpenge og den overenskomstmæssigt aftalte løn
under barsel op til en timeløn på mindst 140 kr.
•
Refusionsperioden skal have en længde, der op til mindst 26
uger følger den overenskomstmæssigt aftalte periode
for løn under barsel.
De fleste decentrale udligningsordninger er
kendetegnet ved, at de er etableret i forbindelse med
overenskomstaftaler eller i forbindelse med
arbejdsgiverorganisationens virke i øvrigt. Ordningerne
dækker gerne et overenskomstområde, et fag eller en
branche. Området for en decentral barseludligningsordning er
således ikke nærmere reguleret gennem lovgivning.
I dag er der følgende godkendte decentrale
barseludligningsordninger:
• DA-udligning
(Dansk Arbejdsgiverforening), herunder:
• Industriens
Barselsfond, Emballageindustriens Barselfond, Tekniq
Installatørernes Organisations Barselfond, Grafisk
Arbejdsgiverforenings Barselfond, Danske Malermestres Barselfond,
Rederiforeningernes Barselfond og DA-Barsel
•
SALA-Barseludligning (Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger), herunder:
•
Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, SALA og Dansk
Maskinhandleforening
• KAF
(Kristelig Arbejdsgiverforening), herunder:
• Kristelig
Arbejdsgiverforening og Kristelig Arbejdsgiverforening - Pleje
• KOOP-Barsel
(Den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i
Danmark)
•
Brugsforeningernes Arbejdsgiverforenings
Barseludligningsordning
• GLS-A
Barseludligning (Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere)
• BBABU, Coop
Danmark Barseludligning (Brugsforeningsbevægelsens
Arbejdsgiverorganisations barseludligningsordning)
3.3 Regulering af løn
under barsel
Både på det offentlige og det private
arbejdsmarked er løn- og arbejdsvilkår traditionelt
overladt til arbejdsmarkedets parter selv at aftale. Dette
gælder også spørgsmålet om løn
under barsel med den begrænsede undtagelse i
funktionærlovens § 7. Løn under barsel ud
over barseldagpenge kan også være aftalt individuelt
mellem den enkelte arbejdsgiver og lønmodtager.
Mange lønmodtagere får løn
under graviditet og barsel i mindst sammenlagt 20 uger. Løn
under barselorlov er typisk fordelt med 4 ugers graviditetsorlov,
14 ugers barselorlov til moderen og 2 ugers fædreorlov.
4. Lovforslagets indhold
4.1. Fleksibel regulering af
satser
Med lovforslaget skal det gøres muligt
fremover at regulere balancen mellem bidrag og refusion på en
mere fleksibel måde. Det er hensigtsmæssigt med denne
fleksibilitet, for at undgå, at der opspares midler udover en
nødvendig reservekapital, som kan dække uforudsete
udbetalingssituationer, både i den lovbaserede ordning og i
de decentrale ordninger. Konkret foreslås det at fjerne
kroneloftet på 142 kr. i barseludligningsloven for den
lovbaserede udligningsordning. I stedet indskrives det i
barseludligningslovens § 3, stk. 2, at ministeren
fastsætter refusionsloftet på
bekendtgørelsesniveau, hvilket kan sikre en fleksibel
udvikling af ordningen i takt med udviklingen i de kollektive
overenskomster på det private arbejdsmarked.
Ministeren bekendtgør allerede efter de
gældende regler reguleringen af refusionsperiodens
længde og bidragets størrelse i den lovbaserede
barseludligningsordning.
4.2. De decentrale
barseludligningsordninger
Tilsvarende fleksibilitet ønskes i de
decentrale ordninger, således at refusion og refusionsperiode
fastsættes i en sammenhæng med de regler, som
ministeren fastsætter efter § 3, stk.2 og 3.
Beløbsfastsættelsen af refusionsloftet sker efter de
samme principper som for den lovbaserede
barseludligningsordning.
Der er behov for at justere lovens
reguleringsmekanismer for at sikre, at reguleringen af den
lovbaserede barseludligningsordning også får
gennemslagskraft for godkendte, decentrale ordninger. Det er i dag
ikke muligt at hæve refusionen og refusionsperiodens
længde i den lovbaserede ordning med virkning også for
de decentrale ordninger.
Der er yderligere behov for at ændre
betingelserne for at få godkendt en decentral
barseludligningsordning.
Det foreslås, at den lovmæssige
styring af bidraget i de decentrale barseludligningsordninger
fjernes. Forslaget skal gøre det muligt for de decentrale
ordninger at fastsætte arbejdsgiverfinansieringen mere
smidigt, når det samtidig sikres, at refusionen i de
decentrale barseludligningsordninger ikke er på et lavere
niveau end i den lovbaserede barseludligningsordning. På
denne måde kan det sikres, at der ikke opspares midler i de
decentrale ordninger, hvilket ikke har været hensigten med
barseludligning.
Lovforslaget betyder desuden, at refusionen i en
decentral ordning som minimum skal følge niveauet i den
lovbaserede ordning. Refusionen i de decentrale ordninger må
derfor kun være højst 20 kr. lavere end kroneloftet
fastsat i henhold til § 3, stk. 2, om den
lovbaserede barseludligningsordning. Hvis refusionen er meget
lavere i de decentrale ordninger end i den lovbaserede ordning, vil
arbejdsgiverne i den decentrale ordning få en billigere
ordning end arbejdsgiverne i den lovbaserede ordning, og
udligningen vil derfor være begrænset.
4.3. Tilslutning til samlet
betaling
Med lovforslaget foreslås det at tilslutte
den lovbaserede barseludligningsordning til ATP's
fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag - Samlet
Betaling - for derved at opnå en forenkling i
opkrævningen af bidrag og samtidig opnå en
administrativ gevinst for de berørte virksomheder.
Tilslutningen til Samlet Betaling får generelt
følgende betydning for den lovbaserede
barseludligningsordning:
•
Tilslutningen til Samlet Betaling vil forudsætte en teknisk
og administrativ tilpasning af ordlyden i barseludligningsloven.
Der vil i den sammenhæng skulle gennemføres
ændringer på bekendtgørelsesniveau i både
bekendtgørelse nr. 1024 af 28. oktober 2009 om
barseludligning på det private arbejdsmarked, og
bekendtgørelse nr. 1314 af 21. november 2007 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.
Tilpasningen indebærer bl.a., at administrationen af den
lovbaserede barseludligningsordning fremover kan følge samme
beregningsperioder, forfaldstider mv. som de øvrige
ordninger administreret af ATP i Samlet Betaling.
• Som led i
tilknytningen til Samlet Betaling foreslås det, at der skal
gælde samme regler for videregivelse af oplysninger til brug
for beregningen, opkrævningen og den administrative
behandling af bidrag som led i fællesopkrævning.
Barsel.dk skal derfor kunne videregive oplysninger om
arbejdsgiverne i den lovbaserede barseludligningsordning til ATP
til brug for administrationen af
fællesopkrævningen.
• Med
lovforslaget foreslås det, at der indføres en
klageadgang til ATP's Ankenævn over ATP's afgørelser
vedrørende den lovbaserede barseludligning. Idet der for de
øvrige ordninger, der er omfattet af Samlet Betaling, er en
klageadgang over afgørelser truffet af ATP i forhold til
administrationen af ordningerne, bør der også
være en klageadgang over Barsel.dk's afgørelser i
forbindelse med administrationen af den lovbaserede
barseludligningsordning. Det foreslås derfor, at alle
afgørelser angående den lovbaserede
barseludligningsordning fremover skal kunne indbringes for ATP's
Ankenævn.
4.4. Ophævelse af
revisionsbestemmelsen
Med lovforslaget foreslås det, at
bestemmelsen om revision af barseludligningsloven i § 13,
stk. 3, ophæves, idet der med dette lovforslag
gennemføres en revision.
5. Ligestillingsmæssige
konsekvenser
En barseludligningsordning udligner hele eller
dele af forskellen i direkte lønomkostninger ved kvindelige
og mandlige ansatte, som går på barsel. Loven om
barseludligning har derfor primært til formål at
opnå ligestilling mellem kvindelige og mandlige
lønmodtagere gennem udligning af arbejdsgivernes
lønudgifter i forbindelse med løn under barsel.
En mere fleksibel regulering af
refusionsstørrelse efter udviklingen af lønniveauet
og reglerne om løn under barsel i de kollektive
overenskomster ved bekendtgørelse kan være med til i
endnu højere grad at motivere arbejdsgiverne til at
ansætte kvinder i den fødedygtige alder, idet de
får lønudgiften til løn under barsel
refunderet. Dette kan medvirke til at sikre, at kvinder i den
fødedygtige alder får bedre mulighed for at opnå
og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. I den sammenhæng
kan barseludligningsordningen spille en væsentlig rolle for
nedbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarked.
Det kønsopdelte arbejdsmarked er en af de
væsentligste årsager til lønforskellene mellem
kvinder og mænd og en mere fleksibel regulering af
refusionsstørrelse, kan derfor også indirekte
være med til at sikre en mere ligelig fordeling af
arbejdsgivernes udgift, når medarbejdere går på
barsel, hvilket kan medvirke til at mindske lønforskellen
mellem kvinder og mænd.
6. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vil ikke medføre
økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner
og kommuner, da barseludligningsordningen er en arbejdsgiverbetalt
ordning på det private arbejdsmarked.
7. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører udgifter på ca.
16 mio. kr. i investering til omlægning af Samlet Betaling.
Investeringen er tilbagebetalt på 4,8 år via
besparelser på de administrative omkostninger. Herefter er
der besparelser på ca. 3,4 mio. kr. pr. år.
Lovforslaget skønnes at indebære en
økonomisk og administrativ lettelse for de private
arbejdsgivere, idet virksomhederne via Samlet Betaling fremover
får én fælles opkrævning én gang i
kvartalet, hvor bidraget til den lovbaserede
barseludligningsordning vil indgå sammen med
opkrævninger til AES, AER og FIB. Ved at opkræve alle
fire ordninger i en og samme proces vil det lette administrationen
for de ca. 100.000 arbejdsgivere, som betaler til den lovbaserede
barseludligningsordning Barsel.dk, idet bogføring, kontrol
og indbetaling fremover kun skal foretages én gang i
kvartalet. Som systemet er indrettet i dag, får
arbejdsgiverne flere opkrævninger i kvartalet - én til
Samlet Betaling og én til Barsel.dk - som skal betales hver
for sig.
Den gældende lovs administrative
konsekvenser for erhvervslivet blev testet i daværende
Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel, som
administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens - nu
Erhvervsstyrelsens - Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering i
2006. Undersøgelsen viste bl.a., at de løbende byrder
for erhvervslivet forventedes at kunne udgøre op til 36,2
mio. kroner, hvilket dog kunne reduceres til ca. 16 mio. kr. efter
indgåelse af en aftale om overførelse af kommunale
data med den virkning, at der ikke skulle ske en særskilt
refusionsanmodning. Dette er siden blevet en realitet.
I forbindelse med opdateringen af de
administrative konsekvenser for erhvervslivet på
Beskæftigelsesministeriets område i 2007, blev
vurderingen af de administrative byrder dog korrigeret. Baggrunden
var, at ATP beregnede bidragene på baggrund af data, som
allerede var indhentet fra virksomhederne i forbindelse med
indbetaling af ATP-bidraget. Hertil kom, at bidragene blev
opkrævet gennem PBS.
For størstedelen af virksomhederne er de
administrative aktiviteter således begrænsede til evt.
kontrol af beløbets størrelse samt indbetalingen.
Derfor blev de administrative byrder ved indbetalingen nedjusteret
fra 16 mio. kr. til under 3 mio. kr.
Center for Kvalitet i Erhvervsregulering har
vurderet, at den lettere administration af
barselsudligningsordningen vil medføre løbende
administrative lettelser på ca. 1-2 mio. kr. årligt for
erhvervslivet.
Hertil kommer, at forslaget vil fjerne en
irritationsbyrde for virksomhederne i og med, at de fremover ikke
skal håndtere barselsindbetalingen særskilt, men kun
vil have én fælles opkrævning i kvartalet.
8. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
9. Forslagets
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter.
11. Høring
Lovforslaget har været sendt til
høring hos Advokatrådet, Akademikernes
Centralorganisation (AC), Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere
og Chokolademagere, ATP, ATP's Ankenævn, Business Danmark,
Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Journalistforbund, Dansk
Kvindesamfund, Dansk Revisorforening (FRR), Danske
Arkitektvirksomheder, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske
Dommerforening, DS Håndværk og Industri,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Danske Revisorer (FSR),
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettigheder
(IMR), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO),
Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverforening
(KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet,
KVINFO, Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes
Hovedorganisation (LH), Liberale Erhvervs Råd,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA),
KOOP-Barsel (Den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation
i Danmark), Brugsforeningernes Arbejdsgiverforenings
Barseludligningsordning, GLS-A Barseludligning (Gartneri-, Land- og
Skovbrugets Arbejdsgivere) og BBABU, Coop Danmark Barseludligning
(Brugsforeningsbevægelsens Arbejdsgiverorganisations
barseludligningsordning).
| | | 12. Sammenfattende skema med vurdering af
lovforslagets konsekvenser | | Positive konsekvenser / mindre udgifter | Negative konsekvenser / merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Medfører en mindre økonomisk
lettelse | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Medfører en administrativ
lettelse | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | | | | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med forslaget indsættes der en henvisning
til barsellovens regler, hvorefter det afgøres, om en
lønmodtager har ret til barseldagpenge under fravær
på grund af graviditet, barsel og adoption. Der er alene tale
om en redaktionel ændring som følge af, at reglerne om
ret til orlov og dagpenge ved barsel nu er samlet i barselloven
(lov nr. 566 af 9. juni 2006), som blev vedtaget efter
barseludligningsloven, jf. de almindelige bemærkninger punkt
2. Forslaget er derfor alene af lovteknisk karakter.
Til nr. 2
Forslaget til et nyt § 3, stk. 1,
indebærer, at lovens hidtidige beløbsangivelse for
kroneloftet på 142 kr. pr. time og kravet om en årlig
regulering ophæves. Refusionen skal fortsat udgøre
forskellen mellem barseldagpenge og løn under barsel inden
for et fast kroneloft, som fastsættes af
beskæftigelsesministeren efter stk. 2, og som kan
ændres, når der er behov herfor.
Med forslaget kan der fremover ske en mere smidig
og fleksibel administrativ fastsættelse af kroneloftet. Det
er forudsat, at der kan være behov for at regulere
kroneloftet, sådan at refusionen fra Barsel.dk også kan
indeholde flere lønelementer. Feriegodtgørelse er fx
siden 1. juli 2009 en del af refusionen.
Efter forslaget til et nyt § 3,
stk. 2, fastsætter beskæftigelsesministeren
kroneloftet som nævnt i stk. 1 efter indstilling fra
bestyrelsen for ATP og efter forhandling med finansministeren.
Forslaget viderefører, hvad der i den nuværende lovs
§ 3, stk. 1, 2. pkt., er bestemt om ministerens
bemyndigelse til at fastsætte kroneloftet i stk. 1.
Fastsættelsen har til formål at sikre, at reguleringen
sker i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet og efter
dialog med arbejdsmarkedets parter, som er repræsenteret i
ATP's bestyrelse.
Til nr. 3
I § 4, stk. 2, 3. pkt.
foreslås det, at ændre »regulerer« til
»fastsætter«. Der er alene tale om en
konsekvensrettelse, så sprogbrugen i lovteksten bliver
ensartet i alle bemyndigelsesbestemmelserne.
Til nr. 4
§ 4, stk. 3.
Det foreslås i et nyt § 4,
stk. 3, at det arbejdsgiverbetalte bidrag til
barseludligningsordningen, Barsel.dk. kan tilsluttes ATP's
eksisterende fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag -
Samlet Betaling.
Tilslutningen til Samlet Betaling vil
forudsætte visse tekniske og administrative tilpasninger af
administrationen af barseludligningsordningen. Reguleringen af
opkrævningen af bidrag sker på
bekendtgørelsesniveau og vil derfor betyde en tilpasning af
barseludligningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.
1024 af 28. oktober 2009) samt en tilpasning af
bekendtgørelsen om fællesopkrævning af visse
arbejdsgiverbidrag (bekendtgørelse nr. 1314 af 21. november
2007).
Overgangen til Samlet Betaling medfører
ikke nogen ændring i måden, hvorpå bidraget til
Barsel.dk beregnes, og bidragets størrelse på
årsbasis ændres heller ikke med dette lovforslag.
Overgangen til Samlet Betaling vil betyde en ændring i den
administrative opkrævning af bidraget til Barsel.dk.
Tilpasningen på bekendtgørelsesniveau
skal bl.a. gøre det muligt, at barseludligningsordningen
fremover kan følge samme beregningsprincipper og -perioder,
forfaldstider mv. som de øvrige omfattede ordninger af
Samlet Betaling. Dette betyder i praksis, at beregningsperioden for
den lovbaserede barseludligningsordning skal ændres.
Overgangen til Samlet Betaling vil på den baggrund kunne
lette administrationen for arbejdsgiverne, idet bogføring,
kontrol og indbetaling kun skal foretages én gang i
kvartalet sammen med de øvrige bidrag til Samlet Betaling.
Konsekvenserne af overgangen til Samlet Betaling bliver beskrevet i
det følgende:
Grundlaget for beregning af
bidrag til Samlet Betaling
I dag beregnes bidragene til Samlet Betaling efter
de samme regler for alle de involverede ordninger (AER, AES, FIB).
For at kunne foretage beregningen af bidragene til Samlet Betaling
er der fastsat en beregningsperiode for hvert kvartal. Grundlaget
for beregningen af bidragene til ordningerne i Samlet Betaling er
oplysninger, som indhentes i forbindelse med indbetalingerne af
ATP-bidrag i en forudgående 3-måneders periode, jf.
ATP-lovens kapitel 5 om bidrag (bekendtgørelse af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension nr. 942 af 2. oktober 2009).
Det er hensigten med dette lovforslag, at Samlet Betaling
også skal omfatte opkrævningen af bidrag til den
lovbaserede barseludligningsordning, Barsel.dk, § 4,
stk. 3.
Beregningsperioden i Samlet
Betaling og i Barsel.dk
Arbejdsgiverne betaler ATP-bidrag for eksempelvis
det 1. kvartal i et år med en forfaldsdato den 1. maj -
altså en måned efter udgangen af årets
første kvartal. Beregningsperioden for bidragene til
Barsel.dk, som sker på grundlag af ATP-bidragene for 1.
kvartal, er fra den 2. marts til den 1. juni. På denne
måde kommer også ATP-bidrag, der betales før
forfaldsdatoen den 1. maj og efter forfaldsdatoen med i
beregningen. Opkrævningen til de tre ordninger i Samlet
Betaling - og Barsel.dk efter tilpasningen på
bekendtgørelsesniveau - sker med forfaldsdato den 1. juli.
Tiden fra den 1. juni til forfaldsdatoen den 1. juli bruges af
Barsel.dk til at foretage beregninger og til at udsende
opkrævningerne til arbejdsgiverne. Tilsvarende vil blive
gældende for 2., 3. og 4. kvartal i et givent år.
I Barsel.dk har man hidtil af historiske grunde
arbejdet med, at opkrævningen af bidrag med forfaldsdato den
1. juli vedrører 2. kvartal, altså kvartalet
umiddelbart før selve opkrævningen. Når
Barsel.dk bliver en del af Samlet Betaling, vil arbejdsgiverne
på selve opkrævningen få information om, at
opkrævningen af bidraget til Barsel.dk med forfaldsdato den
1. juli vedrører 1. kvartal. På grund af denne forskel
i beregningsperioden i Samlet Betaling og i Barsel.dk er der behov
for en overgangsordning.
Overgangen til Samlet
Betaling
Af tekniske og regnskabsmæssige grunde
foreslås det ved Barsel.dk's overgang til Samlet Betaling at
undlade opkrævningen af bidrag til Barsel.dk beregnet
på baggrund af ATP-bidragene i 4. kvartal 2012. Det betyder,
at arbejdsgiverne ikke får en opkrævning den 1. april
2013 for bidrag til Barsel.dk. Første opkrævning i
2013 efter omlægningen til Samlet Betaling sker herefter
først den 1. juli 2013 på baggrund af ATP-bidrag fra
1. kvartal 2013.
Det manglende provenu i Barsel.dk er beregnet
på grundlag af ATP-bidrag for 4. kvartal 2012 i
størrelsesordenen 125 mio. kr. og foreslås indhentet
ved at forhøje bidragene for de efterfølgende fire
kvartaler i 2013, som opkræves via Samlet Betaling, men kun i
2013. Overgangen vil betyde, at det første bidrag, der
opkræves i 2013 for Barsel.dk vil ske den 1. juli 2013, hvor
den første indbetaling for 1. kvartal finder sted. Herefter
vil opkrævningen ske med Samlet Betaling's faste kvartalsvise
opkrævningsterminer.
Arbejdsgiverne skal ifølge ovennævnte
forklaring om overgangsperioden til Samlet Betaling således
ikke betale bidrag i tidsrummet fra den 1. januar til den 1. juli
2013. Dette medfører en samlet rentebesparelse på ca.
4 mio. kr. for alle arbejdsgivere. Alt i alt vil overgangen til
Samlet Betaling medføre en likviditetsfordel for de ca.
100.000 arbejdsgivere, der betaler til Barsel.dk, på ca. 4
mio. kr. Barsel.dk's dispositionsfond er robust nok til at
håndtere den manglende likviditet, der ved overgangen vil
opstå i 1. halvår 2013.
Der er meget få arbejdsgivere - i alt 170 i
4. kvartal 2011 - som selv beregner og indbetaler deres bidrag til
Barsel.dk, fordi de både har lønmodtagere, som er
omfattet af den lovbaserede barseludligningsordning og
lønmodtagere omfattet af en decentral eller offentlig
ordning, jf. barseludligningsbekendtgørelsens
§§ 8-11. Antallet af denne type arbejdsgivere, som
betaler til både Barsel.dk og en anden
barseludligningsordning, er nedadgående. Denne gruppe skal,
hvis overgangen til Samlet Betaling gennemføres, ligesom de
andre arbejdsgivere i Barsel.dk ikke betale bidrag
vedrørende beskæftigelsen i 4. kvartal 2012. Begge
grupper af arbejdsgivere bliver hermed behandlet ens.
Forslaget til § 4, stk. 3, 3.
punktum, om, at restancer for bidrag kan indgå i en
fælles opkrævning præciserer, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan foretage en fordeling af restancer mellem
de ordninger, der deltager i fællesopkrævningen.
§ 4, stk. 4.
Forslaget til § 4, stk. 4,
indebærer, at der på bekendtgørelsesniveau kan
ske en regulering af opkrævningen og betalingen af bidrag,
der indgår i en fælles opkrævning, jf.
§ 4, stk. 3. Bemyndigelsen vil blive udmøntet
ved en tilpasning af barseludligningsbekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 1024 af 28. oktober 2009), samt en
tilpasning af fællesopkrævningsbekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 1314 af 21. november 2007). Herudover er
der alene tale om en redaktionel ændring af den eksisterende
bemyndigelse i den nuværende lovs § 4, stk. 3,
som med dette lovforslag bliver til § 4, stk. 4,
hvorefter ministeren efter indstilling kan fastsætte regler
om beregning af bidrag, bidragsstørrelse og
opkrævningen heraf.
§ 4, stk. 5.
Med forslaget til ny § 4, stk. 5,
indsættes en hjemmel til, at oplysninger, der er
nødvendige til brug for beregningen, opkrævningen og
behandlingen af bidrag ved den fælles opkrævning, kan
videregives fra Barsel.dk, som administrerer den lovbaserede
barseludligningsordning, til ATP, som administrerer
fællesopkrævningen af arbejdsgiverbidrag i Samlet
Betaling. Videregivelse af oplysninger er nødvendig for
beregningen og opkrævningen af bidrag til den lovbaserede
barseludligningsordning. Den foreslåede bestemmelse er i
overensstemmelse med, hvad der gælder for de øvrige
ordninger, der indgår i Samlet Betaling, se fx
§ 26, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion
som ændret ved lov nr. 1538 af 20. december 2006 om
ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om
Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Videregivelsen er primært tænkt
anvendt på oplysninger, der tilgår én af
ordningerne om f.eks. arbejdsgiverens status (ophør,
flytning, nyt telefonnummer, død, betalingsstandsning,
konkurs osv.), oplysninger om beløb, der kan anvendes til
modregning i udbetalinger, eller meddelelser fra arbejdsgiver om
særlige ønsker om fordelingen af en indbetaling, der
ikke dækker alle ordninger fuldt ud.
Persondataloven indeholder regler, der
muliggør videregivelse af oplysninger til ATP, når det
er nødvendigt for ATP's udførelse af sine opgaver.
Samtidig sætter loven grænser, idet kun de
nødvendige oplysninger må videregives. Det
præciseres, at der med den foreslåede bestemmelse ikke
tilsigtes at give ATP adgang til oplysninger i videre omfang, end
hvad der følger af persondataloven.
Det fremgår af den foreslåede
§ 4, stk. 5, at videregivelsen kan ske i elektronisk
form. Det fremgår af persondataloven, at offentlige
myndigheder m.v. ikke må behandle eller have adgang til
oplysninger, som de ikke har behov for i forbindelse med deres
konkrete myndighedsudøvelse. Den løsning, der vil
blive benyttet til videregivelsen, vil derfor teknisk være
indrettet således, at ATP kun får adgang til de
personoplysninger, der er nødvendige for ATP's
sagsbehandling.
Det bemærkes, at der er arbejdsgivere, som
selv beregner og indbetaler bidraget til Barsel.dk på
grundlag af det samlede antal timer i den enkelte
lønperiode. Disse er arbejdsgivere, der også har
lønmodtagere, der er omfattet af en decentral
barseludligningsordning (delvist omfattet). Denne mindre gruppe af
arbejdsgivere, vil ikke blive berørt af den foreslåede
fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag. Samlet Betaling
vil alene omfatte de arbejdsgivere, der alene har ansatte omfattet
af den lovbaserede barseludligningsordning (fuldt omfattet).
Arbejdsgivere, der er delvist omfattet af Barsel.dk, vil forsat
selv skulle beregne og indbetale kvartalsvise bidrag til
Barsel.dk.
Til nr. 5
Det foreslås at ophæve lovens
hidtidige krav i § 5, stk. 1, nr. 5. Efter denne
bestemmelse skal udgifterne i ordningen mindst svare til et bidrag
på minimum 0,2 pct. af virksomhedernes lønsum pr.
år eller minimum 700 kr. pr. fuldtidsmedarbejder.
De bagvedliggende hensyn var at sikre en reel
udligning i arbejdsgivernes udgifter, hvor udgifterne i ordningen
(dvs. refusion, etablering, administration og kontrol) var så
store, at de svarede til de anførte minimumsbidrag. Dette
lovkrav sikrede dog ikke den forudsatte balance i udgifter og
indtægter.
Forslaget skal gøre det muligt for de
decentrale ordninger at fastsætte arbejdsgiverfinansieringen
mere smidigt, når det samtidig sikres, at refusionen i de
decentrale barseludligningsordninger ikke er meget lavere end i den
lovbaserede barseludligningsordning. På denne måde kan
det sikres, at der ikke opspares midler i de decentrale ordninger.
Det er stadig forudsat, at der er tale om solidariske ordninger med
samme bidrag pr. lønmodtager.
Til nr. 6
Lovens § 5, stk. 1, opstiller
kravene til de decentrale barseludligningsordninger. Kravene i
stk. 1, nr. 1-7, skal være opfyldt, for at en ordning
kan blive godkendt af beskæftigelsesministeren, og for at en
arbejdsgiver kan være undtaget fra den lovbaserede
barseludligningsordning.
Hidtil har ændring af bidrag, refusionsloft
og refusionsperiode krævet lovændring. Det
foreslås, at satserne fremover bliver fastsat i forhold til
satserne i den lovbaserede barseludligningsordning, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 6.
Efter det hidtidige krav i lovens § 5,
stk. 1, nr. 6, skal refusionen fra ordningen mindst
udgøre forskellen mellem barseldagpenge og den
overenskomstmæssigt aftalte løn under barsel op til en
timeløn på mindst 140 kr. Ændringen ved dette
lovforslag vil indebære, at den hidtidige lovbestemte
refusion inden for 140 kr. forlades.
Det foreslås, at refusionen og
refusionsperioden skal følge det loft ministeren
fastsætter efter § 3, stk. 2 og 3.
Refusionen i de decentrale ordninger
foreslås dog fastsat til højst 20 kr. lavere end i den
lovbaserede barseludligningsordning for at imødekomme
lavtlønsområder, hvor løn under barselorlov kan
have vanskeligt ved at nå refusionsminimum. Som en konsekvens
af, at reguleringen af midlerne i de decentrale
barseludligningsordninger alene sker ved refusionen, overlades det
i højere grad til de decentrale ordninger selv at
fastsætte arbejdsgiverfinansieringen.
I de tilfælde, hvor løn under barsel
pr. time udgør mere end 20 kr. under kroneloftet i den
lovbaserede ordning, vil det herefter ikke være muligt at
oprette eller opretholde en decentral barseludligningsordning.
Efter det hidtidige krav i lovens § 5,
stk. 1, nr. 7, skal refusionsperioden mindst have en
længde, der op til mindst 26 uger følger den
overenskomstmæssigt aftalte periode for løn under
barsel.
Det foreslås, at der fastsættes en
minimumsperiode, der er 3 uger kortere end i den lovbaserede
barseludligningsordning for at sikre, at de decentrale
barseludligningsordninger følger den lovbaserede
barseludligningsordning, så barselsvilkårene i de
decentrale barseludligningsordninger ikke bliver ringere, end der
er lagt op til i den lovbaserede ordning.
Til nr. 7
Forslaget er en konsekvensrettelse som
følge af ændringerne i stk. 1, som er beskrevet i
bemærkningerne til nr. 5 og 6.
Til nr. 8
Forslaget er en konsekvensrettelse som
følge af ændringerne i stk. 1, som beskrevet i
bemærkningerne til nr. 5 og 6.
Til nr. 9
Den gældende bestemmelse i lovens
§ 6, stk. 1, 2. pkt. om, at ministeren kan
fastsætte regler om, at klager over myndighedens
afgørelser vedrørende driften af
barseludligningsordningen ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, foreslås ophævet.
Beskæftigelsesministeren har ikke benyttet denne mulighed.
Det kan tilføjes, at det i dette lovforslags nr. 11 i
foreslås, at der indføres klageadgang til ATP's
Ankenævn over ATP's afgørelser efter
barseludligningsloven.
Til nr. 10
Det foreslås at ophæve den
gældende bestemmelse i lovens § 6, stk. 2, 2.
pkt., som giver ministeren ret til at fastsætte regler om, at
klage over ATP's afgørelser vedrørende driften af
barseludligningsordningen ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed. Se bemærkningerne til nr. 11, hvor
der indføres klageadgang til ATP's Ankenævn over ATP's
afgørelser efter barseludligningsloven.
Til nr. 11
Der foreslås indført en klageadgang i
§ 6, stk. 3, således at ATP's
afgørelser på den lovbaserede barseludligningsordnings
område fremover kan indbringes for ATP's Ankenævn.
Den manglende klageadgang blev i lovforslaget i
2006 begrundet med, at ATP's afgørelser primært ville
vedrøre beregninger af bidrag og refusion samt længden
af refusionsperioden, og at disse størrelser ville blive
beregnet på grundlag af oplysninger, som leveres af
arbejdsgiver selv. Det blev derfor skønnet, at der ikke var
behov for en klageadgang.
Med dette lovforslag, hvorefter
arbejdsgiverbidraget til Barsel.dk kan tilsluttes ATP's
eksisterende fællesopkrævning, fremstår den
manglende klageadgang mindre naturlig, eftersom der i dag
gælder en klageadgang for de øvrige ordninger omfattet
af Samlet Betaling.
Det foreslås derfor i § 6,
stk. 3, at klager over ATP's afgørelser efter denne lov
eller regler fastsat i medfør af loven inden for en frist
på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan
indbringes for ATP's Ankenævn, jf. § 28 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Klageadgangen vil herefter
ikke kun omfatte afgørelser om beregning og opkrævning
af arbejdsgiverbidraget, men alle ATP's afgørelser på
barseludligningslovens område, herunder afgørelser om
udbetaling af refusion og evt. tilbagebetaling af for meget
udbetalt refusion.
Udbetaling af lønrefusion fra Barsel.dk
forudsætter, at arbejdsgiveren har ret til at modtage
dagpengerefusion efter barsellovens bestemmelser om barseldagpenge
under fravær på grund af graviditet, barsel og
adoption. Det er kommunerne, der træffer afgørelse om,
hvorvidt en arbejdsgiver er berettiget til dagpengerefusion og i
hvilket omfang. ATP lægger disse afgørelser
uprøvet til grund ved den løbende beregning af
refusion til arbejdsgiver. Kommunens afgørelse kan ikke
påklages til ATP's Ankenævn, men kan indbringes for
beskæftigelsesankenævnet i den enkelte region med
yderligere klagemulighed til Ankestyrelsen, jf. barsellovens
§ 54.
I forhold til ATP's beregning og udbetaling af
refusion kan der opstå sager fx om
indtægtsopgørelsen, der ligger til grund for beregning
af refusionen, fordelingen af refusionen mellem forældrenes
arbejdsgivere, og om der i forhold til den enkelte fødsel er
udbetalt refusion i de 29 uger, barseludligningsloven giver ret til
refusion i pr. fødsel.
Hvad angår opkrævning af bidrag, vil
ATP's afgørelser vedrøre beregningen,
opkrævningen og indbetalingen, herunder opgørelsen af
beregningsgrundlaget, anvendelse af beregningsparametre såsom
ATP-satser og barseludligningssatsen, beregning af morarenter,
henstand, eftergivelse og modregning mv. Selv om der sjældent
i disse sager vil være uenighed om de faktiske
omstændigheder, kan der opstå sager, hvor uenigheden
beror på fortolkningen og anvendelsen af de regler, som
regulerer barseludligningsordningen.
De klageberettigede vil være de private
arbejdsgivere, der efter loven indbetaler bidrag eller modtager
refusion.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensrettelse som
følger af ændringerne i dette lovforslags
§ 1, nr. 2 og 4.
Til nr. 13
Det foreslås at ophæve den
gældende bestemmelse i lovens i § 13, stk. 3,
idet der med dette lovforslag gennemføres en revision.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder
i kraft den 1. juli 2012.
Der indføres i dette lovforslags
§ 1, nr. 11, en klageadgang til ATP's Ankenævn i
forhold til afgørelser truffet af ATP om administrationen af
den lovbaserede barseludligningsordning, Barsel.dk. I stk. 2
foreslås, at ATP's Ankenævn kan behandle klager over
afgørelser truffet af ATP efter barseludligningsloven efter
denne lovs ikrafttræden den 1. juli 2012.
Forslag til ændring i bestemmelsen om
fastsættelse af refusionen i § 3, stk. 1,
får kun virkning fremadrettet. Forslaget til ændring
får således ikke virkning for udbetaling af refusion
til de virksomheder, der måtte have erhvervet rettigheder
efter de nugældende regler før denne lovs
ikrafttræden den 1. juli 2012.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende formulering | | Lovforslaget | | | | | | Forslag | | | | | | til | | | | Lov om barseludligning på det private
arbejdsmarked (barseludligningsloven) nr. 417 af 8. maj 2006 | | Lov om
ændring af barseludligningsloven (Fællesopkrævning af bidrag til
Barsel.dk, ophævelse af lovfastsatte satser for
refusionsstørrelse, refusionsperioden og bidrag,
indførelse af klageadgang m.v.) | | | | § 2. Alle arbejdsgivere
kan modtage refusion for ansatte lønmodtagere, der efter
reglerne om dagpenge ved sygdom eller fødsel er berettiget
til dagpenge under fravær på grund af graviditet,
barsel og adoption (barseldagpenge), medmindre arbejdsgiveren er
omfattet af en godkendt decentral ordning om barseludligning og
lønmodtageren er tilsluttet denne. | | 1. I § 2, stk. 1,
ændres »der efter reglerne om dagpenge ved sygdom eller
fødsel er berettiget til dagpenge under fravær
på grund af graviditet, barsel og adoption
(barseldagpenge)« til: »der efter barsellovens regler
har ret til barseldagpenge under fravær på grund af
graviditet, fødsel og adoption«. | | | | § 3. Refusionen
udgør forskellen mellem barseldagpenge og løn under
barsel inden for et fast kroneloft på 142 kr. pr. time.
Beløbet reguleres årligt af ministeren for familie- og
forbrugeranliggender. Reguleringen sker efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter
forhandling med finansministeren. | | 2. § 3, stk. 1,
ophæves og i stedet indsættes: »Refusionen udgør forskellen mellem
barseldagpenge og løn under barsel inden for et fastsat
kroneloft, jf. stk. 2. | Stk. 2. Ministeren
fastsætter regler om længden af den periode, hvor
arbejdsgiveren er berettiget til at modtage refusion. Perioden kan
reguleres af ministeren efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 3. Ministeren
fastsætter regler om, hvilke udgifter refusionen skal
dække. Stk. 4. Refusionen udbetales
bagud. Udbetalingerne sker efter lov om offentlige betalinger m.v.
eller regler, som er fastsat i medfør heraf. | | Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter kroneloftet i
stk. 1 efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension og efter forhandling med
finansministeren.« Stk. 2-4 bliver herefter
stk. 3-5. | | | | § 4. --- | | | Stk. 2. Bidraget udgør
et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat. Beløbet
reguleres trinvis i forhold til den tid, lønmodtageren er
ansat pr. uge. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender
regulerer efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension løbende bidraget, således at det
modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen. Ministeren
fastsætter nærmere regler herom. | | 3. I § 4, stk. 2, 3.
pkt., ændres »regulerer« til:
»fastsætter«, og »løbende«
udgår. | Stk. 3. Efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsætter ministeren regler om beregning af bidrag,
bidragsstørrelse og opkrævningen heraf. | | 4. § 4, stk. 3,
ophæves og i stedet indsættes: »Stk. 3. Bidraget kan
opkræves sammen med de øvrige bidrag, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov
opkræver fra arbejdsgiverne. Opkrævning af bidrag i
medfør af denne lov kan indgå i en fælles
opkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Restancer for bidrag kan indgå i den fælles
opkrævning. Stk. 4. Efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsætter ministeren regler om beregning af bidrag,
bidragsstørrelse og opkrævningen heraf, herunder
regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår
i en fælles opkrævning, jf. stk. 3. Stk. 5. Til brug for
beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en
fælles opkrævning, jf. stk. 3, kan Barsel.dk i
nødvendigt omfang videregive oplysninger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension om arbejdsgiveren fra de
ordninger, der er omfattet af den fælles opkrævning.
Denne videregivelse kan ske i elektronisk form.« | | | | § 5. Arbejdsgivere kan
undtages fra loven for de lønmodtagere, der er tilsluttet en
godkendt decentral barseludligningsordning, som skal opfylde
følgende krav: 1) Andelen af kvinder i ordningen skal
udgøre mindst 30 pct., 2) ordningen skal være aftalt mellem
en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation og
omfatte mindst 5.000 lønmodtagere, 3) alle arbejdsgivere skal bidrage til
ordningen, 4) alle lønmodtagere, som under
barsel får løn, der overstiger barseldagpengene, skal
udløse refusion til deres arbejdsgivere, | | | 5) udgifterne i ordningen skal pr. år
svare til et bidrag på minimum 0,2 pct. af virksomhedernes
lønsum eller minimum 700 kr. pr. fuldtidsmedarbejder, | | 5. I § 5, stk. 1, nr. 5,
ophæves. | 6) refusionen fra ordningen skal mindst
udgøre forskellen mellem barseldagpenge og den
overenskomstmæssigt aftalte løn under barsel op til en
timeløn på mindst 140 kr., og 7) refusionsperioden i ordningen skal have
en længde, der op til mindst 26 uger følger den
overenskomstmæssigt aftalte periode for løn under
barsel. | | 6. § 5, stk. 1, nr. 6 og
7, der bliver nr. 5 og 6, affattes således: »5) refusionen fra ordningen skal
udgøre forskellen mellem barseldagpenge og den
overenskomstmæssigt aftalte løn under barsel. Dog skal
refusionen fastsættes mindst inden for et fast kroneloft, der
som minimum kun må fastsættes 20 kr. lavere end
kroneloftet, som fastsat i henhold til § 3, stk. 2,:
»6) refusionsperioden i ordningen skal have en længde,
som ikke må være mere end 3 uger kortere end perioden
fastsat efter § 3, stk. 3.« | | | | Stk. 2. Ministeren for
familie- og forbrugeranliggender godkender efter ansøgning
den decentrale ordning. Ansøgningen skal indeholde
oplysninger, som dokumenterer, at den decentrale
barseludligningsordning opfylder de i stk. 1, nr. 1-7,
opstillede krav. Ministeren kan fastsætte regler om, at
ansøgningen skal indsendes elektronisk. | | 7. I § 5, stk. 2,
ændres »stk. 1, nr. 1-7,«til
»stk. 1, nr. 1-6,«. | | | | Stk. 4. Ministeren kan i
særlige tilfælde træffe bestemmelse om, at en
decentral barseludligningsordning, som efter godkendelsen ikke
opfylder et eller flere af kravene i stk. 1, nr. 1-7, fortsat
kan undtages fra loven. | | 8. I § 5, stk. 4,
ændres »stk. 1, nr. 1-7,« til:
»stk. 1, nr. 1-6,«. | | | | § 6. Ministeren for
familie- og forbrugeranliggender kan henlægge sine
beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet.
Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at
klage over myndighedens afgørelse ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed. | | 9. I § 6, stk. 1, 2.
pkt., ophæves. | Stk. 2. Ministeren
henlægger sine beføjelser vedrørende drift af
barseludligningsordningen til Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Ministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om, at klage over Arbejdsmarkedets
Tillægspensions afgørelser vedrørende driften
af barseludligningsordningen ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed. | | 10. § 6, stk. 2, 2.
pkt., ophæves. | | | 11. I § 6 indsættes
efter stk. 2, som nyt stykke: »Stk. 3. Klager over Arbejdsmarkedets
Tillægspensions afgørelser efter denne lov eller
regler fastsat i medfør af loven kan inden for en frist
på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt
klageren, indbringes for det i henhold til § 28 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension nedsatte
ankenævn.« | | | | § 8. Bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension træffer beslutninger om
indstilling efter § 3, stk. 1 og 2, og
§ 4, stk. 3, ved simpelt flertal, idet dog
såvel et flertal af arbejdsgiverrepræsentanter som et
flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal stemme for
beslutningen. | | 12. I § 8 ændres
»§ 3, stk. 1 og 2, og § 4,
stk. 3,« til: »§ 3, stk. 2 og 3, og
§ 4, stk. 4,«. | | | | § 13. --- | | | Stk. 3. Ministeren
fremsætter forslag om revision af loven for Folketinget i
folketingsåret 2011-2012. | | 13. § 13, stk. 3,
ophæves. |
|