L 118 Forslag til lov om ændring af lov om barseludligningsloven.

(Fællesopkrævning af bidrag til Barsel.dk, ophævelse af lovfastsatte satser for refusionsstørrelse, refusionsperioden og bidrag, indførelse af klageadgang m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 28-03-2012

Fremsættelse: 28-03-2012

Skriftlig fremsættelse (28. marts 2012)

20111_l118_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (28. marts 2012)

Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af lov om barseludligning (Fællesopkrævning af bidrag til Barsel.dk, ophævelse af lovfastsatte satser for refusions størrelse, refusionsperioden og bidrag, indførelse af klageadgang m.v.)

(Lovforslag nr. L 118)

Lovforslaget om ændring af lov om barseludligning har til formål at gennemføre en revision af loven om barseludligning på det private arbejdsmarked, LOV nr. 417 af 8. maj 2006. Med revisionen vil barseludligningsloven blive præciseret og betingelserne for de decentrale ordninger vil blive tilpasset. Samtidig skabes der større fleksibilitet under hensyn til den nære sammenhæng med de decentrale barseludligningsordninger og de aftale- og overenskomstbaserede regler om løn under barsel.


Det overordnede formål med den lovbaserede barseludligningsordning på det private arbejdsmarked (også kaldet Barsel.dk) er at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd på det private arbejdsmarked. Dette sikres ved, at arbejdsgivere, som betaler løn under barsel til deres medarbejdere, får refusion for deres lønudgifter. Barseludligningsordningen kan derfor fjerne arbejdsgivernes økonomiske incitamenter for ikke at ansætte lønmodtagergrupper, som går på barsel. Tilsvarende vil barseludligningen gøre det mere attraktivt for arbejdsgivere at give deres medarbejdere løn under barsel, når de kan modtage refusion for deres lønudgifter.


Revisionen foreslås gennemført med barseludligningslovens ligestillingsrettede formål for øje.


Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner, da barseludligningsordningen er en arbejdsgiverbetalt ordning på det private arbejdsmarked.


Lovforslaget medfører udgifter på ca. 16 mio. kr. i investering til omlægning af Samlet Betaling. Investeringen er tilbagebetalt på 4,8 år via besparelser på de administrative omkostninger. Herefter er der besparelser på ca. 3,4 mio. kr. pr. år.


Loven træder i kraft den 1. juli 2012.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.