Fremsat den 21. marts 2012 af beskæftigelsesministeren

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ferie og lov om et indkomstregister

(Erstatningsferie for sygdom under ferien, samtidighedsferie for medhjælp i en privat husstand og personer, som er omfattet af forskerskatteordningen og indberetning til indkomstregisteret m.v. )

§ 1

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »tjenesteforhold«: », jf. dog stk. 3 og 4«.

2. I § 1 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. En person, der har afgørende indflydelse på den virksomhed, som den pågældende arbejder i, anses ikke for lønmodtager.

Stk. 4. Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan fastsætte nærmere regler om, hvornår en person har afgørende indflydelse i den virksomhed, som den pågældende arbejder i, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle er indehavere af selskabskapital eller har anden bestemmende indflydelse i selskabet.«

3. Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. Hushjælp eller anden medhjælp i en privat husstand, som gennemsnitligt højst arbejder 8 timer om ugen, er alene omfattet af stk. 2-7, § 12, stk. 2 og 3 og § 13. § 47 finder tilsvarende anvendelse for hushjælpens arbejdsgiver.

Stk. 2. Hushjælpen optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse. Ferien kan afholdes, samtidig med at den optjenes (samtidighedsferie).

Stk. 3. Arbejdsgiver skal med et rimeligt varsel meddele hushjælpen, hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst muligt omfang tages hensyn til hushjælpens ønske.

Stk. 4. Den optjente ferie skal afholdes senest 3 år efter udløbet af den måned, hvori den er optjent.

Stk. 5. Hushjælpen får løn under ferie. Hvis hushjælpen ikke arbejder med et fast ugentligt timetal, beregnes lønnen på grundlag af hushjælpens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før feriens begyndelse.

Stk. 6. Ved ansættelsesforholdets ophør udbetales tilgodehavende feriepenge direkte til hushjælpen, medmindre der er forløbet mere end 3 år efter udløbet af den måned, hvori de er optjent.

Stk. 7. Ved overgangen til samtidighedsferie udbetaler arbejdsgiveren eller FerieKonto tilgodehavende feriepenge direkte til hushjælpen.

Stk. 8. Personer, som er omfattet af forskerskatteordningen efter kildeskattelovens § 48 E og § 48 F, kan aftale med arbejdsgiveren, at pågældende alene er omfattet af stk. 2-7, § 12, stk. 2 og 3 og § 13. § 47 finder tilsvarende anvendelse for arbejdsgiveren. Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan tillade, at anden højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, som fx udenlandske ph.d.-studerende og andet videnskabeligt personale, efter aftale med arbejdsgiveren omfattes af samme regler.«

4. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. En lønmodtager, der har optjent 25 dages ferie, og som bliver syg under ferien, har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage under ferie i ferieåret. En lønmodtager, der har optjent mindre end 25 dages ferie, har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage.

Stk. 4. Lønmodtageren opnår ret til erstatningsferie fra den dag, hvor lønmodtageren meddeler sygdommen til arbejdsgiveren, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende.

Stk. 5. Kan erstatningsferie efter stk. 2 og 3 ikke holdes i ferieåret på grund af sygdom, holdes ferien i det efterfølgende ferieår, jf. dog § 38.

Stk. 6. Lønmodtageren betaler den lægelige dokumentation, jf. stk. 3.«

Stk. 3 bliver herefter til stk. 7.

5. I § 20, stk. 2, ændres »§ 13, stk. 3« til: »§ 13, stk. 7«.

6. I § 22 ændres »§ 13, stk. 2 og 3« til: »§ 13, stk. 2 og 7«.

7. Overskriften til kapitel 5 ophæves og i stedet indsættes:

»Indberetning, indbetaling og udbetaling af feriegodtgørelse

§ 27 a. Oplysninger om feriegodtgørelse efter § 23, stk. 5 og 6, §§ 24 og 25 indberettes til indkomstregisteret, jf. dog §§ 30 og 30 a.«

8. I § 29 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse skal rettes til FerieKonto, jf. dog §§ 30 og 30 a.«

9. I § 30, stk. 2 , ændres »500 kr.« til: »750 kr.«.

10. I § 30, stk. 3 , ændres »1.000 kr.« til: »1.500 kr.«.

11. Overskriften før § 31 ophæves og i stedet indsættes:

»Fravigelsesmuligheder og bemyndigelser

§ 30 a. Inden for de områder, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst, jf. § 31, kan direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fastsætte regler om, at § 27 a og § 29, stk. 2, kan fraviges, hvis oplysninger om feriegodtgørelse kan indberettes digitalt til FerieKonto.«

12. § 32, stk. 2, 2. pkt. affattes således:

»Af renteafkastet af FerieKonto i 2012, 2013, 2014 og 2015 tilfalder op til 100 mio. kr. statskassen.«

13. § 33, stk. 3, affattes således:

»Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fastsætter regler om udbetaling af feriegodtgørelse i forbindelse med, at ferien holdes, jf. § 29, herunder om udbetaling fra en feriekortordning omfattet af § 31, samt om udbetaling, hvis optjening og afholdelse af ferie sker i timer, jf. § 10, stk. 1 og § 20, stk. 1.«

14. Tre steder i § 34 a ændres »1.500 kr.« til:» 2.250 kr. «.

15. I § 40, 1. pkt. indsættes efter »ferieår«: », jf. dog § 13, stk. 5«.

16. § 42, stk. 1, affattes således:

»Af de uhævede feriepenge, jf. § 36, stk. 1 og 2, tilfalder 50 pct. statskassen og 50 pct. Arbejdsmarkedets Feriefond. Såfremt der er givet tilladelse efter § 36, stk. 2, til at anvende uhævede feriepenge til andet formål, tilfalder de 50 pct. dette andet formål, i stedet for Arbejdsmarkedets Feriefond.«

17. I § 43, stk. 1, ændres »Direktøren for Pensionsstyrelsen« til: »FerieKonto og direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering«.

18. Efter § 43 c indsættes i kapitel 7:

»§ 43 d. FerieKonto kan i indkomstregisteret indhente oplysninger om feriegodtgørelse. I de tilfælde, hvor § 27 a og § 29, stk. 2, jf. § 30 a, er fraveget, kan direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fastsætte regler om, at oplysninger vedrørende feriegodtgørelse løbende skal indberettes til FerieKonto.

Stk. 2. FerieKonto kan for den enkelte lønmodtager elektronisk vise oplysninger om feriegodtgørelse og behandle anmodning om udbetaling.

Stk. 3. For de arbejdsgivere, der ikke indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, kan direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fastsætte regler om arbejdsgivernes betaling for FerieKontos administration efter stk. 1 og 2.«

19. I § 44, stk. 11, indsættes som 2. pkt.:

»Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan også delegere andre opgaver som fx tilsyn med andre feriefonde end Arbejdsmarkedets Feriefond, administration af den dansk-tyske ferieaftale, til FerieKonto.«

§ 2

I lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, § 3 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 702 af 25. juni 2010 og senest § 6 i lov nr. 599 af 14. juni 2011 foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 1, nr. 9 , ændres »Oplysninger« til: »Oplysninger om feriegodtgørelse, som er omfattet af indberetningspligt efter ferielovens § 27 a, og oplysninger«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2012, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 7 og 8, og § 2.

§ 4

Stk. 1. Uanset § 14, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, indgår de kommunale merudgifter for kommunerne som arbejdsgivere, der følger af lovens § 1, nr. 4, ikke i fastsættelsen af statens årlige tilskud til kommunerne.

Stk. 2. Uanset § 3, stk. 2, nr. 4, i lov om regionernes finansiering, indgår de regionale merudgifter for regionerne som arbejdsgivere, der følger af lovens § 1, nr. 4, ikke i fastsættelsen af statens årlige tilskud til regionerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Det følger af arbejdstidsdirektivets art. 7, stk. 1 (direktiv 2003/88/EF), at alle arbejdstagere har ret til en årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed i overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis. I 2009 traf EU-Domstolen afgørelse i sagen C-277/08 (Pereda). Efter domstolens afgørelse er det i strid med art. 7, stk. 1, i arbejdstidsdirektivet, at en lønmodtager, der er sygemeldt under en fastsat ferie, ikke har ret til efter raskmelding at afholde sin årlige ferie på et andet tidspunkt end oprindeligt fastsat. De mulige konsekvenser af dommen har været behandlet af Implementeringsudvalget under Beskæftigelsesministeriet med deltagelse af arbejdsmarkedets parter.

På baggrund heraf foreslås det, at ferieloven ændres, således at en lønmodtager, som bliver syg efter feriens begyndelse mod lægelig dokumentation som udgangspunkt har ret til erstatningsferie efter 5 sygedage.

Med det formål at sikre alle lønmodtagere et samlet overblik over tilgodehavende feriegodtgørelse, for at sikre mod dobbeltforsørgelse samt for at skabe en større gennemsigtighed med den feriegodtgørelse, som arbejdsgiveren administrerer, foreslås det, at alle arbejdsgivere nu skal indberette oplysninger om feriegodtgørelse til indkomstregisteret. Forslaget betyder, at

- alle lønmodtagere, der optjener feriegodtgørelse, får et samlet overblik over optjente feriedage og feriegodtgørelse samt en let adgang til at bestille feriegodtgørelse,

- der ved udbetaling af feriegodtgørelse indføres en samlet og ensartet sikring mod dobbeltforsørgelse, og

- der bliver større gennemsigtighed i relation til størrelsen af uhævede feriepenge, der skal afregnes til feriefondene.

Det foreslås som en væsentlig forenkling generelt at undtage en ansat hushjælp, der kun arbejder i begrænset omfang i en privat husstand, fra ferieloven. Derved bortfalder husstandens pligt til at indberette og indbetale hushjælpens feriepenge til FerieKonto. Det foreslås i stedet, at privat hushjælp får ret til samtidighedsferie, som det kendes i lov om visse ansættelsesforhold i landbruget.

For i højere grad at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft til Danmark foreslås det, at personer omfattet af forskerskatteordningen får mulighed for at aftale tilsvarende regler.

Herudover indeholder lovforslaget forslag til forenklinger og tilpasninger til det aktuelle arbejdsmarked.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Erstatningsferie for sygdom opstået under ferien

2.1.1. Gældende regler

Hvis en lønmodtager er syg, når ferien begynder, har lønmodtageren ikke pligt til at begynde ferien. Hvis lønmodtageren vælger ikke at påbegynde ferien, vil lønmodtageren have ret til erstatningsferie for de mistede feriedage på et senere tidspunkt, dvs. at ferien i sin helhed bortfalder i den pågældende periode. Når lønmodtageren bliver rask, skal lønmodtageren møde på arbejde igen, medmindre lønmodtageren vælger at holde resten af ferien inden for den fastlagte ferieperiode.

En lønmodtager, der bliver syg, efter at ferien er påbegyndt, har derimod ikke ret til erstatningsferie for de feriedage, hvor lønmodtageren er syg. Ferien anses således for holdt på trods af sygdom.

2.1.2. Lovforslagets indhold

På baggrund af EU-domstolens praksis, jf. indledningen, foreslås det, at en lønmodtager, som bliver syg efter feriens begyndelse, får ret til erstatningsferie.

En lønmodtager har ret til 4 ugers betalt ferie efter arbejdstidsdirektivet. En lønmodtager optjener efter ferieloven ret til 5 ugers betalt ferie ved arbejde i hele optjeningsåret. For at inddæmme de økonomiske konsekvenser af forslaget for arbejdsgiverne foreslås det derfor, at der ikke er ret til erstatningsferie for de 5 første sygedage under ferien. Hvis lønmodtageren har optjent et mindre antal feriedage end 25, har lønmodtageren ret til et mindre antal dage med betalt ferie. Det betyder, at retten til erstatningsferie indtræder forholdsmæssigt tidligere.

Det er en betingelse for at få erstatningsferie, at lønmodtageren meddeler sygdommen til arbejdsgiveren i overensstemmelse med de regler, som gælder i ansættelsesforholdet. Påberåbelsen af sygdom som en feriehindring har derfor først virkning fra den dag, meddelelsen er givet til arbejdsgiveren i overensstemmelse med de regler, der gælder om sygemelding i lov eller praksis.

Lønmodtageren skal dokumentere sygdommen overfor arbejdsgiver. Kravet om en lægelig dokumentation skal sikre, at der foreligger en faglig vurdering af en vis tyngde som grundlag for retten til erstatningsferie. Den lægelige dokumentation betales af lønmodtageren.

Såfremt erstatningsferien på grund af sygdom - uanset om sygdommen er opstået før eller under ferien - ikke kan holdes i indeværende ferieår, kan ferien holdes i det efterfølgende ferieår.

2.2. Indberetning af ferieoplysninger til indkomstregisteret

2.2.1. Gældende regler

Månedslønnede lønmodtagere får ferie med løn, der udbetales, når ferien holdes. Alle andre optjener løbende feriegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen i optjeningsåret, der udbetales, når lønmodtageren anmoder om ferie i ferieåret. Ved fratræden skal arbejdsgiveren beregne feriegodtgørelse for indeværende og tidligere optjeningsår. Det gælder også for månedslønnede lønmodtagere med ret til løn under ferie.

Det er lovens hovedregel, at arbejdsgiverne løbende indbetaler feriegodtgørelsen til FerieKonto, der opbevarer feriegodtgørelsen, indtil ferie holdes i ferieåret. Manglende indbetaling og indberetning til FerieKonto kan straffes med bøde.

Udbetaling fra FerieKonto foregår via digitale selvbetjeningsløsninger uden fysiske feriekort, hvor lønmodtageren anmoder om feriepengene ved brug af FerieKontos webservice og NemID. For lønmodtagere, der har feriegodtgørelse i FerieKonto, betyder FerieKontos digitalisering et komplet opdateret overblik over den enkelte lønmodtagers feriesaldo i FerieKonto samt en hurtigere og papirløs adgang til udbetaling af feriegodtgørelse.

Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har i ferieloven hjemmel til, efter forhandling med skatteministeren, at fastsætte regler om indberetning af oplysninger om ferie til indkomstregisteret og til at fastsætte regler om indhentelse og opbevaring af oplysninger om ferie, herunder om terminaladgang til indkomstregisteret.

På baggrund heraf er der fastsat regler om, at arbejdsgivere, der indberetter til FerieKonto, fra optjeningsåret 2012 skal indberette optjente feriedage og feriegodtgørelse til indkomstregisteret. Via oplysningerne om ferie i indkomstregisteret skal FerieKonto opkræve den indberettede feriegodtgørelse hos arbejdsgiverne. FerieKonto har derfor pr. 1. januar 2012 terminaladgang til indkomstregisteret.

FerieKonto kan efter ferieloven elektronisk videregive oplysninger vedrørende ferie til anerkendte arbejdsløshedskasser og kommunale og statslige myndigheder. Arbejdsløshedskasser og kommuner kan herefter ved elektronisk samkøring med FerieKontos data sikre mod dobbeltforsørgelse, således at offentlige ydelser ikke udbetales for samme periode, som der udbetales feriegodtgørelse for. Dette erstatter det tidligere attestationssystem, hvor arbejdsløshedskasser og kommuner skulle attestere feriekontobeviser for at sikre mod, at der ikke blev udbetalt offentlige ydelser samtidig med udbetaling af feriepenge.

Undtaget fra indbetaling til FerieKonto er arbejdsgivere, der er omfattet af en kollektiv ferieoverenskomst med en privat feriekortordning, og hvor der er stillet garanti for, at feriegodtgørelsen er til stede, når lønmodtageren holder sin ferie. I disse tilfælde har arbejdsgiverne som udgangspunkt udstedt fysiske feriekort til lønmodtagerne, og feriegodtgørelsen er forblevet i virksomheden, indtil ferien holdes. På nogle områder er der etableret ordninger, hvor feriekortet håndteres digitalt via e-Boks, eller hvor oplysningerne fx fremgår af lønsedlen.

For at sikre mod dobbeltforsørgelse er det nødvendigt, at arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan føre kontrol med, at der ikke sker udbetaling af feriegodtgørelse samtidig med udbetaling af offentlige ydelser. Da der ikke findes ét samlet sted, hvor arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan indhente oplysninger om udbetaling af feriegodtgørelse fra de private feriekortordninger, skal en person med et feriekort fra en feriekortordning have feriekortet attesteret af en arbejdsløshedskasse eller en kommune, hvis personen modtager offentlige ydelser på ferietidspunktet.

Har lønmodtageren ikke holdt ferien i ferieåret, og kan lønmodtageren i øvrigt ikke få udbetalt feriepengene, tilfalder de uhævede feriepenge feriefondene og statskassen.

2.2.2. Lovforslagets indhold

For den enkelte lønmodtager medfører de private feriekortordninger, at det kan være svært at have et overblik over optjente og tilgodehavende feriepenge. Det gælder for eksempel ved jobskifte i løbet af et år hos arbejdsgivere med eller uden feriekortordninger. Feriekortordningerne kan desuden ikke give samme sikring mod dobbeltforsørgelse, som FerieKonto kan. Endelig er der ikke samme gennemsigtighed med afregningen af de uhævede feriepenge til fondene og statskassen efter ferieårets udløb.

Med det formål at kunne give alle lønmodtagere et ensartet samlet overblik over optjent feriegodtgørelse, og for at sikre at arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan hente oplysninger om feriegodtgørelse ét samlet sted (FerieKonto), foreslås det, at alle arbejdsgivere skal indberette feriegodtgørelse til indkomstregisteret, og at alle lønmodtagere skal anmode FerieKonto om udbetaling af feriegodtgørelse.

Hvis tilsvarende oplysninger om feriegodtgørelse kan indberettes digitalt til FerieKonto fra en feriekortordning, kan direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering dog undtage en feriekortordning fra kravene om, at feriegodtgørelse skal indberettes til indkomstregisteret, og at anmodning om udbetaling skal ske til FerieKonto. De nærmere regler herom, herunder den digitale udveksling mellem feriekortordningen og FerieKonto om et samlet opdateret overblik til lønmodtageren, vil blive fastsat af direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Derudover foreslås, at direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fastsætter de nærmere regler om udbetaling af feriegodtgørelse for de arbejdsgivere, der er omfattet af private feriekortordninger, herunder regler om udbetaling, når ferien er optjent i timer. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at anmodning om udbetaling skal sendes elektronisk fra FerieKonto til arbejdsgiveren, medmindre feriekortordningen er undtaget herfra. Arbejdsgivernes fordel ved feriekortordningen ændres således ikke, da feriegodtgørelsen fortsat bliver i virksomheden, til ferien skal holdes. Tværtimod vil også arbejdsgiverne kunne opnå en administrativ og økonomisk lettelse, da ferien skal indberettes til indkomstregisteret som alle andre oplysninger om løn, og da udstedelse af feriekort og restferiekort vil blive overflødigt. Dette vil medføre en forenklet og billigere ferieadministration, fordi fysiske feriekort herefter forventes at blive udfaset, som det er tilfældet i FerieKonto. Det foreslås, at direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan fastsætte regler om arbejdsgivernes eller feriekortordningernes betaling for brugen af FerieKontos system, dvs. FerieKontos administration i forbindelse med bl.a. indhentning af oplysninger og behandling af udbetalingsanmodninger.

Med forslaget vil alle lønmodtagere, der har optjent feriegodtgørelse, få et komplet og opdateret overblik over tilgodehavende feriegodtgørelse og feriedage via FerieKonto. Dette kan betyde, at lønmodtagerne i højere grad får afholdt deres optjente ferie.

Forslaget betyder samtidig, at de gældende attestationsregler af fysiske feriekort ophæves, da FerieKonto herefter elektronisk kan videregive alle arbejdsgiveres indberettede oplysninger om optjent og afholdt ferie med feriegodtgørelse til arbejdsløshedskasser og kommuner. Dermed vil de fysiske feriekort og attestationen af disse ikke længere være nødvendige for sikringen mod dobbeltforsørgelse. Forslaget bidrager således til en øget automatisering af sagsbehandlingen ved udbetaling af feriegodtgørelse med mulighed for genbrug af relevante data og dermed en øget samfundsmæssig effektivitet, hvilket er i overensstemmelse med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015.

Endelig vil forslaget betyde en større gennemsigtighed i forhold til arbejdsgivernes afregning af uhævede feriepenge til feriefondene, fordi der nu vil ske en ensartet opgørelse af optjening og afholdelse af ferie. Dette betyder, at der formentlig i endnu højere grad vil blive afregnet uhævede feriepenge til feriefondene og statskassen.

Samlet set vil forslaget betyde væsentlige administrative lettelser for lønmodtagere, arbejdsgivere, arbejdsløshedskasser og kommuner.

Forslaget omfatter ikke lønmodtagere, som får ferie med løn. Forslaget skal kun gælde lønmodtagere, der får feriegodtgørelse, herunder lønmodtagere der i forbindelse med fratræden får afregnet feriegodtgørelse i stedet for løn under ferie. Dette skyldes, at der ikke sker indberetning og indbetaling af feriedage for lønmodtagere, som får ferie med løn. Disse lønmodtagere får ikke en særskilt feriebetaling, men opretholder den almindelige løn under ferien.

2.3. Særlige regler for privat hushjælp og personer omfattet af forskerskatteordningen

2.3.1. Gældende regler

Privat hushjælp er lønmodtagere i ferielovens forstand og er derfor omfattet af ferieloven i sin helhed. En husstand, der ansætter privat hushjælp, er arbejdsgiver. Efter gældende regler optjener en privat hushjælp, som alle andre lønmodtagere, ret til betalt ferie i et optjeningsår, som er lig med kalenderåret. Den optjente ferie afholdes i ferieåret, som løber fra den 1. maj i det efterfølgende kalenderår til den 30. april året efter.

Husstanden indberetter og indbetaler kvartalsvis feriegodtgørelsen til FerieKonto, medmindre hushjælpen får løn under ferie. En lønmodtager har ret til løn under ferie, hvis lønmodtageren har ret til fuld løn under sygdom og ret til løn på søgnehelligdage. Når lønmodtageren fratræder, skal der beregnes feriegodtgørelse, som skal indberettes og indbetales til FerieKonto. Indberetnings- og indbetalingspligten til FerieKonto kan opleves meget besværlig, fordi det skal ske manuelt, da private husstande ikke er registrerede som arbejdsgivere.

Personer omfattet af forskerskatteordningen, som arbejder i Danmark, er også omfattet af samme regler.

2.3.2. Lovforslagets indhold

2.3.2.1. Hushjælp

For at lette ferieadministrationen for en privat husstand, som har ansat en privat hushjælp i mindre omfang, foreslås det, at en hushjælp, som arbejder 8 timer eller mindre om ugen i gennemsnit, omfattes af et forenklet regelsæt, således at

- husstanden ikke længere kvartalsvis skal indberette og indbetale optjent ferie til FerieKonto,

- hushjælpen får ret til samtidighedsferie,

- hushjælpen får ferie med løn, og

- hushjælpen får feriepengene udbetalt ved ansættelsens ophør.

Det foreslås, at hushjælpen får ret til samtidighedsferie. Samtidighedsferie vil sige, at ferien kan afholdes i takt med, at den optjenes. Det er en ændring i forhold til lovens almindelige ordning med forskudt ferie, hvorefter ferie optjenes i et kalenderår og holdes i det efterfølgende ferieår. Princippet om samtidighedsferie er kendt fra lov om visse ansættelsesforhold i landbruget.

Når hushjælpen fratræder, udbetales feriepenge for de ikke afholdte feriedage direkte til lønmodtageren. Det fraviger ferielovens princip om, at optjent ferie i et ansættelsesforhold skal gemmes til senere afholdelse.

Hvis hushjælpen arbejder mere end gennemsnitligt 8 timer om ugen, er hushjælpen fortsat omfattet af ferielovens almindelige regler, da ansættelsen herved får karakter af ordinær beskæftigelse.

2.3.2.2. Personer omfattet af forskerskatteordningen

Formålet med den særlige forskerskatteordning er at styrke dansk erhvervslivs og danske forskningsinstitutioners mulighed for at tiltrække og fastholde bl.a. forsknings- og udviklingsmedarbejdere fra udlandet. Sigtet er at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne. Ferieloven anses i den forbindelse for at udgøre en barriere for at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft. Universiteter og virksomheder finder generelt den danske ferielov uegnet for medarbejdere, der arbejder i Danmark i en begrænset periode under forskerskatteordningen. Det skyldes navnlig, at den danske ferielov har en stor forskydning mellem optjening og afholdelse af ferien i modsætning til ferielovene i mange andre EU-lande, der har samtidighedsferie. Der kan derfor gå lang tid, før personer omfattet af forskerskatteordningen kan begynde at holde sin optjente, betalte ferie, og en del når ikke at holde ferien, inden de vender tilbage til hjemlandet.

For at styrke dansk erhvervsliv og forskning foreslås det derfor, at der også for denne begrænsede personkreds åbnes mulighed for samtidighedsferie efter de samme regler, som foreslås indført for privat hushjælp. Det foreslås dog efter ønske fra universiteterne, at det er en betingelse, at det hviler på en aftale mellem arbejdsgiveren og den pågældende lønmodtager. Forslaget betyder, at personer, der er omfattet af forskerskatteordningen efter kildeskatteloven, kan aftale med arbejdsgiveren, at arbejdsforholdet i relation til ferie skal baseres på samtidighedsferie, således at ferieloven ikke opleves som en barriere for at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft til Danmark. Hvis disse lønmodtagere bliver i Danmark uden at fortsætte under forskerskatteordningen, vil de blive omfattet af ferielovens almindelige regler.

Det foreslås desuden, at direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan tillade, at anden udenlandsk højt kvalificeret arbejdskraft omfattes af samme regler. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3.

2.4. FerieKontos renteafkast

2.4.1. Gældende regler

Renteafkastet af de indbetalte beløb til FerieKonto dækker efter de gældende regler udgifterne til administrationen af FerieKonto.

Af FerieKontos renteafkast tilfalder op til 200 mio. kr. statskassen årligt fra 2008 til 2011. Det resterende renteafkast tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond.

Bestemmelsen har udtømt sin virkning den 31. december 2011, jf. § 32, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 762 af 27. juni 2011.

2.4.2. Lovforslagets indhold

For fortsat at sikre statens andel af FerieKontos renteafkast foreslås det, at op til 100 mio. kr. af renteafkastet i 2012, 2013, 2014 og 2015 tilfalder statskassen, efter at udgifterne til administrationen af FerieKonto er betalt. Beløbet er nedsat på grund af det lave renteniveau.

Udtrykket "renteafkastet af FerieKonto" skal forstås således, at det omfatter renter, der årligt påløber fra og med den 1. januar 2012. Desuden omfattes evt. morarenter, der indbetales i perioden fra 1. januar 2012.

Bestemmelsen vil have udtømt sin virkning den 31. december 2015.

2.5. Satsundersøgelsen erstattes af en fast procent, som staten har krav på af de uhævede feriepenge

2.5.1. Gældende regler

Uhævede feriepenge tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond eller andre private feriefonde.

Årsagen til, at statskassen får del i de uhævede feriepenge, er, at en stor del af disse penge stammer fra, at lønmodtagerne har fået udbetalt offentlige ydelser i stedet for at få udbetalt feriepenge.

Efter gældende regler fastsætter direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering hvert tredje år, hvor stor en andel af de uhævede feriepenge, der tilfalder statskassen. Resten tilfalder feriefondene.

Fastsættelsen sker på baggrund af en satsundersøgelse, som viser hvor stor en del af de uhævede feriepenge, der kan henføres til personer, som i stedet for at hæve deres feriepenge har fået arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp m.v.

2.5.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at statens andel af de uhævede feriepenge fastsættes til en fast procentsats, svarende til 50 pct.

Gennemsnittet af satserne siden 1995, hvor undersøgelserne begyndte, er 48 pct. Dette er for nemheds skyld oprundet til 50 pct. Samlet er det forventningen, at feriepengene set over en længere periode vil være de samme. Samtidig vil fondene på sigt have et bedre økonomisk planlægningsgrundlag med en fast procentsats.

2.6. Bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvornår en person, der har afgørende indflydelse på den virksomhed som den pågældende arbejder i, anses for selvstændig

2.6.1. Gældende regler

Ferieloven omfatter kun lønmodtagere. Ved en lønmodtager forstås i ferieloven en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Definitionen bygger på den retspraksis og administrative praksis, der har udviklet sig omkring afgrænsningen af lønmodtagerbegrebet i ferieloven.

Selvstændige er ikke omfattet af ferieloven. Vurderingen af, om en person er lønmodtager eller selvstændig, er en skønsmæssig vurdering, som foretages af direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Ifølge praksis medfører et medejerskab på 50 pct. eller mere af kapitalen i den virksomhed, som pågældende arbejder i, at den pågældende ikke anses for lønmodtager i relation til ferieloven. Ved medejerskab på under 50 pct. indgår tillige i vurderingen oplysninger om den pågældendes beføjelser i virksomheden og oplysninger om den pågældendes ansættelsesmæssige vilkår i øvrigt. Hvis det vurderes, at den pågældende har en afgørende indflydelse på virksomheden, vil pågældende blive anset for selvstændig og vil ikke være omfattet af ferieloven med ret til feriegodtgørelse eller ferie med løn og ferietillæg. Et medejerskab på omkring 10 - 15 pct. vil som udgangspunkt ikke føre til, at den pågældende i kraft af medejerskabet alene ikke kan anses for lønmodtager.

2.6.2. Lovforslagets indhold

For at skabe gennemsigtighed og dermed større retssikkerhed for borgerne samt en bedre udnyttelse af det offentliges ressourcer, foreslås det, at der i loven skabes en klar hjemmel, der fastslår, at en person, der har afgørende indflydelse på den virksomhed, pågældende er ansat i, ikke er omfattet af ferielovens lønmodtagerbegreb.

Det foreslås samtidig, at direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvornår en person ikke anses for lønmodtager i ferielovens forstand, fordi den pågældende eller dennes ægtefælle har en afgørende indflydelse på den virksomhed, pågældende er ansat i. Forslaget har til formål at skabe en mere ensartet praksis, jf. de specielle bemærkninger til nr. 2.

Anden praksis omkring lønmodtagerbegrebet vil ikke blive ændret, og forslaget vurderes ikke at have afsmittende virkning på anden ansættelsesretlig lovgivning.

2.7. Delegation af opgaver til FerieKonto

2.7.1. Gældende regler

Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering varetager administrationen af FerieKonto med teknisk administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). FerieKonto er en administrativ enhed i ATP. FerieKonto administrerer årligt ind- og udbetaling af feriegodtgørelse på ca. 8 mia. kr. indbetalt af ca. 100.000 arbejdsgivere for ca. 900.000 lønmodtagere. FerieKonto er en myndighed inden for den offentlige forvaltning. Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering er overordnet ansvarlig for administrationen af FerieKonto.

FerieKonto varetager opgaver vedrørende indbetaling af feriegodtgørelse fra arbejdsgivere, herunder opkrævning af feriegodtgørelse, indbetalingskontrol og rykkere for mang­lende indbetaling, beregning og opkrævning af renter ved for sen indbetaling af feriegodtgørelse. FerieKonto varetager samtidig opgaver vedrørende udbetaling af feriegodtgørelse til lønmodtagere, herunder udsendelse af feriebreve, udbetaling af feriegodtgørelse i forbindelse med afholdelse af ferie og udbetaling af feriegodtgørelse efter ferieårets udløb efter ansøgning.

Der er hjemmel til at delegere afgørelseskompetence fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering til FerieKonto. Der er fx senest delegeret afgørelseskompetence i sager om manglende indbetaling og indberetning til FerieKonto og opkrævning af renter ved for sen indbetaling og indberetning.

2.7.2. Lovforslagets indhold

For at sikre fortsat forenklet administration i opgaveløsningen, og for at undgå dobbeltarbejde ved at FerieKonto først behandler en sag og herefter sender sagen til videre behandling i Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, foreslås det, at muligheden for at delegere afgørelseskompetence også kan omfatte andre af Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings opgaver på ferieområdet. Det kan fx være tilsyn med andre fonde end Arbejdsmarkedets Feriefond, administration af den dansk-tyske ferieaftale og lignende sagsbehandling.

Administrationen af FerieKonto varetages fortsat af direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering med teknisk administrativ bistand fra ATP og dækkes af renterne.

Der er ikke forvaltningsretlige eller retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved en delegering af andre opgaver. Beskæftigelsesministeriet vil fortsat være overordnet ansvarlig, og FerieKonto besidder den nødvendige juridiske ekspertise og erfaring til behandling af sagerne. Samtidig er FerieKonto også omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven, persondataloven og ombudsmandens kompetence.

2.8. Hjemmel til at FerieKonto kan indhente oplysninger til brug for administrationen af ferieloven

2.8.1. Gældende regler

Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan indhente oplysninger i et nærmere angivet omfang til brug for administrationen af ferieloven fra lønmodtagere, arbejdsgivere og disses organisationer, andre offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, Lønmodtagerens Garantifond, ATP, Arbejdsmarkedets Feriefond og private feriefonde.

Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fastsætter regler om indhentning og opbevaring af disse oplysninger. Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har i den forbindelse fastsat regler i bekendtgørelsesform om, at FerieKonto har adgang til at indhente samme oplysninger som direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

2.8.2. Lovforslagets indhold

For at skabe klar hjemmel foreslås det indsat i loven, at FerieKonto kan indhente samme oplysninger til administrationen af ferieloven som direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Erstatningsferie for sygdom opstået under ferien

Efter de gældende regler kan lønmodtageren tidligst få sygedagpenge fra første sygedag efter ferien, forudsat at lønmodtageren fortsat er syg.

Forslaget, om at en lønmodtager kan få sin ferie erstattet, hvis lønmodtageren bliver syg, efter ferien er begyndt, vil medføre en merudgift for staten og kommunerne til sygedagpenge. En lønmodtager, der bliver syg under ferien, vil kunne få erstattet ferien med sygedagpenge allerede på et tidspunkt under den oprindeligt placerede ferie. Det vil medføre, at flere sygefraværsforløb vil nå op over arbejdsgiverperioden på 30 dage, og der vil derfor kunne udbetales sygedagpenge fra kommunen i en længere del af sygdomsperioden.

De økonomiske konsekvenser af forslaget er behæftet med betydelig usikkerhed. Statistikken på området er meget begrænset, og det har derfor været nødvendigt at foretage skøn og beregningstekniske forudsætninger i forbindelse med centrale dele af beregningerne.

Samlet skønnes forslaget at indebære offentlige merudgifter til sygedagpenge på 12 mio. kr., hvoraf de statslige merudgifter udgør 8 mio. kr., og de kommunale merudgifter udgør 4 mio. kr.

De skønnede økonomiske konsekvenser for 2012-2015 er vist i tabel 1 nedenfor.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om erstatningsferie for sygdom opstået under ferien

Forslaget, om at en lønmodtager kan få sin ferie erstattet, hvis lønmodtageren bliver syg, efter ferien er begyndt, vil betyde merudgifter for staten, kommunerne og regionerne som arbejdsgivere for de lønmodtagere, der er berettiget til løn under sygdom. Hvis betingelserne for at modtage sygedagpengerefusion fra lønmodtagerens kommune er opfyldt, kan en del af lønudgifterne refunderes. Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en merudgift for staten på ca. 25 mio. kr., for kommunerne ca. 59 mio. kr. og for regionerne ca. 16 mio. kr. om året, jf. tabel 2, nedenfor. Staten, regionerne og kommunerne kompenseres ikke for disse udgifter ved nærværende ændring af ferieloven.

Tabel 2. Øgede arbejdsgiverudgifter fordelt på kommune, regioner og stat som følge af forslag om erstatningsferie for sygdom opstået under ferien

De samlede offentlige merudgifter skønnes at udgøre 56 mio. kr. i 2012 og ca. 112 mio. kr. i 2013 og frem, jf. tabel 3.

Tabel 3. Offentlige merudgifter fordelt på kommune, regioner og stat som følge af forslag om erstatningsferie for sygdom opstået under ferien

Forslaget vil medføre nye administrative pligter af mindre omfang for det offentlige. Arbejdsgiverne skal fremover kontrollere lægeerklæring og lønmodtagerens beregninger af antallet af ferieerstatningsdage, som lønmodtageren har ret til. Hertil kommer et forøget antal refusionsanmodninger på sygedagpengeområdet.

Det skønnes, at de samlede administrative konsekvenser udgør ca. 0,1 mio. kr. årligt for staten, 0,2 mio. kr. årligt for kommunerne og 0,1 mio. kr. årligt for regionerne.

3.2. Indberetning af ferieoplysninger til indkomstregisteret

Forslaget om indberetning af ferieoplysningerne til indkomstregisteret vurderes at medføre en reduktion af det offentliges udgifter til overførselsindkomster, da arbejdsløshedskasserne og kommunerne langt mere effektivt og i langt større omfang kan føre kontrol med, at feriegodtgørelse og offentlige ydelser ikke udbetales samtidig.

Statens andel af uhævede feriepenge skønnes at stige, da forslaget om indberetning til indkomstregisteret vil medføre en større gennemsigtighed ved indberetning og afholdelse af ferie. Dette kan betyde, at de uhævede feriepenge vil blive afregnet i større omfang.

FerieKonto skønner, at udviklingsomkostninger inklusiv kommunikationsløsning mellem fx Arbejdsgivernes Centrale Ferieregister (ACF), og FerieKonto udgør ca. 15 mio. kr. Hertil kommer den årlige drift, som FerieKonto med betydelig usikkerhed skønner, vil udgøre 5 mio. kr. årligt.

Løsningen indebærer samtidig merudgifter i Skatteministeriet til udvikling af nye felter i indkomstregisteret, så registeret kan håndtere indberetninger fra alle arbejdsgivere. Efter høring af Skatteministeriet skønnes udgifterne til udvikling af nye felter i indkomstregisteret at udgøre 1,3 mio. kr. Hertil kommer den årlige drift, som Skatteministeriet skønner at udgøre 300.000 kr. årligt. FerieKonto afholder omkostningerne hertil, jf. reglerne om tilskudsfinansieret aktivitet, på samme vis som i lov nr. 702 af 25. juni 2010.

Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative byrder for kommunerne og regionerne, idet indberetningen skal ske samtidig med de øvrige indberetninger til indkomstregisteret, som arbejdsgiver allerede i dag foretager. Samtidig vil kravet om, at et feriekort skal attesteres af en arbejdsløshedskasse eller kommune, hvis lønmodtageren har modtaget offentlige ydelser på ferietidspunktet som følge af forslaget blive overflødigt. Det vil medføre administrative lettelser for arbejdsløshedskasser og kommuner.

Staten har ikke ferieoverenskomst, og forslaget om indberetning til indkomstregisteret vil være administrativt neutralt for staten, fordi staten allerede i dag indberetter ferieoplysninger til indkomstregisteret.

3.3. Særlige regler for privat hushjælp og personer omfattet af forskerskatteordningen

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

3.4. FerieKontos renteafkast

På grund af ændringer i renteniveauet foreslås det, at statens nuværende andel af FerieKontos renteafkast, efter at udgifterne til administrationen af FerieKonto er betalt, reduceres fra op til 200 mio. kr. til op til 100 mio. kr.

Forslaget indebærer, at op til 100 mio. kr. for 2012, 2013, 2014 og 2015 af FerieKontos renteafkast, efter at udgifterne til administrationen af FerieKonto er betalt, tilfalder statskassen. Det er mindre end for årene fra 2008 til 2011, hvor beløbet var op til 200 mio. kr. FerieKonto skønner, at overskuddet for 2012, efter at udgifter til administrationen af FerieKonto er betalt, er 8 mio. kr.

Samlet vurderes forslaget ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige, fordi statens andel af FerieKontos renteafkast de senere år har været betydeligt mindre end 100 mio. kr.

3.5. Satsundersøgelsen erstattes af en fast procent, som staten har krav på af de uhævede feriepenge

Forslaget, om at satsundersøgelsen erstattes af en fast procent, som staten har krav på af de uhævede feriepenge, vil betyde en mindre administrativ lettelse for staten, da der ikke længere skal indsamles data til satsundersøgelsen hvert tredje år.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

3.6. Bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvornår en person, der har afgørende indflydelse på den virksomhed som den pågældende arbejder i, anses for selvstændig

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

3.7. Delegation af opgaver til FerieKonto

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

3.8. Hjemmel til at FerieKonto kan indhente oplysninger til brug for administrationen af ferieloven

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

4.1. Erstatningsferie for sygdom opstået under ferien

Forslaget, om at en lønmodtager kan få sin ferie erstattet, hvis lønmodtageren bliver syg, efter at ferien er begyndt, vil medføre en merudgift for erhvervslivet. Hvis arbejdsgiveren opfylder betingelserne for at modtage sygedagpengerefusion fra lønmodtagerens kommune, kan arbejdsgiveren få en del af lønudgifterne refunderet.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en merudgift for de private arbejdsgivere på ca. 72 mio. kr. i 2012 og 143 mio. kr. årligt fra 2013 og frem.

Forslaget vil medføre nye administrative pligter for arbejdsgiverne, der fremover skal kontrollere lægeerklæring og lønmodtagerens beregninger af antallet af ferieerstatningsdage, som lønmodtageren har ret til. Hertil kommer et forøget antal refusionsanmodninger på sygedagpengeområdet.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer, at forslaget samlet vil medføre nye administrative byrder for virksomhederne på ca. 0,5 mio. kroner årligt.

4.2. Indberetning af ferieoplysninger til indkomstregisteret

Det foreslås, at direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan fastsætte regler om arbejdsgivernes betaling for FerieKontos administration i forbindelse med indberetning, behandling og udbetaling som følge af, at alle arbejdsgivere som udgangspunkt skal indberette feriegodtgørelse til indkomstregisteret. Arbejdsgiverne kan således blive pålagt at bidrage til driften af FerieKonto. Forslaget kan dermed betyde en udgift for de arbejdsgivere, der ikke hidtil har anvendt FerieKonto.

Samlet vurderes forslaget dog ikke at have økonomiske konsekvenser af betydning for erhvervslivet.

Forslaget betyder, at ferieindberetning og anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse håndteres digitalt i stedet for gennem fysiske feriekortordninger. Efter høring af Erhvervsstyrelsen vurderes forslaget, for de virksomheder der endnu ikke benytter muligheden for at indberette deres feriepenge digitalt, at medføre administrative lettelser på ca. 50 mio. kr. Arbejdsgivere, der er omfattet af en overenskomst under DA, indberetter i dag løbende ferieoplysninger til ACF. For disse arbejdsgivere vil forslaget ikke have administrative konsekvenser.

Samlet vurderes forslaget at medføre administrative lettelser for de virksomheder, der ikke i dag indberetter digitalt.

4.3. Særlige regler for privat hushjælp og personer omfattet af forskerskatteordningen

Forslaget, om at universiteter og virksomheder kan vælge samtidighedsferie for personer omfattet af forskerskatteordningen, betyder at universiteter og virksomheder skal administrere både ansatte efter ferieloven og efter de foreslåede regler om samtidighedsferie, men det vil i givet fald være et vilkår, som er selvvalgt

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet.

4.4. FerieKontos renteafkast

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet.

4.5. Satsundersøgelsen erstattes af en fast procent, som staten har krav på af de uhævede feriepenge

Forslaget, om at satsundersøgelsen erstattes af en fast procent, som staten har krav på af de uhævede feriepenge, vil betyde en mindre administrativ lettelse for alle feriefonde, da de ikke skal levere data til satsundersøgelsen hvert tredje år. Samtidig har fondene et bedre planlægningsgrundlag på sigt med en fast procent.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet.

4.6. Bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvornår en person, der har afgørende indflydelse på den virksomhed som den pågældende arbejder i, anses for selvstændig

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4.7. Delegation af opgaver til FerieKonto

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4.8. Hjemmel til at FerieKonto kan indhente oplysninger til brug for administrationen af ferieloven

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lønmodtageren skal som følge af forslaget, om ret til erstatningsferie, hvis lønmodtageren bliver syg under ferien, fremskaffe lægelig dokumentation. Udgifterne hertil vurderes at være ca. 30 mio. kr. årligt. Hertil kommer, at lønmodtageren selv skal beregne og indberette, hvor mange ferieerstatningsdage vedkommende har ret til.

Forslaget, om at privat hushjælp har ret til samtidighedsferie, er en administrativ lettelse for borgere, som ansætter hushjælp. Forslaget betyder, at husstanden ikke længere kvartalsvis skal indberette og indbetale feriegodtgørelsen til FerieKonto. Det forhold, at husstanden skal føre ferieregnskab, vurderes at være en væsentlig mindre administrativ byrde end den byrde, der ligger i, at husstanden kvartalsvis skal opgøre og indbetale feriegodtgørelse til FerieKonto. Da hushjælpen kan afholde ferien umiddelbart, efter den er optjent, får hushjælpen en lettere adgang til at holde betalt ferie i ansættelsen.

De personer, der er omfattet af forskerskatteordningen, og som har ret til samtidighedsferie vil utvivlsomt opfatte de foreslåede ferieregler som langt mere forståelige, smidige og anvendelige end de danske ferieregler.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget, om at lønmodtageren mod lægelig dokumentation har ret til erstatningsferie fra 6. sygedag, hvis lønmodtageren bliver syg under ferien, bringer ferieloven i overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet, som fortolket i EU-domstolens seneste praksis. Reglerne, om at lønmodtageren først får ret til erstatningsferie efter 5 sygedage i ferieåret, vurderes at være i overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet, da direktivet alene beskytter 4 ugers ferie svarende til 20 dage. Forslaget sikrer, at lønmodtageren har krav på 20 feriedage eller et mindre antal i forhold til de optjente feriedage.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under punkt 2.1 og bemærkningerne til § 1 til nr. 4.

8. Høring

Akademikernes Centralorganisation, AK-Samvirke, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Arbejdsmarkedets Feriefond, Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Danske Universiteter, FerieKonto, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Ingeniørforeningen (IDA), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Lægeforeningen, Lønmodtagernes Garantifond (LG), Parasollen, Producentforeningen og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 2.

Til nr. 2

Det følger af ferielovens § 1, stk. 1, at en lønmodtager har ret til feriegodtgørelse eller ferie med løn og ferietillæg. Kravet, om at en person skal være lønmodtager for at have ret til feriepenge, betyder at selvstændige ikke er omfattet af ferieloven. Dette betyder bl.a., at personer i kraft af deres ejerskab/indflydelse på virksomheden kan være selvstændige i relation til ferieloven. En person, der er kapitalindehaver i et selskab, hvori pågældende selv er beskæftiget, kan samtidig være ansat på helt almindelige lønmodtagervilkår i selskabet.

I vurderingen af, hvorvidt en person er lønmodtager eller selvstændig, indgår en række momenter. En lønmodtager er karakteriseret ved at være en person, som i kraft af en arbejdsaftale har pligt til personligt at udføre erhvervsmæssigt arbejde (yde en tjenesteydelse) efter arbejdsgiverens instruktioner, for arbejdsgiverens regning og risiko, under arbejdsgiverens tilsyn og i arbejdsgiverens navn, og som har krav på en modydelse for arbejdet (tjenesteydelsen) betalt af arbejdsgiveren - som hovedregel et vederlag, der sædvanligvis udmåles i forhold til den medgåede tid (timeløn, 14-dages løn eller månedsløn). Vederlaget er typisk A-indkomst for den pågældende. Der skal med andre ord være tale om et over-/underordnelsesforhold eller en tjenestestilling.

Der behøver dog ikke nødvendigvis at være tale om instruktionsbeføjelse i traditionel forstand. Det er almindeligt anerkendt, at arbejdsgiverens instruktionsbeføjelse kan bestå i at fastsætte rammer for arbejdets udførelse, hvorefter den ansatte udfører arbejdet eventuelt med løbende rapportering til arbejdsgiveren om, hvordan arbejdsopgaven løses. Det vil trække i retning af lønmodtagerstatus, at den pågældende ikke har del i virksomhedens risiko, udbytte eller kapital, at arbejdsgiveren afholder alle udgifter til materialer, arbejdsredskaber m.v., og at der er aftalt en fast arbejdstid inden for en bestemt referenceperiode. Det er uden betydning, om den pågældendes arbejdsforhold har en varighed af kun ganske få timer, eller om der er tale om et arbejdsforhold, der - både for så vidt angår den ugentlige arbejdstid, som varigheden af det samlede arbejdsforhold - svarer til det, der sædvanligvis karakteriseres som et tidsubestemt arbejdsforhold på fuld tid (almindeligt ansættelsesforhold).

Størrelsen af den aftalte løn, og i hvilken form vederlaget ydes, er uden betydning. Det afgørende er, at vederlaget ydes for en arbejds- eller tjenesteydelse, som den ansatte har præsteret. Ligeledes har den pågældendes titel ingen betydning for vurderingen af, om en person er lønmodtager.

Personer kan i kraft af deres medejerskab/indflydelse på virksomheden anses som selvstændige i relation til ferieloven. I praksis betyder et medejerskab på 10-15 pct. som udgangspunkt, at pågældende ikke mister sin status som lønmodtager. Omvendt betyder ejerskab på 50 pct. eller derover, at vedkommende som udgangspunkt ikke kan betragtes som lønmodtager. Om en person kan anses for lønmodtager, hvis personen ejer andele i en virksomhed mellem 10-50 pct., vil bero på en konkret vurdering af pågældendes ansættelsesvilkår og beføjelser i virksomheden.

For at skabe en mere ensartet praksis ved vurderingen af, hvorvidt en person med medejerskab/indflydelse på virksomheden kan anses for lønmodtager, foreslås det, at en person, der har afgørende indflydelse på den virksomhed, som den pågældende er ansat i, ikke kan anses for lønmodtager i ferielovens forstand. Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering får samtidig bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvornår en person, der har afgørende indflydelse på den virksomhed, pågældende er ansat i, ikke kan anses for lønmodtager.

Forslaget har til formål at skabe en mere ensartet praksis og dermed skabe gennemsigtighed og bedre retssikkerhed for borgeren. Det er hensigten at fastlægge regler om, at afgørende indflydelse fx foreligger, hvis pågældende eller dennes ægtefælle alene eller sammen er indehaver af

- mindst 50 pct. af selskabskapitalen,

- mindst 50 pct. af selskabskapitalens stemmeværdi,

- en bestemmende andel af selskabets kapital,

- en bestemmende andel af stemmerne i selskabet, eller

- mindst 10 pct. af selskabskapitalen eller 10 pct. af selskabskapitalens stemmeværdi, og pågældende eller ægtefællen tillige er medlem af selskabets bestyrelse eller direktion.

Det er med forslaget ikke hensigten at ændre den hidtidige praksis for, hvem der anses for lønmodtagere efter ferieloven. Det vil fx fortsat være gældende, at familieplejere og au pairs som udgangspunkt anses for lønmodtagere i ferielovens forstand. Omvendt anses indsatte, der udfører arbejde i fængsler og institutioner, og personer, der varetager tillidshverv og borgerligt ombud, som fx borgmestre og folketingsmedlemmer, ikke for lønmodtagere. Det samme gælder som udgangspunkt administrerende direktører, der er anmeldt til Erhvervsstyrelsen. Forslaget ændrer ikke ved, at der i hvert enkelt tilfælde stadig skal foretages en konkret vurdering.

Til nr. 3

For at lette ferieadministrationen for en husstand, som ansætter privat hushjælp i mindre omfang, foreslås indsat en ny bestemmelse i § 2 a, som gælder for privat hushjælp.

Ferielovens almindelige bestemmelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 27. juni 2011 (ferieloven), finder herefter ikke anvendelse bortset fra reglen i § 12, stk. 2, om at ferieugen afspejler arbejdsugen, og reglen i § 12, stk. 3, om at ferien ikke kan holdes på det ugentlige fridøgn, på søgnehelligdage, overenskomstmæssige fridage, samt på dage, hvor lønmodtageren har en feriehindring. Desuden gælder reglerne i § 13 om retten til erstatningsferie for sygdom i forbindelse med ferie. Endelig kan husstanden som arbejdsgiver pålægges straf for manglende betaling af skyldige feriepenge efter § 47.

Ved privat hushjælp skal i denne lov forstås hjælp til børnepasning, madlavning, rengøring, havearbejde, samt andet husligt arbejde i en privat husstand. Det er desuden en betingelse efter stk. 1, at arbejdets omfang ikke overstiger mere end gennemsnitligt 8 timer om ugen. Hushjælpen er omfattet af bestemmelsen, hvis hushjælpen er ansat til at arbejde i op til 8 timer om ugen, eller hvis arbejdets omfang rent faktisk ikke overstiger 8 timer om ugen set over en periode på 3 måneder. En hushjælp, som fx den ene uge arbejder 4 timer og 12 timer den anden uge, er således omfattet af regelsættet. Selvom der efter skattereglerne ikke er skattepligt for den private hushjælp, har hushjælpen ret til feriepenge i ansættelsen. Hvis arbejdets omfang er mere end 8 timer, er hushjælpen omfattet af ferielovens almindelige regler.

Hushjælpen optjener efter stk. 2 ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måned, hushjælpen er ansat. Begynder hushjælpen midt i måneden, optjenes ferien forholdsmæssigt i den måned, hushjælpen ansættes. Tilsvarende gælder, når hushjælpen stopper midt i en måned. Ferieperioden er lig optjeningsperioden, hvilket betyder, at hushjælpen får mulighed for at holde ferien i takt med, at ferien optjenes.

En hushjælp, der har været ansat i et helt kalenderår, optjener ret til 25 dages betalt ferie. Det forudsættes at hushjælpen kan afholde mindst 20 dages betalt ferie i kalenderåret. Har hushjælpen ikke optjent ferien, kan hushjælpen enten holde ferien for egen regning eller holde ferien på forskud efter nærmere aftale med husstanden.

Efter stk. 3 foreslås det, at arbejdsgiver skal varsle ferien med et rimeligt varsel, der gør det muligt for hushjælpen at planlægge sin ferie. Et meget kort varsel vil derfor være uacceptabelt. Der skal så vidt muligt tages hensyn til hushjælpens ønsker.

Efter stk. 4 foreslås det, at såfremt ferien ikke løbende er blevet afholdt, har hushjælpen krav på at holde ferien senest 3 år efter udløbet af den måned, hvori den er optjent. Dette er en fravigelse af ferielovens regler om, at ferien skal holdes i det relevante ferieår, medmindre feriepengene kan udbetales efter ferielovens regler herom. Hvis ferien ikke er afholdt senest 3 år efter, at den er optjent, fortabes ferien. Dette svarer til forældelsesreglen i ferieloven § 35.

Efter stk. 5 foreslås det, at hushjælpen har krav på den normale løn, når ferien holdes. Den normale løn er den løn, som hushjælpen ville have krav på, såfremt hushjælpen ikke havde holdt ferien. Hvis hushjælpen ikke arbejder med et fast ugentligt timetal, beregnes lønnen ud fra hushjælpens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før ferien. Hvis lønmodtagerens løn ikke har været sædvanlig på grund af fx sygdom, beregner husstanden lønnen under ferien på baggrund af lønnen i de sidste 4 normale uger.

Efter stk. 6 foreslås det, at når hushjælpen fratræder, udbetaler husstanden tilgodehavende feriepenge direkte til hushjælpen, medmindre der er forløbet mere end 3 år, efter ferien er optjent. Lønnen beregnes på samme måde som, hvis lønmodtageren havde holdt ferien.

Efter stk. 7 foreslås det, at FerieKonto eller arbejdsgiveren ved overgangen til samtidighedsferie udbetaler lønmodtagerens eventuelle tilgodehavende feriepenge, der er optjent efter ferielovens almindelige regler. Formålet er at afslutte det tidligere feriemellemværende, så tilgodehavende feriepenge ikke skubbes foran til udbetaling ved lønmodtagerens fratræden, som tidsmæssigt i mange tilfælde vil være ukendt.

Efter stk. 8 foreslås det, at personkredsen for samtidighedsferie også omfatter de personer, som er omfattet af forskerskatteordningen efter kildeskatteloven. Der henvises til lov nr. 1565 af 21. december 2010.

Forskerskatteordningen medfører, at personer, i stedet for almindelig indkomstbeskatning, kan vælge at lade sig beskatte med 26 pct. af bruttoindkomsten i en eller flere perioder af en samlet varighed på op til 5 år (60 måneder). For at være omfattet af ordningen kræves der, at en række nærmere angivne betingelser er opfyldt, herunder et krav om at lønnen skal være på mindst 69.300 kr. om måneden (2010-niveau, som vil være uændret til og med 2013) plus ATP, samt krav om at lønmodtageren ikke må have været skattepligtig til Danmark indenfor de seneste 10 år forud for ansættelsen. Det bemærkes, at vederlagskravet ikke gælder for personer, hvis kvalifikationer som forsker er godkendt af en forskningsinstitution eller et forskningsråd, når den pågældende skal udføre forskningsarbejde. Endvidere kan forskere gøre brug af ordningen, selvom de har været skattepligtige til Danmark af lønindkomst i forbindelse med kortere ophold som gæsteundervisere og lignende på et universitet eller en anden forskningsinstitution inden for de seneste 10 år.

Efter stk. 8, 2. pkt.,foreslås det, at direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering i andre tilfælde kan tillade, efter en konkret vurdering, at anden højt kvalificeret arbejdskraft kan omfattes af samtidighedsferie. Der tænkes i den forbindelse blandt andet på udenlandske ph.d.-studerende, personer omfattet af Finansministeriets cirkulære nr. 9427 af 13/06/2007 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter eller anden højt kvalificeret personale.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger vedrørende privat hushjælp, der også kommer til at gælde for personer under forskerskatteordningen med de naturlige variationer, der følger af forskellen mellem de 2 personkredse.

Til nr. 4

Som følge af seneste praksis fra EU-domstolen (Pereda-dommen) vedr. artikel 7, stk. 1, i arbejdstidsdirektivet foreslås det i § 13, stk. 3, at en lønmodtager, som bliver syg efter feriens begyndelse, har ret til erstatningsferie.

Ifølge arbejdstidsdirektivets artikel 7, stk. 1, har en lønmodtager ret til 4 ugers årlig betalt ferie. Dette betyder, at en lønmodtager, der har optjent 25 feriedage, har en beskyttet ret efter arbejdstidsdirektivet til at holde 20 dages årlig betalt ferie. Ferie ud over 20 dage er ikke beskyttet af arbejdstidsdirektivet.

Ifølge forslaget får en lønmodtager, der bliver syg under ferien, derfor ikke ret til erstatningsferie for de første 5 sygedage. Hvis lønmodtageren har optjent fuld ferieret på 25 feriedage, har lønmodtageren først ret til erstatningsferie efter 5 sygedage i ferieåret. Har lønmodtageren optjent mindre end 25 dages ferie, beregnes de dage, som lønmodtageren ikke får erstatningsferie for i forhold til de optjente feriedage.

De dage, som lønmodtageren ikke får erstatningsferie for, beregnes ved at gange antallet af optjente feriedage med 1/5.

Eksempel 1:

En lønmodtager, der har optjent ret til 20 feriedage, har ret til erstatningsferie efter 4 sygedage i ferieåret (20 *1/5).

Eksempel 2:

En lønmodtager, der har optjent ret til 15 feriedage, har ret til erstatningsferie efter 3 sygedage i ferieåret (15* 1/5).

Lønmodtageren anses for at holde ferie i de dage, der ikke er erstatningsferie for. Hele den efterfølgende fastsatte ferie bortfalder og kan afholdes efterfølgende.

Når lønmodtageren har krav på erstatningsferie og fortsat er syg, har lønmodtageren herefter krav på løn under sygdom, i det omfang lønmodtageren enten ved lov, kollektiv overenskomst eller individuel aftale har krav på løn under sygdom. Lønmodtageren har tilsvarende krav på sygedagpenge efter sygedagpengeloven, i det omfang lønmodtageren opfylder betingelserne herfor.

Når lønmodtageren bliver rask, skal lønmodtageren som udgangspunkt møde på arbejde igen. Dette gælder, selvom lønmodtageren bliver rask inden for den periode, hvor lønmodtageren skulle have holdt sin ferie. Lønmodtageren kan dog vælge at holde resten af den planlagte ferie i forlængelse af sin raskmelding efter principperne i bekendtgørelse om ferie § 12, jf. bekendtgørelse om ferie nr. 1297 af 15. december 2011. Ved raskmelding skal lønmodtageren oplyse om, hvorvidt resten af den planlagte ferie ønskes afholdt.

En lønmodtager, som bliver syg før ferien, har fortsat ret til erstatningsferie for alle sygedagene.

For at få ret til erstatningsferie skal lønmodtageren dokumentere sygdommen overfor arbejdsgiveren. Lønmodtageren skal som udgangspunkt betale og fremvise lægelig dokumentation. Der skal være lægelig dokumentation fra 1. sygedag. Det vil også gælde for den lønmodtager, der i egen interesse vil sikre sin ret til erstatningsferie på et senere tidspunkt.

Lægelig dokumentation kanefter de gældende regler være friattesteller anden betryggende lægelig dokumentation for sygdommen, som fx journaludskrift fra sygehus eller lignende. Såfremt lønmodtageren opholder sig i udlandet, vil lønmodtageren kunne få en erklæring fra en læge i udlandet, der som minimum skal indeholde tilsvarende betryggende dokumentation for sygdommen.

Det bemærkes, at arbejdsgiveren kan undlade at stille krav om lægedokumentation for ret til erstatningsferie, da arbejdsgiveren altid kan stille lønmodtageren bedre, end loven foreskriver.

En lønmodtager, der har flere ferieperioder med sygdom i et ferieår, har ret til erstatningsferie for sygdom under ferie efter 5 sygedage inden for samme ferieår. Har lønmodtageren således opbrugt 5 sygedage under ferien i ferieåret, har lønmodtageren som udgangspunkt krav på erstatningsferie fra 1. sygedag, hvis lønmodtageren igen bliver syg under ferie i ferieåret.

Eksempel 3:

En lønmodtager, der har optjent 25 feriedage, holder 15 dages ferie i juli 2012. Under ferien bliver lønmodtageren syg i 2 dage, derefter bliver lønmodtageren rask igen og vælger at fortsætte ferien. Lønmodtageren har således ret til erstatningsferie efter yderligere 3 sygedage. I oktober 2012 skal lønmodtageren holde 10 dages ferie, men lønmodtageren er syg 5 dage i ferien. Forudsat at lønmodtageren overholder de regler, der gælder for sygemelding, og forudsat, at lønmodtageren fremlægger lægelig dokumentation, vil 2 af de 5 dage ligge i juli måned og de sidste 3 dage i ferien i oktober måned. Lønmodtageren vil således få 2 dage af ferien i oktober måned erstattet.

Hvis lønmodtageren ikke har været ansat hos samme arbejdsgiver fra optjeningsårets begyndelse, kan det være vanskeligt for arbejdsgiveren dels at vide, hvor mange optjente feriedage lønmodtageren har til rådighed i ferieåret og dels at vide, hvor mange gange lønmodtageren har været syg under ferie i ferieåret. I de situationer, hvor lønmodtageren har været syg under ferie hos en tidligere arbejdsgiver, og hvor retten til erstatningsferie er indtrådt, skal lønmodtageren dokumentere, at lønmodtageren har ret til erstatningsferie fra 1. sygedag.

Hvis lønmodtageren ønsker at gøre brug af sin ret til erstatningsferie, skal lønmodtageren efter stk. 4 meddele sygdommen til arbejdsgiveren. Meddelelsen skal ske efter de regler, som i øvrigt gælder for sygemelding i ansættelsesforholdet, hvilket normalt vil sige ved arbejdstids begyndelse den 1. sygedag. Det betyder, at en lønmodtager, som bliver syg under sin ferie, skal give arbejdsgiveren besked om sygdommen, også selvom lønmodtageren opholder sig i udlandet.

Eksempel 4:

Meddeler lønmodtageren ikke sygdommen på 1. dagen, men fx først på 3. dagen, har en lønmodtager, der har optjent ret til 25 dages ferie ikke ret til erstatningsferie før fra sygdommens 8. dag. Hvis virksomheden holder kollektivt ferielukket, skal lønmodtageren sørge for at sikre sig dokumentation for sygemeldingen, herunder hvornår sygemeldingen er sket.

Der kan dog forekomme helt særlige omstændigheder, som gør, at lønmodtageren ikke er i stand til at melde sygdommen til arbejdsgiveren på sygdommens 1. dag. Der kan fx være situationer, hvor lønmodtageren kommer ud for en ulykke, svær tilskadekomst eller lignende, og derfor er ude af stand til at melde sygdommen til arbejdsgiveren. Her vil lønmodtageren fortsat have ret til erstatningsferie fra sygdommens 6. dag.

Det er en forudsætning, at lønmodtageren skal holde erstatningsferien efter ferielovens almindelige regler. Det betyder bl.a., at ferien skal holdes inden ferieårets udløb. Hvis lønmodtageren på grund af sygdom, opstået såvel før som under ferien, ikke har mulighed for at holde erstatningsferien, foreslås det i stk. 5, at ferien holdes i det efterfølgende ferieår. Lønmodtageren kan nu vælge at få feriepengene udbetalt efter § 38 på grund af en feriehindring, dog kun for de dage, som lønmodtageren ville have haft ret til at holde som erstatningsferie efter stk. 2 og 3. Hvis lønmodtageren efter at have genoptaget arbejdet har haft mulighed for at holde ferien inden ferieårets udløb, fortabes retten til at holde erstatningsferien, hvilket også gælder i dag for sygdom opstået før ferien.

I stk. 6 foreslås, at lønmodtageren skal betale den lægelige dokumentation.

Til nr. 5

Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 4.

Til nr. 6

Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 4.

Til nr. 7

For at sikre, at alle lønmodtagere, via FerieKonto, elektronisk kan få adgang til et samlet overblik over optjente og afholdte feriedage og en let adgang til at bestille feriegodtgørelse, foreslås det, at alle arbejdsgivere skal indberette oplysninger om feriegodtgørelse til indkomstregisteret. Forslaget betyder, at alle arbejdsgivere skal foretage en elektronisk indberetning af antal optjente feriedage og optjent feriegodtgørelse efter fradrag af beregnet A-skat m.v. til indkomstregisteret efter § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om et indkomstregister.

I lov om et indkomstregister foretages samtidig med denne ændring af ferieloven en ændring i § 3, stk. 1, nr. 9, hvorefter der skal foretages indberetning til indkomstregisteret af oplysninger om feriegodtgørelse, som er omfattet af indberetningspligt efter ferielovens § 27 a.

Det fremgår af bestemmelsen i hvilke situationer, arbejdsgiveren skal indberette oplysninger om feriegodtgørelse til indkomstregisteret. Indberetningspligten gælder i følgende situationer:

• lønmodtagere, der efter § 23, stk. 5, har valgt at modtage feriegodtgørelse med 12 pct. i stedet for løn under ferie,

• lønmodtagere, der fratræder, og efter § 23, stk. 6, får feriegodtgørelse for det løbende optjeningsår og for den del af de tidligere optjeningsår, som lønmodtageren ikke har holdt ferie for endnu,

• lønmodtagere, der ikke får løn under ferie, men får feriegodtgørelse, jf. § 24, og

• lønmodtagere, der har ret til sygeferiegodtgørelse efter § 25.

Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har adgang til, efter forhandling med skatteministeren, at fastsætte regler om indberetning af oplysninger om ferie til indkomstregisteret, jf. § 2 i lov om et indkomstregister nr. 702 af 25. juni 2010, og § 33, stk. 1, i ferieloven. Fastsættelse af sådanne regler vil herefter være gældende for alle arbejdsgivere.

FerieKonto indhenter herefter oplysninger om feriegodtgørelsen fra indkomstregisteret med henblik på elektronisk at kunne vise oplysningerne til den enkelte lønmodtager.

Der skal ikke ske indberetning til indkomstregisteret i de situationer, der er omfattet af ferielovens § 30. Dette gælder bl.a., når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, og når lønmodtageren fratræder i forbindelse med flytning til udlandet og framelder sig CPR-registeret, da arbejdsgiveren i disse tilfælde udbetaler feriegodtgørelse direkte til lønmodtageren. Endvidere skal der ikke ske indberetning til indkomstregisteret i de situationer, hvor arbejdsgiveren efter anmodning fra lønmodtageren udbetaler feriegodtgørelse for ferie, som enten er påbegyndt ved ansættelsesforholdets ophør, eller som påbegyndes i forlængelse af ansættelsesforholdets ophør, jf. § 6 i bekendtgørelse om FerieKonto, nr. 1280 af 15. december 2011.

Der kan konkret ske fritagelse for indberetning til indkomstregisteret, hvis oplysninger om feriegodtgørelse kan indberettes digitalt fra en feriekortordning, jf. forslagets nr. 11.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.

Til nr. 8

Det foreslås, at anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse skal rettes til FerieKonto.

Formålet med forslaget er, at FerieKonto til enhver tid ved at vise de oplysninger, der er indberettet til indkomstregisteret om optjente feriedage med feriegodtgørelse og oplysninger om afholdt ferie, skal kunne give den enkelte lønmodtager et samlet opdateret billede over optjente og afholdte feriedage med feriegodtgørelse. Der kan konkret ske fritagelse for kravet om, at anmodning om udbetaling skal rettes til FerieKonto, jf. forslagets nr. 11.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets nr. 7 om, at indberetning af feriegodtgørelse skal ske til indkomstregisteret, og forslagets nr. 13, som vedrører forslaget om bemyndigelse til, at direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan fastsætte regler om, hvordan selve udbetalingen af feriegodtgørelse foretages i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke indbetaler til FerieKonto.

FerieKonto vil med forslaget være i besiddelse af oplysninger om feriegodtgørelse vedrørende et større antal lønmodtagere. FerieKontos adgang i ferieloven § 43 c til elektronisk at videregive oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie samt udbetalinger af feriegodtgørelse til anerkendte arbejdsløshedskasser og kommuner og statslige myndigheder vil herefter omfatte et større antal lønmodtagere. Videregivelse af disse oplysninger skal som hidtil ske i overensstemmelse med persondatalovens regler om videregivelse af oplysninger.

Det skal bemærkes, at anmodning om udbetaling ikke skal rettes til FerieKonto i de situationer, der er omfattet af ferielovens § 30, herunder når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, og når lønmodtageren fratræder i forbindelse med flytning til udlandet og framelder sig CPR-registeret, da arbejdsgiveren i disse tilfælde udbetaler feriegodtgørelse direkte til lønmodtageren. Endvidere skal anmodning om udbetaling ikke rettes til FerieKonto i de situationer, hvor arbejdsgiveren efter anmodning fra lønmodtageren udbetaler feriegodtgørelse for ferie, som er påbegyndt ved ansættelsesforholdets ophør eller som påbegyndes i forlængelse af ansættelsesforholdets ophør, jf. § 6 i bekendtgørelse om FerieKonto, nr. 1280 af 15. december 2011.

Til nr. 9

Ændringen er en redaktionel ændring som en konsekvens af, at beløbet, der kan udbetales efter ferielovens § 30, stk. 2, blev forhøjet til 750 kr. ved bekendtgørelse nr. 353 af 27. april 2011 om ændring af bekendtgørelse om ferie.

Reguleringen er sket med hjemmel i ferielovens § 33, stk. 5.

Til nr. 10

Ændringen er en redaktionel ændring som en konsekvens af, at beløbet, der kan udbetales efter ferielovens § 30, stk. 3, blev forhøjet til 1.500 kr. ved bekendtgørelse nr. 353 af 27. april 2011 om ændring af bekendtgørelse om ferie.

Reguleringen er sket med hjemmel i ferielovens § 33, stk. 5.

Til nr. 11

Forslaget skal ses i forlængelse af forslagene om, at feriegodtgørelse skal indberettes til indkomstregisteret og at anmodning om udbetaling skal rettes til FerieKonto, jf. forslagets nr. 7 og 8.

Det foreslås, at hvis tilsvarende oplysninger om fx optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie samt udbetaling af feriegodtgørelse kan indberettes digitalt fra en feriekortordning, kan direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fastsætte regler, der undtager fra kravene om, at indberetning af feriegodtgørelse skal ske til indkomstregisteret, og at anmodning om udbetaling skal ske til FerieKonto. Formålet med at undtage en feriekortordning fra at indberette til indkomstregisteret og at anmodning om udbetaling ikke skal ske til FerieKonto er, at de feriekortordninger, der allerede i dag har udviklet og investeret i it-systemer, der kan levere de samme oplysninger digitalt til FerieKonto, ikke skal pålægges ekstra administrative byrder.

Et eksempel på en feriekortordning, der digitalt giver tilsvarende oplysninger er, efter det oplyste fx Arbejdsgivernes Centrale Ferieregister, (ACF). Feriekortordningen for arbejdsgivere, der er omfattet af en overenskomst under Dansk Arbejdsgiverforening, DA, har siden 1. januar 2011 været digitaliseret via ACF. Arbejdsgiverne skal løbende digitalt indberette oplysninger om feriegodtgørelse og feriedage. Dette skal ske senest 1 gang om måneden i form af en elektronisk indberetning eller en indberetning via en hjemmeside. Af oplysningerne fremgår det, hvor meget den enkelte lønmodtager har af tilgodehavende feriegodtgørelse og feriedage fra tidligere og indeværende optjeningsår. Lønmodtageren kan via adgang med NemID til e-Boks få tilsendt et elektronisk feriekort (e-feriekort). Via e-Boks kan lønmodtageren anmode om feriegodtgørelse ved at udfylde feriekortet med datoen for første feriedag og angive det antal feriedage, der ønskes afholdt. Herefter returnerer lønmodtageren feriekortet via e-Boks til ACF, hvorfra arbejdsgiveren downloader anmodningerne og udbetaler feriepengene via lønsystemet. Udstedelse af restferiekort håndteres herefter på samme måde, herunder via e-Boks.

Til nr. 12

Det foreslås, at op til 100 mio. kr. af den del af renteafkastet af FerieKonto for 2012, 2013, 2014 og 2015, der ikke skal dække administrationen af FerieKonto, indbetales til statskassen. Eventuelle overskydende renter tilfalder herefter Arbejdsmarkedets Feriefond, der er en offentligretlig selvejende institution, som er omfattet af både forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.

Til nr. 13

Det følger af ferielovens § 33, stk. 3, at direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fastsætter regler om udbetaling af feriegodtgørelse i forbindelse med, at ferien holdes, herunder om udbetaling fra en feriekortordning. Af forarbejderne til § 33 i lov nr. 320 af 15. april 2011 fremgår, at hjemlen til at fastsætte regler om udbetaling af feriepenge fra en feriekortordning blev indført for at kunne regulere aftaler om ophævelse af attestation af ledige lønmodtageres feriekort.

Det foreslås, at direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ligeledes kan fastsætte regler om udbetaling af feriegodtgørelse, hvis optjening og afholdelse kan ske i timer.

Forslaget tilsigter samtidig at udvide anvendelsesområdet for hjemlen, således at der med hjemmel i § 33, stk. 3, også kan fastsættes regler om udbetaling af feriegodtgørelse fra en feriekortordning i relation til forslagene om, at anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse skal rettes til FerieKonto. Der henvises til de specielle bemærkninger til nr. 8.

Forslaget betyder, at direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan fastsætte regler for, hvordan selve udbetalingen af feriegodtgørelse skal foregå, herunder hvordan optjening og afholdelse af ferie i timer skal håndteres, hvis det ved kollektiv overenskomst er aftalt at fravige kravet om indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. ferielovens § 31.

Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering forventes derudover at fastsætte regler om, at lønmodtagerens anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse skal ske til FerieKonto via en webbaseret selvbetjeningsløsning og elektronisk videresendes fra FerieKonto til arbejdsgiveren. Er arbejdsgiveren undtaget fra at indberette oplysninger om ferie til indkomstregisteret, jf. forslagets nr. 11, kan lønmodtageren tillige være undtaget fra kravet om, at anmodning om udbetaling skal ske til FerieKonto.

Forslaget ændrer ikke ved, at der som hidtil ikke skal indbetales feriegodtgørelse til FerieKonto, hvis arbejdsgiveren er omfattet af en feriekortordning. Arbejdsgiveren bevarer de eksisterende fordele ved, at feriepengene kan blive i virksomhederne til ferien holdes. Udbetalingen af feriegodtgørelse er derfor som hidtil alene et anliggende mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren. Manglende udbetaling af feriegodtgørelsen vil derfor efter omstændighederne være et overenskomstbrud, der skal behandles i det fagretlige system, jf. ferielovens § 4, stk. 3. Behandles sagen ikke i det fagretlige system, vil arbejdsgiveren kunne straffes for manglende betaling af skyldig feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 47.

Til nr. 14

Ændringen er en redaktionel rettelse som en konsekvens af, at beløbet, der kan udbetales efter ferielovens § 34 a, blev forhøjet til 2.250 kr. ved bekendtgørelse nr. 353 af 27. april 2011 om ændring af bekendtgørelse om ferie.

Reguleringen er sket med hjemmel i ferielovens § 34 c, stk. 2.

Til nr. 15

Efter gældende regler skal muligheden for overførsel af ferie, hvis lønmodtageren har en feriehindring efter § 38, fremgå af en kollektiv overenskomst. Det er endvidere et krav, at lønmodtageren og arbejdsgiveren indgår en aftale om overførslen.

Det forslås, at lønmodtageren ensidigt kan vælge mellem at holde erstatningsferien i det efterfølgende ferieår eller få feriepengene udbetalt for erstatningsferien. Forslaget er en konsekvens af forslagets nr. 4.

Til nr. 16

Efter gældende regler fastsætter direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering hvert tredje år inden den 1. september, hvor stor en del af de uhævede feriepenge, der tilfalder statskassen. Fastsættelsen sker på baggrund af en satsundersøgelse, som viser, hvor stor en del af de uhævede feriepenge, der skyldes, at lønmodtagerne har modtaget offentlige ydelser.

Det foreslås, at af de uhævede feriepenge tilfalder 50 pct. statskassen og 50 pct. Arbejdsmarkedets Feriefond. Hvis der er givet tilladelse efter lovens § 36, stk. 2, til at anvende uhævede feriepenge til andet formål, i praksis en privat feriefond, tilfalder de 50 pct. dette andet formål i stedet for Arbejdsmarkedets Feriefond.

Procentsatsen er fastsat ud fra et gennemsnit, som er baseret på de seneste fastsættelser af statens andel af de forældede feriepenge siden 1995. Gennemsnittet er 48 pct., som forhøjes til 50 pct.

Til nr. 17

For at sikre, at der ikke er uklarhed om, hvilke oplysninger FerieKonto kan få adgang til, foreslås det, at der skabes en direkte hjemmel til, at FerieKonto kan indhente de oplysninger, som er nødvendige for FerieKontos administration af ferieloven.

Det fremgår allerede af forarbejderne til lov nr. 396 af 31. maj 2000, at der i § 43, stk. 3, gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indhentning af oplysninger efter § 43, stk. 1. Bemyndigelsen er tiltænkt at finde anvendelse i de bekendtgørelser, der skal udstedes om ind- og udbetaling fra FerieKonto. Af forarbejderne til lov nr. 404 af 8. maj 2006 fremgår ligeledes, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om terminaladgang til indkomstregisteret ligeledes er tiltænkt at give FerieKonto den samme terminaladgang som direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Denne bemyndigelse er senest anvendt i § 13 i bekendtgørelse nr. 1280 af 15. december 2011, hvoraf det fremgår, at FerieKonto kan indhente oplysninger efter lovens § 43, stk. 1, og at FerieKonto til brug for administrationen har terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret.

Der er således ikke tilsigtet nogen udvidelse af FerieKontos mulighed for at indhente oplysninger i forhold til gældende regler, men blot en præcisering af FerieKontos adgang til at indhente alle nødvendige oplysninger.

Til nr. 18

Det foreslås i § 43 d, stk. 1, at FerieKonto via indkomstregisteret kan indhente oplysninger om feriegodtgørelse. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren bliver fritaget for at foretage indberetning af oplysninger om feriegodtgørelse til indkomstregisteret efter de regler, der fastsættes af direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, jf. forslagets § 30 a, skal oplysninger om feriegodtgørelse i stedet indberettes til FerieKonto, så FerieKonto hele tiden har opdaterede oplysninger om feriegodtgørelse til brug for lønmodtagerne.

Bestemmelsen omfatter alene oplysninger, der er relevante for at sikre lønmodtagerens adgang til et opdateret overblik over optjent feriegodtgørelse, fx oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie samt udbetaling af feriegodtgørelse. Oplysningerne kan samtidig bruges af arbejdsløshedskasser, kommuner og statslige myndigheder for at sikre mod dobbeltforsørgelse.

Efter stk. 2, kan FerieKonto for den enkelte lønmodtager elektronisk vise oplysninger om feriegodtgørelse og behandle anmodning om udbetaling. De oplysninger, der for den enkelte lønmodtager, vil kunne vises på FerieKontos hjemmeside ved brug af NemID vil fx være oplysninger om antallet af optjente feriedage, størrelsen af optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for tidligere afholdelse af ferie samt oplysninger om udbetaling af feriegodtgørelse. Formålet med forslaget er, at FerieKonto til enhver tid skal kunne give alle lønmodtagere et opdateret overblik over optjent og afholdt ferie med feriegodtgørelse, uanset om arbejdsgiveren indberetter oplysninger om feriegodtgørelse til indkomstregisteret eller til en feriekortordning. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets nr. 7 og nr. 8.

I stk. 2, er det endvidere fastsat, at FerieKonto kan behandle anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets nr. 8 og nr. 13. Som udgangspunkt skal lønmodtageren anmode FerieKonto om udbetaling af feriegodtgørelse. Ifølge forslagets § 33, stk. 3, kan direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fastsætte regler om udbetaling af feriegodtgørelse i forbindelse med, at ferien holdes, herunder bl.a. når udbetaling sker fra en feriekortordning. Det forventes, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at når udbetaling sker fra en feriekortordning, skal FerieKonto videresende lønmodtagerens udbetalingsanmodning til feriekortordningen.

Det foreslås i stk. 3, at direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering for de arbejdsgivere, der ikke indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, kan fastsætte regler om arbejdsgivernes betaling for FerieKontos udgifter til administration efter stk. 1 og 2. Opkrævning vil ske på et omkostningsdækket grundlag. FerieKonto og ATP beregner hverken avance eller risikopræmie i forbindelse med prisfastsættelsen.

Både de arbejdsgivere, der med forslaget pålægges at indberette ferieoplysninger til indkomstregisteret, og de arbejdsgivere, der fritages for indberetning til indkomstregisteret, fordi tilsvarende ferieoplysninger i stedet kan indberettes til FerieKonto digitalt fra en feriekortordning, skal betale for den administration FerieKonto har i forbindelse med indhentning og visning af oplysningerne.

FerieKontos administration vil bl.a. bestå i, at der fra henholdsvis indkomstregisteret og fra de feriekortordninger, der er undtaget fra at skulle indberette oplysninger om ferie til indkomstregisteret, modtages oplysninger om feriegodtgørelse, som skal vises elektronisk for den enkelte lønmodtager.

FerieKonto skal endvidere kunne håndtere et større antal anmodninger om udbetaling af feriegodtgørelse, da anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse som udgangspunkt skal rettes til FerieKonto.

For de arbejdsgivere, som ikke indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, videresender FerieKonto lønmodtagerens anmodning om udbetaling til arbejdsgiveren, eller til den der udbetaler feriepengene. Opgaven for FerieKonto i forbindelse med udbetalingen vil bl.a. bestå i at registrere udbetalingsanmodningen, opdatering af oplysningerne om feriegodtgørelse samt videresende anmodningen til arbejdsgiverne, som udbetaler feriegodtgørelsen til lønmodtagerne.

De arbejdsgivere, der allerede i dag indberetter til indkomstregisteret og indbetaler til FerieKonto, vil ikke blive pålagt særskilt betaling for FerieKontos ydelser, da betalingen herfor dækkes af renterne af den til FerieKonto indbetalte feriegodtgørelse.

Til nr. 19

Det foreslås, at direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering også kan delegere andre opgaver end afgørelseskompetence til FerieKonto.

Muligheden for at delegere andre opgaver til FerieKonto efter ferielovens § 44, stk. 11, forventes at blive anvendt til at overføre opgaver som fx tilsyn af andre fonde end Arbejdsmarkedets Feriefond, administration af den dansk-tyske ferieaftale m.v.

Det er bl.a. Feriekontorets opgave at føre tilsyn med ca. 140 feriefonde, som har fået Civilstyrelsens tilladelse til, at uhævet feriegodtgørelse kan anvendes til at erhverve eller opføre feriefaciliteter m.v. Feriekontoret sikrer, at de uhævede feriepenge administreres efter fonds- og feriereglerne ved bl.a. at indstille vedtægtsændringer til Civilstyrelsen og godkende årsregnskaber. Herudover indstiller Feriekontoret til Civilstyrelsen, om en feriefond kan godkendes til fritagelse fra fondsloven og i stedet være under Feriekontorets tilsyn.

Danmark og Tyskland har den 14. maj 2002 indgået en aftale om gensidig anerkendelse af feriesystemer. For Danmarks vedkommende gælder aftalen for de af byggebranchens danske arbejdsgivere, der udstationerer medarbejdere i Tyskland.

Tidligere skulle disse arbejdsgivere i de fleste tilfælde betale til den tyske ferie- og lønudligningskasse ULAK ved SOKA-BAU (Sozialkassen der Bauwirtschaft) vedrørende de udstationerede medarbejdere. Nu kan arbejdsgiverne søge om ikke at skulle indbetale til SOKA-BAU, men i stedet udelukkende følge den danske ferielov under udstationeringer i Tyskland. Det er direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, der er bindeled mellem de danske virksomheder, de tyske myndigheder og FerieKonto.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.7.

Til § 2

Til nr. 1

§ 3 stk. 1, i lov om et indkomstregister indeholder en liste over de oplysninger, som skal indberettes til indkomstregisteret. Ved forslaget i § 1 nr. 7, foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i ferielovens § 27 a om indberetning af feriegodtgørelse til indkomstregisteret. Det foreslås, at der indsættes en henvisning til denne bestemmelse i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om et indkomstregister.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2012.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om, at alle arbejdsgivere skal indberette feriegodtgørelse til indkomstregisteret, og at anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse skal rettes til FerieKonto.

Baggrunden herfor er, at FerieKontos system skal kunne håndtere et større antal indberetninger og udbetalinger, og at det kan tage tid at tilrette indkomstregisteret til de nye regler. Det forventes, at FerieKonto tidligst vil kunne håndtere forslaget ved årsskiftet 2013/2014. Samtidig skal der formentlig indføres nye felter i indkomstregisteret. Nye felter vil formentlig først kunne være klar i løbet af 2014. Det forventes derfor, at ordningen kan være operativ i løbet af 2014.

Ved at fremsætte forslaget før systemet fungerer, får virksomhederne og lønservicebureauerne samtidig tid til at omstille deres systemer, og arbejdsmarkedets parter får også tid til tilpasninger af ferieoverenskomsterne, således at så mange som muligt kan tilslutte sig eksisterende ferieregistre i feriekortordninger eller oprette egne digitale ferieregistre.

Til § 4

Der er tale om implementering af en fortolkning af artikel 7, stk. 1, i arbejdsdirektivet, foretaget af EU-Domstolen. Implementeringen gennemføres, så eventuelle merudgifter for arbejdsgiverne herunder også for kommunale og regionale arbejdsgivere inddæmmes mest muligt.

Det forudsættes, at staten, kommunerne og regionerne i kraft af deres rolle som arbejdsgivere ikke kompenseres for eventuelle merudgifter, der følger af de foreslåede ændringer i § 1, nr. 4, om erstatningsferie for sygdom under ferien. Disse mulige merudgifter er i øvrigt behæftet med stor usikkerhed

Med forslaget fraviges de gældende principper for kompensation af kommuner og regioner ved merudgifter som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunernes og regionernes virksomhed, der ellers følger af § 14, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud samt § 3, stk. 2, nr. 4, i lov om regionernes finansiering.

Bestemmelsen har alene til formål at fravige de gældende principper for kompensation af kommuner og regioner ved merudgifter for kommunale og regionale arbejdsgivere som følge af retten til erstatningsferie for sygdom opstået under ferien

Forslaget indebærer herefter, at alle arbejdsgivere - offentlige og private - berøres byrdemæssigt ens af den udvidede adgang til erstatningsferie.

Det potentielle produktionstab vil som udgangspunkt ikke medføre øgede lønudgifter, og det kan i vidt omfang for mange arbejdsgivere kompenseres ved bedre organisering og tilrettelæggelse af arbejdet. Det er således stadig arbejdsgiveren, der, under hensyntagen til lønmodtagerens ønsker, fastsætter erstatningsferien, og som derfor kan tilpasse ferieafholdelse til opgaveløsningen i øvrigt, hvorved eventuelle virkninger kan reduceres betydeligt.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov