Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 2. maj 2012
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. marts 2012 og var til 1.
behandling den 20. marts 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og
beskæftigelsesministeren sendte den 19. december 2011 dette
udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 63. Den 14. marts
2012 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne
høringssvar, et notat herom og et ligestillingsnotat til
udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til
beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne
har besvaret. 3 af udvalgets spørgsmål til
beskæftigelsesministeren og dennes svar herpå er
omtrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget
med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (LA) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2.
behandling.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Ane Halsboe-Larsen (S) Bjarne
Laustsen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jan Johansen (S) Leif Lahn
Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Nadeem Farooq (RV) Andreas Steenberg (RV) Finn Sørensen (EL)
Eigil Andersen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Annette Vilhelmsen
(SF) Christian Juhl (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans
Andersen (V) Louise Schack Elholm (V) Claus Hjort Frederiksen (V)
Jacob Jensen (V) Peter Juel Jensen (V) Inger Støjberg (V)
Ulla Tørnæs (V) Fatma Øktem (V) Bent
Bøgsted (DF) nfmd. Jens
Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Pia
Adelsteen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Mai Henriksen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 44 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
| Radikale Venstre (RV) | 17 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
| Enhedslisten (EL) | 12 |
| Liberal Alliance (LA) | 9 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 111
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar, høringsnotat og
ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | Udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 111
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. , om indholdet af lovforslaget er
omfattet af et forlig, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
2 | Spm. om anvendelsen af de administrative
bødeforelæg, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
3 | Spm. , om administrative afgørelser
og afgørelserne truffet af en domstol, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
4 | Spm. , om en forhøjelse af
bødeniveauet under arbejdsskadesikringsloven, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. , om en uddybende forklaring på
den foreslåede bødestørrelse, og hvorfor den
netop ønskes fordoblet, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå |
6 | Spm. , om en uddybende redegørelse
for retssikkerheden ved de administrative bødeforelæg
og, hvilke konsekvenser lovforslaget har på dette
område, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
7 | Spm. om, hvorvidt det, at
Arbejdsskadestyrelsen kan opkræve betaling for arbejde med at
opgøre værdi af erstatning for tab af erhvervsevne,
vil betyde en hurtigere udbetaling af erstatning, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
| | |
Bilag 2
Nogen af udvalgets spørgsmål og
beskæftigelsesministerens svar herpå
Spørgsmålene og beskæftigelsesministerens
svar herpå er optrykt efter ønske fra V.
Spørgsmål 2:
Vil ministeren beskrive sagsgangen for anvendelsen af de
administrative bødeforlæg?
Svar:
Når Arbejdsskadestyrelsen i dag bliver bekendt med en
mulig overtrædelse af arbejdsskadeloven, undersøger
styrelsen sagen.
Arbejdsgiver høres i forbindelse med
sagsbehandlingen.
Hvis styrelsen vurderer, at der foreligger en
overtrædelse af loven, sendes sagen til politiet med
indstilling om bødestraf.
Politiet foretager herefter en sagsbehandling med blandt andet
afhøring af arbejdsgiveren. På baggrund af henvendelse
fra Arbejdsskadestyrelsen og politiets egen sagsbehandling
udarbejder politiet et udenretligt bødeforelæg.
Betaler arbejdsgiveren ikke dette bødeforelæg,
sender politiet sagen til retten.
Fremover vil Arbejdsskadestyrelsen, hvis lovforslag L 111
bliver vedtaget, i stedet for at sende sagen til politiet, sende et
administrativt bødeforelæg til arbejdsgiver med en
frist for betaling. Det er - som det fremgår af lovforslaget
- en forudsætning, at sagen er ukompliceret, og at der ikke
er tvivl om bevis for overtrædelsen.
Hvis arbejdsgiveren ikke accepterer bøden, eller
bøden ikke betales inden for den givne frist, sender
Arbejdsskadestyrelsen sagen til politiet.
Ved et administrativt bødeforlæg får
arbejdsgiveren således mulighed for at afslutte sagen
administrativt uden indblanding af politiet.
Samtidig sikres arbejdsgiveren mulighed for i stedet - ligesom
efter de nuværende regler - at få
bødespørgsmålet behandlet ved politiet og
eventuelt ved domstolene.
Spørgsmål 3:
Hvordan vil ministeren sikre, at der er sammenhæng
mellem de administrative afgørelser og afgørelserne
truffet af en domstol?
Svar:
En ensartet praksis for, hvorvidt der foreligger en
overtrædelse af arbejdsskadeloven, som medfører
bødestraf, sikres gennem de orienteringer, som
Arbejdsskadestyrelsen modtager fra politiet om sagers udfald,
herunder med kopi af domsudskrifter.
Af de tilbagemeldinger, som Arbejdsskadestyrelsen
således modtager, fremgår at:
der ikke er eksempler på, at politiet ikke følger
Arbejdsskadestyrelsens indstilling om bøder
der ikke er eksempler på domme, som ikke følger
politiets indstilling om bøde
der er eksempler på, at politiet ud fra andre end
bevismæssige grunde vælger ikke at forfølge
sagen videre. Det kan for eksempel være, hvis det strafbare
forhold er forældet efter straffelovens regler herom.
Det bemærkes, at Arbejdsskadestyrelsen ikke modtager
tilbagemeldinger om udfaldet af sagen ved politiet eller ved
domstolene i alle sager.
Spørgsmål 4:
Hvilke erfaringer har man med en forhøjelse af
bødeniveauet under arbejdsskadesikringsloven?
Svar:
Det nuværende bødeniveau på 2.500 kr. er -
som det fremgår af lovforslaget - uændret gennem en
længere årrække.
Arbejdsskadestyrelsen har således ikke erfaringer med
forhøjelser af bødeniveauet efter
arbejdsskadesikringsloven.
Det er dog en almindelig erfaring, at bødeniveauet ud
fra generalpræventive betragtninger har en
adfærdsregulerende effekt.