L 11 Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af: Justitsminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Indfødsretsudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Tillægsbetænkning

Afgivet: 19-12-2011

Afgivet: 19-12-2011

Tillægsbetænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 19. december 2011

20111_l11_tillaegsbetaenkning.pdf
Html-version

Tillægsbetænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 19. december 2011

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2011 og var til 1. behandling den 17. november 2011. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 14. december 2011. Lovforslaget var til 2. behandling den 16. december 2011, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Indfødsretsudvalget.


Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.


Dispensation fra § 8 a, stk. 2, i Folketingets forretningsorden

Udvalget anmoder om, at Folketinget dispenserer fra reglen i forretningsordenen om, at 3. behandling af lovforslaget ikke må finde sted, før 2 dage efter at offentliggørelsen af tillægsbetænkningen har fundet sted.


Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 5 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.


2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.


Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Venstre under 2. behandling af lovforslaget opfordrede justitsministeren til at give reelle svar på de legitime spørgsmål, som udvalgets medlemmer har stillet ministeren under udvalgsbehandlingen. Sådanne reelle svar havde ministeren efter V's opfattelse ikke givet i en betydelig del af de skriftlige svar, og ministeren undlod også under 2. behandling af lovforslaget i Folketingssalen at forholde sig til de spørgsmål, der blev rejst om bl.a. Norges lovgivning på området såvel som spørgsmålet om teknisk bistand til ændringsforslag. Derfor anmodede V om, at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling. Formålet med dette var en sidste gang at forsøge at få svar på centrale spørgsmål om lovforslaget og internationale konventioner. V må konstatere, at ministeren heller ikke har svaret fyldestgørende på disse nye spørgsmål, og det ønsker V at udtrykke stor utilfredshed med. V finder Justitsministeriets og justitsministerens håndtering af udvalgsbehandlingen helt uacceptabel og vil forfølge sagen yderligere også efter 3. behandling af lovforslaget. I øvrigt henviser V til partiets politiske bemærkninger i betænkningen, som blev afgivet den 14. december 2011.


Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse.


Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at hensynet til rigets sikkerhed står over FN's konvention om begrænsning af statsløshed og FN's børnekonvention. DF er af den opfattelse, at konventionerne ikke er hellige, og de bør derfor ikke stå over grundloven og dansk lovgivning. DF mener ikke, at statsløse skal stilles hverken ringere eller bedre end andre, der søger om dansk statsborgerskab. Derfor bør der stilles de samme krav til de statsløse, som der stilles til alle andre statsborgerskabssøgende, f.eks. sprogkrav, indfødsretsprøve osv. De omtalte FN-konventioner skal ikke automatisk kunne give dansk statsborgerskab.


Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


Lennart Damsbo-Andersen (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Troels Ravn (S) Zenia Stampe (RV) nfmd. Liv Holm Andersen (RV) Anne Baastrup (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Preben Bang Henriksen (V) Karsten Lauritzen (V) Jan E. Jørgensen (V) Gitte Lillelund Bech (V) Christian Langballe (DF) fmd. Marie Krarup (DF) Merete Riisager (LA) Tom Behnke (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)44
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)16
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag

Oversigt over bilag vedrørende L 11 efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.
Titel
10
Betænkning afgivet den 14. december 2011
11
1. udkast til tillægsbetænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 11 efter afgivelse af betænkning


Spm.nr.
Titel
25
Spm. om, hvorfor ministeren ikke har oversendt de indkomne besvarelser fra andre lande i en fortrolig besvarelse og en offentlig besvarelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. , om det ikke ville være normal praksis at orientere Indfødsretsudvalget om det konkrete indhold af den undersøgelse, der blev foretaget af andre landes fortolkning af FN-konventionen af 1961 om begrænsning af statsløshed, før man gav en række aviser aktindsigt i dette materiale, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om, hvorfor ministeren ikke finder grundlag for at oversende det oprindelige sammenfatningsnotat vedr. besvarelserne fra andre lande om fortolkningen af konventionen, som blev udarbejdet af det nu nedlagte Integrationsministerium, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. , om det ikke ville have været relevant, hvis Indfødsretsudvalget havde fået konklusionerne og de enkelte landes besvarelser fra undersøgelsen om andre landes fortolkning af FN's konventi?on om begrænsning af statsløshed, inden udvalget i slutningen af oktober netop blev bedt om at tage stilling til, om en person, der af PET vurderes til at kunne være til fare for rigets sikkerhed, skulle blive på lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om, hvorfor ministeren ikke vil oplyse, om der er kommet svar på de opklarende spørgsmål, som embedsmænd fra det nu nedlagte Integrationsministerium stillede til Sveriges bidrag til undersøgelsen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå