Fremsat den 14. marts 2012 af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager)

Forslag

til

Lov om et analyse- og forskningsinstitut for kommuner og regioner

Kapitel 1

Formål, etablering og placering af analyse- og forskningsinstitut for kommuner og regioner

§ 1. Der etableres et analyse- og forskningsinstitut for kommuner og regioner med det formål at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

Stk. 2. Analyse- og forskningsinstituttet er en uafhængig statslig institution. Instituttet udfører sin faglige virksomhed inden for sit formål i uafhængighed af økonomi- og indenrigsministeren og skal værne om videnskabsetikken.

Stk. 3. Økonomi- og indenrigsministeren bestemmer, hvor i landet instituttet er placeret.

Kapitel 2

Opgaver og finansiering

§ 2. Analyse- og forskningsinstituttet udfører analyser samt udarbejder og formidler anvendelsesorienteret og praksisnær forskning på kommunernes og regionernes ansvarsområder.

Stk. 2. Instituttet skal rådgive offentlige myndigheder inden for instituttets virke samt formidle resultaterne af instituttets arbejde og øvrige aktiviteter til relevante offentlige og private interessenter og offentligheden i øvrigt. Instituttet offentliggør sine analyser og forskningsrapporter m.v.

§ 3. Økonomi- og indenrigsministeren yder årligt et grundtilskud til instituttet, der fastsættes på grundlag af de årlige bevillingslove.

Stk. 2. Instituttet indgår en resultatkontrakt med økonomi- og indenrigsministeren.

§ 4. Instituttet gennemfører af egen drift de i § 2 nævnte opgaver. Økonomi- og indenrigsministeren kan inden for en særskilt økonomisk ramme rekvirere ydelser hos instituttet inden for instituttets formål. Øvrige ministerier, kommunalbestyrelser, regionsråd samt andre offentlige institutioner kan mod anvisning af finansiering hertil ligeledes rekvirere ydelser hos instituttet inden for instituttets formål.

§ 5. Instituttet kan i overensstemmelse med sit formål modtage supplerende finansiel støtte i form af tilskud og gaver m.v. fra andre, jf. Finansministeriets gældende budgetvejledning. Oplysninger om eventuelle tilskud og gaver m.v. skal offentliggøres i instituttets årsprogram, årsberetning og regnskab, jf. § 7, stk. 2.

Stk. 2. Instituttet kan inden for instituttets formål drive indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, jf. Finansministeriets regler herom.

Kapitel 3

Bestyrelse og direktør

§ 6. Instituttet ledes af en bestyrelse, der er ansvarlig for instituttets virksomhed. Bestyrelsen består af 1 formand og 1 medlem, der udpeges af økonomi- og indenrigsministeren samt 8 øvrige medlemmer, der udpeges af økonomi- og indenrigsministeren på følgende måde:

1) 1 medlem udpeges efter indstilling af finansministeren.

2) 1 medlem udpeges efter indstilling af ministeren for sundhed og forebyggelse.

3) 1 medlem udpeges efter indstilling af KL.

4) 1 medlem udpeges efter indstilling af Danske Regioner.

5) 3 medlemmer udpeges fra videregående uddannelses- samt forskningsinstitutioner, der har en faglig tilknytning til instituttets formål.

6) 1 medlem udpeges efter indstilling af og blandt medarbejderne på instituttet.

Stk. 2. Den medarbejdervalgte repræsentant i bestyrelsen, jf. stk. 1, nr. 6, er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. De nærmere regler om valg af medarbejderrepræsentant til bestyrelsen fastsættes i instituttets vedtægt, jf. § 9.

Stk. 3. Bestyrelsen udpeges for en 4-årig periode. Genudpegning kan ske.

§ 7. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af instituttet og fastlægger rammerne for instituttets virksomhed.

Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder efter forslag fra instituttets direktør et årsprogram for instituttets virksomhed herunder indsatsområder, et budget for instituttets virksomhed, herunder den del af instituttets virksomhed, der er nævnt i § 5, instituttets regnskab, herunder den del af finansieringen der er nævnt i § 4 samt en årsberetning over instituttets aktiviteter i det seneste år. Nærmere regler herfor fastsættes i instituttets vedtægter, jf. § 9.

§ 8. Instituttets daglige ledelse varetages af en direktør.

Stk. 2. Økonomi- og indenrigsministeren ansætter og afskediger direktøren efter indstilling fra bestyrelsen. Direktøren ansætter og afskediger instituttets øvrige personale. Ved ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd afgiver direktøren indstilling herom til økonomi- og indenrigsministeren.

Stk. 3. Direktøren deltager i bestyrelsesmøder, men har ikke stemmeret.

Kapitel 4

Virksomhed

§ 9. Bestyrelsen fastsætter instituttets vedtægter, der godkendes af økonomi- og indenrigsministeren. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden inden for rammerne af instituttets vedtægter.

Stk. 2. Instituttets årsprogram, budget, årsberetning og regnskab, jf. § 7, stk. 2, skal godkendes af økonomi- og indenrigsministeren og herefter offentliggøres.

Kapitel 5

Ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 2012.

§ 11. Lov nr. 548 af 24. juni 2005 om et evalueringsinstitut for kommuner m.v. ophæves.

§ 12. Analyse- og forskningsinstituttet for kommuner og regioner overtager ved lovens ikrafttræden alle aktiver og passiver i Anvendt KommunalForskning, Dansk Sundhedsinstitut og Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut og indtræder i alle Anvendt KommunalForskning, Dansk Sundhedsinstitut og Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstituts rettigheder og forpligtigelser. Økonomi- og indenrigsministeren afbeskikker ved lovens ikrafttræden de hidtidige bestyrelser for Anvendt KommunalForskning, Dansk Sundhedsinstitut og Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut samt det rådgivende udvalg i Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at etablere et nyt analyse- og forskningsinstitut for kommuner og regioner ved en sammenlægning af Anvendt KommunalForskning (AKF), Dansk Sundhedsinstitut (DSI) og Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI).

Det er formålet at opnå et institut, der leverer anvendelsesorienterede analyser og forskning i emner, som er relevante i forhold til udfordringerne for den offentlige sektor. Instituttet skal tilvejebringe analyser, som beskriver de bedste og mest effektive metoder til opgaveløsning i kommuner og regioner.

Der er brug for at arbejde med nye løsninger på tværs af traditionelle sektorgrænser og samtidig realisere de potentielle økonomiske og kvalitative gevinster, der kan findes gennem en systematisk analyse- og forskningsindsats i forhold til opgaveløsningen i såvel kommuner som regioner. Den økonomiske krise og ubalancen i de offentlige udgifter har skærpet fokus på denne dagsorden for den offentlige sektor, hvor der skal sikres bedst mulig ressourceanvendelse.

I lyset heraf oprettes et analyse- og forskningsinstitut for kommuner og regioner. Analyse- og forskningsinstituttet oprettes ved en sammenlægning af de tre institutter AKF, DSI og KREVI, der analyse- og forskningsmæssigt tilsammen dækker kommuner og regioner på velfærdspolitiske kerneområder. En sammenlægning vil derfor skabe et styrket og tidssvarende institut for borgerne, kommunerne, regionerne og staten.

Som en konsekvens af oprettelsen af analyse- og forskningsinstituttet for kommuner og regioner, sker der samtidig med vedtagelsen af dette lovforslag en ophævelse af lov nr. 548 af 24. juni 2005 om et evalueringsinstitut for kommuner m.v.

2. Lovforslagets baggrund

Med lovforslaget foreslås det, at oprette et analyse- og forskningsinstitut for kommuner og regioner ved en sammenlægning af institutionerne Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI), Anvendt KommunalForskning (AKF) og Dansk Sundhedsinstitut (DSI).

Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI) blev oprettet ved lov nr. 548 af 24. juni 2005. KREVI er et statsligt institut, der har til formål, ved analyser, at evaluere den kommunale og regionale opgavevaretagelse og understøtte indsatsen i kommuner og regioner for at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse, effektivitet og økonomistyring. KREVIs nettoudgiftsbevilling var i 2011 på 16,4 mio. kr. KREVI ledes af en bestyrelse og har indgået resultatkontrakt med det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium (nu Økonomi- og Indenrigsministeriet). Som en konsekvens af lovforslaget om oprettelse af et analyse- og forskningsinstitut for kommuner og regioner ophæves lov nr. 548 af 24. juni 2005 om et evalueringsinstitut for kommuner m.v.

Anvendt KommunalForskning (AKF) blev oprettet som en uafhængig forskningsinstitution i 1975 af Det Kommunale Momsfond (Momsfondet). AKFs formål er at udføre samfundsvidenskabelig forskning, der er relevant for kommuner, regioner og den øvrige offentlige sektor og at formidle egne og andres resultater af samfundsvidenskabelig forskning inden for dette område. I forbindelse med nedlæggelsen af Momsfondet ved lov nr. 1548 af 21. december 2010 blev grundtilskuddet til AKF flyttet fra Momsfondet til det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium (nu Økonomi- og Indenrigsministeriet). AKF modtog i 2011 19,1 mio. kr. i grundtilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet (finanslovens § 16.33.15.10). AKF ledes af en bestyrelse på grundlag af institutionens statut. Det fremgår af AKFs statut, at ændringer i statutten besluttes af bestyrelsen for Momsfondet efter høring af AKFs bestyrelse.

Dansk Sundhedsinstitut (DSI) blev oprettet i 1975 som selvejende institution af staten, Amtsrådsforeningen i Danmark og København og Frederiksberg kommuner. DSI's formål er at tilvejebringe et forbedret grundlag for løsningen af de opgaver, der påhviler det danske sundhedsvæsen. Til opfyldelse af formålet skal instituttet gennemføre forskning og analyser om sundhedsvæsenets kvalitet, økonomi, organisering og udvikling, indsamle, bearbejde og formidle viden herom samt rådgive og yde praktisk bistand til sundhedsvæsenet. I forbindelse med nedlæggelsen af Momsfondet ved lov nr. 1548 af 21. december 2010 blev grundtilskuddet til DSI i lighed med AKF flyttet fra Momsfondet til det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium (nu Økonomi- og Indenrigsministeriet). DSI modtog i 2011 13,7 mio. kr. i grundtilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet (finanslovens § 16.33.15.10). DSI ledes af en bestyrelse på grundlag af instituttets vedtægter. Det fremgår af DSIs statut, at ændringer i vedtægterne besluttes af bestyrelsen for Momsfondet efter høring af DSIs bestyrelse.

I forbindelse med nedlæggelsen af Momsfondet i 2010 overtog det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium (nu Økonomi- og Indenrigsministeriet) de funktioner og beføjelser, som Momsfondet hidtil har varetaget i forhold til såvel AKF som DSI.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Formålet med et analyse- og forskningsinstitut for kommuner og regioner

Med lovforslaget foreslås, at analyse- og forskningsinstituttet for kommuner og regioner etableres med det formål at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i kommuner og regioner. Instituttet skal således ved analyser af og forskning i den kommunale og regionale opgavevaretagelse understøtte indsatsen i kommuner og regioner for at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse, effektivitet og økonomistyring.

3.2. Analyse- og forskningsinstituttet for kommuner og regioners hovedopgaver

Det følger af lovforslaget, at analyse- og forskningsinstituttet for kommuner og regioner skal arbejde for opfyldelse af sit formål ved at udarbejde analyser og forskning m.v., som er anvendelsesorienteret og praksisnær i forhold til kommunernes og regionernes ansvarsområder.

Analyse- og Forskningsinstituttet for kommuner og regioner skal med baggrund i analyser og forskning skabe synlighed og viden om mulighederne for kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og for at styrke styringen i kommuner og regioner bl.a. gennem sammenligninger på tværs af kommuner, regioner og institutioner.

En central opgave for instituttet er således at pege på konkrete tiltag, som kan understøtte kommunerne og regionerne i arbejdet med at skabe kvalitetsudvikling og effektivitet i opgaveløsningen.

Instituttet bliver hermed et videns- og læringscenter for kommuner og regioner. Endvidere skal instituttet rådgive offentlige myndigheder.

Instituttets arbejde skal være operationelt og praksisnært med henblik på at give instituttet legitimitet og gennemslagskraft i kommuner og regioner.

Instituttet oprettes som en uafhængig statslig institution, som skal udføre sin faglige virksomhed i uafhængighed af økonomi- og indenrigsministeren. Økonomi- og indenrigsministeren gives i lovforslaget bemyndigelse til at fastsætte instituttets geografiske placering.

Det konkrete metodevalg og tilrettelæggelse af analyser og forskning besluttes af instituttet, ligesom det er instituttets ansvar at sikre kvaliteten af instituttets analyser og forskning.

Der skal i analysearbejdet løbende fokuseres på instituttets hovedformål. Sigtet skal være at beskrive og fremhæve »de gode eksempler«, f.eks. ved udarbejdelse af inspirationskataloger. Samtidig skal det være muligt at identificere tilfælde med mindre tilfredsstillende resultater.

Instituttets analyser og forskning kan også omfatte de rammebetingelser, som kommuner og regioner er undergivet i deres opgavevaretagelse, herunder statslige rammebetingelser for kommunernes og regionernes drift. Dette vil medvirke til, at der i analyse- og forskningsarbejdet også bliver sat fokus på evt. uhensigtsmæssigheder i rammebetingelserne.

Det er afgørende, at instituttets arbejde er relevant, aktuelt og anvendeligt for kommuner, regioner og staten.

Forskningsarbejdet skal være med til at skabe et solidt og forskningsbaseret fundament for instituttets analyser, og bl.a. belyse, hvordan samspillet mellem præstationer, rammer og styringsmodeller påvirker kommunernes og regionernes opgaveløsning og effektivitet.

Det vil være afgørende for udviklingen af analyse- og forskningsinstituttets troværdighed overfor kommuner og regioner, at der også kan peges på løsninger og beskrives gode eksempler. Der skal derfor være fokus på, at forskningen udarbejdes med et anvendelsesorienteret og praksisnært sigte - både til »her og nu« - behov, men også til udarbejdelse af langsigtede og operationelle strategier.

Instituttet bør i sin virksomhed i forhold til specifikke fagområder trække på eksisterende arbejder og analysekapacitet, herunder samarbejde med f.eks. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) m.fl. Instituttet bør generelt indgå i et bredt samarbejde med allerede eksisterende analyse- og evalueringsinstitutioner og universiteterne.

Det følger videre af lovforslaget, at udover den ordinære drift får instituttet mulighed for at gennemføre opgaver som indtægtsdækket virksomhed og modtage supplerende finansiel støtte i form af tilskud og gaver m.v. Instituttet kan som rekvireret aktivitet (indtægtsdækket virksomhed) udføre analyser og forskning i det omfang, at offentlige myndigheder og organisationer, fonde, faglige og private organisationer samt interessenter el.lign. måtte ønske det inden for instituttets formål. Hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed følger betingelserne i Finansministeriets gældende budgetvejledning.

Alle analyser og forskningsrapporter m.v. foreslås offentliggjort, og offentligheden skal orienteres om instituttets aktivitet f.eks. gennem instituttets hjemmeside.

3.3. Analyse- og forskningsinstituttet for kommuner og regioners organisering og finansiering

Det foreslås, at instituttet oprettes som en statslig institution, der udøver sit virke indenfor rammerne af gældende regler og normer for statslige virksomheder. Instituttet udfører sin faglige virksomhed inden for sit formål i uafhængighed og skal værne om videnskabsetikken. Instituttet skal ledes af en bestyrelse.

Den foreslåede overordnede organisering af analyse- og forskningsinstituttet afspejler flere hensyn.

For det første sikres det, at gennemførelse og indholdet af instituttets analyser og forskning, herunder anbefalinger og konklusioner er, og fremstår, som uafhængige. Endvidere forudsættes det, at kvaliteten af instituttets analyser, forskningsrapporter m.v. er høj.

For det andet sikres det, at der med respekt for analyse- og forskningsinstituttets status er et samspil mellem instituttets overordnede prioritering af den ordinære virksomhed og Økonomi- og Indenrigsministeriets virksomhed.

For det tredje sikres det, at der med instituttets foreslåede formål etableres et godt og frugtbart samspil mellem praksisnære anvisninger af bedste praksis i et kortsigtet perspektiv og mere langsigtet og udviklingsorienteret samfundsvidenskabelig forskning med udarbejdelse af forskningsrapporter, videnskabelige artikler m.v.

For at imødekomme bl.a. disse hensyn oprettes instituttet som et statsligt institut under Økonomi- og Indenrigsministeriet, med en bestyrelse. Den nærmere organisering af analyse- og forskningsinstituttet er et anliggende mellem instituttets direktør og bestyrelsen.

Det foreslås videre i lovforslaget, at økonomi- og indenrigsministeren årligt yder et grundtilskud til instituttet på Finansloven og har en særskilt økonomisk ramme til at trække på instituttets ydelser indenfor instituttets formål. Instituttets forpligtigelser relateret til bevillingen fastsættes i en resultatkontrakt med økonomi- og indenrigsministeren.

3.4. Ledelse af analyse- og forskningsinstituttet for kommuner og regioner

Det følger af lovforslaget, at instituttet ledes af en bestyrelse bestående af 10 medlemmer, der udpeges for en 4-årig periode med mulighed for genudpegning. Formanden for bestyrelsen og 1 medlem af bestyrelsen udpeges af økonomi- og indenrigsministeren. Økonomi- og indenrigsministeren udpeger tillige de øvrige 8 bestyrelsesmedlemmer efter indstilling fra henholdsvis finansministeren, ministeren for sundhed og forebyggelse, KL, Danske Regioner, samt af og blandt medarbejderne på instituttet. Desuden udpeges tre medlemmer fra videregående uddannelses- samt forskningsinstitutioner, der har en faglig tilknytning til instituttets formål.

Udpegningen og sammensætningen af bestyrelsen tager udgangspunkt i at sikre repræsentation af de væsentligste interessenter i forhold til det kommunale og regionale område samtidig med, at der sikres en høj faglighed og dermed troværdighed omkring instituttet. Den foreslåede model indebærer desuden, at bestyrelsen får en størrelse, der understøtter et effektivt bestyrelsesarbejde. Den foreslåede bestyrelsesmodel ligger endvidere i forlængelse af de bestyrelseskonstruktioner, som leder de nuværende tre institutioner.

Bestyrelsens hovedopgave er at varetage den overordnede strategiske og faglige ledelse og fastlægge rammerne for instituttets virksomhed indenfor de rammer, som loven udstikker. Det er således ikke bestyrelsens opgave at detailstyre metodevalg m.v. i forbindelse med de enkelte analyse- og forskningsprojekter.

Det foreslås tillige, at den daglige ledelse og personaleledelse varetages af en direktør. Direktøren ansættes og afskediges af økonomi- og indenrigsministeren efter indstilling fra bestyrelsen. Direktøren forestår den daglige ledelse og personaledelse, herunder ansættelse og afskedigelse af instituttets øvrige personale. Direktøren skal i samarbejde med bestyrelsen sikre, at instituttet opfylder sit formål.

Bestyrelsen udarbejder efter forslag fra direktøren instituttets årsprogram, budget, regnskab og årsberetning, der skal godkendes af økonomi- og indenrigsministeren. Det foreslås endvidere, at bestyrelsen fastsætter instituttets vedtægter, der ligeledes skal godkendes af økonomi- og indenrigsministeren. Indenfor rammerne af vedtægten fastsætter bestyrelsen sin forretningsorden.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Driftsudgifterne til instituttet fastsættes årligt på finansloven under Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Fra 2012 lægges Økonomi- og Indenrigsministeriets årlige bevilling til Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI) sammen med tilskuddet til analyse- og forskningsarbejde vedrørende det kommunale og regionale område. Tilskuddet til Anvendt KommunalForskning (AKF) og Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har fra 2011 afløst tilskuddet fra Det Kommunale Momsfond.

Den årlige bevilling til analyse- og forskningsinstituttet for kommuner og regioner er i 2012 angivet til 45,4 mio. kr. og i 2013 budgetteret til 35,4 mio. kr. på finansloven. Ved sammenlægningen af KREVI, AKF og DSI indregnes et provenu til staten på 3,3 mio. kr. i 2012 og 13,0 mio. kr. i 2013 og frem.

Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Akademikernes Centralorganisation, Centralorganisationernes FællesUdvalg, Copenhagen Business School, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Industri, Dansk Transport og Logistik, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Frie Forskningsråd - Samfund og Erhverv, Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø, Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI), Domstolsstyrelsen, Folketingets Kommunaludvalg, Forskerparken i Århus, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Håndværksrådet, KL, Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsorganisationen i Danmark, Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Sammenslutning af Danske Småøer, Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Sundhedskartellet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet samt Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det fastsættes i § 1, stk. 1, at formålet med oprettelsen af et analyse- og forskningsinstitut for kommuner og regioner er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i kommuner og regioner.

Det fastsættes i stk. 2, at instituttet oprettes som en uafhængig statslig institution. Ved oprettelse som en statslig institution følger, at instituttet i sin virksomhed bl.a. vil være omfattet af de gældende regler for statslige bevillinger og regnskabsføring. Løn- og ansættelsesforhold følger ligeledes statens regler.

Det fastsættes endvidere i bestemmelsen, at instituttet udfører sin faglige virksomhed inden for sit formål i uafhængighed af økonomi- og indenrigsministeren og skal værne om videnskabsetikken.

Det betyder, at instituttet har frihed til at vælge metode og fremgangsmåde inden for instituttets formål. I resultatkontrakt og vedtægt kan der således fastlægges overordnede rammer og emnekredse for instituttets analyser og forskning, mens den konkrete udmøntning af, hvorledes analyserne og forskningen tilrettelægges og gennemføres, sker uafhængigt af økonomi- og indenrigsministeren.

Økonomi- og indenrigsministeren har således ingen instruktionsbeføjelser i forhold til instituttets analyse- og forskningsresultater. Instituttet har også frihed til at publicere og offentliggøre resultaterne af analyser og forskning.

Den foreslåede pligt til at værne om videnskabsetik svarer til den tilsvarende bestemmelse i lov om universiteter (universitetsloven). En høj videnskabsetik er med til at underbygge instituttets troværdighed.

Det foreslåede stk. 3, bemyndiger økonomi- og indenrigsministeren til at beslutte instituttets geografiske placering.

Det er hensigten, at der oprettes en afdeling af analyse- og forskningsinstituttet for kommuner og regioner i henholdsvis København og Aarhus. Placeringen af instituttet i henholdsvis København og Aarhus understøtter en tættere kontakt til kommuner og regioner i såvel Øst- som Vestdanmark samt muliggør fastholdelse af de eksisterende medarbejderkompetencer og et bredere samarbejde med universiteterne m.v.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor, jf. punkt 3.1.

Til § 2

Bestemmelsen fastlægger, at analyse- og forskningsinstituttet for kommuner og regioner udfører analyser samt udarbejder og formidler anvendelsesorienteret og praksisnær forskning på kommunernes og regionernes ansvarsområder.

Instituttet skal med baggrund i analyser og forskning skabe synlighed og viden om mulighederne for kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i kommuner og regioner.

En central opgave for instituttet er således at pege på konkrete tiltag, som kan understøtte kommunerne og regionerne i arbejdet med at skabe kvalitetsudvikling og effektivitet inden for ansvarsområderne.

Bestemmelsens stk. 2, fastsætter, at instituttet skal rådgive offentlige myndigheder indenfor instituttets virke samt formidle resultaterne af instituttets arbejde og øvrige aktiviteter til relevante offentlige og private interessenter og offentligheden i øvrigt f.eks. på instituttets hjemmeside. I forlængelse af instituttets offentliggørelse af sit årsprogram, jf. § 9, stk. 2, videreformidler instituttet endvidere løbende de erfaringer og den viden, som opsamles i form af publikationer, nyhedsbreve m.v. Det foreslås desuden, at instituttet skal offentliggøre alle analyser og forskningsprojekter m.v.

Instituttet skal fungere som et centralt videnscenter for analyser og forskning af kommunal og regional opgavevaretagelse til brug for statslige, regionale og kommunale interessenter. Det forventes i denne forbindelse, at kommuner og regioner m.fl. samarbejder og stiller de nødvendige data til rådighed for instituttets analyser og forskning.

Det er væsentligt, at instituttet løbende opsamler ny viden på området både nationalt og internationalt og bidrager til vidensproduktionen også internationalt. Hermed skal instituttet sikre en vedvarende høj kvalitet i såvel egne analyser og forskning som i rådgivningen til eksterne parter vedrørende disse analyser eller forskning.

Offentliggørelse sker under iagttagelse af reglerne om tavshedspligt. Behandlingen af personoplysninger sker under iagttagelse af reglerne i persondataloven jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer, herunder navnlig regler i §§ 5-8 og 10. I det omfang det er nødvendigt at behandle personoplysninger, skal oplysningerne i videst muligt omfang behandles i en form, hvor de ikke er umiddelbart personhenførbare, f.eks. således at de modtages og opbevares i krypteret form eller under et løbenummer i stedet for under personnummer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor, jf. punkt 3.2.

Til § 3

Efter den foreslåede § 3, stk. 1, følger, at økonomi- og indenrigsministeren årligt yder et grundtilskud til instituttet, der fastsættes på grundlag af de årlige bevillingslove. I 2012 er grundtilskuddet på 45,4 mio. kr. og i 2013 og frem på 35,4 mio. kr. (12-pl).

Efter stk. 2, skal instituttet indgå en resultatkontrakt med økonomi- og indenrigsministeren. I kontrakten beskrives instituttets resultatmål, arbejdsprogrammer og øvrige forpligtigelser relateret til instituttets bevilling. Endvidere beskrives vilkårene for ministeriets trækningsret i forhold til instituttets grundtilskud, som fastsættes årligt på finansloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor, jf. punkt 4.

Til § 4

Det foreslås i bestemmelsen, at instituttet af egen drift gennemfører analyser og forskning.

Efter 2. pkt., kan økonomi- og indenrigsministeren rekvirere ydelser hos instituttet inden for en særskilt økonomisk ramme. Med ydelser forstås analyser, forskning m.v. Dette indebærer, at Økonomi- og Indenrigsministeriet kan bestille analyse- og forskningsrapporter m.v., som er relevant på de områder, som ministeriet beskæftiger sig med.

Af 3. pkt., fremgår, at øvrige ministerier, kommunalbestyrelser, regionsråd og andre offentlige institutioner ligeledes kan købe ydelser fra instituttet. Det kan f.eks. være analyser, forskning eller rådgivning m.v. på et bestemt område eller mellem en række kommuner og regioner. Analyser, forskning, rådgivning m.v. rekvireret af øvrige ministerier, kommunalbestyrelser, regionsråd og andre offentlige institutioner finansieres af den rekvirerende part.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor, jf. punkt 3.2.

Til § 5

Det foreslås i §  5, stk. 1, at instituttet gives mulighed for at modtage finansiel støtte i form af f.eks. tilskud og gaver fra andre. Dette kunne f.eks. komme på tale ved modtagelse af finansiering fra forskellige offentlige puljer. Modtagelse af gaver og tilskud skal ske i overensstemmelse med reglerne fastsat i Finansministeriets gældende budgetvejledning. Oplysninger om modtagne tilskud og gaver offentliggøres i såvel instituttets årsprogram, årsberetning og regnskab.

Den foreslåede stk. 2, giver instituttet mulighed for inden for instituttets formål at gennemføre eksternt finansierede opgaver via indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, jf. Finansministeriets regler i den gældende budgetvejledning. Det giver bl.a. instituttet mulighed for på linje med tilsvarende institutioner at udføre analyser og forskning i det omfang, at offentlige myndigheder og organisationer, fonde, faglige og private organisationer samt interessenter el.lign. måtte ønske det inden for instituttets formål samt at afgive tilbud på analyse- og forskningsopgaver, som udbydes. Instituttet skal overholde Finansministeriets udbuds- og indkøbscirkulærer samt reglerne for ikke-konkurrenceforvridende virksomhed.

Det fastsættes nærmere i instituttets vedtægter, at offentligheden via instituttets årsprogram, årsberetning og regnskab skal have kendskab til, hvilke midler der finansierer instituttet, samt til hvilke formål, analyser og/eller forskningsprojekter midlerne gives. Med instituttets mulighed for at opnå yderligere finansiering end den til enhver tid gældende finanslovsbevilling fra Økonomi- og Indenrigsministeriet sikres det, at instituttets kompetencer udnyttes i en bred kontekst.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor, jf. punkt 3.2.

Til § 6

I § 6 foreslås, at instituttet ledes af en bestyrelse, der er ansvarlig for instituttets virksomhed.

Det foreslås samtidig, at økonomi- og indenrigsministeren udpeger bestyrelsens formand og 1 medlem af bestyrelsen. Ministeren udpeger herudover 5 bestyrelsesmedlemmer efter indstilling fra en række af interessenterne.

Bestyrelsen skal sikre sammenhængen mellem det kommunale, regionale og statslige niveau, herunder i forhold til økonomi- og indenrigsministeren.

Ved udpegning af medlemmerne til bestyrelsen skal der lægges vægt på, at medlemmet besidder den nødvendige faglige indsigt og kompetencer vedrørende analyse- og forskningsinstituttets opgaver. Det er således væsentligt, at bestyrelsesmedlemmerne kan bidrage aktivt til sikring af instituttets faglige udvikling, hvilket forudsætter et solidt kendskab til instituttets opgavevaretagelse.

Bestemmelsen giver ministeren kompetence til at udpege tre medlemmer fra videregående uddannelses- samt forskningsinstitutioner herunder også udenlandske.

Bestemmelserne i lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning gælder for indstilling og udpegning.

Det foreslås i stk. 2, at den medarbejdervalgte repræsentant i bestyrelsen er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. De nærmere regler om valg af medarbejderrepræsentanten til bestyrelsen fastsættes i instituttets vedtægt, jf. § 9.

Af stk. 3, følger, at bestyrelsen udpeges for en 4-årig periode, og at genudpegning kan ske. Dette sker for at sikre kontinuitet i bestyrelsens arbejde.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor, jf. punkt 3.4.

Til § 7

Det foreslås i § 7, stk. 1, at bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af instituttet og fastlægger rammerne for instituttets virksomhed, herunder retningslinjerne for instituttets analyser og forskningsrapporter.

Bestyrelsen varetager herved i samarbejde med instituttets direktør det overordnede ansvar for at sikre kvaliteten af instituttets analyser og forskning.

Endvidere er bestyrelsen ansvarlig over for økonomi- og indenrigsministeren i forhold til instituttets overholdelse af gældende regler, som følger af instituttets status som statslig institution. Instituttet udfører sin faglige virksomhed inden for sit formål i uafhængighed af økonomi- og indenrigsministeren.

Efter det foreslåede stk. 2, udarbejder bestyrelsen efter forslag fra instituttets direktør et årsprogram for instituttets virksomhed det kommende år. Årsprogrammet skal indeholde en prioriteret plan for de aktiviteter og indsatsområder, der tænkes gennemført i det kommende år. Endvidere udarbejdes efter forslag fra direktøren et budget, herunder med angivelse af omfang og prioritering af den indtægtsdækkede virksomhed m.v. Desuden udarbejdes et regnskab for instituttets virksomhed, herunder evt. tilførte midler ud over finanslovsbevillingen. Endvidere sikrer bestemmelsen, at det er bestyrelsens ansvar, efter forslag fra direktøren, at udarbejde en årsberetning om instituttets virksomhed. Af årsberetningen skal fremgå, hvilke analyser og forskningsrapporter instituttet har produceret samt andre forhold omkring instituttets virksomhed, som måtte have offentlighedens interesse, herunder instituttets økonomi m.v.

Nærmere regler for årsprogram, årsberetning, budget og regnskab samt indholdet heraf fastsættes i instituttets vedtægter.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor, jf. punkt 1 og 3.4.

Til § 8

I § 8, stk. 1, foreslås det, at instituttets daglige ledelse varetages af en direktør.

Direktøren er ansvarlig for instituttets personale og finansiering, herunder indtægtsdækket virksomhed. Det forudsættes endvidere, at direktøren har en væsentlig rolle i forhold til samarbejdet mellem bestyrelsen og instituttet. Desuden forventes det, at direktøren spiller en fremtrædende rolle i forhold til instituttets samlede kontaktflader, herunder, at denne sammen med bestyrelsen, er med til at sikre en høj faglig kvalitet af instituttets arbejde og formidling heraf. Nærmere regler herfor fastsættes i instituttets vedtægter jf. § 9.

I stk. 2 foreslås det, at instituttets direktør ansættes og afskediges af økonomi- og indenrigsministeren efter indstilling fra bestyrelsen. Det foreslås tillige, at direktøren forestår ansættelse og afskedigelse af instituttets øvrige personale. Ved ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd, afgiver direktøren indstilling herom til økonomi- og indenrigsministeren.

Det foreslås i stk. 3, at direktøren deltager i bestyrelsesmøder uden stemmeret. Dermed sikres, at direktøren er tæt tilknyttet arbejdet i bestyrelsen og har den fornødne indsigt i de beslutninger, som bestyrelsen træffer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor, jf. punkt 1 og 3.4.

Til § 9

Bestemmelsen omhandler fastsættelsen af instituttets vedtægter. Det foreslås, at bestyrelsen fastsætter instituttets vedtægter, som godkendes af økonomi- og indenrigsministeren. Vedtægterne skal nærmere regulere instituttets forhold og arbejdsmåde.

I vedtægten skal bl.a. fastsættes nærmere regler om valg af medarbejderrepræsentanten til bestyrelsen, jf. § 6, stk. 2, indholdet af årsprogram, budget, regnskab og årsberetning, jf. § 7, stk. 2, de overordnede rammer og emnekredse for instituttets analyser og forskning jf. de særlige bemærkninger til § 1, stk. 2, samt rammerne for kvaliteten af instituttets arbejde og formidlingen heraf jf. de særlige bemærkninger til § 8, stk. 1.

Vedtægten skal endvidere præcisere, at der skal etableres kontakter, samarbejder og dialog med relevante eksterne institutioner, universiteter og andre med faglig relevant ekspertise.

I vedtægten skal det præciseres, at bestyrelsen kan etablere netværk til interessenter, relevante samarbejdspartnere, forskningsråd m.v., under hensyntagen til instituttets faglige profil og troværdighed. Bestyrelsen kan i sin forretningsorden fastsætte mere detaljerede regler herfor.

Vedtægten skal endvidere fastlægge rammerne for bestyrelsens forretningsorden.

Det foreslås i stk. 2, at økonomi- og indenrigsministeren godkender instituttets årsprogram, budget, årsberetning og regnskab. Dette sker for at sikre sammenhæng med øvrige aktiviteter inden for ministerområdet og koordinationen med andre ministerier og myndigheder samt for at sikre en nødvendig hensyntagen til det administrative departementale tilsyn. Årsprogram, budget, regnskab og årsberetning offentliggøres efter ministerens godkendelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor, jf. pkt.1.

Til § 10

Det foreslås i § 10, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2012.

Til § 11

I § 11, stk. 1, foreslås, at lov nr. 548 af 24. juni 2005 om et evalueringsinstitut for kommuner m.v. ophæves ved vedtagelsen af dette lovforslag. Ophævelsen af lov om et evalueringsinstitut for kommuner m.v. er en forudsætning for oprettelse af et analyse- og forskningsinstitut for kommuner og regioner, hvor Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI) indgår i etableringen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor, jf. pkt. 1.

Til § 12

Det foreslås i § 12, stk. 1, at instituttet ved lovens ikrafttræden overtager alle aktiver og passiver i Anvendt KommunalForskning, Dansk Sundhedsinstitut og Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut og indtræder i alle Anvendt KommunalForskning, Dansk Sundhedsinstitut og Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstituts rettigheder og forpligtigelser.

Analyse- og forskningsinstituttet overtager dermed alle rettigheder og forpligtigelser vedrørende projekter og opgaver m.v., der er indgået aftale om mellem henholdsvis Anvendt KommunalForskning, Dansk Sundhedsinstitut, Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut og eksterne parter. Afviklingen kan tage form bl.a. som en hel eller delvis færdiggørelse af igangværende projekter og opgaver, som en hel eller delvis overdragelse af igangværende opgaver til færdiggørelse i andet regi, ved en økonomisk opgørelse af rettigheder og forpligtelser eller en kombination heraf m.v.

Det bemærkes endvidere i denne forbindelse, at virksomhedsdragelsesloven finder efter virksomhedsoverdragelseslovens § 1, stk. 2, ikke anvendelse ved en administrativ eller ved lov foretaget omorganisering af offentlige administrative myndigheder eller overførsel af administrative funktioner mellem offentlige administrative myndigheder. Virksomhedsoverdragelsesloven finder således efter sin ordlyd ikke anvendelse ved overførsel af ansatte, der beskæftiger sig med myndighedsopgaver. Med henblik på at sikre et ensartet retsgrundlag for alle overenskomstansatte og andre ikke-tjenestemandsansatte ved de tre institutioner, der sammenlægges ved lovforslaget, foreslås det imidlertid, at princippet i virksomhedsoverdragelsesloven, hvorefter den modtagende myndighed umiddelbart indtræder i de rettigheder og forpligtelser, der består over for medarbejderne på overtagelsestidspunktet, finder anvendelse på denne sammenlægning.

Analyse- og forskningsinstituttet vil således være forpligtet til at respektere medarbejdernes individuelle rettigheder afledt af overenskomster m.v. indtil overenskomstperiodens udløb. Herefter skal medarbejderne overgå til statslige overenskomster. I det omfang en overgang til de statslige overenskomster efter overenskomstperiodens udløb indebærer en væsentlig ændring af en medarbejders stilling, skal dette varsles over for den pågældende medarbejder efter de sædvanlige regler herom.

Det foreslås derudover i pkt. 2. , at økonomi- og indenrigsministeren ved lovens ikrafttræden afbeskikker de hidtidige bestyrelser for Anvendt KommunalForskning, Dansk Sundhedsinstitut og Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut samt det rådgivende udvalg i Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut.

Til § 13

Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale anvendelsesområde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.