Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne

(Forenkling af rammeaftaler m.v. for de regionale undervisningstilbud)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 1569 af 21. december 2010, foretages følgende ændring:

1. § 47 affattes således:

»§ 47. Regionsrådet har ansvaret for regionens undervisningstilbud, jf. § 20, stk. 3.

Stk. 2. Regionsrådet har ansvaret for at tilpasse kapaciteten på og sammensætningen af regionens undervisningstilbud, herunder oprettelse af nye lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.

Stk. 3. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af regionens undervisningstilbud.

Stk. 4. Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder rammeaftalen. Rammeaftalen offentliggøres på regionens og kommunernes hjemmesider.

Stk. 5. Kommunalbestyrelserne i regionen er forpligtet til at samarbejde om at tilvejebringe de nødvendige tilbud inden for specialundervisningsområdet.

Stk. 6. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om rammeaftalen, herunder krav til aftalens indhold, tidsfrist for indgåelse af aftalen og koordinering af kapacitet og sammensætning af de regionale undervisningstilbud.«

§ 2

I lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 25. august 2011, foretages følgende ændring:

1. § 6 h affattes således:

»§ 6 h. Regionsrådet har det overordnede ansvar for regionens undervisningsinstitutioner, jf. § 1, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Regionsrådet har ansvaret for at tilpasse kapaciteten på og sammensætningen af regionens undervisningstilbud, herunder oprettelse af nye undervisningsinstitutioner.

Stk. 3. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af regionens undervisningsinstitutioner.

Stk. 4. Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder rammeaftalen. Rammeaftalen offentliggøres på regionens og kommunernes hjemmesider.

Stk. 5. Kommunalbestyrelserne i regionen er forpligtet til at samarbejde om at tilvejebringe de nødvendige tilbud inden for specialundervisningsområdet.

Stk. 6. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om rammeaftalen, herunder krav til aftalens indhold, tidsfrist for indgåelse af aftalen og koordinering af kapacitet og sammensætning af de regionale undervisningsinstitutioner.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. maj 2012.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

1.2. Lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.2. Den foreslåede ordning

2.2.1. Rammeaftalens indhold m.v.

2.2.1.1. Udviklingsstrategien

2.2.1.2. Styringsaftalen

2.2.2. Proceskrav

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

Forslaget indebærer en forenkling af rammeaftalen, som regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen indgår årligt om de regionale undervisningstilbud, således at både proceduren for indgåelse af rammeaftalen og kravene til indholdet af rammeaftalen forenkles. Rammeaftalen fastlægger regionsrådets forpligtelse til at stille et antal pladser på de regionale undervisningstilbud til rådighed for kommunerne og taksterne for brug af disse pladser m.v.

Forslaget indebærer desuden, at koordineringen i forbindelse med udarbejdelsen af rammeaftalen flyttes fra regionsrådet til kommunalbestyrelserne i regionen.

1.2. Lovforslagets baggrund

Bestemmelserne om rammeaftaler kom ind i folkeskoleloven og lov om specialundervisning for voksne ved lov nr. 592 af 24. juni 2005, jf. lovforslag nr. L 108 (Folketinget 2004-05 (2. samling)). Dette skete som en konsekvens af, at regionerne i forbindelse med kommunalreformen fik ansvaret for at videreføre og udvikle de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende amtskommunale undervisningstilbud. Regionerne fik desuden som udgangspunkt ansvaret for at drive undervisningsinstitutioner (kommunikationscentre) med specialundervisning m.v. for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder. I forbindelse med udarbejdelsen af loven blev bestemmelserne om rammeaftaler koordineret med det sociale område. Dette skyldes, at de fleste lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud har boafdelinger m.v., der drives i henhold til lov om social service. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt, hvis bestemmelserne om rammeaftaler er forskellige.

Ved lov nr. 201 af 13. marts 2011 om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Rammeaftaler m.v.) skete der en forenkling af rammeaftalerne inden for det sociale område. Kommunernes forpligtelse til at udarbejde omfattende årlige redegørelser om det forventede brug af pladser blev ophævet, og koordineringen i forbindelse med udarbejdelsen af rammeaftalerne blev flyttet fra regionsrådet til kommunalbestyrelserne i regionen.

Det fremgår det forarbejderne til lov nr. 201 af 13. marts 2011 (lovforslag nr. L 100 (Folketinget 2010-11(1. samling)), at det ved bekendtgørelse vil blive fastsat, at rammeaftalerne opdeles i en udviklingsstrategi og en styringsaftale, som skal ses i sammenhæng, men som ligger tidsmæssigt forskudt. Der vil ved bekendtgørelse kun blive fastsat nogle overordnede rammer for rammeaftalerne, som skal udfyldes af de deltagende kommunalbestyrelser og regionsråd.

I aftalen mellem den tidligere regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og KL om kommunernes økonomi for 2012 fremgår det, at den tidligere regering ville søge tilslutning til en lovændring, der forenkler rammeaftalerne for de regionale undervisningstilbud på specialundervisningsområdet og giver kommunerne ansvaret for koordineringen.

Det var en forudsætning for aftalen, at bestemmelserne om rammeaftaler på specialundervisningsområdet skulle koordineres med de nye bestemmelser på det sociale område, der blev fastsat ved lov nr. 201 af 13. marts 2011. Da de fleste lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud fortsat har boafdelinger m.v., der drives i henhold til lov om social service, vil det være uhensigtsmæssigt, at der er forskellige bestemmelser om rammeaftalerne for det sociale område og specialundervisningsområdet.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

I forbindelse med kommunalreformen blev de amtskommunale lands- og landdelsdækkende undervisningstilbud for børn og voksne overtaget af regionerne med virkning fra den 1. januar 2007. Desuden blev de amtskommunale undervisningstilbud (kommunikationscentre) med specialundervisning m.v. for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder overtaget af regionerne. Der henvises herved til § 20, stk. 3, i folkeskoleloven og § 1, stk. 2 og 3, i lov om specialundervisning for voksne.

Samtidig overtog kommunerne det fulde finansieringsansvar for udgifterne ved de regionale undervisningstilbud, der bliver drevet i henhold til folkeskoleloven og lov om specialundervisning for voksne, jf. § 49, stk. 1, i folkeskoleloven og § 4, stk. 1, i lov om specialundervisning for voksne.

Med henblik på regionernes tilpasning af kapaciteten af de regionale undervisningstilbud og finansieringen af disse undervisningstilbud blev der i § 47, stk. 3, i folkeskoleloven og i § 6 h, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne fastsat følgende:

- Kommunalbestyrelsen udarbejder en årlig redegørelse til regionsrådet om kommunens forventede brug af pladser ved de regionale undervisningstilbud i det kommende år og i de næste tre år.

- På baggrund af kommunalbestyrelsernes redegørelser skal regionsrådet sørge for, at der indgås en årlig rammeaftale med kommunalbestyrelserne i regionen, som danner grundlag for tilpasningen af regionens undervisningstilbud.

- Rammeaftalen fastlægger regionsrådets forpligtelse i forhold til samtlige kommunalbestyrelser under ét i regionen med hensyn til pladser, takster for køb af pladser samt regionsrådets forpligtelse til at sørge for den løbende faglige udvikling.

Formålet med rammeaftalerne var også at skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet, behov for pladser samt takst- og udgiftsudvikling.

De nærmere regler om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse og rammeaftalen fremgår af kapitel 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006 om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet.

Der er fastsat nærmere regler om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud i kapitel 2 og 4 i bekendtgørelse nr. 447 af 19. maj 2006 om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne.

Der er i alt fem regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud og to landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune, der er omfattet af folkeskolelovens bestemmelser om rammeaftaler. Desuden er Børneskolen på den selvejende institution Kolonien Filadelfia omfattet af bestemmelserne om rammeaftaler.

Der er et landsdækkende regionalt undervisningstilbud og et landsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune, der er omfattet af bestemmelserne om rammeaftaler i lov om specialundervisning for voksne. Herudover er der syv regionale kommunikationscentre, der er omfattet af bestemmelserne om rammeaftaler. Kommunikationscentrene kan overgå til kommunal drift efter aftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor kommunikationscentret ligger.

To af de lands- og landdelsdækkende undervisningstilbud drives sammen med et andet lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.

For så vidt angår de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune sørger regionsrådet i Region Hovedstaden for, at disse undervisningstilbud medtages i rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i Region Hovedstaden.

2.2. Den foreslåede ordning

2.2.1. Rammeaftalens indhold m.v.

Med lovforslaget foreslås en forenkling af rammeaftalen, som regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen indgår årligt om de regionale undervisningstilbud, således at både proceduren for indgåelse af rammeaftalen og kravene til indholdet af rammeaftalen forenkles.

Lovforslaget indebærer desuden, at udarbejdelsen og koordineringen i forbindelse med udarbejdelsen af rammeaftalen flyttes fra regionsrådet til kommunalbestyrelserne i regionen.

Formålet med den årlige rammeaftale vil fortsat være at fastlægge regionsrådets forpligtelse til at stille det aftalte antal pladser på de regionale undervisningstilbud til rådighed for kommunerne og taksterne for brug af disse pladser m.v. I rammeaftalen fastlægges desuden regionsrådets forpligtelse for udvikling af de regionale undervisningstilbud, herunder den faglige udvikling.

Efter lovforslaget vil der ikke længere skulle udarbejdes en detaljeret årlig redegørelse for kommunens forventede brug af pladser ved de regionale undervisningstilbud i det kommende år og i de næste tre år, jf. § 47, stk. 3, 1. pkt., i lov om folkeskolen og § 6 h, stk. 3, 1. pkt., i lov om specialundervisning for voksne. Der vil således blive tale om en væsentlig forenkling af de centralt fastsatte krav til rammeaftalernes indhold.

Det vil efter lovforslaget være overladt til børne- og undervisningsministeren at fastsætte nærmere regler om rammeaftalens indhold, tidsfrist for indgåelse af aftalen og koordinering og sammensætning af de regionale undervisningstilbud. Bemyndigelsen forudsættes blandt andet udmøntet således, at der i en bekendtgørelse vil bliver fastsat nærmere regler om, at rammeaftalen skal bestå af en faglig udviklingsdel (udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (styringsaftalen), jf. bemærkningerne i afsnit 2.2.1.1. og 2.2.1.2.

I bekendtgørelsen vil der som noget nyt kun blive fastsat nogle overordnede rammer for, hvad rammeaftalen skal indeholde. Det er herefter overladt til kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet til i høj grad selv at fastlægge det nærmere indhold af den enkelte rammeaftale.

Rammeaftalen vil stadig skulle indgås årligt. Der vil dog ikke være noget til hinder for, at rammeaftalen - og det gælder især udviklingsstrategien - vil kunne indeholde flerårige elementer, som kan danne grundlag for den årlige gennemgang af behovet for undervisningstilbud i regionen.

2.2.1.1. Udviklingsstrategien

Udviklingsstrategien skal udarbejdes af kommunalbestyrelserne i regionen med bidrag fra regionsrådet.

Lovforslagets bemyndigelse vil blive udmøntet således, at de deltagende parter selv vil skulle bestemme, hvilke tilbudstyper, temaer eller målgrupper, der for et givent år skal være i fokus i den faglige udviklingsdel. Det vil således i vidt omfang blive overladt til kommunalbestyrelserne og regionsrådet, hvad udviklingsstrategien skal indeholde. Følgende elementer skal dog indgå i udviklingsstrategien:

- Ønsker og løsningsmuligheder i forhold til den faglige udvikling i undervisningstilbuddenes indhold på baggrund af den behovsmæssige udvikling, der har været i de(t) foregående år.

- Muligheder for fleksibel anvendelse af eksisterende undervisningstilbud.

- Koordinering af de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud og Københavns Kommunes lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.

- Samlet skøn over behovet for oprettelse af nye pladser og undervisningstilbud.

Udviklingsdelen af rammeaftalen vil skulle fastlægges senest den 1. juni året før rammeaftalens ikrafttræden.

2.2.1.2. Styringsaftalen

Der vil som led i rammeaftalen skulle indgås en styringsaftale, der skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år.

Styringsaftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Udarbejdelsen og koordineringen i forbindelse med udarbejdelsen af styringsaftalen varetages af kommunalbestyrelserne i regionen.

Lovforslaget bemyndigelse vil blive udmøntet således, at styringsaftalen skal indeholde følgende elementer:

- Angivelse af, hvilke konkrete undervisningstilbud der er omfattet af styringsaftalen.

- Aftaler om udviklingen i taksterne for de undervisningstilbud, der er omfattet af styringsaftalen. Inden for rammerne af denne del af aftalen fastsætter regionsrådet taksterne for det enkelte undervisningstilbud. Hvis der er særlige undervisningstilbud, hvor taksterne ikke vil kunne holdes inden for aftalen, fx fordi tilsynet med et undervisningstilbud har vist, at der er et behov for opkvalificering eller anden særligt indsats, kan dette indgå i aftalen.

- Prisstrukturen for de omfattede undervisningstilbud, dvs. anvendes der gennemsnitstakster eller differentierede takster baseret på brugergrupper. Klarhed omkring prisstrukturen i det enkelte undervisningstilbud skal begrænse anvendelsen af tillægstakster.

- Aftaler om frister for afregning for brug af undervisningstilbud.

- Aftaler om oprettelse og lukning af undervisningstilbud og pladser.

- Principper for eventuel indregning af regionsrådets udgifter ved oprettelse og lukning af undervisningstilbud, der er omfattet af rammeaftalen.

- Fastlæggelse af, i hvilket omfang en kommunalbestyrelse, der efter aftale med regionsrådet overtager et regionalt undervisningstilbud (kommunikationscentre) med specialundervisning for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder, er forpligtet til at stille undervisningstilbuddet til rådighed for andre kommuner i regionen og vilkårene herfor.

Aftaleparterne vil desuden som led i styringsaftalen kunne drøfte varsler i forbindelse med lukning af pladser på undervisningstilbuddene.

Rammeaftalens styringsdel indgås senest den 15. oktober året før rammeaftalens ikrafttræden. Ved fastsættelsen af fristen er der lagt vægt på, at indgåelsen af rammeaftalen sker i forbindelse med færdiggørelsen af de kommunale budgetter. Der vil som bilag til styringsaftalen skulle vedlægges oplysninger om de takster, som regionsrådet fastsætter for det år, som rammeaftalen vedrører.

2.2.2. Proceskrav

Det foreslås, at reglerne om rammeaftaler udformes således, at de i forhold til de gældende regler i højere grad regulerer resultatet end processen. Proceskravene foreslås derfor begrænset til et minimum. Det betyder blandt andet, at kravet efter de gældende regler om, at den enkelte kommune skal indsende meget detaljerede redegørelser til regionsrådet, foreslås ophævet. Der henvises herved til bemærkningerne i afsnit 2.2.1.

Rammeaftalen vil være bindende for kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Som efter de gældende regler foreslås der ikke sanktionsmuligheder for tilfælde, hvor rammeaftalen ikke overholdes. Der fastsættes heller ikke regler om fx flertalsbeslutning. Rammeaftalen vil således fortsat skulle indgås i enighed mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet.

Uenighed om rammeaftalen vil som efter de gældende regler ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed, jf. folkeskolelovens § 51 og § 7 a i lov om specialundervisning for voksne. Det er hermed forudsat, at kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet har en så stor fælles interesse i, at der indgås en rammeaftale. Som efter de gældende regler vil rammeaftalen fortsat kunne drøftes og tilpasses løbende.

Efter lovforslaget flyttes ansvaret for koordineringen af rammeaftalen fra regionsrådet til kommunalbestyrelserne i regionen, således at ordninger kommer til at svare til, hvad der gælder på det sociale område, jf. lov nr. 201 af 13. marts 2011. Det vil således være de enkelte kommunalbestyrelser, der sammen har ansvaret for arbejdet. Der stilles herudover ikke krav til, hvordan arbejdet tilrettelægges. Det betyder, at kommunerne sammen kan vælge fx at lægge det praktiske ansvar for arbejdet hos én af regionens kommuner eller i et fælles kommunalt regi.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

En gennemførelse af forslaget om at forenkle rammeaftalerne indebærer, at der for kommuner og regioner vil blive tale om en reduktion af de administrative opgaver i forbindelse med udarbejdelse og indgåelse af rammeaftaler. Forslaget om at flytte koordineringsansvaret fra regionerne til kommunerne i regionen indebærer, at der overføres en marginal administrativ opgave fra regionerne til kommunerne. Omfanget af de administrative opgaver, der overføres til kommunerne, kan ikke umiddelbart vurderes, men ændringerne vil afspejle sig i en lavere betaling for køb af de regionale undervisningstilbud. For den enkelte kommune vil den overførte opgave derfor modsvares af dels lavere takstbetaling dels den gevinst, der følger af forenklingsforslaget, herunder bortfald af bidrag til udviklingsrådenes arbejde, og tilsvarende vil den reducerede opgave for regionerne modsvares af lavere takstbetaling fra kommunerne.

Udgangspunktet for finansieringen af regionernes administrative forpligtelser på specialundervisningsområdet i forbindelse med kommunalreformen var, at det kun var meget begrænsede dele heraf, der ikke skulle takstfinansieres. Der blev dog afsat 2 mio. kr. i regionernes bloktilskud til generel administration. Dette tilskud skulle medgå til at finansiere regionernes bidrag til udviklingsrådenes arbejde, herunder de årlige redegørelser til det tidligere Undervisningsministerium, bearbejdning af kommunernes årlige redegørelser til regionerne samt udarbejdelse og indgåelse af de årlige rammeaftaler m.v. Da regionerne ikke længere skal bidrage til udviklingsrådenes arbejde og får en mindreudgift i forbindelse med arbejdet med rammeaftalerne, hvoraf en del har været finansieret af de afsatte 2 mio. kr., kan den samlede nettokonsekvens af lovforslaget skønnes til en mindreudgift på 0,5 mio. kr. af denne del af regionernes finansiering.

Lovforslaget skønnes derfor samlet set ikke at have reguleringsmæssige følger for kommunerne, og at der for regionerne vil blive tale om en årlig mindreudgift på 0,5 mio. kr., der modregnes i bloktilskuddet.

4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Det Centrale Handicapråd, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk (BUPL), Institut for Menneskerettigheder, KL, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Landsorganisationen i Danmark, Landssamråd for PPR-chefer, Skole og Forældre, Skolelederne og Socialpædagogernes Landsforbund.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1 (§ 47)

Til § 47, stk. 1

Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 1. Det er dog foretaget en præcisering af, hvilke regionale undervisningstilbud der omfattes af bestemmelsen.

Til § 47, stk. 2

Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 2, 1. pkt.

Efter den gældende bestemmelse i § 47, stk. 2, 2. pkt., der efter lovforslaget udgår, har regionsrådet en forpligtelse til at udvikle regionens undervisningstilbud, herunder den faglige udvikling af indholdet af undervisningstilbuddet. Denne forpligtelse til at udvikle undervisningstilbuddet foreslås fastsat i den årlige rammeaftale. Der henvises til folkeskolelovens § 47, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, og de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.1. (udviklingsstrategien).

Til § 47, stk. 3

Det foreslås, at kommunalbestyrelserne i regionen indgår en årlig rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af regionens undervisningstilbud.

Efter den gældende bestemmelse i § 47, stk. 3, 1, pkt., der efter lovforslaget udgår, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en årlig redegørelse for kommunens forventede brug af pladser ved de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i det kommende år og i de næste tre år.

Der vil i stedet ved bekendtgørelse, jf. folkeskolelovens § 47, stk. 6, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, blive fastsat regler om, at rammeaftalen blandt andet skal bestå af en faglig udviklingsdel (udviklingsstrategien). Det vil i vidt omfang blive overladt til kommunalbestyrelserne og regionsrådet at bestemme, hvad udviklingsdelen skal omfatte. Det vil dog blive fastsat ved bekendtgørelse, at der i udviklingsdelen blandt andet skal indgå oplysning om behovet for oprettelse af nye pladser og undervisningstilbud. Det vil også komme til at fremgå af bekendtgørelsen, at der i udviklingsdelen skal indgå en koordinering af de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud samt Københavns Kommunes lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Det vil endvidere blive fastsat i bekendtgørelsen, at udviklingsdelen skal fastlægges senest den 1. juni året før rammeaftalens ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.1. om udviklingsstrategien.

Til § 47, stk. 4

Efter lovforslaget flyttes koordineringen af rammeaftalen fra regionsrådet til kommunalbestyrelserne i regionen. Det vil således være kommunalbestyrelsernes fælles ansvar at forberede arbejdet ved at indhente de relevante oplysninger fra kommunerne og udarbejde udkast til rammeaftalen.

Det står i øvrigt kommunalbestyrelserne frit for at tilrettelægge arbejdet. Kommunalbestyrelserne kan fx beslutte at lægge det praktiske arbejde i én eller flere kommuner.

Det foreslås desuden, at rammeaftalen, herunder udviklingsstrategien og styringsaftalen, skal offentliggøres på regionens og kommunernes hjemmesider.

Det vil blive fastsat ved bekendtgørelse, at styringsaftalen skal indgås senest den 15. oktober året før rammeaftalens ikrafttræden. Det vil også blive fastsat, at kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet kan drøfte og supplere rammeaftalen efter behov. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.2, hvoraf det fremgår, hvilke elementer styringsaftalen skal indeholde.

Til § 47, stk. 5

Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 4, 1. pkt. Der er dog foretaget en mindre sproglig ændring.

Efter de gældende bestemmelser i § 47, stk. 4, 2. og 3. pkt., der efter forslaget udgår, kan kommunalbestyrelsens redegørelse også indeholde en redegørelse om kommunens forventede forbrug af pladser i andre kommuners specialundervisningstilbud i regionen. Redegørelsen indgår som et bilag til rammeaftalen.

Efter forslaget kan kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet fortsat beslutte, at sådanne redegørelser kan indgå som et bilag til rammeaftalen.

Til § 47, stk. 6

Som efter den gældende bestemmelse i § 47, stk. 6, indeholder lovforslaget også en bemyndigelsesbestemmelse for børne- og undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om rammeaftalen. Bestemmelsen er dog blevet tilpasset således, at kommunalbestyrelserne efter lovforslaget ikke længere skal udarbejde en årlig redegørelse, og at regionsrådene ikke længere skal koordinere sammensætningen af regionernes undervisningstilbud.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, der fastsætter nærmere regler om rammeaftalens indhold og krav til processen.

I bekendtgørelsen vil der blive fastsat nærmere regler om, at rammeaftalen skal bestå af en faglig udviklingsdel (udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (styringsaftalen) i overensstemmelse med, hvad der er anført i de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.1. (udviklingsstrategien) og afsnit 2.2.1.2. (styringsaftalen).

Til § 2

Til nr. 1 (6 h)

Til § 6 h, stk. 1

Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 6 h, stk. 1. Det er dog foretaget en mindre sproglig ændring og en præcisering af, hvilke regionale undervisningstilbud der omfattes af bestemmelsen.

Til § 6 h, stk. 2

Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 6 h, stk. 2, 1. pkt.

Efter den gældende bestemmelse i § 6 h, stk. 2, 2. pkt., der efter lovforslaget udgår, har regionsrådet en forpligtelse til at udvikle regionens undervisningstilbud, herunder den faglige udvikling af indholdet af undervisningstilbuddet. Denne forpligtelse til at udvikle undervisningstilbuddet foreslås fastsat i den årlige rammeaftale. Der henvises til § 6 h, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 1, og de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.1. (udviklingsstrategien).

Til § 6 h, stk. 3

Det foreslås, at kommunalbestyrelserne i regionen indgår en årlig rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af regionens undervisningstilbud.

Efter den gældende bestemmelse i § 6 h, stk. 3, 1. pkt., der efter lovforslaget udgår, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en årlig redegørelse for kommunens forventede brug af pladser ved de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i det kommende år og i de næste tre år.

Der vil i stedet ved bekendtgørelse, jf. § 6 h, stk. 6, i lov om specialundervisning for voksne, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 1, blive fastsat regler om, at rammeaftalen blandt andet skal bestå af en faglig udviklingsdel (udviklingsstrategien). Det vil i vidt omfang blive overladt til kommunalbestyrelserne og regionsrådet at bestemme, hvad udviklingsdelen skal omfatte. Det vil dog blive fastsat ved bekendtgørelse, at der i udviklingsdelen blandt andet skal indgå oplysning om behovet for oprettelse af nye pladser og undervisningstilbud. Det vil også komme til at fremgå af bekendtgørelsen, at der i udviklingsdelen skal indgå en koordinering af de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud samt Københavns Kommunes lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Det vil endvidere blive fastsat i bekendtgørelsen, at udviklingsdelen skal fastlægges senest den 1. juni året før rammeaftalens ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.1. om udviklingsstrategien.

Til § 6 h, stk. 4

Efter lovforslaget flyttes koordineringen af rammeaftalen fra regionsrådet til kommunalbestyrelserne i regionen. Det vil således være kommunalbestyrelsernes fælles ansvar at forberede arbejdet ved at indhente de relevante oplysninger fra kommunerne og udarbejde udkast til rammeaftalen.

Det står i øvrigt kommunalbestyrelserne frit for at tilrettelægge arbejdet. Kommunalbestyrelserne kan fx beslutte at lægge det praktiske arbejde i én eller flere kommuner.

Det foreslås desuden, at rammeaftalen, herunder udviklingsstrategien og styringsaftalen, skal offentliggøres på regionens og kommunernes hjemmesider.

Det vil blive fastsat ved bekendtgørelse, at rammeaftalens styringsdel skal indgås senest den 15. oktober året før rammeaftalens ikrafttræden. Det vil også blive fastsat, at kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet kan drøfte og supplere rammeaftalen efter behov. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.2, hvoraf det fremgår, hvilke elementer styringsaftalen skal indeholde.

Til § 6 h, stk. 5

Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 6 h, stk. 4, 1. pkt. Der er dog foretaget en mindre sproglig ændring.

Efter de gældende bestemmelser i § 6 h, stk. 4, 2. og 3. pkt., der efter forslaget udgår, kan kommunalbestyrelsens redegørelse også indeholde en redegørelse om kommunens forventede forbrug af pladser i andre kommuners specialundervisningstilbud i regionen. Redegørelsen indgår som et bilag til rammeaftalen.

Efter forslaget kan kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet fortsat beslutte, at sådanne redegørelser kan indgå som et bilag til rammeaftalen.

Til § 6 h, stk. 6

Som efter den gældende bestemmelse i § 6 h, stk. 6, indeholder lovforslaget også en bemyndigelsesbestemmelse for børne- og undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om rammeaftalen. Bestemmelsen er dog blevet tilpasset således, at kommunalbestyrelserne efter lovforslaget ikke længere skal udarbejde en årlig redegørelse, og at regionsrådene ikke længere skal koordinere sammensætningen af regionernes undervisningstilbud.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, der fastsætter nærmere regler om rammeaftalens indhold og krav til processen.

I bekendtgørelsen vil der blive fastsat nærmere regler om, at rammeaftalen skal bestå af en faglig udviklingsdel (udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (styringsaftalen) i overensstemmelse med, hvad der er anført i de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.1. (udviklingsstrategien) og afsnit 2.2.1.2. (styringsaftalen).

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2012.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov