Fremsat den 29. februar 2012 af social- og
integrationsministeren (Karen Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af integrationsloven og
repatrieringsloven
(Afskaffelse af kommunal vejledningspligt og
afskaffelse af resultattilskud i forbindelse med repatriering)
§ 1
I lov om integration af udlændinge i
Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1062
af 20. august 2010, som senest ændret ved § 1 i lov nr.
759 af 29. juni 2011 og § 2 i lov nr. 1364 af 28. december
2011, foretages følgende ændring:
1. § 20 b ophæves.
§ 2
I repatrieringsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 369 af 6. april 2010, som ændret
ved § 17 i lov nr. 429 af 28. april 2010 og § 2
i lov nr. 759 af 29. juni 2011, foretages følgende
ændringer:
1. § 13, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
2. § 14, stk. 3, ophæves.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2012.
Stk. 2. Loven finder
anvendelse for udlændinge, som repatrierer med støtte
i medfør af repatrieringsloven den 1. juli 2012 eller
senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
| Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | | 1.1. | Lovforslagets indhold | | 1.2. | Lovforslagets baggrund og
formål | 2. | Gældende ret | 3. | Foreslået ordning | | 3.1. | Afskaffelse af pligt til at vejlede om
repatriering efter integrationsloven | | 3.2 | Afskaffelse af det kommunale
resultattilskud ved repatriering | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, kommuner og regioner | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | 6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | Miljømæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Hørte myndigheder m.v. | 10. | Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget |
|
1. Indledning
1.1. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder forslag om at
ophæve kommunalbestyrelsens pligt til at vejlede om
repatriering som led i den løbende opfølgning
på integrationskontrakten. Lovforslaget indeholder endvidere
forslag om at ophæve resultattilskuddet på 25.000 kr.
til kommunalbestyrelserne for hver udlænding med bopæl
i kommunen, der repatrierer. Der henvises til afsnit 3.
1.2. Lovforslagets baggrund og
formål
Repatrieringsloven har til formål at
give herboende udlændinge mulighed for at opnå
støtte og rådgivning i forbindelse med tilbagevenden
til hjemlandet eller til et tidligere opholdsland. Loven hviler
på den forudsætning, at udlændingens
tilbagevenden sker på frivilligt grundlag og med det
formål at tage varig bopæl i hjemlandet eller det
tidligere opholdsland.
Repatrieringslovens personkreds blev udvidet
ved lov nr. 369 af 6. april 2010, ligesom
støttebeløbene blev markant forhøjet.
Tiltagene har haft en tydelig effekt på antallet af
udlændinge, der vælger at repatriere til deres hjemland
eller tidligere opholdsland. Således repatrierede i alt 129
udlændinge i 2009, mens der repatrierede 355 udlændinge
i 2010 og 613 i 2011.
Ved lov nr. 759 af 29. juni 2011 blev der
indført et resultattilskud til kommunalbestyrelsen på
25.000 kr. for hver udlænding med bopæl i kommunen, der
repatrierer med støtte i medfør af
repatrieringsloven, samt indført en pligt for
kommunalbestyrelsen til at vejlede om mulighederne for repatriering
i forbindelse med den løbende opfølgning på
integrationskontrakten efter integrationsloven. Endvidere blev der
i tilknytning hertil indført en pligt for jobcentrene til
som led i opfølgningen på den
beskæftigelsesrettede indsats at vejlede udlændinge,
der er omfattet af repatrieringslovens personkreds, om mulighederne
for repatriering.
Det er regeringens opfattelse, at frivillig
repatriering kan være en god løsning for mange
udlændinge. En tilbagevenden til hjemlandet kan således
for en del udlændinge være en attraktiv mulighed som et
alternativ til en fortsat tilværelse i Danmark. Det
gælder f.eks. for en del ældre indvandrere, der
ønsker at tilbringe deres alderdom i deres oprindelsesland,
men også for andre grupper, f.eks. for udlændinge, der
er kommet til Danmark som flygtninge, og som på et senere
tidspunkt ønsker at vende tilbage og hjælpe med at
genopbygge deres hjemland. For en del af disse udlændinge vil
det være afgørende for at kunne realisere et
ønske om tilbagevenden, at der gives en økonomisk
håndsrækning til dem. Regeringen vil derfor opretholde
hovedelementerne i den gældende repatrieringsordning med de
tilbud og økonomiske rammer, der er fastlagt heri, men
understreger, at repatriering bygger på et frivilligt
grundlag, og at repatriering er et tilbud for den enkelte
udlænding om at få en ny tilværelse i sit
hjemland eller tidligere opholdsland, som den enkelte efter eget
valg kan benytte sig af.
Derimod ønsker regeringen at
gøre op med regler, der primært er symbolpolitiske, og
som er med til at underbygge den skadelige 'Dem og Os'-retorik, der
har præget integrationspolitikken de seneste 10 år. Det
er regeringens opfattelse, at de senest gennemførte
ændringer af repatrieringsordningen med indførsel af
resultattilskud og sammenkædning af kommunalbestyrelsens
pligt til at vejlede om repatrieringsordningen med den
beskæftigelsesrettede integrationsindsats, er udtryk for en
sådan symbolpolitik. Herudover finder regeringen, at reglerne
i et vist omfang er udtryk for overflødig overregulering.
Regeringen vil på den baggrund ophæve disse regler.
2. Gældende ret
Repatrieringsloven indeholder en regulering af
herboende udlændinges muligheder for at opnå
økonomisk støtte og rådgivning i forbindelse
med frivillig tilbagevenden til udlændingens hjemland eller
et tidligere opholdsland, jf. repatrieringslovens
§ 1.
Kredsen af udlændinge, der kan modtage
støtte og rådgivning efter repatrieringsloven, er
nærmere fastsat i lovens § 3.
Lovens personkreds omfatter således
flygtninge m.v. og familiesammenførte til flygtninge m.v.
Lovens personkreds omfatter endvidere andre
familiesammenførte udlændinge. Andre
familiesammenførte udlændinge omfatter
udlændinge med opholdstilladelse som følge af en
familiemæssig tilknytning til en herboende person, som ikke
er flygtning m.v. Den herboende person kan således være
dansk statsborger eller udlænding. Loven omfatter desuden
udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter
regler, som gjaldt før udlændingeloven fra 1983,
herunder udlændinge, der er rejst ind som
gæstearbejdere før indvandringsstoppet i 1973, samt
udlændinge, der er født her i landet som efterkommere
af sådanne gæstearbejdere.
Social- og integrationsministeren kan efter
ansøgning beslutte, at en udlænding, der har
opholdstilladelse på andet grundlag, skal anses for omfattet
af repatrieringsloven, jf. lovens § 3, stk. 7.
Danske og nordiske statsborgere samt
statsborgere fra EU og Schweiz er ikke omfattet af
repatrieringsloven. Repatrieringsloven omfatter endvidere ikke
udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne om visumfritagelse
og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i
forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering
og udveksling af tjenesteydelser m.v. Desuden er personer, der
tidligere har været omfattet af repatrieringslovens
personkreds, men som efterfølgende har opnået dansk
indfødsret, ikke omfattet af loven.
Der kan ydes økonomisk støtte i
form af hjælp til repatriering efter § 7
(engangsydelse), og reintegrationsbistand, der er en løbende
månedlig ydelse, jf. § 10.
Repatrieringsloven indeholder herudover regler
om rådgivning om repatriering, jf. herved lovens kapitel 2.
Social- og Integrationsministeriet har ansvaret for den
individuelle rådgivning af herboende udlændinge samt
for den generelle informationsindsats vedrørende
repatriering, jf. lovens § 4. Rådgivningsopgaven
varetages i dag af Dansk Flygtningehjælp, som ministeriet har
indgået kontrakt med, jf. § 4, stk. 2.
Kommunalbestyrelsen vejleder i forbindelse med
den særlige integrationsindsats efter integrationsloven,
eller når der i øvrigt er anledning dertil,
udlændinge om mulighederne for at modtage hjælp til
repatriering, jf. repatrieringslovens § 5. Der henvises i
øvrigt til vejledningsforpligtelsen i forvaltningslovens
§ 7.
Kommunalbestyrelsen er endvidere som led i
opfølgningen på integrationskontrakten efter
integrationslovens § 20, stk. 1, forpligtet til at
vejlede udlændingen om mulighederne for repatriering efter
repatrieringsloven, jf. integrationslovens § 20 b.
Vejledningen om repatriering skal indgå som en fast del af
kommunalbestyrelsens vurdering af den enkeltes muligheder.
Endvidere er jobcentrene efter bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats forpligtet til at vejlede
udlændinge, der er omfattet af repatrieringslovens
personkreds, om mulighederne for repatriering.
Det henhører under kommunalbestyrelsen
at træffe afgørelse om, hvorvidt en udlænding er
berettiget til hjælp til repatriering og
reintegrationsbistand, jf. repatrieringslovens §§ 7
og 10, og det er kommunen, der afholder udgifterne til
støtte til repatriering. Staten refunderer kommunernes
udgifter til hjælp til repatriering og reintegrationsbistand,
jf. lovens § 13. Staten yder endvidere et resultattilskud
på 25.000 kr. til kommunalbestyrelsen for hver
udlænding med bopæl i kommunen, som repatrierer med
støtte i medfør af loven, jf. § 13.
3. Foreslået ordning
3.1. Afskaffelse af pligt til
at vejlede om repatriering efter integrationsloven
Regeringen finder, at forpligtelsen til at
vejlede om repatriering som led i opfølgning på
integrationskontrakten efter integrationsloven og som led i den
generelle beskæftigelsesindsats rettet mod personer omfattet
af repatrieringslovens personkreds er skadelig for integrationen.
Sammenkædningen af den beskæftigelsesrettede
integrationsindsats og repatrieringsmuligheder kan bidrage til at
svække borgernes tillid til, at de modtager en saglig
vejledning, når sagsbehandleren på samme tid skal
varetage to modsatrettede hensyn om på den ene side at
få den pågældende borger i beskæftigelse og
på den anden side at vejlede borgeren om dennes muligheder
for at vende tilbage til sit hjemland.
Hertil kommer, at der er tale om en
bureaukratisk og unødig regulering, idet kommunalbestyrelsen
allerede efter repatrieringslovens § 5 er forpligtet til
at vejlede om repatriering i forbindelse med den særlige
integrationsindsats efter integrationsloven, eller når der i
øvrigt er anledning dertil. Lovforslaget varetager derfor
også afbureaukratiseringshensyn.
På den baggrund foreslås det, at
pligten til at vejlede om repatriering som led i den løbende
opfølgning på integrationskontrakten ophæves.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.
I forlængelse af nærværende
lovforslag vil pligten til at vejlede om repatriering i forbindelse
med opfølgningen på den beskæftigelsesrettede
indsats for personer omfattet af repatrieringslovens personkreds
blive ophævet. Dette gennemføres af
beskæftigelsesministeren ved en ophævelse af
§ 29, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 33 af 19.
januar 2012 om en ændring af bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
3.2. Afskaffelse af det
kommunale resultattilskud ved repatriering
Efter regeringens opfattelse er
resultattilskuddet i repatrieringsordningen med til at undergrave
den enkelte udlændings tillid til den kommunale
sagsbehandlers uvildige og saglige vejledning, idet kommunerne
belønnes økonomisk for at medvirke til at repatriere
en udlænding. Herved kan der opstå tvivl hos den
enkelte udlænding om, hvorvidt kommunalbestyrelsens
vejledning om repatriering foretages ud fra et hensyn til den
kommunale økonomi og ikke ud fra et hensyn til, hvad der er
i den pågældendes bedste interesse.
Med henblik på at understrege, at
repatrieringsordningen helt og holdent er baseret på
frivillige beslutninger, foreslås det derfor, at
resultattilskuddet til kommunalbestyrelsen på 25.000 kr., der
ydes for hver udlænding med bopæl i kommunen, der
repatrierer med støtte efter repatrieringsloven,
ophæves.
Der henvises til lovforslagets § 2,
nr. 1 og 2.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Afskaffelse af det særlige
resultattilskud pr. repatrieret til kommunerne skønnes at
medføre en mindreudgift for staten på 7,1 mio. kr. i
2012, 14,1 mio. kr. i 2013 og 11,6 mio. kr. årligt i
2014-2015 (2012-pl).
De statslige mindreudgifter til
resultattilskud vil efter gældende regler blive reguleret i
det samlede kommunale bloktilskud. Lovforslaget forventes
således samlet set ikke at medføre økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget medfører ikke
erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative
konsekvenser.
6. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have
administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Hørte myndigheder
m.v.
Lovforslaget har været i høring
hos følgende myndigheder og organisationer:
Advokatrådet, Amnesty International,
Ankestyrelsen, AOF-Danmark, ATP, Børne- og
Kulturchefforeningen, Dannerhuset, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Danske
Handicaporganisationer, Dansk Industri, Dansk Oplysningsforbund,
Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde
Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det
Centrale Handicapråd, Dokumentations- og
Rådgivningscentret om Racediskrimination, FOF's
Landsorganisation, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser,
Foreningen af Socialchefer i Danmark, Frivilligrådet,
Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,
Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening,
Landsorganisationen i Danmark, Liberalt Oplysningsforbund,
Lærernes Centralorganisation, NETOP - Netværk for
oplysning, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre,
Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt
Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter, Uddannelsesforbundet,
UNHCR og Ægteskab Uden Grænser.
| 10. Vurdering af konsekvenser
af lovforslaget | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Lovforslaget forventes samlet set ikke at
medføre økonomiske konsekvenser for det
offentlige. | Lovforslaget forventes samlet set ikke at
medføre økonomiske konsekvenser for det
offentlige. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Med forslaget om at ophæve
integrationslovens § 20 b
afskaffes kommunalbestyrelsens forpligtelse til løbende at
vejlede om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven
som led i den løbende opfølgning på
integrationskontrakten.
Det bemærkes i den forbindelse, at
kommunalbestyrelsen, jf. repatrieringslovens § 5, som led
i den særlige integrationsindsats efter integrationsloven
eller når der i øvrigt er anledning dertil er
forpligtede til at vejlede om mulighederne for at modtage
hjælp til repatriering. Kommunalbestyrelsen er endvidere
forpligtede til at underrette Dansk Flygtningehjælp, der i
dag varetager den individuelle og generelle rådgivningsopgave
for Social- og Integrationsministeriet, når udlændinge
udtrykker ønske om at vende tilbage til deres hjemland eller
tidligere opholdsland.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 3.
Til § 2
Til nr. 1 og 2.
Med forslaget om at ophæve
repatrieringslovens § 13, stk.
2, afskaffes resultattilskuddet på 25.000 kr., som
kommunalbestyrelsen siden den 1. juli 2011 har kunnet modtage for
hver udlænding med bopæl i kommunen, som er repatrieret
med støtte efter repatrieringsordningen.
Som konsekvens heraf foreslås
bestemmelsen i § 14, stk. 3,
om regulering af beløbet i § 13, stk. 2,
ophævet.
Der ændres ikke i reglerne om statslig
refusion af kommunernes udgifter til hjælp til repatriering
efter repatrieringslovens §§ 7 og 8 samt til
reintegrationsbistand efter § 10.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 3.
Til § 3
Det foreslås i § 3, at loven træder i kraft
den 1. juli 2012. Der ydes således ikke resultattilskud for
udlændinge med bopæl i kommunen, som repatrierer efter
den 1. juli 2012. En udlænding regnes som repatrieret fra den
dato, den pågældende er registreret som udrejst af
Danmark i Det Centrale Personregister (CPR).
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om integration af udlændinge i
Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1062
af 20. august 2010, som senest ændret ved § 1 i lov nr.
759 af 29. juni 2011 og § 2 i lov nr. 1364 af 28. december
2011, foretages følgende ændring: | | | | § 20
b. Kommunalbestyrelsen har pligt til som led i
integrationsprogrammet at vejlede udlændingen om mulighederne
for repatriering efter repatrieringsloven. Vejledningen om
repatriering skal gives i forbindelse med den løbende
opfølgning på integrationskontrakten efter
§ 20, stk. 1. | | 1. § 20 b ophæves. | | | | | | § 2 | | | | | | I repatrieringsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 369 af 6. april 2010, som ændret
ved § 17 i lov nr. 429 af 28. april 2010 og § 2
i lov nr. 759 af 29. juni 2011, foretages følgende
ændringer: | | | | § 13. (. . . ) Stk. 1. (. . . ) Stk. 2. Staten yder et
resultattilskud på 25.000 kr. til kommunalbestyrelsen for
hver udlænding med bopæl i kommunen, som repatrierer
med støtte i medfør af loven. Stk. 3. (. . . ) | | 1. § 13, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. | | | | § 14. (. . . ) Stk. 1. (. . . ) Stk. 2. (. . . ) Stk. 3. Det
beløb, der er nævnt i § 13, stk. 2, er
fastsat i 2011-niveau og reguleres fra og med 2012 en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent. | | 2. § 14, stk. 3, ophæves. | | | | | | § 3 | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2012. Stk. 2. Loven finder
anvendelse for udlændinge, som repatrierer med støtte
i medfør af repatrieringsloven den 1. juli 2012 eller
senere. | | | |
|