Betænkning afgivet af Udvalget for
Udlændinge- og Integrationspolitik den 17. april 2012
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. februar 2012 og var til 1.
behandling den 13. marts 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge-
og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og social- og
integrationsministeren sendte den 3. november 2012 dette udkast til
udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 21. Den 29. februar 2012 sendte
social- og integrationsministeren de indkomne høringssvar og
et notat herom til udvalget.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget
(S, RV, SF, EL og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling.
Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget
mener, at repatrieringsmuligheden for nogle udlændinge kan
udgøre et gunstigt alternativ til den tilværelse, de
kan få i Danmark, f.eks. hvis disse udlændinge har
integrationsvanskeligheder eller en lav arbejdsmarkedstilknytning.
Det ændrer ikke ved, at repatriering altid beror på
frivillighed, og at der således ikke er tale om, at
kommunerne kan pålægge en udlænding repatriering.
Repatrieringsordningen betyder, at mennesker, der i virkeligheden
kunne blive lykkeligere i deres hjemland, har mulighed for at komme
tilbage med penge på lommen. Det er godt for dem, og V og KF
mener derfor, at kommunerne skal vejlede om den mulighed.
V og KF ser ikke noget bureaukratisk problem i, at
vejledningspligten står nævnt i integrationsloven i
forbindelse med integrationskontrakten. Det er meget vigtigt, at
kommunerne sikrer sig, at udlændingen har modtaget den
fornødne rådgivning om repatriering. Baggrunden for at
indføre en tydelig bestemmelse om vejledningspligten i
lovgivningen var netop at udrydde tvivlen om, hvorvidt der skulle
vejledes i den sammenhæng. Med dette lovforslag genskabes
denne tvivl.
Endvidere fremgår det af lovforslaget, at et stigende
antal udlændinge i de seneste år har benyttet sig af
repatrieringsordningen. Således benyttede 129
udlændinge sig af den i 2009, mens tallet i 2010 var 355, og
i 2011 var der hele 613, der benyttede sig af det. V og KF er
derfor uenige med ministeren i, at de hidtil gældende regler
har været symbolpolitik.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker at
fastholde det nuværende regelsæt og vil, såfremt
muligheden opstår, genindføre den lovgivning, som
denne regering nu fjerner med dette lovforslag.
I 2011 blev der indført en pligt for kommunerne til at
vejlede om repatriering i forbindelse med den løbende
opfølgning på integrationskontrakten og i forbindelse
med opfølgningen på indsatsen i jobcenteret for
udlændinge omfattet af loven. Derudover blev der samtidig
indført et resultattilskud til kommunerne på 25.000
kr. for hver udlænding med bopæl i kommunen, der rejste
tilbage til sit hjemland.
Repatrieringsloven handler bl.a. om at sende uintegrerede
udlændinge med lovlig opholdstilladelse ud af landet,
naturligvis ikke ved at tvinge dem til det, men ved at oplyse dem
om de fordelagtige ordninger, der rent faktisk eksisterer. Dertil
kommer, at udlændinge, der af forskellige årsager ikke
længere ønsker at opholde sig i Danmark, kan benytte
sig af ordningen.
I takt med at spørgsmålet om repatriering er
kommet på den politiske dagsorden, har flere og flere
frivilligt valgt at forlade Danmark. Når en
udlænding vælger at forlade landet ved brug af
ordningen, sparer det danske samfund udgifter til integration og
sundhedsvæsen samt en række andre udgifter. Samlet set
er det vurderingen, at øget repatriering sparer det danske
samfund for en del udgifter. Indsatsen bør derfor
fastholdes. I stedet vælger regeringen at svække
indsatsen, hvilket DF er imod.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Trine Bramsen (S) fmd. Jacob Bjerregaard (S) Karen J.
Klint (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Maja Panduro (S) Ole
Hækkerup (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Zenia Stampe
(RV) Liv Holm Andersen (RV) Hans Vestager (RV) Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF) Anne Baastrup (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Gitte
Lillelund Bech (V) Peter Christensen (V) Karen Ellemann (V) Michael
Aastrup Jensen (V) Peter Juel Jensen (V) Karen Jespersen (V)
Karsten Lauritzen (V) Inger Støjberg (V) Martin Henriksen
(DF) Peter Skaarup (DF) nfmd.
Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Joachim B. Olsen (LA)
Mike Legarth (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 44 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
| Radikale Venstre (RV) | 17 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
| Enhedslisten (EL) | 12 |
| Liberal Alliance (LA) | 9 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 101
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra social- og integrationsministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | Udkast til betænkning |