Tillægsbetænkning afgivet af
Finansudvalget den 12. januar 2012
1. Ændringsforslag
Der er stillet følgende ændringsforslag til
lovforslaget:
- Finansministeren
har stillet ændringsforslag nr. 1-525, jf. L 1 § 7 -
bilag 8 og L 1 § 7 - bilag 9.
- Venstre og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 526-528, jf. L 1 § 7 - bilag 11.
- Liberal Alliances
medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 529-541,
jf. L 1 § 7 - bilag 12.
- Dansk Folkepartis
medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
542-548, jf. L 1 § 7 - bilag 13.
Partiernes stillingtagen til ændringsforslagene vil
fremgå af afstemningerne ved 3. behandling.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. oktober 2011 og var til 1.
behandling den 10. november 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Finansudvalget. Udvalget afgav
betænkning den 17. november 2011. Lovforslaget var til 2.
behandling den 22. november 2011, hvorefter det blev henvist til
fornyet behandling i Finansudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 4 spørgsmål til finansministeren og 5
spørgsmål til skatteministeren til skriftlig
besvarelse, som disse har besvaret.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til
skatteministeren til mundtlig besvarelse, som denne af besvaret i
et åbent samråd med udvalget den 15. december 2011.
Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir,
der lå til grund for ministerens besvarelse af
spørgsmålet, jf. FIU alm. del - svar på
spørgsmål 57.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal (udvalget med
undtagelse af LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Et mindretal i udvalget (LA) vil redegøre
for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.
Venstres medlemmer af udvalget, der sammen med Det
Konservative Folkepartis medlem af udvalget har stillet en
række ændringsforslag til lovforslaget, bemærker
følgende:
Den europæiske gælds- og tillidskrise har udviklet
sig værre end forudset. Det påvirker også dansk
økonomi. Forbrugernes tillid til den økonomiske
udvikling er lav. Virksomhederne er tilbageholdende med at
investere og ansætte. Og investorerne er mere end nogensinde
opmærksomme på troværdigheden af den offentlige
økonomi. Derfor er der behov for at føre en ansvarlig
økonomisk politik og skabe ro og stabilitet for forbrugere
og virksomheder, så der kan komme gang i væksten og
skabes flere danske arbejdspladser.
Regeringens finanslov for 2012 trækker i den forkerte
retning. Den gør det dyrere at være dansker og dyrere
at drive virksomhed. Den øger forbrugernes usikkerhed og
lægger en dæmper på væksten. Den sender
arbejdspladser ud af Danmark i en tid, hvor vi har brug for at
fastholde og skabe arbejdspladser i Danmark. Den reducerer
arbejdsudbuddet, øger den langsigtede udfordring og
svækker dermed holdbarheden af den offentlige
økonomi.
Regeringen gør det dyrere at
være dansker
I en tid med økonomisk uro, hvor forbrugerne har brug
for tryghed og stabilitet, vælger regeringen at hæve
skatter og afgifter med mere end 5 mia. kr. Selv om regeringen
konstaterer, at privatforbruget er svagt og forbrugertilliden lav,
pålægger man danskerne en ekstra byrde. Det er den
forkerte løsning. Det hæmmer et i forvejen svagt
privatforbrug. Det sænker væksten og
beskæftigelsen, og det gør det ikke mindst dyrere at
være dansker.
Regeringen sender arbejdspladser ud af
Danmark
Regeringen ønsker at styrke konkurrenceevnen. Et
mål, som Venstre deler. Men med finansloven for 2012
svækker regeringen danske virksomheders konkurrenceevne. Ved
at pålægge øgede byrder, f.eks. gennem en
femdobling af NOx-afgiften, bliver
danske virksomheder mindre konkurrencedygtige. Det sender
arbejdspladser ud af Danmark.
Samtidig vælger regeringen at øge afgiften
på bl.a. slik, sodavand og øl. Varer, hvor
grænsehandelen allerede er betydelig. Med de øgede
afgifter bliver langt flere varer markant billigere i Tyskland,
hvilket vil øge grænsehandelen yderligere. Det koster
ifølge Skatteministeriet mindst 500 danske job i
detailhandelen.
Regeringen fjerner incitamentet til at
arbejde
Med afskaffelsen af kontanthjælpsloftet,
starthjælpen m.v. fjerner regeringen incitamentet til at
arbejde for flere tusinde mennesker. Med de nye regler skal
kontanthjælpsmodtagere tjene op mod 30.000 kr., før
det kan betale sig at gå fra forsørgelse til arbejde.
Dermed gør regeringen kontanthjælpsmodtagerne en
bjørnetjeneste. For det fastholder flere på passiv
forsørgelse. Det er uholdbart. For Venstre er det centralt,
at det altid skal kunne betale sig at arbejde.
Regeringen øger den langsigtede
udfordring
Regeringen har en ambition om at øge arbejdsudbuddet
med 55.000 personer. Men ved at hæve skatter og afgifter og
afskaffe kontanthjælpsloftet, starthjælpen m.v.
reducerer finansloven for 2012 ifølge Finansministeriet
arbejdsudbuddet med 4.000 personer. Dermed går regeringen i
den modsatte retning, svækker holdbarheden af dansk
økonomi og øger den langsigtede udfordring. Det er
den forkerte kurs.
Løftebrud over for
boligkøberne
Umiddelbart før valget lovede både den
daværende VK-regering og de nuværende regeringspartier
S og SF, at der skulle gennemføres en boligpakke, som gav en
håndsrækning til et fastfrosset boligmarked bl.a.
gennem en række midlertidige skattelettelser. Dette har
fået mange boligkøbere til at handle i god tro, men
desværre er regeringen løbet fra dette
valgløfte. Set i det lys har Venstre fremsat
beslutningsforslag nr. B 8, som kompenserer de boligkøbere,
som har handlet bolig i forventning om, at den lovede skatterabat
ville blive gennemført. Beslutningsforslaget er finansieret
ved en reduktion af Forebyggelsesfondens ramme.
Nedrivningspulje
Regeringen har ikke ønsket at videreføre puljen
til nedrivning af stærkt misligholdte huse på landet.
Det er beklageligt, da nedrivning af stærkt misligholdte
ejendomme gør yderområderne mere attraktive. Samtidig
er puljen med til at skabe arbejdspladser i byggebranchen. Venstre
har stillet et ændringsforslag til finansloven for 2012, som
viderefører nedrivningspuljen på 100 mio. kr. i
2012.
Endelig vedtagelse
Venstre er imod centrale dele af regeringens finanslovaftale
med Enhedslisten. Bl.a. er Venstre imod de elementer, som
øger skatter og afgifter med over 5 mia. kr. Det skaber
utryghed for danske familier, det forringer danske virksomheders
konkurrencevilkår, og det bremser væksten. Venstre er
også imod de elementer, som betyder, at det bliver mere
attraktivt at være på offentlig forsørgelse.
Også dette trækker den modsatte vej. Ikke desto mindre
stemmer Venstre for den samlede finanslov, da størstedelen
svarer til det finanslovforslag, som VK-regeringen fremsatte i
august 2011.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet en
række ændringsforslag til lovforslaget og skal
bemærke følgende:
Regeringen forstærker krisen i
Danmark
Danmark er ramt af økonomisk krise. Dette er ikke nyt.
Det har længe været kendt, at en stor del af verden er
i lavvækst, og at Danmarks muligheder for at komme ud af
krisen er svære. Afgørende i en sådan tid er, at
de danske forbrugere får tro på fremtiden. Dette kan
nemlig betyde, at der i Danmark kommer mere gang i tingene, hvilket
skaber efterspørgsel og arbejdspladser.
I forvejen er danske forbrugere ramt af pessimisme. Dagligt
hører vi om problemerne blandt eurolandene - specielt de
sydeuropæiske - og forbrugerne holder derfor naturligt nok
igen. Det rammer bolighandelen, detailhandelen, turistbranchen og
mange andre. Dette er udgangspunktet - og var udgangspunktet, da
regeringen skulle lave sin finanslov for 2012. Man skulle tro, at
dette ville påvirke regeringens arbejde med finansloven - men
nej - det virker, som om regeringen har set helt bort fra dette
grundlag.
Samlet set trækker finanslovaftalen nemlig i den gale
retning. Man siger, man laver en kickstart, men meget af denne
kickstart er fremrykning af eksempelvis vejprojekter, som allerede
var fremrykket. Eller etablering af en betalingsring omkring
hovedstaden, der bestemt ikke vil fremme mobiliteten i samfundet -
tværtimod. Eller energiinvesteringer der skal betales med
højere energiafgifter. At kalde det en del af en kickstart,
vidner noget om regeringens omgang med det danske sprog.
Den samlede økonomiske politik, regeringen har lagt
frem med finansloven, trækker Danmark længere væk
fra de nødvendige løsninger. Regeringen siger selv,
at den forværrer arbejdsudbuddet med 4.000 og dermed
forstærker kravet til de kommende reformer - helt utroligt i
den nuværende økonomiske situation.
Regeringen lever højt på, at Danmark ved
finanskrisens start i 2008 havde betalt sin nettogæld,
hvorfor der generelt er stor tillid til dansk økonomi. Det
ser vi bl.a. på den store valutareserve, Danmark har, trods
gentagne nedsættelser af renten (der nu er lavere end renten
i eurozonen).
Men helt afgørende for den fremtidige tillid til
Danmark er, at vi ikke opbygger for stor offentlig gæld. Vi
har et fantastisk udgangspunkt, men det kan sættes over styr!
Kun ved at der føres en økonomisk politik, som skaber
tillid og tro på fremtiden hos forbrugerne, kommer der igen
gang i tingene, hvorved statens underskud bliver mindre. Det er
denne logik, som regeringen nok også taler om, men som hele
dens politik vender sig imod. Derfor har regeringen også
måttet opjustere skønnet over underskuddet i 2012 til
nu over 100 mia. kr. - dybt problematisk i forhold til den
gældskrise, rigtig mange lande døjer med.
Eksempler på regeringens fejlslagne
politik:
Skatte- og afgiftsstigninger
I 2012 hæver regeringen skatter og afgifter med cirka 5
mia. kr. Det beløb stiger i 2013 til 7,5 mia. kr. Det bliver
dyrere at være borger og virksomhed i landet.
Bl.a. hæves afgifter på cigaretter, hvor en pakke
bliver 3 kr. dyrere. Der kommer også højere afgifter
på sukkerholdige fødevarer som øl og vin,
sodavand, chokolade, slik og is. Det vil ramme danskerne på
pengepungen og samtidig få indflydelse på
grænsehandelen, som vil stige betydeligt, da flere danskere
fremover vil købe ind i grænsebutikkerne. Øget
grænsehandel vil betyde tab af mange arbejdspladser i
Danmark.
Grønne ejerafgifter kommer til at følge
prisudviklingen, og i 2012 kommer det til at koste danskerne ekstra
udgifter. Og afgifterne på energi som fjernvarme, gas og el
vil også blive højere. Det vil koste en gennemsnitlig
dansker omkring 200 kr. ekstra om året. Herudover har
regeringen fremsat et energiudspil, som risikerer at koste en
husstand ekstra 2.000 kr. om året.
De hårdt prøvede danske virksomheder kan se frem
til bl.a. en såkaldt forureningsafgift og en ny
arbejdsskadeafgift. Og selskabsbeskatningen øges fra 2013
ved at stramme eksisterende fradrag og lempelser for multinationale
selskaber.
Regeringens skatteforhøjelser rammer således
bredt - alle kommer til at mærke stigningerne!
Afskaffelse af starthjælp,
kontanthjælpsloft m.v.
Regeringen har med finansloven for 2012 besluttet, at
starthjælpen, introduktionsydelsen, kontanthjælpsloftet
og særlige timeregler skal afskaffes - alle regler og
offentlige ydelser, som har haft til hensigt at motivere folk til
at søge arbejde.
Afskaffelsen af disse ydelser betyder, at flere tusinde
fuldtidspersoner risikerer at blive trukket ud af arbejdsstyrken,
da det vil være mere attraktivt at være på
offentlig ydelse frem for på arbejdsmarkedet. Eksempler har
været fremme om, at gifte kontanthjælpsmodtagere - med
en ægtefælle også på kontanthjælp -
med de nye regler skal tjene næsten 30.000 kr., for at det
kan betale sig at arbejde.
Asylansøgere ud af
centrene
Regeringen har sammen med Enhedslisten i finansloven for 2012
besluttet, at asylansøgere kommer ud af asylcentrene til
sommer, og at reglerne for familiesammenføring samtidig
lempes. Kendsgerningen er, at regeringen lemper betydeligt på
udlændingepolitikken, selv om Socialdemokraterne og SF i
valgkampen påstod, at den ikke ville blive lempet.
Disse lempelser vil betyde, at Danmark bliver mere attraktiv
for mennesker, der ønsker familiesammenføring. Det er
et ufattelig dårligt signal at sende til alverdens folk, der
på grund af vores velfærdssystem har lyst til at
søge hertil. Det vil sætte vores velfærdssamfund
under et øget pres, når flere vil hertil for at blive
forsørget.
Lempelserne på udlændingeområdet i
finansloven for 2012 vil medføre en merudgift på 0,5
mia. kr., som passende i stedet kunne være brugt på
nogle af regeringens mange løfter til den danske befolkning.
Her kan nævnes løftet om 3.000 flere pædagoger i
daginstitutionerne, gratis sundhedstjek og tandtjek og 5.000 kr.
ekstra til folkepensionisterne.
Afslutning
Dansk Folkeparti markerer vores modstand imod regeringens
politik primært ved at stemme imod de ændringsforslag,
som betyder, at den nuværende situation vil blive
forværret. Vi stemmer således både imod de
skatte- og afgiftsstigninger, som skal give øget provenu, og
også imod de nye udgifter, som betales med de nye skatter.
Således er der sammenhæng i tingene.
Men herudover stiller vi også nogle målrettede
forslag, som anviser en anden vej. Vi finder penge ved at give 0,7
pct. af BNI i udviklingsbistand samt ved at indtægtsregulere
børnechecken. Disse midler kan i stedet bruges på
bedre vilkår på socialområdet - bl.a. en
forstørret ældrecheck - bedre vilkår på
sundhedsområdet og forstærkede muligheder for vores
landdistrikter - målrettede forbedringer af vilkår her
i landet, som vil kunne skabe lidt større optimisme, end
regeringen skaber med sin økonomiske politik, og en
optimisme, der vil sætte sig i større omsætning
- større vækst - som igen vil mindske statens
underskud og dermed statens gældsætning.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske udtalelser i
tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
4. Ændringsforslag
Der henvises til siderne efter
udvalgssammensætningen.
John Dyrby Paulsen (S) Ole
Hækkerup (S) Rasmus Prehn (S) Sophie Hæstorp Andersen
(S) Thomas Jensen (S) Marianne Jelved (RV) fmd. Jonas Dahl (SF) Frank Aaen (EL)
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Peter Christensen (V) Claus Hjort
Frederiksen (V) Jacob Jensen (V) Kristian Jensen (V) Kristian
Thulesen Dahl (DF) nfmd. Mikkel
Dencker (DF) Anders Samuelsen (LA) Mike Legarth (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 44 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
| Radikale Venstre (RV) | 17 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
| Enhedslisten (EL) | 12 |
| Liberal Alliance (LA) | 9 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Ændringsforslag
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 1
Bilagsnr. | Titel |
§ 7 - 6 | 1. udkast til betænkning |
§ 7 - 7 | Betænkning |
§ 7 - 8 | ÆF fra finansministeren (nr. 1-453)
FFL 2012 pr. 30. november 2011 |
§ 7 - 9 | ÆF fra finansministeren,
konjunkturbetingede (nr. 454-525) |
§ 7 - 10 | Oversigt over tilbagetrækning af
ÆF, fra finansministeren |
§ 7 - 11 | ÆF fra Venstre og Det Konservative
Folkeparti (nr. 526-528) |
§ 7 - 12 | ÆF fra Liberal Alliance (nr.
529-541) |
§ 7 - 13 | ÆF fra Dansk Folkeparti (nr.
542-548) |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 1
Spm.nr. | Titel |
§ 9 - 1 | Spm. , om ministeren vil beregne og
redegøre for, hvad samtlige de øgede skatter og
afgifter i forbindelse med finansloven for 2012 betyder for de
forskellige familier, jf. Finansministeriets familietypemodel, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
§ 38 - 1 | Spm. om, hvor stor en reduktion af NOx-udledningen man regner med at opnå
med den påtænkte forhøjelse af NOx-afgiften for olieproducenter i
Nordsøen, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
§ 38 - 2 | Spm. om, hvor stor en merafgift fra
olieselskaberne i Nordsøen man regner med at opnå ved
den påtænkte NOx-afgifts-forhøjelse, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
§ 38 - 3 | Spm. , om ministeren kan bekræfte,
at den påtænkte forhøjelse af NOx-afgiften ikke vil ramme alle
olieproducenter i Nordsøen ligeligt, men i praksis kun visse
producenter, da man har målrettet afgiftsforhøjelsen
efter det udstyr, som disse producenter anvender, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
§ 38 - 4 | Spm. om, hvorfor man har målrettet
NOx-afgifts-forhøjelsen
på denne måde, når der i øvrigt er minimal
miljøeffekt, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
§ 7 - 6 | Spm. om, hvor meget ophævelsen af
skattestoppet giver i merprovenu hvert år frem mod 2020, til
finansministeren, og ministerens svar herpå |
§ 7 - 7 | Spm. , om ministeren vil redegøre
for beskæftigelseseffekten af regeringens finanslov i 2012 og
2013 uden at medregne effekten af regeringens kickstart, til
finansministeren, og ministerens svar herpå |
§ 7 - 8 | Spm. , om ministeren vil redegøre
for beskæftigelseseffekten af regeringens kickstart i alle
årene fra 2010 til 2020, til finansministeren, og ministerens
svar herpå |
§ 7 - 9 | Spm. , om ministeren vil redegøre
for, hvordan de enkelte elementer i regeringens finanslov
påvirker beskæftigelsen i 2012 og 2013, til
finansministeren, og ministerens svar herpå |
Oversigt over samrådsspørgsmål
vedrørende L 1
Samråds-spm.nr. | Titel |
§ 9 - A | Samrådsspm. , om ministeren vil
redegøre for den forventede effekt på
grænsehandelen af regeringens finanslov for 2012, til
skatteministeren |
| | |